Årsrapport 2009 INVESTERINGSFORENING I HENHOLD TIL DANSK LOV

Transkript

1 Årsrapport 2009 INVESTERINGSFORENING I HENHOLD TIL DANSK LOV

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORENINGSOPLYSNINGER 3 BETALINGSSTEDER OG SALGSKONTORER S 4 LEDELSENS BERETNING 5 SÅDAN GIK DET DE FINANSIELLE MARKEDER I ÅRETS RESULTATER OG FORMUEUDVIKLING 12 FORVENTNINGER TIL FORRETNINGSUDVIKLING 15 BESTYRELSE OG DIREKTION ION 21 REGNSKABSPÅTEGNINGER 22 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS KSIS 25 VÆSENTLIGE AFTALER 29 AFDELINGSBERETNINGER OG ÅRSREGNSKABER ISI EURO BONDS 31 ISI DANISH BONDS 40 ISI INTERNATIONAL BONDS 49 ISI EMERGING MARKET LOCAL CURRENCY BONDS 58 ISI EMERGING MARKET BONDS 67 ISI GLOBAL EQUITIES 76 ISI FAR EAST EQUITIES 86 ISI BRIC EQUITIES 95 ISI LATIN AMERICA EQUITIES 104 ÅRSRAPPORT / 113

3 Foreningsoplysninger Investeringsforeningen Sydinvest International Peberlyk 4, DK-6200 Aabenraa Hjemmeside Reg.nr.(Finanstilsynet) CVR-nummer Bestyrelse Hans Lindum Møller (Formand) Niels Therkelsen (Næstformand) Hanne Harmsen Peter Christian Jørgensen Svend Erik Kriby Daglig ledelse Eskild Bak Kristensen Administration Sydinvest Administration A/S Peberlyk 4 DK-6200 Aabenraa Depotselskab Sydbank A/S Peberlyk 4 DK-6200 Aabenraa Revision Deloitte Statsaut. Revisionsaktieselskab ÅRSRAPPORT / 113

4 Betalingssteder og salgskontorer Betalingssted og repræsentant for Schweiz Sydbank (Schweiz) AG Poststrasse 17, CH-9001 St. Gallen Tlf. +41 (0) Fax +41 (0) Betalingssted og salgskontor i Tyskland Sydbank A/S Rathausplatz 11, D Flensburg Tlf. +49 (0) deutschland@sydbank.dk Betalingssted og salgskontor i Luxembourg Banque De Luxembourg 14, Bd Royal, L-2449 Luxembourg Tlf Betalingssted og salgskontor i Norge PPN Storgata 14, P.O. Box 44, N-4349 Bryne Tlf post@ppn.no Betalingssted og salgskontor i Danmark Sydbank A/S (Private Banking International) Torvet 2, DK-6300 Gråsten Tlf pbi@sydbank.dk Salgsprospekt, det forenklede prospekt, vedtægter samt halv- og helårsrapporter kan rekvireres gratis hos repræsentanten i Schweiz og hos alle betalingssteder. Særligt vedr. Schweiz Publikationsorganer i Schweiz er Neue Zürcher Zeitung og Schweizerisches Handelsamtsblatt. ÅRSRAPPORT / 113

5 Ledelsens beretning Sådan gik det de finansielle markeder i 2009 Ledelsens beretning gælder for hele Investeringsforeningen Sydinvest International (ISI) og for alle afdelingerne i foreningen. Ledelsens beretning omfatter desuden alle kommentarer til porteføljerne, som kan læses ved hver enkelt afdeling på afdelingsoversigterne. Verdensøkonomien ud af recessionen 2009 blev et godt år for verdensøkonomien og især for de finansielle markeder. Væksten i verdensøkonomien var negativ i 1. halvår, men i 2. halvår var der igen fremgang. Der var store kursstigninger på aktiemarkederne og på Emerging Markets- og virksomhedsobligationer.. Det generelle renteniveau forblev lavt. Væksten i verdensøkonomien stiger igen Verdensøkonomien har gennem det seneste halvandet år oplevet en af de værste økonomiske nedture i nyere tid. Krisen var bemærkelsesværdig i og med, at den ramte alle verdens lande nærmest samtidig. Nogle lande blev meget hårdt ramt som f.eks. Island, mens andre lande i Fjernøsten og Latinamerika kom mere skånsomt gennem krisen. Verdens førende industrilande oplevede alle negativ økonomisk realvækst i perioden, jf. figur 1. Det positive er, at det værste forhåbentligt er overstået, da der som ventet er målt positiv vækst i Euroland, Japan og USA i 2. halvår I Kina, der spiller en stadig større rolle i verdensøkonomien, steg væksten i 3. kvartal til 8,9 % målt på årsbasis. Det er en betydelig fremgang fra lavpunktet på 6,1 % målt i 1. kvartal 2009, og det vil gavne andre lande gennem øget eksport til Kina. Hvor stærkt er opsvinget? Der er ingen tvivl om, at det igangværende økonomiske opsving er ungt og spædt. Mange virksomheder og lønmodtagere har ikke kunnet mærke, at der er bedre tider på vej. Tværtimod er der stadig mange virksomheder, der bukker under og må fyre medarbejdere. Væksten har endnu ikke været høj nok til at forhindre, at ledigheden vokser. I USA er ledigheden i 2009 steget til 10,0 %, i Euroland til 9,8 % og i Japan til 5,2 %. Danmark har i høj grad også mærket krisen. I 2009 ventes bruttonationalproduktet at falde mellem 4 % og 5 %. Den rekordlave ledighed er fordoblet i 2009, og lå således på 4,2 % i oktober. ÅRSRAPPORT / 113

6 Stimulans gennem finans- og pengepolitikken Det igangværende opsving er i høj grad funderet på, at verdens regeringer og centralbanker i overensstemmelse med vore forventninger i meget stort omfang har stimuleret verdensøkonomien igennem finans- og pengepolitikken. Via Finanspolitikken i form af omfangsrige hjælpepakker til den finansielle sektor, skattelettelser og tilskudsordninger af forskellig art samt offentlige investeringer i energiforsyning, infrastruktur, sundhed og uddannelse. Og via pengepolitikken i form af en meget lav styringsrente jf. tabel 1, masser af likviditet til kapitalmarkederne, liberaliserede belåningsregler og -tidsfrister, samt ved opkøb af lange stats og visse kreditobligationer. Tabel 1 Udvikling i centralbankernes styringsrenter i USA 0,25 % 0,25 % Euroland 1,0 % 2,5 % Japan 0,1 % 0,1 % England 0,5 % 2,0 % Sverige 0,25 % 2,0 % Danmark 1,25 % 3,75 % Tiltagene har virket Vi kan alle glæde os over, at tiltagene tilsyneladende begynder at virke. Verdensøkonomien vokser som nævnt igen, og aktiemarkederne samt Emerging Markets- og virksomhedsobligationer har rettet sig voldsomt i 2009, jf. figur 2 og 3. Nogle banker er endog begyndt at tilbagebetale en del af de modtagne statslån, og andre igen har kunnet takke nej til yderligere hjælp. men det er ikke uden omkostninger. Den ekspansive finanspolitik har betydet, at mange staters budgetunderskud og gæld vokser dramatisk. I USA og England regner man fx med, at budgetunderskuddet vil udgøre mere end 10 % af bruttonationalproduktet i 2010, mens det i Euroland vil udgøre ca. 7 %. Statsgælden er i nogle lande astronomisk stor. Fx er bruttogælden i Japan på mere end 200 % af bruttonationalproduktet, og i USA nærmer gælden sig 90 %. Den høje offentlige gæld modsvares til dels af en højere privat opsparing, men gælden vil begrænse regeringernes råderum i fremtiden og kan i værste fald medføre offentlige besparelser. Kritikere frygter, at regningen for den lave styringsrente og især de kvantitative lempelser kan blive højere inflation og dermed højere renter. I 2009 har der ikke været de store bekymringer om inflation snarere tværtimod. I Japan, Kina og USA har der været tale om faldende prisniveauer, såkaldt deflation, mens inflationen i Euroland har været svagt positiv. Deflation er bekymrende, da det kan få forbrugerne og virksomhederne til at udskyde deres indkøb og investeringer, hvis de forventer, at indkøbene kan gøres endnu billigere i fremtiden. Vækst gav højere råvarepriser Den fornyede vækst i verdensøkonomien har allerede ført til højere råvarepriser i 2009, jf. tabel 2, og det er med til at øge frygten for højere inflation i Den underliggende inflation, hvor man renser forbrugerpriserne for udviklingen i energi- og råvarepriserne, er dog fortsat meget lav i industrilandene. ÅRSRAPPORT / 113

7 Tabel 2 Udvikling i råvarepriser i 2009 i dollar: Kurs Ændring siden Brent olie pr. tønde 77,2 84,9 % CRB råvareindeks 283,38 23,5 % Guld pr. once 1096,95 24,4 % Guldprisen er steget meget i Det kan bl.a. skyldes frygten for inflation, en meget lav rente, en svag dollar eller måske utryghed ved at investere i andre aktiver. Stor optimisme på finansmarkederne Fornyet vækst i verdensøkonomien og gode regnskabsmeddelelser har givet stor optimisme på finansmarkederne. Store kursstigninger på aktiemarkederne Den fornyede vækst i verdensøkonomien og regnskabsmeddelelser fra mange virksomheder, der var bedre end forventet, har ført til en meget positiv udvikling på verdens aktiemarkeder i Udviklingen var endnu bedre, end vi havde regnet med ved indgangen til Verdensindekset er steget 25,9 % i 2009, jf. figur 2 og tabel 3, og udviklingen har været endnu bedre på det danske marked og på nogle af de nye aktiemarkeder i Fjernøsten og Latinamerika. Derimod skuffede det japanske aktiemarked ved kun at stige 2,9 % i Figur 2 ÅRSRAPPORT / 113

8 Tabel 3 Udvikling på aktiemarkederne i 2009 (1): Ændring i % i lokal valuta i EURO Danmark (2) 38,6 % 38,6 % Sverige 48,2 % 59,0 % England 27,6 % 38,8 % Tyskland 21,3 % 21,3 % Frankrig 27,7 % 27,7 % Holland 37,8 % 37,8 % Italien 22,6 % 22,6 % Spanien 39,0 % 39,0 % Schweiz 21,7 % 21,4 % Rusland 84,6 % 97,9 % USA 26,3 % 22,3 % Mexico 47,7 % 51,8 % Brasilien 70,5 % 121,0 % Japan 9,1 % 2,9 % Hongkong 60,2 % 55,2 % Kina 62,4 % 57,2 % Indien 93,7 % 96,5 % Singapore 69,5 % 68,5 % Europa 31,6 % Euroland 27,3 % Verden 25,9 % (1) MSCI indeks (inkl. nettoudbytte) (2) OMXC Capped (totalafkast) Gode regnskabsmeddelelser Den økonomiske krise i verdensøkonomien har været meget voldsom, og det har medført et stort fald i virksomhedernes indtjening og ordretilgang i Ikke alle virksomheder har klaret det, og derfor er antallet af nødlidende selskaber steget betydeligt i Mange virksomheder har dog været hurtige og dygtige til at tilpasse sig den nye markedssituation. De har tilpasset omkostningerne f.eks. ved nedskæringer af lagre, frasalg eller lukning af urentable enheder og ikke mindst afskedigelser. Herved har virksomhederne kunnet opretholde en del af indtjeningen og sikret deres overlevelse på længere sigt. Så selv om indtjeningen i gennemsnit har været ca. 14 % lavere i 3. kvartal 2009 end i samme kvartal i 2008 i de 500 største amerikanske virksomheder, så er det langt bedre, end aktieanalytikerne havde regnet med. I Europa og herunder også Danmark er billedet ikke helt så positivt, men der er dog flere selskaber, der overrasker positivt end negativt. Højere vækst, lave renter og gode regnskaber har understøttet aktiemarkederne kraftigt i Største stigninger på de nye markeder I år er det gået bedst for aktiemarkederne i Latinamerika og Fjernøsten. Krisen har ikke ramt helt så hårdt her, og landene kommer hurtigere ud af krisen end USA og Europa. Det er gået bedst i Latinamerika, især i Brasilien med en stigning på aktiemarkedet på 121 % i Lav inflation har medført et kraftigt rentefald, og efterspørgslen efter råvarer er igen steget i takt med de forbedrede verdenskonjunkturer. Desuden har regeringen gennemført reformer, der stimulerer ÅRSRAPPORT / 113

9 efterspørgslen efter fast ejendom og biler. Den brasilianske real er steget markant pga. stor tilstrømning af udenlandske investeringer. Derfor har regeringen i efteråret indført en ny skat på udenlandske investeringer i Brasilien på 2 % for at dæmpe styrkelsen af valutaen. I Fjernøsten er de kinesiske og indiske aktier steget med henholdsvis 57 % og 96 % målt i euro. Det indenlandske kinesiske aktiemarked er mere end fordoblet i I Kina ser det ud til, at regeringen kan opfylde målsætningen på 8 % vækst i Det indiske marked steg voldsomt, da en klar sejr til Kongrespartiet ved parlamentsvalget gør det nemmere for partiet at gennemføre et reformprogram. Det russiske aktiemarked blev også næsten fordoblet i 2009 godt hjulpet af stigende olie- og råvarepriser samt af et lavere renteniveau. Konjunkturfølsomme aktier klarede sig bedst I 2009 klarede de konjunkturfølsomme cykliske aktier inden for basisindustri og cyklisk forbrug sig som forventet bedst, jf. tabel 4. Denne type aktier klarer sig typisk godt, når væksten stiger. Itaktierne er også steget meget, da disse aktier nyder godt af øgede it-investeringer. Finansaktierne har også genvundet en del af det tabte fra Det er gået værst for de defensive konjunktur-uafhængige brancher såsom forsyning, sundhed, kommunikation og stabilt forbrug. Mange aktier inden for forsyning er decideret faldet i kurs i Tabel 4 Brancheudvikling Branche i euro Energi 19,0 % Basisindustri 53,4 % Kapitalgoder 20,1 % Cyklisk forbrug 33,0 % Stabilt forbrug 14,9 % Sundhed 12,7 % Finans 23,7 % IT 46,6 % Telekommunikation 5,2 % Forsyning -1,2 % Store kursstigninger på Emerging Markets- og virksomhedsobligationer Den fornyede vækst i verdensøkonomien, de lave renter i Vesten og den optimistiske tone på de finansielle markeder i 2009 har medført, at Emerging Markets-obligationerne, helt som forventet, stort set har genvundet det tabte fra 2008, jf. figur 3 på side 10. Merrenten på Emerging Markets- og virksomhedsobligationer er ved udgangen af 2009 nede på samme niveau som før Lehman Brothers blev erklæret konkurs i USA i september Selvom mere end 10 % af de risikobetonede virksomheder gik konkurs i 2009, har den høje merrente tiltrukket investorerne massivt. Desuden er der klare forventninger om, at langt færre virksomheder vil bukke under næste år takket være de bedre konjunkturer og højere indtjening i virksomhederne. Den høje merrente på Emergin Markets-obligationerne har også fristet investorerne i Desuden var det meget positivt, at Den Internationale Valutafond (IMF) i 2009 fik markant bedre muligheder for at hjælpe lande med problemer. ÅRSRAPPORT / 113

10 Figur 3 De fundamentale forhold for landene er vidt forskellige. Nogle lande har været under hårdt pres, mens andre lande har nydt godt af de stigende olie- og råvarepriser. Selv Dubai, som ikke selv råder over mange olieindtægter, men som dog har mange rige naboer, oplevede, at et af landets store investeringsselskaber fik betalingsproblemer i november Det gav en smule uro på markederne, men med tilsagn om hjælp fra emiratet Abu Dhabi lagde uroen sig hurtigt igen. Lav inflation og styringsrenter dæmper renten på obligationer Den lave inflation, de lave styringsrenter og den rigelige likviditet har generelt holdt de lange obligationsrenter på et lavt niveau i 2009, jf. tabel 5. Tabel 5 Renten på 10-årige statsobligationer Danmark 3,7 % 3,5 % Sverige 3,3 % 2,6 % England 4,0 % 3,4 % Tyskland 3,4 % 3,0 % USA 3,8 % 2,6 % Canada 3,6 % 3,0 % Australien 5,6 % 4,3 % Japan 1,3 % 1,4 % Polen 6,2 % 5,4 % Sydkorea i $ 5,3 % 5,2 % Brasilien i $ 5,0 % 7,5 % Mexico i $ 5,1 % 7,1 % Dog har de bedre konjunkturer, store nyudstedelser af statsobligationer, større risikovillighed hos investorerne og et i forvejen allerede lavt renteniveau som ventet ført til et opadgående pres på renten i enkelte lande f.eks. Australien og USA. I Australien har centralbanken som en af de første i verden også forhøjet styringsrenten. ÅRSRAPPORT / 113

11 Store udsving på valutamarkedet I 2009 var der igen relativt store udsving på valutamarkedet. Flere valutaer, som blev voldsomt svækket i 2008, genvandt meget af det tabte i 2009, jf. tabel 6. Det gælder den brasilianske real, andre råvarerelaterede valutaer samt de skandinaviske valutaer. Den amerikanske dollar er faldet i kurs i 2009, da tilliden til dollarens status som verdens reservevaluta er kommet under pres pga. den meget ekspansive pengepolitik, hvor man populært sagt har ladet seddelpressen rulle. Den japanske yen og den schweiziske franc er også faldet i kurs i Den schweiziske centralbank har interveneret for at svække landets valuta, og den japanske centralbank har truet med at gøre det samme. Tabel 67 Valutakursudvikling mod euro i 2009 Kurs Ændring siden Danske kroner 13,44 0,0 % Norske kroner 12,07 17,4 % Svenske kroner 9,76 7,3 % Engelske pund 112,55 8,8 % Schweizerfranc 67,42-0,2 % US-dollar 69,70-3,1 % Mexicanske peso 5,34 2,8 % Brasilianske real 39,98 29,6 % Canadiske dollar 66,48 14,1 % Japanske yen 0,75-5,7 % Hongkong-dollar 8,99-3,2 % Australske dollar 62,68 25,0 % ÅRSRAPPORT / 113

12 Årets resultater og formueudvikling Imponerende afkast Flere af vores afdelinger opnåede imponerende afkast, der var blandt de allerhøjste for alle danske investeringsforeninger i 2009 og betydeligt højere end markedsafkastene. Høje afkast i aktieafdelingerne Fornyet fremgang i verdensøkonomien gav store kursstigninger på aktiemarkederne og på vores aktieafdelinger i Alle ISI s afdelinger leverede positive afkast, og enkelte steg mere end 100 % i 2009 jf. tabel 7. Det samlede regnskabsmæssige resultat for 2009 blev 92,2 mio. euro mod -173,3 mio. euro i Tabel 7: Indre værdi og afkast *) Pr. 31. december 2009 Indre værdi Seneste år Seneste 3 år Seneste 5 år Seneste 7 år Seneste 10 år ISI Euro Bonds 12,3634 4,21 % 16,36 % 18,70 % 27,54 % 52,43 % ISI Danish Bonds 26,7945 5,26 % 13,35 % 16,81 % 25,88 % 52,13 % ISI International Bonds 12, ,12 % 11,97 % 22,76 % 25,78 % 56,22 % ISI Emerging Market Local Currency Bonds 11, ,69 % ISI Emerging Market Bonds 17, ,60 % 6,71 % 33,51 % 87,90 % - ISI Global Equities 6, ,23 % -27,64 % -6,39 % 8,03 % -46,11 % ISI Far East Equities 16, ,70 % -4,38 % 83,06 % 223,66 % 153,59 % ISI BRIC Equities 25, ,45 % 17,71 % 160,60 % - - ISI Latin America Equities 23, ,72 % 37,55 % 216,49 % 518,62 % 311,92 % Højeste afkast i ISI BRIC Equities ISI BRIC Equities gav det højeste afkast blandt ISI s afdelinger i Afkastet var blandt de højeste i Danmark inden for samtlige investeringsforeninger, og det var betydeligt højere end afkastene på de markeder, som investeringerne blev foretaget på. Der var store kursstigninger i alle BRIC-landene i I Brasilien steg aktiemarkedet 121 % målt i euro godt hjulpet af et stort rentefald, skattelettelser, stigende råvarepriser og en kraftigt styrket valuta. De bedste sektorer i 2009 var inden for indenlandsk forbrug og ejendomssektoren. ÅRSRAPPORT / 113

13 Det russiske aktiemarked steg 98 % målt i euro i 2009 pga. højere oliepriser, en styrket rubel og bedre finansieringsforhold. I 2009 satsede vi på aktier relateret til privatforbrug og billige aktier i enkelte selskaber med store refinansieringsproblemer. Et godt valg for regeringspartiet i Indien var den væsentligste årsag til en fremgang på 96 % målt i euro på det indiske aktiemarked i I Indien klarede forbrugsrelaterede aktier og herunder aktier i bilindustrien sig især godt. Det kinesiske aktiemarked steg 57 % målt i euro i Økonomien, der på trods af krise formåede at vokse med næsten 8 %, blev kraftigt understøttet af offentlige investeringer i infrastruktur, og det opvejede tilbagegangen i eksportsektoren. Investeringer i ejendomssektoren, guldrelaterede aktier og fødevareaktier bidrog godt til afkastet. Flot afkast i ISI Latin America Equities ISI Latin America Equities præsterede det næsthøjeste afkast i ISI i Afkastet var også her en del højere end markedsafkastet, og det skyldes især en høj andel på ca. 75 % af brasilianske aktier gennem det meste af ISI Far East Equities leverede i 2009 afkast på 58,7 % - lidt under markedsafkastet. Afdelingen havde det meste af 2009 en høj andel placeret i aktier i fast ejendom og infrastruktur i Kina og Hongkong, hvilket lønnede sig sidst på året. Stor fremgang for vores afdelinger med basisaktier Med et afkast på 30,2 % leverede ISI Global Equities et lidt bedre afkast end markedsafkastet i Det skyldes en høj andel af fjernøstlige aktier, en relativ lav andel af europæiske aktier og en høj andel af aktier i materialesektoren. Det japanske aktiemarked skuffede fælt i 2009 med et lille positivt afkast. Globalt klarede valueaktier sig en smule dårligere end det generelle aktiemarked, men det blev opvejet af vores strategi med lige store andele i store og små aktier, da de mindre aktier klarede sig bedst. Afkastet i ISI European Equities blev 9,4 % frem til 31. juli, hvor den blev fusioneret ind i ISI Global Equities. Store kursstigninger på Emerging Markets-obligati obligations onsafdelingerne Forventninger om, at krisen i verdensøkonomien er ovre, lave renter på statsobligationer og almindelig bankindlån medførte, at investorerne i 2009 i stor stil investerede i Emerging Marketsobligationer med massive kursstigninger til følge. Rigtig godt gik det for vores ISI Emerging Market Bonds. Afdelingen, der har en lav valutaeksponering, gav et afkast på ca. 40,6 %. ISI Emerging Market Local Currency Bonds, der har høj valutaeksponering, gav et afkast på 25,7 %. Begge afkast var markant højere end markedsafkastene. ISI Emerging Market Local Currency Debt, der blev fusioneret ind i ISI Emerging Market Local Currency Bonds pr. 31. juli, gav frem til denne dato et afkast på 14,7 %. Gode afkast i basisobligationsafdelingerne De danske og de europæiske obligationsafdelinger præsterede pæne afkast på mellem 4,2 % og 5,3 % i Afkastene var højere end markedsafkastene, især pga. gode afkast på realkreditobligationer. ISI Danish Bonds gav det højeste afkast, da denne afdeling havde flest realkreditobligationer, mens ISI Euro Bonds havde flere statsobligationer. ISI Euro Money Fund, der blev fusioneret ind ISI Euro Bonds pr. 31. juli, gav et afkast frem til august på 2,2 %. ISI International Bonds præsterede et afkast på 16,1 %, hvilket var langt bedre end markedsafkastet i Det skyldes kursstigninger på mange af vores placeringsvalutaer, f.eks. råvarerelaterede valutaer og skandinaviske valutaer samt kun få investeringer i dollars og yen, som faldt i kurs i ÅRSRAPPORT / 113

14 Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet begivenheder, som væsentligt vil kunne påvirke foreningens økonomiske stilling. Formueudvikling i 2009 Den positive udvikling på finansmarkederne betød, at interessen for at investere gennem ISI i modsætning til de foregående år steg i Antallet af navnenoterede medlemmer er derfor steget. Kursstigningerne på aktier og Emerging Markets-obligationer betød samtidig, at den forvaltede formue steg med 126,4 mio. euro. Den positive udvikling på aktiemarkederne betød, at den forvaltede formue investeret i aktier steg med 147 %. Formuen investeret i obligationer steg med 10,3 %. I 2009 var det samlede nysalg af beviser på 36 mio. euro., hvilket var meget tilfredsstillende, da der var tilbagesalg af beviser i Der var størst nysalg i vores aktieafdelinger med aktier fra Emerging Markets. Investorerne købte her beviser for 45 mio. euro. Investorerne solgte netto for 8,5 mio. euro i vores obligationsafdelinger. Ved udgangen af 2009 udgjorde Emerging Markets-obligationsafdelingerne 16,7 % af den samlede formue i foreningen mod 25 % i De øvrige obligationsafdelinger udgør nu 19,4 % mod 31 % i Aktieafdelingerne udgør nu 63,9 % mod 44 % i Forventninger til 2010 Ved udgangen af 2009 er udsigterne for verdensøkonomien blevet betydeligt bedre, og optimismen på de finansielle markeder er høj. Kan det fortsætte i 2010? Krisen overstået hurtigere end ventet De store industrilande fik allerede positiv vækst i 2. halvår 2009, og måske har ledigheden i USA også toppet. Arbejdsmarkedsrapporten i november viste et overraskende fald i ledigheden fra 10,2 % til 10 %. Mindre stimulans Det er meget glædeligt, at den kraftige stimulans via finans- og pengepolitikken har virket, men dermed er tidspunktet for en strammere økonomisk politik også rykket nærmere. Vi har allerede set de første pengepolitiske stramninger i Enkelte centralbanker, fx den australske og den norske har forhøjet deres styringsrente, og ECB har meddelt, at tildelingen af likviditet bliver mindre i I USA regnes der med en højere styringsrente hen mod sommeren. For finanspolitikken vil det sandsynligvis medføre, at de tidsbestemte hjælpepakker i USA, såsom skrotpræmier og hjælp til førstegangskøbere af huse snart vil udløbe. Vi venter en langsom aftrapning af den økonomiske stimulans i løbet af Regeringerne og de pengepolitiske myndigheder vil nøje vurdere, om økonomierne er stærke nok til at stå på egne ben, idet man ikke vil risikere et nyt tilbageslag i økonomierne. Højere rente Ved udgangen af 2009 ser det ud til, at der kommer et opadgående pres på renten i 2010: Højere vækst vil få virksomhederne til at investere i produktionsapparat frem for passive obligationsinvesteringer. Udbuddet af obligationer vil stige voldsomt pga. store budgetunderskud og høje gældsandele. Centralbankerne vil forhøje deres styringsrenter og tilføre mindre likviditet. Inflationen kan stige pga. højere olie- og råvarepriser samt den kraftige stimulans i ÅRSRAPPORT / 113

15 Det er meget svært at forudse størrelsen af en evt. rentestigning, men da det internationale renteniveau stadigt er meget lavt, kan man frygte begyndelsen på en større rentestigning i De korte renter vil sikkert stige mest, da en forhøjelse af styringsrenterne hurtigt vil skabe forventninger om flere renteforhøjelser. På obligationsmarkedet vil rentestigningen især være afhængig af styrken af opsvinget i Jo højere vækst jo højere rente. Vi venter en moderat fremgang i verdensøkonomien og en moderat stigning i det internationale renteniveau i Lavere merrente Udsigterne for Emerging Markets-obligationerne er fortsat positive i 2010 pga. en attraktiv merrente i forhold til almindelige obligationer. Samtidig vil højere global vækst føre til en stadig positiv udvikling i Emerging Markets-landene og virksomhederne. Derved falder risikoen ved at investere, og ratingen stiger hos kreditvurderingsbureauerne. Merrenterne er imidlertid allerede faldet meget i 2009, så investorerne må imødese langt lavere afkast i vores afdelinger med Emerging Markets-obligationer i 2010 end i Positive udsigter for aktiemarkederne Den positive økonomiske udvikling vil føre til bedre indtjening i virksomhederne i 2010 til gavn for aktiekurserne. Det interessante er, hvor stærkt det igangværende opsving bliver, og hvor lang tid det vil vare. Skeptikere tror ikke på, at økonomierne kan klare sig uden stimulans, og derfor venter de en ny nedtur i løbet Så pessimistiske er vi dog ikke. Vi venter, at virksomhederne fortsætter med at genopbygge deres lagre, og at forbrugerne langsomt øger deres forbrug i takt med, at ledigheden stabiliserer sig og måske begynder at falde igen. Forbrugernes tillid og virksomhedernes syn på fremtiden vil derfor forbedres, hvilket er forudsætningerne for et længerevarende opsving. Vi venter imidlertid ikke, at aktiemarkederne kan fortsætte den samme flotte kursudvikling som i Det vil sandsynligvis igen være de nye markeder i Fjernøsten og Latinamerika, der kan byde på de højeste afkast. Her vil vækstraterne være størst, og landene er ikke nær så forgældede som i den vestlige verden. Hvis de økonomiske hjælpepakker, der er igangsat i mange forskellige lande, ikke viser sig tilstrækkelige, kan det resultere i endnu en økonomisk recession. I så fald vil mulighederne for indgriben fra centralbanker og regeringer rundt om i verden være begrænset. En sådan udvikling kan føre til fornyede fald på aktiemarkederne, stigende renter og faldende obligationskurser. Forretningsudvikling Kort fortalt Vision og samarbejde God selskabsledelse Informations- og kommunikationspolitik Administrationsselskab GIPS-Certificering Investeringsfilosofi Produktudvikling Omkostninger Honorering af revision, bestyrelse og direktion d Medarbejderudvikling Politik for samfundsansvar Valg af bestyrelse og revisorer ÅRSRAPPORT / 113

16 Mission, vision og samarbejde Det er vores vision at gøre ISI til en af de foretrukne samarbejdspartnere for rådgivere på investeringsforeningsområdet. Det gør vi ved at tilbyde efterspurgte produkter og skabe konkurrencedygtige afkast. Samtidig skal det være nemt og sikkert at bruge ISI både for investorerne og for de rådgivere, de benytter sig af. Sydbank er depotbank for ISI, og en meget stor del af investeringsbeviserne i ISI sælges gennem Sydbank. Andelen af beviser, der sælges gennem andre formidlere er dog voksende. God selskabsledelse Drøftelserne i bestyrelsen i ISI af god selskabsledelse er en vedvarende proces, der skal sikre, at ISI løbende forholder sig til udviklingen inden for god selskabsledelse. ISI følger således de anbefalinger, som brancheforeningen InvesteringsForeningsRådet har givet og giver vedrørende Fund Governance. Informations- og kommunikationspolitik I ISI prioriterer vi relevant og rettidig information til investorer og rådgivere højt. For at sikre dette benytter vi os af flere medier. Vores hjemmeside på internettet, opdaterer vi dagligt med aktuelle kurser og informationer, som har betydning for afdelingerne i ISI og dermed interesse for vores investorer. I den traditionelle markedsføring arbejder vi på at øge det generelle kendskab til ISI. Rådgivningen af investorerne går derfor gennem de finansielle rådgivere. Derfor er markedsføringen målrettet mod at informere rådgiverne så godt, at de kan yde kompetent rådgivning om investering gennem ISI til deres kunder. Administrationsselskab Sydinvest Administration A/S ejes af de foreninger, selskabet administrerer, herunder bl.a. ISI, og det er her, alle medarbejderne er ansat. Her har de til opgave at investere opsparingen i ISI. Desuden skal de sørge for at administrere, informere om og markedsføre ISI. Sydinvest Administration A/S er organiseret i en investeringsafdeling, en administrationsafdeling, en afdeling for medlemsinformation mv. (investor relations) og en direktion. Investeringsafdelingen har ansvaret for investeringerne i de enkelte porteføljer og beskæftigede ved udgangen af 2009 otte medarbejdere. Administrationsafdelingen har ansvaret for en korrekt bogføring og den daglige beregning af de enkelte afdelingers indre værdier mv. og beskæftigede ved årets udgang ti medarbejdere. Afdelingen for investor relations har ansvaret for, at informations- og kommunikationspolitikken bliver ført ud i livet. Afdelingen beskæftiger syv medarbejdere, hvilket er uændret i forhold til Lovgivningen og kontrollen af finansielle selskaber som eksempelvis Sydinvest Administration A/S er omfattende. Derfor har der også gennem en årrække været en controller, der med reference til bestyrelsen skal sikre, at regler og instrukser løbende bliver overholdt. Til varetagelse af de juridiske opgaver er der ansat en jurist på deltid, og bemandingen på dette område forventes forøget med yderligere en jurist i GIPS-certif certificering icering ISI er certificeret efter den internationale standard for måling og præsentation af afkast hos Global Investment Performance Standard (GIPS). For at blive GIPS-certificeret skal vi benytte helt bestemte beregningsmetoder og præsentationer af afkastene, så resultaterne er sammenlignelige med andre certificerede investeringer. Certificeringen er en sikkerhed for, at beregningerne er foretaget korrekt. Præsentationerne af afkastet for hver enkelt composite (gruppe af afdelinger) er samlet i en rapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Sydinvest Administration A/S. Investeringsfilosofi ISI s investeringsfilosofi er at skabe konkurrencedygtige afkast gennem investeringer karakteriseret ved stor risikospredning og løbende tilpasning af markedsrisikoen. Porteføljerne er således karakteriseret ved at indeholde et stort antal forskellige værdipapirer for at reducere de specifikke aktie- og obligationsrisici. Er der fastsat et benchmark for afdelingen, tilpasses markedsrisikoen løbende i forhold til dette benchmark. ÅRSRAPPORT / 113

17 Når ISI foretager aktieinvesteringer, bliver foreningen dermed også aktionær i de selskaber, der investeres i. Det er imidlertid ikke foreningens politik direkte at udøve de aktionærrettigheder, der følger af medejerskabet, på generalforsamlingerne. Det er derimod foreningens strategi at varetage medlemmernes interesse gennem løbende tilpasning af porteføljerne i form af køb eller salg af værdipapirer og gennem etablering af dialog med selskaber, som på den ene eller anden måde kan være problematiske. ISI investerer i en lang række forskellige lande og selskaber. Der er stor forskel på landenes økonomiske udviklingstrin og tilsvarende også på, hvordan etiske forhold som eksempelvis menneskerettigheder, forurening og korruption behandles i de enkelte lande. Det er derfor en overordentlig stor opgave at overvåge, om investeringerne kan leve op til de etiske retningslinjer, vi har fastsat i ISI. Derfor tog vi også i 2009 skridt til at indlede et samarbejde med GES Investment Services, der har som speciale at screene virksomhederne for overtrædelser af forskellig art samt indlede dialog med problematiske virksomheder på vegne af investorerne. Det er hensigten, at dialogen med virksomhederne først of fremmest skal varetages gennem et samarbejde med GES Investment Services. Investeringerne bliver således løbende vurderet, og hvis en investering ikke lever op til den ønskede etiske standard, vil investeringen blive revurderet og eventuelt afviklet. Ved vurderingen bliver der taget hensyn til forholdene i de lande, hvor virksomhederne opererer. Produktudvikling Foreningens primære mål er at skabe konkurrencedygtige afkast til så lave omkostninger som muligt. Ved at få en større formue under forvaltning, skabes der mulighed for at reducere de gennemsnitlige omkostninger til regnskab og administration. For at sikre en tilstrækkelig stor formue, er det også et mål at have de afdelinger, investorerne efterspørger. Før vi lancerer en ny afdeling, skal tre forudsætninger være opfyldt. For det første skal vi have en tydelig tilkendegivelse af, at investorerne og deres rådgivere i pengeinstitutterne har interesse for og tillid til det nye investeringsområde. For det andet skal vi tro på, at der er interessante afkastmuligheder for investorerne på langt sigt. For det tredje skal vi kunne sikre en kompetent pleje af formuen. Det er ikke så afgørende, om vi internt i ISI har kompetencen til at foretage investeringerne. Har vi ikke selv kompetencen, har vi mulighed for at indgå rådgivningsaftaler med andre, som har kompetencen. I 2009 oplevede vi en markant faldende interesse for afdelingerne ISI Euro Money Fund, ISI European Equities og ISI Emerging Market Local Currency Debt. De tre afdelinger blev derfor på generalforsamlingen i april fusioneret ind i hhv. ISI European Bonds, ISI Global Equities og ISI Emerging Market Local Currency Bonds. Omkostninger Ved opsparing i værdipapirer løber der omkostninger på til køb, salg og pleje af investeringerne. Det gælder både for den private investor, som selv vælger sine aktier og obligationer, og for ISI. Foreningen har indgået en aftale med Sydinvest Administration A/S, hvor alle medarbejderne er ansat. Omkostningerne herfra fordeles mellem afdelingerne og kaldes fællesomkostninger i regnskabet. Desuden har de enkelte afdelinger afdelingsdirekte omkostninger, som dækker betaling for investeringsrådgivning, depotbankfunktion og rådgivning af investorerne. De vigtigste aftaler, ISI har indgået for at dække disse områder, kan ses på side 29. Den danske obligationsafdeling har som ventet de laveste administrationsomkostninger. Derimod er omkostningerne noget højere i afdelinger med aktier og Emerging Markets-obligationer, som har større udgifter til rådgivning og til at pleje opsparingen. Omkostningerne fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber. Foreningen køber og sælger værdipapirer med det formål at pleje opsparingen bedst muligt, og ligesom for alle andre investorer koster det at handle. Beløbene fremgår af regnskaberne for de enkelte afdelinger. Da vi handler store beløb ad gangen, kan vi opnå bedre vilkår end private investorer, det er en af fordelene ved at spare op gennem investeringsforeninger. ÅRSRAPPORT / 113

18 En af de vigtigste opgaver i foreningen er netop at sikre, at omkostningerne holdes på så lavt et niveau som muligt, uden at det får konsekvenser for kvaliteten af de ydelser, vi modtager til gengæld. Alle de nævnte omkostninger fremgår af de enkelte afdelingers regnskaber, og her fremgår det også, om omkostningsprocenten er steget eller faldet for den enkelte afdeling. Sammenlignet med andre investeringsforeninger, udenlandske såvel som danske, ligger omkostningerne på et meget konkurrencedygtigt niveau. Honorering af revision, bestyrelse og direktion Det tilstræbes, at honoreringen ligger på et konkurrencedygtigt og rimeligt niveau, som gør det muligt at fastholde og tiltrække kvalificerede bestyrelsesmedlemmer og en kvalificeret direktion. Hvert bestyrelsesmedlem modtager et fast årligt honorar og får ikke tilbudt bonusordninger. Bestyrelsens honorar godkendes i forbindelse med godkendelse af årsrapporten på generalforsamlingen. Direktionens honorar fastlægges af bestyrelsen og forhandles af formandskabet. Der er et opsigelsesvarsel på henholdsvis 6 og 12 måneder for direktør og Sydinvest Administration A/S. Ved fratrædelse foranlediget af Sydinvest Administration A/S er direktøren berettiget til at modtage en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn. Foreningens honorar til bestyrelsen for 2009 androg euro. Udgifterne til direktionens honorar udgjorde euro. Revisionshonoraret for 2009 udgjorde euro. Medarbejderudvikling Medarbejdere i vækst skaber virksomheder i vækst til gavn for alle og ikke mindst de ca investorer, som har betroet ISI en del af deres opsparing. Medarbejderne i Sydinvest Administration er kort og godt fundamentet for ISI. Derfor har vi også fortsat processen med medarbejderudvikling, der blev igangsat i Vi har arbejdet med at skabe fælles værdier og holdninger, som kan gavne den enkelte og hele teamet og i næste led medlemmerne og forretningen. Politik for samfundsansvar ISI udøver sit samfundsansvar primært gennem måden, hvorpå vi forvalter formuen i de forskellige afdelinger. I tilrettelæggelsen af forvaltningen af formuen i afdelingerne i ISI lægger vi vægt på, at de lever op til FN s principper vedrørende ansvarlige investeringer UNPRI. Det indebærer bl.a. at områder vedrørende miljø, sociale forhold og god selskabsledelse, som internationalt går under betegnelsen ESG (Environment, Social og Corporate Governance), indgår i investeringsbeslutningerne at vi anvender en engagementstilgang i relation til påvirkning af de selskaber, som vi investerer i, der ikke til fulde lever op til vores forventninger i relation til ESG. På denne måde vil vi søge globalt at påvirke de selskaber, som vi har investeret i, til i stigende grad at bidrage til en globalt bæredygtig udvikling og stigende social ansvarlighed. ISI har i 2009 gennemført de første tiltag i bestræbelserne på at omsætte politikken for samfundsansvar til handling. ISI meldte sig i foråret ind i DANSIF, som er et netværksforum for bl.a. professionelle investorer, der beskæftiger sig med socialt ansvarlige investeringer, med henblik på at høste og dele erfaringer vedrørende forvaltning af samfundsansvar i porteføljeplejen. ISI tog i 2009 skridt til at indlede et samarbejde med GES Investment Services om screening af de selskaber, som ISI investerer i, ud fra ESG-principper og en engagementstilgang. Det er planen i løbet af 2010 at udbrede screeningen til at omfatte de investeringer, som aktieafdelingerne foretager. Det er planen, at ISI i 2010 vil underskrive UNPRI. Det indebærer, at ISI indarbejder FNs seks principper for ansvarlige investeringer i sin investeringsproces. ÅRSRAPPORT / 113

19 Særlige risici Foreningens og afdelingernes væsentligste forretningsmæssige og finansielle risici er knyttet til typen af værdipapirer, der investeres i, samt til udviklingen på de finansielle markeder, som værdipapirerne er udstedt på. Med hensyn til usikkerhed ved indregning og måling af de enkelte aktiver henvises til afsnittet i anvendt regnskabspraksis. Herunder er foretaget en opdeling og nærmere beskrivelse af de enkelte risikoelementer i foreningen: Risici i relation til investeringsmarkederne Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Risici i relation til drift af foreningerne Risici i relation til markedsføring Risici i relation til investeringsmarkederne Risici i relation til markederne kan typisk opdeles i markedsmæssige risici, som eksempelvis påvirkning fra konjunkturer, politiske risici, valuta, renter m.v., som stammer fra den enkelte investering. ISI håndterer disse risici indenfor de givne rammer på de enkelte markeder. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes investeringspolitik, interne kontrolprocedurer samt lovgivningens krav om risikospredning. Risici knyttet til investeringsbeslutninger Investeringsbeslutninger i de aktivt styrede afdelinger er baseret på egen og rådgiveres forventninger til fremtiden. ISI forsøger at opstille et realistisk fremtidsbillede af eksempelvis renteudvikling og konjunkturer m.v. Ud fra disse forventede fremtidsbilleder foretages investeringerne. Denne type beslutninger er altid forbundet med usikkerhed. Der er altid risiko for, at virkligheden udvikler sig anderledes end forventet uanset hvor gode analyser, der foretages. I forbindelse med handel med værdipapirer sker der levering mod kontanter. Risikoen for at det ikke sker kaldes handelsrisiko. Denne risiko er afdækket gennem depotbanken. ISI s depotbank er Sydbank. Risici i forbindelse med drift af foreningerne Forvaltningen af ISI sker ud fra princippet om en effektiv og sikker drift af foreningerne. Der er udarbejdet en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange for at imødegå risici i forbindelse med driften. Der er investeret betydeligt i IT-udstyr, som sikrer en høj grad af data- og systemsikkerhed, ligesom der er udarbejdet nødplaner og procedurer, som gør, at data og systemer kan genskabes i tilfælde af evt. nedbrud. Foreningen anvender desuden betydelige ressourcer på at sikre den mest korrekte prisfastsættelse på de aktier, obligationer og andre instrumenter som indgår i afdelingernes porteføljer. Foreningen sikrer sig også løbende at den medarbejderstab, som udfører opgaverne i selskabet, er tilstrækkelig veluddannet og erfaren. Det generelle sikkerhedsniveau tilrettelægges og følges løbende af bestyrelsen. ISI er underlagt kontrol af Finanstilsynet og en lovpligtig revision. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. Revisionen fremlægger konklusionen på deres gennemgange af blandt andet it-sikkerhed og kontrolmiljø for bestyrelsen og har pligt til at skrive om væsentlige svagheder. Risici i relation til markedsføring Den væsentligste risiko i forbindelse med markedsføring vurderes at være, at markedsføringsmaterialet bliver bedømt til ikke på retmæssig vis at beskrive det underliggende produkt, nemlig afdelingerne i investeringsforeningen. Utilstrækkelig information i markedsføringsmaterialet kan indebære både en økonomisk risiko og en risiko for skade på omdømmet. Foreningen forsøger at minimere denne risiko ved en meget grundig procedure for udarbejdelse og godkendelse af markedsføringsmateriale. ÅRSRAPPORT / 113

20 Valg af bestyrelse og revisorer På foreningens generalforsamling den 15. april 2009 havde bestyrelsen foreslået genvalg af direktør Niels Therkelsen og direktør Peter Christian Jørgensen. Begge de foreslåede kandidater blev genvalgt. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med advokat Hans Lindum Møller som formand og direktør Niels Therkelsen som næstformand. Ethvert medlem af bestyrelsen afgår senest på generalforsamlingen efter udløbet af det regnskabsår, hvori vedkommende fylder 65 år. Deloitte blev genvalgt som foreningens revisorer. Generalforsamling Årets generalforsamling holdes onsdag den 24. marts 2010 kl. 13:00 på Hotel Europa, H.P. Hansens Gade 10, 6200 Aabenraa i Danmark. Deltagelse i generalforsamlingen kan ske ved bestilling af adgangskort på foreningens kontor senest 5 dage før. Generalforsamlingen foregår på dansk. ÅRSRAPPORT / 113

21 Bestyrelse og direktion Bestyrelse: Formand Hans Lindum Møller Mindevej 14, DK-6320 Egernsund 57 år Advokat (H) Indtrådt i bestyrelsen i 2004 Bestyrelsesformand i Bjerrisgaard og Piepgräss Holding A/S, Fr. Petersen Maskinfabrik af 1978 A/S og Ejendomsselskabet Palæet A/S. Medlem af bestyrelsen i Svend Beck, Peter Holm og Vagn Jacobsens Almene Fond(BHJ-fonden), Stenholtlund A/S, K/S Varberg Hotelopsparing, Den selvejende Fond Dybbøl Mølle, FormueEvolution I A/S og FormueEvolution II A/S Direktør i Sildekule ApS og Marina Minde ApS Næstfomand Niels Therkelsen Skovvej 20, DK-6340 Kruså 50 år Direktør Indtrådt i bestyrelsen i 1987 Direktør i NT Holding af 12. september 2005 ApS, City Immobilien Flensburg ApS og Business Leasing Danmark ApS Hanne Harmsen Halmtorvet 29B, 4.th., DK-1700 København V 46 år Vicedirektør Indtrådt i bestyrelsen i 2008 Medlem af bestyrelsen i NRGI Rådgivning A/S og Fonden for Markedsføring af Danmark. Svend Erik Kriby Bel Col Parken Rungsted Kyst 49 år Direktør Indtrådt i bestyrelsen i 2006 Bestyrelsesformand i Eskesen A/S, Kriby Holding A/S og Skana Entreprise A/S Næstformand i Engsø Gruppen A/S Peter Christian Jørgensen Nørremøllevej 17B, DK-6400 Sønderborg 44 år Direktør Indtrådt i bestyrelsen i 2007 Bestyrelsesformand i Wind EU ApS og Techno-Com ApS Medlem af bestyrelsen i Pork Australia ApS og Kollund Skov ApS Direktør og medlem af bestyrelsen i Nørremølle ApS og Egelund A49 ApS Bestyrelsesarbejdet omfatter Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Hedgeforeningen Sydinvest, Placeringsforeningen Sydinvest Engros, Den professionelle Forening MIX samt Sydinvest Administration A/S, Direktion: Eskild Bak Kristensen Farversmøllevej 142, DK-6200 Aabenraa 54 år Ansat som direktør i 2004 Medlem af bestyrelsen for InvesteringsForeningsRådet ÅRSRAPPORT / 113

22 REGNSKABSPÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapport for 2009 for Investeringsforeningen Sydinvest International. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. Ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i foreningens aktiviteter og økonomiske forhold samt en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen kan påvirkes af. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet efter vores opfattelse giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Aabenraa, den 23. februar 2010 Bestyrelse Hans Lindum Møller Formand Niels Therkelsen Næstformand Svend Erik Kriby Peter Christian Jørgensen Hanne Harmsen Direktion for Sydinvest Administration A/S Eskild Bak Kristensen ÅRSRAPPORT / 113

23 Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Investeringsforeningen eningen Sydinvest International Påtegning på årsregnskab Vi har revideret årsregnskabet for Investeringsforeningen Sydinvest International for regnskabsåret 1. januar december 2009 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelser, balancer og noter for 9 afdelinger. Årsregnskabet udarbejdes efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingernes aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af afdelingernes aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2009 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. ÅRSRAPPORT / 113

24 Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aabenraa, den 23. februar 2010 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Anders O. Gjelstrup statsautoriseret revisor Per Rolf Larssen statsautoriseret revisor ÅRSRAPPORT / 113