EVALUERING AF DE FÆLLES REHABILITERENDE INDSATSER I BRØNDERSLEV KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF DE FÆLLES REHABILITERENDE INDSATSER I BRØNDERSLEV KOMMUNE"

Transkript

1 EVALUERING AF DE FÆLLES REHABILITERENDE INDSATSER I BRØNDERSLEV KOMMUNE

2 INDHOLD 1 INDLEDNING OM FRI Baggrund for FRI FRI i Brønderslev Kommune Faser og politiske beslutninger i forhold til FRI Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Formål Målsætninger for FRI Effekter på kort sigt (1-3 mdr. efter projektstart) Effekter på sigt (6 mdr. efter projektstart) Effekter på lang sigt (1 år efter projektstart) Organiseringen af FRI FRI-grupper FRI-forløbet Tilbud og indsatser i FRI Snitflader i FRI Snitflade mellem FRI og Visitationen Snitflade mellem FRI og Træningsafdelingen Snitflade mellem FRI og Rehabiliteringsafdelingen Snitflade mellem FRI og Hjerneskadeprojektet EVALUERINGEN Generelt om dataudtræk og validitet ØKONOMIPERSPEKTIVET Modtager færre borgere visiterede ydelser? Hvordan fordeles tyngden i plejen? Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje? Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser? Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejebolig? BORGERPERSPEKTIVET Befolkningsdelen, der har deltaget i FRI Effektmåling Datagrundlag Fremgangsmåde Undersøgelsens resultat Opsamling Spørgeskemaundersøgelse Undersøgelsesspørgsmål Respondenter... 21

3 Udvælgelsesprocedure Undersøgelsens resultat Gruppe Gruppe 1A Gruppe 1B Gruppe Opsamling på resultatet MEDARBEJDER- OG LEDERPERSPEKTIVET Metode Fokus Gennemførelse og afrapportering Medarbejdergrupperne Ledelsen Afrapportering Undersøgelsens resultat Har FRI haft en effekt og hvilken? Hvilke organisatoriske konsekvenser har FRI haft? Har FRI været med til at udbrede og ensarte den rehabiliterende tanke på tværs? Har FRI optimeret sagsbehandling og arbejdsgange? Har FRI faciliteret en bedre udnyttelse af viden og faglighed i organisationen? Har FRI været med til at øge trivsel og arbejdsglæde? Opsamling KONKLUSION Kort om data Økonomiperspektivet Borgerperspektivet Medarbejder- og lederperspektivet REFLEKTIONER Tilrettelæggelsen af FRI Ændring af lovgrundlaget for FRI Navnet FRI Indlæggelser og genindlæggelser Længden af FRI-forløbene Øget tilgang til træning ANBEFALINGER BILAG... I Bilag 1 Forandringsteori for FRI... ii Bilag 2 Kategoriserede udtrækslister til effektmåling... iii Juni 2013 Samlet... iii Juni 2014 Samlet... v Juni 2013 Distrikt Vest... vii

4 Juni 2013 Distrikt Øst... viii Juni 2014 Distrikt Vest... ix Juni 2014 Distrikt Øst... x Bilag 3 - Spørgeskema... xi Telefoninterviewet... xi Spørgeskemaet... xii Besvarelsesoversigt... xv Bilag 4 Respondenter... xix Bilag 5 Brev til respondenter... xxiii Bilag 6 Sammenfatning af fokusgruppeinterviews... xxiv LOVSAMLING... XXX Serviceloven (SEL)... xxx Servicelovens xxx Servicelovens xxx Servicelovens xxx Sundhedsloven (SUL)... xxx Sundhedslovens xxx Sundhedslovens xxxi Sundhedslovens xxxi

5 1 INDLEDNING I 2011 opstartede man Fælles Rehabiliterende Indsatser FRI som et pilotprojekt i to af ældreområdets hjemmehjælpsgrupper, hvorefter man i juli 2013 implementerede FRI i hele ældreområdet i Brønderslev Kommune. FRI betød en ændret tilgang til borgeren, idet fokus blev flyttet fra styring på adgang til ydelser til effekten af indsatser. Det vil sige, man ønskede at sikre, at hjælpen blev koordineret, sammenhængende og forudsigelig, så det var den enkelte borgers behov, der var omdrejningspunktet for indsatsen og ikke systemet. FRI udsprang af et behov for store besparelser på hjemmehjælpsområdet i Budget 2011, hvor både personlig og praktisk hjælp til hjemmeboende skulle reduceres. Det var derfor nødvendigt at tænke nye veje, og FRI blev en del af Budget I den forbindelse blev der truffet beslutning om, at effekterne af FRI, den ændrede tilgang til borgeren og ressourcetænkningen skulle evalueres ca. et år efter implementeringen. Med afsæt i ovenstående er det denne rapports anliggende at redegøre for FRIs effekter ud fra både et økonomisk perspektiv, et borgerperspektiv samt et medarbejder- og lederperspektiv. Sådan læses rapporten I løbet af rapporten vil der blive henvist til paragraffer i de forskellige lovgivninger, der har med FRI at gøre. Hver af disse vil fremstå i deres korrekte ordlyd i rapportens lovsamlingsdel. Derudover vil følgende forkortelser blive brugt i flæng: ADL = Almindelig Dagligdags Livsførelse FRI = Fælles Rehabiliterende Indsatser GOP = (udskrivelse fra sygehus med) Genoptræningsplan SEL = Serviceloven SUL = Sundhedsloven 1

6 2 OM FRI 2.1 Baggrund for FRI I oktober 2008 søsatte Fredericia Kommune projektet Længst muligt i eget liv 1. Formålet med projektet var, at flest mulige borgere skulle kunne klare sig uden eller med et minimum af hjælp fra kommunen. Efterfølgende udgav Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2011 Vejledning om kommunal rehabilitering, juni , hvorefter landets kommuner fulgte efter i forskellige udformninger. Brønderslev Kommunes udformning var FRI-projektet. Derudover står hjemmehjælpen over for store udfordringer, hvor der i stigende grad være fokus på hjælp til selvhjælp og på at understøtte borgerne i at forblive selvhjulpne og uafhængige af hjælp så længe som muligt. Gruppen af ældre er i dag stigende og mere sammensat end tidligere. Derfor er det også vigtigt, at hjælpen til borgere i eget hjem tilpasses borgernes behov og gør dem selvhjulpne via hjælp til selvhjælp i videst mulige omfang. Det er vigtigt, at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt bidrager til en mere selvstændig hverdag med mere livskvalitet til følge. Hjemmehjælpskommissionens afrapportering af 1. juli 2013 (Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats) anbefalede blandt andet, at fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det igangværende paradigmeskifte i kommunerne, hvor: borgere, der har potentiale for at forbedre deres funktionsevne, hjælpes til så vidt muligt selv at klare dagligdagen og dermed forblive uafhængige af hjælp længst muligt borgere, der har omfattende og komplekse plejebehov, modtager en mere kompenserende hjælp, der er koordineret med sygeplejefaglige indsatser FRI i Brønderslev Kommune I Brønderslev Kommune kan borgere bevilges et FRI-forløb. FRI-forløbet leveres med det formål, at borgeren igen skal blive i stand til helt eller delvist at klare sig selv, og indsatserne tilrettelægges individuelt alt efter borgerens behov. FRI-forløb bevilges efter sundhedslovens (SUL) 119 og varer typisk 12 uger. At forløbet bevilges efter SUL 119 betyder, at reglerne om frit-valg ikke er gældende, og at forløbet varetages af den kommunale leverandør. Det vil sige, borgeren har ikke mulighed for at vælge en privat leverandør til at levere ydelsen. Sideløbende med FRI-indsatsen har borgeren mulighed for at modtage hjemmehjælp efter servicelovens (SEL) 83 eller træning efter SEL 86. Eksempelvis kan en borger godt modtage kompenserende varig hjælp til gulvvask, men samtidig modtage træning til at blive selvhjulpen i forhold til tøjvask. Det kan også være, at borgeren modtager ADL-træning i hjemmet ved en FRI-terapeut, men samtidig træner i Træningshuset ved en fysioterapeut fra Træningsafdelingen i eksempelvis balance Faser og politiske beslutninger i forhold til FRI FRI blev skudt i gang sideløbende med Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, og var oprindelig tænkt som et projekt, der forløb i tre faser: En pilotprojekt, som kørte i 2 hjemmehjælpsgrupper i 2011 og Dette blev konkret udmøntet gennem beslutningen, der blev truffet i Social- og Sundhedsudvalget den 16. juni

7 En udrulningsfase med efterfølgende evaluering, som blev besluttet på byrådsmøde den 27. februar Fuld drift med afsæt i denne evalueringsrapport. Der afventes beslutning i Ældreomsorgsudvalget den 4. december Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Projekt Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering havde til formål at facilitere et paradigmeskift, hvor medarbejderne i ældreområdet skulle begynde at arbejde anderledes i form af at gøre med fremfor at gøre for i forhold til borgerne. Denne holdningsændring skulle ske gennem: Medarbejderudvikling, herigennem at højne fagligheden. Kulturændring og herigennem accept af nye arbejdsmetoder hvori der lå et skift fra omsorg til træning, hvor medarbejderne gjorde med i stedet for at gøre for borgeren. At øge tværfagligheden i organisationen At øge arbejdsglæden i organisationen Profilering af ældreområdet/kommunenhvor Projektet strakte sig fra november 2011 og kørte frem til februar 2013, hvor 527 SOSU-hjælpere og assistenter, 2 ergoterapeuter samt 3 sygeplejerske-gruppeledere blev uddannet i hverdagsrehabilitering. Efteruddannelsesforløbet blev afviklet som et jobrotationsprojekt i samarbejde med Jobcentret. 2.2 Formål Den overordnede vision for Sundhed og Velfærd i Brønderslev Kommune er: "At fastholde og udvikle sundhed, støtte uafhængighed og fremme det, der opleves som det gode liv for kommunens borgere." Formålet med FRI går hånd i hånd med dette, da målene for arbejdet i FRI er: at gøre borgeren i stand til at klare sig selv, så vidt dette er muligt. hvis dette ikke er muligt: at gøre borgeren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. at sikre, at vi får mest muligt for pengene via indsatser, der bygger på viden og evidens. at sikre en helhedstænkning og koordineret indsats. Der er indlagt en årlig besparelse på frit-valgsområdet på 6,5 mio. kr. som følge af FRI. 2.3 Målsætninger for FRI Målene for FRI er stillet op i en forandringsteori (jf. bilag 1 Forandringsteori for FRI), hvor de forskellige mål i projektet er defineret som umiddelbare effekter, mellemlange effekter og effekter på lang sigt Effekter på kort sigt (1-3 mdr. efter projektstart) Borgerne understøttes i at blive eller forblive selvhjulpen Borgerne forbedrer, vedligeholder eller genvinder deres funktionsevne Effekter på sigt (6 mdr. efter projektstart) Borgernes livskvalitet øges Optimeret sagsbehandling både i forhold til tid og kvalitet Færre visiteres til de tunge ydelser Effekter på lang sigt (1 år efter projektstart) Færre indlæggelser og genindlæggelser 3

8 Udgiftsniveauet reduceres indenfor fagområderne Der skabes bedre trivsel og bedre arbejdsmiljø samt attraktive arbejdspladser 2.4 Organiseringen af FRI FRI-grupper Kernen i FRI er tværfaglige grupper af medarbejdere, der har fokus på rehabiliterende og sundhedsfaglige indsatser til borgerne, og hvor udredning og afklaring danner grundlag for den efterfølgende rehabiliterende indsats. FRI-grupperne er delt ud på distrikterne i ældreområdet Distrikt Øst og Distrikt Vest. Distrikt Øst omfatter Asaa, Dronninglund og Hjallerup. Distrikt Vest udgøres af Brønderslev og Jerslev. En FRI-gruppe består af en koordinerende sagsbehandler, en sygeplejerske og en ergoterapeut. Derudover er der én fysioterapeut i hvert af kommunens distrikter. FRI-gruppen er ansat og fysisk placeret i ældreområdet og arbejder tæt sammen med den kommunale hjemmepleje og den kommunale hjemmesygepleje i kommunen. Derudover har FRI-grupperne også ad-hoc opgaver i forhold til at vejlede og instruere de øvrige medarbejdere i ældreområdet. Figur 1: Sammensætning af FRI i distrikterne FRI gruppe FRI gruppe Distrikt VEST FRI gruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe FRI gruppe Distrikt ØST FRI gruppe Fysioterapeut Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Hjemmehjælpsgruppe Fysioterapeut FRI gruppe I dag er der seks FRI-grupper, men da FRI indgik som en del af afdækningerne i forbindelse med budget 2015, vil der fra den 1. januar 2015 kun være fem FRI-grupper. Øvrige fagpersoner bringes ind i gruppen ad hoc, for eksempel misbrugssagsbehandler, kostkonsulent, medarbejdere fra Distriktspsykiatrien mv. Den koordinerende sagsbehandlers rolle i FRI-gruppen er primært at være tovholder, mens de øvrige deltagere kommer med faglige input eller løsninger til rehabiliteringen. Med den fysiske placering af FRI-grupperne i ældreområdet er der således meget kort afstand mellem den social- og sundhedshjælper, der eventuelt observerer et dalende funktionsniveau hos borgeren, til de ansatte i FRI-gruppen, som hurtigt kan iværksætte rehabiliterende og forebyggende indsatser hos samme. Her- 4

9 med kan indlæggelser og eventuelle genindlæggelser forhindres og borgerens behov for kompenserende hjemmeplejeydelser udskydes FRI-forløbet Et rehabiliteringsforløb i FRI varer typisk 12 uger. Efter de 12 uger gives en vurdering af borgerens behov for hjælp, og på baggrund af denne træffer Visitationen afgørelse om eventuel varig hjælp. I de mellemliggende 12 uger har den koordinerende sagsbehandler arbejdet tæt sammen med ergoterapeut, sygeplejersker og den kommunale hjemmepleje, for at undersøge om eller i hvor høj grad borgerens funktionsniveau kan løftes og borgeren bringes tættere på selvhjulpenhed. Er der behov for det, inddrages de relevante fagpersoner, eksempelvis egen læge, kostkonsulent, fysioterapeut og/eller Rehabiliteringsafdelingen i indsatserne Tilbud og indsatser i FRI De ydelser, der i dag leveres i FRI-grupperne, svarer til de sædvanlige ydelser, der kan bevilges gennem Visitationen. Disse bevilges som ydelser efter SUL 119, hvorfor det frie valg i forhold til leverandør ikke er gældende(jf. afsnit FRI i Brønderslev Kommune). Det betyder, at hjælpetræning og afklaringspakker udelukkende er FRI-ydelser. År En årsag til at man har valgt at bevilge FRI i henhold til SUL 119 er, at lette styringsopgaven i udrulningsfasen til udelukkende at inkludere den kommunale leverandør. En anden grund til at FRI i udrulningsfasen ikke bevilges efter eksempelvis SEL 83 skyldes forskellen på FRI og almindelig hjemmehjælp. Forskellen består i, at der i FRI arbejdes rehabiliterende, så borgeren bliver mest muligt selvhjulpen og ikke gives hjælpen uden selv at deltage, som det er tilfældet med hjemmehjælp. Det betyder, at der ikke bare visiteres rengøring efter SEL 83, men derimod laves der en udredning med henblik på at finde årsagen til behovet for hjælpen samtidig med, at hjælpen leveres, så borgeren igen kan klare sig selv. 2.5 Snitflader i FRI Det tværfaglige samarbejde om borgerens rehabilitering medfører, at der fra FRI er snitflader til Visitationen, Træningsafdelingen, Rehabiliteringsafdelingen og Hjerneskadeprojektet Snitflade mellem FRI og Visitationen Størstedelen af alle borgere, der søger om personlig pleje eller praktisk hjælp i Visitationen, henvises til FRI. Kriterier Hvis borgeren ved hjælp af en rehabiliterende indsats på sigt vil kunne klare sig selv helt eller delvist og er borgeren motiveret herfor, tilbydes borgeren et FRI-forløb. Er borgeren i terminalstadiet eller har svære kognitive skader, eksempelvis fremskreden demens, svære misbrugsskader eller øvrige svære hjerneskader, vil denne ikke kunne profitere af en tværgående rehabiliterende indsats og vil ikke blive henvist til FRI. Borgere, der udskrives fra sygehuset, vil i nogle tilfælde modtage træning efter SUL 140 sideløbende med FRI-forløbet. 5

10 Figur 2: Snitflade mellem FRI og Visitationen Første henvendelse fra eksempelvis: Sygehus Egen læge Borger selv Pårørende Hjemmeplejen (fast hjælper) i henhold til SEL 83 Borger ønsker at indgå/deltage i FRI Borger ønsker ikke at indgå/deltage i FRI - afgørelse om bevilling af hjælp træffes på foreliggende grundlag Borger er ikke i målgruppen til FRI Afklaringsforløb Op til 12 uger i henhold til SUL 119 Borger gives afslag eller bevilges varig hjælp i henhold til SEL 83 Borger bliver selvhjulpen Borger bevilges varig hjælp i henhold til SEL 83 6

11 2.5.2 Snitflade mellem FRI og Træningsafdelingen FRI-terapeuter træner borgere, som er med i FRI. Desuden står FRI-terapeuterne også for vejledning og instruktion til hjemmeplejen i hverdagsrehabilitering. Alle terminale borgere og borgere, der ikke har træningspotentiale i forhold til selvhjulpenhed, er borgere, som terapeuterne i Træningsafdelingen tager sig af, for eksempel hvis der er behov for guidning, vejledning eller instruktion til hjemmeplejen hos en borger i denne gruppe, også selvom dette skal foregå i borgers eget hjem. Hjælpetræning efter SUL 119 Hjælpetræning, hvor terapeuten i samarbejde med hjemmeplejen opstarter et hjælpetræningsforløb samt følger op forløbene og/eller fungerer som "konsulent" for hjemmeplejen, varetages af FRI-terapeuterne, hvis borgeren er med i FRI. Ellers er det en terapeut fra Træningsafdelingen, der varetager denne opgave, men så gives ydelsen efter SEL 86.2 (se nedenfor). ADL-træning og hjælpetræning i FRI kan køre parallelt med eksempelvis et forløb i Træningshuset ved Træningsafdelingen, både hvad angår træning efter SEL 86 og SUL 140. Nogle borgere modtager på denne måde både træning ved FRI-terapeut i eget hjem og ved terapeut fra Træningsafdelingen i Træningshusene. Træning efter SEL 86 Individuel træning: Borgere, som er med i FRI, modtager træning fra FRI-terapeuterne efter SEL 86.2, hvis træningen foregår i borgers eget hjem. Borgere, som har behov for individuel træning i Træningshuset eller til 1-2 ADL-vurderinger i eget hjem træner ved terapeut fra Træningsafdelingen inden træning i Træningshuset, Holdtræning/samtræning: Borgere, der har behov for hold- eller samtræning, træner i Træningshusene ved terapeut fra Træningsafdelingen. Når borgeren har modtaget individuel træning i eget hjem ved FRI-terapeut og er klar til at modtage træning i Træningshuset (individuel, hold- eller samtræning), kan den koordinerende sagsbehandler i FRI bevillige et nyt forløb efter SEL 86.2 i Træningsafdelingen. Det er terapeuten i Træningsafdelingen, der vurderer, hvorvidt træningen skal foregå som individuel, hold- eller samtræning. Dette forløb kan maximalt vare 3 måneder og typisk 2 gange ugentligt. Træning efter SUL 140 med genoptræningsplan fra sygehuset (GOP) Genoptræningen visiteres som enten samtræning, holdtræning eller individuel træning til fordelingsliste i Træningsafdelingen. Det er terapeuterne fra Træningsafdelingen, som sender borgere til FRI via en fordelingsliste. Individuel træning: Borgere, der er med i FRI og som har behov for individuel træning mere end 1-2 gange i eget hjem træner ved FRI-terapeut. Borgere, der har behov for individuel træning i Træningshuset eller til 1-2 ADL-vurderinger i eget hjem træner ved terapeut fra Træningsafdelingen inden træning i Træningshuset. Holdtræning/samtræning: Borgere, der har behov for hold- eller samtræning træner ved terapeut fra Træningsafdelingen i Træningshusene. Når borgeren har modtaget individuel træning i eget hjem ved FRI-terapeut og er klar til at modtage træning i Træningshuset (individuel, hold- eller samtræning), sætter FRI-terapeuten borgeren en fordelingsliste tilbage til Træningsafdelingen. Der har hidtil ikke været en grænse for, hvor lang tid et individuelt forløb kan vare. 7

12 Et hold- eller samtræningsforløb starter med 12 gange á en times varighed, typisk 2 gange ugentligt. Skal forløbet forlænges er det Visitationen som bevilliger dette Snitflade mellem FRI og Rehabiliteringsafdelingen Den diagnosespecifikke rehabilitering Har borgeren én af følgende fire diagnoser: KOL, iskæmisk hjertesygdom, kræftrehabilitering eller type 2- diabetes og borgeren har behov for en rehabiliterende indsats, henvises borger til den diagnosespecifikke rehabilitering. Den diagnosespecifikke rehabilitering varetages af et tværfagligt team, bestående af fysioterapeut, sygeplejerske og klinisk diætist, som har den nyeste viden indenfor hhv. KOL, iskæmisk hjertesygdom og type 2- diabetes. Sygeplejersken underviser i de sygdomsrelaterede emner indenfor diagnoserne, den kliniske diætist underviser, vejleder og følger vægtudviklingen og fysioterapeuten varetager træningen af borgerne med ovenstående diagnoser. Træningen har til formål at øge borgerens funktionsniveau, foretage livsstilsændringer samt motivere til at fortsætte med motion efter endt rehabiliteringsforløb. Arbejdsgang Det er vigtigt, at FRI og den diagnosespecifikke rehabilitering kender til hinandens mål og plan for den enkelte borger, så de sammen kan løfte borgeren til et bedre funktionsniveau. Der skal være en løbende dialog, så en helhedsorienteret indsats omkring borgeren sikres. Når FRI henviser en borger til den diagnosespecifikke rehabilitering, tager det diagnosespecifikke rehabiliteringsteam kontakt til borger og laver en aftale om en startsamtale. Efter startsamtalen meldes planen for det fremtidige forløb tilbage til FRI. Efter endt diagnosespecifikt rehabiliteringsforløb afholder den diagnosespecifikke rehabilitering slutsamtale med borgeren. Dette meldes tilbage til FRI, så FRI har mulighed for at følge op på borgerens fremtidige plan. Har borgeren genvundet eller øget funktionsevne efter endt forløb, revurderer FRI borgerens behov Snitflade mellem FRI og Hjerneskadeprojektet Kompleksiteten er en afgørende faktor for, men uanset sværhedsgrad, hører borgere til i Hjerneskadeprojektet, hvis der er tale om en kompleks sag, hvor der er behov for en tværfaglig indsats. Folkepensionister og førtidspensionister i Brønderslev Kommune, der pådrager sig eller har lette til moderate hjerneskader visiteres til FRI. 8

13 3 EVALUERINGEN Evalueringen tager udgangspunkt i de ovenstående målsætninger, der blev sat for FRI. For at overskueliggøre evalueringen, er målsætningerne kategoriseret i forskellige perspektiver. Der er tale om et økonomi-, et borger- og et medarbejder- og lederperspektiv. Økonomiperspektivet består af en række kvantitative mål, som handler om nedgang i ydelser og forbrug enten ved hjælp af dataudtræk og økonomirapporter fra Sundhed og Velfærd. Borgerperspektivet evalueres ud fra to vinkler. Den ene fokuserer på, om borgeren har haft en effekt af et FRI-forløb. Dette undersøges kvantitativt ved manuel optælling af dataudtrækslister for henholdsvis juni 2013 og juni Den anden vinkel handler om, hvorvidt borgeren selv vurderer at have haft udbytte af et FRI-forløb, hvilket undersøges gennem en kvalitativ spørgeundersøgelse. Medarbejder- og lederperspektivet beskæftiger sig med, hvorvidt medarbejderne blandt andet oplever det faglige løft, som var et af formålene med FRI. Dette afdækkes gennem kvalitative fokusgruppeinterviews med medarbejdere og ledelse. Resultaterne af de forskellige perspektiver vil blive sammenfattet i konklusionsafsnittet. Konklusionerne vil efterfølgende ligge til grund for de reflektioner og anbefalinger, der udgør rapportens sidste afsnit. 3.1 Generelt om dataudtræk og validitet 3 De dataudtræk, der er anvendt i rapporten er trukket ud i oktober 2014 for perioden maj 2013 til september 2014, medmindre andet er angivet. Grunden til at der først foreligger data fra maj 2013 skyldes, at der i 1. kvartal 2013 blev implementeret nye IT-fagsystemer i Sundhed og Velfærd. Data inden maj 2013 er således ikke tilgængelige og de data, der findes er ikke sammenlignelige. Det er derfor ikke muligt at lave udtræk så langt tilbage, som vi kunne ønske i forhold til evalueringen. Med nye IT-systemer følger også nye arbejdsgange og registreringspraksis i forhold til dataindtastning. Det er altid en udfordring og kan være årsag til fejlindstastninger, når mange medarbejdere skal lære nye arbejdsgange og hvor ensartetheden i indtastningerne er afgørende for validiteten i de udtræk, man efterfølgende foretager. Samtidig skal der foretages mange manuelle indtastninger af data fra de gamle systemer, hvilket ligeledes kan være årsag til fejlkilder. Desuden er måleparametre, som man ønskede at evaluere FRI ud fra, enten ikke implementeret eller det har ikke været muligt at opsætte i de nye systemer. Ovenstående betyder, at der kan herske tvivl om datamaterialets værdi i sammenligningsøjemed samt validiteten i udtrækkene. 3 Validitet betyder, hvorvidt data, der anvendes til en undersøgelse, er korrekt, og om de måler det, der undersøges. Det vil sige, validitet handler om pålideligheden i datamaterialet. 9

14 Antal 4 ØKONOMIPERSPEKTIVET Økonomiperspektivet handler om nedgang i ydelser og forbrug, som var et af rationalerne for FRI. Dette perspektiv handler altså primært om at kortlægge de økonomiske og organisatoriske effekter, som Brønderslev Kommune har opnået eller ikke opnået ved at implementere FRI. De konkrete måleparametre, der er anvendt til at evaluere effekten indenfor økonomiperspektivet af FRI, er følgende: Modtager færre borgere visiterede ydelser? Hvordan fordeles tyngden i plejen? Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje? Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser? Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejehjemsplads? Demografi I fremtiden ved vi, at der bliver flere ældre og at de bliver ældre. For Brønderslev Kommune vil billedet af ældre tegne sig således: Figur 3: Befolkningstilvækst i aldersgruppen år i Brønderslev Kommune Befolkningstilvækst i aldersgruppen år Vækst i befolkningen Årstal Ovenstående figur 4 viser, at der fra vil ske en stigning i gruppen af borgere, der er fra 60 år og derover. I 2014 vil der være 9.561, hvor der i 2020 vil være borgere i denne aldersgruppe. Det vil sige en stigning på i alt 884 personer. 4 Kilde: Danmarks Statistik 10

15 Antal Figur 4: Udvikling i alderen år fra i Brønderslev Kommune 600 Udvikling i alderen år fra år 2013 til Alder I figuren 5 ses, at samtidig med at der bliver flere borgere i aldersgruppen år, bliver disse også ældre. I 2014 topper antallet af ældre omkring års alderen, hvorimod der i 2020 ses en rimeligvis jævn fordeling i alderen år. Validitet I forhold til validiteten vedrørende de to første spørgsmål: Modtager færre borgere visiterede ydelser? og Hvordan fordeles tyngden i plejen?, blev de første FRI-forløb oprettet i IT-fagsystemerne i maj 2013 og borgere, der modtog 83 og 84 ydelser, blev lagt ind i april måned Der er derfor først valide data på bevillinger fra maj måned Desuden er der en fejlkilde, hvor borgere, der ikke længere modtager hjælp fra kommunen, stadig står registreret som sådan i IT-systemerne. Denne fejlkilde er inkluderet i datasættet til og med august 2014, da man ved en kontrol i juni 2014 fandt fejlen, som blev korrigeret i august Nedgangen fra august til september 2014 kan muligvis skyldes denne rettelse. For fremadrettet at sikre validiteten i dette datamateriale, bliver der hver måned ved afregning på ældreområdet foretaget stikprøver på CPR-nr. Herigennem kan det kontrolleres, hvorvidt visiteringerne svarer til det leverede. I Visitationen foretages der hver måned kontrol af afsluttede borgersager, hvor der ikke længere modtages hjælp fra kommunen, men som stadig er registreret som uafsluttede sager i IT-systemerne. Da der når en borger bliver inaktiv stadig skal ske en manuel rettelse, kan dette være årsag til fejlkilder i datasættet, men man er opmærksom på dette. 5 Kilde: Danmarks Statistik 11

16 4.1 Modtager færre borgere visiterede ydelser? Et af rationalerne for FRI var, at FRI ville medfører, en nedgang i de visiterede ydelser på henholdsvis: SEL 83, Personlig pleje SEL 83, Praktisk hjælp SEL 84, Afløsning eller aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Det var antagelsen, at der ville ske en nedgang i ydelserne over tid, da flere borgere blev selvhjulpne. Fordelingen ser således ud: Figur 5: Oversigt over borgere, der modtager ydelser efter SEL 83 og Total (unikke borgere) Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Privat Kommunal Total SEL 83 - Personlig pleje Privat Kommunal Total SEL 83 - Praktisk hjælp Privat Kommunal Total SEL 84 - Afløsning og aflastning Privat Kommunal Total

17 Figur 5 viser, at der er en nedgang ved de private leverandører på alle typerne af hjælp, hvilket kan være en konsekvens af, at nogle borgere kommer i FRI og derfor flyttes fra den private til den kommunale leverandør. Herefter bliver nogle borgere selvhjulpne og går derfor ikke tilbage til den private leverandør. Ved den kommunale leverandør ses der både stigninger og fald. For 83 personlig pleje og 83 praktisk hjælp er der omkring årsskiftet stigninger i ydelserne, men i løbet af 2014 sker der igen et fald. Dette kan skyldes, at der i sidste halvdel af 2013 er visiteret borgere til FRI, som sideløbende er bevilget varige ydelser. Det kan derfor ses som en positiv udvikling, at der i maj 2013 og september 2014 ikke er så stor forskydning i antallet af ydelserne. Ser vi på det totale antal af borgere, der har modtaget ydelser, er der ikke tale om de store udsving. Sammenlignes tallene for maj 2013 med maj 2014, juni 2013 og juni 2014 osv., ser vi, at der er et lille fald i maj, august og september 2014 sammenlignet med samme måneder i I juli og august 2014 er der en lille stigning. Samtidig ved vi, at der i disse år sker en stigning i den ældre befolkning, hvorfor det rimeligvis konstante antal af visiterede ydelser og det totale antal borgere, der er bevilget ydelser, kan ses som et udtryk for, at FRI har haft en positiv effekt. Det vil sige, hvis der bliver flere ældre, og vores antal af registrerede borgere, der modtager ydelser er rimeligvis konstant, må det være udtryk for, at der er en positiv effekt, da der hvis bevillingerne steg i takt med den demografiske udvikling ellers ville ses en lille stigning. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, da der ikke er data til at be- eller afkræfte ovenstående. 4.2 Hvordan fordeles tyngden i plejen? Tyngden i plejen skal forstås ud fra, hvor meget hjælp en given borger har behov for. Når man kigger på plejetyngden opgøres den inden for disse intervaller: 0 5 timer 6 10 timer timer timer timer timer timer timer > 41 timer De sager, hvor der bevilges ydelser i tidsintervallet 0-5 timer, er de sager med den tidsmæssigt letteste plejetyngde. Og jo større hjælpebehov en borger har, desto tungere er tyngden i plejen. Er der eksempelvis tale om en borger med en meget kompliceret helbredssituation, som involverer mange faggrupper, er der sandsynligvis behov for en massiv plejeindsats, hvortil der afsættes tilsvarende lang tid det, der også kaldes en tung sag. Omvendt kan en borger have brug for en indsats, som ikke er så tidskrævende dette kaldes en let sag. Ved opstarten antog man, at FRI ville afstedkomme en nedgang i de lettere ydelser (0-20 timer) over tid, da flere borgere ville blive selvhjulpne. Samtidig forventede man, at der ville ske en nedgang i de tungere ydelser (21-41 timer), som ville fordele sig ud over de lettere ydelser. Nedenstående figur viser, at der i de letteste ydelser 0-5 timer sker et fald hos både de private og den kommunale leverandør, hvilket også var forventet. Hos de private leverandører ses også en nedgang i ydelserne 6-15 timer og en rimeligvis stabil bevilling i ydelserne på timer. Nedgangen kan muligvis skyldes, at der er gået borgere over i FRI fra de private leverandører til de kommunale, men dette er blot en gisning. 13

18 I de lette sager (6-20 timer) sker der omkring årsskiftet en nedgang i ydelserne. Dette kan skyldes FRI, men kan også skyldes andre omstændigheder. Ved den kommunale leverandør er der omkring årsskiftet og frem en nedgang i ydelsesintervallerne 6-10 timer og timer. I ydelsesintervallet timer sker der en lille stigning. Det er svært at sige, om dette skyldes FRI. Derudover ses der i overordnet en stigning hen over vinteren ved den kommunale leverandør, hvilket kan være udtryk for et sæsonbetonet udsving, der eksempelvis kan skyldes lungebetændelse og influenzaepidemier. Antagelsen om, at de tungere ydelser villle flytte sig op og blive lettere, kan ikke påvises ud fra dette materiale, men der sker umiddelbart et lille fald i de tungere ydelser, hvilket muligvis kan være en konsekvens af, at FRI har hjulpet disse borgere, hvorfor de ikke længere har brug for de helt massive ydelser. 14

19 Figur 6: Oversigt over tyngden i plejen Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sept Hvordan fordeles tyngden i plejen - private leverandører 0 5 timer timer timer timer timer timer timer timer > 41 timer Total Hvordan fordeles tyngden i plejen - kommunal leverandør 0 5 timer timer timer timer timer timer timer timer > 41 timer Total

20 4.3 Reduceres udgifter på praktisk hjælp og personlig pleje? For at se hvorvidt FRI har afstedkommet en besparelse på praktisk hjælp og personlig pleje, er nedenstående skrevet ind i Budgetopfølgningen 2014 for 3. kvartal: Personlig og praktisk hjælp (Frit valgs området) I forbindelse med fuld udrulning af FRI-projektet, er der indlagt en besparelse på 6,5 mio. kr. i Den opnålige besparelse i 2014 forventes, at blive på 4,5 mio. kr. og dermed en overskridelse af budgettet på 2 mio. kr. Området følges nøje, herunder fokus på effekten af FRI-indsatserne. Overskridelsen forventes fundet ved mindre forbrug i øvrigt på Ældreområdet, jfr. forbrugsprocenten. Det vil sige, at der på den praktiske hjælp og personlige pleje på frit-valgsområdet er opnået en forventet besparelse på 4,5 mio. kr. på budget Dette er en overskridelse på 2 mio. kr. Det betyder, at den fulde effekt af FRI i 2014 ikke er opnået, hvilket er forventeligt, da implementeringen af FRI i hele ældreområdet skete i juli 2013 og først var i fuld drift i oktober Derudover vil effekten af rehabilitering ske over tid og kan derfor ikke forventes realiseret i Der er indlagt 6,5 mio. kr. i besparelse på budget 2015 og frem. Besparelsen forventes realiseret som effekter af FRI. 4.4 Sker der færre indlæggelser og genindlæggelser? KØS (Kommunaløkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag) er et dataregister, som skal hjælpe kommunerne med at kortlægge sundhedstilstanden i den brede befolkning og hos de borgere, der allerede modtager hjælp fra kommunen. Der er mange forskellige muligheder for dataudtræk fra databasen, men pt. er det ikke muligt at trække data ud på borgere, der har gennemgået et FRI-forløb i Brønderslev Kommune. Dette skyldes, at der fra FRIs begyndelse ikke blev opsat parametre for, hvilke diagnoser FRI kunne tænkes at have indflydelse på og dermed også, hvilke diagnoser eller årsager til indlæggelser og genindlæggelser, man ønskede at undersøge. På baggrund af ovenstående skal der fremadrettet defineres isolere specifikke diagnoseområder, som kan påvirkes gennem FRI, så det bliver muligt at følge udviklingen i disse. Det vil kræve sygeplejefaglige kompetencer at udpege, hvilke diagnoser, der er relevante at trække data på i forhold til FRI. På trods af dette kan man på budgetopfølgningen se, at der er sket et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte med medfinansiering: 481 Aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær somatik Ambulant somatik Stationær psykiatri Budget Forbrug Skønnet forbrug

21 Indeks Ambulant psykiatri Sygesikring Genopt. U. indlæg Ialt Forbruget pr. 30/9 udgør 70,107 mio.kr. hvilket er betaling for 7 måneder, dette bevirker at der forventes et mindreforbrug på ca. 2,659 mio. kr. for 2014 Mindreforbrug på 2,695 mio. kr. skyldes den samlede forebyggende indsats, som kommunen leverer og som FRI er en del af. 4.5 Sker der en udskydelse af alderen, hvor der søges om plejebolig? Udrulningen af FRI skulle fører til, at borgere kunne blive længst muligt i eget hjem. En logisk følge af FRI ville derfor også være, at borgere ville være ældre, når de ansøgte om plejebolig. Nedenstående figur illustrere antallet af borgere, der har søgt om plejebolig fra maj 2013 til september For at en sammenligning af aldersforskydningen kan billedliggøres meningsfuldt, er 2013 omregnet til indeks 100 og 2014 er den procentvise forskydning. Figur 7: Aldersfordeling på borgere, der ansøger om plejebolig Ansøgning til plejebolig i 2013 og 2014 fordelt på aldersgrupper Aldersgrupper Det ses, at der er sket en stigning i antallet af ældre, der søger om plejebolig fra 2013 til Det er primært fra de årige, at denne stigning ses. Samtidig ses det, at der sker et fald i ansøgerantallet fra årige og årige. Dette betyder, at der som vi også så demografisk sker en forskydning både i alder og antal af ældre og at denne tendens også afspejler sig i ældresegmentet, der søger om plejebolig. En del af forklaringen kan givetvis skyldes FRI, men der kan også være andre forklaringer, eksempelvis at folkesundheden generelt er blevet bedre. 17

22 Antal 5 BORGERPERSPEKTIVET Evalueringen af FRI i forhold til borgerne anskues ud fra to vinkler: En effektmåling af, om FRI-forløbene i juni 2013 og juni 2014 har haft en effekt samt den gennemsnitslige forløbsvarighed i de to måneder. Hvorvidt borgene, der har deltaget i FRI, ved, at de har modtaget en særlig indsats fra kommune og i givet fald, hvordan de oplevede denne hjælp. Undersøgelsen er udarbejdet via en spørgeskemaundersøgelse via telefoninterviews. 5.1 Befolkningsdelen, der har deltaget i FRI I nedenstående figur ses borgerne, der har deltaget i FRI fordelt på distrikterne i perioden juli 2013 til september Af de 625 borgere er 352 bosat i Distrikt Vest, hvoraf 217 er kvinder. I Distrikt Øst er 135 af de 273 borgere kvinder. Der er således flere borgere i Distrikt Vest og i begge distrikter er der en overrepræsentation af kvinder. Figur 8: Fremstilling af den samlede befolkningsdel fordelt på køn i distrikterne Samlet befolkningsdel fordelt på køn på distrikterne Distrikt Øst Distrikt Vest Distrikter Kvinder Mænd Alle henviste borgere, der har ansøgt om hjælp fra kommune er blevet tilbudt et FRI-forløb og da der generelt er flere borgere i Distrikt Vest, er den større repræsentation i dette distrikt et udtryk for dette. 5.2 Effektmåling Effektmålingen er foretaget ud fra hvorvidt borgeren har haft gavn af at deltage i et FRI-forløb, hvilket formål FRI-indsatsen havde og hvorvidt målet blev nået. Samtidig er der taget stilling til varigheden af FRIforløbene, da et FRI-forløb helst skal holdes indenfor en ramme på 12 uger Datagrundlag Da datagrundlaget for FRI og registreringspraksis umuliggør udtræk på de samlede effekter for FRI, er der trukket stikprøver ud fra IT-systemet for henholdsvis juni 2013 og juni Behandlingen af data foregået ved manuel optælling en proces, der er meget tidskrævende i FRIgrupperne, hvorfor der ikke trukket data ud for en længere periode. 18

23 Da der er tale om stikprøver indenfor et meget begrænset tidsinterval, skal det understreges, at der er tale om øjebliksbilleder, som ikke kan sige noget generelt om FRI, men udelukkende viser effekterne for juni 2013 og juni Fremgangsmåde Der er fra IT-afdelingen trukket to lister ud på de borgere, der har deltaget i et FRI-forløb i henholdsvis juni 2013 og juni Derudover er start- og slutdato påført listerne. Efterfølgende blev listerne opdelt i henholdsvis Distrikt Øst og Distrikt Vest og der blev indsat ekstra felter til udfyldning i FRI-grupperne. FRI-grupperne skulle tage stilling til og påføre: om start- og slutdato var korrekt registreret, for efterfølgende at kunne identificerer den reelle forløbsvarighed og udregne den gennemsnitslige forløbsvarighed. formålet med borgerens deltagelse i FRI, eksempelvis Blive selvhjulpen til bad. FRI-gruppens vurdering af, hvorvidt FRI havde haft en virket. De returnerede lister er efterfølgende blevet kategoriseret (jf. bilag 2 Kategoriserede udtrækslister til effektmåling) Undersøgelsens resultat Nedenstående figur viser, at der samlet i juni 2013 været 29 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 20 uger, hvoraf de 23 (79 %) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 18 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 12 uger. Af disse har 14 (83%) været succesfulde. I Distrikt Vest har været 12 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 25 uger, hvoraf de 9 (75%) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 8 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 13 uger. Af disse har 6 (75%) været succesfulde. For Distrikt Øst har der i juni 2013 været 17 gennemførte FRI-forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 16 uger, hvoraf de 14 (82%) er vurderet som succesfulde. I juni 2014 har der været 10 forløb med en gennemsnitlig forløbsvarighed af 10 uger. Af disse har 9 (90%) været succesfulde. Det kan konstateres, at der samlet set har været flest forløb i juni 2013 med en længere gennemsnitlig forløbsvarighed og en lavere succesrate end i juni Det betyder, at varigheden af et forløb ikke er bestemmende for, om forløbet er en succes eller ej, da det ses, at der er en større succesrate ved den kortere gennemsnitlige forløbsvarighed. Samtidig har der i Distrikt Vest været en længere gennemsnitlig forløbstid i henholdsvis juni 2013 og juni 2014, sammenlignet med Distrikt Øst. Samtidig er der i Distrikt Øst en højere succesrate. Der kan imidlertid ikke konkluderes videre på dette i forhold til årsagsvirkning på grund af datamaterialets størrelse. 19

24 Figur 9: Opsamling på udtrækslister fra juni 2013 og 2014 Distrikt Vest Distrikt Øst Samlet Juni 2013 Juni 2014 Juni 2013 Juni 2014 Juni 2013 Juni 2014 Antal gennemførte FRI-forløb Succes/ 9/3 6/2 14/3 9/1 23/6 15/3 Ikke succes Forløbstyper som ikke er FRI Gennemsnitlig 8 25 uger 13 uger 16 uger 10 uger 20 uger 12 uger forløbsvarighed Det forhold, at der ikke er adgang til data før, efter eller i den mellemliggende periode, umuliggør, at der kan fortages konklusion vedrørende udviklinger og tendenser. Yderligere betyder det meget begrænsede antal sager, at det ikke er statistisk muligt at fortage en analyse af, hvorvidt nogle forhold er mere effektive end andre. Eksempler på dette kunne være, om FRI-tilgangen er specielt effektivt i forhold til mænd i alderen år med gangbesvær eller kvinder i alderen år med behov for selv at kunne iføre sig støttestrømper Opsamling Det er ikke ud fra de tilgængelige data muligt at konkludere, at der har været større succes med én indsatstype i forhold til andre, da de spreder sig ud over både fysisk genoptræning, personlig pleje, sygepleje eller medicinering, praktisk hjælp samt hjælp til kost og diæt. I forhold til den gennemsnitslige forløbsvarighed strækker et FRI-forløb sig i gennemsnit over kortere tid i juni 2014 end i juni Dette skyldes primært, at forløbsvarigheden i juni 2013 afhang mere af borgerens behov og at der i 2014 fra ledelseshold blev strammet op på forløbsvarigheden, så denne holdt sig indenfor rammen af 12 uger. Der var også en højere succesrate i juni 2014, hvor der var en nedgang i forløbsvarigheden, hvorfor der ikke er korrelation mellem forløbsvarigheden og effekten. Samtidig er det ud fra ovenstående muligt at gøre sig forsigtige antagelser om den nedsatte forløbsvarighed. Der kan være en antagelse om, at den længere forløbsvarighed i 2013 skyldes, at man var i opstartsfasen af FRI og skulle finde fodfæste i den nye måde at arbejde på. En anden antagelse kunne være, at der var mere entusiasme omkring FRI og en større vilje til at det skulle lykkes for borgeren, hvorfor man brugte tid ud over de afsatte 12 uger. Disse antagelser vil dog ikke ud fra de tilgængelige data kunne bekræftes. 6 Data er renset for personer, som er døde under forløbet. I Distrikt Vest i juni 2013 døde således 5 borgere, hvorfor det ikke har været muligt at vurdere om forløbet var succesfuldt eller ej, og de er derfor ikke inkluderet. 7 Forløbstyper som ikke er FRI inkluderer forløb, der vurderes til ikke at være et FRI-forløb eller forløb, der vurderes til blot at omhandle traditionel udredning. 8 Gennemsnitlig forløbsvarighed for et gennemført FRI-forløb uanset om det har været en succesfuldt eller ej. 20

25 5.3 Spørgeskemaundersøgelse Til evaluering af om borgerne ved, at de har deltaget i FRI, har der været anvendt en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget via telefoninterviews. Begrundelsen for at anvende spørgeskemaundersøgelsen som metode skal findes i, at det er muligt at indsamle store mængder data på relativt kort tid, som efterfølgende let kan behandles, sammenlignes og videreformidles. At det skal foregå via telefoninterview sikrer, at respondentgruppen kan spørge ind til eller guides i forhold til, hvordan det enkelte spørgsmål skal forstås Undersøgelsesspørgsmål Undersøgelsens hovedspørgsmål: Ved borgerne, at de har været med i FRI? Hvis dette er tilfældet, er det så borgerens oplevelse, at FRI har hjulpet dem? Hvis borgeren er klar over, at vedkommende har deltaget i FRI, undersøges det gennem specifikke temaer, hvorvidt borgeren selv oplever: at borgeren er blevet mere selvhjulpen og uafhængig enten i form af vedligeholdte eller genvundne funktionsevner? at borgeren har fået en bedre livskvalitet? om borgeren oplevede en smidigere sagsbehandling, hvor borgeren blev inddraget (ejerskab)? I et analyseredskab er der udarbejdet et spørgeskema (jf. bilag 3 - Spørgeskema), som er opbygget ud fra ovenstående undersøgelsesfeltet. Med analyseredskabet sikres en nøjagtig og ensartet databehandling Respondenter Udvælgelsesprocedure Der er fra IT-afdelingen trukket en liste ud på de borgere, der har afsluttet et FRI-forløb i perioden juli 2013 til september Disse udgør den samlede tilgængelige population på 625 borgere, fordelt med 273 borgere i Distrikt Øst og 352 i Distrikt Vest. Det vurderes at en stikprøve på 10% vil være repræsentativ og realistisk at opnå kontakt til indenfor den afsatte periode, svarende til omkring hver 6. borger af den samlede befolkningsdel. Ud fra en antagelse om, at kvinder og mænd vil reagere forskelligt på den nye samarbejdsform, er hver 6. kvinde og hver 6. mand udvalgt fra henholdsvis Distrikt Øst og Distrikt Vest. Dette giver i alt 102 mulig respondenter (jf. bilag 4 Respondenter), fordelt på: 27 kvindelige og 17 mandlige mulige respondenter i Distrikt Øst 36 kvindelige og 22 mandlige mulige respondenter i Distrikt Vest Grunden til at der er udtrukket flere mulige respondenter end de repræsentative 63 skyldes, at der kunne være forskellige faktorer, der kunne ekskludere respondenten. Det viste sig også, at det ud af de 102 mulige respondenter ikke var muligt at få adgang til telefonnummeret på 15 mulige respondenter fordelt på: 4 kvinder og 2 mænd i Distrikt Øst 4 kvinder og 5 mænd i Distrikt Vest Derudover var 8 af mulige respondenter ikke længere i live. Dermed udgør det endelige antal mulige respondenter 79 borgere, svarende til 12,64% af den samlede befolkningsdel. Forud for telefoninterviewene blev der sendt breve ud til de 79 borgere (jf. bilag 5 Brev til respondenter). 21

26 5.3.3 Undersøgelsens resultat Efter gennemførelsen af den telefoniske spørgeskemaundersøgelse, delte de 79 respondenter sig i to grupper: Gruppe 1, som det er lykkedes at få kontakt med (46%). Gruppe 2, som det ikke er lykkedes at få kontakt med af forskellige årsager (54%) Gruppe 1 Gruppe 1 udgør sammenlagt 36 respondenter og fordeler sig i to undergrupper: Gruppe 1A, der ved, de har deltaget i FRI og har gennemført spørgeskemaet. Gruppe 1B, der ikke mener eller ikke kan huske at have deltaget i FRI. Gruppen fordeler sig geografisk og på køn som følgende: Distrikt Øst: 15 respondenter, heraf 8 mænd og 7 kvinder. 6 respondenter gennemførte spørgeskemaet og 9 svarede, at de ikke kunne huske at have deltaget i FRI. Distrikt Vest: 21 respondenter, heraf 6 mænd og 15 kvinder. 5 respondenter gennemførte spørgeskemaet og 16 svarede, at de ikke kunne huske at have deltaget i FRI GRUPPE 1A Denne gruppe, som udgør 11 ud af de 79 respondenter, kan huske at have deltaget i FRI og har gennemført spørgeskemaet. Af disse er der flere borgere, der ikke har gennemført et decideret FRI-forløb, forstået som et fokuseret genoptræningsforløb i hjemmet, hvor flere faggrupper har været involveret. Der er derfor tale om borgere, der godt nok har været gennem FRI på en eller anden måde, men er endt med at få tildelt et træningsforløb i Træningsafdelingen. Et resultat, som de muligvis ville have opnået uafhængigt af FRI. Af de 11 deltagere, der kunne huske at have deltaget i FRI, er 7 kvinder med en gennemsnitsalder på 77 år og 4 mænd med en gennemsnitsalder på 69 år. Gennemsnitsaldrene for hvert køn passer godt i forhold til den længere levetid hos kvinder. Deltager 1: En kvinde på 66 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 2: En mand på 50 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 3: En kvinde på 66 år, der har et rigtig godt helbred og som absolut har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 4: En mand på 87 år, der har et svingende helbred og til dels har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. Deltager 5: En kvinde på 79 år, der har et godt helbred, men som slet ikke har oplevet at klare sig bedre efter at have deltaget i FRI. 22

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 5. maj 214 Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Ansøgte midler til løft af ældreområdet Resumé af de samlede indsatser: Den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen styrkes gennem ansættelse af flere ergoterapeuter og gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september

Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi. 15. september Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Visitationen: Hanne Rasmussen Økonomisk konsulent: Anne Grethe Eriksen Program: Oplæg Spørgerunde myndighed Spørgerunde

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Ledelsesinformation - december 2012

Ledelsesinformation - december 2012 Ledelsesinformation - december 2 Ledelsesinformationens formål er, at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre og Sundhedsområde. For løbende

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2017 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden

Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Nøgletal for træningsenheden samt opfølgning på puljemidler til nedbringelse af ventetiden Formål: Denne opgørelse har to formål. Først og fremmest skal sagen give Social- og Sundhedsudvalget et indblik

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016

Kontrakt bilag F. Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 Kontrakt bilag F Rehabiliterende forløb for borgere i eget hjem 2016 1 Lovgivning 83a» 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets

Læs mere

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og

Læs mere

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk

Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde

Læs mere

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi

24. marts 2014. Temadag om Længst mulig i eget liv. Myndighed og økonomi Temadag om Længst mulig i eget liv Myndighed og økonomi Præsentation og program Leder af Bestillerfunktionen Hanne Rasmussen Udgangspunkt BUM model siden 2003 på praktiskog personlig hjælp, træning og

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE

HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING STINE BØGH PEDERSEN, LINETTE HEMMINGSEN WERGE OG METTE BECK REHABILITERINGSTEAM ÆLDRE, VORDINGBORG KOMMUNE HVERDAGSREHABILITERING Fysioterapeutens rolle i hverdagsrehabilitering:

Læs mere

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016

Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indsatskatalog for træning i Næstved Kommune 2016 Indhold Kvalitetsstandarder Genoptræning af funktionsnedsættelser 3 Kvalitetsstandard Vedligehold af færdigheder 6 Kvalitetsstandard Genoptræning af funktionsnedsættelser

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG...

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Nøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering

Nøgletal - Social- og Sundhedsudvalget - Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Nøgletal Social og Sundhedsudvalget Områder med aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær/ambulant somatik og psykiatri samt sygesikring (1) Antal sygehusudskrivninger Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2016 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen

Boligformer og målgrupper Demensområdet Velfærdsteknologi og digitalisering Det nære sundhedsvæsen Projektaftale Fremtidens medarbejder Fase 2 Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) Version af projektaftalen 00.01.10.10-P20-11-13 Version 1: Indstilling til politisk behandling godkendelse november 2014.

Læs mere

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET 2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

Økonomi og Aktivitetsrapport 2/2012. Social- og Sundhedsudvalget

Økonomi og Aktivitetsrapport 2/2012. Social- og Sundhedsudvalget Økonomi og Aktivitetsrapport 2/212 Social- og Sundhedsudvalget Forord... 3 Økonomirapport... 3... 3 Økonomirapport... 5 Aktivitetsrapport... 6 1 - Antal borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem...

Læs mere

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov:

Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Kvalitetsstandard: Træning Målgruppe Målgruppen er borgere i Norddjurs Kommune med et eller flere af følgende behov: Borgere, der efter sygdom er midlertidigt svækkede Borgere, der har behov for træning

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for afløsning, aflastning og midlertidigt ophold på ældreområdet Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, 6. januar 2014 Administrativt revideret februar 2016

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning 2017 Skanderborg Kommune Indhold Kvalitetsstandard - Vedligeholdelsestræning... 4 Kvalitetsstandard - Aktiverende og forebyggende aktiviteter... 6 Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier

Kvalitetsstandard. Genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhedsloven 140. Lovgrundlag. Formål. Indhold. Målgruppe /tildelingskriterier Kvalitetsstandard Genoptræning efter udskrivning fra sygehus Sundhedsloven 140 Lovgrundlag 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016 Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem

Læs mere

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune Side 1 af 8 Tilbudsgiver skal besvare og vedlægge tilbuddet nedenstående vedrørende

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2

INDHOLDSFORTEGNEL. Indledning SIDE 4. Forhistorien SIDE 5. Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 STATUS INDHOLDSFORTEGNEL Indledning SIDE 4 Forhistorien SIDE 5 Ledelsesinformation - den økonomiske vinkel SIDE 9 SIDE 2 SE Borgerperspektivet SIDE 10 Medarbejdernes læringshistorie SIDE 11 Fremadrettede

Læs mere

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune

Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Gennemgang af de 29 anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen set i forhold til indsatsen i Roskilde Kommune Nr. Anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen 1 At fremtidens hjemmehjælp tager afsæt i det

Læs mere

Kommunal genoptræning - Produktivitet, udvikling og faglighed

Kommunal genoptræning - Produktivitet, udvikling og faglighed Kommunal genoptræning - Produktivitet, udvikling og faglighed Temamøde 10. oktober 2013 Program 1. Indledning styringsmæssige udfordringer 2. Seniorprojektleder Simon Feilberg Benchmark af genoptræningsplaner

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere