Udskolingsprofil 9. årgang

Transkript

1 Udskolingsprofil 9. årgang Skoleårene og Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

2 Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema, som også benyttes i 9. årgang i andre kommuner. På baggrund af besvarelserne udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14, og resultaterne for den enkelte skole behandles anonymt i rapporten. Denne udskolingsprofil beskriver resultaterne for 9. årgang i skoleårene og Der var i skoleåret indskrevet 636 elever i 9. klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. 609 elever eller 96 % har besvaret spørgeskemaet. 3 useriøse besvarelser udgik af undersøgelsen. I skoleåret er indskrevet 719 elever i 9. klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. På grund af indfasning af nyt surveysystem er kun i alt 645 elever blevet tilbudt at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf har 79 % besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten er lavere i dette skoleår end tidligere år, da eleverne på skole 9, 11 og 13 (i alt 125 elever) ikke udfyldte skemaet som en del af undervisningen, men kunne besvare den hjemmefra via et link. Svarprocenten for denne gruppe blev lav: 45 %. 3 useriøse besvarelser er udgået af undersøgelsen. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette og evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark og med undersøgelser af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommunes Børne- og Ungepolitik er der fokus på læring, sundhed og trivsel og politikken udgør grundlaget for indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Rudersdal. Mental sundhed er i fokus i kommunens projekt: 5 veje til et godt liv I Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik og Alkoholpolitik er et særligt fokus på børn og unge i kommunen, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Sundhedsstyrelsen har i løbet af 2012 og 2013 udarbejdet 11 forebyggelsespakker, der leverer evidensbaseret viden om sundhedsfaglige temaer, og giver anvisninger til, hvordan der rent praktisk kan arbejdes med forebyggelse indenfor de udstukne rammer. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i forebyggelsespakkerne. 2

3 Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Hver anden har haft hovedpine og hver tiende har været meget generet af søvnproblemer inden for de sidste to uger. 3 af 4 får morgenmad på alle skoledage, men 8 % spiser aldrig morgenmad på skoledage og hver tredje pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever, der spiser morgenmad dagligt, trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 10 % har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 25 % dyrker motion dagligt og 6 % dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige. Andelen af 9. klasseelever, der aldrig har været fulde er steget markant og andelen af 9. klasseelever, der er fulde hver uge, er faldet siden % af 9. klasseelever under 16 år, der drikker alkohol, oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker sidst de drak alkohol. 12 % fik alkohol af deres forældre. Alkoholforbruget er markant højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal end gennemsnittet for de 6 sammenligningskommuner. I skoleåret er 2 % af eleverne i 9. klasse dagligrygere. Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash, er faldet fra 24 % i skoleåret 2009 til 8 % i Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak er faldende, men alkoholforbruget er større, og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. 3

4 Trivsel og helbred Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. I skoleåret svarer 94 %, at de er tilfredse med deres liv, 91 % svarer, at de er glade for sig selv, og 95 % har gode forventninger til fremtiden. 57 % synes godt eller meget godt om at gå i skole. 9 % synes ikke særligt godt eller slet ikke om at gå i skole i skoleåret De tilsvarende tal for skoleåret var henholdsvis 55 % og 6 % og for skoleåret henholdsvis 66 % og 6 %. 76 % vurderer deres eget helbred som godt eller virkelig godt i skoleåret , men 50 % har haft hovedpine inden for de sidste to uger, 40 % har haft ryggener, 48 % har haft søvnproblemer og 44 % har været generet af nervøsitet og uro. 30 % har taget medicin mod hovedpine inden for den sidste måned. Det er især pigerne, som bruger medicin mod hovedpine. Således svarer 38 % af pigerne og 23 % af drengene, at de har taget hovedpinepiller inden for den sidste måned. I skolebørnsundersøgelsen HBSC 2014 svarer 55 % af pigerne og 43 % af drengene, at de har taget medicin mod hovedpine inden for den sidste måned. 10 elever har i skoleåret taget medicin mod nervøsitet og uro, og 21 elever har taget medicin mod søvnbesvær inden for den sidste måned. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at de ældste skolebørn sover 8-10 timer per nat. I skoleåret sover 9. klasseleverne i Rudersdal i gennemsnit 7,9 timer på et hverdagsdøgn og dermed i underkanten af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I svarer 10 % af 9. klasseleverne, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel var 8 % i , 8 % i og 12 % i Ifølge forebyggelsespakken om mental sundhed er der klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og faktorer som dårlig selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet 4

5 Motion Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet og svedig? Eleverne bliver dermed spurgt om motion uden for skoletiden. 26 % af eleverne svarer, at de får motion dagligt, så de blev forpustede eller svedige, mens 6 % sjældent eller aldrig dyrker motion. Det er især drengene, der dyrker motion. 34 % af drengene og 16 % af pigerne dyrker daglig motion. 5 % af drengene og 8 % af pigerne får sjældent eller aldrig motion. I forbindelse med folkeskolereformen er skoledagene blevet længere, og det kan betyde færre muligheder for motion i fritiden, men reformen indebærer også, at eleverne skal deltage i bevægelse og motion på alle skoledage. I kommende undersøgelser kan det derfor være relevant at spørge om aktivitetsniveau både i skoletid og fritid. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger, at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for, hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 5

6 Måltider Spørgsmålet lyder: Hvor ofte får du morgenmad på skoledage? 489 elever har besvaret spørgsmålet i skoleåret % af pigerne og 78 % af drengene få morgenmad på alle skoledage. 8 % får aldrig morgenmad på skoledage. Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2014, viser, at 23 % af 15-årige piger og 17 % af 15-årige drenge springer morgenmaden over mindst tre dage om ugen. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og trivsel, selvvurderet helbred og symptomer. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage, vurderer deres helbred dårligere og trives dårligere end de elever, der får morgenmad hver dag. Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal Procent spiser morgenmad alle skoledage Spiser aldrig morgenmad på skoledage Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for, at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser, som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle, er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. 6

7 Rygning Fra skoleåret sås en stigning i andelen af dagligrygere og festrygere blandt 9. årgang i Rudersdal Kommune, så der i skoleåret var 9 % dagligrygere og 21 % festrygere. Siden da er andelen, der aldrig har røget, steget og andelen af dagligrygere og festrygere faldet. I skoleåret har 485 elever besvaret spørgsmål om rygning. 2 % var dagligrygere og 8 % festrygere svarende til 11 dagligrygere og 40 festrygere. Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 7 skoler er der ingen dagligrygere, og 8 af de 11 dagligrygere er samlet på to skoler. Rygerne bliver spurgt, om de ønsker rygestop: Af de 51 elever, der ryger, ønsker 25 % rygestop, 36 % overvejer rygestop og 40 % ønsker ikke at stoppe med at ryge. Procent Rygning. Udvikling. 9. årgang Udskolingsundersøgelsen Rudersdal Kommune Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt I en undersøgelse fra 2015 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier), svarer 5 % af de elever, der er 16 år eller derunder, at de ryger dagligt og 29 % ryger lejlighedsvist. Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger, at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge, uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. Loven om røgfri miljøer fra 2008 blev revideret i Blandt andet er det fra august 2012 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. 7

8 Alkohol Spørgsmålet lyder: Har du nogensinde været fuld? og hvis ja: Hvor mange gange om måneden er du fuld? I skoleåret har 482 elever besvaret spørgsmålet. 183 elever eller 38 % svarer, at de aldrig har været fulde, og 19 elever eller 4 % svarer, at de er fulde hver uge. De elever, der har prøvet at være fulde, var i gennemsnit 14,2 år første gang, de var fulde. 44 elever svarede, at de var fulde første gang, da de var 13 år eller derunder. Hvor mange gange om måneden er du fuld? 9. årgang Rudersdal Kommune % 4% Har aldrig været fuld Mindre end 1 gang 23% 38% 1-2 gange 3-4 gange 28% Mere end 4 gange Siden 2009 er der sket et fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en betydelig stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Har du prøvet at være fuld? 9. årgang. Udvikling 2009 til 2015 Udskolingsundersøgelsen Rudersdal Kommune Procent Aldrig fuld Fuld hver uge 8

9 Hvor fik du din alkohol fra, sidst du drak alkohol? Unge under 16 år i 9 årgang. Rudersdal Kommune % 2% 0% 4% Købte i supermarked eller kiosk Fik den til fest Fik den af forældre 12% 43% Fik den af venner Fik den af søskende Købte på værtshus 29% Andet Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger, at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende, og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Ifølge forebyggelsespakken er de metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge, begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. De fleste elever i 9. klasse er ikke fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra, sidst de drak alkohol. 243 af de elever, der svarer, at de har prøvet at være fulde, er ikke fyldt 16 år endnu. Heraf oplyser 43 %, at de købte alkohol i butikker eller kiosker, 12 % fik alkohol af forældre. I skoleåret og svarede 18 % af eleverne under 16 år, at de fik alkohol af deres forældre. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 9

10 Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash? Følgende svarmuligheder gives: Nej Ja, jeg har prøvet 1 gang Ja, men højst 5 gange i alt Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om måneden Ja, jeg ryger jævnligt, mindst en gang om ugen Ja, jeg ryger dagligt Forbruget har ligget stabilt de sidste 4 skoleår, men er faldet i skoleårene og elever besvaret spørgsmålet i skoleåret har aldrig røget hash. 41 elever eller 8 % har prøvet hash, heraf har 20 prøvet en enkelt gang. Har du prøvet at ryge hash? 9. årgang Rudersdal Udvikling Procent Prøvet hash I en undersøgelse fra 2015 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier) svarer 19 % af de, der er 16 år eller derunder, at de har prøvet hash. 10

11 60 Hasherfaringer i forhold til rygemønster 9. årgang Rudersdal Procent Har aldrig røget Har røget, men er holdt op Ryger til fester Ryger dagligt ,7 Har prøvet hash Den Kommunale Sundhedstjeneste Rudersdal Kommune Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal. 0,7 % af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 57 % af dagligrygerne og 41 % af festrygerne har prøvet hash. Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger, at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen år, og hovedparten af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash således, at der er en større andel, der ryger hash, blandt de der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Ifølge forebyggelsespakken er der stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 11

12 Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. På baggrund af elevernes besvarelse af spørgeskemaerne udarbejdes der en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. Den fælleskommunale rapport for skoleårene og er ikke udkommet endnu. I skoleåret har følgende 6 kommuner været med i undersøgelsen: Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj og Rudersdal. Der var indskrevet i alt 2674 elever i 9. klasse i de 6 kommuner. 93 % besvarede spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for de 6 kommuner sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. Forbruget af alkohol og tobak er faldet både i Rudersdal og i det samlede resultat for de 6 kommuner. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9. klasseeleverne fortsat større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig har været fulde og flere, der er fulde hver måned. Der er 12 % rygere i Rudersdal mod 11 % i de 6 kommuner. Rudersdal Kommune sammenlignet med seks kommuner 9. årgang Procent Rudersdal 6 kommuner Har aldrig været fuld Fuld hver måned Har aldrig røget Ryger dagligt Festryger Har prøvet hash Den Kommunale Sundhedstjeneste Rudersdal Kommune 12

13 Sundheds- og forebyggelsespolitik Rudersdal I både Sundheds- og forebyggelsespolitikken og Alkoholpolitikken er der et særligt fokus på kommunens børn og unge, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12 % til højst 7 %. I skoleåret er det 8 % af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, og i skoleåret er det 10 %. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion, falder fra 7 % til højst 4 %. Dette mål blev nået i skoleåret og , hvor 4 % af eleverne svarer, at de sjældent eller aldrig dyrker motion, men i skoleåret er andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion i fritiden 6 %. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever, som ryger i 9. årgang, falder fra 22 % til højst 15 %. Dette mål blev nået i skoleåret , hvor 12 % af eleverne svarede, at de var rygere. I skoleåret er det 10 %, der svarer, at de er rygere. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde, reduceres fra 85 % i 2010 til højst 75 % i Dette mål blev opnået i skoleåret , hvor 73 % af de unge havde prøvet at være fuld. I skoleåret er andelen, der har prøvet at være fuld, faldet til 62 %. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut (fuld første gang) var 14,2 år i skoleåret , en svag stigning i forhold til de to foregående skoleår, hvor det i skoleåret var 14,1 år og i var 14,0 år. Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash, falder fra 14 % i skoleåret til højst 8 %. Dette mål er nået i skoleåret , hvor 8 % af de unge i 9. årgang har prøvet at ryge hash. 13

14 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred % godt /virkeligt godt Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Resultaterne angivet i procent 14

15 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred % godt /virkeligt godt Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig % Fuld mindst hver måned % Fuld hver uge (inkluderet i ovenstående) % Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge hash % Elevbesvarelser i alt Resultaterne angivet i procent 15

16 Baggrundsmateriale Sundhedsprofil for 9. årgang Rudersdal kommune og samt og Fælleskommunal Udskolingsprofil , , og Sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune Skolebørnsundersøgelsen, HBSC 2014 Børne- og Ungepolitik; Rudersdal Kommune veje til et godt liv. Rudersdal Kommune 2015 Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 2012 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 2012 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 2012 og

17 Forsidebillede Colourbox 17

18 RUDERSDAL KOMMUNE Februar 2016 Børneområdet Sundhedstjenesten Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen