Artikel til Samfundsfagsnyt tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikel til Samfundsfagsnyt 24.000 tegn incl. mellemrum. Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard"

Transkript

1 Artikel til Samfundsfagsnyt tegn incl. mellemrum Tendenser i Kinas økonomi og politik: En ny udviklingsmodel? Af Clemens Stubbe Østergaard Historisk er der ingen fortilfælde for så lang vedvarende vækst, og så stor fattigdomsreduktion, som Kina har præsteret de sidste 30 år. Det har været et heldigt, og også dygtigt styret, forløb. Efter 30 års (næsten)planøkonomi, så vi gennem årtier en stadig mere markedsorienteret udvikling. Men jo mere markedsorienteret, jo mere sandsynligt er det jo, at der vil komme økonomiske tilbageslag med alvorlige følger for beskæftigelsen. Den private sektors andel af bruttonationalproduktet er steget fra 17% i 1990 til 70% i dag, og i byerne er privatiseringen af boligmarkedet gået fra 15% til 70% ejerskab. Derfor vil en økonomisk nedtur ramme ind i en struktur, hvor beskæftigelsen er i private selskaber og hvor partiet ikke bare kan sige: I producerer videre til lager. Virksomhederne lukker og folk bliver arbejdsløse: hvordan så betale huslånet, skolepengene, lægeregningen? Den kraftige vækst har også givet problemer, som ikke er ukendte for højvækst økonomier: regional og individuel ulighed, øget land-by kløft, miljøforringelse ved hastig industrialisering i et svagt reguleringsregime, korruption og dårligt ledede lokalmyndigheder. De manglende institutionelle rammer til regulering af et vildtvoksende marked øger de nævnte problemer. Sundhed og uddannelse har lidt under afviklingen af de hidtidige offentlige rammer for dem. Jeg vil argumentere for, at de mange uheldige følger af den kraftige satsen på vækst under Deng Xiaopings udviklingsstrategi har overbevist de ledere som kom til i om, at et paradigmeskift er nødvendigt: med et konfuciansk kodeord det harmoniske samfund. I det følgende viser jeg først problemerne indenfor sundhed, uddannelse, miljø, korruption, så ser jeg på de fremgangsmåder den nye ledelse har anvendt for at ændre politik, derefter hvad den går ud på, og hvordan den kan forklares. Og endelig hvilke problemer den indebærer. Sundhed: et sort kapitel

2 Med 20% af verdens befolkning tegner regeringen sig for under 1% af verdens sundhedsudgifter. Det er faldet så meget i det seneste årti, at familierne nu må have halvdelen af udgifterne op af egen lomme (på landet ca 90%). Kun 12% har sygesikring og halvdelen af Kinas mange bønder har ikke råd til et lægebesøg. Land-by kløften er slem på dette felt: på landet er børnedødeligheden 2-3 gange større, det samme gælder underernæringen, og 20% af husstande på landet har ikke ordentligt drikkevand. Centralregeringen har simpelthen læsset udgifterne over på folk selv, eller på de lokale amts- eller bystyrer. De er ofte gået konkurs, eller er ihvert fald meget forgældede, og for at skaffe penge sælger klinikker og hospitaler hellere kure og mediciner, end de laver forebyggende arbejde.offentlige hospitaler får kun 10% af omkostninger dækket af staten. Uddannelse: Konfucius ville være bedrøvet En million børn er droppet ud af skolen hvert år, fordi familierne ikke har råd til skolepenge og bøger. Andelen af analfabeter steg 36% mellem 2000 og 2005, så den nåede 116 mio.. Her er igen læsset for meget over på småbyer og landsbyer, som simpelthen ikke har pengene til skoledrift og lærerlønninger. De laver så masser af afgifter og særskatter, som vender den tunge ende nedad. Der er en stor intelligensreserve på landet, men fire års universitetsuddannelse koster 40 års indtægt for en farmer i Vest-Kina. Der har manglet støtte til studerende fra landet. Miljø: træk ikke vejret for dybt Nu er 58% af Kinas floder så forurenede, at de ikke kan bruges til drikkevand. Grundvandet under 90% af byerne er også forurenet, og urensede kloakudløb ødelægger mange steder kysternes økosystemer. Enhver der har trukket vejret i en af Kinas 170 millionbyer ved at luftforureningen er slem, inden længe overgår Kina USA s CO2-udslip. De forudsigelige sundhedsmæssige omkostninger ved dette er meget høje. I det hele taget koster miljøskader, ifølge Verdensbanken, over 3% af nationalindkomsten, mod det globale gennemsnit på 0,81%. Bag nogle af problemerne ligger ineffektiv ressourceudnyttelse, som følge af et lavt teknologisk niveau. Fattigdom og ulighed: især land-bykløften

3 Tre fjerdedele af den fattigdomsreduktion verden har præsteret siden 1980 står Kina for. Efter at 400 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom, har man fået reduceret andelen af fattige fra 53% til 8%. De er til gengæld rigtig svære: disse 130 mio som lever for under en dollar om dagen bor langt fra alfarvej i bjerge og andre naturligt ufavorable områder. Der er dog blevet flere i byerne: på 25 år er de vokset fra 2-3% til 9-12% af befolkningen. Den florererende kapitalisme, i en økonomi der ikke er transparent, har gjort nogle til milliardærer og millionærer. Indkomsten er steget i gennemsnit 9% om året de sidste 35 år. Men mens næsten alle er gået frem i absolutte tal, er indkomstuligheden vokset stærkt over 30 år, fra en Gini-koefficient på 0.21 til 0,45. Per capita indkomsten for de rigeste 100 af Kinas amter er 85 gange større end den for de fattigste 592 amter. Indlandsprovinser er ringere stillede end kystprovinser under reformpolitikken, og på individplanet ejer de rigeste 10% ikke mindre end 45% af værdierne, mens de fattigste 10% må nøjes med 1,4%. Det kunne der rådes bod på med et socialt sikkerhedsnet, men de fonde man er i gang med at opbygge mangler mellem 300 og 1000 mia yuan for at slå til. Korruption kan true partiets overlevelse En af Shanghai s topledere, Chen Liangyu, mistede sit job i foråret fordi han havde fundet mere givtige anvendelsesmuligheder for centralt tilførte pensionsmidler. I sommers fik den tidligere leder af Fødevare og Medicinstyrelsen Zheng Xiaoyu en dødsdom for bestikkelse, og nu skal alle de licenser udstedt under ham gennemgås. Bestikkelsessager findes hyppigt ved udnævnelser, offentlige indkøb og kontrakter, samt i bankvirksomhed og de selskaber der har monopoler, fx elforsyningen. Folk finder sig ikke i det: på landet skyldes 30% af uroligheder med over 100 deltagere korruption, 50% skyldes jordafståelsesproblemer som ofte har korrupt karakter, jf at 4-5 af Kinas ti rigeste mænd er i real estate. De sidste 20% skyldes forurening, hvor korrupt tilsynspraksis også kan være en faktor. Korruptionen er ikke værre end i andre u- lande, men den er vokset med reformerne og sidste år blev skredet ind overfor næsten af de 73 mio partimedlemmer. Problemerne er omfattende og erkendte. Samtidig giver de anledning til stigende utilfredshed. Men der synes at være en proces i gang for et paradigmeskift:

4 Det begyndte med en masse symbol-politik fra den nyvalgte Generalsekretær Hu Jintao og senere Premierminister Wen Jiabao: det første møde i det nyvalgte Politburo handlede om fattigdom; derefter en tur til en af revolutionens vugger og tale om enkel levevis og hård kamp; så til fattige områder i Nordøst-Kina og Indre Mongoliet, istedetfor at drage til det velstående Shanghai; ovenpå det en partikonference om fattigdom på landet, betegnet Prioriteternes prioritet ; videre til diskussioner om hvordan landbrugsstøtte kunne ydes direkte, udenom forskellige sugerør på provins og amtsniveau; endelig og her er det mere end symbolpolitik øgede bevillinger til uddannelse, sundhed og kultur især på landet. Processen gennem partiets styrende organer kan også aflæses. Den starter i den mindste forsamling, de ni mand der udgør Kinas koncernledelse, dvs. Politburoets forretningsudvalg. I det nye 24-mands Politburo holdes der i forbindelse med de månedlige møder temacentrerede 1- dagsseminarer med akademisk input fra universiteter og tænketanke, stundom med vestlige koncernledere. På de i gennemsnit årlige møder i Centralkomiteen fra 2003 frem bekræftes stadig mere artikulerede versioner af den ny politik. På mødet i oktober 2005 gælder det udmøntningen af 11.Femårsplan. Det er ikke længere planer i traditionel forstand, men det nærmeste man kommer et partiprogram og den viser hvilke emner der prioriteres Den vedtages efterfølgende i marts 2006 af Kinas parlament, Den nationale folkekongress. Den nye politiks gennemførelse er også afhængig af personer, og via en større kampagne over 18 måneder bliver hvert eneste partimedlem set efter i sømmene, så man kan selektere folk der vil implementere de nye tanker. På den 17. partikongres i oktober 2007 bekræftedes endelig de forløbne års politiske arbejde, så de bliver grundlag for Hu-Wen administrationens anden femårstermin til (Ledere sidder kun 2 x 5 år, en regel Deng Xiaoping fik indført for at forynge og regularisere ledelsen på alle niveauer.) Der mangler ikke slagord: Det harmoniske samfund, menneskecentreret politik, et samfund af boligejere. Hu Jintao siger i april 2006: Kina prøver at bygge et harmonisk samfund. et samfund med demokrati og retsstyre, med fairness og retfærdighed, integritet, broderskab, vitalitet, stabilitet, orden og harmoni mellem menneske og natur, Da jeg overfor en kinesisk bekendt anførte at det havde jeg ligesom hørt før, svarede han Men det har vi ikke, og det er jo

5 rigtigt. Efter mange år med først klassekamp og så vækstfetischisme, handler det nu om at imødegå sociale spændinger I punktform kan den nye politik sammenfattes sådan her: 1. Mere (livs)kvalitet og balance i væksten 2. Mere lighed by-land imellem og mellem regioner 3. Bæredygtighed økologisk og ressourcemæssigt, dvs genbrug og energibesparelse 4. Innovation og teknologi: at øge evnen til selvstændig nytænkning 5. Et harmonisk samfund: gennemsigtighed i administrationen og social retfærdighed Nu kunne det hele være varm luft, og populistiske forsøg på at samle om ikke stemmer, så goodwill i befolkningen. Derfor er det nødvendigt, at se efter indikationer i form af konkret gennemført politik indenfor problemområder indenfor de seneste år. Landbrugspolitik. Her er skattebyrden sænket til nul, den flere tusinde år gamle landbrugsskat er væk. Der er også givet løfte om helbredsklinikker i alle landsbyer, via en 87% stigning i sundhedsbudgettet. Der er givet gratis uddannelse til foreløbig 60% på landet, alle skal have det i løbet af de næste 2-3 år. Fra 2002 begyndte man at oprette andelssygeforsikring (sygekasser) med et bidrag fra staten. Det er formentlig første gang i Kinas lange historie, at der flyder ressourcer fra by til land, over regeringsbudgettet. Hidtil har landet betalt regningen for industrialiseringen og byernes boom. Miljøpolitik. Vesten ordnede miljøproblemerne da man blev rige. Kina skal klare dem mens de endnu er fattige. Der er en miljølovgivning, den skal bare håndhæves. Dvs at lokale funktionærer skal overbevises om, at de bliver fyret eller får en dårlig karriere, hvis de holder hånden over lokale virksomheder. Derfor overvejer man at ændre forfremmelseskriterierne, så økonomisk vækst betyder mindre. Man rammer nu også krænkende virksomheder ved at nægte dem banklån. Den ineffektive ressourceudnyttelse bekæmper man ved at lukke mange små sværindustrier for at give de store råd bedre teknologi (og forureningsindsats) Man giver også skattebegunstigelser til små nye virksomheder, der opfylder miljøkrav fra starten. I øvrigt bruger man tiltagende markedsmekanismen ved at lægge miljøafgifter på fx biler og træbaserede produkter, kræve miljøattester ved salg af nye boliger, etc. Kina har lavet 100 års udvikling på tyve år, og ditto

6 med forureningen desværre. Men den gode nyhed er at teknologien findes, andre har løst smogproblemer (London i 50 erne), flodforurening (Rhinen i 60erne), tungmetalproblemer (Japan i 70erne), etc. Regionalpolitik er et andet eksempel på, at sejlene rebes ift Deng Xiaopingtiden. Der er startet store programmer i Vest-Kina, på områder hvor Øst-Kina selv forventes at betale, så der er mere omfordeling end tidligere. Ikke i form af en skatterabat, men egentlige budgetoverførsler, øremærkede bevillinger og kompenserende overførsler. Industripolitik: efter at have fyret 45 mio arbejdere i den statsejede industri mellem 1995 og 2001, holder regeringen nu fast i visse vigtige firmaer. I syv nøglesektorer vil staten holde fast i over 51% ejerskab. Den resterende offentlige sektor stabiliseres nu overfor privatisering og udenlandske opkøb. Her ses altså også en opbremsning. Jordpolitik: Lokale myndigheders lyssky jordtransaktioner bliver nu overvåget af en ny styrelse, som meget snedigt har ni regionale kontorer, dvs. den ligger under centret i Bejing men ovenover de 30 provinser, så den ikke bliver fedtet ind i lokale hensyn. Her skal man huske, at en provins kan være på størrelse med Frankrig og rumme 100 mio indbyggere, så der er noget at holde opsyn med. Mange af de politikker som er beskrevet ovenfor var i deres vorden før 2002, men nu er der mere penge og power bagved. Der er også, hos de ledere der kom efter Jiang Zemin, et stærkt drive i retning af at identificere problemer i tide, og foretage sig noget for at reducere deres betydning. Man responderer på det der ses at bekymre befolkningen, næsten i en slags simuleret demokrati, som også omfatter tiltagende brug af offentlige høringer. Hvad er forklaringen på skiftet? Der er naturligvis mange gode grunde til at rette op på en politik, der har ført til de tilstande som er beskrevet tidligere, men hvilke faktorer har mon især været virksomme? -Den nye ledelses holdninger og dens baggrund i fattigere indlandsprovinser er et oplagt element i en forklaring.

7 -Den videnskabsbaserede tilgang til politik, og den megen anvendelse af forskningsinput hører også med. Der er ledt aktivt efter forbilleder i både tid og rum: Roosevelts New Deal politik fra 1930ernes USA, den tyske udgave af korporatisme, og nu den tiltrækkende nordiske model som studeres indgående af ekspeditioner fra Kommunistpartiet. -en voksende erkendelse af, at manglende bæredygtighed i bred forstand vil give en faldende levestandard og dermed undergrave partiets ledelsesmonopol, fratage det legitimering og dermed politisk magt. -en økonomisk begrundelse: for at komme yderligere væk fra eksportbaseret vækst skal der skabes et større hjemmemarked. Kineserne sparer meget op pga manglende pension og udgifter til sundhed og uddannelse, derfor kan man øge forbruget ved at sætte ind her. -endelig en mulig politisk begrundelse: hvis der er dannet en styrende alliance af økonomiske og politiske eliter, kan den have behov for at holde arbejdere og bønder i ro ved at smide nogle lunser om på bagsmækken. Dvs lapperi for at bevare systemet. Problemerne for denne New Deal politik er mange. Det største problem ligger i implementering, at få lokale myndigheder til at gennemføre centrets politik. Her er omlægningen af forfremmelseskriterier, så de omfatter fx miljø, fattigdomsbekæmpelse, uddannelses og sundhedsindsatser, vejen frem. Også udvælgelsesprocessen før den 17.Kongres er blevet brugt til at fremme den nye politik. Et andet problem ligger i det forhold, at markedsreformerne skabte nye grupper der havde fordel af reformer, og som dermed fik ressourcer til at støtte videre reform. Det var en vinderkoalition af politikere og erhvervsliv, som naturligvis også medførte nogen korruption. 39% af direktører er partimedlemmer, 35% af de rigeste kinesere er det også. New Deal politikken derimod gavner grupper der ikke har den samme gennemslagskraft. Der er ganske vist nogle ledere som prøver at kompensere reform-tabere ved en qinmin-politik (at række ud til almindelige mennesker). Men hvor langt kan man gå, før andre protesterer mod denne omfordeling? Den nye politik bruger jo budgettet til at gavne store interessegrupper, og på helt legitim vis. Alligevel kan man frygte en skatteprotest, hvis der fx laves en mere progressiv indkomstskat. Paradoksalt nok er der ikke meget demokrati-støtte at hente fra nogen side. De besiddende vil have regeringen til at værne

8 ejendomsretten, incl den nye Audi og ejerlejligheden; de tabende vil have velfærdsgarantier. Begge ser hen til at Kommunistpartiet kan levere varen. Et tredje og mindre problem har udenrigspolitisk karakter: hvis det lykkes at få kineserne til at spare mindre op, hvem skal så købe de statslåns- og andre papirer som financierer USA s store handels- og betalingsbalanceunderskud? Japanerne kan ikke klare det alene. Resumerende, hævder jeg altså, at Kina er gået fra Karl Marx via Adam Smith til Karl Polanyi : fra planøkonomi over (neo)liberalisme til New Deal-politik. Teoretikeren Eduard Bernstein og hans demokratiske socialisme er også relevant for en forståelse af Kina i dag. Man er gået fra Deng s det er glorværdigt at blive rig (lagt ham i munden af en journalist, men alligevel) til Wen Jiabao i 2007: flåden sejler ikke hurtigere end det langsomste skib.(i hans skånselsløse rapport til folkekongressen i marts). I løbet af de sidste fem år er den årlige indkomst per hoved fordoblet, til $2000, men det er ikke lykkedes at få bremset den stigende ulighed. Derfor var den i fokus i den rapport Hu Jintao gav til partiets 17. Kongres i oktober, en kongres som bekræftede genopretningspolitikken skitseret ovenfor. De kommende fem år vil så vise om den bliver gennemført i praktisk politik. Nogle oplagte supplerende spørgsmål: (fra diskussionen) Kan væksten fortsætte? Nej, den to-cifrede vækst kan ikke fortsætte. Men Kina har arbejdskraftreserve nok til år sålænge kan der vandre ti-millionvis fra land til by i verdenshistoriens mest omfattende urbanisering. (urbaniseringsgraden var 26% i 1990 og er nu 44%) Fra 2015 har Kina dog et demografisk problem, idet antallet af ældre ift den arbejdsdygtige befolkning stiger. Der er alligevel udsigt til, at Kina overhaler USA i 2040 og bliver verdens største økonomi. Per capita vil man dog stadig være et velsitueret udviklingsland, og meget langt fra det forventelige amerikanske niveau. Væksten breder sig fortsat ind i landet, mod Vest, og kinesiske lønninger stiger, i takt med at landets industrier bevæger sig opad i værdikæden. Derfor vokser middelklassen også, og den udgør allerede millioner.

9 Der er problemer med den makroøkonomiske styring under den nuværende overophedning af økonomien, hvor inflationen vokser lidt. Pengepolitik er svær at bruge, dels fordi kapitalmarkederne er underudviklede, så renteændringer ikke har den store virkning, dels fordi banksystemet endnu er så fragmenteret, at det er svært at videretransmittere centrale policy direktiver. Der skal derfor meget aggressiv kreditstramning til for at gøre indtryk, men det kan medføre arbejdsløshed og true samfundets stabilitet. Derfor bliver det fristende at anvende administrative midler, og så bliver centrale planlæggere vigtigere end centralbankfolk, når man skal genetablere kontrollen med en overophedet økonomi. Der er dog brugt andre makroøkonomiske midler til at opsuge den store overskydende likviditet i Kina: moderate rentestigninger, tilskyndelse til oversøiske investeringer, afkøling af aktiemarkedet med øget stempelafgift, moderat pengepolitisk stramning og lidt hurtigere revaluering af yuan en. En anden måde at begrænse investeringslysten er at adminstrativt begrænse den mængde jord der kan overføres til industri-og boligbyggeri. Investeringerne falder og effekten går så videre til andre industrier i bygge og ejendomssektoren. Desværre kan det også have en inflatorisk virkning på huspriserne. Løsningen på de omtalte styringsproblemer er at reformere det finansielle system, så pengepolitik bliver en effektiv måde at kontrollere efterspørgslen. Partiets ledelse nu og efter 17.Kongres Som det så ud i 2006 karakteriserede den meget erfarne amerikanske Kina-forsker, Alice Miller, landets styrende som den yngste, bedst uddannede, mest teknisk kvalificerede og professionelle ledelse Kina har haft. Den nye ledelse som fremkom af den 17.Kongres kaldes undertiden 5.generation (nl. efter Mao, Deng, Jiang Zemin og Hu) Den kommer typisk fra ydmyge kår, for 80% vedkommende med en kandidat eller Ph.d grad, mange i samfundsvidenskab og ikke i så høj grad som før ingeniører eller teknokrater. Mange har været i ledelsen af partiets ungdomsliga. Over halvdelen har været sendt ud på landet efter Kulturrevolutionen, og det er formentlig den eneste gang i Kinas historie, at så mange ledere vil have førstehåndserfaring med landbrug. De har en del udlandserfaring og er altovervejende civile og ikke militære. Hu s efterfølger, som skal lede partiet fra 2012 til 2022, må forventes at skulle findes blandt de 4-5 nyoptagne i partiets øverste ledergruppe, de 9 mand i Politburoets stående udvalg. Da personen gerne skal gå af før 70 må han være mellem 50 og 55 år nu, og han skal være en stærk manager

10 med erfaring både fra provinsledelse og center. Der tegner sig flere muligheder i den nyvalgte komite, dels til præsident og generalsekretær, dels til kommende premierminister og posten som leder af Kinas nationale folkekongres. Det er de tre til fire topposter i systemet. Hvor bliver demokratiet af? Der er mange forskellige synspunkter blandt forskere: Dorothy Solinger ser ikke demokrati som umiddelbart forestående, men derimod nok en stadig fremgang for de bedrestilledes gennemslagskraft og rådgivende kapacitet, ledsaget af indrømmelser (nogle substantielle andre symbolske) til de underpriviligerede, som vil blive fastlåst som de socialt og politisk udelukkede. Hun støttes af en kinesisk forsker, Yu Jianrong, fra Samfundsvidenskabernes Akademi, som i foråret skrev: Der er opstået en ny elite-alliance under denne nye fase (post-1989): en kombination af politiske eliter (regeringen), økonomiske eliter (erhvervslivets professionelle) og akademiske eliter (forskningsverdenen og kulturen) på den anden side af ligningen er arbejdere og bønder, som på grund af deres armod er undertrykt at stærke politiske kræfter og er, stort set, udelukket fra økonomisk, politisk og intellektuelt liv (de) har ingen sand repræsentation af deres interesser i den formelle politiske proces og har været ude af stand til at organisere sig til at kæmpe for en fælles interesse. En tredje forsker, amerikansk denne gang, mener at Hu Jintao prøver at gøre Kinas autoritære institutioner mere responsive, mere effektive og mindre korrupte. Men en neo-konfuciansk barnepigestat, selv en der er støttet af en alliance mellem stat og foretager-bourgeoisie, kan ikke rumme de komplicerede og brydende politiske interesser som opstår i et dynamisk moderniserende samfund. Især når demokratiseringen af information (siden 1979 er der blevet 50 gange flere blade og tidsskrifter, 30 gange så mange TV og radiostationer, 600 mio mobiltelefoner og 160 mio Internetbrugere) sætter fart i aggregeringen og artikuleringen af samfundsmæssige utilfredsheder, så de bliver sværere at ignorere og dermed presser styret til at komme op med flere institutionaliserede inputs, og muligheder for at stille det til regnskab som fx demokratiske valg. De vil formentlig fremkomme igennem styrets egne beregninger om

11 hvordan man bedst overlever, snarere end ud fra protestbevægelser fra neden. En evolutionær tilpasning vil altså ende i demokrati. Selv ser jeg, som antydet ovenfor, kun en lav folkelig interesse i demokrati, fordi både vindere og tabere ser hen til kommunistpartiets beskyttelse af deres interesser. Det er karakteristisk, at de mange små protester ikke samles, og ikke udfordrer parti eller system, men altid kun drejer sig om enkeltsager og lokale myndigheder. Udover den afsnørethed som kommer af, at de private foretagere er i en tæt nexus med partiet, ser befolkningen som helhed politisk stabilitet og et velordnet samfund som vigtigt for at landet kan gøre yderligere fremskridt, økonomisk og internationalt. Arbejdskraften er splittet og ser sjældent liberalt demokrati som løsningen på sine problemer. Disse ting betyder dog ikke stasis eller immobilisme. Dels gennemføres der hele tiden forsøg med udvidelse af demokratiske fremgangsmåder af hjemmedyrket art og også intra-parti demokrati, dels er der en løbende debat om nødvendigheden af demokrati (se fx Yu Keping i Beijing Aftenblad Oktober 2006 med lang efterfølgende debat). Endelig kan billedet ændres brat ved en økonomisk krise, eller mere gradvis hvis der tilvejebringes større økonomisk lighed, så hverken vindere eller tabere har så meget at frygte af en demokratisering. Clemens Stubbe Østergaard (lave en box med nyeste statistik, for første halvår 2007) (evt. box med mål i 11. femårsplan?) (evt box med Kina rangerer globalt.. )

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Demokrati med kinesiske karakteristika

Demokrati med kinesiske karakteristika 3 Peer Møller Christensen Demokrati med kinesiske karakteristika Den 17. partikongres Hvor de internationale pressebureauer og fremmødte journalister kun så en ringe folkelig interesse for den seneste

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007

Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007 Bestyrelsens beretning: generalforsamling i FALS 2007 Af Gregers Friisberg, formand for FALS. Bestyrelsens beretning Det forløbne år har været præget af en fortsættelse af det gode søgemønster for samfundsfag,

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privatforbruget i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere