Esbjerg Havn - Miljøredegørelse

Transkript

1 2013 Esbjerg Havn - Miljøredegørelse

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Virksomheden Miljøpolitik Virksomhedens historie Ledelsens beretning Inddragelse af medarbejdere Miljøgodkendelser Leverandører og entreprenører Kortlægning Status for mål Handleplan

3 1 Indledning Esbjerg Havn ønsker gennem udarbejdelse af redegørelser på miljøområdet at fremstå som en virksomhed, der løbende arbejder på at forbedre miljøindsatsen. En struktureret indsats på miljøområdet er til fordel for vore kunder, medarbejdere, virksomheden og vores omgivende miljø. Denne miljøredegørelse har til formål at følge op på miljøredegørelsen fra Redegørelsen omfatter alle virksomhedens aktiviteter, herunder administrationen, den maritime afdeling samt den tekniske afdeling. En del af ressourceforbruget på Esbjerg Havn sker som videresalg til kunder og lejere og kan derfor ikke reguleres af Esbjerg Havn. Alligevel opgøres forbruget bl.a. for at skabe viden om forbruget og med henblik på at kontrollere uregelmæssigheder som lækager og andre typer af spild. Forbruget på Esbjerg Havn opgøres i input-/output-tabeller, der indeholder de faktiske tal i liter, kwh, m 3 etc. Ligeledes beregnes nøgletal på baggrund af godsomsætning, medarbejderantal samt m 2. Det er også hensigten at gøre status på de målsætninger, som blev præsenteret i den foregående rapport, samt formulere nye målsætninger. Det kan være vanskeligt at beregne nøgletal for forbruget på Esbjerg Havn, idet aktiviteterne varierer meget, ligesom alle kunder bidrager på forskellig vis til forbruget. Esbjerg Havn har for eksempel gennem en længere årrække oplevet et stort fald i fiskeriet og en stor stigning i godstransporten og dermed en naturlig ændring i ressourceforbruget. Derfor påtænker Esbjerg Havn i samarbejde med Danske Havne at etablere en arbejdsgruppe for miljøhåndtering. Målet er at styrke havnes grønne omdømme gennem enkel kommunikation (med og uden certificering) og med en best practise tilgang til eksisterende redskaber. Havnenes europæiske brancheforening ESPO har taget initiativ til netværkene GreenPort og EcoPorts. GreenPort er en konferenceplatform hvor havnenes frivillige miljø redskab Green Guide præsenteres, og hvor udfordringer og best practise bliver belyst. Den danske arbejdsgruppe vil tage udgangspunkt i de af ESPO udpegede miljøprioriteter og fortolke dem og værktøjerne ind i en dansk kontekst. 2

4 2 Virksomheden Virksomhedens navn Esbjerg Havn CVR-nummer P-nummer Adresse Hulvejen 1 PO Box Esbjerg Øvrige adresser Servicegården H E Bluhmesvej Esbjerg Mønstringshuset Cort Adelers Gade 6700 Esbjerg Etableringsår 1868 Status og ejerskab Kommunal selvstyrehavn Esbjerg Kommune Antal medarbejdere 57 (2012) Branche Erhvervshavn branchekode (trafik og fiskerihavn) Væsentligste miljøbelastninger Brændstof, energiforbrug, slatforbrug til vinterberedskab, strømforbrug til drift og salg, opsamling af herreløst affald til deponi Miljømyndighed Esbjerg Kommune Antal skibsanlæg (ekskl. Fanø overfarten) (2012) Godsomsætningen tons (2012) Kontakt Tlf.: Fax: adm@portesbjerg.dk Ansvarlige ledere Havnedirektør Ole Ingrisch Teknisk chef Kjeld Dahl Sørensen Maritim chef Torben Jensen 3

5 3 Miljøpolitik Esbjerg Havns mål er at være blandt de bedste i branchen, og vi stiler derfor også mod de højeste miljø- og arbejdsmiljømål. Vi er overbevist om, at dette på langt sigt er med til at sikre virksomhedens overlevelse samt det bedste økonomiske afkast. En vigtig del af denne bestræbelse er en bevidst og aktiv indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet gennem udnyttelse af vore tekniske og økonomiske muligheder. Samarbejds- og Sikkerhedsudvalget (SuSi) har sat følgende mål for virksomheden Esbjerg Havn: Miljøbevidsthed skal være i fokus, og Esbjerg Havn skal qua sin beliggenhed fremstå som et eksempel på, at havnedrift kan kombineres med naturskønne, men også meget følsomme omgivelser på en samfundsmæssig forsvarlig måde. Alle niveauer i organisationen skal inddrage miljø og arbejdsmiljø i planlægningen og under udførelsen af de enkelte opgaver. Esbjerg Havn vil fremme genanvendelse af affald og reducere de mængder, der skal til deponi og forbrænding. Esbjerg Havn vil minimere sit ressourceforbrug, herunder bl.a. brændstofforbruget ved krandrift, saltforbruget i forbindelse med vinterberedskabet og energiforbruget i havnens bygninger således, at miljøet belastes mindst muligt. Esbjerg Havns ledelse vil animere til, at havnens medarbejdere får og vedligeholder en høj bevidsthed på miljø- og arbejdsmiljøområdet, bl.a. gennem efteruddannelse. Den erhvervede viden vil naturligt danne grundlag for den faglige og personlige udvikling til gavn for Esbjerg Havns målsætning. Derudover vil Esbjerg Havn følge og overholde relevant lovgivning og myndighedskrav og løbende forbedre vores indsats på miljø- og arbejdsmiljøområdet. 4

6 4 Virksomhedens historie Historien om Esbjerg Havn begyndte for snart 150 år siden, da Rigsdagen vedtog Loven om en havn ved Esbjerg. Efter krigsnederlaget i 1864 og afståelsen af Sydslesvig med havnene Husum og Tønning skulle der etableres en havn på Jyllands vestkyst beregnet til eksporten af landbrugsprodukter til England. Esbjerg Havn har været i en stadig udvikling fra den spæde start med et dokhavnsbassin med 4 meters vanddybde, slusegab med porte, forhavn og lededæmning til nutidens havn, der dækker et område på 450 ha, omfatter 12 km kajer, bassiner med vanddybder på op til 11,5 m. Efter at have været en statshavn siden anlæggelsen blev havnen i 2000 købt af Esbjerg Kommune, og havnen er nu en kommunal selvstyrehavn. Esbjerg Kommune udpeger medlemmerne af bestyrelsen og ansætter havnedirektøren, men virksomheden drives i det daglige uafhængigt af kommunen. Havneanlæggene er blevet etableret og ændret i takt med ændrede behov. Godseksporten til England har spillet en væsentlig rolle i hele perioden, men tidligt så kystfiskerne nye muligheder, og i en lang periode frem til 1970 erne var Esbjerg Havn landets største fiskerihavn. Midt i 1970 erne lød startskuddet til et olieeventyr i Nordsøen, hvor såvel havn som by tog udfordringen op og sikrede den væsentlige nationale rolle, som Esbjerg Havn i dag spiller inden for offshore-aktiviteterne på Nordsøen. Mængden af uniteret gods (containere og trailere) er vokset meget gennem de sidste 40 år, og specielt på trailerområdet er Esbjerg Havn den største i landet. På grund af de stadigt større godsmængder, der skal transporteres mellem landene, og de afledte problemer og begrænsninger, som trafikken møder på landevejene, forventer Esbjerg Havn fortsat kraftig vækst på dette område. En af de seneste væsentlige aktiviteter på Esbjerg Havn er den betydelige eksport af vindmøller. En stor del af de møller, der eksporteres fra Danmark, passerer Esbjerg Havn. I de senere år har godsomsætningen ligget på omkring 4 millioner ton og med ca anløb om året (ekskl. Fanø-overfarten). Efter en svag nedgang i godsomsætningen i forudser Esbjerg Havn fortsat vækst i godsomsætningen i takt med den forventede globale stigning på 75 % i godsmængderne i løbet af de kommende 20 år. Ca. 2/3 af al dansk trailergods ekspederes via Esbjerg Havn. I mindre målestok fungerer havnen også som feeder-havn for containere til de store interkontinentale havne i Mellemeuropa og samlet set bidrager Havnen derfor til at trække godstrafikken væk fra det overfyldte vejnet og til gavn for miljøet. I 2004 udarbejdede havnens ledelse en Masterplan for udviklingen i perioden Planen beskriver bl.a. de muligheder, som ledelsen ser for at havnen kan udvikle sig til en høj effektiv, intermodal havn med gode betingelser for skibsfarten og godshåndteringen ved at udbygge infrastrukturen både med hensyn til sejlrender, kajer, vej og bane. 5

7 5 Ledelsens beretning Esbjerg Havn har stor betydning for hele regionen. Aktiviteterne på og omkring havnen udgør den daglige beskæftigelse for et stort antal borgere. Som følge heraf oplever Esbjerg Havn en betydelig interesse fra omverdenen, som ofte kommer til udtryk i en såvel meget positiv som konstruktiv kritik. Det øger naturligvis vores forpligtigelse som organisation for at bevare og til stadighed forbedre vort gode forhold til det omgivende miljø. Esbjerg Havn har siden 2007 arbejdet med miljøindsatsen. I den forbindelse blev havnens første redegørelse godkendt i maj Havnen har prioriteret at reducere forbruget af el, vand og varme og har opnået en række reduktioner i forbruget siden. Ligeledes blev benzindrevne køretøjer stort set udfaset i I 2013 investerede havnen i sin første elbil. Efter en prøve periode til udgangen af 2013 forventer havnen, at der indkøbes yderligere 3-4 nye elbiler. Effekten af investering af elbilen vil ikke blive behandlet i denne rapport. Under arbejdet med havnens tredje redegørelse har vi erfaret vigtigheden af at implementere miljøindsatsen i hele organisationen, og det vil således være et omdrejningspunkt i vores fortsatte arbejde. Dette gælder såvel inden for organisationen som i arbejdet med at fortælle vore kunder og naboer om vores arbejde. Også denne gang har de opstillede målsætninger viste sig at være for ambitiøse. Vi har måttet erkende, at en stor økonomisk indsats ikke pr. automatik medfører den forventede gevinst, Erfaringerne har dog givet os vigtig viden om forholdene, og derfor er målsætningerne i denne handlingsplan ikke helt så høje men til gengæld forhåbentlig mere realistiske end i de første handlingsplaner. Som led i en mere struktureret miljøindsats og som følge af ledelsesstrukturen i organisationen færdiggjorde vi i 2012 vores første arbejdsmiljøredegørelse. Esbjerg Havn er en organisation med mange forskellige aktiviteter, og derfor er sikkerhed i højsædet. Arbejdsmiljøredegørelsen belyser den igangværende og omfattende sikkerhedsindsats og som følge af det har vi udskrevet arbejdsmiljømæssige punkter i denne rapport. Esbjerg Havn vil i de kommende år fortsat opleve stigende aktivitet på havnen bl.a. i forbindelse med håndteringen af store emner til vindmølleindustrien. Dette har medført, at Esbjerg Havn har udvidet sine arealer betydeligt, og denne udvikling forventes at fortsætte. Derfor er det vigtigt at indbygge miljøindsatsen i udviklingen af havnen, så miljø bliver en naturlig del af processen, når der fremover skal træffes beslutninger. Esbjerg Havn ser således frem til en ny periode med nye udfordringer på miljøområdet frem mod 2016, hvor vi vil bestræbe os på at kunne fremlægge lige så gode resultater som i denne redegørelse og helst endnu bedre. 6

8 6 Inddragelse af medarbejdere Under kortlægningen af forbruget af ressourcer og hjælpestoffer i forbindelse med udarbejdelsen af miljøredegørelsen er mange af medarbejderne blevet inddraget. Alle medarbejdere på Esbjerg Havn har vigtig viden om lige netop deres arbejdsområde. Derfor er det også dem, der kan bidrage med rette dybde og bredde, inden for deres område i den endelige redegørelse. Dette er forsøgt udnyttet ved at inddrage alle afdelinger i kortlægningen. Esbjerg Havn ønsker fortsat og i endnu højere grad, at inddrage medarbejderne i den løbende proces med at forbedre den fremtidige miljøindsats. I forbindelse med etablering af arbejdsgruppen i samarbejde med Danske Havne vil medlemmerne derfor fortsat være medarbejdere. Forslag fra medarbejdere ønskes opsamlet og bearbejdet på struktureret vis. Således kan forslag til forbedringer prioriteres bedst muligt. Forslag med små omkostninger og store gevinster kan straks implementeres, forslag med store omkostninger og store gevinster kan forberedes og undersøges yderligere og forslag med store omkostninger og små forbedringer vil naturligvis sjældent være interessante. Ved at strukturere behandlingen af forslag fra medarbejderne ønsker Esbjerg Havn at sikre en omkostningseffektiv miljøindsats samt at øge interessen for miljøarbejdet på havnen. Dette kan blive en af miljøorganisationens opgaver. 7. Miljøgodkendelser Følgende miljøgodkendelser er gældende for Esbjerg Havn: Affaldshåndteringsplan for planen er sendt til godkendelse. Tilslutningstilladelse til olieudskiller stadig gældende. Det er ikke påkrævet at søge om tilladelse til udledning af spildevand, da den totale mængde ledes til rensningsanlæggene i Esbjerg. 7

9 8. Leverandører og entreprenører Det er os fortsat magtpåliggende, at underleverandører tilstræber de samme miljø- og arbejdsmiljømål som Esbjerg Havn, så der bliver en harmonisering i den måde, som vi tænker på. Dette skal ske ved en tæt kontakt, så vi til enhver tid kan stå inde for, hvad der foregår. Af retningslinjer for eksterne firmaer fremgår, at: udstyr (værktøj m.m.) til enhver tid skal være i orden og i lovlig stand. Esbjerg Havn har ikke defineret specielle miljø krav til underleverandører, men forventer at de, på lige fod, overholder relevant lovgivning og myndighedskrav og løbende forbedre deres indsats på området. I forbindelse med driften af havnen entrerer vi med virksomheder, som befinder sig på vidt forskellige miljømæssige niveauer og specielle krav kan medføre, at vi i processen diskvalificerer virksomheder, der er af vital betydning for vores drift. Retningslinjer vedr. sikkerhed er overgået til Esbjerg Havns arbejdsmiljøredegørelse. 9. Kortlægning I efterfølgende afsnit vil der blive udført en kortlægning af de vigtigste miljøparametre for Esbjerg Havn. De væsentligste parametre angivet i figuren nedenfor. Figur 1 Miljøparametre 8

10 Input Tabel 1 angiver de faktiske tal for forbruget af energi, vand, varme og hjælpestoffer. Enhed Ændring (%) Elforbrug Administration kwh ,49 Havnedrift 1 kwh ,36 Gadebelysning kwh ,03 Kajstik kwh ,12 El-kran kwh ,46 Varme MWh ,40 Vand Administration m ,66 Havnedrift 2 m ,46 Transport Kraner (diesel) Ltr ,68 Diesel Ltr ,35 Sælen (diesel) Ltr Benzin Ltr ,74 Hjælpestoffer Rengøring kg ,45 Olie Ltr NA Smørefedt kg NA 1) Forbrug fra "bygninger minus Hulvejen 1 og H E Bluhmesvej samt forbrug fra "diverse" minus måler 47 (El-kranen). 2) Forbrug fra vandautomaterne og fra auktionsbygningen. Tabel 1 Inputtabel Output Tabellen nedenfor viser opgjorte output for Esbjerg Havn. Enhed Ændring (%) Emissioner CO 2 ton ,71 NO X kg ,43 SO 2 kg ,88 Affald Forbrænding kg ,04 Genanvendelse kg ,83 Deponi kg ,77 Tabel 2 Output 9

11 Medarbejdere Tabel 3 angiver antal medarbejdere ansat på henholdsvis servicegården og i administrationsbygningen i perioden fra 2008 til Administrationsbygningen Servicegården Tabel 3 Medarbejdere Godsomsætning Godsomsætningen på Esbjerg Havn fra 2008 til 2012 er opstillet nedenfor. Ændring (%) Godsomsætning (1000 tons) Total Fast brændsel I alt excl. Fast brændsel Varegrupper (1000 tons) Trailer / containergods Stykgods i øvrigt Flydende bulk Sten /sand / grus Fast brændsel Fast bulk i øvrigt incl. fisk Antal passagerer (1000 pers) Antal anløb Bruttotonnage (1000 BT) Tabel 4 Godstabel 10

12 Udlejet areal Figur 2 viser udviklingen af antal udlejede m 2 i perioden fra 2008 til m² Udlejet areal Figur 2 Udlejet areal Energi Der anvendes tre typer energi på Esbjerg Havn til drift og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Disse er: brændstof, fjernvarme og el. Esbjerg Havn indkøber grøn strøm gennem sit energiselskab. Ved at betale ekstra for den el, som havnen modtager, sikrer havnen, at strømmen er produceret på miljørigtig vis. På den måde ønsker havnen at bidrage til at øge andelen af vedvarende energi. Esbjerg Havn har ligeledes siden sidste miljøredegørelse gjort en indsats for at begrænse forbruget af energi. Det er dog langt fra muligt at påvirke forbruget på alle områder. Dette skyldes, at en stor del af det vand og den el, der forbruges på Esbjerg Havn, videresælges til havnens kunder. El Elforbruget finder sted i forbindelse med belysninger af kajer, arealer og veje samt til kajstik. El fra kajstik sælges videre til fartøjer, der ligger i havnen eller til kunder, der har langtidslejet bagarealer, som bruges til opmagasinering af vindmøller. En væsentlig årsag til det stigende elforbrug kan forklares med, at Esbjerg Havn har fået flere kunder og større omsætning. Derved er den andel af el, der videresælges steget markant. kwh Total Kajstik Gadelys Figur 3 Elforbrug 11

13 Ud over kajstikkene bruges der ligeledes strøm til gadebelysning. Esbjerg Havn har ansvaret for et vejnet på ca. 35 km (veje + kajer). Havnen har udvidet sine arealer betydeligt de seneste år og som følge deraf, er elforbruget i forbindelse med gadebelysning, hvor også strøm til arbejdslys er inkluderet, steget. Nedenstående figur viser således, at strømforbruget pr. m 2 udlejet areal er faldet siden kwh/1000 m² Gadelys Figur 4 Elforbrug til gadelys fordelt på 1000 m 2 udlejet areal Nedenstående figur viser nøgletal for elforbruget på servicegården og i administrationsbygningen fordelt på antal medarbejdere kwh/medarbejder Administration Servicegård Figur 5 Elforbrug i adm. bygning og servicegården fordelt på medarbejdere Siden 2008 er elforbrug til administrationsbygningen og servicegården faldet med 10 %. Det svarer til vores ambitioner i handlingsplanen , og indsatsen på området anses for en succes. Der vil løbende blive fulgt op på dette elforbrug. 12

14 Varme Esbjerg havn får dækket sit varmeforbrug i form af fjernvarme fra Esbjerg Forsyning A/S. Det total forbrug af varme fremgår af Tabel 1. I nedenstående tal vises de væsentligste bygningers fjernvarmeforbrug fordelt på bygningens areal Admininistrationen Servicegården Mønstringshuset Total Figur 6 Fjernvarmeforbrug fordelt på bygningsareal. Korrigeret for graddage jf. Key2Green. Der har i den forløbne periode være fokus på varmeforbruget specielt i administrationsbygningen. Genvexanlægget er gennemgået og tilpasset. Resultatet af undersøgelse viste, at nedkølingsanlægget i havnevagten havde en negativ indvirkning på anlæggets energiforbrug. 13

15 Vand Vandforbruget på havnen består af forbrug i bygninger og salg til både. Det samlede vandforbrug er faldet med 45 % siden Esbjerg Havn har i denne periode haft fokus på auktionshallen, der ved sidste opgørelse havde et iøjnefaldende stort forbrug. En egentlig årsag til det store forbrug fandtes aldrig, men ved at lukke enkelte aftapninger og ved en større kontrol blev forbruget begrænset m³ Vand Figur 7 Vandforbrug Det samlede forbrugs positive udvikling dækker over en stigning i vandforbruget i havnens administrationsbygning. Der vil i forhold til den kommende redegørelse blive iværksat grunddig undersøgelse af bygningens vvs. Transport Esbjerg Havn råder over en større maskinpark, og som det ses af nedenstående tabel har dieselforbruget været stigende siden Liter Liter Figur 8 Dieselforbrug En af årsagerne til det stigende forbrug af diesel findes i havneudvidelse, hvor havnen selv har bidraget med materiel. Opgørelsen er også påvirket af, at Esbjerg Havn indkøbte en båd i 2011 til vedligeholdelse og anlægsopgaver. Forbruget af diesel til kranerne er konjunkturbestemt. Ser man på godsomsætning for stykgods, fremgår det tydeligt, at udviklingen følges ad. 14

16 Emissioner Følgende figur illustrerer de emissioner, som Esbjerg Havns aktiviteter medfører. Udledningen af CO 2, NO X og SO 2 er beregnet ved hjælp af Key2Green s beregningsværktøj CO2 (ton) SO2 (kg) NOx (kg) Figur 9 Emissioner Esbjerg Havns udledning af emission følger forbruget af el, og som det fremgår af Figur 3 og Figur 9 skyldes stigingen en øget omsætning i vindmølleindustrien. Affald Ved etablering af effektive modtageordninger ønsker Esbjerg Havn at medvirke til, at der opnås en positiv miljømæssig effekt ved forsvarlig håndtering af skibenes drift- og lasteaffald. Målet er at gøre det fleksibelt for skibene, der anløber havnen, at aflevere deres affald. Det kan være et bidrag til at nedsætte forureningen af havmiljøet. Esbjerg Havn ser det som en vigtig opgave, at det af skibene genererede affald bortskaffes på bedste vis kg Figur 10 Affald Forbrænding Genanvendelse Deponi Denne rapport er korrigeret således at fejesand er registreret som genanvendelse i modsætning til tidligere som deponi. Forarbejdningen af fejesand udføres af firmaet KomTek Miljø A/S. 15

17 Hjælpestoffer Hjælpestoffer udgør på Esbjerg Havn rengøringsartikler, smørefedt og olie. Nedenstående figur viser havnens forbrug af rengøringsmidler kg Rengøring Figur 11 Hjælpestoffer I 2012 skiftede Esbjerg Havn regnskabssystem, og derfor var det ikke muligt at opgøre forbrug af smørefedt og olie. Dette vil være et punkt på handlingsplanen, således der rettes op på det til næste redegørelse. Lugt, støv og støj I denne sammenhæng er det væsentligt at skelne mellem Esbjerg Havn som virksomhed og havnens mange lejere og brugere. Såvel Havnen som Havnens lejere og brugeres aktiviteter er underlagt miljøloven. Esbjerg Havn stiller infrastruktur til rådighed og tilbyder lejerne og brugerne serviceydelser. Havnens medarbejdere udfører sjælendt arbejde, der medfører lugt-, støv- og støjgener. Årsagen til dette er bl.a. at aktiviteter som forventes at medføre gener, så vidt muligt udføres langt fra bebyggelser. I dag er stykgods og uniteret gods (trailere og containere) langt de mest dominerende godstyper. Jordforurening På Esbjerg Havn har der gennem tiderne foregået aktiviteter på de forskellige lejemål, som har kunnet medføre potentiel mulighed for forurening, hvorfor en del arealer er kortlagt i henhold til den gamle jordforureningslov og enkelte er registreret på vidensniveau (V1) og vidensniveau 2 (V2). Af/ Esbjerg Kommune har jf. 50a i Bekendtgørelse om forurenet jord (LBK nr af 04/12/2009) områdeklassificeret hele Esbjerg Havn som mulig lettere forurenet i lighed med andre industriområder og byområder i kommunen. Konsekvensen heraf er bl.a. at jordflytning skal forhåndsanmeldes til Esbjerg Kommune vedlagt jordanalyser. Der forekommer ikke indvinding af drikkevand på havnen, og der er ikke planer om, at det på noget tidspunkt vil blive aktuelt. Grundvandet vurderes generelt ikke at være forurenet på Esbjerg Havn. 16

18 Olieudslip I tilfælde af olieudslip kontakter Havnevagten Beredskabet. Der sørger for den fornødne indsats. Håndteringen af olie er beskrevet i operatørernes sikkerhedsprocedurer og er ikke en del af Esbjerg Havns beredskab. Salt Havnens glatførebekæmpelse er tilsluttet Esbjerg Kommunes alarmcentral, så snerydning og saltning sættes i gang på samme tid tons tons Figur 12 Salt I 2011 valgt havnen at begrænse glatførebekæmpelse hos lejere for at koncentrere indsatsen om havnens egen infrastruktur. Når forbruget af vejsalt ikke er medtaget i handlingsplanen, er det primært fordi, at miljøbelastningen fra saltspredning på havnen er begrænset. Der er ikke bemærkelsesværdig plantevækst på havneområdet, og en stor del af vejsaltet vil ende i havnebassinet. 17

19 Prioritering Som det er nævnt tidligere, er det kun i et vist omfang muligt for Esbjerg Havn at påvirke forbruget af ressourcer på havnen. En vigtig del af havnens indtjening omfatter service til kunderne i kraft af levering af strøm, vand og affaldshåndtering. Esbjerg Havn er ligeledes en organisation, der samarbejder og yder service til kunder fra hele verden. Det betyder, at der for Esbjerg Havn gælder særlige sikkerhedsregler for affaldshåndteringen. Ud over at håndtere gods er en vigtig del af havnens virke at udleje arealer til virksomheder, der ønsker en placering tæt på den for dem relevante infrastruktur. Det betyder, at lejerenes aktiviteter har stor indflydelse på havnemiljøet og dermed også på ressourceforbruget. Med ovenstående in mente er scoresystemet fra Key2Green anvendt på Esbjerg havns ressourceforbrug og resultatet ses i Tabel 5. Mængdescore Spredningsscore Effektscore Samlet point Vandforbrug Emissioner CO NOX SO Affald Forbrænding Deponi Genanvendelse Tabel 5 Score En score på 8-12 er udtryk for et kritisk forbrug, en score på 3-6 er udtryk for et forbrug, som er relevant at reducere, og en score på 1 eller 2 er et forbrug af ringe/mindre betydning for miljøet. På trods af en høj score for forbrænding og genanvendelse er en indsats på affaldsområdet ikke relevant, da der som tidligere nævnt gælder særlige regler for Havnen. Fokusområdet vil også fremover blive affaldssortering. 18

20 10. Status for mål Problem Løsning Ansvarlig Dato Opfølgning Bemærkning Status Kritisk elforbrug Reducere med yderligere 10 % BE 2013 I henhold til Inputtabel fremgår det at det tilstræbte mål er nået. Opnået Udarbejde energirapport for elkran BE/JF 2013 Afventer I forbindelse med finanskrisen faldt aktivitetsniveauet på containerhåndtering så markant, at det blev besluttet at nedprioritere denne aktivitet. Esbjerg Havn overvejer at udfase elkranen derfor afventer en endelig beslutning. Kritisk dieselforbrug Undervisning af kranførere i optimerende krandrift BE/JF 2013 Overføres til næste rapport pga. travlhed Undersøge alternative drivmidler BE 2013 Undersøgelsen viste at det på nuværende tidspunkt ikke vil være muligt at skifte drivmiddel. Varmeforbrug Vurdering af Hulvejen 1 JIV 2013 Overføres til næste rapport Efter en gennemgang af administrationens genvexsystem blev det besluttet at ændre indretningen af havnevagten. Reduktion på 6 % Forbrug af miljøfremmende stoffer Med udgangspunkt i kemiguiden at registrere det årlige forbrug og reducere stoffer, som figurerer på kræftlisten med 30 % over en periode på 3 år. GMH 2013 Løbende opfølgning Listen over kræftfremkaldende stoffer ændrer sig løbende, og vil derfor fortsat opdatere sikkerhedsdatablade. Reducere forbruget af rengøringsartikler med 10 % samt efteruddannelse af rengøringspersonale GMH 2013 Løbende opfølgning Det konstateres at forbruget af rengøringsmidler er steget Implementering af miljøredegørelsen Oprettelsen af en miljøorganisation BE/KDS 2013 Overføres Det er nu besluttet at oprette en miljøgruppe. Tabel 6 Status 19

21 11. Handleplan Problem Løsning Ansvarlig Dato Opfølgning Bemærkning Kritisk dieselforbrug Undervisning af kranførere i optimerende krandrift BE/JF 2016 Årlig opfølgning Afventer nationalt kursus. Varmeforbrug Vurdering af Hulvejen 1 JIV 2016 Årlig opfølgning Opfølgning af tidligere gennemgang. Der indkøbes nye fladskærme i havnevagten. Forbrug af miljøfremmende stoffer Med udgangspunkt i kemiguiden at registrere det årlige forbrug og reducere stoffer, som figurerer på kræftlisten med 30 % over en periode på 3 år. GMH 2016 Løbende opfølgning Listen over kræftfremkaldende stoffer ændrer sig løbende, og vil derfor fortsat opdatere sikkerhedsdatablade. Rengøring Implementering af miljøredegørelsen Skærpe kontrol af forbrug af rengøringsartikler GMH 2016 Løbende opfølgning Oprettelsen af en miljøorganisation JBQ/BE 2016 Overføres Det er nu besluttet at oprette en miljøgruppe. Vandforbrug Gennemgang af administrationens VVS Hjælpestoffer Registrere smøremidler og olie ved indkøb Tabel 7 Handleplan JF 2014 JF