Sen koronar stenttrombose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sen koronar stenttrombose"

Transkript

1 Sen koronar stenttrombose Leif Thuesen, Hjertemedicinsk afd. B, Aarhus Universitetshospital, Skejby, Koronare stents blev indført med det formål at behandle karokklusion i forbindelse med ballon angioplastik. Stor risiko for akut stent trombose var imidlertid prohibitiv for udbredt anvendelse af disse nye karvægsstabiliserende utensilier. Dobbelt pladehæmmer behandling og implantation med højt ballontryk minimerede risiko for nævnte akutte trombotiske komplikationer, således at stent implantation blev en essentiel del af perkutan koronar intervention (PCI). Koronar stentbehandling blev yderligere populær med indførelse af de medicinafgivende stents (DES). I de første medicinafgivende stents på markedet, den sirolimus eluerende (SES) Cypher stent (Cordis, Johnson & Johnson, USA) og den paclitaxel eluerende (PES) Taxus stent (Boston Scientific Corp., USA) blev kendte og velafprøvede stents af rustfrit stål forsynet med en polymerbelægning med et antiprolifertivt agens. Selv om der var betydende forskelle med hensyn til medicinafgivelse; SES med 90% afgivelse på 1 måned, mens PES havde en væsentlig længere afgivelsesperiode, var de initiale kliniske resultater bemærkelsesværdigt ensartede. 1;2 Ved at kombinere karvægsstabilisering og antiproliferative egenskaber forhindrede DES akut karokklusion og eliminerede stort set restenose. Efter de bemærkelsesværdige resultater fra de første randomiserede DES undersøgelser med restenoserater nær nul, forudså man, at DES ville blive den dominerende revaskularisering strategi og reducere behov for koronar by-pass operation (CABG) til et minimum. Denne spændende profeti blev imidlertid ikke til virkelighed på grund af problemet sen stent trombose efter DES behandling. 3 Klinisk betydning af stenttrombose Det kliniske billede af stenttrombose vil være determinerende for prognosen; død eller myokardieinfarkt med varierende grader af permanent hjertemuskelbeskadigelse. Derfor bør stenttrombosen ses i sammenhæng med dens kliniske implikationer. Èt ekstrem er stenttrombose resulterende i ST-elevations myokardieinfarkt (STEMI) med pludselig død eller betydende nedsat hjertemuskelfunktion. I den anden ende af spektret, finder vi patienter med mindre markør udslip og nær-normal hjertefunktion eller endog patienter med nyopstået angina uden hjertefunktionspåvirking. 4,5 Barcelona 2006 DES blev indført i klinikken baseret på angiografiske opfølgningsstudier, som ikke havde styrke til at påvise sjældent forekommende, men potentielt alvorlige kliniske problemer som stent trombose, myokardieinfarkt eller død. Ved den europæiske cardiologikongres i Barcelona 2006, blev det interventionelle miljø udsat for en brat opvågning, da en sekundæranalyse af BASKET-LATE undersøgelsen viste øget 1-års mortalitet hos DES-behandlede patienter. 6 Undersøgelsen var designeret til at sammenligne sundhedsøkonomiske aspekter af behandling med DES vs. stents af rustfrit stål (BMS). Samtidig indikerede svenske registerdata en lignende overdødelighed hos DES-behandlede patienter. 7 Resultaterne, som publiceredes i New England Journal of Medicine gav anledning til en intens offentlig debat i Sverige, hvor DES-behandling blev udråbt som en af de større sundhedsmæssige skandaler i nyere tid og medførte en reduktion i forbruget af DES til under 10%. Også, Bern-Rotterdam registrets forudsigelse af en årlig stentrombose rate på 0.5% gav anledning til betænkelighed. 8 På det tidspunkt spurgte mangen PCI-operatør sig selv: Behandlede vi patienter med en ny og lovende metode eller forsynede vi dem med en tidsindstillet bombe med uhensigtsmæssige kardiale begivenheder (MACE)? Efter Barcelona 2006 fremstod der mindst to afgørende problemer. For det første var der et påtrængende behov for en 9 hjerteforum N 4 / 2011/ vol 24

2 almindeligt accepteret definition af stent trombose. For det andet stod det klart, at nye og eksisterende DES skulle testes for sikkerhedsproblemer i store randomiserede studier med uselekterede patienter og kliniske endepunkter, de såkaldte all-comers trials. 9 Oktober 2006, enedes en ekspertgruppe om de såkaldte Academic Research Consortium (ARC) definition af stenttrombose. 10 Disse stringente kriterier anvendes nu i de fleste undersøgelser vedrørende koronare stents og implantationsteknikker. I henhold til ARC definitionerne karakteriseres stenttrombose som definitiv, sandsynlig og mulig (figur 1) og i henhold til tidsforløbet som akut (0-1 dag), subakut (1 dag - 1 måned), sen (1 måned 1 år) og meget sen ARC definition af stent trombose Definitiv TIMI flow 0 og trombe TIMI flow I,II eller III og trombe og; Nye symptomer på iskæmi Nye iskæmiske EKG forandringer Markørstigning Sandsynlig Uforklaret død < 1 måned MI i territoriet for en stent (> 1 år). Endvidere, anvendes betegnelsen tidlig stenttrombose (< 1 måned) for akut og subakut stenttrombose (figur 2). Definitiv stenttrombose Definitiv stenttrombose forudsætter angiografisk eller patologisk evidens for koronar trombe. Desværre er patologisk påvisning af trombe mindre relevant i klinisk praksis, da der sjældent udføres autopsi. Derfor diagnosticeres definitiv stenttrombose for praktiske formål angiografisk. Disse patienter præsenterer sig som regel med en akut koronar okklusion. Det kan være vanskelligt at skelne mellem en trombotisk okklusion relateret til stenten eller til et andet karsegment. Desuden kan differentiering mellem restenose med komplicerende trombose og primær stenttrombose ; i.e. stenttrombose uden restenose, være problematisk. I de beskrevne to situationer kan den tilgrundliggende årsag være helt forskellig. Således, er den primære stenttrombose sandsynligvis relateret til sekundær malapposition af stentgitret på grund af stentens antiproliferative egenskaber eller på grund af persisterende inflammatorisk reaktion over for stentens polymerbelægning, 11;12 medens restenose skyldes neointimal hyperplasi. 13 Mulig Uforklaret død > 1 måned Figur 1. ARC definitioner for stent thrombose. Efter Cutlip et al. Circulation 2007;115: Tidsramme for ARC definieret stent trombose 1 måned 1 år Tidlig <1 måned Sen >1 måned < 1 år Akut < 1 dag Subakut > 1 dag < 1 måned < 1 dag Akut ST >1 dag - 1 måned Subakut ST > 1 måned - 1 år Sen ST > 1 år Meget sen ST Meget sen >1 år Figur 2. Tidsgrænser for stent trombose klassifikation. Efter Cutlip et al. Circulation 2007;115: Sandsynlig og mulig stenttrombose Sandsynlig stenttrombose omfatter patienter med uforklaret dødsfald indenfor 30 dage efter stentimplantation eller myokardieinfarkt lokaliseret til det område af myokardiet, som forsynes via den implanterede stent. Mulig stenttrombose defineres som ethvert uforklaret dødsfald senere enn 30 dage efter implantation. Det er klart, at både sandsynlig og muligt stenttrombose er heterogene patientgrupper. For det første er der næppe forskel på patienter med uforklaret dødsfald 30 dage før eller efter implantation, og uforklaret dødsfald behøver ikke være kardialt betinget. For det andet er diagnosen akut myokardieinfarkt i stent territoriet problematisk hos en del patienter, og hjerteforum N 4 / 2011 / vol 24 10

3 især hos patienter med bagvægsinfarkt. Patientgruppen med sandsynlig og mulig stenttrombose vil formentlig være lille i lande med en moderne offentlig baseret interventionel kardiologisk service som de nordiske. ARC kriterier og klinisk billede af stenttrombose Indførelse af ARC definitionerne for stenttrombose har været særdeles nyttig for at få denne vigtige kliniske entitet beskrevet. Den manglende ensartethed i ARC grupperne kan imidlertid medføre nogen sløring af de kliniske problemer. Derfor bør man ikke samle alle ARC undergrupper; definitiv, sandsynlig og mulig, og deres forekomst over tid; tidlig, sen og meget sen. Desuden bør data om stenttrombose kombineres med oplysninger om død af enhver årsag, kardial død, STEMI og NSTEMI. Mere specifikt, vil det være optimalt at underinddele definitiv stenttrombose i henhold til det kliniske billede. Så detaljerede analyser er kun mulig i store patientmaterialer, som bør danne grundlag for markedsføring af alle nye koronare implantater. Tidlig stenttrombose Tidlig stenttrombose er betydelig mere hyppigt forekommende end sen. Den omfatter ca. 60 % af alle stenttromboser og optræder oftest i forbindelse med indlæggelsen for indeks- PCI behandlingen. Tidlig stenttrombose er ikke noget nyt fænomen og er ikke relateret til stent type, men til inadækvat stentimplantation eller til læsions kompleksitet, især til kalcifikation. Andre prædiktorer er akut koronart syndrom, diabetes, stent længde og antal implanterede stents. 14 Problemer med dobbelt pladehæmmer behandling er også af betydning; såsom manglende patient komplians eller resistens overfor acetylsalicylsyre eller clopidogrel. Tidlig stenttrombose opfattes generelt som en mere benign foreteelse end sen, muligvis fordi vi er vante til dette problem, som næsten altid optræder under indlæggelsen. Tidlig stenttrombose kan imidlertid være ledsaget af betydende kliniske problemer, så som STEMI eller kardial død. Det er derfor relevant at fokusere på disse trombotiske begivenheder, da problemet kan mindskes ved god implantationsteknik og adækvat pladehæmmerbehandling. Brug af IVUS har været advokeret for at sikre stent ekspansion. 15 Selvom der ikke er sikker evidens herfor, er optimal stent apposition til karvæggen af essentiel betydning når vi implantere DES, især i komplekse læsioner og i store kar, f. eks. stenoser i venstre hovedstamme. Sen stenttrombose Så tidligt som i 2004, advarede Virmani et al. 11 om at DES kunne være forbundet med thrombosering på grund af forsinket opheling med inkomplet endotelialisering og kronisk inflammatorisk tilstand. Siden har flere rapporter bekræftet tilstedeværelsen af denne komplikation, som kan optræde akut flere år efter implantationen. I et vigtigt arbejde fra 2009, belyste Cook et al. patogenesen ved sen stenttrombose. 16 Studiepopulationen bestod af 28 patienter med meget sen stenttrombose og 26 kontroller med akut myokardieinfarkt. Histologisk analyse af trombektomi aspirat viste frisk trombotisk materiale med mere udtalt indhold af inflammatoriske celleinfiltrater og eosinofile leukocytter hos patienter med meget sen stenttrombose vs. patienter med spontant myokardieinfarkt, tidlig stenttrombose i DES/BMS eller sen stenttrombose i en BMS. IVUS data var tilgængelige i en undergruppe og viste sen stent malapposition hos patienter med meget sen stenttrombose efter DES implantation. Der er således i stigende grad evidens for, at i det mindste problemet meget sen stenttrombose er en hypersensivitetsreaktion over for polymerbelægningen og ikke forårsaget af det frigivne medikament. Vi oplevede en patient med akut trombotisk okklusion af en venstre hovedstamme >4 år efter udførelse af en T-stenting med brug af SES. IVUS dokumenterede dramatisk malapposition og stent fraktur. Tidligere var sådanne fund usædvanlige, men rapporteres med stigende hyppighed i DES eraen. 17 Nævnte patient blev behandlet med akut CABG og senere hjertetransplanteret. Patologisk undersøgelse af det udtagne hjerte viste massiv inflammation omkring de indlagte stents. 11 hjerteforum N 4 / 2011/ vol 24

4 Randomiserede kliniske undersøgelser og registre Selvom flere randomiserede kontrollerede kliniske undersøgelser har antydet øget forekomst af myokardieinfarkt, stenttrombose og død efter et års behandling med DES, 6;18-24 har metaanalyser, såsom the network analysis, som omfattede 38 randomisered undersøgelser og patienter, ikke antydet forskellig 4-års mortalitet hos DES og BMS behandlede patienter. SES var endog ledsaget af 19% lavere risiko for myokardieinfarkt sammenlignet med BMS og 17% sammenlignet med PES Registerstudier har givet lignende resultater. Således viste Western Denmark Heart Registry ( patienter) og Ontario Registry ( patienter) en tendens til lavere mortalitet 2-3 år efter behandling med medicinafgivende stents På samme måde var brugen af SES, men ikke PES i Rotterdam, ledsaget af en signifikant højere 3-års overlevelse i sammenligning med BMS 32. Et antal BMS- versus DES-analyser viser for øjeblikket, at der ikke er nogen øget risiko for stenttrombose i den tidlige fase efter implantation, men der er en lille øget risiko efter mere end 1 år ved DES. Det er derfor sandsynligt, at problemerne i forbindelse med stenttrombose efter implantation af medicinafgivende stents, afbalanceres af de problemer, som opstår i forbindelse med restenose og behandling heraf hos patienter med BMS. kan være en vigtig patogenetisk faktor for sen stenttrombose. 33 For øjeblikket er der generel enighed om, at medicinafgivende stents, ligesom BMS, bør implanteres på en måde, så der er god vægkontakt, men at en primær, mindre stentmalapposition næppe er af større betydning. Det er derfor ikke sikkert, at en mere omhyggelig primær stentimplantationsteknik eller ekstensiv anvendelse af IVUS, vil reducere risiko for sen stenttrombose målbart. Neointimadækning af stent Efter anvendelse af BMS vil stenten sædvanligvis være dækket med endotel efter en måned. Desværre fortsætter den neointimale proliferation hos 10-50% af patienterne, afhængig af læsionens kompleksitet og patientrelaterede faktorer f. eks. diabetes, og resulterer i dannelse af en instentrestenose. I angiografisk henseende beskrives neointimal proliferation som late loss, defineret som forskellen imellem instentluminal diameter efter stentimplantation og ved opfølgning. I SES er den neointimale proliferation mere eller mindre ikkeeksisterende med late loss-værdier på 0,1 mm, og med negative værdier i flere tilfælde. Figur 3 viser SES og PES stents med minimal eller ingen neointima-dækning af stenten. Stentmalapposition Stentunderekspansion er et relativt almindeligt fund i forbindelse med akut stenttrombose. Ikke desto mindre synes IVUSdetekteret malapposition efter stentimplantation ikke at være af klinisk relevans, da der ikke er beskrevet tilfælde af stenttrombose hos disse patienter ved opfølgende undersøgelse. 15 Det diskuteres dog stadigt, om kombinationen af malapposition ved indeksproceduren og inhibering af neointimaproliferation eller opheling efter implantation af DES, Figur 3. Radiografisk post mortem undersøgelse (øverst) af human Arteria Descendens Anterior med 3 overlappende stents. A-C; Lavforstørrelses billeder af den proximale paclitaxel eluerende stent (PES) uden neointimadannelse. D; Lavforstørrelses billede af en sirolimus eluerende stent (SES) med tynd neointimal dækning. E,I; PES med ophelet intima. F-H; proksimale PES i stor forstøttelse. Stentgitret (*) er udækket, og der er malapposition (dobbeltpil). Der ses non-okklusiv thrombe (Th) omkring stentgitret. Med tilladelse fra Steigen et al. EuroIntervention 2009;4: website eksklusive content. 33 hjerteforum N 4 / 2011 / vol 24 14

5 Der er betydelige forskelle i late loss mellem forskellige DES-typer. Den everolimus-eluerende stent (EES)(Xience, Promus ) har et late loss, som er på linje med den, der findes i Cypher-stents. 34 Derimod har den zotarolimus-eluerende stent (ZES) (Endeavor Medtronic, USA) en late loss på 0,6 mm, 35 og PES et late loss på 0,3 mm. 36 Disse differencer er blevet anvendt i markedsføring af ovennævnte stents. Således er late loss efter ZES-implantation blevet beskrevet som stentopheling, selvom distinktionen mellem stentopheling og neointimal proliferation eller restenose er uklar. Der er veldokumenteret positiv korrelation mellem late loss og risiko for restenose. 37 På den anden side er der ikke sikker sammenhæng mellem høje værdier af late loss af sen stent trombose. 38 Af den grund er nye stents på markedet karakteriseret ved lav late loss og høj vævskompatibilitet. Optisk koherence tomografi (OCT) Optisk koherence tomografi er en ny lysbaseret billeddannede modalitet, som anvender infrarødt lys. Den mest værdifulde fordel ved OCT er dens høje resolution. Den er omkring ti gange bedre end konventionel IVUS. Derfor kan stentdækning, stentmalapposition og stentfrakturer bedømmes mere nøjagtigt end tidligere, hvor man anvendte IVUS. OCT kan vise sig at være en lovende måde at bedømme risiko for stenttrombose på, selvom meget sen stenttrombose sandsynligvis ikke kan detekteres tidligt i forløbet trods anvendelse af denne nye billeddannende modalitet. 39 Sen stenttrombose og forskellige DES Selvom sen stenttrombose ses både efter implantation af BMS og DES, er det hævet over tvivl, at risiko for sen stenttrombose er hyppigere hos DES-behandlede patienter. 9 For øjeblikket er det ikke vist med sikkerhed, om der er forskel mellem forekomst af stenttrombose i forskellige medicinafgivende stents. Specielt med hensyn til SES versus ZES og EES, da der er sparsomme langtidsresultater på disse stents. Der er imidlertid bemærkelsesværdigt få stenttromboser i Endeavor I, II og III undersøgelserne med 3 års opfølgning. Disse undersøgelser viste stenttromboseforekomst på 0-0,3% generelt, og ingen tilfælde med stenttrombose efter 30 dage. Disse undersøgelser inkluderede imidlertid meget simple læsioner og ukomplicerede patienter, og kan derfor ikke anvendes til at bedømme risiko for stenttrombose i mere komplekse læsioner eller patienter. I den store all-comer SORT-OUT III undersøgelse var forekomst af stenttrombose imidlertid ikke reduceret hos patienter, som blev behandlet med Endeavor -stent. 40 Det er muligt at ZES har en bedre sikkerhedsprofil end SES og PES, og den randomiserede PROTECT undersøgelse, som inkluderer patienter, vil sandsynligvis besvare dette spørgsmål. Resultatet fra det norske NorStent-studie afventes ligeledes med spænding, da man her får en formentligt definitiv besvarelse af spørgsmålet, om der er øget risiko for stenttrombose i DES- versus BMS-behandlede patienter. DES med bioabsorberbare polymer Konceptet bestående af en rustfri stålstent, belagt med en bioabsorbérbar polymer, blev først undersøgt i LEADERS-undersøgelsen, som sammenlignede Cypher -stenten med en biolimus-eluerende stent med biodegradérbar polymer, BioMatrix -stenten. I denne undersøgelse, hvor der nu er 3-års opfølgning, er resultaterne lovende med hensyn til både virkningsfuldhed og sikkerhed. 41 For øjeblikket er der to stents med bioabsorbérbar polymer, som er tilgængelige på det europæiske marked, Nobori - stenten (Terumo Coorpe-ration, Japan) 42 og BioMatrix-stenten (BioSensors International Group, Singapore). Disse stents er ikke fuldstændig identiske med den stent, der blev anvendt til LEADERS-undersøgelsen, da den biodegradérbare polymerbelægning i begge stents er limet til stenten med et ikke-absorbérbar materiale. For øjeblikket synes kliniske og angiografiske resultater for Nobori - og BioMatrix -stenten lovende. 15 hjerteforum N 4 / 2011/ vol 24

6 Bioabsorberbare DES Teoretisk set er det ultimative svar på problemerne med sikkerhed og virkningsfuldhed af koronare stents, implantation af fuldstændigt bioabsorbérbare stents med lav risiko for restenose. Her vil problemet sen stenttrombose endvidere være løst, da stenten er forsvundet på det tidspunkt sen stenttrombose optræder. De præliminære data fra First in Man -undersøgelsen vedrørende en bioabsorbérbar magnesium-stent og en polylaktat-stent viser, at resultaterne med polylaktat-stenten er lovende med meget positive 2-års opfølgningsresultater uden tilfælde med kardiel død, iskæmibetinget revaskularisering eller stenttrombose. Den eneste uhensigtsmæssige begivenhed i denne undersøgelse var et non-q-taks myokardieinfarkt, som optrådte indenfor de første 6 måneder efter implantation. 43 Efter 6 måneder er der ikke beskrevet uhensigtsmæssige begivenheder efter anvendelse af disse nye stents. Dobbelt trombocythæmmende behandling I Western Denmark Heart Registry blev en stor kohorte med BMS- og DES-behandlede patienter behandlet med dobbelt trombocythæmmende behandling i 12 måneder. I denne kohorte fandt vi lignende resultater og lave rater af sen stenttrombose i DES- og BMS-behandlede patienter, i løbet af de første 12 måneder. 7 Efter 1 år var stenttromboseraten i DES-kohorten imidlertid let, men signifikant øget, primært på grund af uhensigtsmæssige events i PES-behandlede patienter. Det er sandsynligt, at den dobbelte trombocythæmmende behandling hindrede stenttrombose, men den videnskabelige baggrund er begrænset med hensyn til den bedste behandlingsvarighed med hensyn til dobbelt trombocythæmmende behandling. Data både fra det svenske SCAAR-register 7 og Western Denmark Heart Registry 29 viste imidlertid øget forekomst af myokardieinfarkt og stenttrombose på det tidspunkt, hvor man i de respektive registre anbefalede ophør med clopidogrelbehandlingen, i Sverige efter 6 måneder og i Danmark efter 12 måneder. Det antyder en sammenhæng mellem ophør af clopidogrel-behandling og stenttrombose. Det er veldokumenteret, at præmatur ophør med dobbelt trombocythæmmende behandling, for eksempel ved manglende patientcompliance, eller i forbindelse med elektiv eller akut kirurgi, medfører betydelig risiko for at udvikle stenttrombose. Sådanne akutte situationer er imidlertid ledsaget af andre komplekse, akutte tilstande. For nyligt er der på baggrund af randomiserede, endnu ikke publicerede studier (EXCELLENT 44 samt PRODIGY 45 undersøgelsen) sandsynliggjort, at der ikke er fordel forbundet med >6-måneders dobbelt pladehæmmer behandling, men i stedet for øget blødningsrisiko. Det er sandsynligt at de rekommandationer, vi har for dobbelt trombocythæmmende behandling, vil blive modificeret i nær fremtid, baseret på den information vi får fra nye stents og patienters respons til behandlingen, og idet der er udviklet mere effektive antipladehæmmere 46;47. Man må imidlertid fastslå, at en mere effektiv antitrombotisk behandling ikke vil være i stand til hindre problemer, som er opstået på grund af sen malapposition og peristent inflammation. Det er dog sandsynligt, at nye generationer af DES, og specielt stents med bioabsorbérbar polymer, vil løse stenttromboseproblemet, og muligvis endda muliggøre en kortere behandlingstid for dobbelt trombocythæmmende behandling. 48;49 Resumé og konklusion Både tidligt og sent optrædende stenttrombose er et betydeligt klinisk problem efter PCI-behandling. Mange tilfælde af tidlig stenttrombose kunne sandsynligvis undgås ved optimeret implantationsteknik og effektiv dobbelt trombocythæmmende behandling. Sent optrædende stenttrombose er sjældne, men med alvorlige begivenheder. Der er flere patogenetiske mekanismer i forbindelse med sen stenttrombose, og det er sandsynligt, at vi her finder en betydelig forskel mellem forskellige DES-typer. Medens tidlig stenttrombose primært relateres til implantationsteknikken og problemer med dobbelt trombocythæmmende behandling, er der stigende evidens for, at sen og meget sen stenttrombose skyldes lokal vævsreaktion på polymeren i SES- og PES-stent. Det hjerteforum N 4 / 2011 / vol 24 16

7 er sandsynligt, at nye DES-generationer vil have lavere forekomst af sen stenttrombose. Reference List 1 Morice MC, Serruys PW, Sousa JE et al. A randomized comparison of a sirolimuseluting stent with a standard stent for coronary revascularization. N Engl J Med 2002;346: Grube E, Silber S, Hauptmann KE et al. TAXUS I: six- and twelve-month results from a randomized, double-blind trial on a slow-release paclitaxel-eluting stent for de novo coronary lesions. Circulation 2003;107: Serruys PW. ARTS I -- the rapamycin eluting stent; ARTS II -- the rosy prophecy. Eur Heart J 2002;23: McFadden EP, Stabile E, Regar E et al. Late thrombosis in drug-eluting coronary stents after discontinuation of antiplatelet therapy. Lancet 2004;364: Bavry AA, Kumbhani DJ, Helton TJ, Borek PP, Mood GR, Bhatt DL. Late thrombosis of drug-eluting stents: a meta-analysis of randomized clinical trials. Am J Med 2006;119: Camenzind E, Steg PG, Wijns W. Stent thrombosis late after implantation of firstgeneration drug-eluting stents: a cause for concern. Circulation 2007;115: Lagerqvist B, James SK, Stenestrand U, Lindback J, Nilsson T, Wallentin L. Long-term outcomes with drug-eluting stents versus bare-metal stents in Sweden. N Engl J Med 2007;356: Daemen J, Wenaweser P, Tsuchida K et al. Early and late coronary stent thrombosis of sirolimus-eluting and paclitaxel-eluting stents in routine clinical practice: data from a large two-institutional cohort study. Lancet 2007;369: Daemen J, Simoons ML, Wijns W et al. Meeting report ESC forum on drug eluting stents, European Heart House, Nice, September EuroIntervention 2009;4: Cutlip DE, Windecker S, Mehran R et al. Clinical end points in coronary stent trials: a case for standardized definitions. Circulation 2007;115: Virmani R, Guagliumi G, Farb A et al. Localized hypersensitivity and late coronary thrombosis secondary to a sirolimus-eluting stent: should we be cautious? Circulation 2004;109: Joner M, Finn AV, Farb A et al. Pathology of drug-eluting stents in humans: delayed healing and late thrombotic risk. J Am Coll Cardiol 2006;48: de JP, Mudra H, Figulla H et al. Intravascular ultrasound-guided optimized stent deployment. Immediate and 6 months clinical and angiographic results from the Multicenter Ultrasound Stenting in Coronaries Study (MUSIC Study. Eur Heart J 1998;19: Iakovou I, Schmidt T, Bonizzoni E et al. Incidence, predictors, and outcome of thrombosis after successful implantation of drugeluting stents. JAMA 2005;293: Mintz GS. What to do about late incomplete stent apposition? Circulation 2007;115: Cook S, Ladich E, Nakazawa G et al. Correlation of intravascular ultrasound findings with histopathological analysis of thrombus aspirates in patients with very late drug-eluting stent thrombosis. Circulation 2009;120: Nakazawa G, Finn AV, Vorpahl M et al. Incidence and predictors of drug-eluting stent fracture in human coronary artery a pathologic analysis. J Am Coll Cardiol 2009;54: Morice MC, Serruys PW, Barragan P et al. Long-term clinical outcomes with sirolimus-eluting coronary stents: five-year results of the RAVEL trial. J Am Coll Cardiol 2007;50: Nordmann AJ, Briel M, Bucher HC. Mortality in randomized controlled trials comparing drug-eluting vs. bare metal stents in coronary artery disease: a meta-analysis. Eur Heart J 2006;27: Pfisterer M, Brunner-La Rocca HP, Buser PT et al. Late clinical events after clopidogrel discontinuation may limit the benefit of drug-eluting stents: an observational study of drug-eluting versus bare-metal stents. J Am Coll Cardiol 2006;48: Schampaert E, Cohen EA, Schluter M et al. The Canadian study of the sirolimus-eluting stent in the treatment of patients with long de novo lesions in small native coronary arteries (C-SIRIUS. J Am Coll Cardiol 2004;43: Stone GW, Ellis SG, Cox DA et al. A polymer-based, paclitaxel-eluting stent in patients with coronary artery disease. N Engl J Med 2004;350: Holmes DR, Jr., Leon MB, Moses JW et al. Analysis of 1-year clinical outcomes in the SIRIUS trial: a randomized trial of a sirolimus-eluting stent versus a standard stent in patients at high risk for coronary restenosis. Circulation 2004;109: Colombo A, Drzewiecki J, Banning A et al. Randomized study to assess the effectiveness of slow- and moderate-release polymer-based paclitaxel-eluting stents for coronary artery lesions. Circulation 2003;108: Spaulding C, Daemen J, Boersma E, Cutlip DE, Serruys PW. A pooled analysis of data comparing sirolimus-eluting stents with bare-metal stents. N Engl J Med 2007;356: Kastrati A, Mehilli J, Pache J et al. Analysis of 14 trials comparing sirolimus-eluting stents with bare-metal stents. N Engl J Med 2007;356: hjerteforum N 4 / 2011/ vol 24

8 27 Stone GW, Moses JW, Ellis SG et al. Safety and efficacy of sirolimus- and paclitaxeleluting coronary stents. N Engl J Med 2007;356: Stettler C, Wandel S, Allemann S et al. Outcomes associated with drug-eluting and bare-metal stents: a collaborative network meta-analysis. Lancet 2007;370: Jensen LO, Maeng M, Kaltoft A et al. Stent thrombosis, myocardial infarction, and death after drug-eluting and bare-metal stent coronary interventions. J Am Coll Cardiol 2007;50: Tu JV, Bowen J, Chiu M et al. Effectiveness and safety of drug-eluting stents in Ontario. N Engl J Med 2007;357: Mauri L, Silbaugh TS, Wolf RE et al. Longterm clinical outcomes after drug-eluting and bare-metal stenting in Massachusetts. Circulation 2008;118: Daemen J, Van Domburg RT, Boesrma E, De Jaegere P, Serruys PW. A long-term survival analysis of 3 sequential cohorts of consecutive all comers (n=6129 treated with bare-metal, sirolimus- or paclitaxel-eluting stents [abstract]daemen J, Van Domburg RT, Boesrma E, De Jaegere P, Serruys PW. European Heart Journal 2007;28: Terje K.Steigen. Clinical and Histological Correlates in a Case of Recurrent Microembolization Followed by Very Late Stent Thrombosis after Drug Eluting Stent Implantation. Sonja E.Steigen ELØSLTJMGNRV, editor. EuroIntervention Claessen BE, Beijk MA, LeGrand V et al. Two-year clinical, angiographic, and intravascular ultrasound follow-up of the XIENCE V everolimus-eluting stent in the treatment of patients with de novo native coronary artery lesions: the SPIRIT II trial. Circ Cardiovasc Interv 2009;2: Mehta RH, Leon MB, Sketch MH, Jr. The relation between clinical features, angiographic findings, and the target lesion revascularization rate in patients receiving the endeavor zotarolimus-eluting stent for treatment of native coronary artery disease: an analysis of ENDEAVOR I, ENDEAVOR II, ENDEAVOR II Continued Access Registry, and ENDEAVOR III. Am J Cardiol 2007;100:62M-70M. 36 Allocco DJ, Cannon LA, Britt A et al. A prospective evaluation of the safety and efficacy of the TAXUS Element paclitaxel-eluting coronary stent system for the treatment of de novo coronary artery lesions: Design and statistical methods of the PERSEUS clinical program. Trials 2010;11:1. 37 Mauri L, Orav EJ, Kuntz RE. Late loss in lumen diameter and binary restenosis for drug-eluting stent comparison. Circulation 2005;111: Murakami D, Takano M, Yamamoto M et al. Advanced neointimal growth is not associated with a low risk of in-stent thrombus. Optical coherence tomographic findings after first-generation drug-eluting stent implantation. Circ J 2009;73: Bezerra HG, Costa MA, Guagliumi G, Rollins AM, Simon DI. Intracoronary optical coherence tomography: a comprehensive review clinical and research applications. JACC Cardiovasc Interv 2009;2: Rasmussen K, Maeng M, Kaltoft A et al. Efficacy and safety of zotarolimus-eluting and sirolimus-eluting coronary stents in routine clinical care (SORT OUT III: a randomised controlled superiority trial. Lancet 2010;375: Windecker S, Serruys PW, Wandel S et al. Biolimus-eluting stent with biodegradable polymer versus sirolimus-eluting stent with durable polymer for coronary revascularisation (LEADERS: a randomised non-inferiority trial. Lancet 2008;372: Chevalier B, Silber S, Park SJ et al. Randomized comparison of the Nobori Biolimus A9-eluting coronary stent with the Taxus Liberte paclitaxel-eluting coronary stent in patients with stenosis in native coronary arteries: the NOBORI 1 trial--phase 2. Circ Cardiovasc Interv 2009;2: Serruys PW, Ormiston JA, Onuma Y et al. A bioabsorbable everolimus-eluting coronary stent system (ABSORB: 2-year outcomes and results from multiple imaging methods. Lancet 2009;373: Gwon H-C. The Excellent Trial. ACC, New Orleans Valgimigli M. Prolonging dual antiplatelet treatment after grading stent-induced intimal hyperplasia study. ESC, Hotline, Paris, August 30, Wiviott SD, Braunwald E, McCabe CH et al. Prasugrel versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. N Engl J Med 2007;357: Wallentin L, Becker RC, Budaj A et al. Ticagrelor versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. N Engl J Med 2009;361: King SB, III, Smith SC, Jr., Hirshfeld JW, Jr. et al Focused Update of the ACC/AHA/ SCAI 2005 Guideline Update for Percutaneous Coronary Intervention: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines: 2007 Writing Group to Review New Evidence and Update the ACC/AHA/ SCAI 2005 Guideline Update for Percutaneous Coronary Intervention, Writing on Behalf of the 2005 Writing Committee. Circulation 2008;117: O Donoghue M, Antman EM, Braunwald E et al. The efficacy and safety of prasugrel with and without a glycoprotein IIb/IIIa inhibitor in patients with acute coronary syndromes undergoing percutaneous intervention: a TRITON-TIMI 38 (Trial to Assess Improvement in Therapeutic Outcomes by Optimizing Platelet Inhibition With Prasugrel- Thrombolysis In Myocardial Infarction 38 analysis. J Am Coll Cardiol 2009;54: hjerteforum N 4 / 2011 / vol 24 18

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi

Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Nyrecancer & kryoablation

Nyrecancer & kryoablation Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Årsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater

Årsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT, Renal denervering og Operationer Region Nordjylland Region Midtjylland Region

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS)

Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Behandlingsvejledning for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er

Læs mere

Information og debat Decentralisering af primær PCI og danske forbehold til ESC guidelines

Information og debat Decentralisering af primær PCI og danske forbehold til ESC guidelines Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt Information og debat Decentralisering af primær PCI og danske forbehold til ESC guidelines Christian Juhl

Læs mere

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial

REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge

Læs mere

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000

Læs mere

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Kardiologiudredning. Status for den nuværende organisering af hjerteområdet i Region Midtjylland og anbefalinger om nye tiltag (kardiologirapporten).

Kardiologiudredning. Status for den nuværende organisering af hjerteområdet i Region Midtjylland og anbefalinger om nye tiltag (kardiologirapporten). 1 Kardiologiudredning. Status for den nuværende organisering af hjerteområdet i Region Midtjylland og anbefalinger om nye tiltag (kardiologirapporten). Kommentar til fremsendte kardiologirapport og separat

Læs mere

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen

Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Indikation for PCI-behandling af komplekse

Indikation for PCI-behandling af komplekse 32 PCI behandling af komplekse koronare læsioner Leif Thuesen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Indikation for PCI-behandling af komplekse koronare læsioner fortjener reevaluering

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne

DELTAGERINFORMATION. Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne DELTAGERINFORMATION Bypassoperation vejledt af trykmåling i kranspulsårerne (FFR-guided revaskulariseringsstrategi forud for CABG) Vi vil hermed spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg/projekt.

Læs mere

Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme

Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme Akut EVAR ved rumperet abdominal aorta- aneurisme Dansk Radiologisk Selskab 9. årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin videnskabelige møde og Dansk Ultralyd diagnostisk Selskabs

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003 Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $

Læs mere

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig? Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?

Læs mere

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom. Indholdsfortegnelse

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom. Indholdsfortegnelse Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos patienter med cardiologiske lidelser: Stabil iskæmisk hjertesygdom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 428 Offentligt Dato 21. august 2013 Sagsnr. 4-1010-39/1 Vedr. behandlingen af akut blodprop i hjertet: akut PCI (ballonudvidelse) i Danmark

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Status over behandlede projekter i VU

Status over behandlede projekter i VU Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. DCS- DTS fællesmøde januar 2011 Myocardial

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering

Nordsjællands Hospital. Workshop 5. Sikker medicinering Nordsjællands Hospital Workshop 5 Sikker medicinering Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 1 Nordsjællands Hospital Program for i dag Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2200 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Akut koronarsyndrom i almen praksis

Akut koronarsyndrom i almen praksis K ARDIOLOGI 181 Akut koronarsyndrom i almen praksis Ellen Ladegaard, Christian Juhl Terkelsen, Jens Flensted Lassen & Troels Martin Hansen Tidligere studier tyder på, at to tredjedele af patienterne med

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Hjertemedicinsk Afdeling B

Hjertemedicinsk Afdeling B Hjertemedicinsk Afdeling B Forskningsenhed Kardiologi Forskningsleder Forskningslektor, dr. med. Hans Mickley Forskningsområder Hjertesvigt Kardiovaskulær farmakologi Elektrofysiologi og radiofrekvensablation

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark

HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals

Læs mere