FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007"

Transkript

1 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

2 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af Fuglsang Sø... 5 Metode... 6 Resultater... 8 Samlet fangst... 8 CPUE garnfangster... 9 Fangst ved elektrofiskeri... 9 Længdefordeling Længde-vægt relationer og konditionsfaktor Vurdering af resultaterne Miljøtilstanden i Fuglsang Sø Samlet vurdering af fiskebestanden De enkelte arter Konklusion Perspektivering Miljøtilstand og overvågning Bredzonens udformning Søens afløb Fiskeri Borgeroplysning Litteratur Appendix A Appendix B

3 Indledning DTU Aqua blev i april 2007 kontaktet af Herning Kommune med henblik på at få foretaget en vurdering af fiskebestanden i den nyanlagte Fuglsang Sø. Først på året 2007 var det blevet konstateret, at der var en del fisk i søen, på trods af at der ikke er fortaget nogen form for udsætning af fisk i den nyetablerede sø. Fiskene blev opdaget da et hjørne af søen blev spunset af i forbindelse med et anlægsarbejde. Da vandet blev pumpet ud viste det sig, at en stor stime fisk var blevet fanget bag spunsen. Der var hovedsagelig tale om skaller i størrelse omkring cm samt et mindre antal aborrer og hundestejler. I alt blev det vurderet, at der blev fanget ca. 500 kg fisk (Søren Brandt, Herning Kommune, pers. medd.)(figur 1). På baggrund af den almindelige viden om sammenhængen mellem miljøtilstand og fiskebestand i søer (se eksempelvis Jeppesen, 1998), var det bekymrende med den store fangst af den dyreplanktonædende fiskeart skalle og de tilsyneladende få rovfisk. Fuglsang Sø er højt profileret som rekreativ ressource i lokalsamfundet, dels i form af anlæggelsen af et boligområde med en attraktiv beliggenhed, samt ikke mindst i form af de fritidsaktiviteter i form af badning og sejlads, Herning Kommune ønsker at anvende søen til. Badestranden ved Fuglsang Sø er således indehaver af Blå Flag, som garanterer rent vand og gode faciliteter. Det er derfor vigtigt for Herning Kommune, at Fuglsang Sø har en god miljøtilstand, og en ubalanceret fiskebestand kan modarbejde den målsætning. Figur 1. TV: Indfangning af fisk med elektrofiskeri i det afspunsede hjørne af Fuglsang Sø i april TH: Fangsten inden bortkørsel. Fotos: Herning Kommune. I juni måned 2007 blev der ved lystfiskeri fanget nogle store aborrer og en regnbueørred i Fuglsang Sø (Figur 2). Fangsten af en regnbueørred er et klart bevis for, at der med sikkerhed er fortaget mindst en uautoriseret udsætning af fisk i søen, idet denne fiskeart under ingen omstændighed selv kan være indvandret til søen. Udsætninger af fisk på må og få kan være en trussel mod søens miljøtilstand, da udsætninger kan føre til en ubalanceret fiskebestand. Hændelsen understreger desuden vigtigheden af at befolkningen, som færdes ved søen gøres bevidst om, at udsætning af fisk kun må ske efter moden overvejelse og en grundig vurdering af formål og biologisk effekt. 3

4 Figur 2. Regnbueørred og aborre fanget ved lystfiskeri i Fuglsang Sø i juni Fisketuren var i øvrigt til stor glæde for fangerne, en flok børn fra fritidshjemmet Skovbo. Fotos: Per Kofoed, Fritidshjemmet Skovbo. Som nævnt kan sammensætningen af fisk spille meget ind på miljøtilstanden i søer. Grundlæggende er det dog mængden af næringsstoffer, som er afgørende for en søs miljøtilstand, men fiskebestanden kan gennem sin sammensætning og størrelse enten modarbejde eller understøtte en god miljøtilstand. De forhold udnyttes i stort omfang i forbindelse med sørestaurering, hvor man anvende biomanipulation, dvs. aktiv indgreb i fiskebestanden som restaureringsmetode (Søndergaard et al. 2007). Det faktum at Fuglsang Sø er dannet for mindre end tre år siden, øger chancen for at fiskebestanden bliver ubalanceret. Det har ved en række undersøgelser vist sig, at fiskebestanden i nyetablerede eller kunstige søer ofte udvikler sig meget uhensigtsmæssigt i forhold til at understøtte en god miljøtilstand (Berg og Mæhl, 1998; Skov og Berg, 2003; DTU Aqua, upubl. data). Det kan derfor være nødvendigt, at foretage indgreb i form af opfiskning som beskrevet ovenfor. Men i mange tilfælde viser det sig at der mangler nogle af de elementer, der udgør en under danske forhold naturlignende fiskebestand, men god balance mellem de forskellige trofiske grupper. Man må i de tilfælde tilføre de manglende elementer gennem udsætning. Det har i praksis vist sig at det ofte er rovfisk der mangler. Det var med baggrund i ovenstående forhold at Herning Kommune kontaktede DTU Aqua. Der blev lavet en aftale om at DTU Aqua udførte en undersøgelse af fiskebestanden, men efterfølgende afrapportering. Som supplement til fiskeundersøgelsen indsamlede og målte Herning Kommune en række fysisk-kemiske vandparametre gennem sommeren Denne rapport samler disse undersøgelser og giver en vurdering af, om fiskebestanden i Fuglsang Sø er balanceret eller evt. behøver justeringer f.eks. i form af udsætninger af rovfisk, samt en række anbefalinger til den fremtidige forvaltning af søen. 4

5 Beskrivelse af Fuglsang Sø Fuglsang Sø (Figur 3) er en kunstig sø skabt ved råstofgravning i perioden medio 2003 til maj Fysiske og vandkemiske parametre for søen findes i tabel 1 og bilag A. Fuglsang Sø er beliggende i den nordlige del af Herning by, syd for Vesterholmvej og øst for Fuglsang Alle. Herningsholm Å forløber øst og syd om søen. På sydsiden er afstanden mellem sø og å kun omkring 50 m. Søens vestlige bred, hvor der anlægges et boligområde, er opbygget som befæstede bolværksanlæg. På den nordlige halvdel af vestbredden er anlagt fire små havne i form af indhak, ligeledes med bolværker med betonslisker (eller bådramper) i den inderste ende. På de to krumme strækninger af søen, som vender mod nordøst og sydøst, er anlagt sandstrande med badebroer og høfder. Imellem de to sandstrande er der på østsiden en strækning med en vold af sten. Kun på den korte nordside og på den side, der vender mod syd findes egentlige bredzoner med vegetation i form af en rørsump under udvikling og flere arter egentlige undervandplanter. Samlet set giver bredzonens udformning dermed kun ringe plads til den vegetation, som i naturlige søer dominerer bredzonen. Man må dog antage, at bredvegetationen med tiden vil brede sig yderligere, da der findes en del strækninger med de vanddybder tagrør, dunhammer og lignende normalt vokser på. Men præcis hvor meget og hvor hurtigt rørsumpen vil udvikle sig, er det ikke muligt at afgøre præcist. Søen har ingen tilløb, vand tilføres udelukkende fra grundvandskilder og nedbør på søfladen og de allernærmeste omgivelser. Vand afledes pt. gennem et midlertidigt Ø 250 mm rørformet overfaldsbygværk i søens sydvestlige hjørne med udløb i Herningsholm Å. I august 2007 blev der etableret en kontraklap, som forhindrer vand fra åen i at løbe ind i søen. De fremtidige permanente afløb vil blive etableret gennem de tre nordligste indhak i kajanlægget, med forbindelse til Smalbæk, der forløber umiddelbart vest for søen. Det er oplyst at afløbsrøret altid er fuldtløbende, hvilket peger på at grundvandstilstrømning er den væsentligste vandtilførsel. Det er endvidere oplyst at søens vandspejl øges med ca. 1 cm i døgnet, når afløbet lukkes. Ud fra den oplysning kan vandets opholdstid i søen estimeres til ca. 299 dage, dvs. forholdsvis langsom vandudskiftning. Dybdeforholdene er generelt naturlignende med jævnt faldende dybder ud fra bredderne, dog naturligvis undtaget vestsidens kajanlæg. Den nordlige del af søen har et stort område med 2-3 m dybde og den centrale del af søen er præget af et stort bassin med 4-6 m dybde. Bunden i det centrale bassin er udført meget kuperet og fremstår derfor ikke som en stor ensartet flade. Areal 27,2 ha* ph 8,16*** Max dybde 6,45 m* Total kvælstof 0,278 mg/l (3)*** Gennemsnitsdybde 2,98 m* Ortofosfat 0,003 mg/l (5)*** Vandvolumen m 3 * Total fosfor 0,014 mg/l (6)*** Hydraulisk opholdstid (ca.) 299 dage** Klorofyl-a 2,86 µg/l (5)*** Tabel 1. Fysisk-kemiske parametre samt klorofyl-a for Fuglsang Sø. * Ved et vandspejl i kote 40,80 (DVR90). ** Estimeret værdi. *** Data fra Herning Kommune, opgives her som middelværdi for perioden 30. maj 4. september Data for alle enkeltmålinger findes i bilag A. Tal i parentes angiver det aktuelle antal målinger over detektionsgrænsen. Målinger under detektionsgrænsen er ikke medregnet i de viste værdier, hvilket betyder at de beregnede middeltal er overestimerede i forhold til de reelle. Der findes ingen målinger af søens sigtdybde, men det vurderes at sigtdybden generelt er høj, antagelig altid over 3 m og muligvis ofte højere. I overensstemmelse hermed er der en stor udbredelse af undervandsplanter. Ved fiskeundersøgelsen blev det noteret hvilke plantearter, der blev fundet i søen. En artsliste findes i tabel 2. Det er ikke muligt at beskrive hvor stor udbredelse de forskellige plantearter har, men det generelle indtryk er, at undervandsvegetationen er udbredt og 5

6 forholdsvis divers, søens unge alder taget i betragtning. Ved røgtning af garn, blev der i de fleste fundet undervandsplanter, også i de garn, der stod på dybt vand midt i det centrale bassin. Det er tidligere vist at undervandsvegetation kan udvikle sig hurtigt og blive meget udbredt i nydannede søer og i forbindelse med biomanipulation i lavvandede søer (Berg & Mæhl, 1998; Københavns Kommune, 2006). Undervands- eller submerse planter Bredvegetation - emergente vandplanter Hjertebladet vandaks Potamogeton perfoliatus Glanskapslet siv Juncus articulatus Svømmende vandaks Potamogeton natans Bredbladet dunhammer Thypha latifolia Spidsbladet vandaks Potamogeton acutifolius Smalbladet dunhammer Typha angustifolia Alm. Vandpest Elodea canadensis Tagrør Phragmites australis Skør kransnål Chara globolaris Gul iris Iris pseudacorus Vandpileurt Polygonum amphibium Smalbladet pindsvineknop Sparganium angustifolium Tabel 2. Liste over submerse og emergente arter af vandplanter fundet i forbindelse med undersøgelse af fiskebestanden i Fuglsang Sø august I den periode på knap 2 år, som det tog at udgrave søen, blev udgravningen ifølge det oplyste holdt tør i det omfang det var muligt. Et stykke henne i perioden løb Herningsholm Å over sine bredder og vand løb ind i søen. Det har ikke været muligt at få fastslået mere præcist hvornår det skete og hvor længe bruddet var åbent og hvor meget vand der var tale om. Meget tyder dog på, at dele af udgravningen herefter aldrig blev pumpet tør igen. Dermed kan der allerede på det tidspunkt være indvandret fisk fra åen til søen. Metode Fiskebestanden i Fuglsang Sø blev i dagene august 2007 undersøgt ved hjælp af fiskeri med biologiske oversigtsgarn (af typen Modificeret Ny Nordisk Norm, Tabel 3) og elektrofiskeri i bredzonen efter anvisningerne i Mortensen et al. (1990). Der blev sat i alt 20 garn i 5 sektioner (metode C: 3 synkende og 1 flydende garn pr. sektion, Figur 3). Hvert garn fiskede 1 nat over, svarende til ca. 18 timer. Elektrofiskeri blev udført i fem perioder á 15 minutter. Der blev elektrofisket på én sammenhængende strækning i bredzonen for hver sektion (Figur 3). Fiskeriet forgik ved vadning med undtagelse af sektion A, hvor der delvis blev fisket fra båd langs bolværket. I sektion B blev der først fisket en strækning på 15 minutter langs sandstranden mod nordøst. Da det resulterede i en fangst på nul, blev en ny 15 minutters perioden fisket langs nordbredden, hvor der er et vegetationsbælte. Formålet med elektrofiskeri er at supplere garnfangsterne på to punkter. Dels at eftersøge arter som fanges dårligt eller slet ikke i garn (f.eks. ål) og dels at beskrive fiskebestanden på det helt lave vand i bredzonen, hvor garnfiskeri grundet vegetationsdække/lav vanddybde ofte ikke er muligt. Kort, der viser garnpositioner og elektrofiskede strækninger findes i figur 3. Som nævnt ovenfor blev de nyere og mindre selektive biologiske oversigtsgarn af Ny Nordisk Norm typen anvendt i stedet for de oprindelige garn af Lundgren typen, som skal anvendes ifølge Mortensen et al. (1990). Ved opgørelse af fangsten blev fiskene i hver sektion i det enkelte garn opgjort separat. Alle fisk blev målt og for hele søen blev om muligt fem fisk for hver hele cm målt og vejet. Endvidere blev 6

7 der fra de samme eksemplarer udtaget skælprøver til eventuel aldersbestemmelse. Alle længder er mål i totallængde til nærmeste ½ cm nedad. Fisk under 10 cm er vejet med 0,1 g nøjagtighed, fisk over eller lig 10 cm er målt med 1 g nøjagtighed. Som det traditionelt gøres, er CPUE-værdier (Catch Per Unit Efford eller fangst pr. indsatsenhed her fangst pr. garn pr. nat) opgjort separat for fisk < og >= 10 cm. Det svarer ofte til at yngel- eller 0+ årgangen af skaller og aborrer opgøres for sig og alle større individer af disse arter, som er ældre end 1 år sammen. For gedder opgøres alle individer under et, dels fordi geddeyngel som oftest er over 10 cm i august måned og dels fordi fangsten er så beskeden at en opdeling af numeriske årsager er uhensigtsmæssig. Sektion Maskestørrelse , , ,25 19, Tabel 3. Maskestørrelser (opgivet som knude-til-knude mål i mm) i de 14 sektioner et Modificeret Ny Nordisk Norm garn består af. Nummereringen svarer til den rækkefølge maskestørrelserne er sat sammen i. Hver sektion er 2,5 m lang. Den samlede garnlængde er således 35 m, højden er 1,5 m. Modificeringen består i at sektion 13 og 14 er tilføjet det originale Ny Nordisk Norm garn, hvilket er standard i Danmark. Figur 3. Kort over Fuglsang Sø med sektionsopdeling, garnpositioner og elektrofiskede strækninger i bredzonen indtegnet. Signaturerne er ikke målfaste. Redigeret kortskitse fra 7

8 Resultater Samlet fangst I garnene blev der fanget arterne skalle, aborre, gedde og regnbueørred. Ved elektrofiskeriet blev der, foruden de tre førstnævnte arter, desuden fanget hundestejler og ål. Der blev således i alt fanget 6 arter i søen. Den samlede fangst i garn og ved elektrofiskeri fremgår af tabel 4 og 5. I såvel garnfangsterne som fangsten ved elektrofiskeri var aborre den altdominerende art. Aborrer udgjorde således ca. 80 % af det samlede antal fisk, der blev fanget i Fuglsang Sø, og ca. 70 % af den samlede biomasse i garnfangsten. Fangst af en regnbueørred ved lystfiskeri i juni 2007 blev bekræftet ved fangst af endnu en regnbueørred i et af garnene. Den var noget større (58,5 cm og g) end den, der blev lystfisket (46 cm og estimeret ca. 1,2 kg). Samlet fangst - Garn Elfiskeri Antal < 10 cm 10 cm Sum < 10 cm 10 cm Sum Skalle Aborre Gedde Regnbueørred p Hundestejle Ål Sum Tabel 4. Samlet fangst i antal ved garn- og ved elektrofiskeri i Fuglsang Sø august 2007 Samlet fangst - Garn Elfiskeri Vægt (g) < 10 cm 10 cm Sum < 10 cm 10 cm Sum Skalle Aborre Gedde Regnbueørred p Hundestejle Ål Sum Tabel 5. Samlet fangst i vægt ved garn- og elektrofiskeri i Fuglsang Sø, august Vægt på elektrofiskede skaller, aborrer og gedder er estimeret ud fra længde-vægt relationer bestemt på garnfangede fisk. Vægt på hundestejler og ål estimeret ud fra L-V relationer fundet i litteraturen. Skalle Aborre Gedde Antal vægt (g) Antal Vægt (g) Antal vægt (g) <10cm 10cm <10cm 10cm <10cm 10cm <10cm 10cm <10cm 10cm <10cm 10cm CPUE 0,45 1,70 1,4 205,9 1,60 10,65 5,3 2256,0 0 0, ,8 Min. 0,30 0,45 0,6 44,4 0,50 6,33 2,0 1156,8 0 0,15 0 3,5 Max 0,67 6,29 3,2 954,5 5,16 17,91 13,9 4399,8 0 0, ,5 Tabel 5. CPUE-værdier (fangst pr. garn pr. nat) for garnfiskeri i Fuglsang Sø 2007 med 95 % C.L. Værdier for fisk <10 cm og >= 10 cm er beregnet separat for hver art. Der er ikke beregnet CPUE værdi for den ene regnbueørred, der blev fanget i garn. 8

9 CPUE garnfangster CPUE-værdier for garn med 95 % C.L. er vist i tabel 5. Her fremgår det ligeledes, at fiskebestanden er helt domineret af rovfisk, ikke mindst af aborre. Det er desuden de store aborrer over 10 cm som helt usædvanligt har den største CPUE-værdi, både antals- og vægtmæssigt. Det er endvidere værd at bemærke, at også for skaller er CPUE for fisk >= 10 cm større end for skaller < 10 cm. Fangst ved elektrofiskeri Som tidligere nævnt blev der ved elektrofiskeri i bredzonen fanget i alt 5 af de 6 arter, der blev fundet ved undersøgelsen. Kun regnbueørred manglede. Fangsten fordelte sig ikke jævnt mellem de forskellige sektioner, hvor 15 minutters kontinuert elektrofiskeri på ca cm dybde gav fangster fra 0 (sektion B, første forsøg) til 286 individer (Sektion E, Figur 3). De elektrofiskede strækninger var meget forskellige, fra ren ensartet sandbund uden vegetation (strækning B2) til god plantæthed med mange små lysninger på hele strækningen (strækning E). Hvis man groft rangordner de seks elektrofiskede strækninger efter graden af vegetationsdække/diversitet får man en tydelig sammenhæng mellem fangsten og graden af vegetation/diversitet (Tabel 6, Figur 4). Strækning Plantedække Andre diversitetsskabende faktorer Bemærkninger A Ingen vegetation Midlertidigt dige af foran havneniche Alle fisk fanget langs diget. Fiskeri langs bolværk fra båd. B Medium dækningsgrad Smal lavtvandszone Fangst jævnt fordelt på hele strækningen. B2 Ingen vegetation 2 Høfder Ingen fangst. C Enkelte planter Stendige Alle fisk fanget langs stendiget. D Lav dækningsgrad 1 Høfde Størst fangst på strækningen langs sydsiden af søen. E Høj dækningsgrad Bred lavtvandszone Fangst jævnt fordelt på hele strækningen. Tabel 6. Vegetation og anden strukturer i bredzonen på de seks elektrofiskede strækninger. Figur 4 viser at fangsten af skaller kun i mindre grad påvirkes af vegetationsdække/diversitet, hvorimod aborrer tydeligt foretrak øget vegetationsdække eller anden diversitet og gedder kun blev fanget på strækninger med medium eller høj dækningsgrad af planter. Disse resultater skal dog tages med et vist forbehold, da fiskenes adfærd og dermed deres fangbarhed påvirkes af hvor mange skjulmuligheder der er til stede. 9

10 Samlet fangst ved 15 minutters elfiskeri - antal Gedde Aborre Skalle B2 A D C B E Sektioner sorteret efter stigende vegetationsudbredelse/diversitet i bredzonen Figur 4. Sammenhæng mellem vegetationsdække/diversitet og fangst af skalle, aborre og gedde på 6 elektrofiskede strækninger i bredzonen i Fuglsang Sø. Stigende vegetationsdække/diversitet fra venstre mod højre på x-aksen. Længdefordeling I figur 5 vises længdefordelingen af fangsten af skalle, aborre og gedde ved fiskeundersøgelsen. For både skaller og aborrer er der to tydelige grupperinger med en top omkring 5-7 cm og en top omkring cm. For aborrernes vedkommende er der endvidere en fraktion af fisk mellem 25 og 42 cm som synes jævnt fordelt uden tydelige toppe. For geddernes vedkommende er der svage tegn på to grupperinger, en under 25,5 cm og en over 37 cm. Det begrænsede antal fangne fisk, gør dog vurderingen vanskelig. De 4 hundestejler fra elektrofiskeriet målte 4,0-4,5 cm og den enlige ål 29,5 cm. Længde-vægt relationer og konditionsfaktor Tabel 7 viser længde-vægt relationer for skalle, aborre og gedde i Fuglsang Sø. Konditionsfaktor for de tre arter vises i figur 6. Til sammenligning er indsat data fra en tilsvarende undersøgelse i den eutrofe Torup Sø, som ligger ca. 5 km vest for Bryrup. Art N Log (w) = a * Log(l) b Korrelation (r 2 ) Skalle 18 Y = 3,1799x 2,1579 0,9957 Aborre 89 y = 3,1950x 2,1629 0,9968 Gedde 4 y = 3,1838x 2,5491 0,9982 Tabel 7. Længde-vægt relationer for tre fiskearter fanget i garn ved fiskeundersøgelsen i Fuglsang Sø august

11 Antal Antal Antal Skalle Længde (½-cm klasser) Garn Elfiskeri Aborre Længde (½-cm klasser) Garn Elfiskeri 3 Gedde Længde (½-cm klasser) Garn Elfiskeri Figur 5. Længde-frekvens diagrammer for fangst af skalle, aborre og gedde i garn og ved elektrofiskeri i Fuglsang Sø august Bemærk forskellig inddeling af x- og y- akserne. Det fremgår tydeligt, at der generelt er bedre kondition hos skallerne i Fuglsang Sø end i Torup Sø og at forskellen øges med størrelsen/alderen. Det samme gør sig ikke gældende for aborrerne, hvor de to søer er meget ens. Dog skal man bemærke at der i Torup Sø stort se ikke findes aborrer over 30 cm. For geddernes vedkommende forholder det sig omvendt, idet de har den bedste kondition i den eutrofe Torup Sø. 11

12 Konditionsfaktor Konditionsfaktor Konditionsfaktor 1,5 1,4 y = 0,0013x 2-0,0223x + 1,1112 R 2 = 0,7873 1,3 1,2 y = 0,0003x 2-0,0033x + 0,9918 R 2 = 0,2731 1,1 1 0,9 0, Længde (cm) 2 1,8 y = 0,0005x 2-0,0059x + 1,0726 R 2 = 0,7093 1,6 1,4 y = 0,0005x 2-0,0096x + 1,1753 R 2 = 0,3002 1,2 1 0, Længde (cm) 1 0,8 y = -4E-05x 2 + 0,0033x + 0,7002 R 2 = 0,1061 0,6 0,4 0,2 Fuglsang Sø 2007 Torup Sø 2004 y = -0,0001x 2 + 0,0102x + 0,3211 R 2 = 0, Længde (cm) Figur 6. Konditionsfaktor for garnfangede skaller (øverst), aborrer (i midten) og gedder (nederst) fra Fuglsang Sø Til sammenligning er tilsvarende værdier for Torup Sø, der blev undersøgt med samme metode i I hver graf er indsat tendenslinier (polynomiske) med tilhørende formel. 12

13 Vurdering af resultaterne Miljøtilstanden i Fuglsang Sø Fuglsang Sø er meget næringsfattig. Med et sommergennemsnit for total fosfor på blot 14 µg P/l og et indhold af alger målt som klorofyl-a på 2,86 µg/l er søen faktisk blandt de mest næringsfattige i landet, og overgås reelt kun af enkelte af de såkaldte lobeliesøer, som især karakteriseres ved forekomst af grundskudsplanter som kræver meget næringsfattige forhold for at trives. Der findes ikke målinger af sigtdybden, men den vurderes, bl.a. på baggrund af den store dybdeudbredelse af undervandsplanter, til at være høj året rundt. Det er sandsynligt, at der i lange perioder er sigt til bunden. Det er således realistisk, at søen i en naturtilstand ville huse en bestand af grundskudsplanter som isoetes og lobelie (Jørgensen 2007). Fuglsang Sø er på den måde en ganske unik sø, ikke mindst når man tager dens beliggenhed i et byområde i betragtning. Da Fuglsang Sø har et meget lille opland og kun modtager vand fra grundvandskilder, er grundlaget for at fastholde det meget lave næringsstofniveau i søen til stede, idet indholdet af næringsstoffer i det tilstrømmende grundvand må antages at være meget lav. Man må endvidere gå ud fra, at søens bundsediment ikke indeholder en fosforpulje af nævneværdig størrelse. Men da søens evne til at aflaste eller tilbageholde fosfor er ukendt, er det dog vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling. Søen har en forholdsvis langsom vandudskiftning (299 dage), som vil gøre det vanskeligt at få bortledt evt. tilførte næringsstoffer igen. Nogle af de mest næringsfattige søer i Danmark er beliggende i områder med meget sandede og kalkfattige jordbundstyper. Det betyder, at disse søer grundet forsuring af nedbøren, kan lide under en faldende ph, hvilket kan medføre brunfarvning af vandet som konsekvens af ikke nedbrudte humusstoffer og deraf følgende faldende dybdeudbredelse af undervandsplanter (Sand Jensen, 2001). Blandt fiskearterne i Fuglsang Sø er især aborren følsom overfor lav ph. Ved en ph omkring 6,0-6,5 kan aborrer kun vanskeligt reproducerer sig (Hesthagen et al. 2001). Gedde er noget mere robust overfor lav ph (Alabaster & Lloyd 1980). I Fuglsang Sø er der målt ph værdier gennem sommeren 2007 mellem 7,73 og 8,32 (sommergennemsnit 8,16, se tabel 1 og appendix 1), hvilket ligger langt fra den kritiske grænse for fiskene og langt fra de forhold, der eksempelvis i dag findes i den tidligere meget klarvandede Grane Langsø (ph mellem 4,5 og 6,0). Fuglsang Sø synes derfor ikke umiddelbart at befinde sig i fare for at komme til at lide under forsuring. Fuglsang Sø er ca. 6,5 m dyb. Denne dybde giver potentielt mulighed for at søen kan blive lagdelt i sommermånederne med koldt, iltfattigt bundvand og varmt, iltrigt overflade vand. Det er ikke undersøgt i Fuglsang Sø, men i den nærliggende 46 ha store Gødstrup Sø, som kun er 4.0 m på det dybeste sted, blev der i 2001 konstateret to perioder med begyndende lagdeling og deraf følgende faldende iltindhold i søens dybeste del (Østersø & Bovbjerg 2002). Hvis der opstår ustabil eller periodevis sommerlagdeling i Fuglsang Sø, vil det have en vis betydning for fiskenes adgang til føde på bunden samt for frigivelse af jernbundet fosfor fra sedimentet. Det bør derfor klarlægges i hvor høj grad Fuglsang Sø vil blive sommerlagdelt og hvilken effekt det forhold i givet fald vil have for næringsstofdynamikken. Men jo lavere næringsstofniveauet generelt er i søen, jo mindre effekt vil en lagdeling have. Det er derfor også af den grund vigtigt, at undgå tilførsel af næringsstoffer til søen. Ovennævnte vurdering hviler på målinger fra Fuglsang Sø, indsamlet på kun 6 datoer i sommeren Dette må betragtes som et meget spinkelt grundlag at konkludere på, ikke mindst i betragtning af at der er tale om en forholdsvis nydannet sø, som alene af den grund må forventes at ville udvikle sig i de kommende år. Det er tidligere vist, at nydannede eller genskabte søer udvikler sig gennem er årrække, før de finder et stabilt niveau, både med hensyn til næringsstofdynamik og 13

14 biotiske faktorer (Søndergaard & Jeppesen 1991). Denne indsvingsperiode kan være ganske lang, 5-15 år. Samlet vurdering af fiskebestanden Det mest markante træk ved fiskebestanden i Fuglsang Sø er, at den er fuldstændig domineret af rovfisk, især aborrer. Her står den i tydelig kontrast til den fiskebestand man normalt finder i de fleste danske søer som er kendetegnet ved at være næringsrige og derfor typisk har dominans af fisk, der lever af dyreplankton (planktivore arter), oftest med arterne skalle og brasen som de mest talrige (Jeppesen 1998). Fiskebestandens vurderes derfor samlet til at være i god balance med søens miljøtilstand og desuden sammensat af arter der typisk vil leve i en næringsfattig sø i Midtjylland, dog naturligvis med undtagelse af de udsatte regnbueørred. I sin nuværende form, er fiskebestanden derfor medvirkende til at fastholde søens gode miljøtilstand. Tæthed og biomasse Bestandens samlede tæthed og biomasse vurderes til at være meget beskeden. Undersøgelsesmetoden tillader ikke at der beregnes en endelig bestandsstørrelse, men sammenligner man CPUEværdierne med andre danske søer i tilsvarende størrelse, kan man se at Fuglsang Sø skiller sig tydeligt ud med endog meget lave værdier. Dette kan ikke bare tilskrives søens unge alder. Eksempelvis fandt man i den genskabte sø Oldenor på Als, CPUE-værdier (antal) for skalle på henholdsvis 151,3 (< 10 cm) og 21,9 (>=10 cm) blot to år efter at søen var blevet genskabt (Berg og Mæhl 1998). For skaller >10 cm var CPUE værdien i Oldenor med andre ord en faktor 13 større end i Fuglsang Sø og for skaller <= 10 cm mere end 300 gange større. CPUE-værdier i den størrelsesorden, der blev fundet i Oldenor, er ikke usædvanlige i uklare søer (f.eks. Gødstrup Sø, hhv. 159,3 (<10 cm) og 81,1 (>= 10 cm) (DTU Aqua upubliserede data). Artsrigdom Der blev ved undersøgelsen konstateret 6 arter af fisk i søen. De 4 af arterne, dvs. skalle, aborre, ål og 3-pigget hundestejle antages selv at være indvandret til søen, mest sandsynligt i forbindelse med at der løb vand fra Herningsholm Å ind i udgravningen i anlægsfasen. De lever alle på den strækning af Herningsholm Å, der løber udenom søen (Christensen 2007). Gedde kan være indvandret på samme måde, men kendes ikke fra den pågældende strækning af åen. Det kan derfor ikke udelukkes at de gedder, der lever i Fuglsang Sø er udsat. Teoretisk er det endvidere muligt, at der kan være sket indvandring efter at søen blev fyldt, men før der blev monteret returklap på afløbet til Herningsholm Å. Den sjette art, regnbueørred, kan med næsten 100 % sikkerhed føres tilbage til en ikke godkendt udsætning i privat regi. Herningsholm Å er ikke hjemsted for regnbueørred og slet ikke individer i den størrelse, der blev fundet i sommeren 2007 (Christensen 2007). Vegetation i bredzonen Når fiskebestanden i Fuglsang Sø sammenlignes med den fiskebestand man finder i naturlige næringsfattige søer, må det ske med det forbehold, at de naturlige søer, i modtætning til Fuglsang Sø, normalt har en bredzone med rørsump eller anden vegetation hele søen rundt. Bredzonens udformning har stor betydning for især ynglen af rovfiskene aborre og gedde. Aborreyngel kan til en vis grad erstatte bredvegetation med undervandsplanter på dybere vand, men gedde er meget afhængig af plantedækkede områder på helt lavt vand (Olsen et al, 2005). Det er i overensstemmelse med det billede, der tegner sig af fangsten ved elektrofiskeri i Fuglsang Sø (Figur 4). En egentlig plantedækket bredzone findes kun på ca. 20 procent af søens samlede bredlængde. 14

15 Det er derfor et åbent spørgsmål om begge arter af rovfisk, der nu lever i søen, på langt sigt kan klare sig lige så godt som i en naturlig sø. Det må forventes at den nu meget begrænsede forekomst af egentlig rørsump med årene vil blive mere udbredt. Dette er, set ud fra et miljømæssigt synspunkt, også meget ønskeligt. Udsætninger af fisk De formentlig forholdsvis få udsatte regnbueørreder vil ikke være i stand til at formere sig i søen og vurderes derfor til ikke i sig selv at udgøre et problem i forhold til at fastholde søen i den miljøtilstand Herning Kommune har sat som mål. Men det faktum at en eller flere foretagsomme personer har udført denne handling, sætter fokus på at den type udsætninger desværre er alt for almindelige i Danmark, på trods af at alle udsætninger af fisk, eksempelvis også i Fuglsang Sø, kræver en tilladelse efter fiskeriloven. Som tidligere nævnt er det muligt at søens gedder også er udsat. Især søer beliggende i tæt befolkede omgivelser, som det er tilfældet med Fuglsang Sø, er jævnligt udsat for uautoriserede udsætninger. Ofte er der tale om akvariefisk, som ejeren ikke ønsker at passe mere. De bliver sjældent aflivet, men derimod bortskaffet ved udsætning i sø eller å. Men der er også talrige eksempler på, at fiskearter, både hjemlige og fremmede arter, udsættes af velmenende personer, som mener at kunne forbedre naturen eller naturoplevelsen på den måde. Det sker ofte, men ikke altid, med rekreativt fiskeri for øje. Et lokalt eksempel er Gødstrup Sø, hvor der for ca. 4 år siden blev udsat sandart, som nu gyder og formentlig vil etablerer sig permanent i søen. Det skete endda efter at den lokale lodsejerforening havde fået afslag på en ansøgning om tilladelse til udsætning af sandart. Udsætninger af fisk, som foretages af ikke-fagfolk og uden en forudgående biologisk vurdering af konsekvenserne for de vande der udsættes i, har i mange tilfælde vist sig at resultere i markante forringelser af miljøtilstanden i vandende. Eksempelvis har udsætning af karper visse steder haft den konsekvens, at al undervandsvegetation er forsvundet og vandets gennemsigtighed er faldet drastisk. Det kan derfor ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at forhindre den slags handlinger. De enkelte arter Skalle. Bestanden af skaller i Fuglsang Sø bestod ved undersøgelsen i 2007 af en yngelårgang samt et antal meget større og ældre individer (Figur 5). I en normal størrelsesfordeling fra en naturlig sø, vil der som oftest være to årgange af skaller i størrelsesområdet mellem 8 og 20 cm. Aldersbestemmelse af et mindre antal skaller mellem 15 og 27 viste at de få skaller mellem 15 og 20 cm er af årgang 2005 samt at skaller over 20 cm er fra årgang 2004 eller ældre. Årgang 2006 mangler således helt. Gruppen af store fisk er således de individer, der oprindeligt indvandrede til søen. Størrelsen passer i øvrigt også med størrelsen på de skaller, der blev fanget bag spunsvæggen i foråret Gruppen af yngel er dermed den første årgang af yngel, der er gydt i søen. Hvorfor gydningen ikke lykkedes i 2006, hvor søen var vandfyldt, er det ikke muligt at afgøre. Det er naturligvis en mulighed at skallerne slet ikke var til stede i søen dengang, men det vil indebære at de enten var sat ud eller selv indvandret efter foråret 2006, hvilket synes mindre sandsynligt. Tæthed og biomasse af skaller er meget lav. Skønsmæssigt udgør biomassen af skaller under 10 % af søen samlede fiskebestand. Især bemærkes det at fangsten af yngel i garn er begrænset og mod sædvane mindre end fangsten af ældre individer. Det peger på, at enten har gydesuccesen i foråret 2007 været begrænset eller også og måske mere sandsynligt at søens rovfisk, især aborrerne, udøver et meget stort prædationstryk på skalleynglen. Skallernes kondition er god og betydelig bedre end man finder det i mere eutrofe søer (Figur 6). Det resultat afspejler formodentlig den lave bestandstæthed, både blandt skallerne og i søen som helhed, og deraf følgende begrænsede fødekonkurrence. I betragtning af den meget lave tæthed af 15

16 planteplankton eller alger i søen, må det antages, at mængden af dyreplankton er tilsvarende lav, idet mængde af dyreplankton vil være fødebegrænset. Skallernes føde må derfor i større omfang end normalt bestå af bundlevende invertebrater og skallerne vil dermed være fødekonkurrenter til søens aborrer. Aborre. Søens aborrebestand er størrelsesmæssigt sammensat på samme måde som skallerne (Figur 5). Det er derfor sandsynligt at de to arter har gennemgået det samme udviklingsforløb med hensyn til indvandring og gydesucces, dog med den forskel, at alle aborrerne ud over yngelårgangen var fra årgang 2004 eller ældre. Tæthed og biomasse af aborrer er betydelig højere end hos skallen og aborrerne udgør skønsmæssigt 80 % af søens samlede fiskebiomasse. Fangsten af aborreyngel i garn er ligesom hos skallerne forholdsvis lav. Ved elektrofiskeri i bredzonen blev der til gengæld fanget mange aborrer. Det ser derfor ikke ud til at aborrerne havde begrænset gydesucces i foråret Forklaringen på det lave antal små aborrer i garnene peger mere på at aborreynglen var meget stærkt tilknyttet bredzonen, sandsynligvis som forsvar mod prædation fra de store rovaborrer i søens dybere dele. Det fænomen er beskrevet fra andre klarvandede søer i Danmark (Karm 2008). Det er endvidere værd at bemærke, at aborreynglen især er knyttet til de dele af bredzonen, hvor der findes vegetation eller andre strukturerende elementer. Det kan derfor ikke afvises, at aborrernes rekruttering i fremtiden til en vis grad kan være begrænset af mængden af tilgængeligt bredareal med plantevækst o.l. Antallet af store, effektive rovaborrer > 25 cm (typisk den størrelse, som efterstræbes af lystfiskere) i Fuglsang Sø kendes ikke, men det er ganske givet et beskedent antal. Baseret på erfaring fra andre søer, kan antallet vurderes til omkring stk. I den klarvandede Ring Sø på 22 ha, blev antallet af store aborrer i 1998 eksempelvis estimeret til 120 stk (± 122) (Dörner et al. 2003). Der er således tale om en mængde fisk, som forholdsvis let kan blive reduceret kraftigt, eksempelvis hvis lystfiskeriet efter aborrer i søen bliver populært. Aborrernes kondition var god, men ikke bedre end man normalt ser det i eutrofe søer (Figur 6). Dog skal man bemærke at der til forskel for Torup Sø var et stort antal aborrer over 30 cm, hvilket må betragtes som et tegn på at rovaborrerne trives godt, men at fødemængden er begrænset i den næringsfattige Fuglsang Sø. En hurtig gennemgang af maveindholdet i 17 store (23 41 cm) aborrer, viste at ca. ¼ - del havde fisk i maven samt at knap halvdelen af maverne var tomme. En stor andel af tomme maver er karakteristisk for fiskebestande der primært lever af fisk. Der er derfor ingen tvivl om at aborrerne i Fuglsang Sø som forventet udøver et meget stort prædationstryk på fiskeynglen i søen, både overfor skaller og deres eget afkom. Gedde. Geddebestanden i Fuglsang Sø er, vurderet ud fra fangsten i både garn og ved elektrofiskeri, præget af få, ikke særlig store individer. Individerne op til 25 cm tilhører årets yngel og det kan på den baggrund konkluderes at gedderne i søen reproducerer sig med succes, dog sandsynligvis kun i mindre omfang. De fire individer mellem 37 og 50 cm er 1 til 2 år ældre. Geddebestanden er dermed, i højere grad end skaller og aborrer, fortsat præget af søens unge alder. Det er som tidligere nævnt usikkert hvordan de første gedder kom til Fuglsang Sø. Det kan ikke udelukkes, at de er indvandret selv, men på den anden side er der ikke et oplagt sted de kan være indvandret fra. Det er derfor også en mulighed, at der i privat regi er foretaget en udsætning af gedder i søen. Under alle omstændigheder vurderes den indvandrede eller udsatte bestand til at være fåtallig. 16

17 Geddeyngel er stærkt tilknyttet lavvandede vegetationsrige arealer og i overensstemmelse hermed blev alle gedder <= 25 cm fundet langs søens nord- og sydbredder, hvor der findes en naturlignende bredzone. Også de to gedder <=25 cm, der blev fanget i garn stammer fra et garn sat i hhv. nord- og sydenden af søen. Det er med andre ord sandsynligt at det mulige opvækstområde for geddeyngel også i årene fremover vil være begrænset til de 20 % af den totale bredzone, hvor der findes plantevækst. Bestandens størrelse kan dermed meget vel blive begrænset af denne faktor, muligvis nær grænsen for hvor lille en levedygtig, selvreproducerende geddebestand kan være. Geddernes kondition var dårligere i Fuglsang Sø end i den eutrofe Torup Sø (Figur 6). Det er ikke usædvanligt og vurderes at afspejle den langt højere byttetæthed, der er i eutrofe søer. Øvrige arter De tre øvrige fiskearter, der blev fundet forventes ikke at ville få nogen særlig betydning for søens miljøtilstand eller den øvrige fiskebestand. De udsatte regnbueørred kan ikke reproducere sig i søen og vil derfor være væk igen i løbet af få år, med mindre der sker fornyet udsætning. De få 3-piggede hundestejler, der blev fundet i søen, er sandsynligvis resterne af en større bestand, som koloniserede søen meget hurtigt efter at den blev fyldt med vand. Det er et særkende for denne art. På længere sigt bliver de erfaringsmæssigt udkonkurreret af de øvrige arter (Berg & Mæhl, 1998), men opretholder sandsynligvis en marginal population. Den enlige ål som blev fundet, vil efter al sandsynlighed kun få selskab af ganske få artsfæller. Den europæiske ål er generelt inde i en stærkt negativ bestandsudvikling (Pedersen 2008) og bestanden i Danmark er også gået stærkt tilbage. Da Fuglsang Sø er placeret langt fra kysten vil tilgangen af unge ål via Storå/Herningsholm Å være marginal, ikke mindst da opstrøms passage af søens afløb antagelig er vanskelig. På længere sigt vil fiskebestanden i Fuglsang Sø med sikkerhed miste en og muligvis flere af de tre sjældne fiskearter. Artsdiversiteten vil dermed falde, men et niveau på 3-5 arter er ikke ualmindeligt i meget næringsfattige søer. Konklusion Fundet af en stor stime skaller ved afspunsning af et hjørne af Fuglsang Sø i begyndelsen af 2007, rejste mistanken om at fiskebestanden i søen ikke var sammensat af de elementer og arter der er naturlige for en dansk sø. Dominans af planktonædende arter kunne potentielt påvirke søens miljøtilstand negativt. Den opdagelse var den konkrete årsag til at denne undersøgelse blev igangsat. Stik imod forventningerne ud fra ovenstående viste fiskeundersøgelsen, at fiskebestanden var stærkt domineret af rovfisk, hovedsagelig aborrer. Fiskebestandens samlede tæthed og biomasse vurderes til at være lav, og i god balance med søens miljøtilstand. Analyser af fysiske og kemiske parametre samt klorofyl a, foretaget af Herning Kommune, viste at Fuglsang Sø er endog meget næringsfattig og klarvandet (lavt algeindhold). Søen er dermed en uhyre sjælden type sø i dagens Danmark. Fiskebestanden bærer stadig på flere punkter præg af at være nydannet. I foråret 2007 har de tre dominerende almindelige fiskearter formentlig reproduceret sig for første gang. De større og dermed ældre individer, der blev fundet ved undersøgelsen, stammer sandsynligvis fra de fisk der indvandrede til eller muligvis blev udsat i søen. Der er således fortsat store huller i alders/størrelsesfordelingen hos de tre arter. 17

18 Der er med sikkerhed foretaget mindst en uautoriseret udsætning af fisk i Fuglsang Sø i form af et ukendt antal forholdsvis store regnbueørred. Det vurderes i øvrigt, at udsætning af fisk i Fuglsang Sø kræver tilladelse efter fiskeriloven. Såvel søens miljøtilstand som fiskebestanden må forventes at udvikle sig i de kommende år. Det er vanskeligt at afgøre hvor længe indsvingsperioden vil være, før søen når en endelig, stabil tilstand. Det anslås at der er som minimum vil være tale om en 6 8 årig periode.. Bredzonen i Fuglsang Sø er stærkt præget af søens kunstige tilblivelse, og lange strækninger er udformet som sandstrande, bolværker o.l. Kun 20 % af bredzonens samlede længde kan betegnes som naturlignende. Søen bestand af aborrer og gedder, som i yngelstadiet er afhængige af adgang til lavvandede områder med vegetation, vil muligvis blive negativt påvirket af den fordeling. Det vil formentlig være mest udtalt for gedderne. Fuglsang Søs nuværende tilstand, såvel med hensyn til overordnet miljøtilstand som specifikt med hensyn til fiskebestanden, må betegnes som ganske unik og overordentlig bevaringsværdig, men også sårbar, søens placering i en byzone taget i betragtning. For på bedste måde at bevare søens gode miljøtilstand og dermed sikre, at Herning Kommunes målsætning for søen kan fastholdes, er bedre viden om søens biologiske funktioner og overvågning af den fremtidige udvikling helt afgørende. Uden den viden vil det være meget vanskeligt, at foretage eventuelle nødvendige regulerende tiltag i forhold til den næringsstofbelastning søen udsættes for og den påvirkning den rekreative udnyttelse medfører. Men søens nuværende tilstand er et rigtig godt udgangspunkt for at bevare den gode miljøtilstand og den høje rekreative værdi i fremtiden. Perspektivering Miljøtilstand og overvågning Mange centrale faktorer omkring Fuglsang Søs økologiske funktion er fortsat ubeskrevne. For at kunne følge og forstå den successive udvikling søen må forventes at gennemgå i de kommende år, er yderligere viden en betingelse. Det anbefales derfor, at der i Fuglsang Sø udføres en løbende monitering af: de fysiske og kemiske vandparametre, herunder sigtdybde i hvilket omfang der finder lagdeling sted om sommeren og hvilken effekt det i givet fald har på iltindholdet i hele vandsøjlen den biologiske struktur og udvikling hos alger, makrofytter, evt. invertebrater og fisk Moniteringen bør i de førstkommende år forgå årligt for de fysisk/kemiske parametres og visse biologiske faktorers vedkommende samt hvert andet år for planter og fisk. Efter en 4-årig periode revurderes frekvensen. Monitering af de fysisk/kemiske parametre, alger, planter samt fiskebestanden bør som udgangspunkt følge den metode og prøvetagningsfrekvens over året, der anvendes i forbindelse med NOVANA overvågningsprogrammet. For at sikre at der ikke tilføres søen næringsstoffer fra omgivelserne, bør kommunens forvaltning af bredarealerne gennemgås grundigt. Eksempelvis for at sikre at der ikke gødskes i beplantninger og lignende. Ligeledes bør byggeprojekterne ved søens vestside vurderes i denne sammenhæng. 18

19 Bredzonens udformning Det er som nævnt kun 20 % af søens bredzone, som har en naturlignende tilstand. Det anbefales, at mængde af naturlignende bredzone øges, i det omfang det er muligt, i forhold til søens andre funktioner. Eksempler på nye arealer, der kan anvendes til naturlignende bredzone: omkring de udlagte høfder ved søens to badestrande langs stendiget på søen østbred som halvøer ud fra bolværkerne på vestsiden Som et spændende indslag i søens undervandsvegetation, kunne der på forsøgsbasis udplantes grundskudsplanter, eksempelvis lobelie (se bagsiden), på et passende areal, eksempelvis i søens sydende. Søens afløb Søens afløb er planlagt flyttet til tre af de 4 havnenicher, af hensyn til vandudskiftningen i disse. Da søen er beliggende forholdsvis vindåbent, vil en høj grad af vandudskiftning i havnenicherne sandsynligvis blive skabt af vindforholdene, og flytningen kan evt. undlades. Det kan overvejes som alternativ at give afløbet en udformning, der som 1. prioritet har det formål at sikre at der ikke løber vand den forkerte vej i afløbet, hvorved der kan tilføres søen næringsstoffer. Det er muligt at den nuværende placering og udformning med returklap netop sikrer dette. Fiskeri Ifølge Regulativ for færdsel ved og på Fuglsang Sø er det tilladt at lystfiske fra båd hele året (mindst 50 m fra land) og fra badestranden i perioden oktober - maj. Da den for søens miljøtilstand meget vigtige bestand af store aborrer (> 25 cm) vurderes til at være ganske begrænset, kun individer i alt, skal det foreslås at mulighederne for fiskeri begrænses yderligere, for at undgå at aborrebestanden blive udnyttet for hårdt. Det foreslås at fiskeri kun skal være tilladt fra bredden, med visse restriktioner. Eksempelvis at der i vinterhalvåret (okt. maj) kan fiskes fra hele bredden undtagen søens vestside og i sommerhalvåret (juni sept.) kun fra sydbredden, incl. badebroen på sydsiden. Herved vil det mest effektive og professionelle lystfiskeri fra båd blive forhindret, mens det fiskeri, som typisk drives af børn fortsat kan foregå, jævnfør den tidligere omtalte fisketur fra fritidshjemmet Skovbo. Da geddebestanden fortsat vurderes til at være meget begrænset i antal og individstørrelse er lille, skal det foreslås at gedder fredes helt i en to-årig periode, hvorefter bestandens udvikling vurderes. Fiskerilovens regler om mindstemål og fredningstider skal naturligvis altid overholdes. Men det står til enhver tid indehaveren af en fiskeret frit for, at indføre yderligere begrænsninger, eksempelvis mindstemål på aborrer eller udvidet fredningstid for gedder. Borgeroplysning Som beskrevet tidligere, er det vigtigt at undgå fremtidige udsætninger af fisk i privat regi. Reglerne på området er meget klare og forbyder al udsætning uden forudgående tilladelse. Men det er desværre også et faktum, at reglerne ofte overtrædes i Danmark. Det er derfor vigtigt at den lokale borger oplyses om disse regler samt om de miljømæssige konsekvenser, der kan være resultatet af at overtræde dem. Det skal ligeledes forslås, at der i så stort omfang som muligt sørges for at oplyse lokalt om søens meget fine miljøtilstand, koblet med en oplysningskampagne, som kan medvirke til at gøre borgerne i Herning bevidste om at passe bedst muligt på søen. Herunder eksempelvis at undgå fodring af ænder, forfodring ved lystfiskeri, deponering af haveaffald og lignende. 19

20 Litteratur Alabaster, J. S. & Lloyd, R., Water quality criteria for freshwater fish. FAO & Butterworth, London. 297 pp. Berg, S. & Mæhl, P., Oldenor. I: Søndergaard, M. et al.. Sørestaurering i Danmark, Del 2, Eksempler på Sørestaurering. Miljø- og energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljønyt nr Christensen, H.-J., Udsætningsplan for Storåen. DTU - Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri. 33 pp. Dörner, H., Berg, S., Jacobsen, L., Hülsmann, S., Brojerg, M. & Wagner, A., The feeding behaviour of large perch Perca fluviatilis (L.) in relation to food availability: a comparative study. Hydrobiologia 506: Hesthagen, T., Berger, H. M., Schartau, A. K. L., Nost, T., Saksgard, R. & Floystad, L., Low success rate in re-establishing European perch in some highly acidified lakes in southernmost Norway. Water and Soil Pollution 130: Jeppesen, E Lavvandede søers økologi biologisk samspil i de frie vandmasser. Doktordisputats. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport nr pp. Jørgensen, T.B., Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Landkildehus, F., 2007: Søer NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr Karm, M., Early piscivory in 0+ perch (Perca fluviatilis L,). Implications for trophic position and whole ecosystem dynamics. Specialerapport. Københavns Universitet og DTU Aqua. 82 pp. Liboriussen, L., Søndergaard, M. & Jeppesen, E. (red.) 2007: Sørestaurering i Danmark. Del I: Tværgående analyser. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr pp. Mortensen, E., Jensen, H. J., Müller, J. P. & Timmermann, M., Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Overvågningsprogram. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. Danmarks Miljøundersøgelser. 57 pp. Olsen, J., Berg, S. & Skov, C., Gedder i De Indre Søer habitatforbedring, udsætning og naturlig gydning. Rapport til Københavns Kommune. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For ferskvandsfiskeri. 20 pp. Pedersen, M. I., Indvandring af åleyngel til danske ferskvandsområder. DTU Aqua. Sand Jensen, K., Søer en beskyttet naturtype. Skov- og Naturstyrelsen. 309 pp. Skov, C. & Berg, S., Udsætning af geddeyngel i Københavns indre søer 2003: Overlevelse, habitatvalg, fødevalg og afledte effekter. Rapport til Københavns Kommune. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. For ferskvandsfiskeri. 18 pp. Søndergaard, M. & Jeppesen, E., Retablerede søer, Udvikling og Overvågning. Faglig Rapport fra DMU, nr. 25. Danmarks Miljøundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen. 88 pp. Østersø, M. B. & Bovbjerg, H., Adfærd hos brasen i Gødstrup Sø, undersøgt ved hjælp af radiotelemetri. Specialerapport Århus Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser. 88 pp. 20

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Fiskebestanden i Fuglsang Sø

Fiskebestanden i Fuglsang Sø Fiskebestanden i Fuglsang Sø - undersøgt september 2014 Rapport udarbejdet af Herning Kommune i samarbejde med DTU Aqua December 2014 Daniel Lindvig, Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Indhold Resume...

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv

Vejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid

Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Fangstjournaler fra Lystfiskere Fortid og fremtid Christian Skov og Teunis Jansen DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og Økologi, Silkeborg Fangstjournaler fra Lystfiskere 1. Hvem er jeg og DTU Aqua?

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf DKBW Nr. 251.

Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors    Tlf DKBW Nr. 251. Badevandsprofil Badevandsprofil for Ørding Ansvarlig myndighed: Morsø Kommune Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors www.morsoe.dk Email: kommunen@morsoe.dk Tlf. 99 70 70 00 Medlemsstat Kommune Danmark Morsø

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere