gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2011/2012

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sammenfatning 3 Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdet 4 Indledning 6 Formål 6 Sammenligning med andre undersøgelser og fagspecifik litteratur 7 Resultater og diskussion 8 Skoletrivsel 9 Selvvurderet helbred 10 Specifikke symptomer og allergisk betingede sygdomme 11 Måltidsvaner 12 Rygning 14 Passiv rygning 16 Vandpiberygning 17 Rusmidler 19 Alkohol 21 Fysisk aktivitet 24 Overvægt 26 Seksuel aktivitet 29 Ophobning af risikofaktorer 30 Metode 32 Referencer 34 Bilag

3 Sammenfatning Gladsaxe Kommune udarbejder årligt en sundhedsprofil for udskolingsårgangen på samtlige skoler i kommunen. Formålet med sundhedsprofilen er at beskrive og følge sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleveres til eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelse med de individuelle udskolingsundersøgelser. Som noget nyt i sundhedsprofil 2011/2012 præsenteres der tabeller, som viser, om der er en tendens til sammenhængen mellem to typer af sundhedsadfærd. Fremstillingen af disse tabeller er blevet muligt på grund af etablering af en ny databasestruktur. Eksempelvis er der set på, om der er en sammenhæng mellem rygning og anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Herved kan man få et billede af, om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grad er de samme elever, som eksempelvis både ryger og ofte er fulde. For nærmere beskrivelse af metode henvises til metodeafsnittet præsenteret sidst i sundhedsprofilen. Resultaterne fra sundhedsprofilen 2011/2012 viser, at eleverne i 9. klasserne i Gladsaxe Kommune generelt har en god sundhedstilstand, og at der på flere områder inden for de senere år er sket en positiv udvikling. Resultaterne viser også, at elevernes sundhedstilstand - ligesom det også gjaldt for de forrige års udskolingsårgange - på langt de fleste områder er sammenlignelig med de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd og trivsel, der er foretaget inden for de seneste år. Trivsel og helbred 97 % af eleverne trives i skolen, og 79 % af eleverne synes, at de har et godt helbred. Der ses en tendens til, at andelen af elever, som trives i skolen, er stigende. Til trods for det har 73 % af eleverne haft symptomer såsom mavepine, hovedpine, søvnproblemer inden for de sidste 14 dage, omend tallet er faldet sammenlignet med de sidste par år. Måltidsvaner Generelt får størstedelen af eleverne dagens hovedmåltider mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge, men der er fortsat ca. 25 % af eleverne, der ikke får morgenmad eller frokost dagligt. Rygning Der er stadig færre af 9. klasseeleverne, der er dagligrygere. Således er det 5 % af eleverne, som ryger dagligt. 34 % af alle elever kommer fra rygerhjem og udsættes dermed formentlig for passiv rygning Vandpibe og rusmidler En stor andel af eleverne, 41 %, har prøvet at ryge vandpibe, og 8 % har et højt forbrug (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt). 12 % af eleverne har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller 3

4 skunk, heraf har 29 % prøvet mere end 10 gange. Andelen, som har erfaring med vandpibe, hash mm., har været stort set konstant de sidste par år, bortset fra sidste år, hvor 22 % af eleverne havde erfaring med at ryge hash. Alkohol Færre elever sammenlignet med sidste år har prøvet at være fulde. Således er det 63 % af eleverne, som har prøvet at drikke sig fulde, og knap halvdelen af eleverne har været fulde hver måned. 79 % af eleverne har deres alkoholdebut som 14 år eller yngre. Fysisk aktivitet 35 % af eleverne dyrker dagligt moderat til hård motion, og 43 % gør det 2-4 gange om ugen. 22 % af eleverne dyrker for lidt motion, det vil sige en gang om ugen, en gang om måneden eller aldrig. Andelen af elever, der ikke motionere tilstrækkeligt har været relativt stabilt igennem årene for sundhedsprofilen. Overvægt 29,4 % af eleverne i overvægtige eller svært overvægtige. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor andelen udgjorde 24,4 %. Derimod er der sket et fald i andelen af svært overvægtige fra 4,9 % til 3,2 %. Andelen af svært overvægtige er samtidig den laveste sammenlignet med alle de foregående år. Seksuel aktivitet 17 % af eleverne har haft deres seksuelle debut i starten af 9. klasse, hvilket er et fald sammenlignet med de forgangne år. Af de 17 %, som har haft samleje, brugte 85 % prævention første gang. Gladsaxe Kommunes sundhedsindsatser på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommune har fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Der er derfor igangsat en lang række af indsatser blandt andet på børne- og ungeområdet. Med afsæt i kommunens Sammenhængende Børnepolitik arbejdes der i alle kommunens tilbud med en tidlig og forebyggende indsats, så børn og unge har de bedste betingelser for at trives og udvikle sig. Nedenfor beskrives et par eksempler på kommunens sundhedsindsatser for børn og unge. Gladsaxe Kommune har et særligt fokus på at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge. Kommunen har derfor udarbejdet en strategi under overskriften Gladsaxe i bevægelse, som skal bidrage til at sikre, at børn og unge motiveres og fastholdes i et fysisk aktivt liv. Kommunen har blandt andet også udnævnt Høje Gladsaxe Skole til profilskole for idræt og bevægelse. Skolen skal sammen med SFO, klub og børnehusene Lundegården og Hyldegården tilbyde en unik idræts- og bevægelsesprofil til områdets mange børn og unge. Derudover har kommunen særlige motionstilbud til overvægtige i børn i alderen år og fra 2012 en idrætspasordning, hvor børn i børnehaveklasse til 3. klasse, som kommer fra hjem, hvor der ikke er mulighed for at betale kontingent til en idrætsforening, tilbydes medlemskab i en idrætsforening. 4

5 Gladsaxe Kommune har også et særligt fokus på sund kost og overvægt. Kommunen har udarbejdet Politik for Mad, måltider og bevægelse, som blandt andet har fokus på at fremme børn og unges lyst til at spise og drikke sundt. Kommunen har derudover forskellige tilbud til overvægtige børn og unge og deres familier. I gennem en årrække har Gladsaxe Kommune haft en målrettet indsats mod klamydia i 9. klasserne samt en særlig indsats mod seksuel sundhed for unge på ungdomsuddannelserne i kommunen. Tal fra 2011 viser, at Gladsaxe Kommune har en langt lavere forekomst af diagnosticeret klamydia blandt årige sammenlignet med landsplan. Gladsaxe Kommune har med afsæt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende børn og passiv rygning arbejdet med at forebygge, at børn udsættes for passiv rygning i hjemmet. Således har sundhedsplejen i forbindelse med hjemmebesøg til nyfødte og deres forældre blandt andet fokus på, om der ryges i hjemmet. 5

6 Indledning Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune siden 2004/2005 udarbejdet en sundhedsprofil for udskolingsårgangen i 9. klasse på samtlige skoler i Gladsaxe Kommune. Sundhedsprofilens resultater indgår både i arbejdet med at målrette den fremtidige prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og i vurderingen af kommunens tiltag på sundhedsområdet. Samtidig har sundhedsprofilens resultater gennem årene også været med til at danne grundlag for udarbejdelsen af kommunens sundhedspolitik og tilhørende handleplaner. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at det forhold, at enkelte udskolingsårgange kan afvige fra tidligere årgange, ikke nødvendigvis skal give anledning til iværksættelse af nye forebyggende tiltag. Først når det er muligt at se, at der er tale om en generel tendens, vil der være tilstrækkelig grundlag for at vurdere om og i givet fald hvilke indsatser, der skal iværksættes. Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen 2011/2012. Sundhedsprofilen er at finde på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk Formål Formålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på at kunne målrette og evaluerer kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og den kommunale sundhedstjeneste. Således deltager kommunallægen i en undervisningslektion i samtlige 9. klasser, hvor klassens sundhedsadfærd og sundhedstilstand bliver drøftet. I dialogen bliver eleverne opmærksom på områder, hvor de kan forbedre deres sundhedsadfærd, og på hvilken betydning sundhedsadfærd har for deres trivsel og helbred, herunder udvikling af livsstilssygdomme som for eksempel kræft, diabetes og hjertekarsygdomme. 6

7 Sammenligning med andre undersøgelser og fagspecifik litteratur For at kvalitetssikre sundhedsprofilen for 9. klasser sammenlignes resultaterne, der hvor det er muligt, med resultater fra andre lignende større undersøgelser, som er gennemført inden for de sidste år samt med den nyeste evidensbaserede viden på området. Fagspecifik litteratur om sundhedsadfærd m.m. inddrages endvidere for at give viden om sundhedsadfærdens betydning for elevernes generelle trivsel og sundhed. Sundhedsprofilen sammenlignes med følgende lignende større undersøgelser: Skolebørnsundersøgelsen 2010 Undersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO international study, som omfatter 40 lande. Undersøgelsen leverer data om åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grundforskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge. I Danmark gennemføres undersøgelsen af Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Data indsamles hvert fjerde år. Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune sammenlignes med resultaterne for de 15 årige, da det svarer til alderstrinet for 9. klasseelever. [1] National Sundhedsprofil Unge 2011 Med analyser af data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 sætter denne rapport særligt fokus på livsstil og sundhedsvaner blandt de årige. Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune sammenlignes med resultaterne for de 16-årige, da det tilnærmelsesvist svarer til alderstrinet for 9. klasseelever. [2] Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever Den fælleskommunale sundhedsprofil er en sammenfatning af resultaterne fra udskolingsundersøgelserne i følgende syv danske kommuner; Albertslund, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Tårbæk, Helsingør, Rudersdal, og Fåborg-Midtfyn. [3] 7

8 Resultater og diskussion Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleveres til eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. For at se en nærmere beskrivelse af metoden for udarbejdelse af sundhedsprofilen henvises til metodeafsnittet præsenteret sidst i sundhedsprofilen. Ved starten af skoleåret 2011/2012 var der i alt 728 elever i Gladsaxe Kommunes 9. klasser. Af disse besvarede i alt 660 elever spørgeskemaet svarende til 91 % af årgangen. Generelt har der igennem de sidste år været en høj besvarelsesprocent (over 90 %) på sundhedsprofilens spørgeskema. Når ikke alle årgangens elever har besvaret skemaet, skyldes det manglende tilstedeværelse ved præsentationen af spørgeskemaet i klassen, da ingen af de tilstedeværende elever har afslået at medvirke til spørgeskemaundersøgelsen. Enkelte elever har undladt at besvare enkelte spørgsmål, men ingen af de indkomne skemaer måtte udgå som blanke eller ubrugelige. Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen 2011/2012 er 14, 84 år for aldersintervallet fordelt på 51 % piger og 49 % drenge. På de følgende sider præsenteres resultaterne for sundhedsprofilen for udskolingsårgangen på skoler beliggende i Gladsaxe Kommune for skoleåret 2011/2012. De enkelte resultater følges af en kort diskussion, som indeholder en sammenligning med resultaterne fra de tidsligere års sundhedsprofiler og fra større undersøgelser af unges sundhedsadfærd [1, 2, 3], som er gennemført i de senere år. 8

9 Skoletrivsel Skoletrivsel i % Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Derfor spiller deres trivsel en væsentlig rolle. Eksempelvis har høj skoletrivsel betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen, ligesom at dårlig trivsel i skolen hænger samme med usunde vaner som fx rygning og stort forbrug af alkohol [1]. 97 % af eleverne i 9. klasserne synes enten vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole, og 73 % synes vældig godt eller ganske godt om det. Kun 3 % af eleverne synes ikke særlig godt eller slet ikke om at gå i skole. Der er tale om en generel stigning over de senere år. Således syntes 94 % af eleverne sidste år vældig godt, ganske godt eller nogenlunde om at gå i skole, og 66 % syntes vældig godt eller ganske godt om det. Som det fremgår af figuren, ser det ud til, at andelen af elever, der trives i skolen er stigende. Til trods for at Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever [3] ikke er helt sammenlignelige i forhold til skoletrivsel stemmer billedet af 9. klassernes skoletilfredshed i Gladsaxe Kommune overens. På baggrund af de individuelle samtaler med eleverne og resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne, er det vurderingen, at de fleste elever trives med en god hverdag. Der er dog en gruppe elever, der mistrives. Mistrivsel kan bl.a. være forårsaget af manglende faglig eller social trivsel i skolen. Derudover kan mistrivsel også være begrundet i hjemlige vanskeligheder. 9

10 Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred i % Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Generelt synes eleverne, at de har et godt helbred. Således svarer 79 % af eleverne, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 2 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred 1. Resultatet er sammenligneligt med sidste år, hvor det var henholdsvis 78 %, som havde et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred og 1 %, som havde et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. Resultaterne er også sammenlignelige med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever [3]. Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for senere udvikling af sygdom og død. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom. [4]. Der er endnu ingen studier, der har set på, om det også gælder for børn og unge. 1 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100 %. 10

11 Specifikke symptomer og allergisk betingede sygdomme Symptomer de foregående 14 dage i % I undersøgelsen spørges eleverne, om de inden for de sidste 14 dage har oplevet et af følgende symptomer: hovedpine, mavesmerter, smerter i ryggen, andre smerter, søvnproblemer og humørsvingninger. Ligesom i sundhedsprofilerne fra de foregående år angiver et stort antal elever, 73 %, at have haft et eller flere symptomer inden for de sidste 14 dage. 40 % af eleverne har haft hovedpine, 24 % har haft mavepine, 25 % har haft rygsmerter, 20 % har haft søvnproblemer, 21 % har haft humørsvingninger, og 18 % af eleverne har oplevet andre smerter. Andelen af elever, som har haft symptomer inden for de sidste 14 dage, er faldet sammenlignet med sidste år, hvor det var 81 % af eleverne. Set ud over hele perioden er der tale om et fald inden for alle symptomer. Det kan være et udtryk for, at sundhedsplejen gennem en årrække i 7. klasserne har arbejdet med individuelle sundhedssamtaler, hvor omdrejningspunktet har været sundhedsprofilens spørgsmål om selvvurderet helbred og symptomer de foregående 14 dage. Der har været arbejdet både med individuelle problematikker samt forebyggende på klasse/skoleniveau. Der er eksempelvis arbejdet med vigtigheden af udluftning i klasserne, væskeindtag og søvn m.m. i forhold til hovedpine. 11

12 Måltidsvaner Hyppighed af morgenmad i en skoleuge i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Hyppighed af frokost i en skoleuge i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres ind i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Generelt får størstedelen af eleverne i Gladsaxe Kommune morgenmad og frokost mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge. Dog er der 14 % af eleverne i 9. klasse, som kun spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere (i det følgende defineret som ofte at springe morgenmaden over ). 6 % springer tilsvarende ofte frokosten over. Som det fremgår af figurerne, har andelene været nogenlunde konstante over de senere år. 12

13 Resultaterne stemmer overens med resultaterne i Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever [3]. Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd. Det er dog endnu ikke muligt at konkluderer på årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad forårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også er forbundet med mange andre livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børns indlæring og adfærd [5]. Den videnskabelige litteratur viser, at der for børn er en sammenhæng mellem ikke regelmæssigt at spise morgenmad og at udvikle overvægt. Igen er det ikke muligt at konkludere på årsagssammenhængen. Dog har man i studier fundet, at morgenmad og hyppige måltider er en god måde til at forebygge og behandle overvægt [5]. 13

14 Rygning Rygere i % Ryger du? Ryger 13 Ikke-ryger ja, dagligt ja, mindst ja, en gang sjældnere om ugen end hver uge nej, har aldrig røget 6 9 nej, er Nej, men holdt op prøvet op til 5 gange Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt lungekræft, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo større er risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge som voksen [1]. 5 % af eleverne ryger dagligt. Sidste år var det 9 % af eleverne, der var dagligrygere mod 6 % året forinden. For tre år siden var andelen ligeledes 9 %. Sidste års formodning om, at forrige års lave andel af dagligrygere (6 %) skyldtes en rygeforebyggende indsats til folkeskolernes 7. klasser i skoleåret 2007/2008 underbygges således ikke af resultaterne i år. Andelen af dagligrygere blandt 9. klasseeleverne er igen i år lav, og denne årgang har ikke i 7. klasse modtaget en rygeforebyggende indsats. I de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som er beskrevet tidligere, er andelen af dagligrygere 9-10 % [1, 2, 3]. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor andelen er lavere i år i Gladsaxe Kommune. 87 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere, inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. Dette tal har stort set været uændret de sidste tre år. Blandt ikke-rygerne er der en faldende andel af ex-rygere og unge, der aldrig har røget. Andelen af 9. klasseeleverne, der aldrig har prøvet at ryge, er 72 %. Sidste år sås et fald fra 73 % i 2009/2010 til 64 % i 2010/2011. I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever er andelen, som aldrig har røget, 69 %. 14

15 Rygedebutalder 14år 28% 15år 7% <=9år 5% 10år 2% 12år 17% 11år 5% Af de elever, som ryger, har 36 % haft deres rygedebut som 13-årige. 28 % er startet som 14-årige og 17 % som 12-årige. 2 Sammenlignes med tidligere er andelen, der har deres rygedebutalder som 13-årige eller yngre, steget. I år er andelen 65 % imod 62 % og 61 % i henholdsvis 2009/2010 og 2010/ år 36% Der er et stort forebyggelsesmæssigt potentiale i at forhindre de unge i at begynde at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt og at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Det er værd at bemærke, at der fortsat er 9. klasseelever, som ryger, trods det øgede fokus, der har været på unge og tobak gennem de seneste år. Unge skal være 18 år 3, før de kan købe cigaretter, og de må ikke ryge på skoler eller institutioner. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke ryges i skoletiden, da det er muligt for de ældre årgange at forlade skolens område i frikvarterer for blandt andet at ryge. Som i den øvrige befolkning er der en stor andel unge rygere, der gerne vil holde op med at ryge. Blandt 9. klasseeleverne i Gladsaxe Kommune ønsker 46 % af eleverne, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, at holde op med at ryge, mens 37 % af rygerne ikke er interesserede i at holde op. 17 % af rygerne har ikke svaret på spørgsmålet. Der er aktuelt meget fokus på at finde egnede rygestopmetoder for unge, da unge ikke motiveres og fastholdes i deres eventuelle rygestop ved samme metoder som voksne [6]. 2 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100 %. 3 Der kom i 2008 forbud mod at sælge tobak til unge under 18 år. 15

16 Passiv rygning Det er almindeligt kendt, at udsættelse for passiv rygning i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [7], astma hos allergisk disponerede [8], kræft [9] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [10]. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Er der nogen der ryger i dit hjem? Ja 34% 27% Nej, de er holdt op 39% Nej, de har aldrig røget For 9. klasseårgangen i 2011/2012 er der 34 % af eleverne, der bor i et hjem med en ryger, og 27 % bor med en ex-ryger. Sammenlignet med de forudgående år, kan man se, at andelen af elever, som bor med forældre, der ryger, er faldet en smule, og at andelen af elever, der bor med forældre, som aldrig har røget, er steget. Gladsaxe Kommune har fokus på forebyggelse af passiv rygning blandt børn. Sundhedsplejen har således igennem en årrække i forbindelse med hjemmebesøg til nyfødte og deres forældre blandt andet fokus på, om der ryges i hjemmet. På landsplan er andelen af unge, der udsættes for røg i hjemmet, nogenlunde sammenligneligt med resultaterne fra Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil. Således er det på landsplan 27 % af de årige, der udsættes for passiv rygning [11]. I spørgeskemaundersøgelsen spørges eleverne, om der er nogle, der ryger i deres hjem. I nedenstående tabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem. Af de 13 % elever, der ryger, kommer 39 % fra rygerhjem, 36 % fra ex-rygerhjem og 25 % fra ikke-rygerhjem, modsat ikke-rygerne, som i højere grad kommer fra ikke-rygerhjem, hvor der aldrig er blevet røget. Forskning viser da også, at børn fra rygerhjem eller fra vennekreds med rygere har en langt større risiko for selv at begynde at ryge [12]. Rygning fordelt efter udsættelse for passiv rygning i hjemmet Rygerhjem og rygerbørn Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røget Elever der ryger 84 elever Elever, der aldrig har røget 467 elever 39 % 36 % 25 % 29 % 29 % 42 % 16

17 Vandpiberygning dagligt 0% Nej 59% Vandpiberygning ugentligt 2% prøvet 5 gange 17% månedl. 6% prøvet 1 gang 16% Vandpibe debutalder 15 år 21% 14 år 43% <=9år 3% 10 år 3% 11 år 3% 13 år 18% 12 år 9% Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. 41 % af eleverne i Gladsaxe Kommune har prøvet at ryge vandpibe. Det er et fald sammenlignet med sidste år, hvor andelen lå på 45 %. Der ses ligeledes et fald i andelen af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), idet der i år er 8 % med et højt forbrug af vandpibetobak sammenlignet med 12 % sidste år. 43 % eleverne med vandpibeerfaring røg vandpibe første gang som 14-årig, og 18 % røg vandpibe første gang som 13-årig. Debutalderen for at have prøvet vandpibe er steget en smule sammenlignet med sidste år. Andelen af elever med vandpibeerfaring i Gladsaxe Kommune er lidt lavere sammenlignet med tallene fra Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever , hvor andelen er 45 % [3]. I Skolebørnsundersøgelsen 2010 er det 36 % af pigerne og 40 % af drengene, der har erfaring med at ryge vandpibe [1]. 17

18 Nej 6% Ville dine forældre synes at du skulle lade være, hvis de vidste du røg vandpibe? Ved ikke 28% Ja 66% Forældrenes holdning til vandpibetobak har en væsentlig betydning for de unges forhold til vandpibetobak [13]. 28 % af eleverne i Gladsaxe Kommune ved ikke, hvordan deres forældre vil forholde sig, hvis de havde kendskab til, at deres barn røg vandpibe. Sidste år var det 23 % af elverne, som ikke havde kendskab til forældrenes holdning. Tallene for Gladsaxe Kommune understøttes af andre undersøgelser, som viser, at vandpibe primært ryges af unge i aldersgruppen år [13]. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse, at vandpiberygning også er udbredt blandt dem, som ellers opfatter sig som ikke-rygere [14]. Vandpiberygning synes i høj grad at være et rusmiddel, der appellerer til de unge. Det kan eventuelt skyldes, at vandpibetobak er mildere end anden tobak og ofte tilsat frugtsmag, som gør, at de unge synes, at det smager godt. Det kan også skyldes, at de unge ikke kender til de helbredsskadelige konsekvenser af at ryge vandpibe, idet undersøgelser viser, at mange unge og deres forældre har en fejlagtig opfattelse af, at vandpibetobak ikke er helbredsskadeligt. [13] 18

19 Rusmidler at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Har du nogensinde prøvet... heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Stigningen i hashforbruget, som blev observeret sidste år, hvor andelen var oppe på 22 %, er således ikke genfundet i tallene fra 2011/2012. Ses der bort fra resultatet fra sidste år har hashforbruget holdt sig nogenlunde konstant over de forgange fem år. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor sidste års udskolingsårgang skilte sig markant ud. Resultaterne fra sidste år på rusmiddelområdet er blevet krydstjekket for at sikre, at det ikke skyldtes fejl i databearbejdningen. Resultaterne for Gladsaxe understøttes af de undersøgelser, der sammenlignes med. Af Skolebørnsundersøgelsen 2010 fremgår det, at 17 % af drengene og 14 % af pigerne svarer bekræftende på, at de har prøvet at ryge hash [1]. I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever har 11 % erfaring med hash [2]. 19

20 Hvor mange gange har du røget hash? 29% 25% 46% 1 gang 1-10 gange > 10 gange Hash kan have en negativ påvirkning på koncentrationsevne, korttidshukommelse, indlæringsevne og humør, ligesom der er øget evidens for, at der er en sammenhæng mellem psykotiske reaktioner, panikangst og hashbrug. [15] Det fremgår af Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil, at 29 % af de elever, der har prøvet hash, har røget hash mere end 10 gange. For dem drejer det sig derfor ikke kun om at eksperimentere en enkelt gang eller to. Ligesom på alkoholområdet har unge voksne (16-34 år) i Danmark europarekord inden for eksperimenterende hashbrug, hvor 48 % i Danmark har prøvet hash sammenlignet med 18 % i Sverige og 23 % i Norge. Danske unge opfatter hash som mindre farligt end unge i andre europæiske lande (fraset Holland), ligesom Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge definerer kokain som meget farligt [16]. I forhold til brug af andre stoffer viser Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil, at der fortsat er omkring 1 % af eleverne i Gladsaxe, som har erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/eller med at sniffe. Andelen af eleverne i Gladsaxe Kommune, som har erfaring med euforiserende stoffer og/eller med at sniffe har været nogenlunde konstant gennem årerne. 20

21 Alkohol Har du nogensinde prøvet at være fuld? nej ja % af eleverne i Gladsaxe Kommunes 9. klasser har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse, og 51 % har været det mindst to gange. Det er et fald sammenlignet med sidste år, hvor andelen var henholdsvis 71 % og 61 %. Som det fremgår af ovenstående figur, svinger andelen af elever, der har prøvet at være fulde fra år til år. Til trods for årlige udsving er det dog hvert år langt flere end halvdelen af eleverne i 9. klasse, der har prøvet at være fulde. Knap halvdelen af eleverne er fulde hver måned, og 15 % er det mere end 3-4 gange om måneden gange 17% Hvor mange gange har du været fuld? > 10 gange 20% Aldrig 37% En gang 12% 3-4 gange 9% Hvor ofte er du fuld, pr > 4 måned? gange 6% 1-2 gange 29% < 1 gang 56% 2-3 gange 14% Angivet i % af de elever som har prøvet at være fulde. 21

22 De tre store undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som der refereres til i sundhedsprofilen, viser tilsvarende høje tal for alkoholforbruget blandt unge. Forbruget af alkohol blandt danske unge er højt. De unges forbrug af alkohol har konsekvenser både på kort og på lang sigt. Eksempelvis er unge, der har et højt alkoholforbrug, i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, slagsmål og have ubeskyttet sex. Samtidig er unge, der tidligt begynder at drikke meget, i øget risiko for senere i livet at være blandt dem med det største alkoholforbrug, hvilket øger risikoen for at få et alkoholmisbrug [1]. Alkohol debutalder 15 år 21% 10 år 1% 14 år 47% 12 år 3% 13 år 28% 16,00 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 Gennemsnitsalder for alkoholdebut 13,96 13,31 13, % af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var det første gang, da de var 12 år eller yngre. 27 % var 13 år og 47 % debuterede som 14-årige 4. Alkoholdebutalderen er faldet sammenlignet med sidste år, hvor det var henholdsvis 16 %, som havde deres debut som 12 år eller yngre, 31 % som 13 år og 51 % 14 år. Den gennemsnitlige alkoholdebutalder er derved også faldet sammenlignet med sidste år, men nogenlunde på niveau med forrige år. I betragtning af at det siden 2006 ikke har været tilladt for unge under 16 år at købe alkohol 5, har mange af eleverne prøvet at være fulde i en tidlig alder. Fra elevernes individuelle samtaler med kommunallægerne fremgår det, at mange drikker med forældrenes billigelse og tilsyneladende accept, og at flere forældre forsyner eleverne med alkohol til fest. Samtidig viser forskning, at unge, der oplever deres forældres accept af, at de drikker alkohol, har et langt større forbrug end unge, der oplever, at forældrene holder fast på aldersgrænserne for køb af alkohol [1]. 4 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100 %. 5 Den 7. marts 2011 blev aldersgrænsen for salg af alkohol med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover hævet fra 16 til 18 år. 22

23 Forældre spiller en stor rolle i forhold til unges alkoholvaner. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har en sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug [1]. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den nationale sundhedsprofil for 2010 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at 11 % af den voksne befolkning (16-år og derover) overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande for kvinder ugentligt og 21 genstande for mænd ugentligt) [17]. I Gladsaxe overskrider 12 % af den voksne del af befolkning højrisikogrænsen [18]. 23

24 Fysisk aktivitet 50% Hvor ofte dyrker du motion i fritiden, som gør dig forpustet eller svedig? 40% 30% 35% 43% % % 0% Daglig/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 16% 2% 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 4% Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, balance og trivsel [1]. Fysisk aktivitet har også en gavnlig effekt på indlæringen. Eksempelvis viser en undersøgelse fra 2009, at det at have en god kondition hænger sammen med også at klare sig godt i skolen [19]. På grund af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet kan fysisk aktivitet forebygge tidlig død og en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer [20]. I Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fra 2011 fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Anbefalingerne for børn og unge (5-17 år) er minimum 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Det vil sige, at aktiviteten skal være sammenhængende i minimum 10 minutter ad gangen, og pulsen skal op. Derudover skal børn og unge mindst tre gange om ugen lave intensiv fysisk aktivitet for at styrke konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden [20]. Forskellen fra tidligere anbefaling er, at børn og unge skal være fysisk aktive ved høj intensitet mindst tre gange ugentligt. Tidligere var anbefalingen på mindst to gange om ugen. Derudover fremhæver Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger, at der er tale om et minimums-niveau, og at al fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sidste år svarede 27 % af eleverne, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 47 % svarede, at de gjorde det 2-4 gange om ugen. I år er det 35 % af eleverne, der dagligt dyrker moderat til hård motion, og 43 % af alle eleverne gør det 2-4 gange om ugen. 22 % af eleverne i år dyrker al for lidt motion (1 gang om ugen, 1 gang om måneden eller aldrig). Denne andel har været relativt stabil igennem årene for sundhedsprofilen. 24

25 I modsætning til resultaterne i sundhedsprofilen viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at andelen af meget aktive unge er faldende fra 2006 til 2010, og at der er en tendens mod en stigende andel af fysisk inaktive unge [1]. Denne tendens er således ikke gældende for 9. klasseeleverne i Gladsaxe Kommune. Billedet af elevernes motionsvaner i Gladsaxe Kommune er sammenligneligt med resultaterne fra Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever [3]. Andelen af elever, der dyrker for lidt motion, er mindre sammenlignet med resultaterne fra National Sundhedsprofil Unge 2011 [2], hvor det er 38 %. Spørgsmålene i de to undersøgelser, National Sundhedsprofil Unge 2011 og Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil, er formuleret forskelligt, ligesom der er forskellige svarkategorier. Det vil sige, at man bør være varsom med at sammenligne resultater fra de to undersøgelser. Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et basalt aktivitetsniveau og minimerer transport, der omfatter brug af bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år er der 86 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og 14 % der benytter sig af motoriseret køretøj, hvilket stort set stemmer overens med tallene fra sidste år. 25

26 Overvægt I forbindelse med den individuelle udskolingsundersøgelse er eleverne blevet målt og vejet. Ved sundhedsprofilens udarbejdelse var 661 ud af 712 elever undersøgt svarende til en undersøgelsesprocent på 93 %. Som det fremgår af nedenstående tabel er 29,4 % af eleverne i 9. klasse overvægtige eller svært overvægtige. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor andelen var 24,4 %. Derimod er der sket et fald i andelen af svært overvægtige fra 4,9 % til 3,2 %. Andelen af svært overvægtige er samtidig den laveste sammenlignet med alle de foregående år. Det er en positiv udvikling, da det er den svære overvægt, der er mest skadelig helbredsmæssigt og socialt. 6 Overvægt 35,0 % af eleverne der er overvægtige 30,0 25,0 20,0 15,0 4,2 4,6 4,5 5,1 5,6 6,0 4,9 3,2 26,2 Svært overvægtige (> 99%) Overvægtige (90-99%) 10,0 19,0 14,6 21,0 21,1 20,4 15,0 19,5 5,0 0, Tallene er baseret på BMI. For nærmere beskrivelse af metode henvises til metodeafsnittet. 26

27 Blandt drengene er 34 % overvægtige, heraf 4,4 % svært overvægtige. Blandt pigerne er 24,5 % overvægtige, heraf 1,9 % svært overvægtige. Overvægt 2011/12 Alle Piger Drenge Overvægt (svarende til BMI hos voksne) 26,2 % 22,6 % 29,6 % Svær overvægt (svarende til BMI > 30 hos voksne) 3,2 % 1,9 % 4,4 % Overvægt i alt 29,4 % 24,5 % 34,0 % Tallene, som er baseret på BMI, siger noget om vægten i forhold til højden. Et højt BMI siger dog intet om, hvorvidt det er et udtryk for en stor muskelmasse eller en stor fedtmasse. Helbredsmæssigt er det en stor fedtmasse, der er skadelig og medfører øget risiko for metabolisk syndrom, det vil sige forstadier til hjertekarsygdomme og sukkersyge, egentlig hjertekarsygdom, sukkersyge, astma, leversygdom, ortopædiske sygdomme, kræft m.m. Sammenlignet med Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever2009/10 [3], Den Nationale Sundhedsprofil 2011 [2] og Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1], ser det ud til, at Gladsaxe har en højere forekomst af overvægt blandt 9. klasses eleverne. Det høje forekomst af overvægt kan skyldes den metode, der er brugt ved beregning af overvægt. Såfremt der anvendes samme beregningsmetode i Gladsaxe som i de ovennævnte undersøgelser mindskes andelen af overvægtige til 17,3 %, mens kun 1,7 % er svært overvægtige. 7 Uanset beregningsmetode viser undersøgelser en stigning i forekomsten af overvægt blandt skolebørn gennem de sidste 30 år [21]. De seneste år er der dog indtruffet en opbremsning i stigningstakten [22]. Den høje forekomst af overvægt blandt både børn og voksne er en stor folkesundhedsmæssig udfordring på grund af de alvorlige sociale og helbredsmæssige konsekvenser, der er forbundet med overvægt, herunder særligt med svær overvægt. Et barns sundhedstilstand afspejler sig i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på højdeog vægtudviklingen. Ved gentagne målinger, både i førskolealder og gennem skoletiden, får man mulighed for tidligt at opspore afvigelser i den normale vækst, på grund af en sygdom, arvelig disponering eller en uhensigtsmæssig livsstil, og dermed mulighed for at igangsætte en rettidig forebyggende indsats. 7 Andelene er baseret på en svarprocent på 89 %. Den lavere svarprocent har dog ikke betydning for resultatet 27

28 For at overvåge udviklingen i overvægten blandt danske børn har Sundhedsstyrelsen etableret Den Nationale Børnebase. Formålet er at opbygge en fælles offentlig database om børns sundhed baseret på systematisk indsamling af udvalgte data fra de forebyggende børneundersøgelser hos praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste. Siden 1. december 2011 har indberetning af skolebørns højde og vægt været obligatorisk for kommunerne. 28

29 Seksuel aktivitet Har du haft dit første samleje? Seksuel debut, 113 elever 26 % 26 % 28 % 23 % 23 % 23 % 26 % 17 % Gennemsnitlig debutalder 14,0 år 13,9 år 13,9 år 14,0 år Prævention 1. gang 96 elever 72 % 79 % 85 % Prævention seneste gang 91 elever 76 % 73 % 80 % I Gladsaxe Kommune angiver 17 % af eleverne i 9. klasse at have haft deres seksuelle debut, hvilket er et fald sammenlignet med de forudgående år. Af de 17 %, som har haft samleje, brugte 85 % prævention første gang og 80 % den seneste gang. Det er en stigning sammenlignet med tidligere. I Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever [3] har 18 % af eleverne har haft deres seksuelle debut, mens det i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] er ca. 38 %. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor andelen er markant højere i Skolebørnsundersøgelsen. I forhold til spørgsmål vedrørende brug af prævention er spørgsmålet og svarkategoriseringen formuleret forskelligt i Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil og i de to andre undersøgelser, så resultaterne er ikke fuldt ud sammenlignelige. Der tegner sig dog et billede af, at tendensen er den samme. 29

30 Ophobning af risikofaktorer Mængden af usunde vaner hænger sammen med helbredstilstanden. Risikofaktorer har hver for sig en betydning, men derudover kan der også være samspil mellem risikofaktor. Det betyder, at hvis en person har flere usunde vaner, så giver det en øget risiko for udvikling af sygdom sammenlignet med de enkelte risikofaktorer hver for sig. Når man vurderer konsekvenserne af risikofaktorer, er det derfor vigtigt, ikke kun at betragte dem hver for sig, men også at se på ophobning af risikofaktorer. Eksempelvis har en tidligere dansk undersøgelse vist, at personer, der ryger meget, drikker meget alkohol og er stillesiddende, har næsten syv gange større risiko for at dø end personer, der ikke ryger, drikker moderate mængder af alkohol og er fysisk aktive [23]. I det efterfølgende præsenteres som noget nyt i sundhedsprofilen tabeller, som viser, om der er en tendens til, at to typer af sundhedsadfærd hænger sammen. Tabellerne giver et billede af, om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grad er de samme elever, som eksempelvis både ryger og ofte er fulde. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne ikke siger noget om årsagssammenhængen, det vil sige, om det eksempelvis er rygning, der forårsager andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Skoletrivsel fordelt efter sundhedsvaner Skoletrivsel I alt 660 elever Springer ofte morgenmad over Ryger Prøvet vandpibe Prøvet hash Fuld 1 gang Motion < 2 gange om ugen Trives vældig godt eller ganske godt I alt 484 elever Trives nogenlunde, ikke eller slet ikke I alt 176 elever 10 % 10 % 38 % 9 % 49 % 19 % 24 % 21 % 52 % 21 % 58 % 31 % I ovenstående tabel er skoletrivsel krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvor mange af de elever, som trives i skolen, der eksempelvis ryger, og hvor mange af de elever, der trives nogenlunde eller ikke, der ryger. Tabellen viser således, om der er en tendens til sammenhæng mellem skoletrivsel og forskellige typer af sundhedsvaner. Det ses af tabellen, at andelen af elever, der ryger, er lavere blandt den gruppe af elever, der trives (10 %), sammenlignet med den gruppe, der trives nogenlunde eller ikke trives (21 %). Det er også gældende for de andre typer af uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Der er således noget, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem dårlig skoletrivsel og usunde sundhedsvaner, hvilket stemmer overens med den viden, der er på området. 30

31 Selvvurderet helbred fordelt efter sundhedsvaner Selvvurderet helbred 660 elever Springer ofte morgenmad over Ryger Prøvet vandpibe Prøvet hash Fuld 1 gang Motion < 2 gange om ugen Virkelig godt eller godt I alt 526 elever Nogenlunde, dårligt eller meget dårligt I alt 133 elever 10 % 10 % 39 % 10 % 51 % 19 % 29 % 25 % 50 % 22 % 53 % 36 % I ovenstående tabel er selvvurderet helbred krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvor mange af de elever, som har et godt selvvurderet helbred, der eksempelvis ryger, og hvor mange af de elever, der har et dårligt selvvurderet helbred, der ryger. Tabellen viser således, om der er en tendens til sammenhæng mellem selvvurderet helbred og forskellige typer af sundhedsvaner. Ligesom det var tilfældet med dårligt skoletrivsel, ser det ud til, at dårligt selvvurderet helbred er forbundet med uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Det ses eksempelvis, at andelen af elever, der springer morgenmaden over, er større blandt de elever, der har et dårligt selvvurderet helbred (29 %), sammenlignet med de elever, der vurderer deres helbred til at være godt (10 %). Rygning fordelt efter sundhedsvaner Springer ofte morgenmad over Springer ofte frokost over Fuld mindst 1 x ugentlig Fuld mindst 1 x månedligt Prøvet hash Motion < 2 gange om ugen Ryger I alt % 17 % 18 % 65 % 46 % 43 % Ikke-ryger I alt % 6 % 2 % 21 % 7 % 19 % I ovenstående tabel er rygning krydset med sundhedsvaner. Tabellen viser, hvor mange af de elever, som henholdsvis ryger og ikke ryger, der eksempelvis også er fulde mindst en gang ugentligt. Tabellen viser således, om der er en tendens til sammenhæng mellem rygning og forskellige typer af sundhedsvaner. Ligesom det var tilfældet med dårlig skoletrivsel og dårligt selvvurderet helbred, ser det ud til, at rygning er forbundet med andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner. Det ses eksempelvis, at andelen af elever, der har prøvet hash, er større blandt de elever, der ryger (46 %), sammenlignet med de elever, der ikke ryger (7 %). 31

32 Metode Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udleveres til eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt indsamles i forbindelse med udskolingsundersøgelsen. Spørgeskemaet er udformet, så det i videst muligt omfang svarer til spørgeskemaer benyttet i andre af Region Hovedstadens kommuner. På denne måde kan besvarelserne fra Gladsaxe Kommunes 9. klasser indgå i en regional database med svar fra 9. klasser fra andre kommuner og medvirke til at støtte op om den løbende monitorering og opfølgning af de unges sundhedsstatus og sundhedsadfærd i regionen. Gladsaxe Kommune arbejder med at omsætte den nyeste viden på sundhedsområdet til praksis. Kommunen er derfor hvert år opmærksomme på at tilpasse spørgeskemaet efter nye sundhedsrelaterede temaer, som vil være interessante at få øget kendskab til. Således blev antallet af spørgsmål sidste år udvidet i forhold til de forrige år. Ændringen blev foretaget for at få et øget kendskab til mental sundhed og med henblik på at få et bedre sammenligningsgrundlag med øvrige regionale og nationale sundhedsprofiler. Som noget nyt i sundhedsprofil 2011/2012 præsenteres der tabeller, som viser, om der er en tendens til sammenhængen mellem to typer af sundhedsadfærd. Fremstillingen af disse tabeller er blevet muligt på grund af etablering af en ny databasestruktur. Eksempelvis er der set på, om der er en sammenhæng mellem rygning og anden uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, det vil sige, om andelen af elever, der eksempelvis er fulde mindst én gang om ugen, er større blandt den gruppe af elever, der ryger, sammenlignet med den gruppe af elever der ikke ryger. Herved kan man få et billede af, om der er en ophobning af risikofaktorer, det vil sige, om det i høj grad er de samme elever, som eksempelvis både ryger og ofte er fulde. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at tabellerne ikke siger noget om årsagssammenhængen, det vil sige, om det eksempelvis er rygning, der forårsager andre uhensigtsmæssige sundhedsvaner. I afsnittet om overvægt er Body Mass Index (BMI) beregnes ved at dele vægten i kilo med højden i meter 2. Hos voksne er grænsen for overvægt 25 og grænsen for svær overvægt (fedme) 30. Hos børn ændrer disse grænser sig i forhold til alder og køn. Der er udarbejdet flere referencer til vurdering af børns overvægt. I Gladsaxe Kommune anvendes Nysom et als reference [24], hvor 90 percentilen svarer til et BMI hos en voksen på 25 (overvægt) og 99 percentilen svarer til en BMI hos voksne på 30 (svær overvægt (fedme)). Ved de seneste års opgørelse af overvægt er der taget udgangspunkt i elevernes gennemsnitlige alder, som for udskolingsårgangen 2011/12 er 14,85 år. For drenge med en alder på 14,85 år er et BMI på 22,1 grænsen for overvægt og et BMI på 27,7 grænsen for svær overvægt. For piger med en alder på 14,85 år er et BMI på 23 grænse for overvægt og et BMI på 29,9 grænsen for svær overvægt. 32

33 Med henblik på præsentation af udskolingsundersøgelserne for eleverne besøgte kommunallægerne samtlige 9. klasser i Gladsaxe Kommune i august I forbindelse med besøget udfyldte eleverne anonymiserede spørgeskemaer med to siders validerede spørgsmål (Bilag 1). Skemabesvarelserne foregik i klasselokalet i overværelse og supervision af kommunallæge, som også forestod indsamling af de færdigudfyldte skemaer. Dette med tanke på at bevare anonymiteten, således at eleverne ikke oplever, at en person med forudgående kendskab til dem har adgang til deres besvarelser. De efterfølgende individuelle udskolingsundersøgelser fandt sted i løbet af skoleåret 2011/2012 og bestod af en samtale om livsstil, trivsel og sundhedsadfærd og en overordnet målrettet klinisk lægeundersøgelse inklusiv vægt- og højdemåling og en anamneseoptagelse (sygehistorie). Ved anamneseoptagelsen blev der lagt vægt på familiære dispositioner, tidligere og aktuelle sygdomme samt ekspositioner, det vil sige, om man bliver udsat for risikofaktorer. 33

34 Referencer [1] Rasmussen, M., Due, P. (2010). Skolebørnsundersøgelsen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS)Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. [2] Ekholm, O., Juel, K. (2011). National Sundhedsprofil Unge Sundhedsstyrelsen [3] Nielsen, T. K., Storr-Paulsen, A. (2011). Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret [4] Nielsen, A., Hollnagel, H. (2006). Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis. [5] Michaelsen, K. M. (2011). Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag. Ugeskrift for Læger, 173(41):2551 [6] Pisinger, C. et al. (2009). The relationship between lifestyle and self-reported health in a general population: the Inter99 study. Prev Med. Nov;49(5): [7] Henderson, A. J. (2006). The effects of tobacco smoke exposure on respiratory health in school-age children. Pediatric Respiratory Reviews. 9:21-8. [8] Hermann, C. et al. (2006). Prevalence, severity and determinants of asthma in Danish 5-year olds. Acta Paediatrica. 95(10): [9]Milne, E et al. (2012). Parental prenatal smoking and risk of childhood acute lymphoblastic leukemia. Am J Epidemiol.1;175(1): [10] Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer [11] Johansen, A. et al. (2009). Danske børns sundhed og sygelighed. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. [12] Bricker et al. (2006). Nicotine Tob Res.; 8(2): [13] Jensen, P., J., Kvernrod, A. (2008). Vandpibekulturen blandt danske teenagere. Hvorfor er vandpiben blevet så populær, og hvordan kan vandpiberygning forebygges? Kræftens Bekæmpelse. Projekt Børn, Unge & Rygning. [14] Mårtensson, S., Nielsen, P. K. (2006). Vandpiberygning, udbredelse og skadevirkninger. Kræftens Bekæmpelse. 34