KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTEGAARD.DK. Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Danske træer til danske anlæg. Vi gør Danmark grønnere"

Transkript

1 4 De specialiserede planteskoler 10 Den rigtige vibrator til efterkomprimeringen 16 Erfaringer med rådmåling i træer 26 Den skjulte grønne ressource 34 Til kamp mod de invasive 38 På stenbroen vokser træerne ind i himlen 44 Industriområdets charme 48 Jagten skal rettes mod dræbersneglens æg 52 Inspiration til vandløbsregulativer 56 Grødeskæring skal tilpasses det enkelte vandløb 68 Hver generation sin finanskrise 79 Den klimavenlige have 3 APRIL 2009 Grønt Miljø GRØNT MILJØ 3/2009 1

2 GN Store Nord, Ballerup Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 150 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: KORTEGAARD.DK Danske træer til danske anlæg Vi gør Danmark grønnere P. Kortegaards Planteskole 5550 Langeskov Vi vil være Danmarks bedste anlægsgartnerfirma. Prøv at teste os! Medarbejderne i Lars Aarup A/S Anlægsgartnermester Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2009

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT Dansk Produceret KOMMENTAR DET NØDVENDIGE TIMEOUT Den økonomiske krise har affødt vantro og forvirring blandt politikere, erhvervsfolk, finansfolk og husejere. De regnede med at den finansielle ekspansion, stigninger i huspriser og byggeboom skulle vare evigt. Lærebøgerne skulle skrives om. Det skulle de ikke alligevel. Og går man tilbage i tiden kan man se hvordan opture er fulgt af nedture og hvordan byggeriet altid har reageret følsomt. Det er heller ikke første gang at mange har ment at netop den aktuelle højkonjunktur var evig fordi forudsætningerne var nye. Curt Liliegreen giver i dette nummer et godt billede af byggekonjunkturerne siden industrialismens begyndelse. SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Men det grønne fag er langt fra kun byggeri og anlæg. Det er faktisk meget mere forvaltning. Derfor er krisen ikke en udpræget grøn krise. Dem der mærker den mest er det private anlægsgartneri og de private landskabsarkitekttegnestuer som er mest knyttet mest til byggeriet. Men de rammes generelt ikke så meget som andre i byggeriet. Anlægsgartnernes kurver modereres fordi anlægsgartnerne også har andre opgaver end anlægsopgaver. Hele det kommunale grønne område er stort set ikke berørt af krisen. Den mærkes heller ikke på tilmeldingerne til udstillingen Have & Landskab. Eller på Grønt Miljø for den sags skyld Ringsted Tlf Måske også derfor er reaktionerne fra det grønne fagfolk afdæmpede når man sammenligner med f.eks. Dansk Byggeris energiske spin om at opretholde evigt boom. Vi skal tilpasse os de trods alt mere normale forhold og møde krisen med at skærpe kvaliteten (Per Malmos, Grønt Miljø 1/ 2009). Krisen skal udnyttes som et timeout til at få kvaliteten tilbage i jord og plantevækst (Asbjørn Nyholt, Grønt Miljø 2/2009) og i landskabsplanlægningen (Hanne Bat Finke, Grønt Miljø 10/2008). Det er vel at mærke tre aktører der faktisk selv kan blive ramt af krisen. Krisen opfatter mange som en renselsesproces hvor usunde spekulative elementer i finansverdenen og ineffektive virksomheder i erhvervslivet luges ud. Andre ser krisen som et tegn på at det frie marked må styres mere. Muligvis. I den grønne sektor ser vi krisen som en naturlig nedtur der giver nye muligheder. Det er en ægte innovativ tankegang der tjener faget til ære. FORSIDEN Kommunerne skal udarbejde et regulativ for driften af hvert enkelt offentligt vandløb. Udfordringen er at kombinere afvanding og hensyn til natur og miljø. Det gør man bl.a. ve dat tilpasse grødeskæringen til det enkelte vandløb. Her et et vandløb med god vanddybde. Der kunne være mange skjul for fisk, men der er fjernet for meget grøde. Vanddybden er reduceret til et kritisk niveau, og der mangler skjul og strømlæ for fiskene. Foto: Bjarne Moeslund. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign. lt). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: ProVerte A/S - et selskab ejet af Danske Anlægsgartnere. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 425 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Danske Specialmedier. 27. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2009 3

4 Status efter ni besøg: De specialiserede planteskoler Erhvervet ekspanderer ikke generelt, men har alligevel mange vækstpunkter Af Søren Holgersen Planteskoleerhvervet ændrer sig. Strukturrationalisering, internationalisering og nye kundeønsker har været med til at give erhvervet nye rammer. Der er langt færre planteskoler end førhen, men de er større, mere profesionelle og satser i højere grad på nicher. Samlet set ekspanderer erhvervet ikke, men det er dynamisk og ikke under afvikling som antallet af virksomheder måske kunne antyde. Arne Kronborg har i ni artikler fra maj 2008 til februar 2009 beskrevet hvordan ni planteskoler klarer sig. Fælles for dem er at de trives vel og alle har været i stand til at forny sig og udnytte sine særlige potentialer. De har demonstreret innovation og vist erhvervets levedygtighed. Men de har også vist nogle overraskende træk, nemlig satninger på håndarbejde og store sortimenter. Noget som man skulle tro hørte fortiden til og som efter alt at dømme ikke dækker branchen som helhed. At vise eksempler er i det hele taget en metode der har sin begrænsning. Eksemplerne er måske ikke dækkende for den generelle tendens, men de kan anvise nye veje. Generelle tendenser Dansk Planteskoleejerforening har i dag 69 aktive medlemmer. I 1990 var der 197. Tilbage i 1970 erne var der op mod 650. Op til 1990 erne lukkede især små planteskoler. De seneste ti år har også større planteskoler lukket. Produktionen er dog ikke blevet mindre. Gennem flere årtier har planteskolearealet været relativt stabilt, som det bl.a. bekræftes bl.a. af Dansk Planteskolejerforenings to planteskoletællinger fra 2007 og Planteskolernes gennemsnitsstørrelse er med andre ord steget kraftigt. Når en planteskole er stoppet, er dens marked suget op af de overlevende. Tallene bekræfter dog samtidig at erhvervet samlet set ikke har ekspanderet. Erhvervet er samtidig blevet internationaliseret. Der er opstået en stigende udenlandsk konkurrence som har presset priserne ned. Det har været med til at få de danske planteskoler til at udvikle en mere udpræget nicheproduktion. John Grinderslev: Hvis jeg kun har de samme planter som Bilka, kan jeg kun få samme pris som i Bilka, og den kan jeg ikke leve af. Foto: Arne Kronborg. Den er delvist er baseret på import af halvfabrikata og kendskab til det lokale marked. Små planter tages hjem, udvikles og sælges. Mange års råd og kampagnen om at bruge hjemmehørende arter og sorter har ikke ændret den internationale tendens. Det skyldes bl.a. at nogle arter som f.eks. Potentilla har så stor klimatolerance at de uden problemer kan dyrkes længere mod syd - og derfor billigere. I andre tilfælde, hvor klimatilpasningen er vigtigere, har man de såkalde Dafo-planter fremavlet til danske forhold, men her er sortimentet begrænset og bliver heller ikke altid brugt. Prisfaldet hænger sammen en anden generelt tendens, nemlig det faldende sortiment. Udviklingen drives frem af de store handelshuse og grossister der - groft sagt - hellere vil have omsætning end sortiment. Og det opnår man bedst med store hold af få kulturer. Priskonkurrence og import af få sorter i store partier forklarer hvorfor danske planteskoler er presset i periode med byggeboom og et omfattende parcelhusbyggeri og en tilsyneladende stor haveinteresse. Til gengæld har havecentrene haft nogle gode år. Der er dog stadig et marked for kvalitet og stort sortsudbud. Det kan f.eks. se i udenlandske leisure-centre hvor man køber alt til fritiden. Også planter. De giver tit plads til mindre specialhandlere af bl.a. planter som søges af de mere dedikerede kunder. Som Kronborgs eksempler viser, er der også plads til planteskoler der fremstiller specialvarer i en produktion der stadig er baseret på meget håndkraft. Niche og sortiment Specialiseringen er den mest udprægede tendens blandt de planteskoler Kronborg har talt med. De laver ikke det samme. Grinderslev.dk. arbejder med rododendron, Frode Jensens Planteskole med frugttræer, Hviids Planteskoler med roser i potter, Staudegaarden med stauder og Salomonsens Planteskole med prydtræer og prydbuske i potter, Møllegårdens Planteskole med Færdig Hæk og Færdig Bunddække. Andre planteskoler med bredere sortimenter skærer produktionen til, f.eks. Gunnar Christensens Planteskole så man retter sig mere mod tidens tendenser. De øvrige har også en vis specialisering. Allround-producerende planteskoler findes ikke mere. Specialiseringen er ofte ledsaget af store sortimenter. Det går ellers mod tendensen om kun at lave de mest solgte sorter. Hviids Planteskole vil være totalleverandør inden for sit speciale. Skaffer den rose der kun skal bruges én af. Og tager bøvlet med. Grinderslev.dk har 500 rododendronsorter. Hvis jeg kun har de samme planter som Bilka, kan jeg kun få samme pris som i Bilka, og den kan jeg ikke leve af, siger John Grinderslev. Også Staudegaarden er med sine omkring 800 stauder et eksempel på at store sortimenter kan være levedygtige. Effektivitet Flere af planteskolerne baserer mod alle odds deres produktion på relativt meget håndarbejde. Det gælder især Frode Jensens Planteskole, Hviids Planteskole og Salomonsens Planteskole. Som Leif Salomonsen siger: Kig dig omkring. Du finder ingen maskiner. Vi har ingen pottemaskine og ingen snedige indretninger der kan sætte potter på afstand i marken. Vi har ingen automatik. Alt hvad vi laver, er håndarbejde. Håndarbejde kan altså lade sig gøre i nogle tilfælde, men i alle tilfælde til nicheproduktioner, ofte baseret på halvfabri- 4 GRØNT MILJØ 3/2009

5 venter at det bliver sværere i fremtiden. Hjorthede Planteskole, der fremstiller barrodsplanter til landskabsplantninger, får imidlertid masser af uopfordrede jobansøgninger og må sige nej til de fleste. Her satses der stærkt og seriøst på at udvikle medarbejderne og inddrage dem så meget som muligt i arbejdsprocessen. Alle skal kunne se deres rolle i birksomheden og forstå at det er vigtig rolle, forklarer Søren Iversen der er med i planteskolens ledergruppe. Lars Strarup fra Møllegårdens Planteskole tjekker sin Færdig Bunddække-kulturer. Han mener bestemt at forbrugerne vil kræve flere færdige planter og haver i fremtiden. Foto: Arne Kronborg. kata som er grundlaget for f.eks. Hviids Planteskoles roser og Salomonsens Planteskoles træer og buske. Den arbejdsintensive produktion er dog tilsyneladende for de få. Det store flertal af planteskoler kæmper i hvert fald stadig med rationaliseringer for at holde omkostningerne nede, måske fordi de i vid udstrækning laver det samme. Effektivitet er dog et krav alle ledes af. Staudegaarden vil fremstille stauder lige så effektivt som andre producerer potteplanter. Det er lykkedes selv om man stadig kæmper for at effektivisere produktionen. På grund at sin specialisering udvikler man selv teknikken. Møllegårdens Planteskoles specialisering har nødvendiggjort en særlig maskinudvikling. Her er udviklingen af maskiner næsten lige så vigtig som udviklingen af nye produkter, forklarer Lars Strarup. Folk gider ikke vente på at haveplanter vokser til og kan ikke forstå at det skulle være nødvendigt, siger indehaver Ole Hviid. Det er han ikke ene om. En anden er Ole Strarup fra Møllegårdens Planteskole der indførte Færdig Hæk og siden udvidede med Færdig Bunddække. Vi har travlt når vi har fri. Folk har mindre tid til haven. Så vil de da ikke gå og vente på at den vokser op, forklarer han. Ingen tænker på næste år når de skal købe planter, forklarer Henrik Christensen fra Gunnar Christensens Planteskole der er ved omlægge produktionen så man bl.a. får store stauder og prydgræsser i store potter og i det hele taget indretter produktionen efter markedstendenserne som dog er meget skiftende og impulspræget. Folk vil have oplevelser her og nu - og betaler for det. For dem spiller planternes hårdførhed ikke noget mere. Dermed falder også grundlaget for Dafo-planterne hvor netop klimatilpasningen er afgørende, forklarer han. Personale og elever Især Frode Jensen fra Frode Jensens Planteskole og Erik Lund-Andersen fra E. Lund Andersens Planteskole beklager at planteskolefagets teknikeruddannelse er gået i stå på grund af for få elever. De to er også de to mest udprægede organisationsfolk, Frode Jensens som gammel formand og Erik Lund Andersen som bestyrelsesmedlem. De ser den begrænsede søgning som et udtryk for at erhvervet er temmelig usynligt. Mange andre fag har taget initaitver i fællesskab. Hvad har vi gjort? Ingenting, beklager Frode Jensen der selv mærker at der er svært at få faguddannede medarbejdere. Han Faglig udvikling Erhvervet kan også udvikle sig gennem foreningen, Dansk Planteskoleejerforening, og dens aktiviteter der i fællesskab markedsfører området, trækker elever til og udvider de faglige redskaber. Eksempler er det udvidede engagement i udstillingen Have & Landskab og erhvervets nye ankenævn samt samarbejdet om Dafo-planterne der er fremavlet til det danske klima. Denne vej frem er især Erik Lund Andersen en ihærdig fortaler for: Når man ser regnskaberne fra de store planteskoler herhjemme, er der ikke det overskud der er nødvendigt for en nogenlunde konsolidering, endsige udvikling. End ikke de store kan gøre det alene. Der er kun én vej: at gøre det sammen. Frode Jensen er dog skeptisk: Vi er ikke gode til at løfte i flok. Enhver passer sit. Virksomheder, klubber, organisationer. Selv er han dog fyldt med gode idéer. Det er alle de andre planteskolefolk også. Så langt så godt. sh KILDER Danmarks Statistik (2008): Planteskoletælling Statiske Efterretninger Landbrug 2008:17. Arne Kronborgs ni artikler i Grønt Miljø Instant garden Flere af de ni planteskoler gør meget ud at imødekomme den moderne haveejeres ønsker om at alt skal være nemt og se færdigt ud fra starten af. Hviid roser og Salomonsens træer og buske er i potter så de kan sendes og plantes hele sæsonen. De er lette at plante og ser færdige ud med det samme. VÆKSTPUNKTER 1 Masser af rododendron. Grinderslev.dk. 4/2008 s Vejen frem ligger oven for rillen. Staudegaarden. 5/2008 s Næste år tæller ikke. Gunnar Christensens Planteskole. 6/2008 s Succes ved håndkraft. Salomonsens Planteskole. 7/2008 s Planteskolernes sammenhold i knibe. Frode Jensens Planteskole. 8/2008 s Færdig have er kommet for at blive. Møllegårdens Planteskole. 9/2008 s Planteskoledrift er en holdsport. Hjorthede Planteskole. 10/2008 s Vist kan det nytte. E. Lund Andersens Planteskole. 1/2009 s Planteskolen og humlebien. Hviids Planteskole. 2/2009 s Se alle artikler samlet i temahæftet Vækstpunkter på GRØNT MILJØ 3/2009 5

6 Det grønne er ulige fordelt Analyse af hovedstadsområdets grønne områder bekræfter det velkendte skæve billede Ialt er 27% af hovedstadsregionen rekreative områder i form af skov, natur, sø og grønne områder. Men de er ikke lige jævnt fordelt eller lige tilgængelige for alle. Selv om fingerplanen sørger for grønne kiler mellem de enkelt byfingre, er det alligevel mere grønt og mindre støjende i nord end i syd. Tilmed er det nemmere at komme til at opleve naturen i nord end i syd. Det viser en analyse som Byog Landskabsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med Skov og Landskab. Analysen kortlægger de rekreative grønne områder og adgangsforholdene til dem - til fods, på cykel og med tog. Hensigten er at give planlæggere et overblik så de kan råde bod på skævhederne. Og det kræver især en indsats i den sydlige og sydvestlige del. I undersøgelsen defineres hovedstadsområdet som den nuværende Region Hovedstaden og de seks nærmeste kommuner i Region Sjælland, i alt 36 kommuner med 1,9 mio. indbyggere eller 35% af hele landet. Inden for dette område er Nordsjælland begunstiget af alle former for natur, ikke kun mange skove og søer, men også af bynær natur og mange fredede områder - selv om det ikke altid er let at komme til den, især ikke langs den nordlige Øresundskyst. Også ind mod København er der god adgang til bynær natur, parker mm. Men mod syd og vest halter det. Her udgør natur og grønne områder cirka en femtedel af det samlede areal, mens det i nord og nordøst udgør cirka en tredjedel. Rapporten analyserer også adgang til kulturhistoriske oplevelser, dvs. slotte og herregårde, fortidsminder og kirker. Her er flest i Københavns historiske byområde, mens de fleste kulturmiljøer i åbent land findes i nord og vest. Også her er der ringere adgang fra den sydlige del. Når det gælder støj fra biltrafikken, er billedet det samme. Der er mere fred i nord, mens områderne i de vestkøbenhavnske forstæder er præget af meget støj. Når det gælder tilgængeligheden fra byen til det grønne, Hektar Området er delt op i 250 x 250 meter celler. Farven angiver hvor mange hektarer oplevelsesressource man har med 15 minutter på cykel (3 km). Da landbrug ikke tæller, viser koncentrationer af røde prikker hvor de landbrugsintensive områder ligger. Fra rapporten. I det nordlige København er der mange tætliggende grønne og blå områder. I analysen ligger området derfor meget fint til - også fordi den grønne netværksstruktur i området giver fin tilgængelighed. Foto: Henrik Pyndt Sørensen, Scanpix. er det undersøgt hvor mange oplevelser man kan komme til fra sit hjem på et kvarter, både til fods og på cykel. Metoden har været den at dele hele området op i celler på 250 x 250 meter - og måle hvor mange hektarer med rekreative oplevelsesmuligheder man kan nå fra hver celle. I Nordsjælland og inde i København er der god adgang til oplevelser ved 15 minutters gang, i hvert fald når man sammenligner med gennemsnittet for regionen. Befolkningen syd og vest for København er relativt dårligere stillet. Når analysen gentages med 15 minutter på cykel og 30 minutter med tog, modereres billedet. Og ser man på hvor mange m 2 natur hver beboer har til rådighed inden for 15 minutters gang eller cykling, viser det sig selvfølgelig at folk inde i byerne har mindst. På grund af den anvendte metode bliver tilgængeligheden dårlig i de intensive landbrugsområder. Det er primært i områdets vestlige og sydlige del - og meget udpræget i landkommunen Stevns helt mod syd. Landbrugsområder tæller ikke. Det tæller heller ikke ekstra at det er et stort grønt område man kommer til. Mindre grønne områder der falder igennem 250 x 250 meter-nettet tæller heller ikke. Metoden har sine begrænsninger - ligesom rapporten i det hele taget er et planlæggerinstrument der skal bruges meget omhyggeligt. sh KILDE Ole Hjorth Caspersen, Hans Skov-Petersen, Anton Stahl Olafsson, Jan Engell, John Paine (2009): Analyser af hovedstadsområdets grønne rekreative områder / landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed. By- og Landskabsstyrelsen GRØNT MILJØ 3/2009

7 Kompakte Ridere med præcis styring Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki. Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD), der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag. Husqvarna PF 21 og PR 17 store fordele i kompakt format. Få oplyst nærmeste forhandler på tlf eller HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17 Priser excl. moms fra ,- (incl. 94 cm. klippeagg.) Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ). GRØNT MILJØ 3/2009 7

8 HVORFOR ANVENDES DE GRØNNE AREALER IKKE? 148 svarpersoner. Det var muligt at afgive flere svar. % % 40 Naturprægede områder tæt op af virksomhdens bygninger Ikke tradition for det i virksomheden 21% Praktiske forhindringer 12% Indbyder ikke til det 20% Andre forhold De ligger for langt væk Der mangler generelt faciliteter Der er for meget motorstøj. Man skal hurtigt kunne tilkaldes. Psykologiske barrierer eller dovenskab. Virksomhedens grønne områder ligger for øde hen Klare udmeldinger fra ledelsen kan hjælpe på nogle af de vigtigste forkortelser: PR og HR Af Lars Thorsen Græsset må gerne betrædes. Sådan kunne beskeden fra de danske virksomhedsejere lyde til deres medarbejdere. Ifølge ansatte og ledere på 142 små og store virksomheder er virksomheder i alle størrelser nemlig for dårlige til at opfordre medarbejderne til at slå dørene til de støvede kontorer op og tage arbejdet med ud i de nærliggende grønne områder til gavn for både virksomheden og medarbejderne. Det viser undersøgelsen Benyttelse af virksomhedernes grønne områder der er foretaget af Landskabsværkstedet i samarbejde med Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund. Undersøgelsen understreger også de mange psykologiske, sociale og virksomhedsøkonomiske fordele ved at flytte telefonsamtaler, møder og hyggesnak ud i den frie natur. 94% har grøn adgang Der er ikke mangel på grønne områder i nærheden af arbejdspladserne. 94% af deltagerne svarede at de enten havde egne eller nærtliggende grønne områder. Til gengæld er det kun 51% af de adspurgte som faktisk kommer ud og bliver luftet til pauser, møder, sociale arrangementer, firmamotion og lignende. Og det er hverken godt for medarbejderen eller for virksomheden. Undersøgelser peger på at ophold i grønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme, forbedrer pulsen, forbedrer koncentrationsog læringsevnen, nedsætter blodtrykket og har en betydelig afstressende effekt. Desuden har flere undersøgelser påvist at såkaldte walk and talk-møder eller gå-møder i naturen er mere kreative og produktive end når deltagerne sidder under kontorlamperne. HR og PR fra græsplænen Derfor er det en af undersøgelsens pointer at virksomhedens grønne områder og friarealer er vigtige i forhold til at skabe eller bibeholde sunde og produktive medarbejdere, og de er en vigtig del af arbejdet med Human Resource Management, HR. Desuden bliver det fremhævet at der er et potentiale i at virksomheders grønne områder og friarealer anvendes mere aktivt i PR-perspektiv og i relation til virksomheders forhold til både kommune og lokalområde. At slå havelågen op og lade lokale beboere, foreninger, arrangementer og besøgende bruge virksomhedens udearealer skaber desuden godt naboskab, og skærper ifølge undersøgelsen billedet af en troværdig og imødekommende partner. Hvorfor gør de det så ikke? Det lader til at virksomhedens brug af udearealerne er præget af stor tilfældighed, og næsten 49% af de adspurgte fortalte at der simpelthen ikke er tradition for at anvende de grønne områder i arbejdstiden. Det er nemlig oftere vane og virksomhedskulturen der forhindrer medarbejderne i at søge udenfor, end det er praktiske forhindringer, forbud eller andre årsager. For de virksomheder der ikke har egne grønne områder, er det dog oftest hegn, afstand, motorstøj og andre praktiske problemer der oftest står i vejen. Må melde klart ud Overordnet set er vaner og traditioner dog den største forhindring på vejen til en fuld udnyttelse af virksomhedens grønne områder til glæde og gavn for både den enkelte og for bundlinjen. I undersøgelsen fortæller en af deltagerne: Det gør man bare ikke. Man er seriøs når man sidder bag skrivebordet og ikke når man går ned i solen. En anden fortæller: Man sidder på sin plads, meget traditionelt. Forleden var der en fyr der snakkede og snakkede i mobiltelefon udenfor. Så strejfer det da lige en om manden snakker privat eller hvad. Det er denne traditionelle, negative opfattelse af anvendelse af de grønne områder som ledelsen ifølge undersøgelsen er nødt til at gøre op med. Ledelsen skal eksplicit gøre opmærksom på at det er i orden at flytte møder udenfor eller anvende arealerne i forbindelse med korte pauser. Undersøgelsen viser nemlig klart at ledelsens signaler og prioriteringer er vigtigere end gode udefaciliteter når medarbejderne vælger eller fravælger at gå udenfor. Derfor pointerer undersøgelsen at ledere og ejere skal melde klart ud og være bevidste om de grønne områders potentielt positive betydning for pauser, møde/arbejdsfunktion, medarbejdermotion, almen sundhedsfremme og andre gruppers anvendelse. Svensk udetvang At det er svært at ændre traditionerne fra den ene dag til den anden har virksomheden Sitel i Örebro i Sverige taget konsekvensen af. For at få nedbragt korttidsfraværet har virksomheden beordret en testgruppe på 50 medarbejdere på en 30 minutters gåtur hver dag. Gåturen var obligatorisk uanset vejret og blev ledet af gruppecheferne. Resultatet udeblev ikke. Korttidsfraværet blev halveret fra 12 til 6%, og produktiviteten steg. Den fælles gåtur har samtidig forbedret kommunikationen mellem firmaets afdelinger. Nu er vi måske mindre autoritetstro herhjemme, men selv om obligatoriske gå-ture ikke slår igennem, er konklusionen stadig at ledelsen skal gå forrest når virksomhedens grønne områder skal nydes. KILDE Landskabsværkstedet (2008): Benyttelse af virksomhedernes grønne områder. 8 GRØNT MILJØ 3/2009

9 GRØNT MILJØ 3/2009 9

10 Den rigtige vibrator til efterkomprimeringen Uden passende specifikationer vil det skade belægningen, viser Belægningsgruppens forsøg Forsøget er i gang på belægningsstenene. Høj frekvens er afgørende for at en 200 kg vibrator kører godt. Foto: Belægningsgruppen. Når man efterkomprimerer overflader af betonbelægningssten og betonfliser, er det ikke lige meget hvilken pladevibrator man bruger. Den skal have de rigtige specifikationer i vægt, centrifugalkraft og frekvens. Ellers risikerer man let kantafskalninger og knækkede sten og fliser. Det viser forsøg som Belægningsgruppen under brancheforeningen Dansk Beton har udført i 2006, og som er publiceret i temabladet Pladevibratorer - vælg den rigtige pladevibrator fra Forsøgene viser at der er ekstra krav til fliser. Vibratoren skal være let og være forsynet med kunststofplade for at skåne fliserne - og man er nødt til at komprimere afretningsgruset før fliserne lægges. Ikke noget blødt aftræk her. FORSØG PÅ BETONFLISER (længden over 4 gange tykkelsen) Fire afprøvede pladevibratorer. Kun vibrator nr. 1 og 2 velegnet. Nr. 3 og 4 skader fliser, selv med kunststofplade. Pladevibrator Vægt (kg) Kontaktareal (m 2 ) 0,15 0,24 0,20 0,20 Centrifugalkraft (kn) 10,5 13,0 22,5 30,5 Kraft pr. areal (kn/m 2 ) ,5 184 Frekvens (Hz) Egnet Ja Ja Nej Nej BEGREBERNE Vibrationsgrej består af en roterende vægt hvis centrifugalkraft tilfører underlaget stød. Under arbejdet er maskinen et svingende system med et udsving fra højeste til nederste stilling. Det halve af dette udsving kaldes amplituden (typisk ½-2 mm). Antallet af svingninger pr. sekund kaldes frekvensen der måles i Hz (Hertz) og typisk er Hz. Det bøde aftræk Belægningsgruppens forsøg er bl.a. en følge af den mere og mere udbredte praksis med et blødt eller løst aftræk hvor afretningslaget - i modsætning til hårdt aftræk - ikke komprimeres før aftrækning. I stedet komprimeres den færdige belægning så meget desto mere. Hvorved afretningsgruset også komprimeres. Det bløde aftræk har flere fordele. Ikke bare får man et let aftræk og relativt nemt ved at komprimere belægningsoverfladen helt jævn. Samtidig presses noget af afretningsgruset op i fugen nedefra. Det gør det hurtigere og lettere at få den ønskede kompakte og fyldte fuge der styrker og tætner belægningen og forebygger ukrudt. I tilgift får man bedre friktion mellem toplag og afretningslag, bl.a. fordi afretningslagets sten tander sig lidt op i fugen. Men det løse aftræk har også ulemper. I flisebelægninger kan det være svært at få komprimeret afretningsgruset, nok fordi de relativt sårbare fliser nødvendigør små vibratorer for ikke at blive skadet. Samtidig får efterkomprimeringen belægningen til at sætte sig mest hvor afretningslaget er tykkest. Derfor kræves en mere ensartet lagtykkelse i afretningsgruset - og dermed en mere præcis bærelagsoverflade. I det hårde aftræk betyder det mindre at tykkelsen varierer lidt fordi hele laget har fået samme komprimering før aftrækning. Uanset hvad er det altid en fordel at afretningslaget er det mindst mulige fordi det bærer mindre end bærelaget nedenunder. Forsøg på fliser Forsøget på fliser er udført med 5 cm tynde fliser i formaterne 50 x 50 cm og 25 x 50 cm der er nogle af de mest sårbare når de vibreres. Bunden er almindelig med 15 cm bundsikringsgrus, 12 cm stabilt grus og 3 cm afretningsgrus. Belægningens syv felter på hver cirka 6 m 2 er overkørt op til fire gange med vibratorer af varierende vægt og slagkraft. Alle vibratorer er prøvet med kunststofplade, de to mindste vibratorer også uden. Bedst resultat får man med en let vibrator der hopper hurtigt og lavt og har lille centri- 10 GRØNT MILJØ 3/2009

11 fugalkraft. Anbefalinger er en vægt på højst 90 kg, en centrifugalkraft på højst 70 kn/m 2 og en frekvens på mindst 90 Hz. Og så skal man bruge kunststofplade. I forsøget er der brugt plader af det ret hårde polyetylen. De plader der er i handelen er normalt blødere. Kravene er betinget af to forhold: Fliserne må ikke skades med kantafskalninger, revner og knæk. Med en tungere maskine der hopper langsomt og højt, får man en slagvibrering der skader fliserne. Kravene indebærer samtidig begrænset dybdevirkning. Derfor komprimeres løst udlagt afretningsgrus ikke nok. Det må derfor komprimeres før fliserne lægges. I forsøget blev nogle felter først lagt med løst aftræk. Uden held. På betonbelægningssten Forsøgene på sten er udført på 6 cm tykke 10 x 20 cm sten på samme bund som fliserne. Belægningens otte felter på hver 10 m 2 er overkørt med op til 4 gange med vibratorer af varierende vægt, frekvens og slagkraft. Enkelte vibratorer er og- Kunststofplader af polyetylen (PEHD). Andre typer kan også anvendes. FORSØG PÅ BETONSTEN (længden under 4 gange tykkelsen) Relativ skala så her prøvet med kunststofplade under. Der er dog brugt tungere vibratorer end i fliseforsøget. Det er sket ud fra både almindelig erfaring og tidligere forsøg. Sten er betydeligt mindre sårbare over for skader end fliser, både fordi de er tykkere i forhold til længden og fordi de kan vrikke lidt under komprimeringen. Der er en mere nuanceret sammenhæng for sten end for fliser. Med både tunge og mindre tunge vibratorer kan man nå et egnet resultat. Centrifugalkraften skal dog i alle tilfælde højst være 200 kn/m 2, og frekvensen må ikke ikke være Seks afprøvede vibratorer. De to er også prøvet med kunststofplade (4a og 5a) hvilket begrænsede skaderne. Pladevibrator a 5 5a 6 Vægt (kg) Kontaktareal (m 2 ) 0,175 0,196 0,337 0,166 0,166 0,148 0,148 0,216 Centrifugalkraft (kn) Kraft pr. areal (kn/m 2 ) Frekvens (Hz) Egnet Ja Ja Ja Nej Måske Nej Måske Måske Kantafskalning og knækket sten som følge af en vibrator der hopper. Skaderne kan undgås ved at bruge kunststofplade, men vibreringen er stadig ikke optimal. Foto: Belægningsgruppen. for lille i forhold til vibratorens vægt. Ellers hopper vibratoren og laver skader på stenene. En egnet kombination er en vægt på mindst 180 kg og en frekvens på mindst 90 Hz. Andre egnede kombinationer er 300 kg + 80 Hz, 400 kg + 70 Hz og 500 kg + 60 Hz. Overholdes det, er det ikke nødvendigt med kunststofplade, men nogle ellers uegnede vibratorer kan med kunststofplade til nød anvendes hvis det kun dem man har til rådighed. At vibratorerne er mindst dobbelt så tunge som dem der kan bruges til fliser, betyder at dybdevirkningen er bedre. Afretningslaget komprimeres og kan aftrækkes blødt. Får både fliser og sten anbefales følgende komprimeringspraksis: Der køres én gang på langs, fugerne efterfyldes, og der køres én gang på tværs. Begge overkørsler med 50% overlap. LØST AFTRÆK - BEDRE FUGE Ved 2 og 3 overkørsler er komprimeringen af fugematerialet bedst når afretningslaget er løst. Det viser et forsøg fra Søjlerne viser måleresultater af komprimering i fuger 18 dage efter anlæg. Komprimeringen er målt med en fjederbelastet penetrationsmåler. Kilde: Belægningsfraktionen (2004) fugekomprimering på fast afretningslag Antal overkørsler fugekomprimering på løst afretningslag Man kan spørge hvorfor man ikke bare altid skal køre med kunststofplade? Jo, bortset fra pladens pris optager pladen også komprimeringsenergi så effekten bliver mindre. Det gælder især de bløde plader der samtidig skåner underlaget mest. Fugeretning holder Som argument mod de løse aftræk og den relativ kraftige eftervibrering har før været anført at fugeretninger kunne skride og mønstre gå i opløsning. Forsøget har vist at det er et argument der ikke holder, i hvert fald ikke hvis fugen er rigtigt udført. Mønstre og fugeretninger var ikke en større del af forsøget, men under forsøget blev der holdt øje med om der var vibratorer der påvirkede fugerretninger og om der var nogen der var værre end andre. Det var der ikke, men fugningen var også udført omhyggeligt og med korrekt fugegrus - og det er for betonprodukternes 2-5 mm smalle fuger 0-2 mm velgraderet sand med 4-10% finstof. sh KILDER Dansk Beton, Belægningsgruppen (2008): Pladevibratorer - vælg den rigtige pladevibrator. Belægningsfraktionen, Dansk Betonindustriforening (2004): Forebyg ukrudt i fuger. Søren Glerup, GRØNT MILJØ 3/

12 Alle fredninger er lagt ud på nettet Et nyt digitalt register giver nem adgang til alle Danmarks 4900 naturfredninger. Med få klik på et zoom-bart kort kan man finde de fredede områder og tilhørende dokumenter. Det centrale fredningsregister (CFR) som registret hedder, er placeret i By- og Landskabsstyrelsen og nås gennem Danmarks Miljøportal (http://kort. arealinfo.dk/) hvor man på forsiden klikker på fredninger. Systemet rummer alle fredningskendelser, kort, afgørelser og dispensationer fra man begyndte at frede natur i 1917 og til nu. Oplysningerne fyldte før 450 ringbind med over sider. Registeret bliver løbende opdateret med nye fredninger og nyt i forbindelse med gamle fredninger. Registret kan som offentligt dokumentationscenter bruges direkte af borgere, organisationer, kommuner og miljøcentre samt fredningsnævn, Naturklagenævn og Taksationskommission. Især for de gamle fredninger kan der i en overgangperiode være nogle unøjagtigheder i fredningsgeometrien. dette mulige problem blive løst gennem en kvalitetssikring af Miljøportalens areallag for fredninger. John Deeres nye små kompakte Med modellerne 20C på 17 hk og 25C på 22 hk har John Deeres sortiment af små kompakttraktorer fået to små brødre. De er bygget specielt til bagmonterede redskaber som påhængsvogn, harve, fræser, slagleklipper og sprøjte. Traktorernes bredde på godt 1 meter giver let adgang og manøvrering hvor pladsen er trang. Der er servostyring, otte gear frem og bak, pto og 3-punktslift der løfter 600 kg. Import: Nellemann Agro, Børn kommer til skade på legepladsen. Og sjældne gange med tragiske udfald skadestuebesøg om året kan tilskrives legepladser. Og 13 dødsfald i årene 1975 til Ansvaret for at legepladsen er i orden, hviler på grundejeren. Det er ofte kommunen, men det kan også være boligforeninger der selv ejer veje og mindre grønne områder. Og legepladser der i praksis er offentligt tilgængelige. Gundejerne kan blive gjort ansvarlige for en legeplads med dårligt holdte eller forkert konstruerede legepladsredskaber og faldunderlag. Det sker hvis der sker en ulyk- ke og den tilskadekomne - eller dens forældre - kræver erstatning af foreningen og kan bevise at uheldet er foreningens skyld. Har foreningen ikke penge eller forsikring, kan der kræves erstatning af de personer der juridisk tegner foreningen, altså bestyrelsen. Ifølge F&P Forsikringsoplysningen er det ikke muligt at bruge private ansvarsforsikringer til at betale et sådant erstatningskrav. En forening kan derimod sikre sig med en erhvervsansvarsforsikring. For andelsbolig- og ejerforeninger er den normalt med i hus- og grundejerforsikringen. Tryg Forsikring oplyser at en sådan UHELD OG 0,4 DØDSFALD OM ÅRET Fra 2000 til 2005 har Statens Institut for Folkesundhed registreret 3 dødsfald på legepladser for børn mellem 0 og 14 år. Fra 1975 til 2000 blev der registreret 10 dødsfald. Statistikken skelner ikke mellem offentlige og private legepladser. Alle 13 dødsfald skyldes kvælning. Ellers er omstændighederne forskellige. De tre seneste dødsfald skete på legepladser i en park, en institution og et boligområde. I det ene tilfælde blev barnet hængt i sin frakkekrave på et legeredskab. I det andet tilfælde fik barnet hovedet i klemme mellem et vægbrædt og en taglægte. I det tredje blev barnet kvalt af sand i en sandkasse mens sandet var ved at blive skiftet. Ifølge Statens Institut for Folkesundheds opgørelse fra 2006 registreres årligt skadestuebesøg på grund af ulykker på legepladser. 700 fører til indlæggelse. Af de uheld sker de 4200 i boligområder, 8300 i daginstitutioner og 1300 i parker. Knap halvdelen kan direkte tilskrives legepladsredskaber. De 4-5-årige er mest udsat. Faldulykker er hyppigst. Ulykker blandt de 0-14-årige børn medfører totalt skadestuebesøg og 50 døde om året. De fleste ulykker sker i hjemmet, især blandt de mindste børn, og i trafikken. De færreste boligforeninger har styr på de komplicerede sikkerhedsstandarder. Er de mon overholdt her? Boligforeningens ansvar for legepladsuheld Man kan gardere sig med en relativ billig erhvervsansvarsforsikring ansvarsforsikring koster kr. om året. Man har ikke brug for en forsikring hvis legepladsen holder de sikkerhedsstandarder der gjaldt da den blev opført, og den løbende holdes vedlige. Så kan man ikke blive dømt erstatningsansvarlig. Ellers kan man. Og meget få boligforeninger har styr på de detaljerede krav sikkerhedsstandarderne sætter. Et erstatningsansvar kan ramme grundejerforeningen hårdt. Der skal betales ved kasse ét. Det er en meget stor økonomisk risiko, og i en grundejerforening er det hele foreningen - som følge af solidarisk hæftelse - der hæfter. Det vil sige at der først skal betales, og så opkræves et ekstraordinært kontingent, siger Allan Malskær, formand i Parcelhusejernes Landsforening. Ifølge Grundejernes Landsforening har kommunerne normalt ikke gjort noget særligt for at informere grundejerne om erstatningsansvaret. Her ligger en opgave og venter, men også anlægsgartnere der arbejder for boligforeningen kan give den et praj. sh KILDER Bjarne Laursen m.fl. (2006): Børneulykker i Danmark. En registerbaseret analyse. Statens Institut for Folkesundhed. Kim Voigt Juhlin (2008): Legepladser - ikke lutter idyl. Mit Hus 4/2008. F&P forsikringsoplysningen (2006): Foreninger skal forsikre sig før skaden sker. 12 GRØNT MILJØ 3/2009

13 Professionelle cylinderklippere Disse produktive og lydsvage John Deere cylinderklippere er brugervenlige, komfortable og nemme at vedligeholde - og en pålidelig investering som sikrer dig vel plejede plæner i fremtiden. Med John Deere s intelligente diagnose -system Whitebox overvåges maskinen konstant og sikrer dig mod irriterende driftsstop. Som en ekstra komfortmulighed kan du supplere 1905 en med en rummelig, isoleret kabine evt. med aircondition. Kontakt din lokale autoriserede John Deere forhandler og hør mere om John Deere s cylinderklippere hk, 4-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 4 WD Hydraulisk transmission Transporthastighed 25 km/t Klippebredde 345 cm Venderadius 110 cm (uklippet areal) Rummelig og isoleret kabine (ekstraudstyr) 2653B 20 hk, 3-cyl. Yanmar diesel Tier 3/Stage III A lavemissions dieselmotor 3 WD Hydrostatisk transmission Transporthastighed 13 km/t Klippebredde 185 eller 213 cm Hydrauliske ESP klippeled Fast eller flydende klippeled Telefon Telefax Nellemann Agro AS Egeskovvej GRØNT 2, MILJØ 2665 Vallensbæk 3/2009 Strand 13 B1114

14 Den bæredygtige kirkegård skal planlægges frem Pleje-, bevarings- og udviklingsplaner var i fokus på Kirkegårdskonferencen 2009 De danske kirkegårde skal være bæredygtige. Både i et økonomisk, miljømæssigt og kulturhistorisk perspektiv. Det var budskabet da Skov & Landskab i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsråd og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere afholdt Kirkegårdskonferencen 2009 i marts med curka500 deltagere. Bæredygtighed er et overordnet begreb som sigter mod bestemte mål både nu og på langt sigt. Derfor satte årets kirkegårdskonference fokus på økonomi, på det grønne udtryk og på kulturarven som er centrale temaer for den bæredygtige kirkegård. Vores henved kirkegårde i landet er nemlig i udvikling i disse dage. Flere og flere vil gerne pynte deres afdøde familiemedlemmers grav pladser, og samtidig vælger flertallet af danskere at blive brændt og begravet i en urne, mens næsten alle kirkegårde er beregnet til kistebegravelser. Desuden er der ikke mange handicapvenlige kirkegårde. Det er altså ikke altid nok at bevare kirkegården som den altid har set ud, hvis den skal følge med udviklingen. At drive kirkegård Men hvordan driver man så en moderne kirkegård bedst muligt? Det talte både seniorrådgiver i Skov & Landskab ved Københavns Universitet, Susanne Guldager, og videnskabelig assistent Christian P. Kjøller om i deres respektive oplæg. De har analyseret 11 danske kirkegårde og bl.a. fundet frem til at folkekirkens kirkegårde er meget forskellige, at ressourcestyring ikke er i fokus, at plejen generelt er på et meget højt niveau og at forvaltningen af kirkegården er decentral og præget af stærke traditioner. Det er nogle af baggrundene for at de til sommer præ- PLANERNE KORT OG GODT PLEJEPLANEN ER EN HJÆLP I DET DAGLIGE Giver overblik over ønsker og valg der er truffet. Indeholder retningslinier for driftsopgavens løsning. Plejeplanen tydeliggør omfanget af driftsopgaven. Plejeplanen indeholder gartnerfaglige råd og vejledning. MEN PLEJEPLANEN ER IKKE ALT... Den sikrer ikke at kirkegården udvikler sig og at der drages omsorg for kulturhistorien og de bevaringsværdige elementer. Derfor er det nødvendigt også at lave bevarings- og udviklingsplaner. DET INDEHOLDER EN BEVARINGS- OG UDVIKLINGSPLAN Analyse af de lokale forhold (kirkegårdens brug og behov, dens bevaringsværdier og forandringsmuligheder) Visioner Mål og målsætninger Planforslag Detailprojekter Prioritering Tidsplan og økonomi PLANER FOR FREMTIDENS KIRKEGÅRD BØR INDBEFATTE: Plejeplaner med fokus på gartnerfaglighed, arbejdsforhold, økonomi, miljø. Bevarings- og udviklingsplaner med fokus på udvikling, kulturarv, funktionelle og sociale forhold 14 GRØNT MILJØ 3/2009

15 Elof Westergård: Kirkegårdens grønne karakter er i overensstemmelse med det fremherskende natursyn og syn på døden. senterer deres Kvalitetsbeskrivelser og en Plejehåndbog som skal fungere som standarder på området for kirkegårdspleje. Disse kvalitetsbeskrivelser har de udarbejdet for kirkeministeriet og skal fungere som et redskab der kan anvendes til styring og tilrettelæggelse af kirkegårdens drift ud fra aftalte mål. Det blev dog understreget at kirkegårdens plejeplaner ikke kun fokuserer på den daglige drift, men også tager højde for miljøet såvel som kirkegårdenes kulturhistoriske og arkitektoniske indhold. Kirkegården og naturen At kirkegården er andet og mere end gravminder blev også fremhævet af sognepræst Elof Westergård, formand for Foreningen for Kirkegårdskultur. Kirkegårdens grønne karakter passer med det fremherskende natursyn og syn på døden, mente han. Vi mennesker er del af naturen, og bliver et med den i døden, og det må også gerne komme til udtryk på kirkegården. Naturen kan her afspejle såvel en religiøs, spirituel som ikke-religiøs holdning. Naturen er særlig åben for fortolkning. Den ændrede gravform fra kiste til urne har desuden givet mere plads på kirkegårdene. Det skaber flere fællesområder der kan lægges i græs, og hvor der skabes en skovagtig atmosfære eller en form for park. Nogle af disse områder kan måske ligefrem med tiden blive rekreative områder, fastslog Elof Westergaard. Også Kristian Madsen, Direktør for Nationalmuseet, så kirkegården som andet end kun et sted til gravminder og satte i sit oplæg bl.a. kirkegårdens funktion ind i en historisk forståelsesramme. Endelig satte flere oplæg fokus på hvordan ansvar og opgaver bedst fordeles i den kirkelige organisation. Provst Paw Kingo Andersen, næstformand i Provsteforeningen, fortalte om provstens nye rolle, mens professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, så på hvordan professionalisme og nærdemokrati kunne forenes i det daglige arbejde. lt Med en engcon tiltrotator skaber du dine egne mesterværker. Den er et professionelt stykke værktøj, som garanterer et topresultat ganske enkelt et suverænt konkurrencemiddel. The noble art of digging Danmark: engcon, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax engcon, Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) GRØNT MILJØ 3/

16 Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede råd- viser unormalt ved selv om forekomme måleresultater der måling med Picus - Sonic Tomograph på et uformelt semi- Måling af råd forårsaget af splinten er frisk. nar i København og senere ved lakporesvamp er præcis. Metoden kan anbefales ved angreb sidste års bytræseminar, har vi fået en del erfaring med muligheder, begrænsninger og re symptomer kan være få, tit af denne svamp, især da de yd- faldgruber. I samarbejde med blot et enkelt frugtlegeme. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Rådmåling af kulsvamp undervurderer typisk råddet. Me- Københavns Kommune og Haven på det Biovidenskabelige toden kan kun anbefales hvis Fakultet har vi udført målinger der er synlige frugtlegemer på på træer med skader og svampeangreb og bagefter set på stedeværelse nemt overses. træet, ellers kan svampens til- de træer som blev fældet. Rådmåling ved angreb af Vi præsenterer her en række kæmpe-knippeporesvamp giver kun resultat hvis råddet er eksempler på hvordan vi har kombineret visuel vurdering nået op i stødhøjde. Da vil angrebet være langt fremskre- med rådmåling, hvad resultatet blev, og om det målte dent i rødderne. Derfor skal resultatet af rådmåling fortolkes stemte med virkeligheden. Ud fra de opnåede erfaringer med i kombination med frugtlegemer og kronesymptomer. Me- rådmåling på træer med og uden svampeangreb har vi toden kan generelt ikke anbefales ved angreb af kæmpe- draget følgende konklusioner: Rådmåling fungerer på knippeporesvamp. mange træarter. Skader i form af død eller Rådmåling af de centrale dele af stammen giver et sikkert slag ved rådmåling. manglende bark giver ikke ud- resultat. Vi har endnu ikke afprøvet Der er risiko for fejlagtige resultater for splinten. Her kan for tøndersvamp, Picus - Sonic Tomograph over- honning- svamp og arter af skælhat, og vi mangler at få bekræftet resultatet af en måling på et træ med skællet stilkporesvamp. Forventningen er dog at måling af både tøndersvamp og skællet stilkporesvamp vil være præcis. Problemet er at disse to svampe sidder højt på stammen. Derimod er det svært at vide hvordan angreb af honningsvamp og skælhat vil vise sig da begge slægter kan optræde både ved stammebasis (og rødder) og i nogle tilfælde på stammen. En rådmåling vil koste cirka kr. (eksklusiv moms) pr. træ for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjenester. Flere træer kan give rabat. En rapport med resultatet af visuel besigtigelse og rådmåling samt en anbefaling af nødvendige tiltag koster omtrent det samme, dvs. i alt kr. For ikke-abonnenter er prisen typisk kr. højere. Rådmåling koster altså en del penge og bør kun udføres når man vil bevare et træ på trods af synlige skader, eller hvis man har brug for at dokumentere behovet for fældning. Det kan f.eks. være over for publikum eller som argument for en ekstra bevilling til at få fjernet et træ. Der er ingen grund til at udføre rådmåling hvis de ydre symptomer er tilstrækkelige til at stille diagnosen eller opfylde de formidlingsmæssige behov. Det vil typisk være tilfældet, hvis træet er kraftigt angrebet af vednedbrydende svampe. Her vil en rådmåling bare bekræfte diagnosen om udbredt, kraftigt råd. I øvrigt tak til vores samarbejdspartnere som har været med til at betale for afprøvninger af rådmåler, sammen med projektmidler fra Nordiske Anlægsgartnerlegat / Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer og intern finansiering fra Skov & Landskab. SKRIBENTER Iben M. Thomsen er forstkandidat seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet, med speciale i speciale i sygdomme på træer. Ole Sejr Jakobsen er faglærer på Skov & Landskab, Københavns Universitet, afdelingen for erhvervsuddannelse i Nødebo. BLODBØGEN I MUREN Blodbøgen (Fagus sylvatica) står i mur omkring Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg. Der er frugtlegemer af kæmpe-knippeporesvamp på tre sider af stammen, de to ud mod vejen og et inde i haven. Selv om der kun er begrænsede kronesymptomer, er det ikke nød- vendigt med en rådmåling. Svampen på stammen er nok til at stille diagnosen. Den vil en rådmåling ikke ændre. Træet er farligt da svampen nedbryder de øverste rødder og får træet til at vælte i fuld længde. Træejeren har det juridiske ansvar hvis træet forårsager en ulykke f.eks. på vejen. Anbefalingen er en fældning. 16 GRØNT MILJØ 3/2009

17 BØGEN I PARKEN En stor bøg (Fagus sylvatica) i Frederiksberg Have var angrebet af kæmpe-knippeporesvamp. Den var synlig som frugtlegemer (blå pile) og kronesymptomer. Normalt kan denne svamp ikke konstateres ved rådmåling i stammebasis med mindre angrebet er vidt fremskredent. Rådmåling blev udført 80 cm over jorden da træets størrelse og de kraftige rodudløb umuliggjorde måling længere nede. Computerbilledet viste kraftigt centralt råd (blå cirkel). Efter fældning blev råddet bekræftet. Træet var hult langt ned i roden og havde et mørkt, vanddrukkent råd i samme side som kæmpe-knippeporesvampens frugtlegemer (blå pile). Desuden sås udbredt råd af kulsvamp (grøn cirkel). Det var ikke synligt på ydersiden (ingen frugtlegemer) og blev heller ikke opdaget ved rådmålingen trods spredte grønne pletter. Røde pile peger på samme sted på stammen. Træet var også angrebet af skællet stilkporesvamp højt på stammen. Det var synligt som et frugtlegeme i det gamle beskæringsår der var svampens indfaldsvej. Lige under såret kunne man observere et kraftigt råd hvor et mindre område var helt blødt. Det ses markeret som en gul cirkel om skæftet af et stemmejern som er begravet midt i det stærkt nedbrudte ved. GRØNT MILJØ 3/

18 ÆREN VED KOLLEGIET En ær (Acer pseudoplatanus) i Valkendorfs Kollegiums gård i København havde et stort sår på stammen, kronesymptomer i form af døde kviste og partier med dårlig bladfylde, men der var ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. I bunden af såret føltes midten af stammen rådden når der blev stukket i den. Rådmåling viste centralt råd, men også unormalt ved i den ene side af stammen ind mod muren. Efter fældning kunne man se at rådmåling havde undervurderet omfanget af centralt råd lidt (blå cirkel). Til gengæld var hele splinten sund, og de unormale områder i siden af stammen er en fejlmåling. Det kan skyldes dårlig kontakt til veddet under barken, nedsat vandtransport i splinten eller manglede signalopfangelse. Der blev ellers udført tre målinger, og alle viste de samme aftegninger i den del af stammen, i det ene tilfælde endda kraftigere end det viste computerbillede. Røde pile peger på det samme sted på stammens omkreds. Træet kunne være blevet stående på kort sigt hvis de døde grenpartier i kronen var saneret. På den anden side udgør det store sår og det centrale råd et problem, og alt efter hvor hurtigt råddet breder sig, ville træet blive ustabilt i løbet af nogle år. Her ville en årlig rådmåling give et fingerpeg om udviklingen. ASKEN I GADEN En ask (Fraxinus excelsior) ved en skole i Absalonsgade i København havde store sår på stammen, nogle kronesymptomer, men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling ved basis og under det øverste sår viste som ventet et større unormalt område lige bag sårene. Resten af veddet var til gengæld sundt. Pile peger på samme sted på stamme og rådmåling i 110 cm og 20 cm højde. Træet var allerede kronereduceret og vurderes som ufarligt. Området af nedbrudt ved i splint og kerne bag de store sår er indkapslet og omgivet af sundt ved. Den røde ring på rådmålingen viser hvor stor en andel der kan være påvirket. Det gør ikke træet til en risiko så længe splinten er intakt. Rådmåling kan med fordel gentages om tre år, men situationen må revurderes hvis der dukker frugtlegemer af en vednedbrydende svamp op. 110 cm målehøjde 20 cm målehøjde 18 GRØNT MILJØ 3/2009

19 SØJLEEGEN I HAVEN Den søjleformede eg (Quercus sp.) på en villavej i Holte havde kronesymptomer i form af døde grene, to små basale stammeskader, det ene med lidt råd. Men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Naboer var bekymret for træets stabilitet, mens ejeren ville bevare træet. Rådmåling ved basis viste at træet som ventet havde et lille unormalt område i veddet bag det ene sår med råd (blå pil). Aftegningen kan dog også skyldes manglende signal. Resten af veddet var sundt i hele stammens tværsnit. Farvede pile peger på samme sted på stamme og rådmåling. Træet vurderes som ufarligt for omgivelserne med hensyn til at knække eller vælte. Derimod blev det anbefalet at topkappe kronen (streg) og at fjerne døde grene. Træet vurderes nemlig som lidende af vandstress fordi en jordpåfyldning har reduceret rodvæksten og skabt et dårligt rod-top forhold. Normalt ville vi ikke anbefale topkapning af løvtræer af æstetiske hensyn men grundet træets søljeform blev resultatet udmærket. HESTEKASTANIEN I PARKEN En hestekastanie (Aesculus hippocastanum) i Fredens Park i København havde et stort basalt sår på stammen samt skader på de højtliggende rødder. Der var dog ingen kronesymptomer eller frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling skete i to højder, dels ud for såret, dels højere oppe hvor stammebarken var intakt. Computerbillederne viser at der ikke var noget centralt råd. Der var aftegninger i splinten, men det skyldes formentlig manglende sideværts kontakt mellem måleapparatets sensorer. Bemærk, at lydbølgernes udbredelse gennem stammen ses tydeligt som en stjerne med tolv spidser. Den manglende bark giver ikke anledning til en særlig aftegning i veddet ved måling (blå cirkel). Træet vurderes som stabilt og kan bevares. Hvis der kommer frugtlegemer af en vednedbrydende svamp, må situationen revurderes. Træet står stadig. 50 cm målehøjde 12 cm målehøjde GRØNT MILJØ 3/

20 GIFTSUMAKKEN I PARKEN I Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg stod en giftsumak (Rhus chinensis). Træet havde haft frugtlegemer af lakporesvamp på to sider af stammebasis i over ti år, så kraftigt råd var at forvente. Der havde også været kronesymptomer siden Træet var ikke stort, men sjældent. Det blev derfor bevaret længst muligt selv om det stod lige ved en sti. Rådmålingen, der skete på Bytræseminaret 2008, viste udbredt råd. Efter fældningen blev målingen bekræftet. Stammens midte var helt nedbrudt (blå cirkel). Der var også kraftig misfarvning i den øvrige del af stammebasis. Det indikerer at svampen var i gang med nedbrydning. Råddet gik cirka 1,5 meter op i stammen. Røde pile peger på det samme sted på stammen. Rådmåling var i princippet unødvendigt, da forekomst af frugtlegemer var nok til at stille diagnosen. BLODBØGEN I PARKEN Blodbøgen (Fagus sylvatica) i Kongens Have, København, er angrebet af lakporesvamp, men er uden væsentlige kronesymptomer. To af frugtlegemerne (grønne pile) har været til stede i mange år. I 2008 er der er kommet nye til, ud over de viste (røde pile) også ét over en stor kronegren højere oppe og et andet nede ved basis på højre side af træet. Rådmåling viser som ventet et kraftigt råd i stammen ud for svampen. På grund af frugtlegemerne ved vi at råddet er kontinuert fra jordoverfladen og hele vejen op til den første kronegren på denne side af stammen. Råddet er imidlertid ikke nået ud til den modsatte side af stammen. De gule cirkler viser minimum og maksimum af den forventede rådudbredelse på målestedet. Råddet er formentlig størst ud for det store frugtlegeme midt på stammen, mens måling er sket i højde vist med blå pil der angiver det samme sted på stamme og rådbillede. Træet er meget stort og står ved en af de mest befærdede stier ved Rosenborg Slot. Hvilken beslutning ville du tage? 20 GRØNT MILJØ 3/2009

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys

Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. Flisegang med lys Arbejdet er i fuld gang. Kantsten støbes fast i beton, før der lægges belægningssten. LeT svært Sværhedsgrad: Det er kun middelsvært at lægge en ordentlig flisegang. Men det er til gengæld hårdt arbejde,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kim Nielsen, Tine Nielsen og Søren Storm Vejen frem ligger oven for rillen. Side 8. Frode Jensen Planteskolernes sammenhold i knibe. Side 20.

Kim Nielsen, Tine Nielsen og Søren Storm Vejen frem ligger oven for rillen. Side 8. Frode Jensen Planteskolernes sammenhold i knibe. Side 20. VÆKSTPUNKTER Tekst og foto: Arne Kronborg Freelancejournalist med speciale i de grønne emner. Dagspressens meddelelser om planteskoler der lukker eller sælger jorden fra og fortsætter som havecentre kan

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr én MASKINE - MANgE MulIghEdEr Den bedste produktudvikling sker i tæt dialog med kunderne. Ventrac har levet op til den overbevisning lige siden den første Ventrac rullede ud i terrænet. Brugernes erfaringer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Temadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft

Temadag om kirkegårde 3. september 2015. Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft Temadag om kirkegårde 3. september 2015 Fra tanke til handling! Indlæg ved Henning Looft moos+looft landskabsarkitekter MDL www.moos-looft.dk Engen - en ny afdeling Engen og fortællegyngen Sønd Dagens

Læs mere

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at

Læs mere

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN.

LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. LÆGGEVEJLEDNINGER - CHAUSSÉSTEN. Belægningen anvendes i dag mest til parkeringspladser, torve, overkørsler, korte vejstrækninger i bykerner og private anlæg m.v. Brolægning af chaussésten laves med retvinklede,

Læs mere

1. Valg af dirigent: 2. Bestyrelsens beretning:

1. Valg af dirigent: 2. Bestyrelsens beretning: Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning for 2007 3. Regnskab for 2007 til godkendelse 4. Forslag til beslutning: a) Bump og lege/opholdsareal i Hornemansgade nord b) Det er ulovligt at

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Slotsgrus Kristoffersen, Palle Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Kristoffersen, P.

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5

3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5 NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten rc-beton.dk BUNDOPBYGNING FORSLAG TIL OPBYGNING AF BÆRELAG MV. BÆRELAG Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en pladevibrator på ca.

Læs mere

Oversigt over regnskaberne for G/F Vingen for perioden 2002 2013

Oversigt over regnskaberne for G/F Vingen for perioden 2002 2013 Oversigt over regnskaberne for G/F Vingen for perioden 2002 2013 Formålet med denne oversigt er at give et overblik over indtægter og udgifter for G/F Vingen for perioden 2002-2013, specielt med henblik

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev

Læs mere

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk

JINMA TRAKTOR DK Aps. Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk. www.jinma-traktor.dk JINMA TRAKTOR DK Aps Ringstedvej 645, 4100 Ringsted, Tlf: 22858444, per@kjulerup.dk www.jinma-traktor.dk JINMA Jinma traktorerne udfylder springet mellem havetraktorer og de store landbrugstraktorer.takket

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE

PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014 Formanden v. Poul Henning byder velkommen og præsenterer bestyrelsen. Tilstede fra bestyrelsen er; Kenni Thunø, Torben Olsen,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde.

Vi sætter kvalitet og personlige service i højsæde. M U BYG S S E & ANLÆG Jord & Beton Går du med byggeplaner, kan du trygt kontakte Musse Byg & Anlæg. Vores faglige kompetencer og vores store maskinpark sætter os i stand til at udføre alt indenfor jord

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Grundejerforeningen Skovgårdsparken. Referat 14

Grundejerforeningen Skovgårdsparken. Referat 14 Grundejerforeningen Skovgårdsparken Referat 14 Dato: 03-05-2010 Møde Konstituerende møde efter afholdt general forsamling 2010 Deltagere Henrik (Formand), Peter (Sekretær), Michael Larsen (Suppleant),

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup

Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Generalforsamlingen 28-10-2009 Grundejerforeningen matrikel nr. 1 D.O. Baastrup Grundejerforeningen Matr. Nr.1 DO Baastrup Referat fra ordinær generalforsamling. Generalforsamlingen blev afholdt den 28.

Læs mere

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00

UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt

Læs mere

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten

Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten Vejledning til nedlægning og vedligeholdelse af belægningssten www.rc.dk Med venlig hilsen 1 Bundopbygning Forslag til opbygning af bærelag mv. bærelag Let trafik Max én lastbil pr. dag Ved brug af en

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere