Sprogpædagogik på tværs. Forbudt For Børn - Holstebro Lektor Jørgen Kuhlmann Center for Læsning, Sprog og Læring

Transkript

1 Sprogpædagogik på tværs Forbudt For Børn - Holstebro Lektor Jørgen Kuhlmann Center for Læsning, Sprog og Læring

2 De røde tråde Studieforløb med bacheloropgaven for seks studerende med linjefag dansk/de mindste Den nye børnehaveklasse (2009), lovgrundlag/fællesmål literacy og sprogpædagogiske studier Forskningslitteratur, feltstudier, analyse af empiri fra børnehaveklasser Gruppeforløb: Opgaveskrivning/webkonference/ ledet undervisning med vejledning (direct education) Samarbejde med pædagogstuderende

3 CKF for linjefag dansk/de mindste Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. I arbejdet indgår: a) Børns udvikling på forskellige alderstrin. b) Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. c) Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærerelev med særligt henblik på forskellige alderstrin. d) Evaluering af undervisning og læreprocesser. e) Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. f) Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin. g) Faglig læsning. h) Fortælling og drama, oplæsning og formidling. i) Udtale og stavning.

4 Læsning - en grundlæggende kompetence At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sine kundskaber og sine muligheder, og være i stand til at deltage i samfundslivet (OECD)

5 Cunningham & Stanovich: Early Reading Acquisition and Its Relation to Reading Experience and Ability 10 Years Later A group of lst-graders who were administered a battery of reading tasks in a previous study were followed up as 1lth graders. Ten years later, they were administeredmeasures of exposure to print, reading comprehension,vocabulary, and general knowledge. First-grade reading ability was a strong predictor of all of the 1lth-grade outcomes and remained so even when measures of cognitive ability were partialed out. First-grade reading ability (as well as 3rd- and 5th-grade ability) was reliably linked to exposure to print, as assessed in the 1lth grade, evenafter 1lthgrade reading comprehension ability was partialed out, indicating that the rapid acquisition of reading ability might well help develop the lifetime habit of reading, irrespective of the ultimate level of reading comprehension ability that the individual attains. Finally, individual differences in exposure to print were found to predict differences in the growth in reading comprehensionability throughout the elementary grades and thereafter.

6 Trinmål for dansk efter 2. klassetrin - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelse strategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læ udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning

7 Børnehaveklassens mål 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere og gør barnet fortroligt med skolen. Stk. 2. Det tilstræbes, at børnene som en del af den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder,som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på. Stk. 3. Undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen og mellem børnehaveklasse, de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning/fritids- hjem.

8 Børnehaveklassens indhold 2. Leg skal udgøre et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Stk. 3. Undervisningen skal tilstræbe, at børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, sociale fællesskab og særlige arbejdsformer og herved bidrage til grundlaget for børnenes videre. Stk. 5. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: 1) Sprog og udtryksformer. 2) Natur og naturfaglige fænomener. 3 ) Det praktiske/musiske. 4) Bevægelse og motorik. 5) Sociale færdigheder. 6) Samvær og samarbejde.

9 Talesprog og læsning Talesproglige færdigheder spiller en afgørende rolle for udviklingen af læseforståelsesfærdigheder Ordforråd den afgørende forudsætning for at blive god indholdslæser Den 3åriges sprogkompetence = 17åriges læsekompetence

10 Hvordan lærer børn sprog? Modelindlæring Samspil mellem barnets forudsætninger og barnets omgivelser Sprog og identitet hører sammen Sprog og selvværd hører sammen Sproget læres ved at bruge det Børnehaveklassen er alle fags moder

11 Læse og skriveforudsætninger Læse- og skriveforudsætninger det som har betydning for at lære at læse og skrive Det har stor betydning for de børn, der er i risiko for at få læseproblemer, at der arbejdes med læseog skriveforudsætninger i dagtilbud Mange kan undgå senere læseproblemer, hvis de i dagtilbud leger med lydlig opmærksomhed og skriftsprog Handler overordnet om at lege med og skabe opmærksomhed om: sprogets lydniveauer, bogstaver, ord og skrift

12 Læse og skriveforudsætninger Skelnen mellem sproglyde at høre sprogets lyde. Høre enkeltlyde i ord, rime, opdele og sammensætte ord og stavelser, opdele ord i bogstaver. Bogstavkendskab Kende bogstavernes navne og lyde (ikke altid den samme som navnet) og forbinde bogstav og lyd. Ordkendskab Kende til idéen om ord, vide hvad ord er: at de sættes sammen til sætninger og kan opdeles i betydningsdele og stavelser. Skriftsproglige begreber Kende til det at skrive og læse: hvorfor, hvordan og hvad man skriver Kende til bogkoncepter

13 Sprogdimensioner 1. Produktivt talesprog Talesproglige udtryksfærdigheder i forhold til: ordforråd sproglig kompleksitet (grammatik fx ords endelser - og sætningsopbygning) narrative former (at kunne fortælle historier) udtale af sproglyde (kun 3-årige) 2. Receptivt talesprog Den del af talesproget der omfatter sprogforståelse: ords betydning i sig selv ords betydning i forskellige sammenhænge Handler om: Udvikling af talesprog Udvikling af senere læseforståelse

14 Sprogdimensioner 3. Lydlig opmærksomhed Færdigheder i forhold til afkodning: kendskab til bogstavernes lyde rim kendskab til bogstavernes navne og udseende evne til at identificere skrevne ord 4. Kommunikative kompetencer Færdigheder i at kunne bruge sproget i samarbejde og samtale med andre: stille spørgsmål fastholde et emne give plads til at andre kan komme til orde Handler om: Læse- og skriveforudsæ tninger Afkodning Sociale færdigheder

15 Problemformulering 1 Med udgangspunkt i dansk og international forskning inden for 5 7-årige børns sproglige udvikling, er det opgavens mål at undersøge, hvordan det sproglige miljø i børnehaveklassen kan faciliteres og udvikles, således at flest mulige elever undgår læsevanskeligheder på kort og på langt sigt. Jeg vil desuden undersøge sammenhænge mellem sproglige vanskeligheder og elevernes identitetsdannelse og praktisk pædagogiske interventionsmuligheder for at modvirke negativ selvopfattelse.

16 Problemformulering 2 Med udgangspunkt i danske og internationale forskningsprojekter vedrørende 5 7 årige børns sproglige udvikling, er det opgavens mål at undersøge, hvordan det sproglige undervisningsmiljø i børnehaveklassen/indskolingen kan udvikles, således at flest mulige elever undgår læsevanskeligheder på kort og lang sigt. Opgaven vil tage afsæt i de obligatoriske sprogscreeninger i børnehaveklassen og undersøge sammenhængen mellem sprogscreeningsresultaterne og de heraf efterfølgende pædagogiske og faglige tiltag i undervisningen på en given skole.

17 Forskningstekster i projektstudiet Uddrag: Lises litteraturliste Aukrust, V. G. (2005). Tidlig språkstimulering og livslang læring - en kunnskapsoversikt Landry, S. H. (2007). Parents' Support og Children's Language Provides Support for Later Reading Competence Biemiller, A. (2003). Vocabulary: Needed if more children are to read well. Uddrag: Idas litteraturliste Biemiller, Andrew & Boote, Catherine (2006) An Effective Method for Building Meaning Vocabulary in Primary Grades. Cunningham, Anne E. & Stanovich, Keith E. (1997) Early reading acquisition and its relation to reading experience and ability 10 years later. Palludan, Charlotte (2009) Saglighed eller personlighed sproglig praksis er stemt.

18 EN SPROGHISTORIE Titel: Morgenlæsning Dato: Barnets/børnenes navne Udfyldt af 16/ Børnehaveklassen + børnehaveklasseleder Gitte Lise Dokumentation Historie Klokken er otte og ligesom alle andre dage starter dagen med 20 minutters læsning. Imens eleverne i de ældre klasser hver finder deres bøger frem og begynder at læse, samles alle eleverne i børnehaveklassen på trappen for at få læst højt af børnehaveklasselederen Gitte. I dag starter de på en ny bog, der hedder Prinsessen på sandslottet og andre historier. Gitte viser bogen frem og eleverne ser godt på forsiden og gætter på, hvad de tror, historien kommer til at handle om. Hun viser dem indholdsfortegnelsen og fortæller, at der er tre forskellige historier, mens hun peger på de tre billeder og overskrifter på siden. Gitte kender historien og har valgt nogle ord i historien, som de skal snakke om på klassen. Allerede efter få sætninger møder de det første ord, som er beskøjter. Gitte forklarer, at beskøjter er ligesom tvebakker, som er sådan nogle tørrede boller. Kender I dem? spørger hun ud til eleverne. Dette gør hun flere gang, mens de læser. Hvad skete der? Alle får læst op alle møder skriftsproget. Snak om forside og indholdsfortegnelse(litteracy) Inddrager eleverne sprogligt Snak om svære ord. Forklaring, synonymer og elever forklarer Elementer fra dialogisk oplæsning Evt. noter Hvad kunne det næste være? Mere struktureret brug af dialogisk oplæsning Arbejde med elevernes fonologiske opmærksomhed i oplæsningen i form af rim og remser Ligesom beskøjter har Gitte valgt ordet voldgrav ud. Denne gang forklarer hun ikke, men spørger eleverne hvad er det? og hvorfor er den der? Flere elever byder ind og forklarer med egne ord, hvad de mener en voldgrav er. Gitte opsummerer og forklarer om porten, der kan gå op og ned ind til slottet over voldgraven. Har I set det? spørger hun videre. En af eleverne får lov til at fortælle om en film, hvor han har set en voldgrav. Hun fortsætter læsningen, men stadig med inddragelse af eleverne. Hun læser videre. Hun ser noget der får hende til at tro, at hun er hjemme i sit eget land på anden side af havet. Hvad tror I hun ser? spørger Gitte. De er enige om, at det må være slottet hun ser. Prinsessen ser et kolossalt

19 Fotoempiri

20 Gode råd fra de studerende Opgavens empiri og analyse skal have en praksisnær tilknytning Benyt gruppefællesskabets potentialer i vejledning og skrivefase Aftaler om tilbagelevering og vidensdeling Krav om primær forskningslitteratur Gå over vejen

21 Nye veje for bachelorstuderende Det første møde med pædagoguddannelsen i Aarhus Turen til Campus Holstebro og hvordan projektet blev inddraget i læsecentrets virksomhed projektformidling til studerende ved Annika og Irene pædagogstuderende giver respons på empiridel i bacheloropgaverne, Line, Annika og Irene giver respons møde mellem pædagogstuderende og lærerstuderende De studerendes tilbagelevering af viden fra bachelorforløbet til praktikskolerne, ansættelsesskole, medstuderende Med- og modvindsfaktorer i forløbet

22 Bachelorprojekter i linjefag Bachelorprojekter i linjefag knyttes til knyttes til skolefagets vækstområder og udfordringer, fx for dansk: sprogstøtte og læseforberedende undervisning, differentiering, brobygning børnehaveklasse og 1. klasse, test og evaluering, nationale test, faglig læsning, anvendelse af it og medier i læreprocesser mv. Bachelorprojekter som skolefaglig vedligeholdelse af linjefagene Linjefaget i dansk som en enhed af fællesfag, specialisering og bachelorprojekt

23 Videncentre og bachelorprojekter Mulighed for tilknytning af bachelorvejleder og studerende til Videncenter Inddragelse af studerende i videncenters forsknings- og udviklingsarbejder Mere eksplicit træning af studerende i metode og forskningsrelaterede processer i det fireårige bachelorforløb Fokus på praktikfagets mål med både den praktisk/pædagogiske kompetence og den analytiske kompetence

24 Anvendelse og cirkulation af viden i praktikken Udbygning af praktikaftaler med rammesætning af studerendes feltstudier på skolen Aftaler om inddragelse af studerendes bachelorprojekter i skolens pædagogiske indsatser og udviklingsarbejder Aftaler om studerendes medvirken i kommunale/regionale skoleprojekter, Aftaler om særlige koblinger af studerende og skoler med fælles faglig optagethed, fx bachelorstuderende med emne i genrepædagogik og Virup skole, Sødalskolen

25 Anvendelse og cirkulation af viden inden for grunduddannelserne Rammesætning af ordninger med studerende/nyuddannede som gæstelærere/projektdeltagere Rammesætning af muligheder for tværinstitutionel vejledning og undervisning af studerende i bachelorprojekter Rammesætning af tværinstitutionelle pædagogiske mødesteder for bachelorstuderende, fx mødested om sprogstøtte/forældresamarbejde Rammesætning af bachelorstudiegrupper med blandede studerende