Ole Hjorth Caspersen og Esbern Holmes, Roskilde Universitets Center

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Hjorth Caspersen og Esbern Holmes, Roskilde Universitets Center"

Transkript

1 Hvor grøn er Storkøbenhavn? den grønne struktur i et internationalt perspektiv Ole Hjorth Caspersen og Esbern Holmes, Roskilde Universitets Center I regionplan 2005 fremsætter HUR Hovedstadens Udviklingsråd en plan til en fremtidig udvikling af det rekreative landskab i hovedstadsregionen, planen indebærer en forlængelse af de eksisterende grønne kiler og en etableringen af ny trejde grøn ring. Hermed fortsætter HUR den proces som blev startet i 1947 af en gruppe byplanlæggere og som har resulteret i at Storkøbenhavn i dag er karakteriseret ved en speciel byfingerstruktur adskilt af grønne kiler som forbindes via grønne ringe. Den grønne struktur fremhæves ofte som noget unikt, men hvordan ser det egentligt ud i forhold til andre større bysamfund i Europa?. HUR har i denne forbindelse ønsket en vurdering af Hovedstadens grønne struktur i et internationalt perspektiv og i denne artikel foretages derfor en benchmarking af den grønne struktur og adgangen til den i forhold til 7 andre europæiske byer, i undersøgelsen er der lagt vægt på at inddrage bysamfund karakteriseret ved fire forskellige strukturer, fingerbyen, det grønne hjerte grøn ring og Urban sprawl. Vigtigheden af det grønne Forskningen omkring folks adfærd i forbindelse med stress har fået en øget fokusering i de seneste år, hvilket har resulteret i en lang række resultater. Denne forskning påviser at stress og udbrændthed kan påvirkes effektivt igennem ophold i grønne områder. Således har flere undersøgelser dokumenteret, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdomme (Grahn 2003, Kaplan 1989). Samtidig underbygger flere undersøgelser, at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb (Ulrich 1984, Kaplan 1989, Hartig et al 2003, Grahn 2005). Det er specielt stressrelaterede sygdomme (hovedpine, udbrændthed, udmattelse, søvnbesvær, koncentrationsbesvær), som har været i fokus i de forskellige studier. Hansen et al (2005) verificerer de internationale resultater og viser at de også er gældende i en dansk sammenhæng. De nye danske resultater viser, at sammenhæn- gen mellem anvendelsen af grønne områder og stressreducering er specielt tydelig for storbybefolkninger. Den høje befolkningstæthed, trafikstøj og forurening bevirker at storbybefolkningen i betydelig grad er udsat for stress. En undersøgelse gennemført af Miljøkontrollen i Københavns kommune viste at i år 2000 var ca helårsboliger i København støjbelastede med over 65 db(a) og boliger støjbelastede med over 55 db(a). Dette indebærer, at over to trejdedele af København boliger har et utilfredsstillende støjniveau (Københavns Kommune 2001). Behovet for naturkontakt er med andre ord ekstra stort i en storbyregion med højt levetempo og et intensivt fysisk miljø (Grahn et al 2003, Holm et al 1998) og det har vist sig, at de borgere som ofte benytter grønne områder (herunder egen have) lider mindre af stress. Bylivet giver stress fordi de mange oplevelsesmæssige indtryk er for langt fra de naturmiljøer, som mennesket har en nedarvet forkærlighed for (Holm et al 1998). Når vi i modsætning til det at færdes i byen, færdes i mere naturlige miljøer, så som mellem marker med græssende dyr, åbne enge og parker, slapper kroppen af, pulsen bliver mere jævn, blodtrykket normaliseres og musklerne slapper af, dette sker uden at vi er bevidste om det (Grahn 2005). Adgangen til det grønne Disse undersøgelser påviser med andre ord det værdifulde i, at den enkelte borger har gode muligheder for at færdes dagligt i grønne områder. Men muligheden for ophold i de grønne områder afhænger af flere forhold som kan virke befordrende eller begrænsende på opholdstiden. I blandt de vigtigste årsager er: - Mængden af fritid - Afstand mellem grøntområde og beboelsesområde - Formål med besøg - Et områdes kvaliteter og faciliteter 56

2 Mængden af fritid er i sig selv en begrænsende faktor for udnyttelse af de grønne områder. Flere undersøgelser viser, at halvdelen af danskernes naturbesøg foregår indenfor 15 minutters afstand fra bopælen. Og flere studier viser endvidere, at tilgængelighed af et naturområde nær boligen især indenfor den første kilometer medfører signifikant flere naturbesøg. Lettilgængelige grønne områder i og omkring byen spiller derfor en stor rolle for bybefolkningen. og bevirker dette landskab ofte defineres som fritidslandskabet, det benyttes i det daglige og strækker sig ca. op 1 km fra bolig/ byrand. I weekenden benyttes udflugtslandskabet som ligger på større afstand af boligen. Men i det daglige er det det nærrekreative landskab som anvendes. Afstanden fra bolig til grøntområde er derfor af stor betydning hvis det skal anvendes i det daglige. Det er også klart at formålet med besøget typisk vil varierer efter om der er tale om en daglig aktivitet eller en aktivitet som primært udføres i weekenden. Der er med andre ord forskning der påviser vigtigheden af at vi har en god og let adgang til grønne områder i det daglige, hvilket igen medfører krav til bebyggelse og bystrukturen. Erkendelse af at det vigtige i at have en god adgang til grønne områder er dog ikke noget nyt, den har indgået som en vigtig faktor i udviklingen af hovedstadsområdet lige siden de første oplæg til byplaner i midten af 1930erne. Og storbyens struktur bærer i dag tydeligt præg af disse tanker. Bystrukturer i et Europæiske perspektiv Betydningen af bybefolkningens adgang til bynære grønne områder har været en del af byplanlægningen i en række storbyer gennem mange år. Ofte er målet flerfoldigt fx. søger planlægningen af Københavns Fingerby at opnå nem adgang til grønne områder og samtidigt en koncentration af beboelser langs offentlige transportveje, så alle byens beboere har nem adgang til bycentrum. Der findes forskellige løsningsprincipper for at sikre en bynær grønstruktur, i denne artikel fokuseres der på tre meget anvendte modeller: fingerbyen, den grønne ring og det grønne hjerte (se figur 1). Fingerbyen kendes bl.a. fra Helsingfors, Stockholm, Hamburg og ikke mindst fra København. Den grønne ring er en model der sikrer et bebyggelsesfrit område i en ring omkring byen. Modellen er måske mest kendt fra London, men andre byer anvender også denne model som fx Barcelona. Det grønne hjerte er en model der nærmest er modsat den grønne ring, her findes byen i en ring uden om en central grøn kerne, denne type især kendt fra Randstad regionen i Holland. Fælles for modellerne er, at man søger at opnå en væsenforskel mellem byzone (beboelser og erhverv) og de bynære grønne strukturer. Spredt byudvikling Udover de nævnte eksempler på byudvikling findes der også byer hvor der ikke har været fokus på betydningen af en bynær grøn struktur. Byernes vækst har således resulteret i byregioner med spredt byudvikling, hvor byerne vokser sammen i et net af urbane områder, og de grønne strukturer er typisk meget fragmenterede. Milano og Antwerpen er begge eksempler på denne udvikling, men i begge tilfælde har byerne efterfølgende iværksat forsøg på udvikling af en grøn struktur. Figur 1: Principskitse af de tre modeller 57

3 V(store sammenhængende arealer med mulighed for rekreative anvendelser). I fingerbyen udvikles byen langs relativt smalle finger, der radierer udfra en relativt lille håndflade. Med denne struktur opnås en stor berøringsflade mellem byzonen og de bynære grønne strukturer, og derved kort afstand for mange. Princippet i den grønne ring er at lægge en ring af grønne områder omkring byen og reservere disse til rekreative anvendelser. Samtidigt bruges den grønne ring til at afgrænse byen fra nærliggende byer, så byerne ikke gror sammen. Ideen i et grønt hjerte er, at det grønne kan være en samlende faktor for flere omkringliggende bysamfund. Samtidigt bevirker opretholdelsen af det grønne hjerte, at bysamfundene ikke vokser sammen til et stort sammenhængende byområde. Selvom de fleste på det generelle plan kan se nytten af bynære grønne strukturer, vil der særligt i tider med vækst være et pres for at anvende de grønne strukturer til beboelse, erhverv og infrastruktur. Dette gælder også for HURområdet, hvor man længe har planlagt udfra fingerbymodellen. Problemstillingen i Hovedstadsområdet er blevet taklet på mere eller mindre succesfuld måde igennem de sidste små 60 år, men man har i høj grad efterlevet principperne i den oprindelige Fingerplan fra Efter den nye kommunalreform er det derimod forsat noget uvist hvordan den fremtidige udvikling vil komme til at forløbe. Men man kan ved en undersøgelse af forholdet mellem de grønne og rekreative områder og det egentlige byareal i Hovedstadsområdet og de her valgte Europæiske byområder få en perspektivering af, hvad der egentlig er opnået i gennem planlægningen og udviklingen af Hovedstadsområdet. I den forbindelse er det dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, hvor vidt den grønne struktur understøttes af et naturgrundlag, der yder relativt stor modstand mod byudvikling (fx. bjergrigt eller fugtigt), eller om strukturen udelukkende skal sikres gennem planlægning og regulering. Dette kan være med til at drive udviklingen i en given retning mere eller mindre uafhængigt af planlægningen. På samme måde kan en undersøgelse af befolkningens adgang til grønne områder give vigtig information om byformens effektivitet omkring adgang. Valg af byer De europæiske byer der indgår i undersøgelsen er udvalgt udfra en række forskellige kriterier. Da det var ønsket at de skulle kunne sammenlignes med Storkøbenhavn er de dels udvalgt ud fra et størrelses kriterium, der indebærer at de har en størrelse der muliggør en sammenligning. Dels har det også været væsentligt at undersøge en række forskellige byformer med henblik på at vurdere byformens betydning for forholdet mellem bebyggelse og grønne områder samt adgangen til disse. Samtidig har det været et andet væsentligt kriterium, at det skulle være muligt at fremskaffe de nødvendige informationer fra de pågældende byer. På baggrund af disse kriterier blev følgende byer udvalgt, foruden Storkøbenhavn, Helsingfors, Stockholm, Randstadt, Barcelona, Antwerpen, Milano, Hamburg. De valgte byer repræsenterer en byform der varierer fra fingerbyer, over grønne ringe til det grønne hjerte og urban sprawl. Valg af data For at kunne foretage de ønskede analyser skal der bruges såvel areal dække (landcover) og befolkningstæthedsdata. På paneuropæisk niveau findes der forskellige datasæt, der kan anvendes til at levere areal dække information. Et oplagt valg ville umiddelbart være at anvende data fra det EU baserede MOLAND projekt (EEA 2002) som har produceret en detaljeret (1:25000) areal dække kortlægning for ca. 25 europæiske byer baseret på data fra slutningen af 1990erne. Men den algoritme som MOLAND anvender til at afgrænse byerne er baseret på en definition af en sammenhængende byflade her kaldet den indreby som udvides med en buffer (B) hvis 58

4 bredde beregnes på baggrund af størrelsen af den indre by. Denne algoritme giver en bufferzone som er ca. dobbelt så stor den arealet af den indreby. Problemet med beregningsmetoden er, at den ikke tager tilstrækkelig højde for fingerbystrukturen og den bevirker at Hovedstadens forholdsvis lange byfingre så at sige klippes af. Datasættet giver derfor ikke en optimal baggrund for en sammenligning af de forskellige byer. Vi har derfor valgt at arbejde med et datasæt der ikke indeholder nogen specifik byafgrænsning. Det data sæt der her giver den bedste såvel rumlige som tematiske opløsning er CORINE, se CORINE (1995). CORINE er baseret på en visuel fortolkning af landsat TM satellitbilleder. Det resulterende arealdække kort i skala 1: viser arealdækket i form af 44 klasser opdelt i et hierarki på tre niveauer. Der foreligger to versioner af CORINE data sættet, et fra 1990 og et fra 2000, den version der anvendes i denne forbindelse er baseret på billeder fra Udover det egentlige arealdække datasæt er der også anvendt et afledt datasæt hvor befolkningsoplysninger fra administrative enheder (kommuner) er kombineret med arealdække kortet, se senere, hvilket muliggør, at der på europæisk plan kan gennemføres undersøgelser, som kan belyse adgangsforhold og tæthed til grønne områder i forhold til befolkningen. Metode til identifikation af urbane regioner Anvendelse af CORINE datasættet nødvendiggør en udvikling af en metode til identifikation af urbane regioner, og i denne forbindelse blev det besluttet at byregionerne dels skal afgrænses ud fra en given befolkningstæthed, derudover skal de enkelte regioner have en hvis størrelse og må samtidig ikke ligge for langt fra hinanden. Processen indledes med at koble befolkningstætheden til CORINE datasættet. Til identifikation af de urbane regioner anvendes et afledt befolknings tætheds data set. Dette data set er konstrueret ved at befolkningstallet for den mindste tilgængelige rimelige enhed, typisk kommune, fordeles inden for den rumlige enhed på basis af de enkelte arealdække klasser (Peedell, 1999). I praksis gøres dette ved at tildele hver arealdække klasse en vægt, (se tabel 1) og så anvende simpel forholdstals regning. Den version af befolkningstætheds data sættet vi bruger er baseret på data fra år En simpel visuel validering af det afledte befolkningstætheds data blev foretaget ved at sammenligne befolkningstætheden med de faktiske adresse punkter i BBR for Storkøbenhavn. Efter denne kobling af befolkningsdata til arealdækkekortet Tabel 1 Forholds tal til fordeling af befolknings tal på CORINE arealdække typer. 59

5 blev de urbane kerner differeret som områder med en beregnet befolkningstæthed på over 500 indbygger pr. km 2 og med et sammenhængende areal større end 55 ha. Efterfølgende sammenknyttes de urbane kerner igennem en samling af urbane kerner med en indbyrdes afstand mindre end 2 km. Processens afsluttes med en definition af den urbane region ved at definere den mindste konvekse form der omslutter de samlede urbane kerner. Resultatet af denne proces for Storkøbenhavns vedkommende ses på figur 2, hvor det tydeligt fremgår at denne metode, i modsætning til MOLAND metoden, inddrager det meste af byfingrene i den endelige urbane region. Den arealmæssige sammensætning af de enkelte regioner Analysen af de 8 byregioner viser store forskelle imellem de enkelte bymodeller både mht. fordelingen mellem by og landbrug og grønne områder. Figur 2 Identifikation af den urbane region Storkøbenhavn. De mørke røde områder er de urbane kerner, medens den tynde sorte linie afgrænser samlingen af urbane kerner med en indbyrdes mindste afstand på 2 km. Endelig markerer den kraftige røde line den mindste omsluttende konvekse form som her bruges til at afgrænse den urbane region. Resultatet af analysen er illustreret i figur 3 og den viser at Helsingfors, Stockholm og Barcelona er placeret meget højt mht. grønne områder i forhold til byog landbrugsarealer, Hovedstadsområdet og Milano i midten og de øvrige forholdsvis lavt. Man skal dog her være opmærksom på, hvad der er inkluderet i udtrykket grønne områder. På den ene side inkluderes produktionsskove, selvom de kan være relativt uinteressante ud fra et rekreativt synspunkt, mens der på anden ikke medtages landbrugsarealer i denne benævnelse selvom de ved en aktiv planlægning kan anvendes rekreativt. Hvis man kombinerer de grønne og landbrugsområderne ændrer billedet sig betydeligt. Fx bevirker det at 60

6 Figur 3 Fordelingen mellem forskellige areatyper Helsingfors, Stockholm og Hovedstadsområdet befinder sig på højde med hinanden, hvilket afspejler, at Hovedstadsområdet har en stor andel af landbrugsarealer, mens de to andre har store skovarealer og andet grønt. Karakteristisk for alle tre byer er at der er tale om fingerbyer. Hvis en given region er karakteriseret ved en forholdsmæssig stor andel grønne områder hænger det ofte tæt sammen med, at naturgrundlaget yder modstand mod byudvikling uanset plantype,. Det ses dels ved Barcelona (ring), Helsingfors og Stockholm (fingre), mens også i forskellen mellem de to sprawl-eksempler, hvor Milano har en højere andel grønt end Antwerpen bl.a. Figur 4. Bybefolkningens adgang til de grønne områder 61

7 pga. bjergområder i nord. For så vidt angår Hamburg viser analysen, at en fingerby ikke nødvendigvis sikrer en stor grad af grønne arealer, men i forbindelse med Storkøbenhavn er der tale om en struktur udviklet igennem en langsigtet planlægnings strategi, som har været en væsentlig årsag til at der en forholdsvis god fordeling mellem by, landbrug og grønne områder. Adgangen til de grønne områder Bybefolkningens adgang til de bynære grønne arealer er vist i figur 4. De to byer med størst andel grønne områder (Stockholm og Helsingfors) er karakteriseret ved at have god adgang indenfor kort afstand dvs. 500 m. Men derudover ligger Hovedstadsområdet og Randstad relativt højt, mens byer med ringstruktur og særligt sprawl ligger lavt. Dette afspejler, at fingerstruktur og grønt hjerte sikre en stor kontaktflade mellem det urbane og det grønne, selvom såvel Hovedstadsområdet som Randstad ligger middel hvad angår procentdel grønt. Barcelona har en højere procentdel grønne arealer, men adgangen til dem til er gengæld lavere. Når min. afstanden øges til m forstærkes foregående billede, samtidigt med, at Hovedstadsområdets placering forbedres. Dvs. fingerstrukturen trænger yderligere igennem, da Hovedstadsområdets kiler er bredere end fx. Helsingfors dvs. typisk bredere end 2*500 m. Sammenfatning Storkøbenhavn kommer forholdsvis godt ud af en sammenligning med de øvrige udvalgte byer i denne undersøgelse for så vidt gælder forholdet mellem by, landbrugs og grønne områder. På samme måde er det tydeligt at den valgte fingerstruktur har muliggjort, at en stor del af byens borgere har en forholdsvis kort adgang til disse områder. Når de forskellige bymodeller sammenholdes fremgår det ret klart, at for så vidt angår omfang af grønne områder og specielt mht. adgangen er fingerbystrukturen typisk forbundet med en række fordele. Andre modeller er forbundet med andre fordele og ulemper, men det er samtidig klart, at en udvikling som den der fremgår i eksemplerne fra Antwerpen og Milano karakteriseret ved urban sprawl ikke er ønskværdig fragmenteringen bevirker ret dårlige adgangsforhold til de større grønne områder. Analysen viser at bystrukturen har stor betydning for adgangsforholdene til de grønne områder, og en udvikling i en given retning kræver et langsigtet planforløb, som eksemplet fra Storkøbenhavn viser. I Storkøbenhavn er forholdsvis mange af indbyggerne sikret en nem adgang til de grønne og rekreative arealer som følge af den langsigtede planlægning. Og byområdet fremstår i dag med et stort potentiale for en videre udvikling, som samtidig sikrer at der opretholdes en adgang til grønne område. Grundlaget for denne fremtidig vision er her i 2006 blevet formuleret af HUR i Den grønne struktur i hovedstaden som samtidig indeholder resultaterne af denne analyse. Litteratur Corine (1995). CORINE land cover. Part One Methodology. Printet version 1995/01/01 Online version tilgængelig fra part1/en/land_coverpart1.pdf European Environment Agency (2002). Towards an urban altlas. Assessment of spatial data on 25 European cities and urban areas. Environmental issues report. No.30. EEA. Copenhagen. Grahn, P. (2005). Alnarps Rehabiliteringsträdgård naturens och trädgårdens betydelse för personer med utmattningsdepression. Alnarps hjemmeside, : svensk_rehab_2001.html Grahn, P. & Stigsdotter, U.A. (2003). Landscape planning and stress. Urban forestry & urban greening, 2(2003):1-18. Urban & Fischer Verlag, Germany. Hartig, T., Evans, G.W., Jamner, L.D., Davis, D.S., Gärling, T. (2003). Tracking restoration in natural and urban field settings. Journal of Environment Psychology vol 23 (2003) Hansen, K.B. & Nielsen, T.S. (2005). Natur og grønne områder forebygger stress. 62

8 Hæfter, Skov og Landskab, KVL. Holm, S. & Tved, T. (1998). De grønne områder og sundheden. FSL, Hørsholm Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The experience of Nature A psychological perspective. Cambridge University press. USA. Københavns Kommune (2001). Støj og luftkvalitet i København Trafikkens påvirkning. Miljøkontrollen. Steve Peedell (1999). Agriculture and Regional Information Systems Unit, Space Applications Institute, Joint Research Centre. Online version tilgængelig på eu.int/download.asp?id=9013 Ulrich, R.S. (1984). View through a window may influence recovery from surgery. Science, 224, Om forfatterne Ole Hjorth Caspersen. Roskilde Universitetscenter inst. for Geografi, Universitetsvej 4000 Roskilde. Esbern Holmes. Roskilde Universitetscenter inst. for Geografi, Universitetsvej 4000 Roskilde. 63

9 Løft din viden på årets konference om geografiske informationer Få sidste nyt om den øgede fokus på værdien af fælles geografiske informationer i fremtiden indenfor den offentlige sektor Få sidste nyt om udfordringerne og effekten af kommunalreformen Få sidste nyt om den meget markante udvikling indenfor anvendelse, metoder og data i såvel Danmark som internationalt Styrk dit netværk - og høst andres erfaringer Geoforum Danmark holder KORTDAGE 2006 den 6. til 8. november i Herning Læs mere på: Sæt kryds i din kalender nu!

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Udvikling af blå og grønne områder over tid samt analyse af tilgængeligheden

Udvikling af blå og grønne områder over tid samt analyse af tilgængeligheden Udvikling af blå og grønne områder over tid samt analyse af tilgængeligheden ARBEJDSRAPPORT Ole Hjorth Caspersen Christian Fertner Hans Skov-Petersen Patrik Karlsson Nyed SKOV & LANDSKAB 137 / 2011 KOLOFON

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv

Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Klimatilpasning i et Natur og Sundhedsperspektiv Dansk Vand Konference. November 2014 Karin K. Peschardt Landskabsarkitekt, Ph.d. Grontmij A/S, Glostrup Visioner for klimatilpasning i København Klimatilpasningen

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus FURESØ KOMMUNE Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl. 17.00 Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus Lars Carpens (V), formand Wagner Jensen (V), næstformand Michael Rexen (V) John I. Allentoft (C) Lone Christensen

Læs mere

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner

Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Energi og byer planlægning, indikatorer og rebound effekter erfaringer fra EU-RP7 projekt PLEEC Christian Fertner Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Københavns universitet chfe@ign.ku.dk

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Den Grønne Struktur i Hovedstadsregionen

Den Grønne Struktur i Hovedstadsregionen Den Grønne Struktur i Hovedstadsregionen April 2006 Den Grønne Struktur i Hovedstaden Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto: Marie-Anne Weber Fotos:

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Betydningen af storbyregionens grønne områder

Betydningen af storbyregionens grønne områder Betydningen af storbyregionens grønne områder 2 Titel Betydningen af storbyregionens grønne områder Udgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Tlf. 3533 1500,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk

Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk By- og Landsplanserien nr. 27 2006 Oplevelsesværdier og det grønne håndtryk En metode til kortlægning og udvikling af friluftsoplevelser i Hovedstadsregionen Ole Hjorth Caspersen og Anton Stahl Olafsson

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?

Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø

Borgmesteren. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Borgmesteren Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 4631 3000 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk 15. maj

Læs mere

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?

Læs mere

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup

T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG. Strukturplan Gødstrup X S T RUKTURPLAN FOR NYT BYO M R Å D E MELLEM TJØRRING OG SNEJBJERG INDHOLDSFORTEGNELSE Proces Herning XL Eksisterende forhold Infrastruktur Landskab Forudsætninger Byen og konteksten Funktioner Forløbsdiagram

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning Peter Stubkjær Andersen Adjunkt, Ph.d. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 14. maj 2014 Fremtidens Landskaber Temadag:

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller Jan Kloster Staunstrup Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Undersøgelsens metoder... 4 Baggrund for

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

Udviklingen i byernes grønne areal. En undersøgelse af seks byer i Danmark

Udviklingen i byernes grønne areal. En undersøgelse af seks byer i Danmark Udviklingen i byernes grønne areal En undersøgelse af seks byer i Danmark 2013 Titel: Byerne grønne Areal Udviklingen i byernes grønne areal Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk

Læs mere

Strukturbillede 2030

Strukturbillede 2030 Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland (Sjællandsprojektet) Region Skånes release den 23. juni 2011 i Kristianstad af rapporten Flerkärnighet i Skåne Axel Thrige Laursen -

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere