Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011
|
|
- Ida Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
2 2 Indholdsfortegnelse. Indledning 3 1. Lokalitetsbeskrivelse 3 2. Undersøgelse 5 3. Resultater Den samlede fangst Skalle (Rutilus rutilus) Aborre (Perca fluviatilis) Karusse (Carassius carassius) Suder (Tinca tinca) Vurdering Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Referencer 14
3 . Indledning Søen i Ørstedsparken har i mange år haft en ringe miljøtilstand med opblomstring af alger og lugtgener til følge. Københavns Kommune har i den forbindelse udført en række undersøgelser for at vurdere mulighederne for at forbedre tilstanden i søen til glæde for såvel parkens besøgende som for søens dyr og planter. Nærværende fiskeundersøgelse havde til hensigt at vurdere fiskebestandens påvirkning af søens vandkvalitet. Formålet var således at bestemme fiskebestandenes sammensætning, størrelse og tilstand samt at vurdere mulighederne for at forbedre søens tilstand ved en regulering af fiskebestanden. 1. Lokalitetsbeskrivelse Ørstedsparken er en del af det gamle voldanlæg omkring København, som i 1879 blev åbnet for offentligheden. Søen indgik som voldgrav i anlægget, hvilket anes af dens aflange form (figur 1) og stejle brinker. Med en middeldybde på 3,8 m og en maksimaldybde på 5,3 m er søen temmelig dyb i forhold til overfladearealet på 1,7 ha (tabel 1). Figur 1. Kort over beliggenheden af Ørstedparkens Sø. Vandtilførsel sker ved at der åbnes en ventil, der fører vand fra Peblinge Sø til søen i parken. Eventuelt overløb sker til kloak eller via oppumpning til Peblinge Sø. Vandudskiftningen er meget begrænset med en estimeret opholdstid der overstiger 5 år. Søen er meget næringsrig med hensyn til fosfor som i gennemsnit over sommeren 211 blev målt til,6 mg totalfosfor/l. Heraf optræder en meget stor del af fosforen opløst med,552 mg orthofosfat/l. Derimod er søvandets 3
4 kvælstofniveau forholdsvis moderat med en middelkoncentration på,993 mg/l i 211, og kvælstof er sandsynligvis det begrænsende næringsstof for søens alger det meste af sommerhalvåret. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Ørstedparkens Sø /1/2/. Overfladeareal 1,7 ha Dybde middel (ca.) 3,8 m Dybde maks. 4,8 m Vandvolumen 64.4 m 3 Opholdstid, estimeret >5 år Opland, estimeret 6 ha Sigtdybde, sommergennemsnit 29 (juli-sep.) 1,45 m Sigtdybde, sommergennemsnit 21 (april-sep.) 2,15 m Sigtdybde, sommergennemsnit 211 (april-sep.) 1,54 m Total-P., sommergennemsnit 211,6 (,66) mg/l Ortho-P., sommergennemsnit 211,522 (,577) mg/l Total-N., sommergennemsnit 211,993 (,87) mg/l Nitrit + nitrat (filt.), sommergennemsnit 211,16 (,49) mg/l Ammonium, sommergennemsnit 211,25 (,65) mg/l Klorofyl-a, sommergennemsnit ,9 (17,9) µg/l ph 8,47 Koncentrationen af kvælstof har i de seneste 1 år udvist en svagt faldende tendens. Sideløbende er vandets klarhed blev noget forbedret fra et niveau omkring 1 m til knap 1,5 m, på nær dog en usædvanlig god sigtdybde på 2,15 m i 21 (figur 2). I 211 var sigtdybden med 1,54 m imidlertid tilbage i niveauet fra årene Årsagen til opklaringen af vandet i 21 er ikke klarlagt, men i nærværende notat vurderes hvorvidt ændringer i fiskebestanden kan have medvirket til opklaringen. I sommeren 29 forekom således en fiskedødshændelse i søen. Bredvegetationen består af piletræer og forskellige andre parktræer med åbne græsklædte partier og staudebede imellem. Høje volde med store træer omgiver søen, og omgivelsernes karakter medfører en meget ringe vindeksponering. Sedimentet består af fast ler overlejret med et forholdsvis fast slamlag af en tykkelse på op til 1,1 m /3/. 4
5 2,5 2 Sigtdybde (m) 1,5 1, Figur 2. Udviklingen i den gennemsnitlige sigtdybde over sommeren i søen i Ørstedsparken i perioden fra 1998 til Undersøgelse Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene 31.august-1.september 211 og blev udført som et modificeret NOVANA-program /4/ med i alt 7 biologiske oversigtsgarn samt et oversigteligt elektrofiskeri i bredzonen. I 1994 blev der gennemført en NOVA-fiskeundersøgelse i søen med 8 garn og elektrobefiskning i bredzonen /5/. Resultaterne fra denne undersøgelse vil blive inddraget i en vurdering af udviklingen i fiskebestanden. Alle garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende morgen. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). For at bestemme fiskenes kondition blev et repræsentativt udsnit af fiskene desuden vejet til nærmeste,1 g. De anvendte garn var de såkaldte modificerede Ny Nordisk Norm (NNNgarn) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm) suppleret med to maskevidder på 68 mm og 85 mm. Fangsten i de to sidste maskevidder blev registreret adskilt. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 w generator med pulserende jævnstrøm. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt i de respektive garntyper og pr. elbefiskning blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: vægten = a længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: 5
6 k i = 1 W i / L i 3 hvor Wi og Li er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = 1 a L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. De enkelte arters biomasse blev beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /6-13/. 3. Resultater 3.1 Den samlede fangst Der blev i alt fanget 494 fisk i garnene ved undersøgelsen svarende til ca. 31 kg fordelt på 4 arter (tab.2). Ved det oversigtelige elektrofiskeri blev der ikke fanget arter, som ikke forekom i garnene. Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garn ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,8 Aborre , ,8 Karusse 13 2, ,5 Suder 2, ,9 Sum Artsfordelingen i garnfangsten er vist i figur 3. Både antals- og vægtmæssigt dominerede skaller med henholdsvis 68 % og 51 % af fangsten. Aborrer var næstmest betydende i antal med 28 %, hvorimod karusser var næstmest betydende i vægt med 2 %. Suder var ikke talrige men vægtmæssigt stod de for henholdsvis 5 % af fangsten. Antal Vægt 3%1% 5% Skalle 28% 2% Aborre 68% 17% 58% Karusse Suder Figur 3. Artsfordeling i garnfangsten i antal og vægt i Ørstedparkens Sø,
7 3.2 Skalle (Rutilus rutilus) Der blev i gennemsnit fanget 49 skaller pr. garn svarende til en vægtmæssig fangst på 2,6 kg pr. garn (tab.3). Antalsmæssigt var der lige mange skaller i garnene i bredzonen og midt i søen, men vægtmæssigt var fangsten større i bredzonen på grund af en større dominans af store skaller. Tabel 3. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,3 CPUE-pelagie , ,4 Vægtet CPUE , ,1 Mid.størrelse 6,5 16,2 13, 4,5 74,4 52,3 Skallerne fordelte sig i tre størrelser omkring henholdsvis 6-7 cm, antagelig årsyngel, og en lille gruppe omkring 13 cm samt ældre skaller i størrelsen 15-2 cm, formentlig bestående af flere årgange (fig.4). Ved den seneste undersøgelse i 1994 var langt hovedparten af skallerne mellem 2-25 cm. Konditionen var god hos småskallerne men lidt under middel blandt de større skaller sammenlignet med konditionen hos skaller i andre danske søer (fig.5). Dette var også tendensen i Antal pr. redskab Længdeklasse (cm) Garn Figur 4. Længdehyppighed af skaller i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 5. Relativ kondition af skaller i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5, Længdeklasse (cm) 7
8 3.3 Aborre (Perca fluviatilis) Der blev i gennemsnit fanget 2 aborrer pr. garn svarende til en vægt på 737 g (tab.4). Langt hovedparten af aborrerne var større end 1 cm, som forekom i noget større antal langs bredden end på åbent vand. Aborrer mindre end 1 cm blev kun fanget i de brednære garn. Tabel 4. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 23,7 26, 33, ,3 CPUE-pelagie 14, 14, 21, ,2 Vægtet CPUE 1,2 18,8 2, ,6 Mid.størrelse 8,6 13, 12,8 1,1 38,5 36,9 De fleste aborrer havde længder mellem 1 og 15 cm med kun et fåtal aborrer mindre end 1 cm og enkelte ældre spredt i størrelser op til 31 cm (fig.6). Størrelsesfordelingen adskilte sig derved ikke fra forholdene i 1994, hvor de samme størrelser aborrer dominerede fangsten. Her var fangsten til gengæld næsten dobbelt så stor. Konditionen var lidt under middel hos flertallet af de mellemstore aborrer, men god blandt småaborrerne og hos enkelte af de ældre aborrer (fig.7). I 1994 var konditionen over middel blandt de mange aborrer i størrelsen 1-15 cm. 5 Antal pr. redskab Længdeklasse (cm) Garn Figur 6. Længdehyppighed af aborrer i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 7. Relativ kondition af aborrer i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1,1, Længdeklasse (cm) 8
9 3.4 Karusse (Carassius carassius) Der blev i gennemsnit fanget 1,9 karusser pr. garn svarende til en fangst i vægt på 884 g (tab.5). I antal var der flere karusser i de brednære garn, men vægtmæssigt var fangsten klart større ude på åbent vand, hvor karusser udgjorde 3 % af fangsten i vægt. Tabel 5. Fangsttal for karusse ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Karusse Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 2, ,9 CPUE-pelagie 1,5 1,5 2, ,4 Vægtet CPUE 1,9 1,9 2, ,9 Mid.størrelse 24,4 24, Karusserne fordelte sig således tydeligvis i to størrelser (fig.8) hvoraf samtlige af de mindste mellem16-18 cm blev fanget langs bredden mens samtlige karusser mellem 3-35 cm forekom i garn sat på åbent vand. I 1994 var langt hovedparten af karusserne mellem 25 og 3 cm. Konditionen var lidt under middel hos de mindste karusser men lidt over middel hos de største karusser sammenlignet med karussers kondition i en række andre danske søer på denne årstid (fig.9). I 1994 havde flertallet af karusser en kondition lidt over middel. Antal pr. redskab 1,8,6,4, Længdeklasse (cm) Garn Figur 8. Længdehyppighed af karusse i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 9. Relativ kondition af karusser i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5, Længdeklasse (cm) 9
10 3.5 Suder (Tinca tinca) Der blev i alt fanget to suder svarende til en middelfangst på,3 i antal og 238 g i vægt pr. garn (tab.6). Suderne blev begge fanget i bredzonen. Tabel 6. Fangsttal for suder ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Suder Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral,3,3, ,5 CPUE-pelagie,3,3, Vægtet CPUE,3,3, ,4 Mid.størrelse 35,3 35, Suderne var henholdsvis 23 og 47,5 cm i længde (fig.1) hvoraf især den mindste suder havde en kondition betydeligt under (fig.11). Der forekom ikke suder ved undersøgelsen i Antal pr. redskab 1,8,6,4, Længdeklasse (cm) Garn Figur 1. Længdehyppighed af suder i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 11. Relativ kondition af suder i Ørstedparkens Sø 211 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,1,2, Længdeklasse 1
11 4. Vurdering 4.1 Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens aktuelle biomasse er skønsmæssigt 425 kg/ha, hvoraf langt hovedparten med 49 kg/ha er fisk større end 1 cm. I 1994 var den skønnede biomasse med 576 kg/ha noget større, men også på daværende tidspunkt var der næsten total dominans af fisk større end 1 cm. De enkelte arters skønnede biomasse i de to år er vist i figur 12. På nær forekomsten af suder samt en lidt mindre tæthed af de resterende arter er der ikke væsentlige forskelle i bestanden i de to år. Tilbagegangen har dog været større hos aborre- og karussebestanden (43 % henholdsvis 44 %) end hos skallebestanden (16 %). Biomasse 1994 (kg/ha) Skalle Aborre Karusse > 1 cm < 1 cm Biomasse 211 (kg/ha) Skalle Aborre Karusse Suder > 1 cm < 1 cm Figur 12. Skønnet biomasse af de respektive fiskearter i Ørstedparkens Sø, 27 og 211. Sammenholdes fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet, ses at fiskebiomassen normalt øges med stigende næring i søen (fig.13). Af figuren fremgår dog også at biomassen i meget næringsrige søer ofte ikke er så stor som forventet, hvilket skyldes at fiskene i stigende grad får problemer med vandkvaliteten i disse søer. Selvom Ørstedparkens sø er ekstremt rig på fosfor er søen imidlertid overvejende kvælstofbegrænset, og den forholdsvises beskedne fiskebiomasse skal ses i lyset af dette. Med en reduktion i kvælstofkoncentrationen fra ca. 1,5 mg/l til ca. 1 mg/l er det således forventeligt med en nedgang i fiskebiomassen. På figuren er niveauet for de tilsvarende fosfor-ækvivalenter beregnet på et forhold mellem fosfor og kvælstof på 7 vist med en rød pil. Selvom fiskebiomassen er reduceret, er det vurderet på baggrund af den slående mangel på småfisk i søen meget tænkeligt, at fisketætheden i søen varierer i takt med rekrutteringssuccesen. Søens stejle brinker giver ikke optimale forhold for gydning, og de ofte iltfrie forhold langt op i vandsøjlen mere end antyder et dårligt vandmiljø, som både fiskeæg og det spæde yngel er sårbare over for. Bestandenes størrelsesstruktur bærer således tydeligt præg af at det 11
12 kun ind imellem lykkes med rekrutteringen. Søens bestand af småfisk kan derfor meget vel fluktuere betragteligt fra år til år Middeldybde < 3 m 12 Middeldybde > 3 m Biomasse (kg/ha) Total P (µg/l) Figur 13. Fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha sammenholdt med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Fredfisk kan påvirke vandmiljøet negativt, dels gennem en bortspisning af søens store dyreplanktonformer, hvilket mindsker græsningskædens effektivitet, og dels gennem fiskenes fouragering på bunden, som bevirker øget resuspension af bundmateriale og dermed øget fosforfrigivelse. Ikke mindst brasen har negative effekter, idet brasener i alle størrelser er effektive dyreplanktonædere, og store brasener bringer store mængder sediment i resuspension under fødesøgning. Sammenlignes søernes sommersigtdybde med et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + Antal brasener>1 cm/5 + 4/ (Aborrebiomasse % + 2))/3 ses, at der er en markant sammenhæng, idet sigtdybden stor set altid er ringe når indekset er større end 2 og oftest god, når indekset er under 1 (fig.14). I Ørstedsparkens Sø er det beregnede fiskeindeks både i 1994 og i 211 lavt på trods af at sigtdybden er forbedret fra ca.,7 m til 1,54 m. Dette afspejler at fiskebestanden i søen spiller en mindre rolle for vandmiljøet end i de fleste andre søer, hvilket formentlig primært skyldes at fiskene har problemer med at rekruttere i søen. De meget få småfisk søen huser, og manglen på brasener, betyder således at prædationstrykket på dyreplanktonet er forholdsvist moderat. 12
13 6 Sigtdybde (m) Sigtdybde 1994 og Fiskeindeks Figur 14. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og 211. Dette udelukker dog ikke at fiskene i perioder kan have en negativ indflydelse på vandmiljøet. Særligt når springlaget om sommeren tvinger fiskene sammen i overfladelaget kan prædationstrykket på dyreplanktonet formentlig være ret stort, især i år med meget yngel som følge af ynglesucces. Omvendt kan fiskedødshændelser, som den der blev observeret i 29, muligvis medvirke til midlertidige sigtforbedringer. Hvorvidt dette har været tilfældet i 21, hvor vandet var usædvanligt klart i juni og juli, er imidlertid ikke åbenlyst vurderet ud fra fiskebestandens størrelse og struktur i 211. De vandkemiske parametre taler dog heller ikke umiddelbart for at der var tale om kvælstofbegrænsning. Så længe søens næringsstofniveau er så højt som tilfældet er, vil en biomanipulation formodentlig kun have kortvarige effekter. Såfremt fosforkoncentrationen ved restaureringsindgreb reduceres til niveauer under,1 mg/l kan det derimod blive nødvendigt sideløbende at regulere fiskebestanden. 13
14 5. Referencer 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (21). Søen i Ørstedsparken, restaureringsmuligheder. Notat udarbejdet til Københavns Kommune. 2/ Vandkemi- og feltdata fra søen i Ørstedsparken 211. Københavns Kommune. 3/ Orbicon A/S (27). Sediment i søen i Ørstedparken- marts 27. 4/ Mortensen, E., H.J. Jensen, J.P. Müller & M. Timmermann (199). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1994). Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø. - Rapport til Københavns Kommune. 6/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 7/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, september Rapport til Vejle Amtskommune. 9/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø Specialestuderende fra Århus Universitet. 1/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 11/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august Rapport til Roskilde Amtskommune. 12/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 13/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 14
Fiskebestanden i Emdrup Sø
Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereNotat om fiskene i Utterslev Mose Øst
Notat om fiskene i Utterslev Mose Øst 25 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i december 25. Konsulenter: Stig Rostgaard & Helle Jerl Jensen FISKEØKOLOGISK LABORATO RIUM 1 Indholdsfortegnelse. Indledning
Læs mereNotat om fiskene i Arresø
Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.
Læs mereNotat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø
Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende
Læs mereFiskebestanden i Frederiksborg Slotssø
Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5
Læs mereFiskebestanden i Gurre Sø
Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...
Læs mereFiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013
Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereLyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august Baggrund 2. 2 Metode 2
20. september 2018 Notat Ringsted Kommune Forundersøgelse, Skjoldenæsholm Gårdsø Fiskeundersøgelse, august 2018 Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1229564266 Version 1 Revision Udarbejdet af CAB Kontrolleret
Læs mereMiljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013
Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen
Læs mere1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11
Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereF I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R A T O R I U M
yngby Sø 215 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 215. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereDanske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?
Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi
Læs mereFisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18
Læs mereAFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i
Læs mereKøbenhavns søers miljøtilstand 2012
Københavns søers miljøtilstand 2012 Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, april 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse
Læs mereFiskemonitering i Skanderborg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen
Læs mereKollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018
Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet
Læs mereFISKEØKOLOGISK LABORATORIUM
TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september
Læs mereDCE Nationalt center for miljø og energi
DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte
Læs mereKildevældssø Evaluering af pilotprojekt 2004 til 2007 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand.
Kildevældssø Evaluering af pilotprojekt 24 til 27 Undersøgelse af vandkemi, feltmålinger, plankton, bunddyr, bredzonefauna og fiskebestand. Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, februar 28 Konsulent:
Læs mereNOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006
NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereSørestaurering i Danmark
Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.2 Fredning og beskyttelse...
Læs mereMiljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereHenrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI
Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over
Læs mereLyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M
yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse
Læs mereFormålet med nærværende notat er dels at beskrive status for disse tiltag, og dels at angive yderligere tiltag til at forbedre forholdene i søen.
otat Status for restaurering af Svanesø, december 2014. Baggrund Svanesø ligger i det nordvestlige hjørne af det fredede område i Smør- og Fedtmosen i Herlev Kommune i et område med mange småsøer. Søen
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2
KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE
Læs mereNorddjurs Kommune. Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ
Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I DYSTRUP SØ OG RAMTEN SØ Norddjurs Kommune Restaurering af Dystrup Sø og Ramten Sø FORUNDERSØGELSE
Læs mereLADING SØ RESTAURERING AF 5 SØER VED INDGREB I FISKEBESTANDEN
LADING SØ 29 LADING SØ 1. Indledning ligger i et morænelandskab i den nordlige del af Århus Å s vandsystem. Oplandet består af ca. 7% dyrkede arealer og 3% skov. Oversigtskort er vist i figur 1. ligger
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune
Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet
Læs mereSørestaurering i Danmark
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport
Læs mereN9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereSørestaurering i Danmark
Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereFiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012
11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereIndsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot Hørsholm Kommune april Hørsholm Kommune. Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot
Hørsholm Kommune Indsatsplan for tre søer ved Kokkedal Slot April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 6 2.1 Beskrivelse... 6 2.1.1 Natur- og
Læs mereDanske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU
Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereBrakvandssøer: struktur og funktion
Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk
Læs mereEmpiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)
Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)
Læs mereRestaurering af De Indre Søer
Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter
Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2018. Revideret 10. januar 2018 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereNr 1107 April 2002 114. Årgang
Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002
Læs mereIndsatsplan for Hørsholm Slotssø Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Hørsholm Slotssø
Hørsholm Kommune Indsatsplan for Hørsholm Slotssø December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE... 4 2.1 Beskrivelse... 4 2.1.1 Natur- og rekreative
Læs mereKrabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune
Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 214-215 Dronningedam i Hørsholm Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereHALS SØ MILJØTILSTAND ÅRHUS AMT
MILJØTILSTAND 2001-2003 OKTOBER 2003 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Titel: Udgiver: Miljøtilstand 2001-2003 Århus Amt, Natur og Miljø Lyseng Allé 1, DK-8270 Højbjerg Tlf 8944 6666 e-mail: nm@ag.aaa.dk Udgivelsesår:
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011
Læs mereIndsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune december Hørsholm Kommune. Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam
Indsatsplan Ubberød Dam og Springdam Hørsholm Kommune Indsatsplan for Ubberød Dam og Springdam December 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2. BESKRIVELSE...
Læs mereKøbenhavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen
Københavns søer biologisk screening 2013 Søen i Brønshøjparken, Kagsmosen, Brønshøj Kirkemose og Degnemosen Notat udarbejdet for Københavns Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, feb 2014. Konsulenter:
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4/2 2019 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience
Læs mereDriftsplan for Vejlerne
Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning
Læs mereInterkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer
Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for
Læs mereBILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ Rekvirent. Billund Kommune att. Annette Mathiesen Jorden Rundt Grindsted
BILLUND KOMMUNE TUNGMETALLER I FISK I GRINDSTED ENGSØ 2010 Rekvirent att. Annette Mathiesen Jorden Rundt 1 7200 Grindsted alm@billund.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt
Læs mereKlimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet
Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer
Læs mereFosfors påvirkning af vandmiljøet
Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs
Læs mereMartin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %
Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus
Læs mereFORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ Silkeborg Kommune Restaurering af Lyngsø FORUNDERSØGELSE AF MULIGHEDERNE FOR SØRESTAURERING I LYNGSØ
Læs mereKan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?
Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal
Læs mereSørestaurering som virkemiddel i vandplanerne
Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereUndersøgelse af fisk i ferskvand
Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,
Læs mereRestaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007
Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé
Læs mereReduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN
AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%
Læs mereMiljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003
Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming
Læs mereFiskeplejens forskning i søer gennem 12 år
Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen
Læs mereFISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER
FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.
Læs mereÅrslev Engsø ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ
ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Sammenfatning blev etableret i foråret 23. Søen er lavvandet med dybder op til ca. 2 meter og en gennemsnitsdybde på omkring 1 meter. Søens nuværende størrelse er ca. 1 ha. Rundt
Læs mereBiologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort
Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:
Læs mereInterkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017
Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 2019 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFangst i tons 2008 indenskærs
Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap
Læs mereVandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring
Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse
Læs mereHandleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Læs mereMiljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007
Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereRestaurering af Furesø
.. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereBunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004
Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereAlgepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna
Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en
Læs mere