Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011"

Transkript

1 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

2 2 Indholdsfortegnelse. Indledning 3 1. Lokalitetsbeskrivelse 3 2. Undersøgelse 5 3. Resultater Den samlede fangst Skalle (Rutilus rutilus) Aborre (Perca fluviatilis) Karusse (Carassius carassius) Suder (Tinca tinca) Vurdering Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Referencer 14

3 . Indledning Søen i Ørstedsparken har i mange år haft en ringe miljøtilstand med opblomstring af alger og lugtgener til følge. Københavns Kommune har i den forbindelse udført en række undersøgelser for at vurdere mulighederne for at forbedre tilstanden i søen til glæde for såvel parkens besøgende som for søens dyr og planter. Nærværende fiskeundersøgelse havde til hensigt at vurdere fiskebestandens påvirkning af søens vandkvalitet. Formålet var således at bestemme fiskebestandenes sammensætning, størrelse og tilstand samt at vurdere mulighederne for at forbedre søens tilstand ved en regulering af fiskebestanden. 1. Lokalitetsbeskrivelse Ørstedsparken er en del af det gamle voldanlæg omkring København, som i 1879 blev åbnet for offentligheden. Søen indgik som voldgrav i anlægget, hvilket anes af dens aflange form (figur 1) og stejle brinker. Med en middeldybde på 3,8 m og en maksimaldybde på 5,3 m er søen temmelig dyb i forhold til overfladearealet på 1,7 ha (tabel 1). Figur 1. Kort over beliggenheden af Ørstedparkens Sø. Vandtilførsel sker ved at der åbnes en ventil, der fører vand fra Peblinge Sø til søen i parken. Eventuelt overløb sker til kloak eller via oppumpning til Peblinge Sø. Vandudskiftningen er meget begrænset med en estimeret opholdstid der overstiger 5 år. Søen er meget næringsrig med hensyn til fosfor som i gennemsnit over sommeren 211 blev målt til,6 mg totalfosfor/l. Heraf optræder en meget stor del af fosforen opløst med,552 mg orthofosfat/l. Derimod er søvandets 3

4 kvælstofniveau forholdsvis moderat med en middelkoncentration på,993 mg/l i 211, og kvælstof er sandsynligvis det begrænsende næringsstof for søens alger det meste af sommerhalvåret. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Ørstedparkens Sø /1/2/. Overfladeareal 1,7 ha Dybde middel (ca.) 3,8 m Dybde maks. 4,8 m Vandvolumen 64.4 m 3 Opholdstid, estimeret >5 år Opland, estimeret 6 ha Sigtdybde, sommergennemsnit 29 (juli-sep.) 1,45 m Sigtdybde, sommergennemsnit 21 (april-sep.) 2,15 m Sigtdybde, sommergennemsnit 211 (april-sep.) 1,54 m Total-P., sommergennemsnit 211,6 (,66) mg/l Ortho-P., sommergennemsnit 211,522 (,577) mg/l Total-N., sommergennemsnit 211,993 (,87) mg/l Nitrit + nitrat (filt.), sommergennemsnit 211,16 (,49) mg/l Ammonium, sommergennemsnit 211,25 (,65) mg/l Klorofyl-a, sommergennemsnit ,9 (17,9) µg/l ph 8,47 Koncentrationen af kvælstof har i de seneste 1 år udvist en svagt faldende tendens. Sideløbende er vandets klarhed blev noget forbedret fra et niveau omkring 1 m til knap 1,5 m, på nær dog en usædvanlig god sigtdybde på 2,15 m i 21 (figur 2). I 211 var sigtdybden med 1,54 m imidlertid tilbage i niveauet fra årene Årsagen til opklaringen af vandet i 21 er ikke klarlagt, men i nærværende notat vurderes hvorvidt ændringer i fiskebestanden kan have medvirket til opklaringen. I sommeren 29 forekom således en fiskedødshændelse i søen. Bredvegetationen består af piletræer og forskellige andre parktræer med åbne græsklædte partier og staudebede imellem. Høje volde med store træer omgiver søen, og omgivelsernes karakter medfører en meget ringe vindeksponering. Sedimentet består af fast ler overlejret med et forholdsvis fast slamlag af en tykkelse på op til 1,1 m /3/. 4

5 2,5 2 Sigtdybde (m) 1,5 1, Figur 2. Udviklingen i den gennemsnitlige sigtdybde over sommeren i søen i Ørstedsparken i perioden fra 1998 til Undersøgelse Fiskeundersøgelsen fandt sted i dagene 31.august-1.september 211 og blev udført som et modificeret NOVANA-program /4/ med i alt 7 biologiske oversigtsgarn samt et oversigteligt elektrofiskeri i bredzonen. I 1994 blev der gennemført en NOVA-fiskeundersøgelse i søen med 8 garn og elektrobefiskning i bredzonen /5/. Resultaterne fra denne undersøgelse vil blive inddraget i en vurdering af udviklingen i fiskebestanden. Alle garnene blev sat sent på eftermiddagen og røgtet den følgende morgen. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). For at bestemme fiskenes kondition blev et repræsentativt udsnit af fiskene desuden vejet til nærmeste,1 g. De anvendte garn var de såkaldte modificerede Ny Nordisk Norm (NNNgarn) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm) suppleret med to maskevidder på 68 mm og 85 mm. Fangsten i de to sidste maskevidder blev registreret adskilt. Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 w generator med pulserende jævnstrøm. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt i de respektive garntyper og pr. elbefiskning blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: vægten = a længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: 5

6 k i = 1 W i / L i 3 hvor Wi og Li er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = 1 a L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. De enkelte arters biomasse blev beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /6-13/. 3. Resultater 3.1 Den samlede fangst Der blev i alt fanget 494 fisk i garnene ved undersøgelsen svarende til ca. 31 kg fordelt på 4 arter (tab.2). Ved det oversigtelige elektrofiskeri blev der ikke fanget arter, som ikke forekom i garnene. Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garn ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,8 Aborre , ,8 Karusse 13 2, ,5 Suder 2, ,9 Sum Artsfordelingen i garnfangsten er vist i figur 3. Både antals- og vægtmæssigt dominerede skaller med henholdsvis 68 % og 51 % af fangsten. Aborrer var næstmest betydende i antal med 28 %, hvorimod karusser var næstmest betydende i vægt med 2 %. Suder var ikke talrige men vægtmæssigt stod de for henholdsvis 5 % af fangsten. Antal Vægt 3%1% 5% Skalle 28% 2% Aborre 68% 17% 58% Karusse Suder Figur 3. Artsfordeling i garnfangsten i antal og vægt i Ørstedparkens Sø,

7 3.2 Skalle (Rutilus rutilus) Der blev i gennemsnit fanget 49 skaller pr. garn svarende til en vægtmæssig fangst på 2,6 kg pr. garn (tab.3). Antalsmæssigt var der lige mange skaller i garnene i bredzonen og midt i søen, men vægtmæssigt var fangsten større i bredzonen på grund af en større dominans af store skaller. Tabel 3. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,3 CPUE-pelagie , ,4 Vægtet CPUE , ,1 Mid.størrelse 6,5 16,2 13, 4,5 74,4 52,3 Skallerne fordelte sig i tre størrelser omkring henholdsvis 6-7 cm, antagelig årsyngel, og en lille gruppe omkring 13 cm samt ældre skaller i størrelsen 15-2 cm, formentlig bestående af flere årgange (fig.4). Ved den seneste undersøgelse i 1994 var langt hovedparten af skallerne mellem 2-25 cm. Konditionen var god hos småskallerne men lidt under middel blandt de større skaller sammenlignet med konditionen hos skaller i andre danske søer (fig.5). Dette var også tendensen i Antal pr. redskab Længdeklasse (cm) Garn Figur 4. Længdehyppighed af skaller i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 5. Relativ kondition af skaller i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5, Længdeklasse (cm) 7

8 3.3 Aborre (Perca fluviatilis) Der blev i gennemsnit fanget 2 aborrer pr. garn svarende til en vægt på 737 g (tab.4). Langt hovedparten af aborrerne var større end 1 cm, som forekom i noget større antal langs bredden end på åbent vand. Aborrer mindre end 1 cm blev kun fanget i de brednære garn. Tabel 4. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 23,7 26, 33, ,3 CPUE-pelagie 14, 14, 21, ,2 Vægtet CPUE 1,2 18,8 2, ,6 Mid.størrelse 8,6 13, 12,8 1,1 38,5 36,9 De fleste aborrer havde længder mellem 1 og 15 cm med kun et fåtal aborrer mindre end 1 cm og enkelte ældre spredt i størrelser op til 31 cm (fig.6). Størrelsesfordelingen adskilte sig derved ikke fra forholdene i 1994, hvor de samme størrelser aborrer dominerede fangsten. Her var fangsten til gengæld næsten dobbelt så stor. Konditionen var lidt under middel hos flertallet af de mellemstore aborrer, men god blandt småaborrerne og hos enkelte af de ældre aborrer (fig.7). I 1994 var konditionen over middel blandt de mange aborrer i størrelsen 1-15 cm. 5 Antal pr. redskab Længdeklasse (cm) Garn Figur 6. Længdehyppighed af aborrer i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 7. Relativ kondition af aborrer i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1,1, Længdeklasse (cm) 8

9 3.4 Karusse (Carassius carassius) Der blev i gennemsnit fanget 1,9 karusser pr. garn svarende til en fangst i vægt på 884 g (tab.5). I antal var der flere karusser i de brednære garn, men vægtmæssigt var fangsten klart større ude på åbent vand, hvor karusser udgjorde 3 % af fangsten i vægt. Tabel 5. Fangsttal for karusse ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Karusse Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral 2,3 2, ,9 CPUE-pelagie 1,5 1,5 2, ,4 Vægtet CPUE 1,9 1,9 2, ,9 Mid.størrelse 24,4 24, Karusserne fordelte sig således tydeligvis i to størrelser (fig.8) hvoraf samtlige af de mindste mellem16-18 cm blev fanget langs bredden mens samtlige karusser mellem 3-35 cm forekom i garn sat på åbent vand. I 1994 var langt hovedparten af karusserne mellem 25 og 3 cm. Konditionen var lidt under middel hos de mindste karusser men lidt over middel hos de største karusser sammenlignet med karussers kondition i en række andre danske søer på denne årstid (fig.9). I 1994 havde flertallet af karusser en kondition lidt over middel. Antal pr. redskab 1,8,6,4, Længdeklasse (cm) Garn Figur 8. Længdehyppighed af karusse i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 9. Relativ kondition af karusser i Ørstedparkens Sø 211 og 1994 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,5,5, Længdeklasse (cm) 9

10 3.5 Suder (Tinca tinca) Der blev i alt fanget to suder svarende til en middelfangst på,3 i antal og 238 g i vægt pr. garn (tab.6). Suderne blev begge fanget i bredzonen. Tabel 6. Fangsttal for suder ved fiskeundersøgelsen i Ørstedparkens Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Suder Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral,3,3, ,5 CPUE-pelagie,3,3, Vægtet CPUE,3,3, ,4 Mid.størrelse 35,3 35, Suderne var henholdsvis 23 og 47,5 cm i længde (fig.1) hvoraf især den mindste suder havde en kondition betydeligt under (fig.11). Der forekom ikke suder ved undersøgelsen i Antal pr. redskab 1,8,6,4, Længdeklasse (cm) Garn Figur 1. Længdehyppighed af suder i Ørstedparkens Sø, september 211. Figur 11. Relativ kondition af suder i Ørstedparkens Sø 211 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,1,1,2, Længdeklasse 1

11 4. Vurdering 4.1 Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens aktuelle biomasse er skønsmæssigt 425 kg/ha, hvoraf langt hovedparten med 49 kg/ha er fisk større end 1 cm. I 1994 var den skønnede biomasse med 576 kg/ha noget større, men også på daværende tidspunkt var der næsten total dominans af fisk større end 1 cm. De enkelte arters skønnede biomasse i de to år er vist i figur 12. På nær forekomsten af suder samt en lidt mindre tæthed af de resterende arter er der ikke væsentlige forskelle i bestanden i de to år. Tilbagegangen har dog været større hos aborre- og karussebestanden (43 % henholdsvis 44 %) end hos skallebestanden (16 %). Biomasse 1994 (kg/ha) Skalle Aborre Karusse > 1 cm < 1 cm Biomasse 211 (kg/ha) Skalle Aborre Karusse Suder > 1 cm < 1 cm Figur 12. Skønnet biomasse af de respektive fiskearter i Ørstedparkens Sø, 27 og 211. Sammenholdes fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet, ses at fiskebiomassen normalt øges med stigende næring i søen (fig.13). Af figuren fremgår dog også at biomassen i meget næringsrige søer ofte ikke er så stor som forventet, hvilket skyldes at fiskene i stigende grad får problemer med vandkvaliteten i disse søer. Selvom Ørstedparkens sø er ekstremt rig på fosfor er søen imidlertid overvejende kvælstofbegrænset, og den forholdsvises beskedne fiskebiomasse skal ses i lyset af dette. Med en reduktion i kvælstofkoncentrationen fra ca. 1,5 mg/l til ca. 1 mg/l er det således forventeligt med en nedgang i fiskebiomassen. På figuren er niveauet for de tilsvarende fosfor-ækvivalenter beregnet på et forhold mellem fosfor og kvælstof på 7 vist med en rød pil. Selvom fiskebiomassen er reduceret, er det vurderet på baggrund af den slående mangel på småfisk i søen meget tænkeligt, at fisketætheden i søen varierer i takt med rekrutteringssuccesen. Søens stejle brinker giver ikke optimale forhold for gydning, og de ofte iltfrie forhold langt op i vandsøjlen mere end antyder et dårligt vandmiljø, som både fiskeæg og det spæde yngel er sårbare over for. Bestandenes størrelsesstruktur bærer således tydeligt præg af at det 11

12 kun ind imellem lykkes med rekrutteringen. Søens bestand af småfisk kan derfor meget vel fluktuere betragteligt fra år til år Middeldybde < 3 m 12 Middeldybde > 3 m Biomasse (kg/ha) Total P (µg/l) Figur 13. Fiskebestandenes tæthed målt i kg/ha sammenholdt med søernes næringsniveau målt som den sommergennemsnitlige koncentration af totalfosfor i søvandet i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Fredfisk kan påvirke vandmiljøet negativt, dels gennem en bortspisning af søens store dyreplanktonformer, hvilket mindsker græsningskædens effektivitet, og dels gennem fiskenes fouragering på bunden, som bevirker øget resuspension af bundmateriale og dermed øget fosforfrigivelse. Ikke mindst brasen har negative effekter, idet brasener i alle størrelser er effektive dyreplanktonædere, og store brasener bringer store mængder sediment i resuspension under fødesøgning. Sammenlignes søernes sommersigtdybde med et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + Antal brasener>1 cm/5 + 4/ (Aborrebiomasse % + 2))/3 ses, at der er en markant sammenhæng, idet sigtdybden stor set altid er ringe når indekset er større end 2 og oftest god, når indekset er under 1 (fig.14). I Ørstedsparkens Sø er det beregnede fiskeindeks både i 1994 og i 211 lavt på trods af at sigtdybden er forbedret fra ca.,7 m til 1,54 m. Dette afspejler at fiskebestanden i søen spiller en mindre rolle for vandmiljøet end i de fleste andre søer, hvilket formentlig primært skyldes at fiskene har problemer med at rekruttere i søen. De meget få småfisk søen huser, og manglen på brasener, betyder således at prædationstrykket på dyreplanktonet er forholdsvist moderat. 12

13 6 Sigtdybde (m) Sigtdybde 1994 og Fiskeindeks Figur 14. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Ørstedparkens Sø 1994 og 211. Dette udelukker dog ikke at fiskene i perioder kan have en negativ indflydelse på vandmiljøet. Særligt når springlaget om sommeren tvinger fiskene sammen i overfladelaget kan prædationstrykket på dyreplanktonet formentlig være ret stort, især i år med meget yngel som følge af ynglesucces. Omvendt kan fiskedødshændelser, som den der blev observeret i 29, muligvis medvirke til midlertidige sigtforbedringer. Hvorvidt dette har været tilfældet i 21, hvor vandet var usædvanligt klart i juni og juli, er imidlertid ikke åbenlyst vurderet ud fra fiskebestandens størrelse og struktur i 211. De vandkemiske parametre taler dog heller ikke umiddelbart for at der var tale om kvælstofbegrænsning. Så længe søens næringsstofniveau er så højt som tilfældet er, vil en biomanipulation formodentlig kun have kortvarige effekter. Såfremt fosforkoncentrationen ved restaureringsindgreb reduceres til niveauer under,1 mg/l kan det derimod blive nødvendigt sideløbende at regulere fiskebestanden. 13

14 5. Referencer 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (21). Søen i Ørstedsparken, restaureringsmuligheder. Notat udarbejdet til Københavns Kommune. 2/ Vandkemi- og feltdata fra søen i Ørstedsparken 211. Københavns Kommune. 3/ Orbicon A/S (27). Sediment i søen i Ørstedparken- marts 27. 4/ Mortensen, E., H.J. Jensen, J.P. Müller & M. Timmermann (199). Fiskeundersøgelser i søer. Undersøgelsesprogram, fiskeredskaber og metoder. Danmarks Miljøundersøgelser. Teknisk anvisning fra DMU, nr. 3. 5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1994). Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø. - Rapport til Københavns Kommune. 6/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 7/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, september Rapport til Vejle Amtskommune. 9/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø Specialestuderende fra Århus Universitet. 1/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 11/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august Rapport til Roskilde Amtskommune. 12/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 13/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 14

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 214-215 Dronningedam i Hørsholm Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer

Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Interkalibrering Feltmålinger og prøvetagning til analyse af vandkemi i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. oktober 2013 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for

Læs mere

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang 1 Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang Facts Udfordringer og "løsninger" vandbehov Udfordringer og "løsninger" vandkvalitet Anders Refsgaard, COWI.

Læs mere

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet

Sønderjyllands Amt. Nordborg Sø 2002. Teknisk rapport November 2003. Teknisk Forvaltning Miljøområdet Sønderjyllands Amt Nordborg Sø 2002 Teknisk rapport November 2003 Teknisk Forvaltning Miljøområdet Datablad Titel Nordborg Sø 2002 Udgiver Sønderjyllands Amt, Miljøområdet, Jomfrustien 2, 6270 Tønder Udgivelsesår

Læs mere

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),

Læs mere

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006)

Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 2006) Kollelev Mose Naturgenopretning (Rapport med målinger til og med 26) 1 Sønavn Kollelev Mose 2 Forfatter(e) Søren Gabriel og Thomas Aabling, Orbicon; N.J. Drisdal Hansen, Lyngby-Taarbæk Kommune; Eva Nissen,

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Badevandsprofil for Holmens Camping Strand, Gudensø Ansvarlig myndighed Skanderborg Kommune Knudsvej 34 8680 Ry Tlf. 87-947000 www.skanderborg.dk Fysiske forhold Holmens Camping Strand Stranden ligger

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 7 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 1 NOVANA Videnskabelig rapport fra

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

SØER 2013 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 1 1 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SØER 13 NOVANA Videnskabelig rapport

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere