Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd"

Transkript

1 Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd 1

2 Forfattere Dr. Deborah C. Burford 1 Professor Michael Kirby 2 Dr. Joan Austoker 1 1 Cancer Research UK Primary Care Education Research Group Cancerepidemiologisk afdeling Oxford Universitet 2 Gæsteprofessor Fakultetet for sundhed og humaniora Hertfordshire Universitet Oversættelse og bearbejdelse Flemming Bro Professor og Leder af Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus Universitet Michael Borre overlæge, professor Urinvejskirurgisk afdeling Århus Universitetshospital Udgivet af Cancer i Praksis, Region Midtjylland, udgave Pjecen kan rekvireres hos: Cancer i Praksis, Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland Tlf: eller downloades på Layout Grafisk Service 1534a 2

3 Indledning Baggrund Hyppighed og dødelighed Prostatacancers naturhistorie Risikofaktorer for prostatacancer Kliniske karakteristika Symptomer i de nedre urinveje på prostatacancer Diagnostik PSA-testen Digital rektal eksploration (DRE) af prostata Transrektal ultralyd (TRUS) TRUS-styret prostatabiopsi og Gleason-score Billeddiagnostik Fremtiden for påvisning af prostatacancer Behandling Lokaliseret prostatacancer Lokalt fremskredet og metastatisk prostatacancer Sygdomsmonitorering med PSA Befolkningsscreening Konklusioner Kilder til yderligere information Bilag Bilag 1: Komplikationer ved TRUS-biopsi Bilag 2: Komplikationer ved radikal prostatektomi Bilag 3: Komplikationer ved strålebehandling Bilag 4: Komplikationer ved adjuvant hormonbehandling Ordliste Referencer

4 Indledning Denne pjece indeholder baggrundsinformation om diagnosticering og behandling af prostatacancer. Den beskriver problematikker ved anvendelse af PSA-testen. Pjecen er en del af en dialogpakke, som også indeholder et resumekort og et patientinformationsark. Formålet med pjecen er at give praktiserende læger en lettilgængelig information om prostatacancer. Pjecen kan anvendes til støtte i samtalen med mænd om fordele og ulemper ved at få foretaget en test med prostataspecifikt antigen for prostatacancer. Dialogpakken er inspireret af erfaringer, hentet fra England»Prostate Cancer Risk Management Programme an information pack for Primary Care, 4

5 som blev publiceret i 2002 [1]. Informationspakken blev i 2009 revideret og opdateret med de nyeste forskningsresultater [2]. Projektgruppen Cancer i Praksis har fungeret som tovholder på udarbejdelsen af et lignende tilbud til de praktiserende læger i Danmark. I samarbejde med de engelske forfattere, repræsentanter fra praksis og urologer fra urologiske afdelinger er informationspakken oversat og tilpasset danske forhold. Derudover har informationspakken været forelagt Dansk Urologisk Selskab (DUS) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Prostatacancer er den næsthyppigste årsag til cancerrelaterede dødsfald blandt mænd i Danmark og der har været fokus på sygdommen i medierne [3]. PSA-testen er i øjeblikket den bedste tilgængelige test. Den kan medvirke til diagnosticering af lokaliseret prostatacancer, hvor det er muligt at tilbyde en potentielt helbredende behandling. Der er imidlertid en række usikkerhedsfaktorer i forbindelse med PSA-testen, diagnosticering og behandling af prostatacancer. Der findes aktuelt intet belæg for, at fordelene ved et PSA-baseret screeningsprogram vil være større end ulemperne. Et af formålene med dialogpakken er at sikre, at mænd, der er bekymrede over risikoen for prostatacancer, får klar og nuanceret information om fordele og ulemper ved PSA-testen, udredning med biopsier og de forskellige behandlingsmuligheder for prostatacancer. Dette vil gøre mændene i stand til at foretage informerede beslutninger om, hvorvidt de vil have foretaget en PSA-test. En væsentlig andel af mænd har forkert eller utilstrækkelig viden om PSA-testen, som de enten har fået fra medier, vennekredse eller familie. Det kan være en fordel for en mand at kende sit PSA-niveau og få konstateret cancer på et tidligt stadium, men der kan også være ulemper ved at blive testet. Patientens personlige præferencer bør være et vigtigt element i beslutningen. Forskellige faktorer påvirker den enkelte mands beslutning om, hvorvidt han vil have foretaget en PSA-test. Det kan være frygt for cancer eller konsekvenserne ved at få diagnosticeret en sygdom, som sandsynligvis ikke vil blive symptomatisk. En anden faktor kan være, at potentielle komplikationer efter behandling kan have en indvirkning på livskvaliteten. Desuden kan det være væsentligt for mandens beslutning, at der ikke findes videnskabelig evidens for screening med PSA-test [4]. Alle mænd, der efter omhyggelig afvejning af konsekvenserne ønsker at få foretaget en PSAtest, kan tilbydes testen. 5

6 1. Baggrund 1.1 Hyppighed og dødelighed Næst efter lungecancer er prostatacancer den hyppigste årsag til cancerrelaterede dødsfald blandt mænd i Danmark. Incidencen steg betydeligt fra 2004 til 2009, hvor raten toppede med I 2013 er raten faldet til I tabel 2 ses, at mænd døde af sygdommen i 2013 [3]. Tabel 1:Antal nye tilfælde af prostatacancer, incidens pr. år Incidens Uddrag fra Cancerregisteret, Tal og analyse 2013, Statens Serum Institut Faldet i incidensraten kan skyldes en ændret adfærd i almen praksis, hvor hyppigheden af PSA-tests faldt efter 2009 på danske urologers anbefaling. Nyere forskning i Danmark viser en stor variation i almen praksis s brug af PSA med efterfølgende stor variation i yderligere udredning og behandling, men uden at der har kunne påvises en ændring i dødeligheden af prostatacancer. [5] Tabel 2: Dødsfald forårsaget af prostatacancer i absolutte tal, Dødsfald Kilde: esundhed.dk, Dødsårsagsregistret. 6

7 Prostatacancer er en sygdom, der overvejende rammer ældre mænd. Den diagnosticeres sjældent hos mænd under 50 år (figur 1). Den gennemsnitlige alder ved diagnosen er år, og den gennemsnitlige alder ved dødsfald med prostatacancer er år. Figur 1: Nye tilfælde af prostatacancer i Danmark fordelt på alder, Antal personer Antal tilfælde Alder Kilde: Nordcan [6]. Den aldersstandardiserede dødsrate pga. prostatacancer i perioden fremgår af tabel 3. Det ses, at raten er stabil trods udsving og hyppighed af nye tilfælde (figur 2). Tabel 3: Prostatacancer, aldersstandardiserede dødsrater pr indbyggere Dødsrate Uddrag fra Cancerregisteret, Tal og analyse 2013, Statens SerumInstitut 7

8 Figur 2. Udviklingen i prostatacancer for perioden Antal personer Antal År Antal nye tilfælde af prostatacancer Antal dødsfald forårsaget af prostatacancer En 50-årig mands risiko for at udvikle prostatacancer er ca. 42 %, mens risikoen for at dø heraf er under 4 %. Af de dødsfald, der forårsages af prostatacancer, forekommer 93 % i aldersgruppen 65 og ældre. I en alder af 80 år vil ca. 80 % af alle mænd have cancerceller i deres prostata (tabel 4) [7]. 8

9 Tabel 4. Tilstedeværelse af prostatacancer konstateret ved obduktion Alder (år) Andel af mænd med konstateret prostatacancer ved obduktion 8 % 28 % 39 % 53 % 66 % 80 % Antallet af tilfælde med prostatacancer er steget støt gennem det sidste århundrede [3]. Stigningen skyldes til dels, 1) at befolkningen bliver ældre, 2) dels en forbedret registrering i cancerregistre 3) større præcision i diagnosticeringen og 4) nye metoder til påvisning af prostatacancer. Oprindeligt blev prostatacancer typisk diagnosticeret ved transuretral resektion af prostata (TURP) ved behandling for intravesikal obstruktion, herunder obligatorisk histologisk undersøgelse af væv fjernet under TURP. Siden har den diagnostiske udredning været baseret på den udbredte stigning i anvendelsen af PSA-testen og ultralydsvejledte biopsier (TRUS) hos mænd med forhøjede PSA-niveauer. De sidstnævnte tests har medført diagnosticering af flere cancertilfælde, hvoraf nogle ikke ville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid [8]. 1.2 Prostatacancers naturhistorie Der er ikke fuldt kendskab til prostatacancers naturhistorie. Prostatacancer er ikke en enkeltstående sygdom, men snarere et spektrum af sygdomme, der varierer fra langsomt voksende tumorer, som ikke nødvendigvis medfører symptomer eller afkortelse af levetiden, til meget aggressive tumorer (se graduering i afsnit 2.4). Nogle tumorer kan udvikle sig fra lavrisiko til højrisiko. Den største andel af mænd med langsomt voksende tumorer dør med deres cancer snarere end af den. 9

10 1.3 Risikofaktorer for prostatacancer Der er ofte øget ængstelse hos mænd med risikofaktorer, især mænd, hvor der er fortilfælde af prostatacancer i familien. Hvis disse mænd henvender sig til deres praktiserende læge, er det vigtigt, at de modtager den bedst mulige information og støtte for at hjælpe dem med at beslutte, hvorvidt de vil have foretaget en PSA-test. Årsagerne til prostatacancer er ikke kendt med sikkerhed [9]. Den stærkeste risikofaktor er alder (se figur 1), men andre faktorer spiller også en rolle. Fortilfælde i familien Der ses nogle gange adskillige tilfælde af prostatacancer i den samme familie, og ca % af alle tilfælde antages at være arveligt betinget [10]. Det er blevet anslået, at et stærkt prædisponerende gen kan være ansvarligt for 43 % af tilfældene der opstår før 55-års alderen [11]. Der forskes i øjeblikket i at identificere prædisponeringsmarkører for prostatacancer [12]. Der er blevet påvist en sammenhæng mellem prostatacancer og tidligere tilfælde af brystcancer i familien, og denne sammenhæng formodes at skyldes generne BRCA1 og BRCA2 [13, 14]. 10

11 Den relative risiko for prostatacancer stiger, jo flere slægtninge i første led, der er blevet diagnosticeret (tabel 5). Den relative risiko fra far til søn stiger med faktor 2,5, mens den relative risiko mellem brødre stiger med faktor 3,4 i forhold til baggrundsbefolkningen [15]. Tabel 5. Indvirkning af fortilfælde i familien på den relative risiko for prostatacancer Antal diagnosticerede slægtninge i første led Relativ risiko 1 2,5 gange, stigende til 4,3 gange, hvis slægtningen var under 60 år på diagnosticeringstidspunktet 2 3,5 gange Dansk Urologisk Selskab og Dansk Prostata Cancer Gruppe anbefaler screening for prostatacancer med årlig PSA-test og rektaleksploration for mænd med familiær disposition, påbegyndt ved 50-årsalderen, men senest 5-10 år før den tidligste debutalder for prostatacancer i i familien. Kontrollerne bør ophøre når kurativ terapi ikke længere er aktuel på grund af alder [16]. Kost Meget af den forskning, der er udført for at undersøge sammenhængen mellem kost og prostatacancer, er indtil videre resultatløs [17]. Nogle undersøgelser tyder på, at lycopener [18, 19] og muligvis selen [20] kan have en beskyttende virkning, mens dataene for rødt kød er tvetydige [17]. En kost med et højt indhold af protein eller kalcium fra mejeriprodukter kan øge risikoen for at udvikle prostatacancer [21]. Fedme er også blevet forbundet med prostatacancer, idet risikoen for alvorlige tilfælde af sygdommen stiger i takt med BMI-tallet [22]. En nylig gennemgang af 18 undersøgelser viste, at kønshormoner ikke har nogen indvirkning på risikoen for prostatacancer [23]. 11

12 1.4 Kliniske karakteristika Lokaliseret prostatacancer I modsætning til benign prostata hypertrofi (BPH) har prostatacancer en tendens til at udvikles i den perifere del af prostata. Tidlige cancertilfælde forårsager derfor sjældent symptomer men kan hos nogle palperes ved hjælp af digital rektal eksploration (DRE). Ved lokaliseret prostatacancer er cancercellerne indesluttet i kapslen og er normalt asymptomatisk. Lokaliseret cancer varierer fra blot nogle få celler til mere udbredt sygdom, der betragtes som klinisk vigtig. Ved lokaliseret fremskredet prostatacancer har cancertilfælde bredt sig uden for prostatas kapsel og er oftest også asymptomatiske. Metastatisk prostatacancer Metastaser kan være det første tegn på prostatacancer, som hyppigt metastaserer til knoglerne og dermed forårsager smerte. På røntgenbilleder ses disse ofte som en sklerotisk læsion. Lymfeknuderne involveres også hyppigt, hvilket kan medføre lymfødem og obstruktion af de øvre urinveje. Selv om de fleste mænd med metastatisk prostatacancer dør af sygdommen, reagerer den godt på hormonbehandling, der ofte kan holde den under kontrol i flere år. Ca. 30 % af de mænd, der får konstateret metastatisk prostatacancer, overlever i mere end fem år [24]. 1.5 Symptomer i de nedre urinveje på prostatacancer Symptomer i de nedre urinveje (lower urinary tract symptoms (LUTS)) optræder hyppigt hos ældre mænd. Tidlig prostatacancer forårsager i sig selv normalt ikke symptomer. Symptomer på LUTS (hyppighed, trang, igangsætningsbesvær, efterdryp og/eller overaktiv blære) hænger ofte sammen med tilstedeværelsen af benign prostataforstørrelse (BPH) snarere end prostatacancer [25]. Mellem 70 og 80 % af prostatatumorer opstår i yderkanten af kirtlen væk fra urinrøret [26]. På det tidspunkt, hvor prostatacanceren i sig selv forårsager LUTS, kan den således have nået et fremskredet og uhelbredeligt stadium. Når en mand søger rådgivning om LUTS, kan dette afstedkomme undersøgelser, hvor der diagnosticeres en samtidig prostatacancer, medens fravær af LUTS ikke udelukker prostatacancer [27]. 12

13 2. Diagnostik Der findes i dag flere metoder til bestemmelse af tilstedeværelsen og/eller udbredelsen af prostatacancer: PSA-testen Digital rektal eksploration (DRE) Transrektal ultralydsscanning (TRUS) 2.1 PSA-testen PSA-testen bør ikke føjes til listen over undersøgelser uden en omhyggelig redegørelse for, hvorfor testen udføres, og hvilke konsekvenser den har. TRUS-vejledte prostatabiopsier og histologi Multiparametrisk MR-skanning Billeddiagnostik knoglescintigrafi, MR-, CT- og PET CT-scanning PSA er en prostataspecifik og ikke tumorspecifik markør. Prostataspecifikt antigen (PSA) er et glycoprotein, der er ansvarligt for at gøre sæd flydende og lade sædceller svømme frit. Det produceres ved både benigne og maligne processer, der involverer epitelceller i prostata. På grund af en ændring i prostatas opbygning i forbindelse med tilstande som f.eks. prostatitis og BPH samt prostatacancer forekommer der udsivning af PSA og dermed en stigning af PSA-niveauet i blodet. 13

14 Hyppigheden af prostatacancer varierer med op til en faktor fire mellem europæiske lande, idet den er højere i de lande, hvor PSA-test er mere almindelige [28]. Jo flere mænd, der får taget en PSAtest, jo flere mænd vil få påvist prostatacancer. Hvis der findes en klinisk relevant prostatacancer, giver PSA-testen mulighed for at diagnosticere denne på et stadium, hvor behandlingsmulighederne og udsigterne er gode. PSA-testen fører imidlertid ofte til påvisning af klinisk ikke-signifikante cancertilfælde, som ikke vil give gener i mandens levetid. I dag er det ikke muligt i det tidlige stadie at skelne mellem klinisk vigtige og ikke-signifikante tilfælde. PSA-test er i øjeblikket den bedste metode til påvisning af en øget risiko for lokaliseret prostatacancer. Eftersom PSA er et enzym, som også findes hos mænd uden prostatacancer, og PSAværdierne har tendens til at stige med alderen pga. BPH, ligger vanskeligheden ved at anvende denne markør i at definere normalområdet og vide, hvornår henvisning til specialist samt biopsi er hensigtsmæssige. Fordele ved testen PSA-testen kan opdage cancer, før der er opstået symptomer. PSA-testen kan opdage cancer på et tidligt stadium, hvor canceren kan kureres, eller hvor behandling kan forlænge levetiden. 14

15 Begrænsninger ved testen PSA-testen er ikke diagnostisk: Personer med forhøjet PSA-niveau skal til yderligere undersøgelse, eventuelt transrektal ultralydsvejledte (TRUS) prostatabiopsi (se afsnit 3.4) for at bekræfte tilstedeværelsen af prostatacancer. PSA er ikke tumorspecifikt [29]. Derfor kan andre tilstande, såsom benign prostataforstørrelse, prostatitis, residualurin og infektioner i de nedre urinveje også medføre et forhøjet PSA-niveau. Ca. to tredjedele af alle mænd med forhøjet PSA-niveau 1 har IKKE prostatacancer, der kan konstateres ved biopsi, men dette tal kan variere fra hospital til hospital [30, 31]. PSA-testresultatet er muligvis ikke forhøjet og indgyder falsk tryghed. Ca. 20% af alle mænd med prostatacancer har således ikke forhøjet PSA, og 2 % vil have lavt differentierede cancere, selv om det ikke vides, hvor mange af disse, der ville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid [38]. Dette skyldes PSA-testens ringe følsomhed og specificitet [37]. 1 I denne publikation klassificeres et forhøjet PSA-niveau som >4 ng/ml. 15

16 PSA-testen kan medføre påvisning af prostatacancer, som ikke ville være kommet klinisk til udtryk i mandens levetid. Retningslinjer for henvisning PSA-testen skelner ikke mellem 1) aggressive tumorer i et tidligt stadium, som vil udvikle sig hurtigt og 2) tumorer, som ikke er aggresive. Praktiske detaljer omkring testen I forbindelse med en PSA-test, må manden IKKE have en aktiv urinvejsinfektion (PSA-niveauet kan være forhøjet i måneder efter en infektion). Patienten bør deltage i alle beslutninger vedrørende henvisning til en anden behandler, og der skal tages hensyn til konkurrerende sygdomme. Sundhedsstyrelsens aldersrelaterede referenceværdier for henvisning er anført i tabel 6. Tabel 6. Aldersrelaterede referenceværdier for henvisning for totalt PSA-niveau [33] Alder (år) PSA referenceværdi (ng/ml) > > >

17 2.2 Digital rektal eksploration (DRE) af prostata DRE er en nyttig diagnostisk test for mænd med symptomer i de nedre urinveje. DRE anbefales ikke som en screeningstest for asymptomatiske mænd. DRE er en nyttig diagnostisk test for mænd med symptomer i de nedre urinveje eller symptomer, der tyder på metastatisk prostatacancer. Den giver mulighed for at vurdere prostata mhp. tegn på prostatacancer (hård kirtel, nogle gange med tydelige småknuder) eller benign forstørrelse (glat, fast, forstørret kirtel). En mand, hvor DRE rejser mistanke om prostatacancer, skal tilbydes yderligere udredning samt PSA test. Prostatacancer kan medføre ændringer, der kan registreres vha. DRE, men disse ændringer er ikke specifikke, og en væsentlig andel af prostatacancer i det tidlige stadie opdages ikke ved hjælp af DRE [34]. En kirtel, der føles normal, er ikke ensbetydende med, at der ikke er en tumor. 2.3 Transrektal ultralyd (TRUS) TRUS kan anvendes til at undersøge prostata og bestemme dens størrelse nøjagtigt. Undersøgelsens primære værdi ligger dog i at muliggøre nøjagtig nåleplacering i prostata under systematisk udtagelse af prostatabiopsier. Undersøgelsen er ikke tilstrækkeligt pålidelig til at udelukke prostatacancer. 2.4 TRUS-vejledte prostatabiopsi og Gleason-score Ca. to tredjedele af de mænd, der får foretaget TRUS-biopsier på grund af et forhøjet PSA-niveau, viser sig ikke at have cancer. Det er uklart, hvad der er den bedste håndtering af mænd med et konstant højt PSA-niveau, men med negative biopsier. Disse mænd kan imødese lange perioder med opfølgning og kan derfor opleve betydelig ængstelse. Under en TRUS-biopsi tages der ultralydsvejledt nåleprøver af prostatavæv gennem rektum [35]. Hvis der påvises en tumor, vil en histologisk undersøgelse afsløre, hvor differentieret tumoren 17

18 er. Tumordifferentiering klassificeres ved hjælp af en Gleason score, baseret på det hyppigste og værste forekommende tumorvækstmønster. Hvert vækstmønster tildeles en karakter (1 til 5), og disse karakterer kombineres for at udregne Gleason scoren (2 til 10). Jo lavere score, jo højere differentieret og jo mindre aggressiv er tumoren. Som med andre indgreb kan biopsitagningen forårsage voldsom ængstelse. De fleste mænd beskriver biopsitagningen som en pinlig, ubehagelig oplevelse, og nogle beskriver den som smertefuld [35]. Fordele ved biopsi Biopsier kan finde cancer, før der er udviklet symptomer. Biopsier kan identificere kræftvæv og bestemme tumorens aggressivitetsgrad. Et negativt biopsiresultat kan afhjælpe ængstelse vedrørende prostatacancer, selv om det kan være nødvendigt med endnu et sæt biopsier. Biopsiindgrebets diagnosticeringsmulighed øges i takt med antallet heraf. Begrænsninger ved biopsi Komplikationer efter biopsier omfatter blødning og infektion, der imidlertid er sjælne på grund af anvendelsen af antibiotika i tilknytning til undersøgelsen (se yderligere detaljer i bilag 1). Op til 20 % af tumorer bliver ikke opdaget ved en biopsi (falsk negative resultater) [36]. Andelen, der ikke opdages ved en biopsi, falder i takt med antallet af nåleprøver. Diagnosticering af prostatacancer, der ikke skønnes klinisk signifikant, kan have en voldsom indvirkning på patienten. Patienten kan opleve et øget mentalt pres ved at gå med en ubehandlet sygdom. [37]. Håndtering af mænd med negative biopsier, men et konstant forhøjet PSA-niveau er meget vanskelig. Der anbefales MR-skanning (mmri) til denne patientgruppe. 18

19 2.5 Billeddiagnostik Billeddiagnostisk (knoglescintigrafi, MR- og CTscanning) kan anvendes til at fastslå udbredelsen af cancer og til at vurdere, hvorvidt den har spredt sig. Ingen form for scanning er tilstrækkeligt pålidelig til at udelukke prostatacancer eller til at screene asymptomatiske mænd. 2.6 Fremtiden for påvisning af prostatacancer PSA-testen er i øjeblikket den bedste test for prostatacancer, men der er uafklarede spørgsmål omkring dens nøjagtighed. Det er blevet debatteret, hvordan den kan forbedres, så den mere sikkert kan opdage prostatacancer, og så den bedre kan skelne mellem klinisk ikke-signifikante og aggressive cancere. Der pågår undersøgelser med henblik på at analysere forskellige aspekter af PSA-niveauer. Det omfatter andele af frit og kompleks PSA, PSAdensitet, PSA-velocity og PSA-fordoblingstid [54]. Andelen af frit PSA er højere ved benigne tilstande, og andelen af kompleks PSA er højere ved maligne tilstande. Derfor vil en lav fri/kompleks PSA-værdi kunne indikere prostatacancer. Høje PSA-niveauer fra et lille prostatavolumen (prostatadensitet PSA-niveau divideret med det TRUS-estimerede prostatavolumen) kan øge mistanken om prostatacancer. PSA-niveauerne har tendens til at stige i takt med, at prostatacanceren skrider frem. Derfor kan beregning af stigningshastigheden for PSA og den tid, det tager et PSA-niveau at fordobles, være nyttige diagnostiske værktøjer, selv om den bedste metode til beregning, det optimale antal tidsmålinger og det optimale tidsinterval mellem målingerne ikke kendes i øjeblikket [38]. PSA-niveauer anvendes til at overvåge sygdomsaktiviteten hos mænd med konstateret prostatacancer, hvor de giver en indikation på behandlingsresponsen. Niveauerne kan også give en tidlig indikation af en cancers progression, enten efter behandling eller som del af en aktiv overvågning. 19

20 3. Behandling Behandling af lokaliseret prostatacancer er et centralt element i debatten om screening. Mænd, der overvejer en PSA-test, skal forstå, at: tidlig konstatering og behandling af prostatacancer kan være fordelagtigt i øjeblikket er der stor usikkerhed om, hvordan mænd, der har størst risiko for at få en aggressiv form for prostatacancer identificeres, og som med størst sandsynlighed kan drage fordel af yderligere undersøgelser og behandling i øjeblikket findes der ikke evidens for, hvilken behandlingsmulighed der er bedst egnet til hvilke mænd, og aktive behandlinger har markante bivirkninger. 3.1 Lokaliseret prostatacancer Der findes ikke aktuelt data fra randomiserede kontrollerede forsøg, der giver en klar indikation af den optimale behandling af lokaliseret prostatacancer Der findes en række forskellige behandlingsmuligheder: aktiv overvågning radikal prostatektomi (åben operation eller robotkirurgi) strålebehandling (ekstern strålebehandling eller brachyterapi) adjuvant endokrin behandling observation 20

21 Der pågår en debat om, hvordan patienter til de forskellige behandlingsmuligheder bedst identificeres. Sammenligninger af effektiviteten af behandlingsmulighederne er vanskelige pga. forskelle mellem de enkelte tilfælde, aggressivitetsgraden og behandlingsteknikkerne. Generelt er der større sandsynlighed for, at kirurgi forårsager vandladningsproblemer og seksuel dysfunktion, mens der er større sandsynlighed for, at strålebehandling forårsager skader på tarm og rektum [39]. Mænd med lokaliseret prostatacancer med lav risiko (defineret via Gleason-score, PSA-niveau og T-stadium), som betragtes som egnede til radikal behandling, bør også tilbydes aktiv overvågning efter passende rådgivning. Radikal prostatektomi (åben operation eller robotkirurgi) Formålet med radikal prostatektomi er at fjerne hele prostatakirtlen med potentielt helbredende sigte. Imidlertid opnås der ikke altid fuld fjernelse af tumoren, og ca. 20 % af disse mænd oplever senere biokemisk eller klinisk recidiv af sygdommen [40]. Recidiv er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med død som følge af prostatacancer. Komplikationer i forbindelse med kirurgi omfatter typisk seksuel dysfunktion og inkontinens (se yderligere detaljer i bilag 2). Denne behandling tilbydes sjældent til mænd over 70 år [41]. Medicinsk behandling kan afhjælpe symptomer hos ca. halvdelen af patienter med seksuel dysfunktion. Aktiv overvågning Under aktiv overvågning foretages der regelmæssig opfølgning af patienten. Aktiv overvågning tilbydes til yngre, raske mænd, som ønsker at undgå unødvendig behandling af klinisk ikke-signifikante cancere. Ulempen er, at sygdommen kan spredes lokalt, og at der kan udvikles en fremskreden sygdom. Mænd under aktiv overvågning overvåges vha. en række PSA-test og fornyede prostatabiopsier samt flere steder i landet mmri. Radikal behandling med henblik på helbredelse tilbydes, hvis der er tegn på progression af canceren. Strålebehandling (ekstern strålebehandling og brachyterapi) Strålebehandling har til formål at helbrede sygdommen. Yderligere detaljer om komplikationshyppighed for ekstern strålebehandling (EBRT) og brachyterapi findes i bilag 3. Ekstern strålebehandling involverer en ekstern strålekilde, der rettes mod tumoren. Kortvarige bivirkninger fra strålingen kommer hovedsageligt til udtryk som tarm- og blæreproblemer. Længerevarende komplikationer omfatter seksuel dysfunktion og vandladningsproblemer. Denne behandling 21

22 anbefales normalt ikke til mænd med mindre end ti års forventet levetid. Lavrisikopatienter med prostatavolumen < 50 ml og uden LUTS kan tilbydes brachyterapi. Brachyterapi involverer permanent implantation af små radioaktive korn i prostata, som afgiver en høj stråledosis i kirtlen. Mulige bivirkninger omfatter urinvejssymptomer og seksuel dysfunktion. I Aarhus kan udvalgte højrisiko patienter tilbydes højdosis brachyterapi i kombination med ekstern stråleterapi. Endokrinbehandling Hormonbehandling bliver stadig hyppigere anvendt adjuverende i forbindelse med strålebehandling [43]. Hormonbehandlinger (LHRH-analoger eller antiandrogener) forsøger at undertrykke cancerens vækst ved at reducere androgenniveauet i blodet. Behandlingerne udgør endvidere fundamentet i styringen af metastatisk sygdom. Bivirkningerne omfatter seksuel dysfunktion, tab af libido, brystdannelse, hedeture og osteoporose (se yderligere detaljer i bilag 4). Mænd under observation, som udvikler symptomer på fremadskridende sygdom, tilbydes som regel hormonbehandling. Observation (watchful waiting) Under observation foretages der regelmæssig opfølgning af patienten. Metoden er non-invasiv og medfører ingen ubehagelige bivirkninger. Observation tilbydes til mænd, som på grund af deres alder eller comorbiditet, eller fordi de har langsomt voksende tumorer, sandsynligvis vil dø af andre årsager og ikke vil blive udsat for væsentlig morbiditet fra deres prostatacancer. Disse mænd vil kunne tilbydes endokrinbebehandling, hvis symptomer på prostatacancer udvikler sig. En sådan behandling vil ikke være helbredende, men vil have til formål at standse cancervæksten tilstrækkeligt til at forhindre, at den pågældende patient får symptomer af canceren. 22

23 3.2 Lokalt fremskredet og metastatisk prostatacancer 3.3 Sygdomsmonitorering med PSA Patienter med klinisk fremskredet cancer kan ikke tilbydes potentiel helbredende behandling. Sygdommens progressionshastighed varierer meget. Patienter med fremskreden sygdom modtager hovedsagelig hormon- og pallierende behandling. Kemoterapi har vist sig levetidsforlængende ved bl.a. kombination med kastrationsbehandling i den kastrationsfølsomme sygdomsfase. PSA-niveauer anvendes til at overvåge sygdomsaktiviteten hos mænd med konstateret prostatacancer, hvor de giver en indikation på disses behandlingsrespons. Niveauerne kan også give en tidlig indikation af en cancers progression, enten efter behandling eller som del af en aktiv overvågning. I de senere år er der også kommet en række nye medicinske behandlinger til patienter der bliver kastrationsresistente. Nogle mænd lever i mange år med få symptomer, mens andre oplever en hurtig udvikling af canceren. 23

24 4. Befolkningsscreening Et stort europæisk screeningsstudie [44] har påvist en reduktion af prostatacancer betinget død, men på baggrund af en betydelig overbehandling. Figur 3 viser, at for hver enkelt patient som reddes fra død af prostatacancer, ved opfølgning over en periode på 13 år, skal 27 patienter behandles. For at identificere de 27 patienter til behandling skal næsten 800 mænd undergå tilbagevendende screening. Figur 3. Screening og mortalitet af prostatacancer Antal screenede (781 mænd) Antal behandlede for prostatacancer (27 mænd) Antal reddet liv fra at dø af prostatacancer (én mand) Kilde: Schröeder et al. Screening and prostate-cancer mortality in a randomized european study. N Engl J Med 2009;360: Prof Fritz H Schröder, MD - for the ERSPC Investigators. Screening and prostate cancer mortality: results of the European Randomised Study of Screening for Prostate Cancer (ERSPC) at 13 years of follow-up. The Lancet, Volume 384, 6 December

25 For prostatacancer kendes fordelene ved et befolkningsscreeningsprogram således endnu ikke. Det skyldes vores ringe forståelse af naturhistorien for de forskellige typer prostatacancer og mangel på den optimale behandling [45]. En nylig undersøgelse i USA konkluderede, at der ikke er tilstrækkeligt belæg for at anbefale rutinemæssig befolkningsscreening med PSA eller DRE [46]. Der er væsentlige mangler i viden om PSA-testen, prostatacancer og behandlingsmulighederne. De potentielle skadevirkninger ved prostatascreening er særligt påfaldende. Selv om nogle tidlige cancertilfælde ville blive opdaget og nogle liv reddet, ville indførelse af et PSA-baseret screeningsprogram på nuværende tidspunkt medføre, at mange mænd med klinisk ikke-signifikante sygdom unødigt ville opleve behandlingsbivirkninger, herunder seksuel dysfunktion, inkontinens og i værste fald død. Af disse årsager anbefaler Dansk Urologisk Selskab og Dansk Prostata Cancer Gruppe, at der ikke indføres et screeningsprogram for prostatacancer i Danmark på nuværende tidspunkt. I stedet bør mænd, der ønsker at få foretaget en PSA-test, gives et informeret valg. 25

26 5. Konklusioner Prostatacancer er et alvorligt helbredsproblem, som hovedsagelig rammer ældre mænd. Der er en række problemer omkring tidlig diagnosticering og behandlingsmulighederne for sygdommen, og der findes ikke et befolkningsscreeningsprogram. På grund af de usikkerhedsfaktorer, der omgiver PSA-testen og behandlingerne for prostatacancer, er det vigtigt, at mænd, der ønsker at foretaget en test, modtager nuanceret information, som kan hjælpe dem med at træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de vil testes. 26

27 6. Kilder til yderligere information Organisation Kræftens bekæmpelse Prostatacancer Patientforeningen PROPA Dansk Urologisk Selskab Dansk Prostata Cancer Gruppe (DAPROCA) Sundhedsstyrelsen (nationale kliniske retningslinier) Engelsk link information til støtte for besluting om at få foretaget en PSA test Cancer i Praksis Web-adresse

28 7. Bilag Bilag 1 Komplikationer ved TRUS-vejledte biopsier To store undersøgelser omfattende og prostatabiopsier har vist, at mindre komplikationer var relativt almindelige [47, 48]: hæmatospermi 36,3-50,4 % hæmaturi 14,5-22,6 % rektal blødning, som aftog uden intervention 1,3-2,3 % mens større komplikationer var relativt sjældne: prostatitis 0,9 % feber 0,8-3,5 % epididymitis 0,07-0,7 % rektalblødning længere end to dage 0,6 % urinretention 0,2-0,4 % Sepsis 2% [49] Der var behov for genindlæggelse på hospital som følge af prostatabiopsi i 0,4 % af tilfældene [48]. I en nylig britisk analyse af 750 mænd (i ProtecTundersøgelsen), som fik foretaget TRUS-vejledte biopsier, omfattede de rapporterede bivirkninger [50]: hæmatospermi 83,6 % hæmaturi 64,9 % og rektal blødning 33,1 %. 28 Bilag 2 Komplikationer ved radikal prostatektomi To store undersøgelser af og mænd, der fik foretaget radikal prostatektomi, viste, at den kirurgiske dødelighedsrisiko inden for 30 dage er mindre end 0,5 %, men at risikoen stiger i takt med alderen [51, 52]. Adskillige faktorer har vist sig at have en indflydelse på den postoperative seksuelle funktion (f.eks. alder, klinisk og patologisk stadium samt kirurgisk teknik). Erektil dysfunktion blev rapporteret af op til 82 % af mændene efter to år og af 79 % af mændene fem år efter operation [53] og orgasmeassocieret urininkontinens hos 38 % ni måneder efter kirurgi [54]. Inkontinens er et væsentligt problem for nogle patienter efter radikal prostatektomi. Det er vanskeligt at kvantificere, og der er store variationer i definitionerne på og vurderingen af inkontinens fra undersøgelse til undersøgelse. Det er blevet rapporteret, at 15 % af mændene er inkontinente fem år efter kirurgi [53]. 19 % af mændene rapporterer om pludselig afføringstrang, og 10 % af mændene rapporterer om smertefulde hæmorider fem år efter kirurgi [53].

29 Bilag 3 Komplikationer ved strålebehandling Ekstern strålebehandling 4 % af mændene rapporterer om urininkontinens, 29 % rapporterer om pludselig afføringstrang, 20 % rapporterer om smertefulde hæmorider fem år efter behandling [53]. Niveauet for erektil dysfunktion falder fra 63 % to år efter behandling til 50 % fem år efter behandling [53]. Ca. 33 % af mændene oplever moderate episoder med rektal blødning tre år efter behandling [55]. Bilag 4 Komplikationer ved adjuvant hormonbehandling Rapporter om erektil dysfunktion varierer fra 50 til 100 % [58]. 54 % af mændene rapporterer om tab af libido efter et år [59]. Op til 80 % af mændene rapporterer, at de oplever hedeture [60]. Rapporter om gynækomasti (brystdannelse) varierer fra 13 til 70 %, afhængigt af det anvendte behandlingspræparat [58]. 23 % af patienterne udviklede osteoporose inden for 5,5 år [61]. Denne reduktion i knoglemineraltæthed er blevet knyttet til en stigning på 7 % i risikoen for knoglefrakturer [62]. 29

30 Ordliste BPH DRE EBRT LUTS PSA TRUS TURP mmri Benign prostata hypertrofi Digital rektal eksploration External beam radiotherapy Lower urinary tract symptoms Prostataspecifikt antigen Transurektal ultralydscanning Transurektal resektion af prostata Multiparametrisk MR-skanning af prostata 30

31 8. Referencer (1) NHS Executive. The NHS Prostate Cancer Programme Sep. (2) Burford DC, Kirby M, Austoker J. Prostate Cancer Risk Management Programme: an information pack for primary care. Sheffield: NHS Cancer Screening Programmes; (3) esundhed.dk. Dødsårsagsregisteret. (8) Chamberlain J, Melia J, Moss S, Brown J. The diagnosis, management, treatment and costs of prostate cancer in England and Wales. Health Technol Assess 1997;1(3):i-53. (9) Giovannucci E, Liu Y, Platz EA, Stampfer MJ, Willett WC. Risk factors for prostate cancer incidence and progression in the health professionals follow-up study. Int J Cancer 2007 Oct 1;121(7): (4) Woolf SH. Screening for prostate cancer with prostate-specific antigen. An examination of the evidence. N Engl J Med 1995 Nov 23;333(21): (5) Hjertholm P1,Fenger-Grøn M, Vestergaard M, Christensen MB, Borre M, Møller H, Vedsted P. Variation in general practice prostate-specific antigen testing and prostate cancer outcomes: an ecological study. (6) Nordcan. Kræftstatistisk: nøgletal og figurer. Association of the Nordic Cancer Registries [Internet] 2015 [cited 2015]. Available from: URL: www-dep.iarc.fr/nordcan/english/table4n.asp?r egistry=208&sort=0&sex=1&type=0&stat=1&perio d=2012&submit=execute (10) Elo JP, Visakorpi T. Molecular genetics of prostate cancer. Ann Med 2001 Mar;33(2): (11) Carter BS, Beaty TH, Steinberg GD, Childs B, Walsh PC. Mendelian inheritance of familial prostate cancer. Proc Natl Acad Sci U S A 1992 Apr 15;89(8): (12) Risk loci, biological candidates and biomarkers. Nat Genet 2008 Mar;40(3):257. (13) Thompson D, Easton DF. Cancer Incidence in BRCA1 mutation carriers. J Natl Cancer Inst 2002 Sep 18;94(18): (7) Sakr WA, Grignon DJ, Haas GP, Heilbrun LK, Pontes JE, Crissman JD. Age and racial distribution of prostatic intraepithelial neoplasia. Eur Urol 1996;30(2):

32 (14) Edwards SM, Kote-Jarai Z, Meitz J, Hamoudi R, Hope Q, Osin P, Jackson R, Southgate C, Singh R, Falconer A, Dearnaley DP, rdern-jones A, Murkin A, Dowe A, Kelly J, Williams S, Oram R, Stevens M, Teare DM, Ponder BA, Gayther SA, Easton DF, Eeles RA. Two percent of men with early-onset prostate cancer harbor germline mutations in the BRCA2 gene. Am J Hum Genet 2003 Jan;72(1):1-12. (15) Johns LE, Houlston RS. A systematic review and meta-analysis of familial prostate cancer risk. BJU Int 2003 Jun;91(9): (16) Mommsen S, Brasso K, Graversen P, Iversen P, Jakobsen H, Ottesen P, Høyer M. Prostatabetænkning Danske Urologisk Selskab (Danmark); Ref Type: Report. Danish. (17) Cancer Research UK. Prostate CancerStats (18) Etminan M, Takkouche B, Caamano-Isorna F. The role of tomato products and lycopene in the prevention of prostate cancer: a meta-analysis of observational studies. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2004 Mar;13(3): (19) Key TJ, Appleby PN, Allen NE, Travis RC, Roddam AW, Jenab M, Egevad L, Tjonneland A, Johnsen NF, Overvad K, Linseisen J, Rohrmann S, Boeing H, Pischon T, Psaltopoulou T, Trichopoulou A, Trichopoulos D, Palli D, Vineis P, Tumino R, Berrino F, Kiemeney L, Bueno-de-Mesquita HB, Quiros JR, Gonzalez CA, Martinez C, Larranaga N, Chirlaque MD, Ardanaz E, Stattin P, Hallmans G, Khaw KT, Bingham S, Slimani N, Ferrari P, Rinaldi S, Riboli E. Plasma carotenoids, retinol, and tocopherols and the risk of prostate cancer in the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition study. Am J Clin Nutr 2007 Sep;86(3): (20) van den Brandt PA, Zeegers MP, Bode P, Goldbohm RA. Toenail selenium levels and the subsequent risk of prostate cancer: a prospective cohort study. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2003 Sep;12(9): (21) Allen NE, Key TJ, Appleby PN, Travis RC, Roddam AW, Tjonneland A, Johnsen NF, Overvad K, Linseisen J, Rohrmann S, Boeing H, Pischon T, Bueno-de-Mesquita HB, Kiemeney L, Tagliabue G, Palli D, Vineis P, Tumino R, Trichopoulou A, Kassapa C, Trichopoulos D, Ardanaz E, Larranaga N, Tormo MJ, Gonzalez CA, Quiros JR, Sanchez MJ, Bingham S, Khaw KT, Manjer J, Berglund G, Stattin P, Hallmans G, Slimani N, Ferrari P, Rinaldi S, Riboli E. Animal foods, protein, calcium and prostate cancer risk: the European Prospective Investigation into Cancer and Nutrition. Br J Cancer 2008 May 6;98(9): (22) Rohrmann S, Roberts WW, Walsh PC, Platz EA. Family history of prostate cancer and obesity in relation to high-grade disease and extraprostatic extension in young men with prostate cancer. Prostate 2003 May 1;55(2): (23) Roddam AW, Allen NE, Appleby P, Key TJ. Endogenous sex hormones and prostate cancer: a collaborative analysis of 18 prospective studies. J Natl Cancer Inst 2008 Feb 6;100(3):

33 (24) CancerHelp. Statistics and outlook for prostate cancer. Cancer Research UK 2008Available from: URL: asp?page=3505 (25) Collin SM, Metcalfe C, Donovan J, Lane JA, Davis M, Neal D, et al. Associations of lower urinary tract symptoms with prostatespecific antigen levels, and screen-detected localized and advanced prostate cancer: a case control study nested within the UK population-based ProtecT (Prostate testing for cancer and Treatment) study. BJU Int 2008; 102: (31) Thompson IM, Ankerst DP, Chi C, Lucia MS, Goodman PJ, Crowley JJ, Parnes HL, Coltman CA, Jr. Operating characteristics of prostate-specific antigen in men with an initial PSA level of 3.0 ng/ ml or lower. JAMA 2005 Jul 6;294(1): (32) Thompson IM, Pauler DK, Goodman PJ, Tangen CM, Lucia MS, Parnes HL, Minasian LM, Ford LG, Lippman SM, Crawford ED, Crowley JJ, Coltman CA, Jr. Prevalence of prostate cancer among men with a prostate-specific antigen level < or =4.0 ng per milliliter. N Engl J Med 2004 May 27;350(22): (26) McNeal JE. Origin and development of carcinoma in the prostate. Cancer 1969 Jan;23(1): (27) Rohr LR. Incidental adenocarcinoma in transurethral resections of the prostate. Partial versus complete microscopic examination. Am J Surg Pathol 1987 Jan;11(1):53-8. (28) Autier P, Boniol M, Hery C, Masuyer E, Ferlay J. Cancer survival statistics should be viewed with caution. Lancet Oncol 2007 Dec;8(12): (29) Hamdy FC. Prognostic and predictive factors in prostate cancer. Cancer Treat Rev 2001 Jun;27(3): (30) Selley S, Donovan J, Faulkner A, Coast J, Gillatt D. Diagnosis, management and screening of early localised prostate cancer. Health Technol Assess 1997;1(2):i, 1-i,96. (33) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for kræft i prostata, penis og testikel. 2008,:15. (34) Brawer MK, Chetner MP, Beatie J, Buchner DM, Vessella RL, Lange PH. Screening for prostatic carcinoma with prostate specific antigen. J Urol 1992 Mar;147(3 Pt 2): (35) Prostate Cancer Risk Management Programme. Undertaking a Transrectal Ultrasound Guided Biopsy of the Prostate. Sheffield: NHS Cancer Screening Programmes; 2006 Dec. (36) Rabbani F, Stroumbakis N, Kava BR, Cookson MS, Fair WR. Incidence and clinical significance of false-negative sextant prostate biopsies. J Urol 1998 Apr;159(4): (37) Parker C. A more selective approach to prostate biopsy could be a safe and effective form of prostate cancer prevention. BJU Int 2007 Sep;100(3):

34 (38) Van den Bergh RC, Roemeling S, Roobol MJ, Wolters T, Schroder FH, Bangma CH. Prostate-specific antigen kinetics in clinical decision-making during active surveillance for early prostate cancer a review. Eur Urol 2008; 54: (39) Wilt TJ, Thompson IM. Clinically localised prostate cancer. BMJ 2006 Nov 25;333(7578): (40) The Royal College of Radiologists Clinical Oncology Information Network. British Association of Urological Surgeons. Guidelines on the management of prostate cancer. Clin Oncol (R Coll Radiol ) 1999;11(2):S53-S88. Määttänen, PhD, Prof Hans Lilja, PhD MD, Prof Louis J Denis, MD, Prof Franz Recker, MD, Alvaro Paez, MD, Prof Chris H Bangma, MD, Sigrid Carlsson, MD, Donella Puliti, MSc, Arnauld Villers, MD, Xavier Rebillard, MD, Prof Matti Hakama, PhD, Prof Ulf-Hakan Stenman, PhD, Paula Kujala, MD, Kimmo Taari, MD, Gunnar Aus, MD, Prof Andreas Huber, MD, Prof Theo H van der Kwast, PhD MD, ProfRon H N van Schaik, PhD, Prof Harry J de Koning, MD, Prof Sue M Moss, PhD, Prof Anssi Auvinen, MD, for the ERSPC Investigators. Screening and prostate cancer mortality: results of the European Randomised Study of Screening for Prostate Cancer (ER- SPC) at 13 years of follow-up. The Lancet, Volume 384, No. 9959, p , 6 December 2014 (41) National Institute for Health and Clinical Excellence. Prostate cancer: diagnosis and treatment Feb. (42) Michael Borre. Medicinsk behandling ved komplikationer efter operativ behandling for prostatacancer. Urinvejskirurgisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby May 12. Ref Type: Unpublished work (43) Anderson J. Surgery for early prostate cancer. In: Kirk D, editor. International Handbook of Prostate Cancer. Euromed Communications Ltd; p (44) Prof Fritz H Schröder, MD, Prof Jonas Hugosson, PhD, Monique J Roobol, PhD, Prof Teuvo L J Tammela, MD, Marco Zappa, MD, Vera Nelen, MD, Maciej Kwiatkowski, MD, Marcos Lujan, MD, Liisa (45) Bryant RJ, Hamdy FC. Screening for prostate cancer: an update. Eur Urol 2008 Jan;53(1): (46) Lim LS, Sherin K. Screening for prostate cancer in U.S. men ACPM position statement on preventive practice. Am J Prev Med 2008 Feb;34(2): (47) Berger AP, Gozzi C, Steiner H, Frauscher F, Varkarakis J, Rogatsch H, Bartsch G, Horninger W. Complication rate of transrectal ultrasound guided prostate biopsy: a comparison among 3 protocols with 6, 10 and 15 cores. J Urol 2004 Apr;171(4): (48) Raaijmakers R, Kirkels WJ, Roobol MJ, Wildhagen MF, Schrder FH. Complication rates and risk factors of 5802 transrectal ultrasound-guided sextant biopsies of the prostate within a population-based screening program. Urology 2002 Nov;60(5):

35 (49) Markus Aly, Robert Dyrdak, Tobias Nordström, Shah Jalal, Caroline E. Weibull, Christian G. Giske and Henrik Grönberg. Rapid Increase in Multidrug- Resistant Enteric Bacilli Blood Stream Infection After Prostate Biopsy A 10-Year Population-Based Cohort Study. The Prostate 2015; 75: (50) Rosario DJ, Lane JA, Metcalfe C, Goodwin L, Doble A, Avery KN, Blazeby JM, Donovan J, Neal D, Hamdy F. The Prostate Biopsy Effects (ProBE) study - interim analysis Nov PCRMP commissioned Audit. In press (51) Russo A, Autelitano M, Bisanti L. Re: 30-day mortality and major complications after radical prostatectomy: influence of age and comorbidity. J Natl Cancer Inst 2006 Mar 15;98(6): (52) Alibhai SM, Leach M, Tomlinson G, Krahn MD, Fleshner N, Naglie G. Rethinking 30-day mortality risk after radical prostatectomy. Urology 2006 Nov;68(5): LJ, Lebesque JV, Levendag P. Impact of volume and location of irradiated rectum wall on rectal blood loss after radiotherapy of prostate cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2004 Mar 15;58(4): (56) Locke J, Ellis W, Wallner K, Cavanagh W, Blasko J. Risk factors for acute urinary retention requiring temporary intermittent catheterization after prostate brachytherapy: a prospective study. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002 Mar 1;52(3): (57) Robinson JW, Moritz S, Fung T. Meta-analysis of rates of erectile function after treatment of localized prostate carcinoma. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002 Nov 15;54(4): (58) Kumar RJ, Barqawi A, Crawford ED. Adverse events associated with hormonal therapy for prostate cancer. Rev Urol 2005;7 Suppl 5:S37-S43. (59) Katz A. What happened? Sexual consequences of prostate cancer and its treatment. Can Fam Physician 2005 Jul;51: (53) Potosky AL, Davis WW, Hoffman RM, Stanford JL, Stephenson RA, Penson DF, Harlan LC. Five-year outcomes after prostatectomy or radiotherapy for prostate cancer: the prostate cancer outcomes study. J Natl Cancer Inst 2004 Sep 15;96(18): (54) Guay A, Seftel AD. Sexual foreplay incontinence in men with erectile dysfunction after radical prostatectomy: a clinical observation. Int J Impot Res 2008 Mar;20(2): (55) Koper PC, Heemsbergen WD, Hoogeman MS, Jansen PP, Hart GA, Wijnmaalen AJ, van OM, Boersma (60) Higano CS. Side effects of androgen deprivation therapy: monitoring and minimizing toxicity. Urology 2003 Feb;61(2 Suppl 1):32-8. (61) Malcolm JB, Derweesh IH, Kincade MC, DiBlasio CJ, Lamar KD, Wake RW, Patterson AL. Osteoporosis and fractures after androgen deprivation initiation for prostate cancer. Can J Urol 2007 Jun;14(3): (62) Shahinian VB, Kuo YF, Freeman JL, Goodwin JS. Risk of fracture after androgen deprivation for prostate cancer. N Engl J Med 2005 Jan 13;352(2):

36 36 Grafisk Service 1534a

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd 1 Forfattere Dr. Deborah C. Burford 1 Professor Michael Kirby 2 Dr. Joan Austoker 1 1 Cancer Research UK Primary Care

Læs mere

Y ~ + regionmidtjylland ",_. Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd

Y ~ + regionmidtjylland ,_. Prostatacancer. Information til praktiserende læger. PSA-test af asymptomatiske mænd ",_ Y ~ + i m~ regionmidtjylland Prostatacancer Information til praktiserende læger PSA-test af asymptomatiske mænd Forfattere Dr. Deborah C. Burfordl Professor Michael Kirbyz Dr. Joan Austokerl ~ Cancer

Læs mere

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?

Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? 9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance

ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Active surveillance ACTIVE SURVEILLANCE Overbehandling Radikal behandling kan kurere tidlig prostatacancer men number needed to treat er højt. Til dato findes 2 randomiserede studier, der sammenligner observation med radikal

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.

Hvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen. Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at

Læs mere

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning

Det er afgørende, at patienternes individuelle behov søges imødekommet efter faglig vurdering og beslutning DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 7. OPFØLGNING Forfattere: MB & MM Revideret: oktober 2015 Næste revision: oktober 2016 REKOMMANDATIONER, Opfølgning individuel

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Ekstern strålebehandling

Ekstern strålebehandling Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest

Læs mere

Revideret: November 2014

Revideret: November 2014 DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 8A. ACTIVE SURVEILLANCE Forfattere: Frederik B. Thomsen og Klaus Brasso Revideret: November 2014 Næste revision: November

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft

Brachyterapi som behandling ved lokaliseret prostatakræft Af overlæge Nis Nørgaard, Urologisk afdeling, Herlev Hospital. Brachyterapi kaldes også for indre strålebehandling og tilbydes kun til patienter, hvor kræften er lokaliseret til selve prostata og altså

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,

Læs mere

Møde med Almen Praksis. Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn

Møde med Almen Praksis. Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn Møde med Almen Praksis Ulla Geertsen, Lars Lund, Henrik Jahn 14.09.2015 Nyheder i urologien 1. Revideret pakkeforløb for kræft i blære - nyre - nyrebækken og urinleder 2. Nye regler for hæmaturiudredning

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden?

Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? Screening af C. Prostata ved brug af PSA og DRE i almen praksis i forbindelse med et generelt screeningsprogram nedbringer det dødeligheden? af Thomas Olsen og Kenny Birk Bøtcher Forskningshold 4 Forskningstræningsopgave

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende

Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Prostatakræft og nuklearmedicinsk udredning. Mike A. Mortensen Læge, PhD-studerende Agenda 1. PROSTAGE Baggrund Udførelse Resultater 2. Fremtiden Hvad er PSMA Hvorfor PSMA PET/MRI best of both worlds?

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger

Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Radikal prostatektomi & nye endokrine behandlinger Urologisk Forum 25/10/2012 Rigshospitalet - en del af Københavns Universitetshospital PCa kontinuum PIN Lokal avanceret N+ CRPC Lokaliseret Biokemisk

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere.

Proceduren kræver et tæt samarbejde mellem urologer, onkologer og radiofysikere. BRACHYTERAPI (INTERN STRÅLEBEHANDLING) Høj- og lavdosishastighed brachyterapi Transperineal UL-vejledt brachyterapi (BT) anvendes internationalt i stigende omfang, og i USA udføres der mellem 30.000 og

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Diagnostik og behandling af prostatakræft

Diagnostik og behandling af prostatakræft Diagnostik og behandling af prostatakræft Af Peter Iversen, professor, overlæge og Martin Andreas Røder, reservelægeurologisk afdeling D, Rigshospitalet Modifi ceret af redaktionen Som i mange vestlige

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter Forfattere: Marlene Willemann Würgler og Mette Lundsby Jensen DSI-publikation september 2009

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi).

Man bruger normalt ikke hormonbehandling inden operation (radikal prostatektomi). Hormonbehandling Hvordan virker hormonbehandling på prostatakræft? Hormonbehandling stopper virkningen af hormonet testosteron på prostatacellerne, herunder prostatakræftcellerne. Testosteron kontrollerer,

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret.

Med oplæg fra KREVI/DSI og Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsøkonomi blev metode, proces og resultater i de to rapporter præsenteret. SAMMENFATNING AF MØDE I TASK FORCE VEDR. STRÅLEBEHANDLING DEN 20. JUNI 2007 1. Orientering om Økonomiaftalens indhold I økonomiaftalen, indgået mellem regeringen og Danske Regioner, indgår et afsnit om

Læs mere

Genanalyse af metastaserende prostatakræft

Genanalyse af metastaserende prostatakræft Genanalyse af metastaserende prostatakræft Molekylærbiologisk karakterisering af human prostatacancer og effekt af antiandrogen behandling med anvendelse af oligonukleotid microarray analyse. Vejledning

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16

Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Forskningsmøde Urinvejskirurgisk Forskningsenhed 18.04.16 Agenda Velkomst og orientering ved LL/MAM Publikationer siden sidst Status på igangværende projekter PhD-studerende Forskningsårsstuderende Øvrige

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010

Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Prostatacancer t Tumorbiologi og klinisk onkologi 19102010 Klaus Brasso, Urologisk afdeling D, Rigshospitalet Hvis det bliver uforståeligt Prostata Valnød-stor kirtel på ca. 20 g Beliggende under blæren

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro Hospitalsenheden Vest Administrationen Ledelsessekretariatet Gl. Landevej 61 7400 Herning Tlf.: 9927 2710 Fax: 9927 6305 www.regionmidtjylland.dk Redegørelse Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet

Radikal prostatektomi. Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Radikal prostatektomi Andrologi og rehabilitering ved behandlingsmorbiditet Mikkel Fode, Urologisk afdeling, Herlev Hospital, Københavns Universitet Urologisk Forum, 27. oktober 2012 Prostatacancer og

Læs mere

DIAGNOSTICERING A) SCREENING

DIAGNOSTICERING A) SCREENING DIAGNOSTICERING A) SCREENING Systematisk populationsbaseret screening For ca. 20 år siden blev 2/3 af prostatacancer (PC) patienterne herhjemme diagnosticeret med avanceret og inkurabel sygdom. I dag har

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt Nye resultater fra det danske screeningsprojekt International Lungekræftdag 2015 17.November 2015 Jesper Holst Pedersen Overlæge, dr.med. Thoraxkirurgisk Klinik, Screening for lungecancer er principielt

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere