Den Grønne Struktur i Hovedstadsregionen

Transkript

1 Den Grønne Struktur i Hovedstadsregionen April 2006

2 Den Grønne Struktur i Hovedstaden Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Hovedstadens Udviklingsråd Plandivisionen Forsidefoto: Marie-Anne Weber Fotos: Marie-Anne Weber og Ida Madsen, HUR Udgivet april 2006 af Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby Telefon hur@hur.dk Kort gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright ISBN nr

3 Den grønne Struktur i Hovedstadsregionen April 2006

4 Forord HUR har i Regionplan 2005 udformet en vision om Et af verdens bedste rekreative landskaber. Visionen er konkretiseret gennem udpegning og afgrænsning af fire kileforlængelser og en ny grøn ring, der tilsammen fordobler regionens rekreative arealer. Med Regionplan 2005 er hovedstadsregionens grønne struktur nu blevet tilpasset byvæksten til gavn og glæde for os alle i de kommende år. Visionen lægger op til, at regionen skal have smukke landskaber, rent miljø og rekreative muligheder som kendemærke, da disse faktorer i stigende grad er en forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde virksomheder og kvalificeret arbejdskraft. Som næste skridt i realiseringen af visionen har HUR i samarbejde med de berørte amter og kommuner udarbejdet planer for de fire kileforlængelser, Furesø- Stavnsholtkilen, Hjortespringkilen, Vestskovkilen og Den Grønne Kile. Kileplanerne er udarbejdet med de regionale sammenhænge for øje. Kileplanerne søger derfor at tage hensyn til de lokale elementer og til helheden. Hovedstinet, friluftsanlæg, naturgenopretning og landskabspleje griber ind og støtter hinanden. Mads Lebech (C) Borgmester og formand for Hovedstadens Udviklingsråd Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 får kommunerne en fælles opgave i at bevare og videreudvikle hele fingerbystrukturen, herunder ikke mindst den samlede grønne struktur. Men også staten og de nye regioner har et medansvar for at realisere HURs grønne vision. Derfor har HUR sammen med de fire kileplaner udarbejdet denne rapport, som indeholder en række anbefalinger til forankring og videreudvikling af de rekreative områder. Hovedstadsregionens grønne struktur er en særlig værdi, som vi bør værne om. Med udvidelsen af den grønne struktur er der skabt et solidt fundament for videre vækst i hovedstadsregion. Den Grønne Struktur og kilerapporterne er konkretiseringen af HURs grønne vision, og jeg har tiltro til, at kommunerne, regionerne og staten i fællesskab vil løfte arven efter HUR til gavn for os alle. Venlig hilsen Mads Lebech Borgmester og formand for Hovedstadens Udviklingsråd Den Grønne Struktur 3

5 Resumé HUR har i Regionplan 2005 udformet en vision om den grønne struktur som en del af den samlede fysiske struktur som en attraktion for regionen, der skal værnes om. At kunne opleve forskel på land og by og have rekreative muligheder tæt på bopælen gør regionen til noget særligt. Bymæssig udvikling må ikke medføre, at væsentlige natur-, landskabs- og kulturværdier går tabt. Byudviklingen skal derfor koordineres med den grønne struktur, så nye rekreative områder udpeges i takt med byudviklingen. Dette er et af hovedformålene med Regionplan 2005 og er vigtigt at videreføre efter strukturreformen. Udgangspunktet for visionen er hovedstadsregionens fingerby og grønne struktur, som er helt unik for storbyer i verden. Regionens fysiske struktur med fingre langs trafikårerne og med de grønne kiler, der strækker sig fra landområderne og langt ind mod centrum er et særkende, som borgere og virksomheder har inde i overvejelserne, når det handler om bosætning og lokalisering af virksomheder. Senest er Fingerplanen kommet med i regeringens kulturkanon som En robust planlægning med en indiskutabel pædagogik, der har givet byen en opfattelig form og fortsat præger hele hovedstadsregionens udvikling. (Del af Kanonudvalgets begrundelse, 2006). Men er der noget om snakken? Er Fingerplanen og dens grønne områder enestående i form og virkning og derfor helt grundlæggende vigtig at fastholde i Hovedstadsregionen? En ny undersøgelse gennemført af Roskilde Universitetscenter og Den Kongelige Veterinær- og landbohøjskole viser at svaret er ja, at Hovedstadsregionen sammenlignet med en række andre europæiske storbyer måske ikke har ekstraordinært store grønne områder i forhold til størrelse og indbyggertal. Til gengæld er kvaliteten og navnlig adgangen til de grønne områder for den enkelte borger i dagligdagen i europæisk særklasse. Regionens borgere har rigtig store muligheder for at lade grønne oplevelser indgå i dagligdagen også større end flertallet af beboerne i mange af Europas øvrige storbyer. Dette skyldes den måde hovedstadsområdet er planlagt på og har udviklet sig gennem de seneste godt 50 år. Samtidig viser det sig, at den bystruktur, der karakteriserer hovedstadsområdet indebærer en række rekreative fordele for regionens borgere i forhold til andre bystrukturer. Således er der en klar sammenhæng mellem antallet af ugentlige besøg og afstanden mellem bopæl og grønt område. Den planlægningsmæssige ramme har endvidere forhindret uønsket byspredning i hovedstadsområdet, hvilket bevirker, at området er karakteriseret ved forholdsvis store ensartede arealtyper med klar arealanvendelse. Dette er i kontrast til flere af de øvrige storbyområder, der er undersøgt, hvor arealanvendelsen fremtræder mere diffus også for det åbne land. 4 Den Grønne Struktur

6 Nogle af de gavnlige effekter for regionen som helhed og dermed for den enkelte kommune og borgerne i Hovedstadsregionen er, at: befolkningens fysiske og mentale sundhedstilstand er bedre, hvis der er adgang til grønne områder grønne områder er attraktive lokaliseringsområder for borgerne dette har betydning for områdets økonomiske udvikling virksomheder efterspørger i et vist omfang grønne områder for lokalisering, men de efterspørger i særlig grad de attraktive veluddannede medarbejdere, der tiltrækkes af den grønne region grønne lunger er af betydning for storbyens miljø Konklusionen på undersøgelsen er således, at planlægningen virker og har skabt nogle klare rekreative muligheder og attraktioner for hovedstadsområdet som storbyregion. Med strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 forsvinder det regionale planlægningsniveau og afløses af statslige vejledninger og kommunernes planlægning. I hovedstadsområdet bliver det en særlig opgave for kommunerne, at passe den kommunale planlægning ind i den samlede planlægning for hovedstadsområdet, og hvordan den enkelte kommunes planlægning kan medvirke til fortsat at styrke det samlede hovedstadsområde. Den grønne struktur indgår som en del af den samlede struktur og bliver derfor også fortsat en del af den samlede fysiske planlægning. HURs grønne strategi og visioner skal ses som Hovedstadens Udviklingsråds anbefalinger og indspil til den planlægning, de nye myndigheder skal varetage. Med visionerne i Regionplan 2005 og Den grønne struktur er der lagt et solidt grundlag for den fremtidige planlægning. Som første skridt i realiseringen af visionen om et af verdens bedste rekreative landskaber har HUR i samarbejde med beliggenhedskommunerne udarbejdet planer for Regionplan 2005 s 4 kileforlængelser og den 4. grønne ring. Planerne indeholder forslag til en række tiltag, der kan forbedre områdernes rekreative værdier og forhold for dyre- og planteliv til glæde for regionens borgere. Planerne har et detaljeringsniveau, der gør det muligt for kommunerne at genkende sig selv og let at implementere planerne i den kommunale planlægning. Planerne er blevet til i tæt samarbejde med beliggenhedskommunerne. Planerne opsamler tilgængelig viden om ejerforhold, planlægningsmæssige forhold, fredninger, naturgenopretningsplaner mv. Den opsamlede viden og ønskede udvikling er udmøntet i en konkret kileplan for den rekreative anvendelse af hver enkelt kile. Planerne er politisk behandlet i beliggenhedskommuner og -amter med henblik på at sikre en forankring af planerne. Den Grønne Struktur 5

7 Resumé Men kileplanerne er blot et skridt på vejen. Derfor har HUR udformet en strategi som rummer anbefalinger til det videre arbejde: HUR opfordrer til et fortsat kommunalt og regionalt samarbejde på tværs af de administrative grænser. Kun herved opnås en fortsat udvikling af den grønne struktur. Til det brug bør der arbejdes videre med at skabe en fælles forståelse og fælles redskaber til kortlægning og planlægning. Byudviklingen og dermed behovet for evt. at videreudvikle den grønne struktur fortsætter. Derfor anbefaler HUR nedsættelse af et Grønt Kontaktudvalg i regi af de nye regioner med deltagelse af stat, regioner, kommuner og interesseorganisationer, der kan udarbejde forslag til en fortsat udvikling af Hovedstadens grønne struktur. Det er afgørende for den samlede grønne struktur, at de regionale friluftsområder, som f.eks. Hedeland og Flyvestation Værløse udvikles, så potentialet udnyttes til glæde for hele hovedstadsområdet. HUR anbefaler, at der arbejdes videre med Nationalparkprojektet Kongernes Nordsjælland. Endelig bør regionernes kystområder gøres til genstand for en samlet planlægning. Ved at indarbejde disse anbefalinger i den fremtidige kommunale, regionale og statslige planlægning er det HURs vurdering, at den grønne struktur i regionen vil kunne bevares og videreudvikles. 6 Den Grønne Struktur

8 Indholdsfortegnelse 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber Den grønne struktur - værdi og benchmark De fire kileplaner og 4. Grønne Ring Den grønne struktur i fremtiden Foruden denne rapport, Den grønne struktur i hovedstadsregionen, er der udarbejdet kileplaner for de fire kileforlængelser: Furesø-Stavnsholtkilen Hjortespringkilen Vestskovkilen Den Grønne Kile samt et A0-kort over fingerbyens grønne kiler. Den Grønne Struktur 7

9 Indledning Hovedstadsregionen står over for store ændringer i forbindelse med kommunalreformen. Tidligere mønstre brydes op og nye opstår, men hvad sker der med Den Grønne Struktur i regionen, når den sættes under pres i dette spil? Hvordan tager vi vare på den, og hvem skal være primus motor i arbejdet med at udvikle den, så der fortsat er balance mellem byvækst og nær adgang til grønne områder? International forskning har vist, at specielt i storbyer, hvor livet ofte leves hektisk, er der brug for varierede bynære grønne områder med god adgang til at opfylde de forskellige aldersgruppers behov for rekreativ udnyttelse. En ny undersøgelse udført af KVL og RUC viser, at selv om Hovedstadsregionen har gode rekreative arealer af høj kvalitet og variation, så har regionen sammenlignet med andre storbyregioner ikke flere grønne arealer end de øvrige storbyer. I fremtiden vil attraktive grønne arealer være en konkurrenceparameter. Hovedstadsregionen deltager i konkurrencen om at få del i Øresundsregionens erhvervs- og boligudvikling. I kampen for at tiltrække borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at den grønne struktur udvikler sig i takt med byen, både fordi en by uden nær adgang til grønne områder ikke er attraktiv at bosætte sig i eller slå sig ned i som virksomhed, og fordi der både er sundhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige gevinster forbundet med at have rigelighed af attraktive grønne områder. Med Regionplan 2005 har HUR udformet en ny vision, der sætter fokus på de rekreative muligheder for friluftslivet i regionen og behovet for, at den grønne struktur udvikler sig i takt med byens vækst. Derfor fordobler regionplanen de grønne kilers areal ved at forlænge de gamle kiler og forbinde dem via en ny 4. grøn ring. Som anbefalet i Regionplan 2005 har HUR nu fulgt op på visionen ved i samarbejde med kommunerne og amterne at udarbejde fire konkrete kileplaner for kileforlængelserne. Sammen med den Den Grønne Struktur skal kileplanerne medvirke til at sikre, at regionen fortsat kan udvikle sig som en grøn storbyregion ved at komme med anbefalinger og konkrete forslag til, hvordan HURs vision om at bidrage til at skabe nogle af verdens bedste rekreative landskaber kan realiseres. Den grønne struktur indeholder fredninger, natur, landskab, golfbaner mv., som skal respekteres, men kileforlængelserne indeholder også arealer, som kan rumme nye friluftsanlæg og derved aflaste de gamle kiler for flere anlæg til det organiserede friluftsliv. Den Grønne Struktur sætter med afsæt i de fire kileplaner fokus på den regionale betydning af den grønne struktur og kommer med konkrete anbefalinger og forslag til det videre arbejde i stat, region og kommuner. Anbefalingerne er baseret på ny viden om betydningen af en grøn struktur for at sikre regionens status i international sammenhæng og for befolkningens sundhed. 8 Den Grønne Struktur

10 Målet med Den Grønne Struktur er, at visionen om et af verdens bedste rekreative landskaber bliver en integreret del af planlægningen både i staten, regionerne og kommunerne efter 1. januar Den Grønne Struktur 9

11 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber Grøn planlægning ind til år 2000 Der har været interesse for grønne rekreative områder lige siden folk begyndte at bo i byer. Fingerplanen fra 1947 slår fast, at opfattelsen af friluftsområdernes funktion har skiftet gennem tiderne. Enevældens konger havde brug for jagtterræn, adelen for stilige herregårdshaver, overklassen skabte sommerboliger med prydanlæg til promenadebrug, og industribyen havde behov for parker og fælleder inden for gåafstand af de tætpakkede boligkarreer. Op gennem det tyvende århundrede blev der mere fritid for den almene befolkning. Sporvogne og cykler gjorde det muligt at komme til skov og strand i weekenden. Bellevue Strand, Dyrehaven og Hareskoven blev bynære rekreative områder. Sommerhuse beslaglagde nordkysten og kolonihaver skød op vest for København. I dag har hovedparten af befolkningen adgang til biler, som gør alle områder tilgængelige. Flere mennesker bor i forstæderne end i byens centrum. Vi fokuser på vores helbred, vi vil have boliger med grøn udsigt, og vi er mere aktive i vores fritid end tidligere. Hundeluftning er nok stadigvæk bymenneskets mest almindelig form for motion, men kondiløb, golf, ridning og et væld af udstyrskrævende sportsaktiviteter fylder op i stigende grad til lands, til vands og i luften. Ind til begyndelsen af dette århundrede var civil byplanlægning næsten et ukendt fænomen. Men Københavns vækst gjorde det indlysende, at offentlig planlægning var nødvendig. Fra år 1900 til 1940 var København vokset fra indbyggere til over én million, og behovet for en overordnet plan blev mere påtrængende. I 1945 gik en gruppe byplanlæggere med tilknytning til Dansk Byplanlaboratorium i gang med at udarbejde en samlet plan for byens fremtidige struktur. To år senere blev Fingerplanen offentliggjort. Planen indebar, at byens lagvise vækst skulle standses, og hovedparten af den fremtidige byvækst skulle koncentreres i smalle byfingre langs de eksisterende og fremtidige S-baner. Områderne mellem byfingrene skulle friholdes for bebyggelse, for at sikre bynære områder til rekreative formål, der rakte helt ind til de centrale bydele de grønne kiler. Dengang var der modstandere af storbyen, som mente, at man lever billigere, enklere, lykkeligere og sundere i mindre byer. Fingerbyen med de grønne kiler imødekom denne kritik, uden at Hovedstadsområdet mistede storbyens udviklingsdynamik. Allerede i Den grønne Betænkning fra 1936 gjorde man en indsats for at begrænse den fremadskridende ødelæggelse af egnens naturværdier, for at skaffe adgang til disse, og for at tilføre dem nye værdier. Fingerplanen taler for første gang om et behov for friluftsområder til hverdag og for friluftsområder op til 2 3 timers afstand fra byen til fridage. Adgangen til friluftsområderne betød dengang transport med cykel, sporvogn eller tog. Man argumenterede for intensivering af banedriften og etablering af cykelveje for at gøre Nordkysten, Hornsherred, skovene mellem Ros- 10 Den Grønne Struktur

12 kilde og Ringsted samt Stevns tilgængelige for de fleste. Man så et stort behov for nye udflugtsområder i Vestegnen og et stort potentiale langs Køge Bugt kysten. Omkring 1960 nedsatte statsministeriet et fredningsplanudvalg for Frederiksborg, Roskilde og Københavns Amter. Udvalget skulle dels løse konkrete planlægningsopgaver, dels udarbejde forslag til en grøn plan for hele Hovedstadsregionen. Regionplan 1973 blev resultatet af det frivillige kommunale regionplansamarbejde i Hovedstadsregionen under Egnsplanrådet. Planen blev overtaget af det lovfæstede Hovedstadsråd i 1974 og bekræftet i henhold til den nye lov om regionplanlægning. I planen blev de grønne kiler foreslået forlænget ud i regionen til en grøn ring af udflugtslandskaber, der omfattede de store søer, skove og landskaber mellem Helsingør og Frederiksværk samt Hornsherred, fjordene og det skovrige midtsjællandske landskab ned mod Stevns. Dette blev begyndelsen til konkretisering af de regionale friluftsområder, som blev videreført i efterfølgende regionplaner frem til Regionplan Dannelsen af HUR og Regionplan 2001 Fra 1990 overtog Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt samt Roskilde og Frederiksborg amter ansvaret for regionplanlægningen, indtil Hovedstadens Udviklingsråd, HUR igen blev et samlet organ, som i år 2000 fik ansvar for De grønne kiler omfatter kilerne ved: 1 Sjælsø 2 Dyrehaven 1 3 Furesø 4 Hjortespring Ny grøn ring Hareskoven 6 Vestskoven 7 Den Grønne Kile 8 Køge Bugt Strandpark 9 Kalvebodkilen Amager Strand De grønne ringe omfatter i dag: 11 Københavns indre fæstningsring 12 Vestvoldsringen 13 Mølleådal/Store Vejleådal Den Grønne Struktur 11

13 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber den overordnede planlægning. Regionplan 2001 blev vedtaget af HUR, uden at der blev foretaget ændringer i de planforslag, som blev overtaget fra enhederne. I tiden fra 1990 indtil 2000 var der opstået en række nuanceforskelle i fortolkningen af den samlede grønne struktur for Hovedstadsregionen i de 5 enheders regionplaner. Regionplan 2001 for Københavns Kommune udpeger Kalvebodkilen, Fæstningsringen, Amager Strandpark og Vestvolden og Utterslev Mose som en del af Hovedstadsregionens grønne struktur. Regionplan 2001 for Københavns Amt sikrer grønne kiler mellem byfingrene, herunder Dyrehaveområdet, Hjortespringområdet, Vestskovsområdet, Den Grønne Kile, Strandparken, samt Københavns Kalvebod og Vestvolden. Hedeland er udpeget som et særligt regionalt rekreativt område uden for den grønne struktur. Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt arbejder med et kileprincip, som udpeger grønne kiler mellem byerne i Frederikssundfingeren og Hillerødfingeren, så der er forbindelse til det grønne på tværs af fingrene, og byen forhindres i at vokse sammen. Kystkilerne og de grønne kiler nord for København er fastholdt fra Hovedstadsrådets Regionplan Regionplan 2001 for Roskilde Amt arbejder med 12 turist- og udflugtsområder samt lokale friluftsområder i tilknytning til større bysamfund. Kystkilerne er fastholdt fra Hovedstadsrådets planlægning. Roskilde Amts del af Hedeland er udpeget som et særligt regionalt rekreativt område på samme måde som i Københavns Amt. Hver for sig skabte disse planer nye muligheder for de rekrative områder. Men udviklingen viste et stigende behov for en harmonisering af disse planer. 12 Den Grønne Struktur

14 Udfordringer til den grønne struktur HURs arbejde med den grønne struktur startede fra et godt udgangspunkt, idet det gennem lovbunden regionplanlægning var lykkedes at fastholde kilernes omfang. At planlægning rent faktisk har en effekt viser den grafiske oversigt over arealanvendelsen i Den Grønne Kileudarbejdet af Anton Staal Olsen (RUC 2005). Det fremgår af figuren, at indtil arealplanlægningen for alvor blev sat i system med planloven i 1972 skete der ukontrolleret byvækst. I modsætning til dette ses ingen byudvikling i kilen efter at planlægningen har udpeget kilerne som vigtige og bevaringsværdige. Under forarbejdet til Regionplan 2005 blev HUR imidlertid opmærksom på en række forudsætninger for den grønne struktur, som havde ændret sig siden den første bindende afgrænsning af Fingerbyens grønne kiler blev foretaget i tillæg til Regionplan Den Grønne Kile Den ændrede situation blev også registreret af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som udformede henholdsvis friluftsstrategier (Hovedstadens Grønne Ring) og fredningsforslag, som respons til udviklingen i Hovedstadsregionen. De seneste års udfordringer knytter sig til byens fortsatte vækst. De sidste års højkonjunktur har sat gang i boligbyggeriet, hvor især efterspørgsel efter parcelhuse i storbyens periferi gjorde spørgsmålet om udvidelse af de grønne kiler aktuel. Byfingrene bliver bredere, og der udlægges nye byområder uden for fingerbystrukturen, tilligemed at der har vist sig et stort brugerpres på de eksisterende regionale friluftsområder, med mange ønsker om at udlægge nye pladskrævende rekreative anlæg i de eksisterende grønne kiler og ringe. Samtidig har den økonomiske vækst skabt yderligere trængsel i form af stigende biltrafik, hvilket har sat gang i debatten om fremkommelighed og realisering af infrastrukturprojekter i nogle af de større uberørte bynære landskaber Forsvarsforlig har op gennem 1990 erne frigjort store, hovedsageligt ubebyggede arealer i Hovedstadsregionen, hvor der skal planlægges for nye anvendelser, og hvor rekreative og naturmæssige interesser skal indgå i overvejelserne Derudover er der tendenser til mindre intensiv anvendelse af landbrugsarealer på grund af forskellige miljøstøtteordninger i landbrugssektoren, tilskudsordninger for skovrejsning og reetablering af vådområder. Der foregår en strukturudvikling i landbruget i bred forstand med nedlæggelse og sammenlægning af egentlige landbrug til større enheder. I landbrugsområder i og omkring Hovedstadsregionen er overgangen af mindre ejendomme, der opkøbes af byfolk til mere hobbymæssig brug, særlig kraftig. Disse ejendomme omlægges ofte til mere ekstensiv drift med græsarealer og hobbyprægede dyrehold, som heste og får. Det medfører ændring af landskabsbilledet fra skiftende afgrøder til vedvarende græs samtidigt 1954 Den Grønne Kile. Arealanvendelsen i årene fra Den Grønne Struktur 13

15 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber med, at landbrugslandskabet mange steder visuelt lukkes ved plantning af hegn og skov. Presset på den grønne struktur, højkonjunkturen generelt og tidens politiske beslutninger tydeliggjorde behovet for at forvalte landskabs- og naturværdierne med omhu, så det fortsat er muligt både at styre og tilpasse den grønne struktur til den voksende by. Regionplan Visioner og udvidelsen af den grønne struktur Som følge af disse udfordringer vedtog HUR i 2004 forud for udarbejdelse af Regionplan 2005 en samlet vision. Visio nen tog udgangspunkt i en erkendelse af behovet for nytænkning af planlægningen og ved at lægge vægt på de fysiske ram mer for regionens konkurrencedygtighed. Som et led i denne proces blev det klart, at den grønne struktur de rekreative områder spiller en særlig rolle for den moderne storbyregion. Dette førte til en særlig vision i Regionplan 2005 for det grønne med titlen Et af verdens bedste rekreative landskaber. Visionen lægger op til, at der fortsat skal værnes om natur og landskab, især de grønne kiler og kysterne, og at der skal sikres adgang til de rekreative værdier. Landskabets anvendelse bør være flersidig og kunne tilgodese flere interesser, både benyttelse og beskyttelse på én gang. Det indgår endvidere i visionen, at forene de almene og organiserede friluftsinteresser samt sikre, at de rekreative områder og anlæg placeres hensigtsmæssigt under hensyntagen til bevaring af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Som led i realisering af visionen har HUR med Regionplan 2005 forlænget de eksisterende 4 kiler og etableret en ny grøn ring, som sikrer en fordobling af de grønne kilers areal. Herved sikres, at arealet i højere grad modsvarer den moderne storbyregions behov for oplevelsesrige landskaber og natur af høj kvalitet samt for varierede rekreative områder til friluftsliv og aktiviteter. Samtidigt giver regionplanen plads til den nødvendige bymæssige udvikling, uden det sker på bekostning af de grønne områder. Der skabes plads til cirka nye boliger og gives mulighed for omdannelse af udtjente industriområder til moderne by- og erhvervsområder. Hovedstadens grønne struktur med forenklet angivelse af: Fingerbystrukturen Kommunecentre udenfor Fingerbyen Grønne kiler og grønne ringe Det åbne land Kyster Fingerbyens grønne kiler er udpeget som regionale friluftsområder, som friholdes for bymæssig bebyggelse. Kilerne har en afgørende regional udflugtsfunktion som nærmeste større grønne område for de tæt bebyggede kommuner i Fingerbystrukturens inderste del, men fungerer samtidig som områder til lokale, daglige friluftsformål for kommunerne i byfingrene. I sammenhæng med kilerne var der 3 eksisterende grønne ringe af regional betydning forud for Regionplan 2005: Københavns indre fæstningsring med voldene, Vestvoldsringen med de tilhørende fæstningsanlæg samt Mølleådal-/ Store Vejleådalringen. Ringene skaber grønne sammenhængende forløb og rekreative for- 14 Den Grønne Struktur

16 bindelser mellem kilerne på tværs af byfingrene. Kiler og ringe udgør tilsammen et alment tilgængeligt grønt netværk, der som oftest forløber omkring en regional sti, og som primært sammenkæder eksisterende naturområder og offentlige arealer, der er fredet eller opkøbt til fritidsformål. Furesø-Stavnsholtkilen. Lynge Grusgrav For at styrke friluftsmulighederne og sikre en koordinering mellem fremtidig byudvikling længere ude i fingrene og regionens grønne struktur i byfingrenes ydre del, er den grønne struktur udvidet med en ny 4. grøn ring. Den nye ring strækker sig helt fra kysten ved Rungsted og til Køge Bugt ved Greve/Karl strup. Der sikres stiadgang til de nye grønne områder og til kysten, også i byområderne, hvor det er muligt. Der skal så vidt muligt være ubrudt gang- og cykelmulighed nær vandet langs hele regionens kyst, herunder også langs den bebyggede Øresundskyst og gennem København fra Helsingør og til Køge. Furesø-Stavnsholtkilen. Lynge Grusgrav Konkret udvider Regionplan 2005 de grønne kiler ved bl.a. Farum Kasernes tidligere øvelsesterræn, Flyvestation Værløse og nye grønne områder i Vestegnen. Allerede ved Fingerplanens tilblivelse pegede man på dette særlige behov. For mens Københavns nordlige egne er rige på naturværdier - udstrakte skove, dybe søer, afvekslende terræn så er landskabet vest for København fladt og ensformigt. Jorden er mere frugtbar, og al skov er for længst ryddet for at give plads til landbrug og råstofindvinding. HUR s vision om et af verdens bedste rekreative landskaber og Hovedstadsregionens grønne struktur omfatter imidlertid ikke kun de større grønne områder i grønne kiler og ringe, som har rekreativ værdi, fordi de ligger tæt ved storbyen. Foto: Profil Luftfoto 2003 Bastrup Sø i Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse på grænsen til Hjortespringkilens forlængelse Den Grønne Struktur 15

17 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber Uden for kilerne ligger størstedelen af de landskaber, som er allermest oplevelsesrige på grund af landskabs- natur- og kulturværdier. I virkeligheden indgår hele det åbne land i Hovedstadsregionens grønne struktur. Det, at kunne opleve åbent landskab og natur som kontrast til storbyens omfattende bebyggelser, er et værdifuldt rekreativt træk - et fælles gode for hele regionens befolkning. Det ligger således i HURs vision, at Hovedstadsregionens landskaber hverken skal være udelukkende uberørt natur, store ensartede dyrkningsflader eller rent fritidsområde for byen. Der tilstræbes et varieret landskab med en flersidig anvendelse, som både beskytter naturværdier og miljø, sikrer produktionsmuligheder og arealer til de naturressourceafhængige erhverv, jordbrug samt råstof- og vandindvinding, og giver mulighed for rekreativ udnyttelse. Det er værdifuldt, at det åbne land generelt fastholdes som et dyrket landskab, men i visse tilfælde må moderne landbrugsproduktion og landskabelige og rekreative værdier afbalanceres. De såkaldte beskyttelsesområder udpeget i Regionplan 2005 rummer særlige bevaringsværdier af stor landskabelig, kulturhistorisk, biologisk eller geologisk interesse. Områderne giver de aller største muligheder for at opleve det åbne lands landskabs-, natur- og kulturværdier. Hjortespringkilens forlængelse. Udsigt ved Flyvestation Værløse 16 Den Grønne Struktur

18 Kysterne - det at kunne opleve vandet næsten overalt, også i byen, betragtes som et særkende og en landskabelig og rekreativ værdi af stor betydning for hele regionen. Kun få andre metropoler af en størrelse som København har oplevelsen af havet så tæt på. Grønne områder, landskaber og natur er en væsentlig rammebetingelse for storbyregioners tiltrækningskraft. I Hovedstadsregionen er der ligesom i andre storbyer et pres for at placere byvækst og byfunktioner i det omgivende åbne land. Det gør det særligt vigtigt at forvalte landskabs- og naturværdierne med omhu, hvis man vil sikre regionens fremtidige attraktion og udvikling. Regionplan 2005 er den foreløbigt sidste milepæl i en lang række beslutninger inspireret af 30 ernes og 40 ernes planlægningsarbejde, som tilsammen har sikret en sammenhængende grøn struktur for Hovedstadsregionen. Fremtiden nye rammer og anden opgavefordeling. Med Regionplan 2005 har HUR skabt et godt nyt udgangspunkt for den grønne struktur. Men hvordan den grønne struktur vil udvilke sig i fremtiden er svært at forudsige. Landskabet vil være afhængigt af de forskellige forudsætninger, der påvirker det. Planlægning og landskabsbeskyttelse er blandt nogle af de kræfter, der i fremtiden vil få betydning for udformningen af den grønne struktur i Hovedstadsregionen. Med kommunalreformen skabes nye rammer for planlægning og udvikling af regionens grønne områder, som både medfører nye muligheder og nye udfordringer for de aktører, der fremtidigt skal agere sammen om planlægningen. For planlægning i Hovedstadsområdet er de fremtidige samarbejdspartnerne: Staten, Region Hovedstaden, Region Sjælland samt hovedstadsområdets 34 nye storkommuner. Den grønne strukturs planlægning Med ændringen i 2005 af Lov om Planlægning har regeringen lagt op til en ny ansvarsfordeling for planlægning og skabt nye instrumenter til at varetage opgaven. Regeringen har ønsket en mere decentraliseret planproces, hvor de fremtidige kommuneplaner skal indeholde mål og retningslinjer for udvikling af såvel byerne som det åbne land. Planlægningen skal være enklere og i højere grad baseret på inddragelse af borgere, virksomheder og interesseorganisationer. Hovedstadsområdets kommuner får nye muligheder for helhedsplanlægning, ikke mindst for overgangen mellem by og land og for planlægningen af de grønne kiler. Staten genindtager med nedlæggelse af det regionale niveau i den lovbestemte planlægning en styrket rolle i de grænseoverskridende kommunespørgsmål, som den havde inden Planlovens bestemmelser om særlige forhold i Hovedstadsområdet giver mulighed for en fortsat samlet planlægning her. Kommuneplanlægningen skal udføres på grundlag af udviklingen i Hovedstadsområdet som Den Grønne Struktur 17

19 1. Et af verdens bedste rekreative landskaber helhed. Den nye planlov slår således fast, at kommuneplanlægningen skal sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres, og at byudvikling og lokalisering af byfunktioner skal ske med hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Hovedstadsområdet opdeles i det indre storbyområde, det ydre storbyområde, de grønne kiler og det øvrige hovedstadsområde. Den nærmere afgrænsning mellem disse områder fastlægges af staten. Planlovens bestemmelser for de grønne kiler i Hovedstadsområdet sikrer staten en mere aktiv rolle i forhold til kommunerne. Statens udgangspunkt er forankret i de nationale og overordnede regionale interesser. Springet fra Christiansborg til byrådet stiller nye krav til et mere detaljeret plangrundlag og til en ny lydhørhed fra statens side i behandlingen af konkrete sager. Kommunerne får fra 2007 meget større udspilsmuligheder end tidligere. Udfordringen for den grønne struktur er, at der ikke længere er en samlet regional politisk ansvarlighed for Hovedstadsregionens fysiske rammer, bortset fra statens Stat Landsplanredegørelse for den regionale udviklingsplan og kommuneplanlægningen Dialogprojekter Særlige forhold for Hovedstadsområdet Statslige interesser i kommuneplanlægningen Regioner Regional udviklingsplan for Regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø Rekreative formål og erhverv inkl. turisme og beskæftigelse uddannelse og kultur Udpegning af råstofområder Evt. Redegørelse om de landsplanmæssige interesser Statslige planopgaver: Vandplaner Natura 2000 planer Kommuner (Kommuneplanerne skal respektere de regionale udviklingsplaner) Kommuneplaner Lokalplaner Fremtidens kommuneplan indeholder bl.a. Jordbrugsmæssige interesser Skovrejsningsområder Lavbundsområder Landskabelige bevaringsværdier Geologiske værdier Vandløb, søer og kystvande kystnærhedszonen Varetage natur og miljøbeskyttelsesinteresser Kulturværdier Trafikanlæg Arealer til fritidsformål Andre rekreative områder 18 Den Grønne Struktur

20 helt overordnede rolle. Specielt er der på tværs af Fingerbyen og de grønne kiler fortsat en hel række kommunegrænser, som kommer til at stille store krav til det fremtidige samarbejde. Mange kommuner uden for Københavns nærområde er efter sammenlægningen blevet meget større med befolkningsunderlag og plads nok til deres egen udviklingsdynamik. Regionernes nye rolle er at fungere som igangsætter, formidler og koordinator for de overordnede hovedtræk og udviklingshensigter og mål i regionen. Hovedstadsområdet omfatter både Region Hovedstaden og dele af Region Sjælland. Regionerne skal hver for sig tilvejebringe en regional udviklingsplan for natur, miljø, rekreative formål og erhverv. Region Sjællands udviklingsplan omfatter kun delvis områder defineret som Hovedstadsområdet i Planloven. Regionernes udviklingsplaner skal være i overensstemmelse med de statslige udmeldinger. En vigtig rolle for de to kommende regioner bliver at medvirke til at skabe sammenhæng i planlægningen på tværs af de administrative grænser. Den Grønne Struktur 19

21 2. Den grønne struktur - værdi og benchmark Visionen om et af verdens bedste rekreative landskaber er en nødvendig vision. Men spørgsmålet er hvor langt, vi er fra den. HUR har derfor bedt Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Roskilde Universitetscenter analyserer en række forskellige byområder i Europa mht. grønne områder, deres anvendelse og betydning. Det viser sig, at HURs vision om et af verdens bedste rekreative landskaber baseret på attraktive og tilgængelige, rekreative områder for alle borgere både er fornuftigt og realistisk. Hovedkonklusionen af analysen er således, at andelen af grønne arealer i Hovedstadsregionen, eksklusive landbrugsarealer, sammenlignet med grønne arealer i de ni øvrige storbyregioner, er relativt lille, men at de arealer, der er, er forholdsvist lettilgængelige og velfungerende. 1) Byområderne i analysen er dels udvalgt ud fra et størrelseskriterium, og dels ud fra byformens betydning for forholdet mellem bebyggelse og grønne områder samt adgangen til disse. På den baggrund er Helsingfors, Stockholm, Wien, Randstadt, St. Petersborg, Barcelona, Antwerpen og Milano samt eksempler fra byområder i Storbritannien udvalgt. De valgte byer repræsenterer en byform, der varierer fra fingerbyer over grønne ringe til grønt hjerte. Fingerbyen, her stiliseret ved en stjerne (København, Stockholm, Helsingfors) I fingerbyen udvikles byen langs relativt smalle fingre, der radierer ud fra en relativt lille håndflade. Med denne struktur opnås en stor berørings flade mellem byzonen og de bynære grønne strukturer, og derved kort afstand for mange. Grøn ring (London) Princippet i grønne bælter er at lægge en ring af grønne områder omkring byen og reservere disse til rekreative anvendelser. Samtidigt bruges det grønne bælte til at afgrænse byen fra nærliggende byer, så byerne ikke gror sammen. Grønt hjerte (Randstad) Ideen i et grønt hjerte, at det grønne kan være en samlende faktor for flere omkringliggende bysamfund. Samtidigt bevirker opretholdelsen af det grønne hjerte, at bysamfundene ikke vokser sammen til et stort sammenhængende byområde. 1) Caspersen, O. H., Konijnendijk, C., Gravsholdt, A., Holmes E., KVL, RUC m.fl. 2005: HUR og den grønne struktur i en international kontekst. En international analyse af by og grøn struktur af ti europæiske byer For at sikre, at analysen så vidt muligt kunne foretages på et fælles grundlag, er det fælles europæiske kortværk CORINE 2000 anvendt. Derudover er der anvendt befolkningsoplysninger til belysning af adgangsforhold og tæthed til grønne områder i forhold til bebyggelse og planbeskrivelser, videnskabelige artikler, der omfatter nyere forskning omkring det grønnes indflydelse på vores almene velbefindende, stress og egentlige sygdomme samt nordiske undersøgelser af miljøet. 20 Den Grønne Struktur

22 Forskningen (KVL, RUC 2005) viser, at en aktiv indsats for udvikling af den grønne struktur ikke blot er en god idé, men at der også ligger konkrete gevinster for kommune, region og stat i attraktive grønne omgivelser. Undersøgelsen har vurderet værdien af grønne områder ud fra bl.a. rekreative, økonomiske og miljømæssige aspekter, der er knyttet til de grønne områder. Aktiv planlægning virker På baggrund af undersøgelserne af de forskellige storbyregioner er det tydeligt, at Hovedstadsregionen på mange måder adskiller sig positivt fra de øvrige storbyregioner, som indgår i undersøgelsen. At hovedstadsregionen skiller sig ud, skyldes ikke mindst den specielle bystruktur, som opstår igennem samspillet mellem bycenteret, byfingrene, de grønne kiler og de udenfor liggende grønne områder. Tilsammen bevirker disse forhold, at Hovedstadsregionen bliver placeret som en af de tre byer, der scorer højest mht. befolkningens tilgængelighed til grønne områder og miljømæssige forhold. Kun Helsingfors og Stockholm overgår Hovedstadsregionen. Undersøgelsen viser, at den bystruktur, der karakteriserer Hoved stadsregionen, og som i øvrigt er den samme struktur, som af mere naturgivne grunde (skov, kyst og klipper) findes i Helsingfors og Stockholm, indebærer en række fordele i forhold til andre bystrukturer. Den planlægningsmæssige ramme i Hovedstadsregionen forhindret uønsket byspredning, hvilket bevirker, at regionen er karakteriseret ved forholdsvis store homogene og sammenhængende arealtyper. Dette står i klar kontrast til flere af de øvrige byer. Flere af de undersøgte byområder er karakteriseret ved en mere diffus arealanvendelse i det åbne land, hvilket ofte skyldes andre plantraditioner og/eller en mindre klar lovgivning for udnyttelsen af det åbne land. Milano 29% 18% 53% Antwerpen 36% 27% 37% Hamborg 39% 29% 32% Barcalona 41% 29% 30% Randstad 44% 30% 26% Hovedstadsregionen 48% 32% 20% Helsingfors 66% 25% 9% Stockholm 76% 21% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% m m > 1000 m Befolkningsandel fordelt på afstand til grønne områder Den Grønne Struktur 21

23 2. Den Overskrift grønne struktur - værdi og benchmark De forskellige bystrukturer har stor betydning for arealets fordeling imellem hhv. grønt (naturarealer), landbrug og bebyggelse og dels for bybefolkningens adgang til de bynære grønne arealer. Det viser sig at: Stor andel grønt hænger tæt sammen med, at naturgrundlaget, som fx bjergområder, kyster og massive skovområder, yder modstand mod byudvikling uanset plantype. Det ses ved Barcelona, Helsingfors, Stockholm og Milano. I tallene ligger Helsingfors, Stockholm meget højt, hvad angår andel grønt areal. Produktionsskove indgår som grønne arealer, mens landbrugsarealer ikke indgår. Hovedstadsregionen har stor andel af landbrugsarealer, mens de to andre har stor andel af skovarealer og andet grønt. Stockholm og Helsingfors ligger også meget højt angående adgang på kort afstand. Derefter kommer Hovedstadsregionen og Randstadt, mens byer med ringstruktur og spredt byvækst ligger lavt. Dette afspejler, at fingerstruktur og grønt hjerte sikrer tæt integration af det urbane og det grønne. Politik og planlægning Bybefolkningens adgang til bynære grønne områder har været en del af byplanlægningen i en række storbyer gennem mange år. Ofte er målet flerfoldigt. Med Hovedstadsregionens Fingerby har det således været en bevidst strategi at give borgerne nem adgang til grønne områder og samtidigt koncentrere bebyggelsen langs overordnede transportveje, så alle byens beboere har nem adgang til bycentrum og kollektiv trafik. Selvom alle på det generelle plan kan se nytten af bynære grønne strukturer, så har der i tider med vækst været pres for at anvende de grønne strukturer til beboelse, erhverv og infrastruktur. Dette gælder også for Hovedstadsregionen. Problemstil- Randstad 13% 8% 57% 22% Hamborg 14% 3% 58% 58% 25% Antwerpen 17% 1% 60% 60% 22% Hovedstadsregionen 17% 10% 43% 30% Milano 24% 3% 52% 52% 21% Helsingfors 39% 10% 21% 30% Stockholm 43% 18% 11% 28% Barcelona 43% 3% 26% 28% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vand (rekreativt) Grønt Landbrug Byområder Forholdet mellem grønne områder, landbrugsområder og urbane områder 22 Den Grønne Struktur

24 lingen er ens for de fleste storbyregioner, som dog har anvendt meget forskellige løsningsmodeller. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, om den grønne struktur understøttes af et naturgrundlag, som Helsingfors og Barcelona, eller om strukturen udelukkende skal sikres gennem planlægning og regulering som i hovedstadsregionens eksempel. Med baggrund i de forskellige byområder kan der uddrages følgende styrker og svagheder ved planlægningen for den bynære grønne struktur i Hovedstadsregionen: Naturgrundlaget i form af kyster, skove og søer yder en vis beskyttelse mod byudvikling, som i Helsingfors og Stockholm og delvist i Hovedstadsregionen, men ellers skal den grønne struktur sikres af planlægning og lovgivning. Strukturen af grønne områder kan fastholdes, hvis den forankres i lovgivning og planlægningen over lang tid som i Storbritannien og Danmark. Grønne områder kan sikres gennem offentligt eje, som Helsingfors og Stockholm og til dels Hovedstadsregionen. Lille andel af grønne områder i offentligt eje mindsker de offentlige udgifter til forvaltning, men gør forankring i lovgivning, planlægning og stram administration af adskillelse mellem by og land endnu vigtigere, som i London og Hovedstadsregionen. Begyndende urbanisering af de grønne kiler som i Randstadt, skærper betydningen af en kontinuerlig planlægning. Samlede planer for et stort område kræver en overordnet myndighed med reguleringsbeføjelser som i Hovedstadsregionen og modsat i Milano. Det er svært at fastholde en grøn struktur, hvis planlægningen smuldrer og økonomien forsvinder som i Skt. Petersborg. Den Grønne Struktur 23

25 2. Den Overskrift grønne struktur - værdi og benchmark Oversigt over styrker og trusler, der er knyttet til forskellige byeksempler By Struktur Styrker Trusler London Ring kulturbetinget Lang tradition Struktur forankret i planlægning og lovgivning Stram forvaltning Skt. Petersborg Ring kulturbetinget Lang tradition Detaljerede planer Beskyttet af lovgivning Stor andel i offentligt eje Barcelona Ring naturbetinget Samlet plan for et stort område Beskyttelse som naturpark Naturgrundlag yder modstand mod byudvikling Wien Ring naturbetinget Dele er beskyttet af lovgivning Naturgrundlag yder modstand Hovedstadsregionen Finger kulturbetinget Stor andel er planmæssigt beskyttet eller beskyttet gennem lovgivning Grøn struktur udviklet sammen med udvikling af byen Pres fra investorer og ønsker om attraktive boliger Planlægning smuldrer og økonomi forsvinder Ringe ophæng i lovgivning Ikke integreret i anden planlægning Mange aktører skal blive enige Få midler til offentlige opkøb Pres for udvikling af erhverv og infrastruktur på landbrugsarealer Kommende by- og infrastrukturudvikling Forankring nødvendig i en ny planstruktur Stockholm Finger naturbetinget Stor andel i offentligt eje Grøn struktur planlagt sammen med udvikling af byen Naturgrundlag yder modstand Helsingfors Finger naturbetinget Stor andel i offentligt eje Grøn struktur planlagt sammen med udvikling af byen Naturgrundlag yder modstand Randstadt Hjerte kulturbetinget Lang tradition Præcis afgrænsning mellem by og land Samlet planlægning Stor byvækst og arealpres Kommunal selvforvaltning af større områder medfører behov for regional koordination Kilerne er typisk placeret på grænsen mellem kommuner Stigende offentlige udgifter til forvaltning på de mange offentligt ejede arealer Ringe rekreativ funktion Urbanisering af landsbyerne Etablering af infrastruktur Antwerpen Spredning Nye initiativer forankres i regional planlægning Indtil for nyligt ingen planlægning for området Kun muligt at bremse yderligere byvækst. Urealistisk at fjerne eksisterende byområder Milano Spredning Beskyttelse via UNESCO Stort pres for byudvikling Mange aktører skal blive enige Rekreative arealers betydning for helse og sundhed Den gode adgang og nærheden til grønne områder, gode stier samt andre rekreative faciliteter bør vægtes højt i forbindelse med planlægning og udformning af hovedstadsregionens grønne områder. Det hænger sammen med, at adgangen til grønne arealer har stor betydning for borgenes helse og almen sundhedstilstand. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Roskilde Universitetscenters gennemgang af eksisterende forskning indikerer, at stress og udbrændthed kan påvirkes effektivt igennem ophold i grønne områder. Flere undersøgelser har desuden påvist, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdomme. Sam- 24 Den Grønne Struktur

26 tidig tyder meget på at grønne områder også har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb. Det er vigtigt, ikke mindst i en storbyregion, hvor den høje befolkningstæthed kombineret med trafikstøj og forurening bevirker, at befolkningen i betydelig grad er udsat for stress. I det daglige anvender den lokale befolkning det nærrekreative landskab, og i weekenden benyttes udflugtslandskabet, som ligger i større afstand fra boligen. Det er klart, at formålet med besøget typisk vil variere alt efter, om der er tale om en daglig aktivitet eller en aktivitet som primært udføres i weekenden. Undersøgelse viser, at storbyregionens beboere benytter de rekreative områder forskelligt, og en varieret anvendelse stiller krav til områdets kvaliteter og faciliteter. Der stilles især krav til flersidighed omkring de bynære grønne områder. Det er med andre ord nødvendigt, at de opfylder mange forskellige krav alt efter brugernes egne præferencer og interesser. For eksempel er der en tendens i retning af en mere aktivitetsorienteret anvendelse af de grønne områder til løb, mountainbike, golf mv. Flere danske forskningsprojekter(friluftsundersøgelser 95) har igennem de sidste årtier sat fokus på friluftsadfærd, forventede oplevelser, natursyn, præferencer og motiver for friluftsliv. Med over 75 mio. skovbesøg om året er skoven danskernes fortrukne friluftsmiljø. Fingerbystrukturen med kombinationen af grønne kiler og grønne ringe bevirker, at en forholdsvis stor del af befolkningen i Hovedstadsregionen har let adgang til et varieret fritidslandskab. På samme måde giver strukturen en god mulighed for adgang til udflugtslandskaberne i regionens øvrige del, hvor der dog ses en tydelig opdeling af regionen. Skovene, især de ældre, forekommer primært i regionens nordlige del, mens den sydlige del er karakteriseret ved et fravær af skove grundet den gode landbrugsjord. To andre værdifulde elementer i Hovedstadsregionen bør også nævnes. Det er dels de større sammenhængende landbrugsarealer, dels den kystnære placering. Der er store oplevelses mæssige værdier forbundet med landbrugsarealerne, som udgør en væsentlig del af den danske kulturarv. Her spiller den klare opdeling i by- og landzone en væsentlig rolle for opretholdelsen af større homogene landbrugs- og skovarealer og oplevelsen af en klar forskel mellem by og land. Den kystnære placering af en hovedstad giver et særligt samspil med havet, som medvirker til nogle forholdsvis unikke rekreative muligheder i form af badning, sejlsport mv. Sammenfattende kan det siges, at den nuværende strategi, som sikrer en god adgang til grønne områder, er hensigtsmæssig. Men undersøgelsen viser også et behov for større fokus på at sikre multifunktionelle grønne områder, så de kan i mødekomme krav fra mange forskellige befolkningsgrupper som ældre, børn og teenagers samt uddannelsesmæssige institutioner, forskellige etniske grupper og idrætsfolk. Den Grønne Struktur 25

27 2. Den Overskrift grønne struktur - værdi og benchmark I Øresundsregionen forudses en årlig befolkningstilvækst på indbyggere pr. år. Derfor stiller udviklingen øgede krav til den fysiske planlægning for at opfylde rekreative behov. Den nyere forskning på dette område viser, at man kan forebygge øgede udgifter til sygdomsbehandling og rehabilitering, hvis man i højere grad inddrager naturelementernes betydning for den almene helbredstilstand i det nye plangrundlag. Dette grundlag vil være værdifuldt i udviklingen af nye strategier og planer, som inddrager den forventede udvikling i et bæredygtigt forløb. Økonomiske fordele relateret til rekreative grønne områder Grønne områder kan bidrage på en værdifuld måde i det urbane miljø set ud fra et økonomisk synspunkt. De medvirker til at give en grøn identitet, og samtidigt skaber de et attraktivt miljø for beboelse, arbejde og fritid. Foruden at bidrage til, at industri- og erhvervsområder fremtræder med et specielt grønt image, har det også vist sig, at nærheden til grønne områder har en stor indflydelse på værdien af fast ejendom. Dertil kommer, at de grønne områder kan anvendes i markedsføring inden for turismen, og medvirke til at tiltrække investeringer og nye virksomheder. Flere undersøgelser i Nordamerika og Europa viser at ejendomspriser kan være mellem 5 og 18 % højere når ejendomme har udsigt til ældre træer, parker, vand eller åbne landskaber. Forøgelse af grønne områder får priser for huse i nærheden til at stige i pris. Mest dramatisk er set at etablering af en ny park i Storbritanien bevirkede en prisforøgelse på de nærmeste huse med op til 34 %. Danske undersøgelser har fokuseret på bynær skovrejsning og udsigt over søer, og de indicerer den samme tendens som i udlandet med prisstigninger mellem 13 og 24 %. Udsigt over grønne omgivelser eller over vandet, især havneområder indgår i lokaliseringsparametre for mange virksomheder. Virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret medarbejdere kan være afhængige af, at der findes tilstrækkelige boliger i grønne omgivelser i regionen og at fremkommeligheden er god. Der er indirekte økonomiske fordele i bynære grønne områder set i forhold til miljø og sundhed. Træer og buske reducerer partikelforurening. Skovrejsning kan være med til at beskytte drikkevandsressourcerne. Aktive udendørs fritidsaktiviteter som kondiløb, gåtur og sport forbedrer befolkningens generelle sundhedstilstand med reduktion af sygedage og hospitalsudgifter og udgifter til efterbehandling som følge deraf. Hvad angår Hovedstadsregionen viser undersøgelsesresultater, at der er økonomiske fordele ved, at man i forbindelse med den kommende udvikling sikrer en direkte og let adgang til grønne områder. Der er økonomisk sund fornuft i at bringe det grønne til beboernes dørtrin, og også i planlægningen af erhvervsområder. 26 Den Grønne Struktur

28 De grønne områder og den miljømæssige betydning Hovedstadsregionen og især Storkøbenhavn, er præget af forholdsvis gode miljømæssige forhold på grund af den strukturelle udformning med en ret lille kerne forbundet med en række bymæssige områder i form af fingre. Dette gælder også i sammenligning med andre storbyer i Europa. Storkøbenhavn er mindre præget af tung industri, og i højere grad af videnstunge erhverv og handel og service. Den specielle byform med fingerplanen og koncentrationen af arbejdspladser betyder, at der foregår en omfattende daglig ind- og udpendling. Hovedstadsregionen har dog den fordel, at der i en international sammenhæng er tale om en mindre hovedstad med ca. 1,5 mill. indbyggere, hvilket i sig selv medvirker til at formindske miljøproblemerne. Nordiske undersøgelser viser, at de største miljømæssige problemer i Hovedstadsregionen er knyttet sammen med de trafikale forhold i form af støj og partikelforurening relateret til den store ind- og udpendling, og til det forholdsvis store antal dieselbiler, hvor de mange lastbiler udgør det største problem. En udvikling som byudvikling og befolkningsvækst sandsynligvis vil forstærke. Trafikanlæg er altid en forstyrrende støjkilde. Hovedstadsregionens grønne kiler har givet planlæggerne mulighed for at finde placeringer for nye motorveje og eventuelt kommende højhastighedsbaner, som stort set friholder boliger for støjgener. Støjafskærmning og friholdelse af de midterste dele af kilerne for nye veje og baner kan muligvis vurderes som et acceptabelt kompromis i forhold til de rekreative områder. Fastholdelse af grønne kiler og ringe er forudsætningen for fastholdelse og genopretning af en bynær natur. Kilerne falder mange steder sammen med spredningskorridorer for planter og dyr. Man har genskabt åers naturlige forløb og tilstand så fisk kan avle igen, vandstanden i moseområder er hævet og vandhuller oprenset til fordel for ænder og padder, mens enge plejes så de blomstrer. Skovrejsning, som nævnt ovenfor, er med tilat beskytte grundvandet, der hvor lerlaget er tyndt og hvor råstofgravning har beskadiget de øverste jordlag. Byformens kombination af grønne kiler imellem byfingrene og de grønne ringe medvirker til at reducere de miljørelaterede problemer, som dels sker ved at støjen dæmpes, dels ved at de grønne områder opfanger en del af de partikler, som belaster bymiljøet. Med andre ord har de grønne områder i Hovedstadsregionen en gunstig miljømæssig indvirkning. Den Grønne Struktur 27

29 3. De fire kileplaner og 4. Grønne Ring De grønne kiler og ringe er en attraktion for Hovedstadsregionen, der skal værnes om. Dette har været erkendt, siden Fingerplanen blev det grundlæggende planlægningsprincip. I tidligere regionplaner var udlagt grønne områder i kilerne mellem de inderste dele af byfingrene. Disse områder har gennem 1980 og 1990 erne været genstand for en konkret planlægning. Det er vigtigt, at den grønne struktur udvikler sig i takt med storbyen og befolkningens behov for rekreative områder af høj kvalitet. Derfor har HUR i Regionplan 2005 udpeget 4 forlængelser til de grønne kiler samt en ny 4. grøn ring. Tilsammen giver dette en fordobling af de grønne rekreative arealer i forhold til de gamle kiler. Regionplanen giver kun undtagelsesvis konkrete anvisninger på realisering af kilernes rekreative potentialer og hvordan der bedst kan tages hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier i det åbne land, når rekreative anlæg skal realiseres. Derfor besluttede HUR, at der som opfølgning på regionplanen skulle udarbejdes planer for de fire kileforlængelser. Kileplanerne er konkrete oplæg til, hvorledes HURs vision om at fastholde og udvikle Fingerbyens grønne struktur kan realiseres. Formålet med kileplanerne er at bidrage med forslag og idéer til de kommuner, som skal arbejde videre med detailplanlægningen af kilernes delområder efter strukturreformen i Kileplanerne er udarbejdet i tæt dialog med både kommuner og amter. Planerne indeholder således konkrete forslag og initiativer, der kan forbedre områ dernes rekreative anven delse og forhold for dyre- og plante livet, og som har et detaljeringsniveau, der gør det muligt for kommu nerne at genkende egne arealer og bruge planerne i egen fremtidig planlægning. Som en vigtig del af tilblivelsesprocessen er samtlige planer be hand let og godkendt politisk i belig gen heds kommunerne, i amterne og i HUR. Det er håbet, at de nye kom muner vil tage kileforlængelserne til sig, på sam me måde som de inderste dele af de grønne kiler efterhånden er blevet folkeeje. Fire selvstændige kileplaner HUR har vurderet, at separate planer for de enkelte kiler er det mest praktiske redskab. Separate planer giver et mere overskueligt overblik for den enkelte kommune, som ikke har behov for at beskæftige sig detaljeret med hele det nye kileområde, som er fastlagt i Regionplan De fire kileplaner tager fat, hvor de gamle kiler stopper, og deres navne er fastholdt for at understrege kileforlængelsernes samhørighed med de gamle kiler. Kileplanerne skal anvendes sammen med planerne, udarbejdet tidligere for Stavnsholtkilen, Hjortespringkilen, Vestskovkilen og Den Grønne Kile. Der er ikke lavet en plan for området mellem Sjælsø og kysten, da dette område allerede indgik i Hovedstadens grønne kiler i Regionplan 2001, og det er vurderet, at opgaven her udelukkende består i fastlæggelse af et tracé til den nye ringsti. 28 Den Grønne Struktur

30 4 km Retningslinjekort Regionale og lokale friluftsområder Fingerbyens grønne kiler, ringe og kystkiler Særligt regionalt friluftsområde, Hedeland Båndlagte arealer i ny grøn ring og i kileforlængelser Byområdegrænse med særlig mulighed for at planlægge Øvrige arealer i ny grøn ring lokale bynære friluftsområder Øvrige arealer i kileforlængelser Ny sti i forbindelse med ny grøn ring

31 3. De fire kileplaner og 4. Grønne Ring De fire kileforlængelsers særlige kvaliteter og udfordringer De fire kileforlængelser og den 4. grønne ring har hver deres helt specielle karakteristika og kvaliteter med hver deres forskellige udviklingspotentialer. Kileplanerne forholder sig til områdernes eksisterende forhold, som danner baggrund for planernes konkrete anbefalinger for benyttelse og eksisterende beskyttelse. Planerne er blevet til i tæt samarbejde med beliggenhedskommunerne. Planerne opsamler tilgængelig viden om ejerforhold, planlægningsmæssige forhold, fredninger, naturgenopretningsplaner mv. Den opsamlede viden og ønskede udvikling er udmøntet i en konkret kileplan for den rekreative anvendelse af hver enkelt kile. Planerne er politisk behandlet i beliggenhedskommuner og amter med henblik på at sikre en forankring af planerne. Hver af de fire forlængelser, der er udpeget i Regionplan 2005, rummer arealer med rekreative muligheder, som kommer i spil nu og i den nære fremtid. Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse I Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse er ca. 200 ha af Farum Kasernes tidligere øvelsesterræn ved at blive omdannet til et natur- og golfområde. HUR har vurderet, at så stort et areal beliggende mellem Farum og Allerød skulle tilføres regional værdi, hvad angår sammenhæng med de omkringliggende skovområder samt offentlig adgang til og igennem området. Foto: Profil Luftfoto 2003 Furesø-Stavnsholtkilens forlængelse set fra syd med Furesøen i forgrunden 30 Den Grønne Struktur

32 Ud over Ravnsholt og Farum Lillevangskovene er Mølleådalen i den sydlige del af området og et kuperet landbrugslandskab nord for Bregnerød med allétræer og udsigt til skovbrynet de største eksisterende oplevelsesværdier i kileforlængelsen. Golf- og naturområdet på Farum Kasernes tidligere øvelsesterræn har som nævnt den største potentielle værdi for friluftslivet i området, men også Lynge grusgrav og et nyt fritidsområde øst for Hillerød Motorvejen rummer muligheder for sportsaktiviteter og ophold. Det er planens overordnede strategi, at der skabes adgang gennem området fra Sjælsø til Mølleåen (tunnel under Hillerød Motorvejen) og fra Blovstrød til Furesø, at der arbejdes for stiforbindelser mellem Sjælsø og Blovstrød ved de militære arealer omkring Høvelte Kaserne, og at der sikres offentlig adgang til Farum Golf og et kommende fritidsområde i Lynge Grusgraveområde. Hjortespringkilens forlængelse I Hjortespringkilens forlængelse er den nu lukkede Flyvestation Værløse af stor rekreativ betydning. Flyvestationens område på 400 ha med beliggenhed i forlængelse af Hareskoven og Søndersø rummer et meget stort potentiale for sports- og fritidsaktiviteter. Området består for en stor del af et slettelandskab med udsigter, som kan sammenlignes med Dyrehaven. Der lægges op til, at der i den kommende periode skal udføres en samlet planlægning for området, hvor der skal tages afgørende hensyn til den grønne kiles forlængelse og strategiske beliggenhed og til dens regionale, rekreative funktion. Foto: Profil Luftfoto 2003 Hjortespringkilens forlængelse med Oremosen og skoven, Ganløse Ore, til højre Den Grønne Struktur 31

33 3. De fire kileplaner og 4. Grønne Ring De største eksisterende værdier i området er Ganløse Ore, det fredede område nord for Frederikssundsvej og et landbrugsområde med bronzealderhøje nord for Knardrup. Ringstiens tracé fastlægges mellem Ganløse Ore og Snydebro (herunder sikret passage for mennesker og dyreliv ved Frederikssundsvejen). Der foreslås en sti mellem Kirke Værløse og Buresø, som indgår i Regionplanen som missing link. Kileplanen peger på mange arealer, som kan forbedres ved genoptagelse af græsning og bekæmpelse af bjørneklo. Flyvestation Værløses arealer og bygninger har områdets helt dominerende potentielle værdi for friluftslivet. Realisering af Flyvestation Værløse som rekreativt område med friluftsaktiviteter, adgang fra de nærliggende byområder i Måløv og fra ringstien, genskabelse af natur, herunder frilæggelse af Tibberup Å giver store udfordringer for det videre planlægningsarbejde. Vestskovkilens forlængelse Vestskovkilens forlængelse rummer især store muligheder som udflugtsområde for naturinteresserede. Området er meget lidt påvirket af nærheden til storbyen København, og den indeholder store mose-, eng og- landbrugsområder med rigt plante- og dyreliv, hvor naturoplevelsen er den dominerende rekreative værdi. Vestskovkilens forlængelse er samtidig - indtil videre - det mest stille af alle kileforlængelserne, men en kommende Frederikssundsmotorvej og Tværvej vil betyde, at strækninger i kilen bliver påvirket støjmæssigt, ligesom disse vejanlæg bliver barrierer for mennesker og dyreliv på længere strækninger. Kileforlængelsen rummer enkelte områder, der egner sig til rekreative anlæg. Foto: Profil Luftfoto 2003 Vestskovkilens forlængelse med Porsemosen og Tysmosen set mod vest 32 Den Grønne Struktur

34 Den mest synlige kulturværdi i denne kileforlængelse er Edelgave Gods med hovedbygning, allé, høje og voldsted på de omliggende marker. Som potentiel værdi er der mulighed for nye fritidsaktiviteter efter retablering af råstofgraveområder ved Fløng og Vasby samt udvikling af området ved Hove Kalkgrav. Behovet for nye aktiviteter afhænger dog af den videre udvikling af det nærliggende Hedeland, hvor der er store uudnyttede muligheder. Der skal være bedre vandremuligheder ind i naturområdet langs Værebro Å, i Vestegnens moser og ved Østrup Holme. Områdernes naturindhold må fastholdes og forbedres gennem pleje og genopretning. I fremtiden er det vigtigt at sikre områdets eksisterende natur-, kultur- og oplevelsesværdier, bl.a. når nye vejanlæg gennemføres. Til forskel fra Frederikssundsmotorvejen, der i kileforlængelsen alene vil udgøre en støjkilde og have barrierevirkning, vil Tværvejen have en aflastende trafikal effekt og reducere gennemkørende trafik på lokale veje nord-syd i området, så de bedre kan indgå i strategien om øget adgang i kilen for gående og cyklister. For begge veje gælder, at der vil være påvirkning af natur-, landskabs- og kulturværdier. Barriereeffekten og støjpåvirkningen skal begrænses så meget som muligt gennem placering og udformning af vejene. Herudover må nødvendige stiog faunapassager etableres. Den Grønne Struktur 33

35 3. De fire kileplaner og 4. Grønne Ring Den Grønne Kiles forlængelse Den Grønne Kiles forlængelse rummer gode muligheder for rekreativ anvendelse og kan fungere som grønt landskabsområde for de meget store boligområder i Taastrup og Hundige/Greve, der grænser umiddelbart op til området på længere strækninger. Her er opgaven at sikre den landskabelige sammenhæng mellem den vestlige ende af den gamle Grønne Kile og den nye kileforlængelse. Området omkring Ishøj landsby udgør en sårbar forbindelse mellem kilerne, og sikrer i dag den værdifulde sammenhæng og forbindelse mellem kysten ved Køge Bugt og de bagvedliggende landskaber i kileforlængelsen. De rekreative værdier i Den Grønne Kiles forlængelse skal for en stor del skabes fra bunden med landskabsplanlægning, ny skov og nye rekreative anlæg. Til gengæld rummer Hedelands 1500 ha - hovedsageligt tidligere grusgravsarealer - et enormt rekreativt og naturmæssigt potentiale, hvor der allerede i dag er skabt mange rekreative anlæg og områder i form af forskellige friluftsanlæg og naturområder. Det er derfor en hovedstrategi at forbedre stiadgangen til Hedeland fra Den Grønne Kile, fra Greve, fra Roskilde og ikke mindst fra Trekroner Station. Forøget mulighed for at opleve det fredede herregårdslandskab omkring Benzonsdal og Gjeddesdal samt landbrugslandskabet mellem Karlslunde og Tune er også en del af strategien. Landskabet omkring Ishøj Landsby kan tilføjes nye værdier. En ny golfbane er allerede under anlæg syd for landsbyen, men der kan også være tale om ny skov, et Den Grønne Kiles forlængelse set mod vest med Motorring 4 i forgrunden Foto: Profil Luftfoto Den Grønne Struktur

36 nyt nærrekreativt område nord for Ishøj Stationsvej med f.eks. udsigtsbakke, nyttehaver, rideaktiviteter osv. og mulighed for restaurering og naturgenopretning af Lille Vejleå og Baldersbæk. Den 4. Grønne Ring Den 4. Grønne ring indgår som en del af de fire kileforlængelser. Ringen skal i lighed med Vestvolden og Mølleå/Store Vejleå ringene sikre passage på tværs af byfingrene, så det er muligt i et samspil med regionens grønne kiler at komme ud i grønne omgivelser - helt inde fra København - og at komme rundt om byen ligeledes i grønne omgivelser, men selvfølgelig under hensyntagen til byudviklingsmulighederne i byfingrene. Ringen er primært tænkt bundet sammen af en ny sti mellem de udvidede kiler. Stien indgår i Regionplan 2005 i overensstemmelse med hovedprincipperne for de overordnede rekreative stier. Principperne understøtter Hovedstadsregionens grønne struktur, der består af Fingerbyens grønne kiler og ringe, kysten inklusiv kystkiler og det øvrige åbne land. Der skal være en sti langs kysten inkl. havneløbet i København. Der skal være mindst én sti i hver kile fra Fingerplanens håndflade/tætbyområdet til Hovedstadsregionens afgrænsninger ved kysterne og til regionens grænse i syd. Derudover skal der være gang- og cykelstier i de grønne ringe, så der er forbindelse på tværs af byfingrene og ud til kysten og en ydre ring i det åbne land uden for købstæderne. Det er HURs mål, at de rekreative stier så vidt muligt forløber i fredelige grønne omgivelser. Barrierer som store veje, jernbaner og vandløb forhindrer ofte, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider af forhindringen. Kommunerne bør planlægge for og anlægge passager af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafiklarm osv. I et samspil med det regionale trafikstinet skal stierne give god adgang til regionens større trafikterminaler, hvor der også er mulighed for at tage cykler med i toget. I den nye grønne ring skal det være muligt at cykle eller gå rundt om København fra Øresund til Køge Bugt. Stien skal være så oplevelsesrig som mulig. Først og fremmest skal den være sikker og afslappende at køre og gå på med en rimelig fremkommelighed i forhold til det landskab og den natur, som findes på ruten. Oplevelser kan også omfatte golfbaner, opholdssteder, udsigtspunkter, spisesteder, hovedgårde, landsbyer og ikke mindst landbrugslandskaber, hvor landskabsbilledet ændres med skiftende afgrøder og årstider. Den Grønne Struktur 35

37 3. De fire kileplaner og 4. Grønne Ring Stien er planlagt til at blive ca. 50 kilometer lang fra kyst til kyst, så det bliver kun få mennesker, som cykler hele strækningen i ét stræk. Derfor er der lagt vægt på nem adgang til ringstien fra stationerne, så stien kan udforskes etapevis både af gående og cyklister. Ringstien vil også via lokale stiforbindelser til nærliggende boligområder kunne indgå og bruges som daglig nærrekreativ turmulighed for borgerne i lokalområderne. De fire kileplaner konkretiserer regionplanens principtracé for ringstien i forhold til de stedlige værdier og muligheder i de forlængede kiler. 36 Den Grønne Struktur

38 4. Den grønne struktur i fremtiden Igennem regionplanlægningen og kileplanerne har HUR i samarbejde med de berørte amter og kommuner givet sit bidrag til, at regionen står stærkt i konkurrencen om at tiltrække nye virksomheder og kvalificerede medarbejdere, så den i fremtiden vil udgøre én af de mest attraktive byregioner i Europa. Ligesom der er skabt grundlag for befolkningens sundhed og livskvalitet ved at give adgang for flest mulige til de grønne områder. Visionen om et af verdens bedste rekreative landskaber slår fast, at det er et væsentligt mål for myndighederne at bevare og skabe grønne områder med mange funktioner og oplevelsesmuligheder. HUR har taget første skridt med 4 kileplaner som med konkrete anvisninger beskriver, hvorledes kommunerne kan sikre og udvikle disse kvaliteter, såvel lokalt som regionalt. Det er HURs mål at udvikling af den grønne struktur i forbindelse med kommunalreformen forankres i og videreføres. Hvis HURs vision om et af verdens bedste rekreative landskaber skal leve videre, er det vigtigt, at der efter kommunalreformen, hvor ansvarsfordelingen er ændret, sættes fokus på både beskyttelsen og benyttelsen af det grønne islæt i regionen. For kommunerne vil der ligge en stor udfordring i at arbejde sammen på tværs af kommunegrænserne for fortsat at kunne tilbyde regionens borgere større varierede rekreative områder af høj kvalitet og tilgængelighed. Det allervigtigste er, at Hovedstadsregionens klare og forståelige fingerbystruktur fastholdes og at der dermed sikres en tæt sammenhæng mellem byens og landskabets struktur. Anbefalinger på kort sigt I løbet af 2006 vil HUR tage en række initiativer med det formål at sikre en fortsat forankring af den grønne struktur: På HURs initiativ søges etableret arbejdsgrupper med de berørte kommuner omkring implementering af kileplaner. Arbejdsgruppernes formål er at videreføre planlægningen under den nye kommunalstruktur. En grøn web-gis etableres i tilknytning til Regionplan-web-GIS. Den grønne web-gis skal dels skabe synlighed om og formidle de grønne kilers kvaliteter for en bred kreds af brugere, f.eks. friluftsorganisationer og dels være et værktøj for kommunale planlæggere i arbejdet med at implementere kileplanerne. Der arbejdes på at sikre afgrænsningen af den grønne struktur i Regionplan 2005 og få så store dele af den grønne planlægning som muligt med i Landsplandirektivet for Hovedstadsregionen, som udsendes i høring i eftersommeren Den Grønne Struktur

39 Anbefalinger på længere sigt til de kommende myndigheder Sikring og udvikling af den samlede grønne struktur kræver en vedholdende opmærksomhed. Storbyen og de omkringliggende kommunecentre afføder til stadighed ønsker om nye områder til bolig- og erhvervsformål. Den nye ansvarsfordeling stiller kommuner, regioner og stat overfor store udfordringer med at sikre attraktive grønne områder i kommende planarbejder. HURs grønne strategi er et klart indspil til den videre planlægning i Hovedstadsregionen, som de nye ansvarlige myndigheder skal i gang med. Den grønne strategi indeholder således HURs langsigtede anbefalinger til stat, regioner og kommuner, som kan indgå i de videre overvejelser om landsplandirektiv, fremtidige kommuneplaner og de regionale udviklingsplaner. Der anbefales at: Der igangsættes en dialog mellem stat, regioner og kommuner om videreudvikling af regionens grønne struktur. Byudviklingen fortsætter i hele fingerbyen. Derfor skal der igangsættes en dialog om planlægning for de grønne områder ud til købstadsringen, så de nye storkommuner kan sikre, at der er balance i udviklingen af byvækst og de grønne områder. (Se nedenstående forslag til dialogprojekt). At den fremtidige planlægning for regionen udvides til også at omfatte regionens kystområder, idet disse områder spiller en meget stor rolle for regionens borgere. At der fra kommuner, region og stat sættes fokus på, at de regionale friluftsområder, som f.eks. Flyvestation Værløse og Hedeland udvikles i forhold til deres placering i den samlede grønne struktur. Herved fås det størst mulige udbytte af det potentiale områderne rummer som regionale aktivitetscentre for borgere og foreninger. Regionerne i deres regionale udviklingsplan sætter fokus på at forbedre de rekreative muligheder. Kommunerne i kommende kommuneplaner sætter fokus på de rekreative værdier og realisering af potentialet. I samarbejde mellem forskere og offentlige myndigheder bør der udvikles flere analyse- og overvågnings redskaber, der kan give et ensartet overblik over regionens rekreative områder og kvaliteter, og som kan bruges aktivt i planlægningen af den grønne struktur, og den videre realisering om et af Verdens bedste rekreative landskaber. Den Grønne Struktur 39

40 4. Den grønne struktur i fremtiden Etablering af Grønt Konktaktudvalg Det er et overordnet regionplanmæssigt formål at fastholde Fingerbystrukturen og et åbent grønt landskab ved, ikke kun nu, men også på længere sigt at holde landområderne mellem byfingrene fra den 4. grønne ring og ud til Købstadsringen fri for byudvikling, der ikke har en særlig lokal begrundelse eller er knyttet til kommunecentrene. Med henblik på at undersøge mulighederne for en realisering af udvidelse af de grønne kiler ud til købstadsringen kan det foreslås at nedsætte et Grønt Kontaktudvalg i regi af Region Hovedstaden med deltagelse af regioner, stat og kommuner og interesseorganisationer om udviklingen af det åbne land uden for Fingerbyen og de eksisterende grønne kiler i det nye hovedstadsområde. Hovedstadsregionen i international sammenhæng Set i en international sammenhæng har hovedstadsregionens grønne kiler og ringe mange fordele og muligheder, som vi skal værne om og passe på i fremtiden. Hovedstadsregionen har ikke specielt store grønne arealer i forhold til indbyggerantallet, men de arealer der er, er lettilgængelige og funktionelle. Andre storbyregioner har store åbne arealer, men beliggenhed, tilgængelighed og funktionalitet kan eftervises at være ringere end i hovedstadsregionen denne position skal fastholdes! Hvis HURs vision om Et af verdens bedste rekreative landskaber og kileplanerne skal lykkes og ikke kun forblive at være visioner, er det vigtigt at planerne kædes sammen med lovgivningen og integreres i den øvrige planlægning. Det kan bedst ske ved koordinering og tværgående samarbejde mellem så vel offentlige som private aktører om en klar grøn strategi, så de mange aktører får et grundlag for at blive enige. Derudover er det vigtigt at finde såvel samarbejds- som finansieringsmuligheder til realisering af visionerne for kileforlængelserne og den 4. grønne ring. HURs grønne strategi og de tilhørende kileplaner er et vigtigt indspil i denne planlægning. 40 Den Grønne Struktur

41 Hovedstadens Udviklingsråd Gammel Køge Landevej Valby Telefon