Et Sundhedstjek. Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Sundhedstjek. Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen"

Transkript

1 Et Sundhedstjek Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen

2 Indhold Valg af emne: Sundheden på Egå Ungdoms-højskole side 3 De mentale parametre side 4 De fysiske parametre side 6 Elevernes oplevelser af tingenes tilstand side 9 -baseret på samtaler med en fokusgruppe En forstanders bekendelser/vision side 12 Opsummering og fremadrettet fokus side 13 Bilag 1: Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser side 14 Bilag 2: Motion - Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) side 16 2

3 Valg af emne: Sundheden på Egå Ungdoms-højskole Valget af emne udspringer af en hashsag på et af de foregående hold. Her blev en del elever sendt hjem, og der er efterfølgende blevet diskuteret, dels i lærergruppen, men også med eleverne, hvilke tiltag der kan fortages for at forhindre en lignende situation i fremtiden. Efterfølgende er der blevet skabt fokus på den generelle sundhed og trivsel på Egå Ungdomshøjskole, hvilket ligger til grund for selvevalueringens emnevalg Vi vil kigge nærmere på nogle af de forhold der spiller ind, i forbindelse med sundhed og trivsel for medarbejdere såvel som elever. I evalueringen er parametrene delt op i mentale og fysiske parametre, dette er gjort for overskuelighedens skyld, dog er en del af dem afhængige af hinanden og de vil derfor nogle steder lappe ind over hinanden. Sundhedsparametre: De mentale: Ansvar og forventninger Det sociale fællesskab Læringsmiljø De fysiske: Kost Rygepolitik Alkoholpolitik Motion Evaluering vil forsøge at skitsere den nuværende sundhedsprofil på Egå Ungdoms-højskole ud fra ovenstående parametre, og herudfra undersøge om den stemmer overens med de ambitioner og ønsker der er til Egå Ungdoms-højskole som arbejdsplads samt som højskole for eleverne. 3

4 De Mentale sundhedsparametre De mentale: Ansvar og forventninger Det sociale fællesskab Læringsmiljø Ansvar og forventninger Eleven Mange elever ser opholdet på Egå Ungdoms-højskole som en ny start og et pusterum, hvor man kan få nye venner og finde ud af hvad man vil i forhold til uddannelse. På skolen er elevens basale behov dækket dvs. kost og logi, hvilket skaber basis for fokus på personlig udvikling. De får selv ansvaret for at møde til timer og deltage i timerne, spise ordentlig mad, rydde op på eget værelse og i huset, samt at deltage og udvikle det sociale fællesskab på skolen. Eleverne er fra år og for nogle kan det være en stor omvæltning. Vi forventer at eleven tager et ansvar i forhold til egen såvel som den fælles trivsel. Det er som udgangspunkt frihed under ansvar skolens værdigrundlag er bygget på. Personalet Meget ansvar er lagt ud på medarbejderne. Det er en forholdsvis flad organisation, hvor mange situationer og tiltag bliver diskuteret på medarbejdermødet en gang om ugen. Mange opgaver uddelligeres, og medarbejderne har udover deres primære opgave som fx undervisning, kontorarbejde eller køkkendrift m.m., forskellige ansvarsområder, hvilket kan være studietur, forældredag, Pnyx m.m. Dette kræver et stort engagement fra medarbejdernes side, men er samtidig med til at skabe en fællesskabs- og medejerskabsfølelse. Et af de større ansvarsområder som hvert år varetages af 2 af medarbejderne er Pnyx, skolens ordensudvalg, deres opgave er at informere eleverne om skolens værdigrundlag, regler samt at løse de forskellige problematikker der opstår i forhold til eleverne. Det kan være sager hvor skolens regler om alkoholindtag eller hashrygning bliver brudt. Det er til tider et stort ansvar der hviler på skuldrene af disse medarbejdere. Det sociale fællesskab Eleverne Det er op til eleverne selv at forme det sociale fællesskab på det aktuelle hold, skolen har dog et værdigrundlag, som dette skal stemme overens med. Det er meget forskelligt fra hold til hold, hvordan det frie rum udnyttes (her refereres til tiden uden for undervisning). Eleverne bor i huse af 12 og skal sammen få det til at fungere. De har en huslærer tilknyttet, som kan hjælpe med at løse de konflikter der kan opstå undervejs. Det er dog elevernes eget ansvar at huset fungerer. Hvert hus står for ét husarrangement for resten af eleverne på højskolen. Herudover er nedsættes der på hver årgang et lille pnyx, et festudvalg og et cafeudvalg, som skal stå for diverse højskolearrangementer. Personalet Af arrangementer hvor alle medarbejdere er samlet er der julefrokosten. Der er et par lærere som har nævnt at det ville være godt med flere sociale arrangementer, da der i arbejdstiden ofte ikke er tid til at tale om den personlige trivsel med andre medarbejdere. Dette kan skyldes de vekslende arbejdstider og de uddelligeret ansvarsområder. Herudover har en modificering af lærerværelset været på dagsordenen, da der på nuværende tidspunkt er begrænset plads til at sidde og tale sammen medarbejderne imellem. 4

5 Læringsmiljø Eleverne I en samtale med en af lærerne spurgte jeg ind til hvad han synes målet med undervisningen er: Egå Ungdoms-højskole er ikke en fagskole, hvor eleverne skal specialisere sig inden for et bestemt fagområde, skolen skal ses som en appetitvækker, hvor eleverne skal lærer at lære og at det er sjovt at lære. Højskolen er et sted hvor personligudvikling er i fokus, og især for den målgruppe Egå Ungdomshøjskole arbejder med. Det er målet at give eleverne nogle redskaber som de kan bruge fremover. Eleverne er meget forskellige på trods af den snævre aldersgruppe, nogle føler de kan det hele og andre at de ingenting kan. Vi lever i et samfund, hvor selviscenesættelse gennem de sociale medier fylder rigtig meget. Mange at svært ved at lægge mobilen fra sig og koble af. Det vil derfor være oplagt at de unge lærer noget om kropsbevidsthed, at kunne slappe, at være sig selv, men også at kunne fokusere på noget og få et par succesoplevelser med i bagagen. Og så er det rigtig vigtigt at de lærer at man skal øve sig for at blive dygtig. Et højskoleophold er som udgangspunkt et halvt år, det halve år er delt op i 3 fag perioder, hvor eleverne i hver periode skal vælge 3 forskellige fag. Dette giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige fagområder, de har også mulighed for at vælge samme fagområde flere gange, men da faget som udgangspunkt skal tilrettelægges elever uden baggrundsviden, kan det være problematisk med en dybere forståelse på et specifikt fagområde. Herudover er der fællesfag et par gange om ugen, dette fag har et almendannende tema, hvilket kan være alt fra politik til en teaterforestilling. Denne ordning fungerer som udgangspunkt rigtig godt. Der er dog ofte mange elever der vælge det samme fag, hvilket gør at nogle hold bliver meget store og herudover er det ikke altid muligt for eleverne at få deres første prioritet. Eleverne virker dog umiddelbart meget tilfredse med det brede udvalg 1 Lærerne Det kan variere meget hvor mange elever man får på et hold, hvilket kan påvirke undervisningen. Lærerne bliver spurgt om der er en begrænsning på hvor mange elever der kan være på faget, det er dog svært da så mange elver som muligt skal have deres første prioritet. Herudover er der på nogle hold en blanding af danske og internationale elever, hvilket giver lærerne en ekstra sprogligudfordring, da mange af de danske elever ikke forstår engelsk og de internationale ikke forstår dansk. Herudover kan der i få perioder være elever der ikke umiddelbart synes at nogle af fagene er spændende. Her er udfordringen at inddrage disse elever og motivere dem samtidig med at de andre skal havde det optimale ud af undervisningen. 1 Se afsnittet Elevernes oplevelse af sundheden 5

6 De Fysiske sundhedsparametre De fysiske: Kost Rygepolitik Alkoholpolitik Motion Kost På skolen er der buffet til alle måltider, denne består som regel af sunde retter, som er tilberedt af skolens køkkenpersonale. Der er lidt til en hver smag og der bliver taget højde for allergier og religioner. På dette områder virker det til at både personale og elever er tilfredse. Personalet har dog en stor udfordring i at gøre alle tilfredse, dette kan ses på sedlen i køkkenet med de navne der skal tages hensyn til. På en årgang af 70 elever er der omkring 6-8 elever med forskellige former for allergier, hvilket kræver en nøje tilrettelang madplan. Mange elever ønsker mere oplysning omkring kost 2 og det vil derfor være oplagt at lave et fag eller et kursus i det frie rum, hvor kost er i fokus. En anden mulighed er at gøre eleverne mere aktive i forhold til madlavningen i køkkenet. Køkkenpersonalet vil på nuværende tidspunkt meget gerne have at eleverne kommer med forslag til retter og hjælper med madlavningen, men det er der desværre ikke mange af eleverne der deltager i. Skolen har et ønske om at ruste eleverne til en selvstændig tilværelse. Som Ulla Fisker, forstander, siger Vi ønsker at hjælpe de unge til en sund sjæl i en sund krop. Uden reference til køkkendriften i øvrigt, har jeg og andre kollegaer haft bekendtskab til elever med spiseforstyrrelser. Dette er desværre en kedelig tendens i samfundet, hvor flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse. Skolen har før haft dette tema på dagsordnen 3, hvilket også kunne inddrages elevernes undervisning, hvor et hovedtema kunne være at skabe fokus på unges viden omkring kost. Rygepolitik Man må ryge på alle skolens udendørs arealer. Rygning foregår i nogle tilfælde sammen med læreren, hvilket eleverne synes er rigtig hyggeligt. Men det kan være med til at sende et signal om at skolen bakker op om at eleverne ryger. I følge den gruppe elever jeg har talt med, har det vist sig at mindst 3 elever er begyndt at ryge inden for de første 2 måneder af opholdet på Egå Ungdoms-højskole, hvor af én aldrig har røget før, da han syntes det var ulækkert - nu synes han tvært i mod at det er sejt 4. Eleverne i denne gruppe har ikke en løsning på problemer, men syntes det kunne være rigtig godt med et ryge-stop program til de elever der ønsker det. En overvejelse i forhold til ændring: Nogle elever har flere ting at arbejde med, derfor skal man overveje hvad der skal sættes størst fokus på. Men, det kan også blive en succesoplevelse at stoppe - En sund krop og en sund sjæl hænger sammen. Hash Det er ikke tilladt at ryge hash på skolen, hvilket eleverne bliver gjort klart fra starten. Det har dog alligevel vist sig at denne regel ikke bliver overholdt. Hashrygning er udsmidningsgrundlag, men dilemmaet opstår når det viser sig at rigtig mange af eleverne har været involveret i rygningen. 2 Se afsnittet Elevernes oplevelse af sundheden 3 Se Bilag 1 Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser 4 Kommentar fra afsnittet Elvernes oplevelse af sundheden 6

7 Det er som udgangspunkt Pnyx, som står for håndteringen af disse sager, i samarbejde med forstanderen. Det er dem der fastsætter retningslinerne og tager stilling til hvilke tiltag der skal igangsættes i forbindelse med elevers overtrædelse af reglerne. Mange af de unge har givet udtryk for at hashrygning er en del af det at være ung, og at det bør betragtes som værende ligeværdig med alkoholindtag. (Dette blev sagt under samtale med eleverne i forhold til forebyggelse samt behandling af en hashsag, hvor 5 elever blev smidt ud i september 2013) Problematikken med at eleverne ryger hash, kan måske forebygges, ved at aktivere dem fra start af og dermed skabe en kultur hvor hash ikke indgår. Der er dog forskellige holdninger til dette. Når eleverne starter på Egå Ungdoms-højskole ved de ikke hvordan tingene foregår, og det er derfor lærernes opgave at skabe rammerne og støtte op om den kultur de gerne vil have at holdet skal opbygge. Det er en svær opgave, men eleverne har ofte mange ting på skemaet og mange lærer omkring sig i starten, hvorefter aktiviteterne og bemanding skæres kraftigt ned. Det er nu op til eleverne selv at tage ansvar og skabe et socialt fællesskab og en kultur. Hvis de ikke bliver guidet i den retning, skolens værdigrundlag afspejler, kan det ske at elever med en dårlig karakter går i front og skaber et miljø, som de andre føler de bør være en del af for at være sammen med de andre. Det kan, som i september 2013, være at mødes på stranden, drikke alkohol og ryge hash, selvom det ikke er tilladt ifølge skolens regler. I forhold til forebyggelse ved hjælp af oplysning omkring hash og andre euforiserende stoffer, er det mit indtryk, at mange elever er meget vidende omkring påvirkningen såvel som bivirkningerne. Et alternativt forslag til en forebyggende løsning kan være at hjælpe eleverne i gang med at lave nogle forskellige aktiviteter i aftentimerne som går igen hver uge, fysiske, såvel som sociale. Det er ofte her eleverne føler sig overladt til sig selv. Disse initiativer bør sættes i gang fra starten af opholdet, så eleverne bliver vænnet til at det er sådan det foregår her på skolen, og at det er en god måde at være sammen på. Alkoholpolitik Eleverne må kun drikke til skolens cafeer og fester. Det er som udgangspunkt eleverne selv, herunder festudvalget, der står for salg af alkohol til cafeerne, herudover er der 2 aftenvagter tilstede, som holder opsyn med hvordan cafeen forløber, og i sidste ende låser de den alkohol inde, som de ikke mener bør indtages efter de har forladt cafeen. Til festerne er der flere lærere tilstede, og her er det dem der står i baren, men det er stadig op til eleverne at vurdere hvor meget de kan indtage. Både lærere og elever har det godt med den måde det fungere nu, og det giver også eleverne en mulighed for at bevise over for skolen såvel som sig selv, at de har styr på det. Motion Eleverne: Elverne har mulighed for at vælge et aktivt fag, som har en varighed af 2-3 timer 3 gange om ugen. Det er umiddelbart 25-35% af eleverne der vælger dette fag. Hvilket vil sige at over halvdelen af eleverne ikke har regelmæssig fysisk aktivitet. Ifølge sundhedsstyrelsen er anbefalinger til børn og unge mellem 5-17 år: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. ( ) Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, 7

8 spille rundbold og andre former for motionsidræt. 5 I det frie rum har eleverne mulighed for at deltage i en fitnesstime, der afholdes på skolen, men for udefrakommende deltagere. Herudover har eleverne mulighed for at tage i svømmehallen, hvor der er fri adgang de fleste af aftenerne. Disse tilbud er rigtig gode, jeg har desværre indtryk af at der ikke er mange af eleverne der benytter sig af dem. I relation til en sund sjæl i en sund krop, som nævnt i det forrige afsnit omkring mad, er motion også et vigtig element. Som motivation findes der mange arrangementer og turneringer som blandt andet Århus Coast Zone, et adventure race der er åben for alle, som eleverne kan deltage i. Men også blandt de danske højskoler er der fodboldturneringer og adventure races. Fysisk aktivitet kan hjælpe styrke den sociale interaktion, i kraft af holdsport og oplevelser, samt styrke den enkeltes selvtillid og velvære. Man kan derfor med fordel opfordre eleverne til at dyrke mere motion, samt tænke det ind i de obligatoriske fællesaktiviteter. Personalet: Der er ikke umiddelbart nogle personaleordninger eller arrangementer der opfordre personalet til at dyrke motion. En medarbejder har nævnt at deltagelse i blandt andet DHL stafetten kunne være sjovt. Det kan dels være en motivationsfaktor for at komme i gang med at motionere, men det vil også kunne have en positiv effekt på sammenholdet og det sociale blandt medarbejderne, da det er givende at have oplevelser sammen. Herudover er der mange fitnesscentre der tilbyder firmaordninger, hvilket kunne være en ide at undersøge, hvis der er et ønske fra medarbejdernes side. 5 Se Bilag 2 Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) 8

9 Elevernes oplevelse af sundheden Dette afsnit er baseret på interview med en lille fokus gruppe bestående af 6 elever. Gruppen er en blanding af gengangere, halv- og helårselever, danske og internationale elever, samt elever med og uden diagnoser. Hvorfor Egå Ungdoms-højskole En amerikansk elev har valgt et år i Danmark på grund af familie-traditioner, herudover fungerer opholdet som en pause fra skolen. Elevens fokus lægger ikke specifikt på udvikling af faglige kompetencer men på personlig udvikling. En anden elev er ikke klar over hvad hun man vil læse eller arbejde med og har derfor valgt Egå Ungdoms-højskole som en pause til at få afklaring på fremtiden. En tredje elev skal være ældre for at starte på den ønskede uddannelse, denne elev har tidligere været på efterskole. Én har brug for en pause fra præstationer og eksamener, her er der fokus på personlig udvikling med henblik på de kreative fag. Herudover er der en der gerne vil prøve kræfter med forskellige fag for at finde ud af hvad hun er god til, hun tilføjer at fagene skal være personligt udviklende og en appetitvækker på forskellige fagområder. Herudover har mange af eleverne familie eller andre bekendte som har gået på Egå Ungdomshøjskole. Mødetid Mange elever stod tidligt op i starten af skoleåret, da det var det man var vant til hjemmefra. Men det har ændret sig. Eleverne bliver længe oppe om aftenen og er derfor glade for at møde kl 10. Til spørgsmålet om, hvad de synes om at møde tidligere siger de: Man vil stadig blive oppe længe, selvom man skal møde tidlig, så det er godt at mødetiden er kl. 10. Mange elever er glade for at møde sent. Læringsmiljø og fag Det er godt at der er så mange forskellige typer lærer, der er en lærer til alle. De er rigtig glade for vagttelefonen og at der altid er en vagt på skolen, da det skaber tryghed. I forhold til fag er der ønsker om dansk på skemaet i form af stavning, men også dansk litteratur, lyrik og poesi, herudover er der et par stykker som ønsker creative writing. Eleverne udtrykker ønske om at det som alternativ kunne bruges som temaer til kurser eller workshops uden for undervisningen. Gruppen har forskellige holdninger til skemaopbygningen. Nogle savner længere fag perioder i enkelte fag, så der er tid til større projekter og mere fordybelse, men andre er glade for at man kan prøve kræfter med forskellige ting. Eleverne er meget glade for størrelsen på højskole, dels den fysiske størrelse, men også antallet af elever. Størrelsen gør at man hurtig føler sig hjemme og at man lærer alle eleverne at kende. De er begejstret for det internationale hus, da det skaber diversitet og udvider kendskabet til andre kulturer, samt man bliver bedre til sprog (engelsk). De internationale elever klager dog over at mange oversættelser er ikke gode i forhold til at man har et internationalt hold. 9

10 De fysiske rammer Eleverne blev spurgt til værelserne og de mener alle at det er godt at man kan vælge at på alene, da man ind i mellem har brug for at være alene. Husene synes de er hyggelige, men der mangler anordninger så de bliver nemmere at pynte (Der skal måske sættes søm op eller lignende så det er nemt at sætte elevernes egne ting op). Eleverne mener dog at der er mangler et rigtigt hyggerum (uden tv). Et rum med spil, bordfodbold og billard og måske bøger m.m. eventuelt en Bytte-bog-reol. Himmelrummet er godt, men klaveret og wii'en gør at man ikke sidder og spiller, da det forstyrrer. Rundt omkring på skolen bliver der løbende sat elevernes egen kunst op, hvilket de synes er rigtig fedt - det hjælper med til at gøre skolen for deres og de får en medejerfølelse. Kost Elevgruppen er meget tilfredse med maden, der er forskelligt at vælge i mellem og den er god og sund. Men der mangler et fag hvor man kan lærer om kost. Der efterlyses et fag hvor man lærer om madlavning og ernæring/kostplanlægning - det kunne også gøre i fællesfag. Køkkenet må meget gerne lægge mere op til at eleverne kan komme og hjælpe med at lave mad. Motion Stram-op og TRX er et hit. Gruppen synes det er gode tilbud der er på skolen på nuværende tidspunkt. Men i starten af opholdet skal der være flere tilbud. En gammel elev nævner Egå-games fra året forinden, hvilket hun var meget begejstret for. Du kunne godt tænke sig nogle hockeyturneringer eller lignende., da konkurrencer skaber fællesskab, de synes at der mangler teamwork og lege man kan lave sammen. De synes også det kunne være fedt med yoga og andre kropsbevidsthedsudvidende sportsgrene. De efterspørger eftermiddagshold som yoga og forskellige boldspil, hvilket der er rammerne til at de selv kan arrangere. Men gruppen mener at lærerne skal stå for det (som igangsættere) og at det skal være i starten af opholdet. Dette vil gøre den fysiske aktivitet til en del af opholdet og en del af skolens kultur. Eleverne mener herudover at højskoleaftener skal lægge i starten af opholdet, det skal være obligatorisk og man skal have fravær for ikke at deltage Rygning Da vi kommer ind på dette emne er den første kommentar: 3 elever er begyndt indenfor de første 2 måneder. (Èn har aldrig røget før og har skiftet holdning) De taler om at mange der var stoppet eller som var festrygere ryger fast nu (3 måneder inde i opholdet) Gruppens holdning til rygereglerne: De har ikke noget imod at folk ryger og det er godt det ikke skal foregå i smug. Men det er virkelig irriterende at det forgår ved udgangene! De synes at der skal være ude områder, hvor man ikke må ryge, blandt andet ved himmelrummet og udgangene. Og så skal hus områderne skal være røgfri! (Da det ofte er foran indgangene og ved balkonerne, hvilket er til stor gene for andre elever. Gruppen synes det vil være godt med et rygestop-tilbud til de elever der ryger når de ankommer, da dette måske vil mindske tilgangen til rygergruppen.. Problemet lægger formentlig i fællesskabet omkring rygning, og eleverne stiller de sig kritisk overfor lærernes rolle i rygeproblematikken, for når lærerne ryger hvorfor skal eleverne så stoppe? Alkohol Gruppen er enige om at det er godt med kontrolleret alkohol. Og det er godt med fester på skolen, for det foregår i trygge rammer. På dette hold har der været diskussioner i forhold til cafeernes udvikling, da disse ofte er blevet til fester. Eleverne savner en mere tydelig udmelding fra lærerne om hvad forskellen på cafe og fest er. 10

11 Elevernes kunne godt tænke sig en cafeaften en gang om måneden, hvor man kan spille et nummer, vise en dans eller læse noget poesi op for alle andre elever. Hvis der er cafeaftener oftere kan kulturen omkring dem måske ændres, til at det bliver nydelse af en genstand eller 2 og ikke fest som mange af cafeerne på dette hold har udviklet sig til. Men dette mener de også kommer an på holdets sammensætninger. Med festerne følger der også en rengørings seance, da det er elevernes eget ansvar at der bliver ryddet op efter cafeerne og festerne. Her udtrykker gruppen en del frustrationer i forhold til frihed under ansvar, da det ikke er alle elever der kan håndterer det, hvilket går ud over dem som godt kan begå sig. Umiddelbart er der ingen konsekvenser for manglende deltagelse i forhold til blandt andet rengøring. Det er uvist om det er tømmermænd eller dovenskab der gør at folk bliver væk, men det skaber en del splid i elevgruppen. Efter en god og lang snak med fokusgruppen spurgte jeg til sidst eleverne om skolen indtil videre har levet op til de forventninger de startet med. Hertil svaret samtlige elever at de elsker at være på Egå Ungdoms-højskole. De synes at de lærer rigtig meget både fagligt, socialt og om dem selv. Alt i alt god og konstruktiv kritik. 11

12 En forstanders bekendelser af Ulla Knudgaard Fisker Målet for os som højskole er at ruste de unge til aktivt at tage del i livet. Det handler om at tage ansvar for eget liv, være livsduelig, begå sig kompetent og kunne klare sig i samfundet og i uddannelse. Vi går meget op i at give eleverne de bedste betingelser for udvikling, gode oplevelser omkring læring, og at kurset på Egå Ungdoms-højskole sætter spor hos den enkelte. I dag udsættes de unge for et enormt præstationsræs, hvor det ofte gælder målet frem for indhold og proces. At de unge på uddannelserne bliver del af en kultur, hvor de unge oplever, at det konstant gælder om at lave den næste opgave og bestå den næste prøve uden tanke på, hvordan vejen mod målet er. De mister i værste fald lysten til at lære, fordi fokus er på resultatet, og ikke selve det at lære. Fordybelsen. Glæden ved at lære nyt og udvikle sig oplever de unge ikke som væsentlige værdier. Vi fokuserer ikke på de unges slutresultater og giver ikke karakterer. Vi kigger på den enkelte unge og hans eller hendes personlige og faglige udvikling. Her får den unge tid til fordybelse og dvælen og genfinder dermed både den barnlige glæde ved at lære og bliver samtidig dygtigere i eget tempo i fællesskab med andre. Når alt dette er sagt, ved jeg godt, at de unge på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet, hvor konkurrencen er hård, omskifteligheden stor, og fordybelsen tilsvarende lille. Men jeg frygter, at vi taber de unge på gulvet, når vi presser dem ind i et hamsterhjul, hvor devisen er hurtigere, højere og mere effektivt. Mere end nogensinde før er der derfor brug for initiativer og nytænkning i uddannelsessystemet. Når de unge mennesker tager på højskole, er de langt fra voksne, selvom dåbsattesten viser noget andet. De mangler ofte afklaring, selvtillid og bevidsthed om egne kompetencer og værd. Her er det, at højskolerne klargør dem til videre (ud)dannelse med fornyet energi, selvtillid og den uundværlige motivation, som måske er den vigtigste faktor for at gennemføre en uddannelse. Vi gør meget rigtigt, siger erfaringer og tilbagemeldinger fra dels elever og forældre. Men vi kan gøre det bedre. 12

13 Opsummering og fremadrettet fokus Skitsering af den nuværende sundhedsprofil på Egå Ungdoms-højskole samt de ambitioner og ønsker for Egå Ungdoms-højskole som arbejdsplads samt som højskole for eleverne, viser at der er mange områder som fungerer rigtig godt heriblandt kosten og det brede fagudvalg. Der er dog plads til forbedringer blandt andet på motionsområdet samt i rygepolitikken. Med afsæt i afsnittet omkring skolens rygepolitik er det blevet drøftet på et medarbejdermøde, hvordan indsatsen og reglerne omkring rygning fremadrettet skal være. Der skal allerede fra januar 2014 være en holdningsændring omkring rygning. Til mødet bliver der lagt op til et samarbejde mellem elever og lærere i forhold til en omstrukturering af de nuværende regler. Begrundelsen for en aktiv deltagelse fra elevernes side er at der er en del fortsætter elever på forårsholdet, og det vil derfor være en dårlig ide at ændre reglerne dag for dag, da dette vil lægge op til en unødig konflikt. Skolen vil ikke indføre et rygeforbud, men i talesætte problematikken omkring rygning og de sundhedmæssige aspekter. Som første tiltag skal rygearealerne begrænses. I den forbindelse er det også blevet diskuteret om der skal være separate rygeområder for lærere og for elever. Dette skabte en del diskussion, da lærerne fremstår som rollemodeller og derfor sender et forkert signal, men som modargument blev det fremlagt at det er i mod menneskerettighederne og forsamlingsfriheden. Det blev derfor besluttet at der ikke laves separate områder, men at lærerne selvfølgelig skal overveje hvilket signaler de sender. Herudover er der blevet talt om at et rygestopkursus kan blive aktuelt, men også et projekt, hvor eleverne hjælper til med at lave nogle rygeskure, som skal danne ramme om de nye og mere begrænsede rygearealer. Dette vil give eleverne en ejerskabsfølelse, hvilket bør gøre implementeringen mere succesfuld. På nuværende tidspunkt er samtlige askebægere placeret ved indgangspartierne, hvilket alle er enige om er misvisende, disse skal derfor fjernes. I det fremadrettede fokus på sundhedstilstanden kan en sygdomsstatistik benyttes, da dette kan skitsere hvordan trivslen er, dette vil med fordel kunne kombineres med samtaler omkring trivsel og sundhed. Hvis statistikken er højere end forventet og samtalerne viser at det skyldes arbejdsmiljøet, kan der med fordel kigges på de parametre der er blevet belyst i denne evaluering, da disse kan have indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. I rapporten er sygdomsstatistikken blandt lærer og elever ikke undersøgt, men det er et redskab der er nemt at bruge. Et øget fokus på motion og sundhed kan anbefales, for at nå det grundlæggende mål for Egå Ungdoms-højskole: at ruste de unge til aktivt at tage del i livet citat Ulla Knudgaard Fisker. Et fremadrettet fokus kan lægges på en sund sjæl i en sund krop, øget livskvalitet for medarbejdere såvel som elever, og forbedre Egå Ungdoms-højskoles sundhedsprofil. 13

14 Bilag 1: Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser 9/ , v. Bodil Aaberg fra distriktssygeplejen og tilknyttet Center for Spiseforstyrrelser. Definition på spiseforstyrrelse: Forstyrret og fastlåst måde at tænke, føle og handle på i forhold til mad, spisesituation, vægt og figur. Årsager - multifaktuel: Psykologiske problemstillinger som bliver uhåndterlige og derfor flytter sig ind i kroppen (somatisering). Stress, angst og depression taler de unge ofte om, og de kan behandles. Ofte kan den unge med spiseforstyrrelsen ikke pege på en udløsende faktor, men løsningen på det kropslige problem er ligetil: slankekur. Manglen på mad udløser herefter en række øvrige problemer følgevirkninger: en snylter, tunnelsyn, hvor det med maden snylter på alle de øvrige livsdomæner hos den unge, skygger og overtager. Målgruppe : Udsatte er personer med lavt selvværd og/eller høje krav til sig selv eller fra omgivelser. Mistrivsel, mobning, tab etc. i forbindelse med generel sårbarhed kan der være tale om arvelige faktorer. Der er en del kulturel indflydelse fra medier og sociale webnetværk. Almindelige slankekure for normalvægtige kan udløse symptomer som de nedenstående altså forvrænget tænkning. Små bemærkninger kan sætte sig fra bror, pædagoger etc. den følsomme alder. Hov, du har da bølger på maven! fra brormand eller Måske skal du passe lidt på vægten, fra sundhedsplejersken er bemærkninger, der er hørt fra sygdomshistorier. Adfærd og tænkning: Den lave vægt udsulter kroppen. Det går ud over hjernens forbindelser (synapser), giver hukommelsesvanskeligheder, koncentrationsbesvær, tænkningen (kognitionen) svigter, forvrænget kropsbillede og man kan ikke vurdere portionsstørrelser; har ingen fornemmelse af, hvor meget de spiser. Blodtrykket falder, alle organer beskadiges, knogler afkalkes. Efterhånden udvikles der angst for at tage på og reagerer med angst får at miste kontrollen. Den psykiske sygdom, der har den højeste dødelighed. Tunnelsynet udvikles og de tænker efterhånden ikke på andet end mad. Undgår sukker og fedt. På diæt altså de spiser men overmotionerer. De kan skjule mad på nærmest magiske måder. Normal mætheds og sultfornemmelse forsvinder. Kan have stemmer, der fortæller dem, at de ikke er gode nok, eller er for fede dog er det deres egen stemme, der taler (modsat skizofreni. Tænk på Knut Hamsuns bog Sult, hvor hovedpersonen hallucinerer, fordi han ikke har råd til mad). Disse tanker kan udvikle sig til depression (andre kan have depression i forvejen). Patienten udmattes og trækker sig fra sine omgivelser. Ofte vil en spiseforstyrrelse foregå i hemmelighed personer, som beretter højt og offentligt (kokketerer) om manglen på måltider er sandsynligvis ikke spiseforstyrret i klinisk forstand, men snarere opmærksomhedssøgende. Det kan være en måde, man har hørt om og som man ureflekteret tager op for at få opmærksomhed. Behandlere tager ikke bare ud i skolerne og holder oplæg om spiseforstyrrelser, da nogle får den idé, at en forstyrrelse måske ville være en måde at få opmærksomhed på. Anorektikeren bevarer typisk kontrollen, Bulimikeren mister kontrollen og kan ikke lade være og kaster derfor op. Binge-spiseren æder og æder, men kan ikke kaste op og tager derfor på. 14

15 Behandling Det kan være vanskeligt at komme i gang med behandling jf. svigtende kognition, vrangbilleder. Nogle kan nås med fornuften, men man ikke. En del forældre er meget forhandlende og har vanskeligt ved at være autoritative. Spor 1: Kom i gang med maden (evt. intravenøst). Spisning 6 gange om dagen. Tre hovedmåltider og 3 mellem, som skal give dem 0,5 kg om ugen. Spor 2: familierådgivning, samtaler og måske terapi men her skal først de kropslige og kognitive funktioner i gang igen. Spor 3: Tilbage til livet og videre i skolen med støtte, faste rammer. Og her er det også, at vi som (ud)dannelsesinstitution kan være med til at give opmærksomhed over på ting, som personen kan bruge konstruktivt. Anerkendelse på almindelige ting. OG det er vigtigt ikke at slække på støtten til den spiseforstyrrede, selvom det går fremad. Personen er afhængig af hjælpen og regner med den. Og støtten gør, at personen ikke skal fokusere på maden, men har kræfter, overskud til at fokusere på andre ting. * * * 15

16 Bilag 2: Motion - Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) Uddrag fra: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Fysisk inaktivitet er en tilværelse uden bevægelse. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx bevægelse i skolen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og forskellige former for lege med mere. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, styrketræning og boldspil m.m. /15

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013

Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Produktionsskolen k-u-b-a - sundhedspolitik - 2013 Neden for følger den overordnede politik, som også henviser til og inddrager allerede vedtagne politikker på nogle af områderne (rygning og alkohol/rusmidler).

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik

Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Falkonergårdens Gymnasium og HF s stress-politik Det at have travlt i kortere perioder, kan være en sund og naturlig dimension i det gode og spændende arbejde. At være presset i kortere perioder øger opmærksomheden

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden

Velkommen på Øse Efterskole. Regler og husorden Velkommen på Øse Efterskole Regler og husorden Øse-Reglement Velkommen til dit værelse Dette er dit/jeres hjem de næste 10 måneder. Derfor er det naturligvis vigtigt at I får det indrettet så hyggeligt

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere