Makroøkonomisk Ugefokus

Transkript

1 Makroøkonomisk Ugefokus Uge 36 Obama og ECB 0B0BUgen der gik Aktiemarkederne fandt trøst i Fed-udsigter og ISMrapport: Som ventet var nøgletallene tilbage i spil som de vigtige pejlemærker for udviklingen på finansmarkederne i denne uge. Gennemgående var der tale om en positiv uge, hvor en stabilisering på markederne synes at have bidt sig bedre fast. Ugen startede således positivt ud i første omgang ved at bære den positive stemning over fra sidste fredags Bernanke-tale, hvor centralbankchefen ikke fremstod yderligere bekymret, men samtidigt understregede, at der er flere pengepolitiske værkstøjer at gøre godt med og brugen af disse vil blive undersøgt grundigt på næste - til lejligheden udvidede - rentemøde i slut-september. Optimismen om at Fed vil gøre mere, blev desuden understøttet af ugens referat af rentemødet i august, som afslørede af nogle medlemmer gik ind for mere markante træk for at stimulere økonomien yderligere udover det seneste forlængede lavrente-løfte. Det understøttede spekulationerne om, at det mere er et spørgsmål om hvornår Fed vil gøre mere end om Fed vil gøre noget. Derudover var der overordnet tale om en uge indeholdende økonomiske nøgletal med en mindre positiv overvægt især fra USA, hvor det især var glædeligt, at ISM-indekset ikke faldt så meget som frygtet i august. Dog sluttede ugen af med en negativ klang ovenpå den skuffende arbejdsmarkedsrapport. Derudover var der i begyndelsen af ugen en vis lettelse over, at orkanen Irene ikke udrettede så stor skade som man havde frygtet. Med hensyn til gældskrisen i Europa bød ugen på blandede nyheder, og bekymringerne syntes ikke umiddelbart at tage til her, da renter og CDS er i de såkaldte periferilande udviklede sig rimeligt stabilt. Det på trods af, at der var flere usikkerhedsmomenter såsom en italiensk udvanding af de seneste til ECB lovede budgetforbedringstiltag og ECB rygtedes lidt paradoksalt i markedet for at støtteopkøbe italienske statsobligationer. Ydermere var der rygter (som dog blev afvist) om græsk sammenbrud i samarbejdet med EU og IMF, som pt. er på kvartalsvist inspektionsbesøg. Aktiemarkederne løftede sig således i begyndelsen af ugen. Obligationsmarkederne afspejlede dog ikke helt den anviste lettelse på aktiemarkederne, og renterne faldt tilbage især sidst på ugen eventuelt stimuleret af tro på, at Fed vil sænke lange renter som et af sine tiltag. Tilsvarende syntes valutamarkederne også at tiltrække en stigende søgen efter sikre valutaer sidst på ugen, hvor USD og CHF blev styrket, mens EUR gik svagere. Så der var ikke tale om en gennemgående løftet stemning på finansmarkederne. Det kan være en advarsel om at stabiliseringen på aktiemarkedet ikke er helt sikker endnu. I den forbindelse må man genkalde sig situationen i maj-juli 20, hvor rentemarkederne (og valutamarkederne) heller ikke delte den spirende optimisme. En del af forklaringen kan være at aktiemarkederne vender senere pga. mange lukninger af korte positioner. Er det en falsk stabilisering? % Mar May Jul Sep Nov Jan Rente på USA's -årige statsobligation United States, S&P 500 Mar May Jul Sep For full disclaimer and definitions, please refer to the end of this report.

2 1B1BUgen der kommer USA Har Obama noget i ærmet? Der vil i næste uge især være fokus på Præsident Obama, som har annonceret at han vil indkalde til en joint session i kongressen torsdag aften, hvor han vil fremlægge en ny vækst- og jobpakke. Disse samlinger forbeholdes normalt den årlige state of the union - tale. Dermed skydes det politiske efterår i gang, og der har allerede været tale om en uskøn politisk håndtering, da republikanerne pressede Obama til at forsinke talen en dag fra oprindeligt planlagt onsdag, hvilket aldrig er sket før. Det skete da republikanerne onsdag har en afgørende debat mellem de 8 mest oplagte kandidater til nominering til præsidentembedet. Spekulationerne går på at pakken vil kunne indeholde både skattelettelser især rettet mod middelklassen, offentlige infrastrukturinvesteringer samt rabatter til trængte boligejere. Derudover ventes lanceret nogle arbejdsgiver-subsidier for at stimulere ansættelser. I den forbindelse kan man godt forstille sig at Obama får svært ved at sælge yderligere offentlige udgifter til republikanerne. I den sammenhæng er det i øvrigt interessant om han kommer med nogle indikationer på hvad der skal ske med Bush-skattelettelserne og de midlertidige lempede vilkår for at opnå overførselsindkomst som begge udløber til årsskiftet. Vi modtager derudover nyt fra centralbanken i USA, som onsdag offentliggør sin økonomiske Beige Book -rapport forud for rentemødet den 21. september. Her vil det især blive interessant, i hvilken udstrækning den timelige interviewbaserede undersøgelse kan opfange reelle afmatningstegn i økonomien oven på den seneste indtil videre tillidsbaserede krisestemning. Ellers vil ugens vigtigste økonomiske nøgletal sandsynligvis blive tirsdagens ISM-indeks for servicesektoren i august. Traditionen tro forventes serviceindekset at følge udviklingen i industriindekset, og dermed falde. Faldet forventes imidlertid ikke særligt stort, for det første fordi industriindekset overraskede positivt ved ikke at fald så meget som frygtet og for det andet fordi servicesektoren normalt udviser lidt mindre udsving i urolige tider. Vi ser dog en vis risiko for at faldet kan vise sig en smule større end til de ventede 51,2 (fra 52,7), da industriens store afmatning i juli kan ramme ind på service sektoren med en vis forsinkelse (servicesektoren spejlede ikke industriafmatningen i juli). Euroområdet ECB mindre høgeagtig: Vi forventer at den Europæiske Centralbank (ECB) vil fortsætte vendingen bort fra fokus på renteforhøjelser på torsdagens rentemøde. Således bliver det først og fremmest spændende om han vælger fortsat at benytte rentesignalet monitor very closely med hensyn til opsiderisikoen for inflationen, som ECB nu har fokuseret på i et halvt år. Vi mener at udviklingen taget i betragtning bør ECB tage signalflaget ned, men givet at inflationen ifølge ECB ikke med sikkerhed er toppet endnu, kan den vælge at beholde signalet med henblik på at sænke inflationsforventningerne yderligere. Vi mener, at inflationstoppen rent faktisk er lagt bag os allerede tilbage i april, og inflationen vil fortsætte sit fald over det kommende år, og dermed ikke genere ECB s mellemlange inflationsmål. Der vil derudover være opmærksomhed på ECB s nye vækstskøn for 2011, som bør blive revideret ned fra et midtpunktsskøn på 1,9% i juni. Vi forventer 1.4%. Den seneste vækstafmatning USA: ISM-service følger ISM-industri lidt ned 65 ISM non-manufacturing Historiske gennemsnit ISM manufacturing Source: EcoWin EMU: Økonomien med rentesænkningssignal %-point Euro composite PMI (højre akse) Neutral zone Ændring i ECB's officielle rente (venstre akse) september

3 vurderes i kombination med fortsatte gældsproblemer at bringe ECB tættere på rentesænkninger end renteforhøjelser frem mod årsskiftet. Umiddelbart inden rentemødet i ECB afslutter Bank of England torsdag sit rentemøde, men her venter vi ikke noget nyt i forhold til sidste møde i august, hvor referatet afslørede, at man allerede her var trådt over på et mere neutralt ben, da der nu var enighed om at holde renten i ro mod tidligere to medlemmer af nimands-rentekomitéen der stemte for forhøjelser. Udover rentemødet kommer der lidt forskellige økonomiske data. Mandag modtager vi de reviderede PMI-indeks for august på servicesektoren og den samlede økonomi, og det bliver interessant i hvilken udstrækning vi får gengivet den allerede opgjorte usædvanligt store nedrevidering af PMI-industri. Lidt uden for nummer vil vi denne gang også mandag holde øje med Sentix investorbaserede konjunkturbarometer, som allerede kommer med sin september-opgørelse. I august styrtdykkede indekset i en grad der betydeligt overgik finanskrisen i slutningen af 2008, men målingen blev også foretaget da panikken var på sit højeste. En fortsat nervøs stemning præger stadig finansmarkederne og konsensus forventer endnu et pænt fald. Vi vurderer dog at der en mulighed for at indekset vil kunne stabilisere sig i overensstemmelse med tendensen på finansmarkederne - eller ligefrem kunne stige en smule. Jo større grad af stabilisering (eller stigning), desto større er muligheden for, at det faktiske gennemslag i de hårde økonomiske data - som vi først begynder at modtage om en måneds tid - vil vise sig knapt så stort som man kunne frygte. Endelig forventes detailsalget (mandag) at udvikle sig fladt i juli, hvilket er positivt i betragtning af den store stigning på 0,7% m/m i juni. Dette er allerede blevet indikeret af tyske detailsalgstal. Det skal også nævnes at der kommer reviderede BNP-tal for 2. kvartal (tirsdag), men der forventes ingen ændring på det foreløbige estimat på 0,2% s kvartalsvækst. Vi modtager derudover et par interessante tyske nøgletal i form af industriproduktion og eksport. Industriproduktionen (onsdag) forventes at stige efter den i juni lidt overraskende viste det største fald siden oktober 20 blandt andet trukket ned af bilproduktion en udvikling der også kunne ses i Frankrig i juni (fransk industriproduktion for juli kommer fredag). Derudover ventes eksporten i Tyskland ligeledes at komme sig en smule oven på et lidt større juni-fald end ventet. Sverige færdig med renteforhøjelser i denne omgang: Den seneste runde af tiltagende økonomiske bekymringer har sat sine spor rundt om på verdens centralbanker, som gennemgående har reageret ved at slå en mere lempelig tone an. Det samme forventes at gøre sig gældende i Riksbanken, som holder sit første rentemøde (onsdag) oven på den seneste uro. Vi forventer således, at banken vil slå en mere lempelig tone an, især som følge af de seneste globale opbremsningstegn som har styrket udsigten til at renterne i udlandet vil være lave i en længere periode end hidtil antaget. De af Riksbanken tidligere skitserede renteforhøjelser vil således have ekstra bremsende effekt via en SEK-styrkelse. Derudover er der tegn på, at den globale opbremsning vil brede sig til og ramme Sverige relativt hårdt i slutningen af Det indebærer samtidigt, at arbejdsmarkedet vil udvikle sig negativt i 2012, og inflationsudsigterne ikke længere kalder på renteforhøjelser. Vi forventer, at Riksbanken vil holde EMU: Vil Sentix holde niveauet i september? Sentix, Investors sentiment PMI, Whole Economy, Composite Sverige: Tid til at dæmpe renteforventningerne % Reporenten Riksbankens rentesti SHBforecast september

4 renten på 2% og først overvejer renteforhøjelser om et par års tid. Riksbanken offentliggør samtidigt en ny pengepolitisk rapport onsdag, og vi venter, at den sænker sin ventede rentesti, som pt. peger på at renteforhøjelserne fortsætter ufortrødent til 3,80% om tre år. Danmark med en lang række juli-tal: Vi har en relativt tæt pakket nøgletalskalender foran os i denne uge. Fælles for de fleste af de tal vi får, er dog, at de dækker juli måned, hvilket vil sige at det er fra før den globale finansielle og økonomiske usikkerhed for alvor brød ud. Ikke desto mindre er tallene alligevel interessante, idet de vil give et billede af hvordan styrken i dansk økonomi var før de store aktiekursfald og de negative økonomiske signaler fra vores større samhandelspartnere for alvor accelererede. Vi får dog et par enkelte tal som dækker august måned. Her vil vi især have fokus på dankortomsætningen i august, som vi formentlig får tirsdag, og som vil være en retningspil for om købelysten blandt forbrugerne er blevet yderligere forværrede af den opblussede krise - selv om det er svært at se at den kan blive meget dårligere. Tirsdag får vi også tal for udviklingen i antallet af konkurser og tvangsauktioner, om end det nok er for tidligt at tro, at vi vil se en negativ effekt i disse tal allerede nu - de har det med at reagere med en vis forsinkelse på den realøkonomiske udvikling. Både antallet af konkurser og tvangsauktioner ventes dog at stige. Dagen byder også på det første indtryk af eksportudviklingen i juli, hvor vi får opgørelsen over virksomhedernes køb og salg. Onsdag får vi et vigtigt tal i form af industriproduktionen for juli. I perioden fra april til juni steg industriproduktionen fortsat ganske pænt i forhold til den foregående 3-måneders periode, og det store fald vi så i juni på 5,2% m/m, kan muligvis skyldes helligdagenes placering. Ikke desto mindre vil det være interessant at se, om produktionen fortsat er steget i juli, og dermed bekræfte den modstandsdygtighed vi bl.a. har set i konjunkturbarometrene for fremstillingssektoren i forhold til udviklingen i stort set alle andre lande. Vi er dog bekymrede for, at en svagere ordreudvikling (ordrerne faldt med 6,1% i perioden fra april til juni) samt en stigning i lagrene betyder, at vi vil se et nyt fald i industriproduktionen. Vi vil dog også holde øje med ordreudviklingen for at se, om afmatningstendenserne i den globale økonomi er begyndt at sætte sine spor. Torsdag får vi så et endnu mere klart billede af eksportudviklingen i juli, i forbindelse med offentliggørelsen af handelsbalancetallene. I juni oplevede vi et stort fald i eksporten, om end tallene ifølge Danmarks Statistik var behæftet med større usikkerhed end normalt og formentlig vil blive revideret i den nye opgørelse på torsdag. Set over hele 2. kvartal var indtrykket da også, at eksporten stadig klarede sig relativt pænt, men som med industriproduktionen venter vi, at afmatningen på vores eksportmarkeder allerede vil begynde at kunne skinne igennem i juli-tallene. Det er klart, at evt. større negative effekter først vil kunne observeres senere, men vi venter dog at indtrykket vil være, at vi ikke kan sætte helt så stor lid til, at eksporten kan virke som en trækkraft for dansk økonomi. Med risikoen for et fald i eksporten som er større end faldet i importen, ventes handelsbalancen således også at blive indsnævret fra 6,4 mia. kr. til 5,5 mia. kr. Der er dog stadig tale om et pænt overskud, hvilket vi også fortsat venter for udviklingen i betalingsbalancen. Vi ser dog en vis sandsynlighed for at overskuddet vil komme DK: Industriproduktionsfald midlertidigt % y/y se) ) Industriproduktion (eks. skibe) Industriens konjunkturbarometer (3M lag) Nettotal 2. september

5 ned fra de imponerende 12,2 mia. kr. vi så i juni, men selv med et ventet overskud i omegnen af 9 mia. kr., er vi indtil videre stadig på vej mod et rekordoverskud i år på over 0 mia. kr. Det skal dog ikke umiddelbart tolkes som et styrketegn for dansk økonomi, idet det i vid udstrækning også er udtryk for markante svagheder i den indenlandske efterspørgsel. Vi lukker ugen torsdag med et par indikatorer for arbejdsmarkedet i form af offentliggørelsen af antallet af fyringsvarsler og ledige stillinger på Jobnet.dk for august. Vi venter at se en stigning i antallet af fyringsvarsler når korrigeret for sæsonudsving i kombination med et fortsat ultra-lavt niveau for antallet af ledige stillinger, hvilket vil indikere, at der stadig er lang vej til at vi vil se en bedring på arbejdsmarkedet. Tværtimod tror vi pilen for ledigheden vil have pilen opad i den kommende tid. Emerging Markets Vigtige nøgletal fra Kina: Den kommende uge byder først og fremmest på en række interessante nøgletal fra verdens 2. største økonomi, Kina. Det bliver især forbrugerprisinflationen der tiltrækker vores opmærksomhed, idet netop inflationsudviklingen ses som værende afgørende for de kinesiske myndigheders råderum til at understøtte økonomien såfremt de seneste afmatningstendenser skulle tiltage. Samtidig har forbrugerpriserne også stor betydning for husholdningernes købekraft. Der har de seneste år været 3 inflationsbakker. Den første var primært resultatet af stigende fødevarepriser, mens den anden var mere bredt funderet og fik således også brændstof fra en kraftig likviditetsvækst i økonomien. Inflationen i 2008 kollapsede som følge af en kombination af den globale krise og indenlandske stramninger. Den nuværende inflationsbakke startede umiddelbart i kølvandet på økonomiens vending efter krisen. En vending der i høj grad blev drevet af stor udlånsaktivitet fra især statsejede kinesiske banker. Vi betragter den nuværende inflationsstigning som en del af inflationsbakken der begyndte i 2007 og mener derfor at inflationsforventningerne de seneste år har taget et løft og dermed gjort inflationsstigningen mere permanent. Dette er også foreneligt med de stigende lønkrav, der giver et mere fundamentalt opadgående inflationspres. Dele af dette lønpres skyldes dog uden tvivl visse flaskehalse på arbejdsmarkedet. Markedsforventningerne peger på en længe ventet vending i inflation til 6,2% y-o-y i august sammenlignet med 6,5% i juli. Et sådant tilbagefald vil uden tvivl blive modtaget meget positivt af myndighederne, og vi tror vi i den nærmeste fremtid vil kunne se en gradvis fokusskift væk fra inflation i retning af økonomisk vækst. Den seneste styrkelse af CNY er blevet fortolket som en stigende desperation fra myndighedernes side for at bekæmpe den stigende inflation og samtidig undgå rentestigninger, der potentielt kan skade landets banksektor og forværre de lokale myndigheders balancer. Vi modtager også flere andre nøgletal fra Kina og herunder tal for industriproduktionen, faste investeringer, detailsalg, nye CNY-lån og i løbet af næste weekend også handelsbalancen. Sidstnævnte ventes at vise et tilbagefald, hvilket primært ses drevet af svagere efterspørgsel fra udlandet. Kina: Ikke bare fødevarepriserne der stiger 2. september

6 Økonomisk kalender Dato Tid Land Indikator Periode Survey SHB Forrige 05/09/11 :00 EM U PM I Composite AUG F /09/11 :00 EM U PM I Services AUG F /09/11 :30 UK PM I Services AUG /09/11 :30 EM U Sentix Investor Confidence SEP /09/11 11:00 EM U Euro-Zone Retail Sales (M om /YoY) JUL -0.1%/0.1% %/-0.4% 06/09/11 09:15 Schweiz CPI (M om /YoY) AUG -0.3%/0.2% -0.1%/0.4% -0.8%/0.5% 06/09/11 11:00 EM U Euro-Zone GDP (QoQ/YoY) 2Q P 0.2%/1.7% %/1.7% 06/09/11 12:00 Tyskland Factory Orders (MoM/YoY) JUL -1%/.3% %/9.5% 06/09/11 16:00 USA ISM Non-M anf. Composite AUG /09/11 19: USA Fed's Kocherlakota Speaks 07/09/11 09:00 Danmark Industrial Production M om JUL % -5.2% 07/09/11 :30 UK Industrial Production (M om /YoY) JUL 0%/-0.6% - - 0%/-0.3% 07/09/11 12:00 Tyskland Industrial Production (M om /YoY) JUL 0.5%/6.7% %/6.7% 07/09/11 13:00 USA M BA M ortgage Applications 02. Sep (0.1) 07/09/11 15:00 EM U EU's Rehn Speaks on Greek Economy 07/09/11 20:00 USA Fed's Beige Book 07/09/11 /2011 Japan BOJ Target Rate 07. Sep 0.% % 08/09/11 01:50 Japan Adjusted Current Account Total JUL 990.8B B 08/09/11 07:45 Schweiz Unemployment Rate (sa) AUG 3.0% 3.0% 3.0% 08/09/11 08:00 Tyskland Exports SA (M om ) JUL 0.3% % 08/09/11 09:00 Danmark Current Account (Kroner) JUL B 12.2B 08/09/11 09:00 Danmark Trade Bal. X Ship sa (Kroner) JUL B 6.4B 08/09/11 13:00 UK BOE Asset Purchase Target SEP 200B 200B 200B 08/09/11 13:00 UK BOE ANNOUNCES RATES 08. Sep 0.5% 0.5% 0.5% 08/09/11 13:45 EM U ECB Announces Interest Rates 08. Sep 1.50% 1.50% 1.50% 08/09/11 14:30 USA Trade Balance JUL -$50.0B - - -$53.1B 08/09/11 14:30 USA Initial Jobless Claims 02. Sep /09/11 01:50 Japan Gross Domestic Product (QoQ) 2Q F -0.5% % 09/09/11 04:00 Kina Consumer Price Index (YoY) AUG 6.1% % 09/09/11 08:00 Tyskland Consumer Price Index (M om /YoY) AUG F -0.1%/2.3% %/2.3% 09/09/11 08:45 Frankrig Industrial Production (M om /YoY) JUL %/2.3% 09/09/11 :00 Norge CPI (M om /YoY) AUG %/1.6% 09/09/11 :00 Norge CPI Underlying (M om /YoY) AUG -0.1%/1.2% %/1.2% 09/09/11 :30 UK PPI Output (M om /YoY) AUG 0.1%/6.0% %/5.9% 09/09/11 16:00 USA Wholesale Inventories JUL 0.8% % 09/09/11 /2011 Kina Industrial Production (YoY) AUG 13.7% % 09/09/11 /2011 Kina Fixed Assets Inv Excl. Rural YTD YoY AUG 25.2% % Udvalgte finansielle skøn fra Handelsbanken Capital Markets Officielle renter -årig statsrenter Valuta Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. Aktuelt +3 mdr. +6 mdr. USA EUR/USD Euroland Japan USD/JPY Storbritannien EUR/GB P Schweiz EUR/CHF Danmark EUR/DKK Sverige EUR/SEK Norge EUR/NOK Analytikere: Rasmus Gudum-Sessingø, , ragu02@handelsbanken.dk Jes Roerholt Asmussen, , jeas01@handelsbanken.dk Thomas Haugaard, , thje01@handelsbanken.dk Ansvarsfraskrivelse: Kilderne anvendt i dette materiale anses for pålidelige, men Handelsbanken påtager sig ikke ansvar for, at oplysningerne er nøjagtige og fuldkomne. Analyserne i dette materiale skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, valutaer og/eller finansielle kontrakter. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden forudgående varsel. Handelsbanken påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Enhver form for offentliggørelse eller gengengivelse af Handelsbanken materiale må kun finde sted mod forudgående aftale.