Et Sundhedstjek. Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Sundhedstjek. Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen"

Transkript

1 Et Sundhedstjek Selvevaluering 2013, Egå Ungdoms-højskole Evaluator: Josefine Ingversen

2 Indhold Valg af emne: Sundheden på Egå Ungdoms-højskole side 3 De mentale parametre side 4 De fysiske parametre side 6 Elevernes oplevelser af tingenes tilstand side 9 -baseret på samtaler med en fokusgruppe En forstanders bekendelser/vision side 12 Opsummering og fremadrettet fokus side 13 Bilag 1: Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser side 14 Bilag 2: Motion - Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) side 16 2

3 Valg af emne: Sundheden på Egå Ungdoms-højskole Valget af emne udspringer af en hashsag på et af de foregående hold. Her blev en del elever sendt hjem, og der er efterfølgende blevet diskuteret, dels i lærergruppen, men også med eleverne, hvilke tiltag der kan fortages for at forhindre en lignende situation i fremtiden. Efterfølgende er der blevet skabt fokus på den generelle sundhed og trivsel på Egå Ungdomshøjskole, hvilket ligger til grund for selvevalueringens emnevalg Vi vil kigge nærmere på nogle af de forhold der spiller ind, i forbindelse med sundhed og trivsel for medarbejdere såvel som elever. I evalueringen er parametrene delt op i mentale og fysiske parametre, dette er gjort for overskuelighedens skyld, dog er en del af dem afhængige af hinanden og de vil derfor nogle steder lappe ind over hinanden. Sundhedsparametre: De mentale: Ansvar og forventninger Det sociale fællesskab Læringsmiljø De fysiske: Kost Rygepolitik Alkoholpolitik Motion Evaluering vil forsøge at skitsere den nuværende sundhedsprofil på Egå Ungdoms-højskole ud fra ovenstående parametre, og herudfra undersøge om den stemmer overens med de ambitioner og ønsker der er til Egå Ungdoms-højskole som arbejdsplads samt som højskole for eleverne. 3

4 De Mentale sundhedsparametre De mentale: Ansvar og forventninger Det sociale fællesskab Læringsmiljø Ansvar og forventninger Eleven Mange elever ser opholdet på Egå Ungdoms-højskole som en ny start og et pusterum, hvor man kan få nye venner og finde ud af hvad man vil i forhold til uddannelse. På skolen er elevens basale behov dækket dvs. kost og logi, hvilket skaber basis for fokus på personlig udvikling. De får selv ansvaret for at møde til timer og deltage i timerne, spise ordentlig mad, rydde op på eget værelse og i huset, samt at deltage og udvikle det sociale fællesskab på skolen. Eleverne er fra år og for nogle kan det være en stor omvæltning. Vi forventer at eleven tager et ansvar i forhold til egen såvel som den fælles trivsel. Det er som udgangspunkt frihed under ansvar skolens værdigrundlag er bygget på. Personalet Meget ansvar er lagt ud på medarbejderne. Det er en forholdsvis flad organisation, hvor mange situationer og tiltag bliver diskuteret på medarbejdermødet en gang om ugen. Mange opgaver uddelligeres, og medarbejderne har udover deres primære opgave som fx undervisning, kontorarbejde eller køkkendrift m.m., forskellige ansvarsområder, hvilket kan være studietur, forældredag, Pnyx m.m. Dette kræver et stort engagement fra medarbejdernes side, men er samtidig med til at skabe en fællesskabs- og medejerskabsfølelse. Et af de større ansvarsområder som hvert år varetages af 2 af medarbejderne er Pnyx, skolens ordensudvalg, deres opgave er at informere eleverne om skolens værdigrundlag, regler samt at løse de forskellige problematikker der opstår i forhold til eleverne. Det kan være sager hvor skolens regler om alkoholindtag eller hashrygning bliver brudt. Det er til tider et stort ansvar der hviler på skuldrene af disse medarbejdere. Det sociale fællesskab Eleverne Det er op til eleverne selv at forme det sociale fællesskab på det aktuelle hold, skolen har dog et værdigrundlag, som dette skal stemme overens med. Det er meget forskelligt fra hold til hold, hvordan det frie rum udnyttes (her refereres til tiden uden for undervisning). Eleverne bor i huse af 12 og skal sammen få det til at fungere. De har en huslærer tilknyttet, som kan hjælpe med at løse de konflikter der kan opstå undervejs. Det er dog elevernes eget ansvar at huset fungerer. Hvert hus står for ét husarrangement for resten af eleverne på højskolen. Herudover er nedsættes der på hver årgang et lille pnyx, et festudvalg og et cafeudvalg, som skal stå for diverse højskolearrangementer. Personalet Af arrangementer hvor alle medarbejdere er samlet er der julefrokosten. Der er et par lærere som har nævnt at det ville være godt med flere sociale arrangementer, da der i arbejdstiden ofte ikke er tid til at tale om den personlige trivsel med andre medarbejdere. Dette kan skyldes de vekslende arbejdstider og de uddelligeret ansvarsområder. Herudover har en modificering af lærerværelset været på dagsordenen, da der på nuværende tidspunkt er begrænset plads til at sidde og tale sammen medarbejderne imellem. 4

5 Læringsmiljø Eleverne I en samtale med en af lærerne spurgte jeg ind til hvad han synes målet med undervisningen er: Egå Ungdoms-højskole er ikke en fagskole, hvor eleverne skal specialisere sig inden for et bestemt fagområde, skolen skal ses som en appetitvækker, hvor eleverne skal lærer at lære og at det er sjovt at lære. Højskolen er et sted hvor personligudvikling er i fokus, og især for den målgruppe Egå Ungdomshøjskole arbejder med. Det er målet at give eleverne nogle redskaber som de kan bruge fremover. Eleverne er meget forskellige på trods af den snævre aldersgruppe, nogle føler de kan det hele og andre at de ingenting kan. Vi lever i et samfund, hvor selviscenesættelse gennem de sociale medier fylder rigtig meget. Mange at svært ved at lægge mobilen fra sig og koble af. Det vil derfor være oplagt at de unge lærer noget om kropsbevidsthed, at kunne slappe, at være sig selv, men også at kunne fokusere på noget og få et par succesoplevelser med i bagagen. Og så er det rigtig vigtigt at de lærer at man skal øve sig for at blive dygtig. Et højskoleophold er som udgangspunkt et halvt år, det halve år er delt op i 3 fag perioder, hvor eleverne i hver periode skal vælge 3 forskellige fag. Dette giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige fagområder, de har også mulighed for at vælge samme fagområde flere gange, men da faget som udgangspunkt skal tilrettelægges elever uden baggrundsviden, kan det være problematisk med en dybere forståelse på et specifikt fagområde. Herudover er der fællesfag et par gange om ugen, dette fag har et almendannende tema, hvilket kan være alt fra politik til en teaterforestilling. Denne ordning fungerer som udgangspunkt rigtig godt. Der er dog ofte mange elever der vælge det samme fag, hvilket gør at nogle hold bliver meget store og herudover er det ikke altid muligt for eleverne at få deres første prioritet. Eleverne virker dog umiddelbart meget tilfredse med det brede udvalg 1 Lærerne Det kan variere meget hvor mange elever man får på et hold, hvilket kan påvirke undervisningen. Lærerne bliver spurgt om der er en begrænsning på hvor mange elever der kan være på faget, det er dog svært da så mange elver som muligt skal have deres første prioritet. Herudover er der på nogle hold en blanding af danske og internationale elever, hvilket giver lærerne en ekstra sprogligudfordring, da mange af de danske elever ikke forstår engelsk og de internationale ikke forstår dansk. Herudover kan der i få perioder være elever der ikke umiddelbart synes at nogle af fagene er spændende. Her er udfordringen at inddrage disse elever og motivere dem samtidig med at de andre skal havde det optimale ud af undervisningen. 1 Se afsnittet Elevernes oplevelse af sundheden 5

6 De Fysiske sundhedsparametre De fysiske: Kost Rygepolitik Alkoholpolitik Motion Kost På skolen er der buffet til alle måltider, denne består som regel af sunde retter, som er tilberedt af skolens køkkenpersonale. Der er lidt til en hver smag og der bliver taget højde for allergier og religioner. På dette områder virker det til at både personale og elever er tilfredse. Personalet har dog en stor udfordring i at gøre alle tilfredse, dette kan ses på sedlen i køkkenet med de navne der skal tages hensyn til. På en årgang af 70 elever er der omkring 6-8 elever med forskellige former for allergier, hvilket kræver en nøje tilrettelang madplan. Mange elever ønsker mere oplysning omkring kost 2 og det vil derfor være oplagt at lave et fag eller et kursus i det frie rum, hvor kost er i fokus. En anden mulighed er at gøre eleverne mere aktive i forhold til madlavningen i køkkenet. Køkkenpersonalet vil på nuværende tidspunkt meget gerne have at eleverne kommer med forslag til retter og hjælper med madlavningen, men det er der desværre ikke mange af eleverne der deltager i. Skolen har et ønske om at ruste eleverne til en selvstændig tilværelse. Som Ulla Fisker, forstander, siger Vi ønsker at hjælpe de unge til en sund sjæl i en sund krop. Uden reference til køkkendriften i øvrigt, har jeg og andre kollegaer haft bekendtskab til elever med spiseforstyrrelser. Dette er desværre en kedelig tendens i samfundet, hvor flere og flere unge udvikler en spiseforstyrrelse. Skolen har før haft dette tema på dagsordnen 3, hvilket også kunne inddrages elevernes undervisning, hvor et hovedtema kunne være at skabe fokus på unges viden omkring kost. Rygepolitik Man må ryge på alle skolens udendørs arealer. Rygning foregår i nogle tilfælde sammen med læreren, hvilket eleverne synes er rigtig hyggeligt. Men det kan være med til at sende et signal om at skolen bakker op om at eleverne ryger. I følge den gruppe elever jeg har talt med, har det vist sig at mindst 3 elever er begyndt at ryge inden for de første 2 måneder af opholdet på Egå Ungdoms-højskole, hvor af én aldrig har røget før, da han syntes det var ulækkert - nu synes han tvært i mod at det er sejt 4. Eleverne i denne gruppe har ikke en løsning på problemer, men syntes det kunne være rigtig godt med et ryge-stop program til de elever der ønsker det. En overvejelse i forhold til ændring: Nogle elever har flere ting at arbejde med, derfor skal man overveje hvad der skal sættes størst fokus på. Men, det kan også blive en succesoplevelse at stoppe - En sund krop og en sund sjæl hænger sammen. Hash Det er ikke tilladt at ryge hash på skolen, hvilket eleverne bliver gjort klart fra starten. Det har dog alligevel vist sig at denne regel ikke bliver overholdt. Hashrygning er udsmidningsgrundlag, men dilemmaet opstår når det viser sig at rigtig mange af eleverne har været involveret i rygningen. 2 Se afsnittet Elevernes oplevelse af sundheden 3 Se Bilag 1 Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser 4 Kommentar fra afsnittet Elvernes oplevelse af sundheden 6

7 Det er som udgangspunkt Pnyx, som står for håndteringen af disse sager, i samarbejde med forstanderen. Det er dem der fastsætter retningslinerne og tager stilling til hvilke tiltag der skal igangsættes i forbindelse med elevers overtrædelse af reglerne. Mange af de unge har givet udtryk for at hashrygning er en del af det at være ung, og at det bør betragtes som værende ligeværdig med alkoholindtag. (Dette blev sagt under samtale med eleverne i forhold til forebyggelse samt behandling af en hashsag, hvor 5 elever blev smidt ud i september 2013) Problematikken med at eleverne ryger hash, kan måske forebygges, ved at aktivere dem fra start af og dermed skabe en kultur hvor hash ikke indgår. Der er dog forskellige holdninger til dette. Når eleverne starter på Egå Ungdoms-højskole ved de ikke hvordan tingene foregår, og det er derfor lærernes opgave at skabe rammerne og støtte op om den kultur de gerne vil have at holdet skal opbygge. Det er en svær opgave, men eleverne har ofte mange ting på skemaet og mange lærer omkring sig i starten, hvorefter aktiviteterne og bemanding skæres kraftigt ned. Det er nu op til eleverne selv at tage ansvar og skabe et socialt fællesskab og en kultur. Hvis de ikke bliver guidet i den retning, skolens værdigrundlag afspejler, kan det ske at elever med en dårlig karakter går i front og skaber et miljø, som de andre føler de bør være en del af for at være sammen med de andre. Det kan, som i september 2013, være at mødes på stranden, drikke alkohol og ryge hash, selvom det ikke er tilladt ifølge skolens regler. I forhold til forebyggelse ved hjælp af oplysning omkring hash og andre euforiserende stoffer, er det mit indtryk, at mange elever er meget vidende omkring påvirkningen såvel som bivirkningerne. Et alternativt forslag til en forebyggende løsning kan være at hjælpe eleverne i gang med at lave nogle forskellige aktiviteter i aftentimerne som går igen hver uge, fysiske, såvel som sociale. Det er ofte her eleverne føler sig overladt til sig selv. Disse initiativer bør sættes i gang fra starten af opholdet, så eleverne bliver vænnet til at det er sådan det foregår her på skolen, og at det er en god måde at være sammen på. Alkoholpolitik Eleverne må kun drikke til skolens cafeer og fester. Det er som udgangspunkt eleverne selv, herunder festudvalget, der står for salg af alkohol til cafeerne, herudover er der 2 aftenvagter tilstede, som holder opsyn med hvordan cafeen forløber, og i sidste ende låser de den alkohol inde, som de ikke mener bør indtages efter de har forladt cafeen. Til festerne er der flere lærere tilstede, og her er det dem der står i baren, men det er stadig op til eleverne at vurdere hvor meget de kan indtage. Både lærere og elever har det godt med den måde det fungere nu, og det giver også eleverne en mulighed for at bevise over for skolen såvel som sig selv, at de har styr på det. Motion Eleverne: Elverne har mulighed for at vælge et aktivt fag, som har en varighed af 2-3 timer 3 gange om ugen. Det er umiddelbart 25-35% af eleverne der vælger dette fag. Hvilket vil sige at over halvdelen af eleverne ikke har regelmæssig fysisk aktivitet. Ifølge sundhedsstyrelsen er anbefalinger til børn og unge mellem 5-17 år: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. ( ) Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, 7

8 spille rundbold og andre former for motionsidræt. 5 I det frie rum har eleverne mulighed for at deltage i en fitnesstime, der afholdes på skolen, men for udefrakommende deltagere. Herudover har eleverne mulighed for at tage i svømmehallen, hvor der er fri adgang de fleste af aftenerne. Disse tilbud er rigtig gode, jeg har desværre indtryk af at der ikke er mange af eleverne der benytter sig af dem. I relation til en sund sjæl i en sund krop, som nævnt i det forrige afsnit omkring mad, er motion også et vigtig element. Som motivation findes der mange arrangementer og turneringer som blandt andet Århus Coast Zone, et adventure race der er åben for alle, som eleverne kan deltage i. Men også blandt de danske højskoler er der fodboldturneringer og adventure races. Fysisk aktivitet kan hjælpe styrke den sociale interaktion, i kraft af holdsport og oplevelser, samt styrke den enkeltes selvtillid og velvære. Man kan derfor med fordel opfordre eleverne til at dyrke mere motion, samt tænke det ind i de obligatoriske fællesaktiviteter. Personalet: Der er ikke umiddelbart nogle personaleordninger eller arrangementer der opfordre personalet til at dyrke motion. En medarbejder har nævnt at deltagelse i blandt andet DHL stafetten kunne være sjovt. Det kan dels være en motivationsfaktor for at komme i gang med at motionere, men det vil også kunne have en positiv effekt på sammenholdet og det sociale blandt medarbejderne, da det er givende at have oplevelser sammen. Herudover er der mange fitnesscentre der tilbyder firmaordninger, hvilket kunne være en ide at undersøge, hvis der er et ønske fra medarbejdernes side. 5 Se Bilag 2 Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) 8

9 Elevernes oplevelse af sundheden Dette afsnit er baseret på interview med en lille fokus gruppe bestående af 6 elever. Gruppen er en blanding af gengangere, halv- og helårselever, danske og internationale elever, samt elever med og uden diagnoser. Hvorfor Egå Ungdoms-højskole En amerikansk elev har valgt et år i Danmark på grund af familie-traditioner, herudover fungerer opholdet som en pause fra skolen. Elevens fokus lægger ikke specifikt på udvikling af faglige kompetencer men på personlig udvikling. En anden elev er ikke klar over hvad hun man vil læse eller arbejde med og har derfor valgt Egå Ungdoms-højskole som en pause til at få afklaring på fremtiden. En tredje elev skal være ældre for at starte på den ønskede uddannelse, denne elev har tidligere været på efterskole. Én har brug for en pause fra præstationer og eksamener, her er der fokus på personlig udvikling med henblik på de kreative fag. Herudover er der en der gerne vil prøve kræfter med forskellige fag for at finde ud af hvad hun er god til, hun tilføjer at fagene skal være personligt udviklende og en appetitvækker på forskellige fagområder. Herudover har mange af eleverne familie eller andre bekendte som har gået på Egå Ungdomshøjskole. Mødetid Mange elever stod tidligt op i starten af skoleåret, da det var det man var vant til hjemmefra. Men det har ændret sig. Eleverne bliver længe oppe om aftenen og er derfor glade for at møde kl 10. Til spørgsmålet om, hvad de synes om at møde tidligere siger de: Man vil stadig blive oppe længe, selvom man skal møde tidlig, så det er godt at mødetiden er kl. 10. Mange elever er glade for at møde sent. Læringsmiljø og fag Det er godt at der er så mange forskellige typer lærer, der er en lærer til alle. De er rigtig glade for vagttelefonen og at der altid er en vagt på skolen, da det skaber tryghed. I forhold til fag er der ønsker om dansk på skemaet i form af stavning, men også dansk litteratur, lyrik og poesi, herudover er der et par stykker som ønsker creative writing. Eleverne udtrykker ønske om at det som alternativ kunne bruges som temaer til kurser eller workshops uden for undervisningen. Gruppen har forskellige holdninger til skemaopbygningen. Nogle savner længere fag perioder i enkelte fag, så der er tid til større projekter og mere fordybelse, men andre er glade for at man kan prøve kræfter med forskellige ting. Eleverne er meget glade for størrelsen på højskole, dels den fysiske størrelse, men også antallet af elever. Størrelsen gør at man hurtig føler sig hjemme og at man lærer alle eleverne at kende. De er begejstret for det internationale hus, da det skaber diversitet og udvider kendskabet til andre kulturer, samt man bliver bedre til sprog (engelsk). De internationale elever klager dog over at mange oversættelser er ikke gode i forhold til at man har et internationalt hold. 9

10 De fysiske rammer Eleverne blev spurgt til værelserne og de mener alle at det er godt at man kan vælge at på alene, da man ind i mellem har brug for at være alene. Husene synes de er hyggelige, men der mangler anordninger så de bliver nemmere at pynte (Der skal måske sættes søm op eller lignende så det er nemt at sætte elevernes egne ting op). Eleverne mener dog at der er mangler et rigtigt hyggerum (uden tv). Et rum med spil, bordfodbold og billard og måske bøger m.m. eventuelt en Bytte-bog-reol. Himmelrummet er godt, men klaveret og wii'en gør at man ikke sidder og spiller, da det forstyrrer. Rundt omkring på skolen bliver der løbende sat elevernes egen kunst op, hvilket de synes er rigtig fedt - det hjælper med til at gøre skolen for deres og de får en medejerfølelse. Kost Elevgruppen er meget tilfredse med maden, der er forskelligt at vælge i mellem og den er god og sund. Men der mangler et fag hvor man kan lærer om kost. Der efterlyses et fag hvor man lærer om madlavning og ernæring/kostplanlægning - det kunne også gøre i fællesfag. Køkkenet må meget gerne lægge mere op til at eleverne kan komme og hjælpe med at lave mad. Motion Stram-op og TRX er et hit. Gruppen synes det er gode tilbud der er på skolen på nuværende tidspunkt. Men i starten af opholdet skal der være flere tilbud. En gammel elev nævner Egå-games fra året forinden, hvilket hun var meget begejstret for. Du kunne godt tænke sig nogle hockeyturneringer eller lignende., da konkurrencer skaber fællesskab, de synes at der mangler teamwork og lege man kan lave sammen. De synes også det kunne være fedt med yoga og andre kropsbevidsthedsudvidende sportsgrene. De efterspørger eftermiddagshold som yoga og forskellige boldspil, hvilket der er rammerne til at de selv kan arrangere. Men gruppen mener at lærerne skal stå for det (som igangsættere) og at det skal være i starten af opholdet. Dette vil gøre den fysiske aktivitet til en del af opholdet og en del af skolens kultur. Eleverne mener herudover at højskoleaftener skal lægge i starten af opholdet, det skal være obligatorisk og man skal have fravær for ikke at deltage Rygning Da vi kommer ind på dette emne er den første kommentar: 3 elever er begyndt indenfor de første 2 måneder. (Èn har aldrig røget før og har skiftet holdning) De taler om at mange der var stoppet eller som var festrygere ryger fast nu (3 måneder inde i opholdet) Gruppens holdning til rygereglerne: De har ikke noget imod at folk ryger og det er godt det ikke skal foregå i smug. Men det er virkelig irriterende at det forgår ved udgangene! De synes at der skal være ude områder, hvor man ikke må ryge, blandt andet ved himmelrummet og udgangene. Og så skal hus områderne skal være røgfri! (Da det ofte er foran indgangene og ved balkonerne, hvilket er til stor gene for andre elever. Gruppen synes det vil være godt med et rygestop-tilbud til de elever der ryger når de ankommer, da dette måske vil mindske tilgangen til rygergruppen.. Problemet lægger formentlig i fællesskabet omkring rygning, og eleverne stiller de sig kritisk overfor lærernes rolle i rygeproblematikken, for når lærerne ryger hvorfor skal eleverne så stoppe? Alkohol Gruppen er enige om at det er godt med kontrolleret alkohol. Og det er godt med fester på skolen, for det foregår i trygge rammer. På dette hold har der været diskussioner i forhold til cafeernes udvikling, da disse ofte er blevet til fester. Eleverne savner en mere tydelig udmelding fra lærerne om hvad forskellen på cafe og fest er. 10

11 Elevernes kunne godt tænke sig en cafeaften en gang om måneden, hvor man kan spille et nummer, vise en dans eller læse noget poesi op for alle andre elever. Hvis der er cafeaftener oftere kan kulturen omkring dem måske ændres, til at det bliver nydelse af en genstand eller 2 og ikke fest som mange af cafeerne på dette hold har udviklet sig til. Men dette mener de også kommer an på holdets sammensætninger. Med festerne følger der også en rengørings seance, da det er elevernes eget ansvar at der bliver ryddet op efter cafeerne og festerne. Her udtrykker gruppen en del frustrationer i forhold til frihed under ansvar, da det ikke er alle elever der kan håndterer det, hvilket går ud over dem som godt kan begå sig. Umiddelbart er der ingen konsekvenser for manglende deltagelse i forhold til blandt andet rengøring. Det er uvist om det er tømmermænd eller dovenskab der gør at folk bliver væk, men det skaber en del splid i elevgruppen. Efter en god og lang snak med fokusgruppen spurgte jeg til sidst eleverne om skolen indtil videre har levet op til de forventninger de startet med. Hertil svaret samtlige elever at de elsker at være på Egå Ungdoms-højskole. De synes at de lærer rigtig meget både fagligt, socialt og om dem selv. Alt i alt god og konstruktiv kritik. 11

12 En forstanders bekendelser af Ulla Knudgaard Fisker Målet for os som højskole er at ruste de unge til aktivt at tage del i livet. Det handler om at tage ansvar for eget liv, være livsduelig, begå sig kompetent og kunne klare sig i samfundet og i uddannelse. Vi går meget op i at give eleverne de bedste betingelser for udvikling, gode oplevelser omkring læring, og at kurset på Egå Ungdoms-højskole sætter spor hos den enkelte. I dag udsættes de unge for et enormt præstationsræs, hvor det ofte gælder målet frem for indhold og proces. At de unge på uddannelserne bliver del af en kultur, hvor de unge oplever, at det konstant gælder om at lave den næste opgave og bestå den næste prøve uden tanke på, hvordan vejen mod målet er. De mister i værste fald lysten til at lære, fordi fokus er på resultatet, og ikke selve det at lære. Fordybelsen. Glæden ved at lære nyt og udvikle sig oplever de unge ikke som væsentlige værdier. Vi fokuserer ikke på de unges slutresultater og giver ikke karakterer. Vi kigger på den enkelte unge og hans eller hendes personlige og faglige udvikling. Her får den unge tid til fordybelse og dvælen og genfinder dermed både den barnlige glæde ved at lære og bliver samtidig dygtigere i eget tempo i fællesskab med andre. Når alt dette er sagt, ved jeg godt, at de unge på et tidspunkt skal ud på arbejdsmarkedet, hvor konkurrencen er hård, omskifteligheden stor, og fordybelsen tilsvarende lille. Men jeg frygter, at vi taber de unge på gulvet, når vi presser dem ind i et hamsterhjul, hvor devisen er hurtigere, højere og mere effektivt. Mere end nogensinde før er der derfor brug for initiativer og nytænkning i uddannelsessystemet. Når de unge mennesker tager på højskole, er de langt fra voksne, selvom dåbsattesten viser noget andet. De mangler ofte afklaring, selvtillid og bevidsthed om egne kompetencer og værd. Her er det, at højskolerne klargør dem til videre (ud)dannelse med fornyet energi, selvtillid og den uundværlige motivation, som måske er den vigtigste faktor for at gennemføre en uddannelse. Vi gør meget rigtigt, siger erfaringer og tilbagemeldinger fra dels elever og forældre. Men vi kan gøre det bedre. 12

13 Opsummering og fremadrettet fokus Skitsering af den nuværende sundhedsprofil på Egå Ungdoms-højskole samt de ambitioner og ønsker for Egå Ungdoms-højskole som arbejdsplads samt som højskole for eleverne, viser at der er mange områder som fungerer rigtig godt heriblandt kosten og det brede fagudvalg. Der er dog plads til forbedringer blandt andet på motionsområdet samt i rygepolitikken. Med afsæt i afsnittet omkring skolens rygepolitik er det blevet drøftet på et medarbejdermøde, hvordan indsatsen og reglerne omkring rygning fremadrettet skal være. Der skal allerede fra januar 2014 være en holdningsændring omkring rygning. Til mødet bliver der lagt op til et samarbejde mellem elever og lærere i forhold til en omstrukturering af de nuværende regler. Begrundelsen for en aktiv deltagelse fra elevernes side er at der er en del fortsætter elever på forårsholdet, og det vil derfor være en dårlig ide at ændre reglerne dag for dag, da dette vil lægge op til en unødig konflikt. Skolen vil ikke indføre et rygeforbud, men i talesætte problematikken omkring rygning og de sundhedmæssige aspekter. Som første tiltag skal rygearealerne begrænses. I den forbindelse er det også blevet diskuteret om der skal være separate rygeområder for lærere og for elever. Dette skabte en del diskussion, da lærerne fremstår som rollemodeller og derfor sender et forkert signal, men som modargument blev det fremlagt at det er i mod menneskerettighederne og forsamlingsfriheden. Det blev derfor besluttet at der ikke laves separate områder, men at lærerne selvfølgelig skal overveje hvilket signaler de sender. Herudover er der blevet talt om at et rygestopkursus kan blive aktuelt, men også et projekt, hvor eleverne hjælper til med at lave nogle rygeskure, som skal danne ramme om de nye og mere begrænsede rygearealer. Dette vil give eleverne en ejerskabsfølelse, hvilket bør gøre implementeringen mere succesfuld. På nuværende tidspunkt er samtlige askebægere placeret ved indgangspartierne, hvilket alle er enige om er misvisende, disse skal derfor fjernes. I det fremadrettede fokus på sundhedstilstanden kan en sygdomsstatistik benyttes, da dette kan skitsere hvordan trivslen er, dette vil med fordel kunne kombineres med samtaler omkring trivsel og sundhed. Hvis statistikken er højere end forventet og samtalerne viser at det skyldes arbejdsmiljøet, kan der med fordel kigges på de parametre der er blevet belyst i denne evaluering, da disse kan have indflydelse på den enkeltes sundhedstilstand. I rapporten er sygdomsstatistikken blandt lærer og elever ikke undersøgt, men det er et redskab der er nemt at bruge. Et øget fokus på motion og sundhed kan anbefales, for at nå det grundlæggende mål for Egå Ungdoms-højskole: at ruste de unge til aktivt at tage del i livet citat Ulla Knudgaard Fisker. Et fremadrettet fokus kan lægges på en sund sjæl i en sund krop, øget livskvalitet for medarbejdere såvel som elever, og forbedre Egå Ungdoms-højskoles sundhedsprofil. 13

14 Bilag 1: Noter fra oplæg omkring spiseforstyrrelser 9/ , v. Bodil Aaberg fra distriktssygeplejen og tilknyttet Center for Spiseforstyrrelser. Definition på spiseforstyrrelse: Forstyrret og fastlåst måde at tænke, føle og handle på i forhold til mad, spisesituation, vægt og figur. Årsager - multifaktuel: Psykologiske problemstillinger som bliver uhåndterlige og derfor flytter sig ind i kroppen (somatisering). Stress, angst og depression taler de unge ofte om, og de kan behandles. Ofte kan den unge med spiseforstyrrelsen ikke pege på en udløsende faktor, men løsningen på det kropslige problem er ligetil: slankekur. Manglen på mad udløser herefter en række øvrige problemer følgevirkninger: en snylter, tunnelsyn, hvor det med maden snylter på alle de øvrige livsdomæner hos den unge, skygger og overtager. Målgruppe : Udsatte er personer med lavt selvværd og/eller høje krav til sig selv eller fra omgivelser. Mistrivsel, mobning, tab etc. i forbindelse med generel sårbarhed kan der være tale om arvelige faktorer. Der er en del kulturel indflydelse fra medier og sociale webnetværk. Almindelige slankekure for normalvægtige kan udløse symptomer som de nedenstående altså forvrænget tænkning. Små bemærkninger kan sætte sig fra bror, pædagoger etc. den følsomme alder. Hov, du har da bølger på maven! fra brormand eller Måske skal du passe lidt på vægten, fra sundhedsplejersken er bemærkninger, der er hørt fra sygdomshistorier. Adfærd og tænkning: Den lave vægt udsulter kroppen. Det går ud over hjernens forbindelser (synapser), giver hukommelsesvanskeligheder, koncentrationsbesvær, tænkningen (kognitionen) svigter, forvrænget kropsbillede og man kan ikke vurdere portionsstørrelser; har ingen fornemmelse af, hvor meget de spiser. Blodtrykket falder, alle organer beskadiges, knogler afkalkes. Efterhånden udvikles der angst for at tage på og reagerer med angst får at miste kontrollen. Den psykiske sygdom, der har den højeste dødelighed. Tunnelsynet udvikles og de tænker efterhånden ikke på andet end mad. Undgår sukker og fedt. På diæt altså de spiser men overmotionerer. De kan skjule mad på nærmest magiske måder. Normal mætheds og sultfornemmelse forsvinder. Kan have stemmer, der fortæller dem, at de ikke er gode nok, eller er for fede dog er det deres egen stemme, der taler (modsat skizofreni. Tænk på Knut Hamsuns bog Sult, hvor hovedpersonen hallucinerer, fordi han ikke har råd til mad). Disse tanker kan udvikle sig til depression (andre kan have depression i forvejen). Patienten udmattes og trækker sig fra sine omgivelser. Ofte vil en spiseforstyrrelse foregå i hemmelighed personer, som beretter højt og offentligt (kokketerer) om manglen på måltider er sandsynligvis ikke spiseforstyrret i klinisk forstand, men snarere opmærksomhedssøgende. Det kan være en måde, man har hørt om og som man ureflekteret tager op for at få opmærksomhed. Behandlere tager ikke bare ud i skolerne og holder oplæg om spiseforstyrrelser, da nogle får den idé, at en forstyrrelse måske ville være en måde at få opmærksomhed på. Anorektikeren bevarer typisk kontrollen, Bulimikeren mister kontrollen og kan ikke lade være og kaster derfor op. Binge-spiseren æder og æder, men kan ikke kaste op og tager derfor på. 14

15 Behandling Det kan være vanskeligt at komme i gang med behandling jf. svigtende kognition, vrangbilleder. Nogle kan nås med fornuften, men man ikke. En del forældre er meget forhandlende og har vanskeligt ved at være autoritative. Spor 1: Kom i gang med maden (evt. intravenøst). Spisning 6 gange om dagen. Tre hovedmåltider og 3 mellem, som skal give dem 0,5 kg om ugen. Spor 2: familierådgivning, samtaler og måske terapi men her skal først de kropslige og kognitive funktioner i gang igen. Spor 3: Tilbage til livet og videre i skolen med støtte, faste rammer. Og her er det også, at vi som (ud)dannelsesinstitution kan være med til at give opmærksomhed over på ting, som personen kan bruge konstruktivt. Anerkendelse på almindelige ting. OG det er vigtigt ikke at slække på støtten til den spiseforstyrrede, selvom det går fremad. Personen er afhængig af hjælpen og regner med den. Og støtten gør, at personen ikke skal fokusere på maden, men har kræfter, overskud til at fokusere på andre ting. * * * 15

16 Bilag 2: Motion - Anbefalinger til børn og unge (5-17 år) Uddrag fra: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Fysisk inaktivitet er en tilværelse uden bevægelse. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen. Fx bevægelse i skolen, bevægelse i hjemmet, aktiv transport og forskellige former for lege med mere. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for aktivitet/motion, hvor pulsen stiger, og hvor du kan tale med andre imens. Eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet: cykle og gang til og fra skole, lege i skolegården, gå på trapper, spille rundbold og andre former for motionsidræt. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen af minutters varighed for at forbedre og/eller vedligeholde kondition. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan være svømning, løb, styrketræning og boldspil m.m. /15

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 09/10 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 09/10 er det første skoleår hvor selvevalueringsobjektet tager udgangspunkt i elevernes fysiske

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel

Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Hejnsvig Skoles plan for sundhed og trivsel Dato: 020910 Hejnsvig skole Bakkevej 9 7250 Hejnsvig Tlf. 72 13 14 10 www.hejnsvigskole.dk Hejnsvig Skoles plan for sundhed indeholder sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende.

Vi har valgt at kommentere på nogle af punkterne i Trivselsundersøgelsen som vi fandt iøjnefaldende. Fra værdigrundlaget: Med baggrund i Grundtvig og Kolds skoletanker tilstræber vi at give muligheder for elevernes søgen efter sammenhæng, livsorientering og mening med tilværelsen, derfor tilbyder vi en

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox

Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I Røgfri arbejdstid. - hvordan sikres den gode proces? colourbox Røgfri arbejdstid I Kræftens Bekæmpelse I 2016 Røgfri arbejdstid - hvordan sikres den gode proces? Røgfri arbejdstid hvorfor? Røgfri arbejdstid er et effektivt redskab til både at forebygge rygestart,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Vandret rapport UMV 2014

Vandret rapport UMV 2014 Rapporten er udarbejdet d.0-0-0 Vandret rapport UMV 0 Antal Inviterede Antal besvarede Undervisnings () () () () () Medie Ide & (0) m() () Grafisk() Design() 0 0 Svarprocent %,%,% 00%,% %,% %,%,% Samlet

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

De sårbare unge Selvevaluering 2011. Indhold. Evaluator: Malene Bjerregaard. Valg af emne: de sårbare unge side 2

De sårbare unge Selvevaluering 2011. Indhold. Evaluator: Malene Bjerregaard. Valg af emne: de sårbare unge side 2 De sårbare unge Selvevaluering 2011 Evaluator: Malene Bjerregaard Indhold Valg af emne: de sårbare unge side 2 Metode to dele, øvelse og spørgeskema side 2 Medarbejderes individuelle oplevelser af tingenes

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL

SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL 22. NOVEMBER 2013 SAMFUNDS PROBLEMATIKKER HVAD ER ÆNDRET I BØRN OG UNGES LIVSSTIL, SOM KAN FØRE TIL OVERVÆGT OG FEDME? EMMA BROHOLM CHRISTENSEN OG ANNA JAKOBSEN KRAGH SKØRPING SKOLE [Firmaadresse] Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole. Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009

Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen:

Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011. Følgende emner indgår i resultatvisningen: Resultatudtrækket er foretaget 24. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen:,,, Underspørgsmål til det sociale miljø - om at gribe ind mod mobning,,, Underspørgsmål til undervisningen - om

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL

Ungdomskursus KOST, MOTION OG TRIVSEL Detaljeret Mål: Målet med Viljensvej.coms ungdomskursus er, at 1. forebygge livsstilsrelaterede sygdomme hos den enkelte deltager, 2. give den enkelte deltager en bedre fysik, 3. give den enkelte deltager

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere