Artikel til Samfundsfagsnyt tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel til Samfundsfagsnyt 24.000 tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard"

Transkript

1 Artikel til Samfundsfagsnyt tegn incl. mellemrum Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard Historisk er der ingen fortilfælde for så lang vedvarende vækst, og så stor fattigdomsreduktion, som Kina har præsteret de sidste 30 år. Det har været et heldigt, og også dygtigt styret, forløb. Efter 30 års (næsten)planøkonomi, så vi gennem årtier en stadig mere markedsorienteret udvikling. Men jo mere markedsorienteret, jo mere sandsynligt er det jo, at der vil komme økonomiske tilbageslag med alvorlige følger for beskæftigelsen. Den private sektors andel af bruttonationalproduktet er steget fra 17% i 1990 til 70% i dag, og i byerne er privatiseringen af boligmarkedet gået fra 15% til 70% ejerskab. Derfor vil en økonomisk nedtur ramme ind i en struktur, hvor beskæftigelsen er i private selskaber og hvor partiet ikke bare kan sige: I producerer videre til lager. Virksomhederne lukker og folk bliver arbejdsløse: hvordan så betale huslånet, skolepengene, lægeregningen? Den kraftige vækst har også givet problemer, som ikke er ukendte for højvækst økonomier: regional og individuel ulighed, øget land-by kløft, miljøforringelse ved hastig industrialisering i et svagt reguleringsregime, korruption og dårligt ledede lokalmyndigheder. De manglende institutionelle rammer til regulering af et vildtvoksende marked øger de nævnte problemer. Sundhed og uddannelse har lidt under afviklingen af de hidtidige offentlige rammer for dem. Jeg vil argumentere for, at de mange uheldige følger af den kraftige satsen på vækst under Deng Xiaopings udviklingsstrategi har overbevist de ledere som kom til i om, at et paradigmeskift er nødvendigt: med et konfuciansk kodeord det harmoniske samfund. I det følgende viser jeg først problemerne indenfor sundhed, uddannelse, miljø, korruption, så ser jeg på de fremgangsmåder den nye ledelse har anvendt for at ændre politik, derefter hvad den går ud på, og hvordan den kan forklares. Og endelig hvilke problemer den indebærer. Sundhed: et sort kapitel

2 Med 20% af verdens befolkning tegner regeringen sig for under 1% af verdens sundhedsudgifter. Det er faldet så meget i det seneste årti, at familierne nu må have halvdelen af udgifterne op af egen lomme (på landet ca 90%). Kun 12% har sygesikring og halvdelen af Kinas mange bønder har ikke råd til et lægebesøg. Land-by kløften er slem på dette felt: på landet er børnedødeligheden 2-3 gange større, det samme gælder underernæringen, og 20% af husstande på landet har ikke ordentligt drikkevand. Centralregeringen har simpelthen læsset udgifterne over på folk selv, eller på de lokale amts- eller bystyrer. De er ofte gået konkurs, eller er ihvert fald meget forgældede, og for at skaffe penge sælger klinikker og hospitaler hellere kure og mediciner, end de laver forebyggende arbejde.offentlige hospitaler får kun 10% af omkostninger dækket af staten. Uddannelse: Konfucius ville være bedrøvet En million børn er droppet ud af skolen hvert år, fordi familierne ikke har råd til skolepenge og bøger. Andelen af analfabeter steg 36% mellem 2000 og 2005, så den nåede 116 mio.. Her er igen læsset for meget over på småbyer og landsbyer, som simpelthen ikke har pengene til skoledrift og lærerlønninger. De laver så masser af afgifter og særskatter, som vender den tunge ende nedad. Der er en stor intelligensreserve på landet, men fire års universitetsuddannelse koster 40 års indtægt for en farmer i Vest-Kina. Der har manglet støtte til studerende fra landet. Miljø: træk ikke vejret for dybt Nu er 58% af Kinas floder så forurenede, at de ikke kan bruges til drikkevand. Grundvandet under 90% af byerne er også forurenet, og urensede kloakudløb ødelægger mange steder kysternes økosystemer. Enhver der har trukket vejret i en af Kinas 170 millionbyer ved at luftforureningen er slem, inden længe overgår Kina USA s CO2-udslip. De forudsigelige sundhedsmæssige omkostninger ved dette er meget høje. I det hele taget koster miljøskader, ifølge Verdensbanken, over 3% af nationalindkomsten, mod det globale gennemsnit på 0,81%. Bag nogle af problemerne ligger ineffektiv ressourceudnyttelse, som følge af et lavt teknologisk niveau. Fattigdom og ulighed: især land-bykløften

3 Tre fjerdedele af den fattigdomsreduktion verden har præsteret siden 1980 står Kina for. Efter at 400 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom, har man fået reduceret andelen af fattige fra 53% til 8%. De er til gengæld rigtig svære: disse 130 mio som lever for under en dollar om dagen bor langt fra alfarvej i bjerge og andre naturligt ufavorable områder. Der er dog blevet flere i byerne: på 25 år er de vokset fra 2-3% til 9-12% af befolkningen. Den florererende kapitalisme, i en økonomi der ikke er transparent, har gjort nogle til milliardærer og millionærer. Indkomsten er steget i gennemsnit 9% om året de sidste 35 år. Men mens næsten alle er gået frem i absolutte tal, er indkomstuligheden vokset stærkt over 30 år, fra en Gini-koefficient på 0.21 til 0,45. Per capita indkomsten for de rigeste 100 af Kinas amter er 85 gange større end den for de fattigste 592 amter. Indlandsprovinser er ringere stillede end kystprovinser under reformpolitikken, og på individplanet ejer de rigeste 10% ikke mindre end 45% af værdierne, mens de fattigste 10% må nøjes med 1,4%. Det kunne der rådes bod på med et socialt sikkerhedsnet, men de fonde man er i gang med at opbygge mangler mellem 300 og 1000 mia yuan for at slå til. Korruption kan true partiets overlevelse En af Shanghai s topledere, Chen Liangyu, mistede sit job i foråret fordi han havde fundet mere givtige anvendelsesmuligheder for centralt tilførte pensionsmidler. I sommers fik den tidligere leder af Fødevare og Medicinstyrelsen Zheng Xiaoyu en dødsdom for bestikkelse, og nu skal alle de licenser udstedt under ham gennemgås. Bestikkelsessager findes hyppigt ved udnævnelser, offentlige indkøb og kontrakter, samt i bankvirksomhed og de selskaber der har monopoler, fx elforsyningen. Folk finder sig ikke i det: på landet skyldes 30% af uroligheder med over 100 deltagere korruption, 50% skyldes jordafståelsesproblemer som ofte har korrupt karakter, jf at 4-5 af Kinas ti rigeste mænd er i real estate. De sidste 20% skyldes forurening, hvor korrupt tilsynspraksis også kan være en faktor. Korruptionen er ikke værre end i andre u- lande, men den er vokset med reformerne og sidste år blev skredet ind overfor næsten af de 73 mio partimedlemmer. Problemerne er omfattende og erkendte. Samtidig giver de anledning til stigende utilfredshed. Men der synes at være en proces i gang for et paradigmeskift:

4 Det begyndte med en masse symbol-politik fra den nyvalgte Generalsekretær Hu Jintao og senere Premierminister Wen Jiabao: det første møde i det nyvalgte Politburo handlede om fattigdom; derefter en tur til en af revolutionens vugger og tale om enkel levevis og hård kamp; så til fattige områder i Nordøst-Kina og Indre Mongoliet, istedetfor at drage til det velstående Shanghai; ovenpå det en partikonference om fattigdom på landet, betegnet Prioriteternes prioritet ; videre til diskussioner om hvordan landbrugsstøtte kunne ydes direkte, udenom forskellige sugerør på provins og amtsniveau; endelig og her er det mere end symbolpolitik øgede bevillinger til uddannelse, sundhed og kultur især på landet. Processen gennem partiets styrende organer kan også aflæses. Den starter i den mindste forsamling, de ni mand der udgør Kinas koncernledelse, dvs. Politburoets forretningsudvalg. I det nye 24-mands Politburo holdes der i forbindelse med de månedlige møder temacentrerede 1- dagsseminarer med akademisk input fra universiteter og tænketanke, stundom med vestlige koncernledere. På de i gennemsnit årlige møder i Centralkomiteen fra 2003 frem bekræftes stadig mere artikulerede versioner af den ny politik. På mødet i oktober 2005 gælder det udmøntningen af 11.Femårsplan. Det er ikke længere planer i traditionel forstand, men det nærmeste man kommer et partiprogram og den viser hvilke emner der prioriteres Den vedtages efterfølgende i marts 2006 af Kinas parlament, Den nationale folkekongress. Den nye politiks gennemførelse er også afhængig af personer, og via en større kampagne over 18 måneder bliver hvert eneste partimedlem set efter i sømmene, så man kan selektere folk der vil implementere de nye tanker. På den 17. partikongres i oktober 2007 bekræftedes endelig de forløbne års politiske arbejde, så de bliver grundlag for Hu-Wen administrationens anden femårstermin til (Ledere sidder kun 2 x 5 år, en regel Deng Xiaoping fik indført for at forynge og regularisere ledelsen på alle niveauer.) Der mangler ikke slagord: Det harmoniske samfund, menneskecentreret politik, et samfund af boligejere. Hu Jintao siger i april 2006: Kina prøver at bygge et harmonisk samfund. et samfund med demokrati og retsstyre, med fairness og retfærdighed, integritet, broderskab, vitalitet, stabilitet, orden og harmoni mellem menneske og natur, Da jeg overfor en kinesisk bekendt anførte at det havde jeg ligesom hørt før, svarede han Men det har vi ikke, og det er jo

5 rigtigt. Efter mange år med først klassekamp og så vækstfetischisme, handler det nu om at imødegå sociale spændinger I punktform kan den nye politik sammenfattes sådan her: 1. Mere (livs)kvalitet og balance i væksten 2. Mere lighed by-land imellem og mellem regioner 3. Bæredygtighed økologisk og ressourcemæssigt, dvs genbrug og energibesparelse 4. Innovation og teknologi: at øge evnen til selvstændig nytænkning 5. Et harmonisk samfund: gennemsigtighed i administrationen og social retfærdighed Nu kunne det hele være varm luft, og populistiske forsøg på at samle om ikke stemmer, så goodwill i befolkningen. Derfor er det nødvendigt, at se efter indikationer i form af konkret gennemført politik indenfor problemområder indenfor de seneste år. Landbrugspolitik. Her er skattebyrden sænket til nul, den flere tusinde år gamle landbrugsskat er væk. Der er også givet løfte om helbredsklinikker i alle landsbyer, via en 87% stigning i sundhedsbudgettet. Der er givet gratis uddannelse til foreløbig 60% på landet, alle skal have det i løbet af de næste 2-3 år. Fra 2002 begyndte man at oprette andelssygeforsikring (sygekasser) med et bidrag fra staten. Det er formentlig første gang i Kinas lange historie, at der flyder ressourcer fra by til land, over regeringsbudgettet. Hidtil har landet betalt regningen for industrialiseringen og byernes boom. Miljøpolitik. Vesten ordnede miljøproblemerne da man blev rige. Kina skal klare dem mens de endnu er fattige. Der er en miljølovgivning, den skal bare håndhæves. Dvs at lokale funktionærer skal overbevises om, at de bliver fyret eller får en dårlig karriere, hvis de holder hånden over lokale virksomheder. Derfor overvejer man at ændre forfremmelseskriterierne, så økonomisk vækst betyder mindre. Man rammer nu også krænkende virksomheder ved at nægte dem banklån. Den ineffektive ressourceudnyttelse bekæmper man ved at lukke mange små sværindustrier for at give de store råd bedre teknologi (og forureningsindsats) Man giver også skattebegunstigelser til små nye virksomheder, der opfylder miljøkrav fra starten. I øvrigt bruger man tiltagende markedsmekanismen ved at lægge miljøafgifter på fx biler og træbaserede produkter, kræve miljøattester ved salg af nye boliger, etc. Kina har lavet 100 års udvikling på tyve år, og ditto

6 med forureningen desværre. Men den gode nyhed er at teknologien findes, andre har løst smogproblemer (London i 50 erne), flodforurening (Rhinen i 60erne), tungmetalproblemer (Japan i 70erne), etc. Regionalpolitik er et andet eksempel på, at sejlene rebes ift Deng Xiaopingtiden. Der er startet store programmer i Vest-Kina, på områder hvor Øst-Kina selv forventes at betale, så der er mere omfordeling end tidligere. Ikke i form af en skatterabat, men egentlige budgetoverførsler, øremærkede bevillinger og kompenserende overførsler. Industripolitik: efter at have fyret 45 mio arbejdere i den statsejede industri mellem 1995 og 2001, holder regeringen nu fast i visse vigtige firmaer. I syv nøglesektorer vil staten holde fast i over 51% ejerskab. Den resterende offentlige sektor stabiliseres nu overfor privatisering og udenlandske opkøb. Her ses altså også en opbremsning. Jordpolitik: Lokale myndigheders lyssky jordtransaktioner bliver nu overvåget af en ny styrelse, som meget snedigt har ni regionale kontorer, dvs. den ligger under centret i Bejing men ovenover de 30 provinser, så den ikke bliver fedtet ind i lokale hensyn. Her skal man huske, at en provins kan være på størrelse med Frankrig og rumme 100 mio indbyggere, så der er noget at holde opsyn med. Mange af de politikker som er beskrevet ovenfor var i deres vorden før 2002, men nu er der mere penge og power bagved. Der er også, hos de ledere der kom efter Jiang Zemin, et stærkt drive i retning af at identificere problemer i tide, og foretage sig noget for at reducere deres betydning. Man responderer på det der ses at bekymre befolkningen, næsten i en slags simuleret demokrati, som også omfatter tiltagende brug af offentlige høringer. Hvad er forklaringen på skiftet? Der er naturligvis mange gode grunde til at rette op på en politik, der har ført til de tilstande som er beskrevet tidligere, men hvilke faktorer har mon især været virksomme? -Den nye ledelses holdninger og dens baggrund i fattigere indlandsprovinser er et oplagt element i en forklaring.

7 -Den videnskabsbaserede tilgang til politik, og den megen anvendelse af forskningsinput hører også med. Der er ledt aktivt efter forbilleder i både tid og rum: Roosevelts New Deal politik fra 1930ernes USA, den tyske udgave af korporatisme, og nu den tiltrækkende nordiske model som studeres indgående af ekspeditioner fra Kommunistpartiet. -en voksende erkendelse af, at manglende bæredygtighed i bred forstand vil give en faldende levestandard og dermed undergrave partiets ledelsesmonopol, fratage det legitimering og dermed politisk magt. -en økonomisk begrundelse: for at komme yderligere væk fra eksportbaseret vækst skal der skabes et større hjemmemarked. Kineserne sparer meget op pga manglende pension og udgifter til sundhed og uddannelse, derfor kan man øge forbruget ved at sætte ind her. -endelig en mulig politisk begrundelse: hvis der er dannet en styrende alliance af økonomiske og politiske eliter, kan den have behov for at holde arbejdere og bønder i ro ved at smide nogle lunser om på bagsmækken. Dvs lapperi for at bevare systemet. Problemerne for denne New Deal politik er mange. Det største problem ligger i implementering, at få lokale myndigheder til at gennemføre centrets politik. Her er omlægningen af forfremmelseskriterier, så de omfatter fx miljø, fattigdomsbekæmpelse, uddannelses og sundhedsindsatser, vejen frem. Også udvælgelsesprocessen før den 17.Kongres er blevet brugt til at fremme den nye politik. Et andet problem ligger i det forhold, at markedsreformerne skabte nye grupper der havde fordel af reformer, og som dermed fik ressourcer til at støtte videre reform. Det var en vinderkoalition af politikere og erhvervsliv, som naturligvis også medførte nogen korruption. 39% af direktører er partimedlemmer, 35% af de rigeste kinesere er det også. New Deal politikken derimod gavner grupper der ikke har den samme gennemslagskraft. Der er ganske vist nogle ledere som prøver at kompensere reform-tabere ved en qinmin-politik (at række ud til almindelige mennesker). Men hvor langt kan man gå, før andre protesterer mod denne omfordeling? Den nye politik bruger jo budgettet til at gavne store interessegrupper, og på helt legitim vis. Alligevel kan man frygte en skatteprotest, hvis der fx laves en mere progressiv indkomstskat. Paradoksalt nok er der ikke meget demokrati-støtte at hente fra nogen side. De besiddende vil have regeringen til at værne

8 ejendomsretten, incl den nye Audi og ejerlejligheden; de tabende vil have velfærdsgarantier. Begge ser hen til at Kommunistpartiet kan levere varen. Et tredje og mindre problem har udenrigspolitisk karakter: hvis det lykkes at få kineserne til at spare mindre op, hvem skal så købe de statslåns- og andre papirer som financierer USA s store handels- og betalingsbalanceunderskud? Japanerne kan ikke klare det alene. Resumerende, hævder jeg altså, at Kina er gået fra Karl Marx via Adam Smith til Karl Polanyi : fra planøkonomi over (neo)liberalisme til New Deal-politik. Teoretikeren Eduard Bernstein og hans demokratiske socialisme er også relevant for en forståelse af Kina i dag. Man er gået fra Deng s det er glorværdigt at blive rig (lagt ham i munden af en journalist, men alligevel) til Wen Jiabao i 2007: flåden sejler ikke hurtigere end det langsomste skib.(i hans skånselsløse rapport til folkekongressen i marts). I løbet af de sidste fem år er den årlige indkomst per hoved fordoblet, til $2000, men det er ikke lykkedes at få bremset den stigende ulighed. Derfor var den i fokus i den rapport Hu Jintao gav til partiets 17. Kongres i oktober, en kongres som bekræftede genopretningspolitikken skitseret ovenfor. De kommende fem år vil så vise om den bliver gennemført i praktisk politik. Nogle oplagte supplerende spørgsmål: (fra diskussionen) Kan væksten fortsætte? Nej, den to-cifrede vækst kan ikke fortsætte. Men Kina har arbejdskraftreserve nok til år sålænge kan der vandre ti-millionvis fra land til by i verdenshistoriens mest omfattende urbanisering. (urbaniseringsgraden var 26% i 1990 og er nu 44%) Fra 2015 har Kina dog et demografisk problem, idet antallet af ældre ift den arbejdsdygtige befolkning stiger. Der er alligevel udsigt til, at Kina overhaler USA i 2040 og bliver verdens største økonomi. Per capita vil man dog stadig være et velsitueret udviklingsland, og meget langt fra det forventelige amerikanske niveau. Væksten breder sig fortsat ind i landet, mod Vest, og kinesiske lønninger stiger, i takt med at landets industrier bevæger sig opad i værdikæden. Derfor vokser middelklassen også, og den udgør allerede millioner.

9 Der er problemer med den makroøkonomiske styring under den nuværende overophedning af økonomien, hvor inflationen vokser lidt. Pengepolitik er svær at bruge, dels fordi kapitalmarkederne er underudviklede, så renteændringer ikke har den store virkning, dels fordi banksystemet endnu er så fragmenteret, at det er svært at videretransmittere centrale policy direktiver. Der skal derfor meget aggressiv kreditstramning til for at gøre indtryk, men det kan medføre arbejdsløshed og true samfundets stabilitet. Derfor bliver det fristende at anvende administrative midler, og så bliver centrale planlæggere vigtigere end centralbankfolk, når man skal genetablere kontrollen med en overophedet økonomi. Der er dog brugt andre makroøkonomiske midler til at opsuge den store overskydende likviditet i Kina: moderate rentestigninger, tilskyndelse til oversøiske investeringer, afkøling af aktiemarkedet med øget stempelafgift, moderat pengepolitisk stramning og lidt hurtigere revaluering af yuan en. En anden måde at begrænse investeringslysten er at adminstrativt begrænse den mængde jord der kan overføres til industri-og boligbyggeri. Investeringerne falder og effekten går så videre til andre industrier i bygge og ejendomssektoren. Desværre kan det også have en inflatorisk virkning på huspriserne. Løsningen på de omtalte styringsproblemer er at reformere det finansielle system, så pengepolitik bliver en effektiv måde at kontrollere efterspørgslen. Partiets ledelse nu og efter 17.Kongres Som det så ud i 2006 karakteriserede den meget erfarne amerikanske Kina-forsker, Alice Miller, landets styrende som den yngste, bedst uddannede, mest teknisk kvalificerede og professionelle ledelse Kina har haft. Den nye ledelse som fremkom af den 17.Kongres kaldes undertiden 5.generation (nl. efter Mao, Deng, Jiang Zemin og Hu) Den kommer typisk fra ydmyge kår, for 80% vedkommende med en kandidat eller Ph.d grad, mange i samfundsvidenskab og ikke i så høj grad som før ingeniører eller teknokrater. Mange har været i ledelsen af partiets ungdomsliga. Over halvdelen har været sendt ud på landet efter Kulturrevolutionen, og det er formentlig den eneste gang i Kinas historie, at så mange ledere vil have førstehåndserfaring med landbrug. De har en del udlandserfaring og er altovervejende civile og ikke militære. Hu s efterfølger, som skal lede partiet fra 2012 til 2022, må forventes at skulle findes blandt de 4-5 nyoptagne i partiets øverste ledergruppe, de 9 mand i Politburoets stående udvalg. Da personen gerne skal gå af før 70 må han være mellem 50 og 55 år nu, og han skal være en stærk manager

10 med erfaring både fra provinsledelse og center. Der tegner sig flere muligheder i den nyvalgte komite, dels til præsident og generalsekretær, dels til kommende premierminister og posten som leder af Kinas nationale folkekongres. Det er de tre til fire topposter i systemet. Hvor bliver demokratiet af? Der er mange forskellige synspunkter blandt forskere: Dorothy Solinger ser ikke demokrati som umiddelbart forestående, men derimod nok en stadig fremgang for de bedrestilledes gennemslagskraft og rådgivende kapacitet, ledsaget af indrømmelser (nogle substantielle andre symbolske) til de underpriviligerede, som vil blive fastlåst som de socialt og politisk udelukkede. Hun støttes af en kinesisk forsker, Yu Jianrong, fra Samfundsvidenskabernes Akademi, som i foråret skrev: Der er opstået en ny elite-alliance under denne nye fase (post-1989): en kombination af politiske eliter (regeringen), økonomiske eliter (erhvervslivets professionelle) og akademiske eliter (forskningsverdenen og kulturen) på den anden side af ligningen er arbejdere og bønder, som på grund af deres armod er undertrykt at stærke politiske kræfter og er, stort set, udelukket fra økonomisk, politisk og intellektuelt liv (de) har ingen sand repræsentation af deres interesser i den formelle politiske proces og har været ude af stand til at organisere sig til at kæmpe for en fælles interesse. En tredje forsker, amerikansk denne gang, mener at Hu Jintao prøver at gøre Kinas autoritære institutioner mere responsive, mere effektive og mindre korrupte. Men en neo-konfuciansk barnepigestat, selv en der er støttet af en alliance mellem stat og foretager-bourgeoisie, kan ikke rumme de komplicerede og brydende politiske interesser som opstår i et dynamisk moderniserende samfund. Især når demokratiseringen af information (siden 1979 er der blevet 50 gange flere blade og tidsskrifter, 30 gange så mange TV og radiostationer, 600 mio mobiltelefoner og 160 mio Internetbrugere) sætter fart i aggregeringen og artikuleringen af samfundsmæssige utilfredsheder, så de bliver sværere at ignorere og dermed presser styret til at komme op med flere institutionaliserede inputs, og muligheder for at stille det til regnskab som fx demokratiske valg. De vil formentlig fremkomme igennem styrets egne beregninger om

11 hvordan man bedst overlever, snarere end ud fra protestbevægelser fra neden. En evolutionær tilpasning vil altså ende i demokrati. Selv ser jeg, som antydet ovenfor, kun en lav folkelig interesse i demokrati, fordi både vindere og tabere ser hen til kommunistpartiets beskyttelse af deres interesser. Det er karakteristisk, at de mange små protester ikke samles, og ikke udfordrer parti eller system, men altid kun drejer sig om enkeltsager og lokale myndigheder. Udover den afsnørethed som kommer af, at de private foretagere er i en tæt nexus med partiet, ser befolkningen som helhed politisk stabilitet og et velordnet samfund som vigtigt for at landet kan gøre yderligere fremskridt, økonomisk og internationalt. Arbejdskraften er splittet og ser sjældent liberalt demokrati som løsningen på sine problemer. Disse ting betyder dog ikke stasis eller immobilisme. Dels gennemføres der hele tiden forsøg med udvidelse af demokratiske fremgangsmåder af hjemmedyrket art og også intra-parti demokrati, dels er der en løbende debat om nødvendigheden af demokrati (se fx Yu Keping i Beijing Aftenblad Oktober 2006 med lang efterfølgende debat). Endelig kan billedet ændres brat ved en økonomisk krise, eller mere gradvis hvis der tilvejebringes større økonomisk lighed, så hverken vindere eller tabere har så meget at frygte af en demokratisering. Clemens Stubbe Østergaard (lave en box med nyeste statistik, for første halvår 2007) (evt. box med mål i 11. femårsplan?) (evt box med Kina rangerer globalt.. )

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Velfærdsstat på kinesisk

Velfærdsstat på kinesisk Velfærdsstat på kinesisk Kristian Kongshøj [1] Som svar på Kinas store sociale problemer er landet påbegyndt opbygningen af en velfærdsstat. Det er stadig et lidt underernæret væsen med børnesygdomme,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Magtskiftet i Kina Fra Hu-Wen til Xi-Li. Af Jens-Peter Fage Madsen

Magtskiftet i Kina Fra Hu-Wen til Xi-Li. Af Jens-Peter Fage Madsen Magtskiftet i Kina Fra Hu-Wen til Xi-Li Af Jens-Peter Fage Madsen Valget af Xi Jinping Ved et møde i Kinas Kommunistiske Parti den 15. november 2012 blev partiets og dermed landets nye reelle leder valgt.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Demokrati med kinesiske karakteristika

Demokrati med kinesiske karakteristika 3 Peer Møller Christensen Demokrati med kinesiske karakteristika Den 17. partikongres Hvor de internationale pressebureauer og fremmødte journalister kun så en ringe folkelig interesse for den seneste

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation

DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation DANSK ØKONOMI I EN GLOBAL VERDEN Handel, konkurrenceevne og innovation September 2015 Peter Kjær Kruse-Andersen Danmark en lille åben økonomi i en stor verden men verden er blevet mindre Værdiafgift (udgift/import

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet

Udfordringer og muligheder for dansk eksport. Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet Udfordringer og muligheder for dansk eksport Oplæg til Erhvervsudviklingsdøgnet 23. maj 2013 af Vibeke Rovsing Lauritzen Chef for Eksportrådet 1 Emner Eksportforventninger og rammebetingelser Krisens betydning

Læs mere

ZA4880. Flash Eurobarometer 239 (Young people and science) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4880. Flash Eurobarometer 239 (Young people and science) Country Specific Questionnaire Denmark ZA4880 Flash Eurobarometer 239 (Young people and science) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 239 YOUNG PEOPLE AND SCIENCE D1. Køn [SPØRG IKKE - AFMÆRK DET KORREKTE] Mand...1 Kvinde...2 D2. Hvor

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012

samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012 Kinas økonomi og samfundstrends Kjeld Erik Brødsgaard Kina seminar 24 04 2012 Vækstrater for Kinas BNP og industriproduktion, 1990 2011 25 21,2 BNP Industriproduktion 20 19,9 18,4 Væ ækst i % 15 13,9 13,9

Læs mere

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster USA: Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk k k Side 1/9 Rentestigning: hvad skal vi holde øje med? Den 10-årige åi rente

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere