Dentoalveolære kirurgiske indgreb i underkæbens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dentoalveolære kirurgiske indgreb i underkæbens"

Transkript

1 Iatrogen skade på n. alveolaris inferior ved dentoalveolær kirurgi Søren Hillerup Lokalanalgesi i læbe og underkæbe som persisterer helt eller delvist ud over et par timer efter et indgreb i underkæbens molar- eller præmolarregion kan være et tegn på nerveskade på n. alveolaris inf. Almindeligvis ses tiden an mhp. spontan bedring, og der er erfaring for at normalisering af sensibiliteten oftest sker, især med de lettere skader. Men omfang og hastighed af regeneration hos den enkelte kan ikke forudsiges. Artiklen beskriver den sensoriske deficit hos 16 patienter, det spontane helingsforløb hos fire patienter, og muligheder i kirurgisk behandling belyst ved tre patienttilfælde. Dentoalveolære kirurgiske indgreb i underkæbens molar- og præmolarregioner kan medføre skade på n. alveolaris inf. (1). Symptomet er påvirket sensibilitet i samsidige underlæbe og underkæbe. Kirurgisk fjernelse af M3 inf er et af de hyppigst udførte kirurgiske indgreb i tandlægepraksis. Denne tands rod ligger i anatomisk nærhed og ofte i direkte kontakt med canalis mandibulae med dens indhold af kar og nerve, og amotio M3 inf er den almindeligste årsag til skade på n. alveolaris inf. (1-5). Læsionen vil antagelig i langt de fleste tilfælde skyldes kompression af nerven (Sunderland skadetype II-III), sjældnere knusning (Sunderland type IV-V), og yderst sjældent overrivning (6) (Sunderland type V) (7). Hyppigheden af skader på n. alveolaris inf. angives fra 0,4% og helt op til 23% af fjernede M3 inf. (1,8-10). Praksisforsikringen anerkendte i årene 1998 og skader på n. alveolaris inf., hvortil der i runde tal blev udbetalt ,- kr. i erstatning. Muligt anmeldte skader som ikke har ført til udbetaling, fremgår ikke af statistikken fra Praksisforsikringen. Antallet af skader der ikke er blevet anmeldt, er ligeledes ukendt. I en del tilfælde, måske de fleste, vil skadevirkningen og symptomerne være forbigående (10,11). Litteraturen giver et uklart billede af fordelingen af temporære og permanente skader. Alling (12) fandt at 3,5% af de registrerede skader viste sig at være permanente. Ved permanent skade er symptomerne vedvarende følelsesløshed i underlæben (hypæstesi eller anæstesi) med eller uden neurogene ubehagssymptomer (fx paræstesi eller dysæstesi). Rud (10) rapporterede 23 tilfælde med postoperativ anæstesi, hvoraf 11 (48%) blev symptomfri i løbet af seks mdr., yderligere 10 (43%) inden for et år. To patienter (9%) havde blivende paræstesi, men ikke anæstesi. Sonnenburg & Löwe (11) fandt at mere end halvdelen af 121 patienter med postoperativ funktionsforstyrrelse af n. lingualis og n. alveolaris inf. efter indgreb i underkæben var symptomfri efter otte uger, men ved restsymptomer efter seks mdr. er der kun ringe tendens til yderligere forbedring. Et endnu mere gunstigt forløb af spontan heling blev beskrevet af Schultze-Mosgau & Reich (1) som fandt 1,4% nerveskader ud af indgreb i underkæben. Alle helede til symptomfrihed på seks mdr. Operativ behandling ved funktionelt eller fysisk kontinuitetsbrud på n. alveolaris inf. har været kendt siden midten af 1980 erne, men antallet af opererede patienter er ringe, og dokumentation af både udgangspunkt og resultat er ofte sparsom (13-16). Cornelius et al. (17) fandt gendannelse af protektiv funktion i n. alveolaris inf. hos 91%, og diskriminativ funktion hos 18% efter direkte sutur af n. alveolaris inf., mens 652

2 indsættelse af frit nervetransplantat blev fulgt af protektiv funktion hos 60% og diskriminativ funktion hos 0%. Formålet med det igangværende arbejde er at undersøge potentialet for bedring ved spontan heling af skader med en bevaret restfunktion og ved operation af patienter med totalt tab af funktion. I denne artikel redegøres for omfanget af nerveskader på n. alveolaris inf. mht. sensorisk deficit og ubehagssymptomer hos 16 patienter, spontan heling hos fire, samt i kasuistisk form kirurgiske muligheder for at hjælpe, belyst ved tre tilfælde. Patienter og metoder Af de 76 patienter med iatrogene nerveskader som blev henvist til Tand-, mund- og kæbekirurgisk afd. Z, KAS Glostrup, i tiårsperioden (18), havde i alt 20 patienter skade på n. alveolaris inf. Alle blev henvist i årene Inklusion Skade på n. alveolaris inf. opstået ved dentoalveolær kirurgi eller implantatbehandling. Eksklusion Skader opstået ved injektion (n = 4, behandles særskilt (19)). Det undersøgte materiale består således af 16 patienter, 11 kvinder og fem mænd. Gennemsnitsalderen var 40 år (15-64 år). Statistik Data blev registreret og statistisk behandlet i EpiInfo (version 6.04b, 1997) og i SPSS 9.0 for Windows. Forskelle mellem den raske sides og skadesidens numeriske scorer blev testet med Student s parrede t-test. Gennemsnit og min.-/maks.-værdier er præsenteret, og 5% er accepteret som signifikansniveau. Resultater Tidsforløb Tiden fra skadens opståen til første undersøgelse var skævt fordelt med et gennemsnit på 13 mdr. (1-77 mdr.), og en medianværdi på seks mdr. (Tabel 1). Skadeårsagen var hos 14 patienter (88%) fjernelse af M3 inf. I ét tilfælde skyldtes skaden implantatindsættelse, og i endnu ét var skaden sket i forbindelse med en præmolartransplantation. Sensorisk deficit Tabet af sensibilitet i skadesiden var individuelt varierende fra ingen sensibilitet (sumscore 0) til næsten intakt sensibilitet (sumscore 20) (Tabel 1). Gennemsnitligt var der for hele patientmaterialet et signifikant tab af sensorisk kapacitet for alle sansekvaliteter (Fig. 1). Hos fire patienter (to opererede, to Forløb Nerveskaden blev opfattet som permanent hos patienter hvor der var gået ét år eller mere mellem skadens opståen og undersøgelsen. Patienter blev tilbudt gentagen undersøgelse hvis der var gået mindre end ét år mellem skaden og første undersøgelse. Patienter med ingen eller helt ringe sensorisk kapacitet blev tilbudt operation. Én patient med delvis bevaret følesans blev tilbudt operation som et forsøg på afhjælpning af ubehagssymptomer. Subjektive symptomer Patienterne blev interviewet af samme undersøger (SH) mht. deres subjektive gener og funktionstab med den raske side af underlæben som kontrol. Klinisk neurosensorisk undersøgelse Alle patienter blev undersøgt af samme observatør (SH) ved neurosensorisk test af taktil, smertemæssig og termisk sensibilitet i underlæben samt pulpavitalitet i tænder efter en metode som der er redegjort for i en foranstående artikel (18). Fig. 1. Gennemsnitlige scoreværdier for taktile og termiske stimuli i skadesiden og den raske side hos 16 patienter med iatrogen skade på n. alveolaris inf. Fig. 1. Mean scores for tactile and termosensory stimulation in injured (yellow) and healthy (blue) side in 16 patients with iatrogenic damage to inferior alveolar nerve. NERVESKADER 653

3 Skade på n. alveolaris inf. Tabel 1. Sensorisk kapacitet og ubehagssymptomer hos 16 patienter med iatrogen skade på n. alveolaris inf. ved første og/eller afsluttende undersøgelse. Forløb efter skaden Sumscore Patient, køn, alder (år) (mdr.) Første us. Afsl. us. Ubehagssymptomer ved afsluttende undersøgelse K* Sovende fornemmelse ved kulde, læben»slæber efter«ved tale K** ,5 Lejlighedsvis snurren ved berøring K Uoplyst K ,5 Ubehagelig fornemmelse ved kulde, berøring, tandbørstning og kys K Uoplyst K ,5 Generende kløe og kuldefornemmelse M Ingen M? 3 10 Læben sover og føles død, manglende kontrol med spyt og mad M*** ,5 Læben føles død ved berøring, lejlighedsvis paræstesi K ,5 Kan ikke mærke dråber på læben, som føles for tyk M ,5 Episodisk paræstesi K Fornemmelse af spænding ved berøring eller bevægelse af underlæben M Stramhed og prikken, trikkes ved berøring og bevægelse K »Overgang«i læben ved anlæg af læbestift K Lille område på prolabiet føles»anderledes«k Paræstesi ved berøring Forkortelser: K = kvinde; M = mand; us = undersøgelse; * = Patienttilfælde nr. 1; ** = Patienttilfælde nr. 2; *** = Patienttilfælde nr. 3. ikke-opererede) blev der registreret markant bedret sensibilitet med tiden. Alle patienter havde normal sensibilitet i den raske side med sumscoreværdi 21. Sensoriske ubehagssymptomer Patienternes ubehagssymptomer er angivet i Tabel 1, som viser at tre patienter havde mere eller mindre konstant paræstesi, otte havde en grad af episodisk paræstesi, og andre to havde periodisk dysæstesi. Der var ingen tydelig sammenhæng mellem patienternes sensoriske kapacitet og omfanget af ubehagssymptomer. Sensorisk forbedring med tiden uden behandling Spontan heling blev fulgt hos fire patienter, som benyttede sig af muligheden for gentagen undersøgelse. To patienter udviste udpræget bedring (Tabel 1). Hos de øvrige to patienter fandtes ingen sikker forbedring i løbet af undersøgelsesperioden. Resultat af operation Tre patienter accepterede tilbud om operation. Udviklingen i deres sumscoreværdier er vist i Fig. 2. Deres forløb vil blive beskrevet kasuistisk. Patienttilfælde nr. 1 En 50-årig kvinde fik fjernet 8 operativt hos privatpraktiserende tandlæge. Præoperativ intraoral optagelse viste canalis mandibulae projiceret over roden af 8 (Fig. 3 A). Efter fjernelse af tanden bemærkede tandlægen et anteroposteriort forløbende hul i roden af den fjernede tand (Fig. 3 B). Patienten var efterfølgende totalt følelsesløs i venstre underlæbe, og objektiv undersøgelse en måned efter skaden viste anæstesi (ingen smertesensibilitet, sumscore 0 for taktil og termisk stimulation) (Fig. 3 C). Der var således god grund til at mistænke en overrivning af nerven, som sandsynligvis har haft sit forløb gennem hullet i tanden. Patienten blev opereret i universel anæstesi, idet venstre 654

4 stetiske områder på venstre underlæbe. Patienten scorede 18 ud af 21 mulige points ved test af taktil og termisk sensibilitet. Tærskelværdi for topunktsdiskrimination var nu 20 mm i venstre, og 10 mm i højre side af underlæben. Fig. 2. Sumscoreværdier for taktile og termiske stimuli hos tre opererede patienter (se tekst) før og efter operation af n. alveolaris inf. Fig. 2. Sumcores for tactile and thermal sensory capacity for three operated patients before and after operation of inferior alveolar nerve. underkæbe blev dekortikeret fra foramen mentale til angulus mandibulae, og n. alveolaris inf. blev frilagt ved forsigtig ekskavering af dækkende knogle. Der fandtes kontinuitetsbrud på nerven sv.t. alveolen efter 8 i overensstemmelse med den mistede sensibilitet. Nerveenderne blev»frisket op«ved et rent snit til eksponering af synlige fascikelstrukturer. Der var herefter ikke mulighed for approksimering af de to nerveender. Til opnåelse af mobilitet blev nerven frilagt et stykke anteriort for foramen mentale, hvor nervegrenen til underkæbens incisiver blev skåret over (Fig. 3 D). Herved opnåedes så megen mobilitet at nerveenderne kunne approksimeres og sutureres med 7-0 monofil nylon (Fig. 3 E). Den kortikale knogleplade blev trimmet således at rå spongiosa med skarpe kanter blev fjernet, og at udtrædelsesstedet»foramen mentale«blev ført ca. 1,5 cm mere dorsalt end normalt. Cortikalis-lamellen blev replaceret og fikseret med en enkelt ståltrådsosteosutur, og såret blev lukket. Patienten blev udskrevet dagen efter operationen. Ved ambulant kontrol fem mdr. efter operationen var der umiskendelig smertereaktion med blinkrefleks ved pincetknib i venstre underlæbe. Grænsen for overfladesensibilitet for prik i underlæbens hud blev tegnet ind med blåt (Fig. 3 F), hvor det centrale, nu mindre område fortsat var anæstetisk. Ved kontrol ét år efter operationen var der ikke mere anæ- Patienttilfælde nr. 2 En 19-årig kvinde fik fjernet 8 hos egen tandlæge med efterfølgende tab af sensibilitet i n. alveolaris inf. Hun blev henvist én måned efter skadens opståen, hvor neurosensorisk undersøgelse viste normale sensibilitetsforhold i venstre underlæbe, mens der i højre side ikke fandtes evne til registrering af smerte, berøring eller temperaturforandringer, sumscore 0, dvs. anæstesi (Fig. 4 A). Røngenundersøgelse viste tom ekstraktionsalveole efter 8, canalis mandibulae var let indsnævret sv.t. overprojektion af den apikale del af alveolen, men man kunne identificere en intakt corticalis-lamel både kranielt og kaudalt (Fig. 4 B). Henvisende tandlæge havde ikke bemærket særlige morfologiske karakteristika ved roden, såsom en krog, en indkærvning eller et hul som nerven kunne have løbet i, og som evt. kunne have forårsaget en overrivning. Tilstanden blev fulgt ved ambulant kontrol uden observerede ændringer frem til fire mdr. efter skadens opståen. Patienten kunne ikke under nogen omstændigheder acceptere tilstanden; hun følte at hun var hæmmet af utydelig tale og generet af det manglende sensoriske input fra højre underlæbe. Der blev aftalt tid til operation, og patienten gav samtykke til at der om fornødent blev udtaget et stykke af n. suralis til transplantation. Operation blev foretaget i universel anæstesi. N. alveolaris inf. blev frilagt ved dekortikering af højre corpus mandibulae fra 2. præmolarregion til angulus mandibulae og ved forsigtig ekskavering af spongiøs knogle og den laterale compactalamel i canalis mandibulae. Fra regio 6 og bagud blev nerven løftet ud af kanalen. Nerven var intakt og uden tegn på læderet epineurium, men sv.t. beliggenheden af den tidligere rodspids forekom den lidt tyndere, hvilket blev opfattet som en kompressionsskade opstået ved deformering af knoglekanalen. Der blev således ikke foretaget nogen neurokirurgisk behandling ud over dekompression. Corticalis-lamellen blev lagt på plads, sikret med to osteosuturer, og såret blev lukket. Allerede ugedagen efter operationen havde patienten bemærket begyndende sensibilitet i form af ømhed i læben. Et knib i læben blev responderet med»av«og en reflektorisk hoveddrejning, og der var begyndende evne til diskrimination mellem spids og stump berøring (sumscore 3). Efter én måned udløste fjerlet berøring en kildrende fornemmelse i underlæben (Tinels tegn), og den sensoriske kapacitet blev hastigt bedre (sumscore 6). NERVESKADER 655

5 Skade på n. alveolaris inf. A B C D E F Fig. 3. Patienttilfælde nr. 1. A: Intraoralt røntgenbillede af 8. Bemærk det indsnævrede lumen af canalis mandibulae og reduceret dentinradiopacitet hvor kanalen er overprojiceret roden (pil). B: Den fjernede tand med hul gennem roden set mesialt fra. C: Anæstetisk hudområde før nervesutur indtegnet. D: N. alveolaris inf. sin. (højre pil) frilagt ved foramen mentale ved afgang af n. mentalis (venstre pil) og den anteriore gren. E: Nervesutur af n. alveolaris inf. F: Anæstetisk hudområde fem mdr. efter operation indtegnet. Fig. 3. Patient No. 1. A: Intraoral radiograph showing 8. Note the narrowed lumen of the mandibular canal and the reduced dentinal radiopacity at overprojection of the canal on the root (arrow). B: The removed tooth with a perforation of the root seen in a mesial view. C: Anesthetic cutaneous area marked before operation. D: Left inferior alveolar nerve (rigth arrow) exposed at the mental foramen at division of mental nerve (left arrow) and anterior branch. E: Suture of inferior alveolar nerve. F: Anesthetic cutaneous area marked five months after operation. Tre mdr. efter operationen viste neurosensorisk undersøgelse fuldt score i begge sider af underlæben (sumscore 21), og tærskelværdien for topunktsregistrering var ens i de to sider (>5, <10 mm). Ved undersøgelse på Praksisforsikringens begæring to år efter operationen angav patienten let nedsat sensibilitet (hypæstesi) samt snurren (paræstesi) ved berøring. Ved neurosensorisk undersøgelse fandtes et sumscore på 19,5, tærskelværdi for topunktsdiskrimination var 5 mm i begge sider, og elektrometrisk pulpatest viste ingen forskel mellem de to sider. Patienttilfælde nr årig mand henvist fra en specialtandlæge i TMK-kirurgi til vurdering af en skade på n. alveolaris inf. som var opstået ved fjernelse af 8. Patienten var generet af nedsat sensibilitet, dødhedsfornemmelse og smerter ved brug af tandstikker bagtil. Han vurderede den sensoriske kapacitet i skadesiden til 0,5 på en skala gående fra 0 til 3. Ved undersøgelse to år efter skaden fandtes et sumscore på 13. Elektrometrisk pulpatest viste ingen systematisk forskel på de to sider. Der var således et lille misforhold mellem den subjektivt oplevede og den registrérbare sensibilitet. Røntgenundersøgelse viste en skygge af radiodensitet som dentin overprojiceret på canalis mandibulae. Det blev tolket som et tandfragment, der muligvis var disloceret til kanalen (Fig. 5). Det blev vurderet at der ville være en lille chance for forbedring og minimal risiko for forværring ved operativ dekompression med fjernelse af tandfragmentet, dersom årsagen til føleforstyrrelsen måtte være tandfragmentets tryk på 656

6 A B Fig. 4. Patienttilfælde nr. 2. A: Anæstetisk hudområde før operation indtegnet. B: Intraoralt røntgenbillede visende regio 8. Ud for alveolens bund ses den kranielle del af den kortikale afgrænsning af canalis mandibulae disloceret i kaudal retning (pil). Fig. 4. Patient No. 2. A: Anesthetic cutaneous area marked before operation. B: Intraoral radiograph showing region of 8. At the bottom of the alveolar socket the cranial part of the cortical border of the mandibular canal is seen dislocated in a caudal direction (arrow). nerven. Med dette udgangspunkt var patienten interesseret i et forsøg på operation. Under indlæggelse og i universel anæstesi blev den laterale corticalis-lamel regio 6 til angulus mandibulae afmejslet, n. alveolaris inf. blev frilagt i regio 8 ved forsigtig fjernelse af dækkende knogle. Den retinerede rodstump blev fjernet. Den lå i direkte kontakt med nerven. Herefter blev nerven frilagt ca. 1 cm i begge retninger fra kontaktpunktet med rodstumpen. Corticalis-lamellen blev lagt tilbage, og såret blev lukket. Patienten blev udskrevet dagen efter operationen. Tilstanden blev fulgt med kontrol op til 1 2 år efter operationen; der fandtes ingen ændring af patientens neurosensoriske kapacitet og ubehag. canalis mandibulae og tredjemolarens rod med relation til hyppigheden af nervepåvirkning. Der er fire radiologiske»indikatorer«på overprojektionsstedet af roden af M3 inf og canalis mandibulae som kan tyde på kontakt hvor roden udgør en del af kanalens væg: 1) Tab af lamina dura i kanalen, 2) indsnævring af kanalens lumen, 3) påvirket dentinskygge (mørkt bånd), og 4) knæk på kanalens normalt jævnt buefor- Diskussion Som det ses er de undersøgte patienter med skade på n. alveolaris inf. alle undersøgt i den sidste del af 1990 erne, hvilket som tidligere anført snarere afspejler interesse for nerveskader og henvisningsmønster end nerveskadernes incidens. Man må forvente at andelen af nerveskader opstået ved implantatbehandling i underkæben vil stige med den øgede efterspørgsel på denne type behandling og den betydelige risiko for læsion af n. alveolaris inf. under præparation til implantater i præmolar- og molarregionen, især på atrofiske kæber. Radiologisk risikovurdering Rud (10) beskrev de radiologiske fund ved relation mellem Fig. 5. Patienttilfælde nr. 3. Intraoralt røntgenbillede visende regio 8. Bemærk en efterladt (disloceret?) rodrest (pil) overprojiceret canalis mandibulae. Fig. 5. Patient No. 3. Intraoral radiograph showing region of 8. Note a remnant of a (dislocated?) root (arrow) overprojected the mandibular canal. NERVESKADER 657

7 Skade på n. alveolaris inf. mede, kaudalt konvekse forløb. Ved ét eller flere af ovennævnte tegn må yderligere radiologisk udredning overvejes, operationsindikationen revurderes, og patienten informeres hvis det vurderes at der er en risiko for nerveskade. De tre patienttilfælde Ved operation af patient nr. 1blev n. alveolaris inf. frilagt i hele forløbet fra lingula mandibulae til foramen mentale, og al centripetal (ikke aksial) karforsyning blev således afbrudt i den centrale stump. Med kontinuitetsbruddet blev også enhver karforsyning i den perifere nervestump afbrudt. Forfatterens bange anelser i denne anledning viste sig ikke at holde stik i aktuelle tilfælde, og man må forundres over helingspotentialet efter en så omfattende operativ frilægning. I perspektivet af et sensorisk udfald +/ ubehagssymptomer resten af livet bliver imidlertid selv et omfattende indgreb med godt udfald til en lille ting. Udviklingen som beskrevet i litteraturen (14,15,20) viste en betydelig effekt af nervesutur ved kontinuitetsbrud også på n. alveolaris inf. I lyset heraf må det overvejes om den observerende holdning som friske nerveskader oftest mødes med, bør afløses af en mere aktiv monitorering af den sensoriske kapacitet mhp. operation i tilfælde af udeblivende bedring. Sunderland (21) beskriver en underklassifikation af skader hvor bedring udebliver i lang tid, og hvor kirurgisk eksplorering og simpel neurolyse følges af umiddelbar bedring. Det gunstige resultat hos patient nr. 2 kan i overensstemmelse hermed opfattes som et resultat af ophævelse af et direkte tryk på n. alveolaris inf. Hos patient nr. 3 blev en rodrest i direkte kontakt med nerven fjernet uden bedring af den sensoriske kapacitet. Måske har rodresten ikke trykket på nerven. Det må konkluderes at der ved fjernelsen af 8 er sket en nerveskade, som har efterladt en strukturdefekt eller en degenerativ forandring, som var upåvirkelig af fjernelse af rodresten. Behandlingsovervejelser Den forholdsvis store andel af materialet som først er undersøgt et år eller mere efter skadens opståen, giver støtte til den antagelse at observation er den hyppigst valgte aktion på en nerveskade. Observation har tidligere været at gøre en»dyd af nødvendigheden«, fordi der ikke har været egentlige behandlingsmuligheder, og observation kan udmærket være den korrekte»behandling«. Men observation uden samtidig monitorering af den sensoriske kapacitet og omfanget af ubehagssymptomer bidrager ikke til et kvalificeret beslutningsgrundlag vedr. den videre behandling. Det er vigtigt at nerveskader bliver fulgt op med kvantitative registreringer som muliggør bedømmelse af ændringer over tid, og som bidrager til vores viden om potentialet og mønsteret for spontan heling med hel eller delvis normalisering af sensibiliteten i afhængighed af skadens alvorlighed. En sådan viden har vi ikke i dag. Flere patienter var blevet behandlet med blød laser uden dokumenteret effekt. Kirurgisk behandling af fysisk eller funktionelt kontinuitetsbrud på n. alveolaris inf. må fortsat tage udgangspunkt i situationen»chance for bedring, og intet at tabe«. Til gengæld bør potentialet for bedring ved nervesutur eller dekompression udnyttes mere bevidst. Dette kræver relevant henvisning så snart en skade er konstateret, så mulighederne ved tidlig operation kan udnyttes, inden degenerative forandringer forringer prognosen. Hertil kræves endvidere diagnostisk og behandlingsmæssig kapacitet. Vi står kun ved begyndelsen af et behandlingsområde som må finde sin plads i»videncentre«med interesse, knowhow, relevant billeddiagnostisk opbakning (CT-/MR-skanning), laboratoriemæssig neurofysiologisk støtte (somatosensorisk evokerede reaktionspotentialer (SEV)), og andre non-invasive undersøgelser, som vil kunne bidrage til diagnostik og behandling og endelig kapacitet til rekonstruktiv mikrokirurgi. English summary Iatrogenic inferior alveolar nerve injury caused by dentoalveolar surgery Inferior alveolar nerve injury is a relatively frequent complication in connection with third molar surgery. Clinical experience and the literature suggest that most such lesions follow a course of spontaneous healing to restore normal sensation. Some patients, however, suffer a more permanent nerve damage with persistent symptoms. Sixteen patients with varying degrees of permanent sensory impairment and dysfunction are presented. Surgical treatment was performed in three cases, one nerve repair with microsurgical anastomosis and suture, and two cases of decompresion. The results are discussed. Litteratur 1. Schultze-Mosgau S, Reich RH. Assessment of inferior alveolar and lingual nerve disturbances after dentoalveolar surgery, and of recovery of sensitivity. Int J Oral Maxillofac Surg 1993; 22: Reich RH, Schultze-Mosgau S. Prospektive Studie zu temporären und permanenten Sensibilitätsstörungen nach zahnärztlich-chirurgischen Massnahman im Unterkieferseitenzahnbereich. Dtsch Zahn Mund Kieferheilkd 1992; 80: Ventä I, Lindqvist C, Ylipaavalniemi P. Malpractice claims for permanent nerve injuries related to third molar removals. Acta Odontol Scand 1998; 56: Rood JP. Permanent damage to inferior alveolar and lingual nerves during the removal of impacted mandibular third molars. 658

8 Comparison of two methods of bone removal. Br Dent J 1992; 172: Rood JP, Shehab BAAN. The radiological prediction of inferior alveolar nerve injury during third molar surgery. Br J Oral Maxillofac Surg 1990; 28: Rud J. Third molar surgery: perforation of the inferior dental nerve through the root. Tandlægebladet 1983; 87: Hillerup S, Jensen R. Nerver, nerveskader og nerveheling. Tandlægebladet 2001; 105: Sisk AL, Hammer WB, Shelton DW, Joy ED. Complications following removal of impacted third molars. J Oral Maxillofac Surg 1986; 44: Osborn TP, Frederickson G, Small IA, Torgerson TS. A prospective study of complications related to mandibular third molar surgery. J Oral Maxillofac Surg 1985; 43: Rud J. Third molar surgery: relationship of root to mandibular canal and injuries to inferior dental nerve. Tandlægebladet 1983; 87: Sonnenburg I, Löwe K. Funktionsstörungen von Nerven nach ambulanten operativen Eingriffen am Unterkiefer. Dtsch Z Mund Kiefer Gesichtschir 1989; 13: Alling CC. Dysesthesia of the lingual and inferior alveolar nerves following third molar surgery. J Oral Maxillofac Surg 1986; 44: Dodson TB, Kaban LB. Recommendations for management of trigeminal nerve defects based on a critical appraisal of the literature. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: Hesseling KH, Reich RH, Hausamen JE, Feistner H. Langzeitergebnisse nach mikrochirurgischer Nervenrekonstruktion im Kopf-Hals-Bereich. In: Schwenzer N, Pfeifer G, editors. Fortschritte der Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Band XXXV. Mikrochirurgie in der Mund-, Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Stuttgart Thieme; p Robinson PP. Observations on the recovery of sensation following inferior alveolar nerve injuries. Br J Oral Maxillofac Surg 1988; 26: Hausamen JE. Zur Indikation der Mikronervenschirurgie. In: Pfeifer G, Schwenzer N, editors. Fortschritte der Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Band XXVIII. Experimentelle Mund-Kiefer- Gesichts-Chirurgie, Mikrochirurgische Eingriffe. 28 ed. Stuttgart: Thieme; p Cornelius CP, Roser M, Ehrenfeld M. Mikroneurale Wiederherstellung nach iatrogenen Läsionen des N. lingualis und des N. alveolaris inferior. Kritische Bestandsaufnahme. Mund Kiefer Gesichtschir 1997; 1: Hillerup S, Jensen R. Iatrogene nerveskader opstået i almen tandlægepraksis. Hyppighed, årsager og symptomer. Tandlægebladet 2001; 105: Hillerup S, Jensen R. Nerveskader opstået ved mandibularanalgesi. Tandlægebladet 2001; 105: Wiethölter H, Riediger D, Ehrenfeld M, Cornelius CP. Ergebnisse der Mikrochirurgie sensibler peripherer Äste des Nervus mandibularis. In: Schwenzer N, Pfeifer G, editors. Fortschritte der Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Band XXXV. Mikrochirurgie in der Mund-, Kiefer- und Gesichts-Chirurgie. Stuttgart: Thieme; p Sunderland S. The peripheral nerve trunk in relation to injury. A classification of nerve injury. Nerves and nerve injuries. 2nd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; p Forfatter Søren Hillerup, overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., dr.odont. Tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling Z, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, og privatpraksis: Frederiksberggade 14, 2., 1459 København K NERVESKADER 659

Nerveskader opstået under tandbehandling har i de

Nerveskader opstået under tandbehandling har i de Iatrogene nerveskader opstået i almen tandlægepraksis Hyppighed, årsager og symptomer Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Dansk Tandlægeforening (DTF) indførte i 1990 en kollektiv

Dansk Tandlægeforening (DTF) indførte i 1990 en kollektiv Iatrogene nerveskader Nina von Wowern Hyppighed, type og årsag mht. permanente nerveskader er opgjort for de første 3 1 2 år af Dansk Tandlægeforenings Praksisforsikrings virke. Desuden er der foretaget

Læs mere

Tungen er et vigtigt og følsomt organ, som er aktivt og

Tungen er et vigtigt og følsomt organ, som er aktivt og Iatrogen skade på n. lingualis I. Followup af patienter med delvis bevaret sensibilitet Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden?

Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden? Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden? SØREN HILLERUP OG SØREN SCHOU Fjernelse af underkæbens 3. molar (M3 inf.) er det hyppigst udførte kirurgiske indgreb i tandlægepraksis. Desværre

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Et af de hyppigste oralkirurgiske indgreb er fjernelse af 3.

Et af de hyppigste oralkirurgiske indgreb er fjernelse af 3. Kvalitetsundersøgelse af operativ fjernelse af 3. molarer i underkæben Jonas P. Becktor og Flemming Harder - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Skade på nerver opstået ved behandling er en ubehagelig

Skade på nerver opstået ved behandling er en ubehagelig Nerver, perifere nerveskader og nerveheling Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Idenne oversigt

Læs mere

Spontan fraktur af mandiblen opstår når mandiblen er så

Spontan fraktur af mandiblen opstår når mandiblen er så Spontan mandibelfraktur efter kirurgisk fjernelse af 3. molar Et patienttilfælde Jonas Peter Becktor og Søren Schou - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Vejledning: I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning Generelt Optagelserne inkl. beskrivelse fremsendes på en cd-rom med almindelig post inkl. tilhørende software Den fremsendte cd-rom indeholder

Læs mere

Hvordan undgås nerveskader ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben?

Hvordan undgås nerveskader ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben? Hvordan undgås nerveskader ved fjernelse af tredjemolarer i underkæben? søren hillerup Skade på nerver opstået under behandling kaldes iatrogene nerveskader. Iatrogen betyder forårsaget af behandleren.

Læs mere

Koronektomi en litteraturgennemgang og to patienttilfælde

Koronektomi en litteraturgennemgang og to patienttilfælde Koronektomi en litteraturgennemgang og to patienttilfælde Peter Torkov, Henning Lehmann Bastian og Torben Henrik Thygesen Koronektomi, sammensat af det latinske ord corona, som betyder krone, og det græske

Læs mere

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben LOUISE HAUGE MATZEN & ANN WENZEL Summary Radiographic examination of mandibular third molars A radiographic examination is meant to support

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Visdomstænder 21.8.2013

Visdomstænder 21.8.2013 Visdomstænder 21.8.2013 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Søren Schou Professor, dr. odont, ph.d,, Aarhus Universitet Program Indikation for fjernelse af visdomstænder Profylaktisk fjernelse Klassifikation

Læs mere

IDanmark lægges et ukendt, men stort antal lokalanalgesier

IDanmark lægges et ukendt, men stort antal lokalanalgesier Iatrogen nerveskade opstået ved mandibularanalgesi Søren Hillerup og Rigmor Jensen - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - De

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Generel Anæstesi Københavns Kommune

Generel Anæstesi Københavns Kommune Generel Anæstesi Københavns Kommune Afdelingstandlæge Erfaring med GA Københavns Tandlægeskole 1997-2008 Københavns Kommune 2000- Disposition 1. Praktiske erfaringer 1. Hvad bliver der lavet? 2. Indikationer

Læs mere

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse Praktisk vejledning Sektion for Oral Radiologi Hanne Hintze August 2013 Lejringsbestemmelse Lejringsbestemmelse af tænder/objekter i forhold til hinanden i

Læs mere

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER DEL I: FLERVALGSOPGAVER (1-10) 1. Røntgenstråling forplanter sig: a. som elektromagnetiske bølgerb b. med konstant bølgelb lgelængde og frekvens c. som partikelstråling ling d. ikke indendørs e. efter

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Nerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis

Nerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis Nerveskader opstået ved lokalanalgesi i tandlægepraksis Søren Hillerup og Rigmor Jensen Den senere tids diskussion i Tandlægebladet om årsagen til nerveskader opstået i forbindelse med lokalanalgesi har

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Overbid og underbid Før din behandling går i gang Du er blevet henvist til undersøgelse på Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Vi vil her kort skitsere et typisk undersøgelses- og behandlingsforløb. Generelt om behandling af fejlstillede

Læs mere

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?

NR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling Peter Marker Arne Eckerdal Program Præsentation af specialet PM Laserbehandling af leukoplakier Behandling af kæbeledssygdomme Den atrofiske

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Fejlstillede tænder og kæber

Fejlstillede tænder og kæber Patientinformation Fejlstillede tænder og kæber Information før behandling af fejlstillede tænder og kæber (ortodontisk-kirurgisk forundersøgelse) Kæbekirurgisk Enhed Fejlstillede tænder og kæber Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi

Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,

Læs mere

Anatomiske variationer af anteriore mandibulære nerveforløb med betydning for implantatindsættelse

Anatomiske variationer af anteriore mandibulære nerveforløb med betydning for implantatindsættelse F AGARTIKKEL Nor Tannlegeforen Tid 2009; 119: 168 75 Ib Sewerin Anatomiske variationer af anteriore mandibulære nerveforløb med betydning for implantatindsættelse En litteraturoversigt Iatrogene beskadigelser

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Thorakale prolapser Ortopædkirurgisk A-kursus

Thorakale prolapser Ortopædkirurgisk A-kursus Thorakale prolapser Ortopædkirurgisk A-kursus Rachid Bech-Azeddine, overlæge, phd, VRR Glostrup April 2014, Middelfart Agenda Epidemiologi u Cases Symptomer Operationsindikationer u Operativ strategi Klinisk

Læs mere

Stråledosis til patienten Sundhedsøkonomiske aspekter

Stråledosis til patienten Sundhedsøkonomiske aspekter Postoperative komplikationer efter fjernelse af visdomstand i underkæben baseret på panorama-røntgen eller cone beam CT-scanning: et randomiseret kontrolleret klinisk studie Baggrund Cone-beam dental CT-scanning

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Heling og komplikationer efter tandekstraktion Heling og komplikationer efter tandekstraktion Søren Schou Heling efter tandekstraktion 2 Heling efter tandekstraktion 3 Heling efter tandekstraktion 4 Heling efter tandekstraktion 5 Heling efter tandekstraktion

Læs mere

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese) Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM FORANDRINGERNE I LÆNDERYGGEN Degenerative

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

Program. Introduktion. Ætiologi. www.dentaltraumaguide.org. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21. februar 2014 Mette Werner Linderup, Uddannelsestandlæge Tand, mund og kæbekirurgisk afd., Århus 1 Program Ætiologi Undersøgelse Diagnostik og behandling Blødtvævsskader

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben 1/31 Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Brud på anklen. -operativ/konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Brud på anklen -operativ/konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Brud på anklen Anklen kaldes også fodleddet. Det er i

Læs mere

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou Afdeling for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling af tandagenesi: Kæbekirurgiske aspekter Søren Schou, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Behandling Ortodontiske aspekter Protetiske aspekter Kirurgiske aspekter Multidisciplinært samarbejde

Læs mere

1. Indledning problemformulering & samlet konklusion side 4. 2. Septanest/Septocaine på det danske marked år 2000-2005 side 6

1. Indledning problemformulering & samlet konklusion side 4. 2. Septanest/Septocaine på det danske marked år 2000-2005 side 6 Septanestsagen Forord Efter flere måneders kamp fik CMS Dental omsider fremtvunget udleveringen af nerveskadesagsakterne fra DTF s Patientskadeforsikring (Praksisforsikringen), der tilsvarer de offentliggjorte

Læs mere

Hanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1.

Hanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1. Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben Forelæsningens formål At gennemgå det radiologiske forarbejde, der er nødvendigt forud for fjernelse af underkæbevisdomstænder

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Praktisk udførelse af røntgenoptagelser Vinkelhalveringsteknik I denne del af programmet får du forklaret, hvordan man i praksis opnår de i vinkelhalveringsteknikken fordrede kriterier,

Læs mere

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Karpaltunnelsyndrom. Indeklemt nerve. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Karpaltunnelsyndrom Indeklemt nerve Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til karpaltunnel Håndrodsknoglerne danner sammen en lille

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Injektionsrelaterede skader på orale grene af n. trigeminus. En litteraturgennemgang

Injektionsrelaterede skader på orale grene af n. trigeminus. En litteraturgennemgang Injektionsrelaterede skader på orale grene af n. trigeminus. En litteraturgennemgang SØREN HILLERUP OG RIGMOR JENSEN Indledning Lokalanalgetika er værdifulde lægemidler til gennemførelse af smertefri tandbehandling,

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Hvornår skal visdomstænder fjernes?

Hvornår skal visdomstænder fjernes? www.zendium.dk Hvornår skal visdomstænder fjernes? Køb af produkter og pjecer Kundeservice: tlf. 76 33 94 52 / fax: 76 33 95 80 Produktinformation Oral Care: tlf. 63 14 12 47 a/s blumøller healthcare Nyvang

Læs mere

Patientinformation. Rhizartrose. Slidgigt i tommelfingerens rodled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Rhizartrose. Slidgigt i tommelfingerens rodled. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Rhizartrose Slidgigt i tommelfingerens rodled Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag Trapezium er én ud af otte carpalknogler (håndledsknogler).

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

Billeddannelse ved CT. Cone beam CT for tandlæger. CT-udstyr for tandlæger cone beam CT. Cone Beam Computer Tomografi (dental CBCT) NOTER

Billeddannelse ved CT. Cone beam CT for tandlæger. CT-udstyr for tandlæger cone beam CT. Cone Beam Computer Tomografi (dental CBCT) NOTER CT-udstyr for tandlæger cone beam CT Cone Beam Computer Tomografi (dental CBCT) NOTER i-cat (USA) Accuitomo (Japan) MercuRay (Singapore) ProMax 3d (Finland) NewTom 3G (Italien) Cone beam CT for tandlæger

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone!

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få en tandimplantatløsning fra BIOMET 3i Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Som underdirektør i et stort finansieringsselskab

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg

Patientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber

Læs mere

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

26-01-2015. Introduktion. www.dentaltraumaguide.org. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015 Jan Tagesen Specialtandtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for kæbekirurgi og oral patologi., Århus Tandlægeskole Health Århus Universitet 1 Introduktion

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling

NR. 23. Rodbehandling. Før og efter rodbehandling NR. 23 Rodbehandling Før og efter rodbehandling Rodbehandling En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve. Tand med nervebetændelse.

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Den 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod

Den 2. september 2015 blev i sag nr : xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx. mod Den 2. september 2015 blev i sag nr. 88039: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx mod Dansk Tandforsikring A/S Jægersborg Allé 14 2920 Charlottenlund afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Kosmetiske operationer

Kosmetiske operationer Kosmetiske operationer 2010 Rent kosmetiske operationer (skønhedsoperationer) udføres som regel hos privatpraktiserende plastikkirurger. Behandlingen hos privatpraktiserende speciallæger blev først omfattet

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga.

Rodresektion af molarer i underkæben er vanskelig pga. Heling efter retrograd rodforsegling af molarer i underkæben med dentinbinder og plast Vibe Rud og E. Christian Munksgaard Retrograd rodfyldning af molarer i underkæben er oftest vanskelig at udføre, især

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Impaktation defineres som standsning af en tands eruption

Impaktation defineres som standsning af en tands eruption Forekomst af impakterede/retinerede tredjemolarer En røntgenologisk undersøgelse af 2.000 danskere i alderen 21 70 år Ib Sewerin Tredjemolarer er den hyppigst impakterede/retinerede tandtype. Den eneste

Læs mere

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter

Læs mere

Exarticulerede primære tænder

Exarticulerede primære tænder Exarticulerede primære tænder skader i de permanente tænder. Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Kikkertoperation i knæet Patientinformation

Kikkertoperation i knæet Patientinformation Kikkertoperation i knæet Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium/Idrætsklinikken Du har fået tilbudt eller har fået lavet en kikkertoperation

Læs mere

Det vigtigste du bør vide om...

Det vigtigste du bør vide om... Det vigtigste du bør vide om... Christian Bruun Møller Endodonti Jens Tang Mærkedahl Retrograd kirurgi, implantologi & alm kirurgi Ragnhild Kirkegaard PA behandling, kirurgi & periimplantitis Henrik Gutte

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Tandlægeforeningens Patientforsikring

Tandlægeforeningens Patientforsikring Tandlægeforeningens Patientforsikring 2009 Årsberetningen for Tandlægeforeningens Patientforsikring 2009 Indhold Indhold Forord... 5 Kapitel 1: Tandlægeforeningens Patientforsikring... 7 1.1. Dækning...

Læs mere

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon

Læs mere