Fiskebestanden i Emdrup Sø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fiskebestanden i Emdrup Sø"

Transkript

1 Fiskebestanden i Emdrup Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i januar 212. Konsulenter: Jens Peter Müller F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

2 2 Indholdsfortegnelse. Indledning 3 1. Lokalitetsbeskrivelse 3 2. Undersøgelse 5 3. Resultater Den samlede fangst Skalle (Rutilus rutilus) Brasen (Abramis brama) Aborre (Perca fluviatilis) Rudskalle (scardinius erythrophthalmus) Gedde (Esox lucius) Øvrige arter Vurderinger Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens regulering Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Referencer 16

3 . Indledning I forbindelse med København Kommunes vandmiljøovervågning blev fiskebestanden i Emdrup Sø undersøgt i sensommeren 211. Undersøgelsen blev foretaget i henhold til NOVANA-programmet for ekstensiv 1 søer, dog med ekstra garn sat i overfladen. Emdrup Sø er tidligere blevet undersøgt i årene 23 efter NOVA fiskeundersøgelsesprogrammet /1/ og i 24 efter NO- VANA programmet /2/. Formålet med fiskeundersøgelsen var at bestemme fiskebestandenes sammensætning, størrelse og udvikling siden seneste undersøgelse, med særlig fokus på mulighederne for at foretage en sørestaurering gennem biomanipulation. 1. Lokalitetsbeskrivelse Emdrup Sø er en kunstigt anlagt 5,6 ha stor sø beliggende i den nordlige del af København. Søen er lavvandet med en middeldybde på 1,45 m. Søen modtager vand fra Utterslev Mose og Gentofte Sø gennem Søborghusrenden, og afvander gennem Lygte Å og Ladegårdsåen til De Indre Søer i København eller til kloak, når vandkvaliteten i afløbsvandet er for ringe. Søen har et hurtigt vandskifte med en gennemsnitlig hydraulisk opholdstid på 14 dage i 28 /3/, men i perioder med kraftig nedbør falder opholdstiden til 3-5 dage. Efter etableringen af et Actiflo-renseanlæg i 1997 er fosforindholdet i søen faldet fra et niveau over 4 µg P/l til omkring 15 µg P/l /4/. Kort over søen med indtegnede dybdekurver er vist i figur 1, mens vigtige morfometriske og fysisk/kemiske data for søen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Data vedrørende morfometri og vandkemi i Emdrup Sø /4/ Overfladeareal 5,7 ha Dybde middel 1,45 Mm Dybde maks. 2,3 Mm Sigtdybde, sommermiddel 211,61 Mm Total-P, sommermiddel 211,188 mg/l Total-N, sommermiddel 211,988 mg/l Undervandsvegetationen i Emdrup Sø er meget sparsom. Der er således blot fundet sporadisk forekomst af børstebladet vandaks, tornfrøet hornblad, vandmos og trådalger, alle med enkelte skud /5/ Emdrup Sø har en basismålsætning (B), hvilket indebærer, at søen skal rumme et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Målsætningen er ikke opfyldt. 3

4 Figur 1. Kort med dybdekurver over Emdrup Sø. 4

5 2. Undersøgelse NOVANA-fiskeundersøgelserne blev udført i dagene september 211 som beskrevet i den seneste vejledning for ekstensiv 1 søer /6/ med 6 bundstående biologiske oversigtsgarn og 2 flydegarn. Fangsterne fra de enkelte redskaber blev sorteret i arter, og hver enkelt fisk blev målt til nærmeste underliggende halve cm fra snudespids til halekløft (forklængde). Et repræsentativt udsnit inden for de enkelte arter blev målt til nærmeste mm og vejet. De anvendte garn var de såkaldte modificerede Ny Nordisk Norm (NNNgarn) bestående af 12 maskevidder (fra 4 mm til 55 mm) suppleret med to maskevidder på 68 mm og 85 mm. Fangsten i de to sidste maskevidder blev registreret adskilt. Den gennemsnitlige fangst i antal og i vægt blev udregnet både for de enkelte arter og for hele fiskebestanden. CPUE-værdier med tilhørende 95 % konfidensgrænser (C.L.) blev udregnet både inklusiv og eksklusiv de to største maskevidder. Alle beregninger er foretaget særskilt for fisk større og mindre end 1 cm. Forholdet mellem fiskenes længde og vægt er beregnet efter: vægten = a længden b hvor konstanterne a og b er fastlagt ved lineær regression af log-transformerede værdier. Konditionsfaktorer er beregnet som: k i = 1 W i / L i 3 hvor W i og L i er henholdsvis vægten og længden af den i'te fisk. Til sammenligning er den gennemsnitlige kondition i en række søer beregnet som: k j = 1 a L j (b-3) hvor a og b er konstanterne fra længde-vægtrelationen i gennemsnit i en række søer. Ved sammenligninger med tidligere år og med andre fiskeundersøgelser foretaget i NOVA-regi er fangsterne i NOVANA-garnene omregnet efter garnarealforholdet, svarende til en faktor 1,2. De enkelte arters biomasse er beregnet ud fra erfaringstal for omregning fra CPUE-værdier til biomasse fundet i Søbygård Sø, Væng Sø, Frederiksborg Slotssø, Bygholm Sø, Ring Sø, Borup Sø, Engelsholm Sø, Skærsø, Kolding Slotssø, Ejstrup Sø, Dallund Sø, Rørbæk Sø, Søbo Sø og Bastrup Sø /7-14/. Det skal understreges, at beregningerne af fiskebestandens biomasse hviler på et usikkert grundlag. Værdierne skal derfor opfattes som retningslinier mere end som eksakte værdier. 5

6 3. Resultater 3.1 Den samlede fangst Der blev i alt fanget 2.32 fisk ved undersøgelsen svarende til godt 43 kg i de 8 garn fordelt på 6 arter samt en hybrid (tab.2). Fangsten rummede samme arter som i 24. Tabel 2. Den samlede fangst i antal og vægt i garn ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Totalfangst i garn Antal % Vægt (g) % Skalle , ,4 Aborre 42 2, , Brasen 136 6, , Rudskalle 56 2, ,5 Regnløje 45 2,2 112,3 Gedde 3, ,8 Brasenskalle 1, 36,1 Sum Artsfordelingen i garnfangsten er vist i figur 1. Skaller var fuldstændigt antalsmæssigt dominerende med 86 % af fangsten, mens skalle (5 %), Gedde (25 %) og brasen (2 %) dominerede vægtmæssigt. Med ca. 2 % af fangsten i både antal og vægt var aborrer overraskende ringe repræsenteret i fangsten. 3% 2% Antal Vægt 2% 7% 86% Skalle Aborre25% Brasen 3% Rudskalle 2% Regnløje 2% 5% Skalle Aborre Brasen Rudskalle Regnløje Gedde Figur 2. Artsfordeling i garnfangsten i antal og vægt i Emdrup Sø,

7 3.2 Skalle (Rutilus rutilus) Med en middelfangst på i alt 219 pr. garn var fangsten af skaller meget talrig, om end middelstørrelsen med 11,2 cm blandt fisk støre end 1 cm var meget beskeden (tab.3). Vægtmæssigt var fangsten med 2.69 g pr. garn mere moderat. Tabel 3. Fangsttal for skalle ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Skalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,4 CPUE-pelagie , ,3 Vægtet CPUE , ,4 Mid.størrelse 7,7 11,2 8,9 6,9 21,4 11,9 Fangsten bestod af årsyngel med længder omkring 5 cm samt af en gruppe f sammenvoksede årgange overvejende i størrelser mellem 7-15 cm (fig.2). Skallebestandens størrelsesstruktur var omtrent uændret i forhold til ved seneste undersøgelse i 24. Skallernes længdefordeling mere end antyder meget ringe vækstforhold hos søens skaller. Konditionsforholdene var blevet en smule forringet hos de unge skaller siden 24, og generelt have de større skaller en ringe kondition sammenlignet med andre danske søer (fig.3). Antal pr. redskab Figur 3. Længdehyppighed af skaller i Emdrup Sø, 24 og 211. Figur 4. Relativ kondition af skaller i Emdrup Sø 211 og 24 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -,

8 3.3 Brasen (Abramis brama) Der blev i gennemsnit fanget 17 brasener pr garn med en vægt på 1.79 g (tab.4). Middelstørrelsen var lav som hos søens skaller Tabel 4. Fangsttal for brasen ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Brasen Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,3 CPUE-pelagie , ,5 Vægtet CPUE , , Mid.størrelse 6,3 17,9 12,1 3,9 123, 63,5 Fangsten bestod af årsyngel med længder omkring 6 cm samt af en spredt gruppering i størrelser op til 27 cm (fig.4). Ved seneste undersøgelse i 24 bestod fangsten i højere grad af mindre brasener i størrelser under 2 cm samt af enkelte større brasener i længder op til 41 cm. Konditionsforholdene var generelt ringere end normalt for årstiden, som det var tilfældet i 24 (fig.5). Antal pr. redskab Figur 5. Længdehyppighed af brasen i Emdrup Sø, 24 og 211. Figur 6. Relativ kondition af brasen i Emdrup Sø 211 og 24 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -,

9 3.4 Aborre (Perca fluviatilis) Med en middelfangst på 5 aborrer pr. garn med en vægt på 17 g var fangsten af aborrer usædvanlig ringe (tab.5). Tabel 5. Fangsttal for aborre ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Aborre Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,7 CPUE-pelagie , ,1 Vægtet CPUE , , Mid.størrelse 7,6 12,1 1,7 6,2 26,7 2,3 Fangsten bestod af årsyngel med længder omkring 6,5 cm samt af en sammenvokset gruppe af ældre aborrer i længer mellem 7-16 cm (fig.6). Ved seneste undersøgelse i 24 fandtes omtrent samme fordeling dog var aborrerne en smule større. Konditionsforholdene var generelt som tidligere under middel for årstiden (fig.7). Antal pr. redskab Figur 7. Længdehyppighed af aborrer i Emdrup Sø, 24 og 211. Figur 8. Relativ kondition af aborrer i Emdrup Sø 211 og 24 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -,

10 3.5 Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus) Fangsten rummede en del rudskaller ikke mindst som følge af flydegarnene, hvor middelfangsten var 17 rudskaller pr. garn (tab.6). Tabel 6. Fangsttal for rudskalle ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Rudskalle Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral , ,8 CPUE-pelagie , ,4 Vægtet CPUE , ,5 Mid.størrelse 7,3 13,3 9,1 5,8 49,4 19, Fangsten bestod overvejende af mindre, formodentligt etårige rudskaller i størrelser omkring 6-8 cm samt af fisk i længder mellem 1-16 cm (fig.8). Desuden rummede fangsten to større rudskaller på cm. I 24 var fangsten væsentlig mere beskeden med i alt fire rudskaller i størrelser mellem cm. Konditionsforholdene var ringe hos de mindre rudskaller (fig.9). Antal pr. redskab 2 1,5 1, Figur 9. Længdehyppighed af rudskalle i Emdrup Sø, 24 og 211. Figur 1. Relativ kondition af rudskalle i Emdrup Sø 211 og 24 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -,

11 3.6 Gedde (Esox lucius) Der blev i alt fanget 3 større gedder svarende til,38 gedde pr. garn og g pr. garn (tab.7). Tabel 7. Fangsttal for gedde ved fiskeundersøgelsen i Emdrup Sø 211. Middelstørrelsen er henholdsvis middellængden i cm og middelvægten i g i de respektive størrelsesgrupper. Gedde Antal % Vægt (g) % Middelfangst < 1 cm > 1 cm sum af total < 1 cm > 1 cm sum af total CPUE-littoral,,5,5, ,6 CPUE-pelagie,,,,, Vægtet CPUE,,38,38, ,8 Mid.størrelse 68,8 68,8 3847,7 3847,7 De tre gedder målte mellem 63-8 cm. I 24 rummede garnfangsten to lidt mindre (fig.1). Konditionsforholdene varierede som tidligere omkring normalen hos de registrerede størrelsesgrupper (fig.11). Antal pr. redskab 2 1,5 1, Figur 11. Længdehyppighed af gedde i Emdrup Sø, 24 og 211. Figur 12. Relativ kondition af gedde i Emdrup Sø 211 og 24 i forhold til den gennemsnitlige kondition i en række danske søer. Afvigelse fra middel,2,1 -,1 -, Længdeklasse 11

12 3.7 Øvrige arter Foruden de nævnte arter blev der desuden fanget 45 regnløjer i størrelser mellem 5-7 cm samt en enkelt brasenskalle på 13,8 cm. I 23 blev der desuden registreret suder i søen. 12

13 4. Vurderinger 4.1 Fiskebestandenes status og udvikling Fiskebestandens aktuelle biomasse er skønsmæssigt 297 kg/ha svarende til 1,7 tons fisk i hele søen. Biomassen er øget noget i forhold til de foregående undersøgelser i 24 (267 kg/ha) og 23 (258 kg/ha). Udviklingen i fiskebiomassen er vist i figur 12. Biomasse (kg/ha) Biomasse (kg/ha) Biomasse (kg/ha) <1 cm >1 cm Skalle Aborre Brasen Rudskalle Regnløje Gedde Øvrige 24 <1 cm >1 cm Skalle Aborre Brasen Rudskalle Regnløje Gedde Øvrige 23 <1 cm >1 cm Skalle Aborre Brasen Rudskalle Regnløje Gedde Øvrige Figur 13. Udviklingen i den skønnede biomasse af de respektive fiskearter i Emdrup Sø, Fiskebestanden har dog alle årene være domineret af skalle, brasen og gedde om end skalle og gedde er blevet mere dominerende og brasen tilsvarende mindre siden 24. Bestanden af store aborrer har vedvarende været meget beskeden. I næringsrige søer vil sandart oftest være den mest betydende rovfisk i de dybe søer, og gedder vil typisk være dominerende rovfisk i de lavvandede søer, mens de dybe, næringsbegrænsede, klarvandede søer domineres af store aborrer. Fredfiskebestanden vil tilsvarende være meget forskellig i de forskellige søtyper med en meget talrig bestand af forholdsvis små karpefisk i de lavvandede geddesøer. Set i dette lys er fiskebestanden i Emdrup Sø helt som forventet. 13

14 4.2 Fiskebestandens regulering Fiskebestanden i Emdrup Sø reguleres formodentligt dels af et til tider hurtigt vandskifte og dels af en betydelig bestand af gedder. I regnfulde måneder har søens således et vandskifte på 4-5 dage /5/, hvilket antageligt påvirker søens dyreplankton negativt. Søen rummer mange planktonædende småfisk og en generel ringe kondition og langsom opvækst blandt disse antyder et ringe fødegrundlag for disse. Bortset fra gedder rummer søen meget få store fisk, hvilket antageligt skyldes en kombination af en langsom opvækst og en høj dødelighed for fisk større end ca. 15 cm, som er geddernes foretrukne byttestørrelse. 4.3 Fiskebestandens betydning for vandmiljøet Fredfisk kan påvirke vandmiljøet negativt, dels gennem en bortspisning af søens store dyreplanktonformer, hvilket mindsker græsningskædens effektivitet, og dels gennem fiskenes fouragering på bunden, som bevirker øget resuspension af bundmateriale og dermed øget fosforfrigivelse. Ikke mindst en brasener har negative effekter, idet brasener i alle størrelser er effektive dyreplanktonædere, og store brasener bringer store mængder sediment i resuspension under fødesøgning. Sammenlignes søernes sommersigtdybde med et skidtfiskeindeks udregnet i forhold til middelgarnfangsten som: (Antal karpefisk/5 + Antal brasener>1 cm/5 + 4/ (Aborrebiomasse % + 2))/3 ses, at der er en markant sammenhæng, idet sigtdybden stor set altid er ringe når indekset er større end 2 og oftest god, når indekset er under 1 (fig.13). 6 Sigtdybde (m) Sigtdybde Potens (Sigtdybde) Fiskeindeks Figur 14. Sommermiddel sigtdybden sammenholdt med et fiskeindeks i en række danske søer og i Emdrup Sø 23, 24 og

15 Fiskebestanden i Emdrup Sø har en meget talrig bestand af karpefisk med et væsentligt indslag af brasener og søen rummer næsten ingen store aborrer. Dette bevirker at søen ved alle tre undersøgelser har haft et højt fiskeindeks med værdier fra 2,9 ved denne undersøgelse til 3,7 i 24, og vandet har været tilsvarende uklart. Emdrup Sø modtager hovedparten af sit vand fra Utterslev Mose, hvor fosforindholdet om sommeren er højt, men siden opstarten af Actiflorenseanlægget er fosforindholdet i Emdrup Sø faldet. Søvandets fosforindhold er dog stærkt afhængig af Actiflo-anlægges driftsstatus og af tilstrømningsforholdene generelt, idet skybrud med tilhørende høj tilstrømning fra Utterslev Mose medfører, at Emdrup Sø fyldes med næringsrigt vand. Sigtdybden har generelt været noget ringere end forventet ud fra morfometri og næringsindhold i søvandet, med sommermiddel sigtdybder på,8 m i 21 og,61 m i 211, hvor sigtdybden i forhold til de aktuelle forhold vedrørende vanddybde og næringsniveau burde empirisk set skulle være henholdsvis,97 m og,88 m. Den ringe sigtdybde skyldes ikke mindst fiskenes påvirkning af vandmiljøet, idet dyreplanktonets græsningspotentiale på planteplanktonet reduceres af fiskenes prædation. En gennemgribende regulering af fiskebestanden vil kunne skabe en god cirkel, hvor dyreplanktonets græsning skaber klart vand, som vil bevirke en øget udbredelse af den aktuelt sparsomme undervandsvegetation. Under disse forhold vil aborrebestanden få mulighed for at udvikles, og fiskebestanden ville kunne stabiliseres i en afbalanceret form uden negativ påvirkning af vandmiljøet. 15

16 5. Referencer 1/ Fiskeøkologisk Laboratorium (23). Fiskebestanden i Emdrup Sø, august 23. Notat til Københavns Kommune. 2/ Fiskeøkologisk Laboratorium (24). Fiskebestanden i Emdrup Sø, august 24. Brev til Københavns Amt. 3/ Københavns Kommune 26. Københavns Kommunes styringsstrategi på søer og vandløb 26. 4/ Data fra STOQ, Miljøportalen. Vandkemiske data fra Emdrup Sø / Fiskeøkologisk Laboratorium (211). Vegetationsundersøgelse i Emdrup Sø 211. Notat til Københavns Kommune. 6/ Lauridsen, T. et.al. (211). Overvågningsprogram for søer. - Teknisk anvisning fra DMU. 7/ Jensen, H.J. & J.P. Müller (upubl.). Beregnede CPUE-værdier fra 5 søer undersøgt i forbindelse med metodeudvikling til fiskeundersøgelser i danske søer. 8/ Jeppesen, E. et al. (1989). Restaurering af søer ved indgreb i fiskebestanden Del II: status for igangværende undersøgelser. - Rapport fra Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium. 9/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Bygholm Sø, august Rapport til Vejle Amtskommune. 1/ Carl, J. et al (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg i Bygholm Sø Specialestuderende fra Århus Universitet. 11/ IFF (upubl.). Tilsendt materiale vedrørende mærkningsforsøg samt normalprogramsundersøgelse i Ring Sø. 12/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1993). Fiskebestanden i Borup Sø, august Rapport til Roskilde Amtskommune. 13/ Fiskeøkologisk Laboratorium (1992). Status for biomanipulation i Engelsholm Sø. - Notat til Vejle Amtskommune. 14/ Fiskeøkologisk Laboratorium (upubl.). Data fra fangsttal i forbindelse med biomanipulationsprojekter i Skærsø, Dallund Sø, Bastrup Sø, Ejstrup Sø, Bastrup Sø, Rørbæk Sø, Tueholm Sø og Vallensbæk Sø. 16

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011

Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 2011 Fiskebestanden i Ørstedparkens Sø 211 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium - Januar 212 Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM 2 Indholdsfortegnelse. Indledning

Læs mere

Notat om fiskene i Arresø

Notat om fiskene i Arresø Notat om fiskene i Arresø 27 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i november 27. Konsulenter: Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse. Indledning 2 1.

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2012 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Lyngby Sø 212 Notat udarbejdet for Lyngby-Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 213. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard. F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

Fisk i Mølleåen 2014 FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Fisk i Mølleåen 2014 Notat udarbejdet for Lyngby Tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, december 2014. Konsulenter: Jens Peter Müller, Stig Rostgaard og Per Gørtz. FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11

1. Introduktion 3. 2. Lokalitet 3. 3. Undersøgelser 6. 4. Resultater 7. 4.1 Vandkemi 7. 4.2 Vandplanter 9. 4.3 Fiskebestanden 11 Nydam 2011-12 2011 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, Laboratorium januar 2013. Konsulenter: Helle Jerl Jensen og Stig Rostgaard F I S K E Ø KO L O G I S K L A B O R

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006

Fiskemonitering i Skanderborg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Skanderborg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent: Torben Jørgensen

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER

FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE GUDENÅ-SYSTEMETS SØER FISKEBESTANDE I GUDENÅ-SYSTEMETS SØER GUDENAKOMITEEN - RAPPORT NR. 18 MARTS 1996 Fiskebestande i Gudenå-systemets søer Indholdsfortegnelse: SIDE 1. INDLEDNING 2 1.1.

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 636, 27 Sørestaurering i Danmark Del II: Eksempelsamling [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Nr 1107 April 2002 114. Årgang

Nr 1107 April 2002 114. Årgang Nr 1107 April 2002 114. Årgang Sandarten er ikke fredet i april, selvom den allerede nu ofte er på sine gydepladser. (Foto: PE) Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 116. fiskeår Nr. 1107 April 2002

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i ni søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 214-215 Dronningedam i Hørsholm Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk

Læs mere

Driftsplan for Vejlerne

Driftsplan for Vejlerne Aage V Jensen Naturfond Driftsplan for Vejlerne Bilagsrapporter Bilag 1 - Vandstande og vandmiljø Bilag 2 - Vejlernes naturtilstand og drift indtil 1993 Bilag 3 - Driftsforhold og fugleliv Bilag 4 - Naturgenopretning

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune

Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Biologiske forhold og miljøtilstand i fem søer i Hørsholm Kommune Undersøgelser af fisk, vandplanter og bredvegetation, samt vand- og sedimentkemi 2016 Nøkkerose, Vallerød Gadekær 2016 Notat udarbejdet

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna

Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august Effekter på fisk og smådyrsfauna Algepåvirkning af Usserød Å, juni-august 2008 - Effekter på fisk og smådyrsfauna August 2008 Notat udarbejdet af Carsten Bjørn, Miljøafdelingen Baggrund I slutningen af juni 2008 blev der observeret en

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Interkalibreringen i søer

Interkalibreringen i søer Martin Søndergaard, Aarhus Universitet, Bioscience/DCE Martin Søndergaard April 1 Interkalibreringen i søer Baggrund 1 Arealtyper jf. vandplaner (9 søer) Omfatter: alle danske søer over hektar ca. 1% af

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005

Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 67, 26 Miljøtilstand og udvikling i Viborgsøerne 1985-25 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort

Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort Biologiske forhold og miljøtilstand i voldgraven i Kastrup Fort En undersøgelse af vandkemi, dyr og planter i 2011-12 Københavns Kommune Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium, januar 2013 Konsulenter:

Læs mere

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind

Afbud/fravær: Kirsten Christoffersen, Per Ekberg Pedersen, Lotte Rye Vind Referat af søbrugerrådsmøde for Esrum Sø d. 13. marts 2014 Deltagere: Birgitte Garde, Kaj Nielsen, Poul Echardt (roklubben), Pia Gulstad, Hans Egon Møller, Anders Fisker, Erik Jensen (Sørup Havns Bådelav),

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M

Lyngby Sø 2014 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M yngby Sø 214 otat udarbejdet for yngby-tårbæk Kommune af Fiskeøkologisk aboratorium, december 214. Konsulenter: Jens eter Müller, Stig ostgaard og Mikkel Stener etersen. F S K Ø K O O S K B O T O U M ndholdsfortegnelse

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer

Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Interkalibrering Fiskeundersøgelse i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 215 Forfattere Liselotte Sander Johansson Torben Linding Lauridsen Institut for Bioscience

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

Fosfors påvirkning af vandmiljøet

Fosfors påvirkning af vandmiljøet Fosfors påvirkning af vandmiljøet Søer - 40 min pause Fjorde 20 min Diplomuddannelse modul IV. 31. marts 2009 Flemming Gertz, Landscentret Påvirkning - søer Påvirkning 27 overvågningssøer 1989-2003 Indløbs

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Valideringsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam

Hørsholm Kommune. Oprensning af Ulddam Hørsholm Kommune November 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Analyser og baggrundsdata... 4 2. METODER TIL FJERNELSE AF FOSFOR... 6 2.1 Biologiske metoder... 6 2.2 Kemiske

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af Lidsø i

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af Lidsø i Herlev Bygade 90 2730 Herlev HOFOR Spildevand Herlev A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S. 04. november 2015 Journalnr. 163-2015-50455 Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Fiskebestanden i Københavns Havn

Fiskebestanden i Københavns Havn Fiskebestanden i Københavns Havn 2009 Udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium i marts 2010. Konsulenter: Stig Rostgaard, Thomas Thaarup Andersen & Helle Jerl Jensen F I S K E Ø K O L O G I S K L A B

Læs mere

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger

Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Begrundelser for fastsættelse af Bæredygtige Begrænsninger Gedde - Esox lucius Vi har valgt at fastsætte mindstemålet til 60 cm for at sikre, at selv de hurtigtvoksende geddebestande, som et absolut minimum

Læs mere

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007

FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 FISKEBESTANDEN I FUGLSANG SØ 2007 - Rapport til Herning Kommune Søren Berg, DTU Aqua Juni 2008 Fuglsang Sø, April 2008 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071

Læs mere

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06

Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for næringsstoffer og totaljern i søer. S06 Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S06 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm.

Resultater St. 1 (st. 1438) er beliggende på stykket nedstrøms vejunderføringen af Plejeltvej vest for Havreholm. TORVEG ADE 3, 1TV., 30 00 HELSINGØR, T LF 49 21 03 70, E -M AIL SR@FOE L.DK F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M w w w. f o e l. d k Helsingør Kommune Fiskeundersøgelse i Gurre Å En status

Læs mere

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER

ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER ANVENDELSEN AF KVALITETSELEMENTER I IKKE-INTERKALIBREREDE DANSKE SØTYPER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 139 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Christian Skov, Lene Jacobsen, Søren Berg, Jimmi Olsen & Dorte Bekkevold Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013

Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Redegørelse for beregning af arealer af sønaturtyper Indberettet i forbindelse med habitatdirektivets Artikel 17-afrapportering i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april

Læs mere

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem -Med fokus på Utterslev Mose Speciale i miljøbiologi Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring RUC Af Emil Blichfeldt Vejledere Morten Foldager Pedersen

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav

Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Miljø og Teknik September 2012/TBC Acadra sag: 12/8204 Notat om Sørup Sø med henblik på sørestaurering jf. indsatsprogrammet i statens Vandplan 2010-2015, Det Sydfynske Øhav Staten har med Vandplan 2010-2015,

Læs mere

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats

Ti største RBU baseret på årlig BI5-mængde uden indsats Notat RBU-påvirkninger I dette notat er beskrevet påvirkningen af forskellige vandforekomster fra regnbetingede udløb (RBU er) fra afløbssystemer. Notatet indeholder de ti største overløb uden planlagt

Læs mere

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004

Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 Vandmiljøovervågning, NOVANA April 2005 Søer i København 2004 1706 1704 1705 Københavns Kommune 2 Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 3. Del 1: Utterslev Mose... 9 3.1. Generel karakteristik... 10

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA. Søer 2004. Faglig rapport fra DMU, nr. 553 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Søer 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 553 25 Torben

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.

Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.9 Horsens Fjord Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere