Notat om fiskene i Arresø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om fiskene i Arresø"

Transkript

1 Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

2 Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1. Lokalitet 2 2. Undersøgelse 3 3. Resultater Den samlede fangst Skalle (Rutilus rutilus L.) Brasen (Abramis brama L.) Aborre (Perca fluviatilis L.) Sandart (Stizostedion lucioperca L.) Hork (Acerina cernua L.) Løje (Alburnus alburnus L.) Øvrige arter Vurdering af fiskebestanden Referencer 17 1

3 . Indledning Arresø er sammen med en række andre søer udvalgt som overvågningssø under Vandmiljøplanens overvågningsprogram. Dette indebærer, at søen siden 1989 er blevet undersøgt systematisk med hensyn til en række vandkemiske- og biologiske forhold, herunder blandt andet fiskebestanden. Formålet med denne undersøgelse var at bestemme fiskebestandens nuværende sammensætning, størrelse og tilstand samt udvikling siden 21, hvor den seneste undersøgelse fandt sted. 1. Lokalitet Arresø er med et areal på 3987 ha Danmarks største sø beliggende i det nordvestlige Sjælland. Søen er med en middeldybde på 3,1 m og en maksimaldybde på 5,9 m lavvandet. Kort over søen med indtegnede dybdekurver er vist figur 1, mens vigtige morfometriske og fysisk/kemiske data for søen fremgår tabel 1. Figur 1. Kort over Arresø. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Arresø /1/. Overfladeareal 3987 ha Dybde middel 3,1 Mm Dybde maks. 5,1 Mm Sigtdybde, sommermiddel 27,48M m Total-P, sommermiddel 27,145Mmg/l Total-N, sommermiddel 27 2,473 mg/l 2

4 Oplandsarealet til Arresø er på 215 km 2 bestående overvejende af landbrugsarealer samt i den nordlige og østlige del af en del skov. Søen modtager det meste vand fra Pøleå, Ramløse Å, Lyngby Å og Æbelholt Å, men en del vand tilføres også fra grøfter og diffuse kilder. Afløbet findes i søens vestlige ende, hvorfra vandet via Arresø Kanal løber til Roskilde Fjord ved Frederiksværk. Tilførslen af fosfor er reduceret markant siden slutningen af 198'erne, hvilket har resulteret i et fald i søvandets fosforindhold fra et niveau omkring,7-,8 mg P/l til,15-,25 mg P/l i de senere år. Tilførslen af kvælstof er ikke reduceret tilsvarende, men indholdet i vandet er dog faldet fra ca. 3-4 mg i gennemsnit over året i starten af overvågningsperioden til 2-3 mg sidst i perioden. Trods reduktionen i søvandets fosforindhold er vandets sigtbarhed over sommeren kun forbedret fra et niveau,3-,5 m op til midt i halvfemserne til et niveau omkring,4-,7 m i de seneste 1 år. Især i 22 og 23 var vandet en del klarere en tidligere i søen, men tendensen til en sigtforbedring er ikke fortsat i de seneste tre år. Arresø har i regionplan 25 målsætning B. 2. Undersøgelse NOVANA-fiskeundersøgelsen blev udført som beskrevet i den seneste vejledning for intensive søer /2/ med 32 garnsætninger og et orienterende elektrofiskeri á to times varighed. Garnenes placering i søen fremgår figur 2, og fordelingen af garnene i de respektive dybdezoner var som følger: Bundstående garn Flydegarn Dybdezone -3 m Dybdezone 3-6 m 8 Figur 2. Garnenes placering ved fiskeundersøgelsen i Arresø, august 27. 3

5 Ved elektrofiskeriet anvendtes en 12 w generator med pulserende jævnstrøm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: vægten = længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. Ved sammenligninger med tidligere år og med andre fiskeundersøgelser foretaget i NOVA-regi er fangsterne i NOVANA-garnene omregnet efter garnarealforholdet, svarende til en faktor 1,2. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /3-1/. 4

6 3. Resultater 3.1 Den samlede fangst Der er i alt fanget fisk ved fiskeundersøgelsen svarende til ca. 322 kg i de 32 garn fordelt på 12 arter og en hybrid (tab.2). Rimte og karusse er ikke fanget ved de tre tidligere undersøgelser, men er registreret i søen før. Elektrofiskeriet bidrog ikke yderligere til artslisten. Ål, som normalt kun fanges ved elektrofiskeri, optrådte med et enkelt eksemplar i garnene. Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garnene ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Totalfangsten i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , , Aborre , , Brasen 288 1, ,7 Sandart 28 1, ,3 Hork 72 4,3 2626,8 Rudskalle 6, 1292,4 Løje 144,9 1229,4 Regnløje 12,1 29, Karusse 2, 637,2 3-p-hundestejle 3, 2, Brasenskalle 1, 283,1 Ål 1, 295,1 Rimte 1, 115, Sum Fangsten pr. garn i bredzonen og på søbunden samt i de frie vandmasser er vist i tabel 3, som også angiver fangsten vægtet efter disse områders volumenmæssige andel. Antalsmæssigt var middelfangsten for hele søen med 629 fisk pr. garn stor, og markant større end ved den seneste undersøgelse i 21 (korrigeret fangst 59 fisk pr. garn). Vægtmæssigt var fangsten med 9,3 kg pr. garn ligeledes stor, men lidt mindre end i 21 (11,6 kg pr. garn). Der var en klar overvægt af fisk mindre end 1 cm i garnene, og hovedparten af disse blev fanget på åbent vand i flydegarnene. Der var dog også pænt med fisk i garnene sat tæt på land, mens fangsten antalsmæssigt var mindst i garnene sat på søbunden. Vægtmæssigt var fangsten mindst i flydegarnene. Tabel 3. Den samlede fangst i antal og vægt i garnene ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Sum Antal Vægt (g) Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum < 1 cm > 1 cm sum CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE

7 Artsfordelingen i garnene fremgår af figur 3. Antalsmæssigt dominerede aborrer med 72 % efterfulgt af skaller med 22 %, mens ingen af de øvrige arter udgjorde betydende andele i antal. Vægtmæssigt dominerede skaller med 45 %, mens brasener (26 %), aborrer (23 %) og sandarter (5,3 %) stod for hovedparten af de resterende fisk. CPUE-garn antal (21,6%) Skalle CPUE-garn vægt (44,7%) Skalle (3,5%) Øvrige (2,8%) Hork (1,6%) Øvrige (5,3%) Sandart (72,1%) Aborre (22,8%) Aborre (25,5%) Brasen Figur 3. Fordeling af garnfangsten i antal og vægt i Arresø, Skalle (Rutilus rutilus L.) Den vægtede fangst af skaller var med 136 stk. pr. garn (tab.4) mere end dobbelt så stor som den hidtil største fangst i 1991 (56 skaller pr. garn). Især fangsten af småskaller var væsentligt større end ved de tidligere undersøgelser. Vægtmæssigt var fangsten med 4,1 kg pr. garn ikke så stor som ved den seneste undersøgelse i 21, hvor der optrådte et stort antal store skaller i garnene (5,1 kg pr. garn). I modsætning til i 21, hvor langt de fleste skaller blev fanget i garnene tæt på land, forekom de fleste skaller ved denne undersøgelse i flydegarnene. Tabel 4. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,5 CPUE-bund , ,1 CPUE-pelagie , ,1 Vægtet CPUE , ,7 Mid.størrelse 7,1 13,9 1,7 8,1 54,1 3,6 Skallernes længdefordeling vidner om en stabil rekruttering i de senere år med mindst fire årgange fordelt jævnt i størrelser op til 15 cm (fig.4). Heraf ses skalleynglen på længdefordelingen omkring 5 cm, mens et-, to og treårige skaller formodentlig er grupperet omkring 8-9 cm, og 14 cm. Derudover forekom to grupperinger af relativt store skaller mellem 15 og 3 cm. Middelvægten var med 54 g blandt skaller større end 1 cm markant mindre end i 21, hvor den var 254 g. 6

8 Skalle pr. redskab Garn Antal Vægt (g) Figur 4. Længdehyppighed af skalle i antal og vægt i Arresø 27. El De fleste skallers kondition var tæt på middelkonditionen i andre danske søer på denne årstid (fig.5). Skalleynglen havde dog en kondition en del over middel. Figur 5. Relativ kondition af skalle i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition.2.1 (.1) Længdeklasse (cm) 3.3 Brasen (Abramis brama L.) Fangsten af brasener var med 8 stk. pr. garn svarende til 2,4 kg pr. garn (tab.5) antalsmæssigt den hidtil mindste i overvågningsperioden, men vægtmæssigt i samme størrelse som i 21 (2,5 kg pr. garn). Med 25,6 % stod de for en lidt større vægtandel i garnene end i 21, men andelen var fortsat væsentligt mindre end ved de to første undersøgelser. Brasenerne var forholdsvist jævnt fordelt i de forskellige garntyper, dog med de største forekomster i garnene sat på lavt vand. Tabel 5. Fangsttal for brasen ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Brasen Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE Mid.størrelse

9 I modsætning til i 21, hvor der stort set kun blev fanget årsyngel og meget store individer, var brasenerne ved denne undersøgelse forholdsvist jævnt fordelt i størrelser fra 1 cm til 47 cm, foruden en enkelt repræsentant for årsynglen på 4 cm (fig.6). Middelvægten på 296 g blandt brasener større end 1 cm var således markant mindre end i 21, hvor den var på 813 g. Brasen pr. redskab Garn Antal Vægt (g) Figur 6. Længdehyppighed af brasen i antal og vægt i Arresø 27. El De mellemstore braseners kondition var gennemgående tæt på det normale, mens den ene repræsentant for brasenynglen havde en god kondition (fig.7). Modsat 21, hvor de store braseners kondition var klart over middel, var de større braseners kondition ved denne undersøgelse en del under middel. Figur 7. Relativ kondition af brasen i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition.1 (.1) (.2) Længdeklasse (cm) 8

10 3.4 Aborre (Perca fluviatilis L.) Med en middelfangst på 453 aborrer pr. garn svarende til 2,1 kg (tab.6) var aborrefangsten både antals- og vægtmæssig betydelig større end ved de tidligere undersøgelser. Tilsvarende steg aborrernes vægtandel markant fra som højst 3,9 % i 1996 til 22,8 % ved denne undersøgelse. De mange småaborrer forekom især i flydegarnene, hvorimod de større aborrer blev fanget i størst mængde i de bundstående garn, både på lavt og dybt vand. Tabel 6. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE Mid.størrelse De mange småaborrer var årets yngel, som på længdefordelingen ses grupperet omkring 5 cm (fig.8). Ældre aborrer var repræsenteret ganske pænt i størrelser mellem 1 og 2 cm, men derudover var der også en del større aborrer i garnene. Aborrer pr. redskab 2 15 Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 8. Længdehyppighed af aborre i antal og vægt i Arresø 27. Aborrernes kondition var gennemgående en del over middel, bortset fra hos aborrerne mellem 1 og 15 cm, som havde en normal kondition (fig.9). Figur 9. Relativ kondition af aborre i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%) Længdeklasse (cm) 9

11 3.5 Sandart (Stizostedion lucioperca L.) Med en middelfangst på 7,8 sandarter pr. garn svarende til 484 g (tab.7) var sandartfangsten antalsmæssig forholdsvis stor, men vægtmæssigt den næstmindste i overvågningsperioden. Fangsten var væsentligt mindre end i 21, hvor den rekordstore sandartfangst var på 3,9 kg pr. garn (korrigeret), og sandarternes vægtandel i garnene er tilsvarende reduceret fra 32 % til 5,3 %. Tabel 7. Fangsttal for sandart ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Sandart Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE Mid.størrelse De fleste af sandarterne var mindre end 15 cm, hvoraf hovedparten antagelig var årsyngel, men adskillelige ældre årgange forekom også i garnene (fig.1). Formodentlig er der således et års mellemrum mellem sandarterne i længderne på hhv. godt 2 cm, omkring 3 cm, knap 4 cm og cm. I 21 var der foruden lidt årsyngel udelukkende sandarter mellem 4 og 5 cm i fangsten. Sandarter pr. redskab Garn El Antal Vægt (g) ½-cm klasse Figur 1. Længdehyppighed af sandart i antal og vægt i Arresø 27. I modsætning til i 21, hvor sandarternes kondition var usædvanlig dårlig, havde de fleste sandarter ved denne undersøgelse en ganske god kondition (fig.11). Figur 11. Relativ kondition af sandart i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%) (.2) Længdeklasse (cm)

12 3.6 Hork (Acerina cernua L.) Med en middelfangst på 18 hork svarende til 57 g pr. garn (tab.8) var horkfangsten antalsmæssigt væsentlig større end tidligere, men vægtmæssigt i samme niveau som i Størsteparten af horkene blev fanget i de bundstående garn på åbent vand. Tabel 8. Fangsttal for hork ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Hork Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE Mid.størrelse Horkene fordelte sig i tre toppe omkring henholdsvis 4-5 cm, 8-9 cm og 11 cm (fig.12), hvilket også har været tendensen ved de tidligere undersøgelser. Og som tidligere var horkenes kondition på undersøgelsestidspunktet en del under middel (fig.13). Hork pr. redskab Garn ½-cm klasse Figur 12. Længdehyppighed af hork i antal og vægt i Arresø 27. El Antal Vægt (g) Figur 13. Relativ kondition af hork i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%).1.5 (.5) (.1) (.15) Længdeklasse (cm) 11

13 3.7 Løje (Alburnus alburnus L.) Den vægtede fangst af løjer var med 5,7 stk. pr. garn svarende til 47 g (tab.9) væsentligt større end i 21, og tilbage i samme høje niveau som i Med mindre end 1 % stod løjerne dog for en beskeden andel af fangsten. I modsætning til i 21, hvor løjerne var koncentreret i bredzonen, blev de fleste løjer ved denne undersøgelse fanget i flydegarnene på åbent vand. Tabel 9. Fangsttal for løje ved fiskeundersøgelsen i Arresø 27. Løje Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral CPUE-bund CPUE-pelagie Vægtet CPUE Mid.størrelse Løjerne var i længder mellem 7 og 13 cm, hvoraf hovedparten var grupperet omkring 8-9 cm (fig.14). Bortset fra at der ikke blev fanget løjeyngel ved elektrofiskeriet, var løjernes længdefordeling stort set den samme som tidligere. Løje pr. redskab Garn Vægt (g) cm klasse Figur 14. Længdehyppighed af løje i antal og vægt i Arresø 27. El Antal Løjernes kondition var gennemgåede dårlig (fig.15), hvilket også har været tilfældet ved de tidligere undersøgelser. Figur 15. Relativ kondition af løje i Arresø 27 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Relativ kondition (%).1.5 (.5) (.1) (.15) Længdeklasse (cm) 12

14 3.8 Øvrige arter Foruden de allerede omtalte arter blev der ved undersøgelsen tillige fanget følgende fire arter, der hver optrådte med enkelte eksemplarer i fangsten. Regnløje (Leucaspius delineatus) Der blev i alt fanget 12 regnløjer, som var koncentreret i henholdsvis et bundstående garn og et flydegarn. Regnløjerne var mellem 4 og 8 cm, hvoraf flertallet havde en kondition under middel. Ål (Anguilla anguilla) En enkelt ål på 54 cm forekom i garn 27 på dybt vand i søens østlige ende. Ålen havde en kondition lidt over middel. Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) Der blev fanget tre trepiggede hundestejle i længderne 3,5-4 cm. Nipigget hundestejle, som er blevet fanget ved de tidligere undersøgelser, blev ikke registreret ved denne undersøgelse. Karusse (Carassius carassius) Som ved de tidligere undersøgelser optrådte der enkelte karusser i garnene. Denne gang to stk. med længder på henholdsvis 17,5 cm og 25,5 cm Rimte (Leuciscus idus) En rimte på 19 cm og 115 g forekom i fangsten. Det er første gang denne art optræder i overvågningsprogrammet, men rimten er tidligere registreret i søen. Brasenskalle Som ved de tidligere undersøgelser blev der fanget der fanget brasenskalle. Med kun et enkelt individ var fangsten dog beskeden ved denne undersøgelse. 13

15 4. Vurdering af fiskebestanden Udvikling Fangsten pr. garn i antal og vægt ved de respektive fiskeundersøgelser er vist i figur 16. Her ses, at der blev fanget markant flere fisk ved denne undersøgelse i forhold tidligere. Forøgelsen skyldes først og fremmest et stort antal aborreyngel i garnene, men også flere skaller bidrog til den større fangst. Trods det større antal var fangsten i vægt i samme niveau som i de tidligere år, og skaller og brasener dominerede fortsat i garnene. Som det ses af figuren er der i perioden dog fanget færre og færre brasener, hvorimod fangsten af skaller var større ved de to seneste undersøgelser end i 1991 og Og mens hverken sandarten eller aborren var betydende i garnene ved de to første undersøgelser, var sandartfangsten usædvanlig stor i 21, mens aborrefangsten var ganske stor i 27. CPUE-antal Brasen Skalle Øvrige Aborre Sandart CPUE-vægt (kg) Figur 16. Den gennemsnitlige fangst i antal og vægt (kg) i Arresø i årene 1991, 1996, 21 og 27. Sandart Den rekordstore sandartbestand, der fandtes i søen i årene omkring 21, stammede sandsynligvis fra to meget vellykkede årgange fra 1996 og I 21 var fiskebestanden i stor grad præget af rovfiskekontrol af de daværende mange 5- og 6-årige sandarter. Søens små og mellemstore skaller, brasener og løjer var således gået markant tilbage, og fredfiskebestanden var domineret af store skaller og brasener (fig.17), som p.g.a. deres størrelse ikke kunne ædes af sandarterne Fredfiskenes kondition var desuden klart forbedret i forhold til i 1996, antagelig p.g.a. en nedsat fødekonkurrence som følge af den mindre fisketæthed. Store udsving i sandartbestande er reglen snarere end undtagelsen, og den markant mindre sandartfangst ved denne undersøgelse var derfor ikke overraskende. Tilbagegangen i bestanden understøttes af erhvervsfiskerens sandartfangst, som i 26 kun var knap 2 t mod hele 96 t i 23, hvor fangsten toppede. I takt med sandartbestandens nedgang er tætheden af karpefisk på ny tiltaget (fig.17), men sideløbende har søens aborrer også formået at opbygge en pæn bestand. Efter al sandsynlighed har aborrerne kunnet udnytte det hul i fødekonkurrencen, som sandarternes kontrol af fredfiskene bevirkede. Aborrernes længdefordeling vidner således om en god vækst i de senere år, men om bestandsopbygningen fortsætter er mere tvivlsomt. Selvom aborrernes rekrutteringssucces i 27 var vellykket, er fødekonkurrenternes antal også øget, og søens vedblivende ret dårlige miljøtilstand vil ikke favorisere aborrerne. Blandt fredfiskene er især skallerne og løjerne gået frem, hvorimod brasenbestanden stadig er forholdsvis beskeden. Lignende træghed i brasenbestande er 14

16 ofte set i forbindelse med aborrers fremgang og midlertidige forbedringer i miljøtilstanden, f.eks. i forbindelse med biomanipulationer. Karpefisk pr. garn (g) Middelvægt > 1 cm (g) 1, 8 6 Skalle Brasen % aborre>1 cm og sandart Figur 17. A) Sammenhæng mellem andelen af rovfisk og mængden af karpefisk pr. garn i en række danske søer og i Arresø i 1991, 1996, 21 og 27 samt B) middelvægten af skaller og brasener > 1 cm i Arresø i de respektive undersøgelsesår. Biomasse Som i de tidligere år var fiskebestandens beregnede tæthed i 27 meget stor med skønsvist 837 kg/ha, hvoraf skaller og brasener stod for hovedparten (fig.18). Selvom søvandets næringsindhold af fosfor er faldet væsentligt er fiskebestanden stadig meget tæt med en betydelig større fiskebiomasse end i flertallet af søer med tilsvarende fosforniveau. Som følge af søens mindre næringsniveau vil brasenbestanden næppe opnå tidligere tiders store biomasse, men bestanden vil i de kommende år formentlig heller ikke blive mindre. Tværtimod er det mere sandsynligt at brasenerne vil vinde frem på bekostning af især aborrerne, hvilket yderligere vil svække rovfiskenes andel, som er reduceret fra 33 % af fiskebiomassen i 21 til aktuelt 14 %. I de kommende år vil fiskebestanden dermed formodentlig tilnærme sig forholdene før sandartbestandens rekordstore opbygning, og søen vil igen huse en ukontrolleret fredfiskebestand, bestående af talrige små og mellemstore karpefisk med ringe vækstforhold. Skønnet biomasse (kg/ha) 1,4 1,2 1, , Brasen Skalle Øvrige Aborre Gedde Skønnet fiskebiomasse 1,6 1,4 1,2 1, Total-P (µg/l) Figur 18. Fiskebestandens skønnede biomasse i Arresø fordelt på A) arter og B) sammenholdt med søvandets middelkoncentration af fosfor over sommeren i en række danske søer og i Arresø 1989, 1994, 1999 og

17 Fiskenes betydning Fiskebestandens størrelse og sammensætning kan have stor betydning for vandmiljøet i søer, især i søer under aflastning som Arresø. En stor tæthed af fredfisk kan således medvirke til at fastholde et dårligt vandmiljø, dels gennem fiskenes prædation på de større dyreplanktonformer og dels gennem fiskenes oprodning af søbunden. Søer er således sjældent klarvandede når tætheden af karpefisk er stor (fig.19). Selvom søvandets fosforkoncentration er faldet markant i overvågningsperioden, har Arresø i alle undersøgelsesår været præget af algeopblomstringer og uklart vand. Dette var også tilfældet i 21, hvor antallet af karpefisk på grund af sandarternes rov var mindsket til et niveau, hvor søen kunne have været mere klarvandet. Søen husede på daværende tidspunkt dog fortsat en ret tæt bestand af store brasener, som givetvis medvirkede til at påvirke miljøtilstanden negativt. Den vægtmæssige fangst af brasener i 21 var således i en størrelse, hvor middelsigtdybden over sommeren sjældent overstiger 1 m. Sigtdybde (m) 5 Sigtdybde (m) Antal karpefisk pr. garn Brasen pr. garn (g) Figur 19. Sammenhæng mellem gennemsnitlig sigtdybde over sommeren og A) antallet af karpefisk pr. garn samt B) vægten af brasener pr. garn i en række danske søer samt i Arresø. Fredfiskenes mindre antal og klart forbedrede konditionsforhold i 21 talte imidlertid for, at fiskene ikke i samme grad som tidligere påvirkede søens dyreplanktonsamfund negativt. I overensstemmelse hermed var tætheden af dyreplankton dette år en del større end i de foregående år, en udvikling der forstærkedes i 22 og 23, hvor vandets sigtbarhed også forbedredes. Som det fremgår af figur 2 var sigtdybden i 22 og 23 således en del bedre end i de andre år, også i forhold til det forventede udfra søvandets indhold af fosfor. Mængden af suspenderet stof i søvandet, som har stor betydning for vandets klarhed i Arresø, vidner ikke om mindre ophvirvling af søbunden i disse år (fig.2). Der har således formodentlig været tale om større græsningskontrol, antagelig som en følgevirkning af udviklingen i fiskebestanden. Efter 23 blev vandet igen mere uklart, hvilket stemmer overens med udviklingen i fiskebestanden. Selvom søens brasenbestand endnu ikke har genvundet bestandsstørrelsen, var antallet af karpefisk pr. garn i 27 på højde med niveauet i Hertil kommer en meget stor tæthed af aborreyngel, der også æder dyreplankton. 16

18 I modsætning til de store fisk havde både småskallerne og småaborrerne imidlertid en relativ god kondition på undersøgelsestidspunktet, hvilket vidner om en fortsat lempelse i fødekonkurrence om dyreplanktonet. I skrivende stund foreligger resultaterne fra planktonundersøgelserne i 27 ikke, hvilket vanskeliggør en vurdering af fiskenes påvirkning af dyreplanktonet. Sigtdybde (m) Sigtdybde (m) Forventet sigtdybde (m) Suspenderet stof (mg/l) Figur 2. Sammenhæng mellem sigtdybde og A) forventet sigtdybde beregnet på grundlag af middeldybde og middelindholdet af fosfor over sommeren samt B) middelindholdet af suspenderet stof over sommeren i Arresø i årene Den seneste udvikling i fiskebestanden i kombination med sigtforværringen peger dog samstemmende på, at fiskene på ny påvirker miljøtilstanden negativt. Med mindre sandartbestanden igen eksploderer og/eller fiskebestanden reguleres vil fiskene i de kommende år antagelig fortsætte med at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand. 5. Referencer 1/ Miljøportalen, STOQ Sømodul (27). Data vedrørende vandkemi i Arresø 27. 2/ Lauridsen, T. et.al. (26). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 3/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 4/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 5/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, august Rapport til Vejle Amtskommune. 6/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø Specialestuderende fra Århus Universitet. 7/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 17

19 8/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august Rapport til Roskilde Amtskommune. 9/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 18

Fiskebestanden i Emdrup Sø

Fiskebestanden i Emdrup Sø Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience

Læs mere

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk

Status. for Atlas over danske ferskvandsfisk Status for Atlas over danske ferskvandsfisk Zoologisk Museum og Danmarks Fiskeriundersøgelser Forår 2007 Indhold Indledning. Side 2 Bæklampret.. Side 4 Flodlampret.. Side 5 Havlampret... Side 6 Ål.. Side

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø

Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen. Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune Vandløb Att.: Pia Holm Nielsen Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Søndersø Furesø Kommune, Natur og Miljø har den 17. juni 2013 modtaget en ansøgning om dispensation

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Fiskebestanden i Københavns Havn

Fiskebestanden i Københavns Havn Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Salg af pesticider til brug i private haver 2010

Salg af pesticider til brug i private haver 2010 Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere