gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

Transkript

1 gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Indledning Formål Sammenligning med andre undersøgelser og faglitteratur Resultater og diskussion Skoletrivsel Selvvurderet helbred Livstilfredshed Lægemiddelforbrug Måltidsvaner Rygning Passiv rygning Vandpiberygning Rusmidler Alkohol Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Stillesiddende adfærd Vægt Kropsopfattelse Seksualadfærd Søvn Sammenfald af flere risikofaktorer hos det enkelte barn Metode Konklusion Referencer 42 Bilag

3 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Gladsaxe Kommune udarbejder årligt en sundhedsprofil for udskolingsårgangen på samtlige skoler i kommunen. Formålet med sundhedsprofilen er at beskrive og følge sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på at kunne målrette kommunens sundhedsindsatser, de faktiske udfordringer i Gladsaxe. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et spørgeskema, som udsendes til eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt, er tidligere år indsamlet af kommunallægerne i forbindelse med de individuelle udskolingsundersøgelser. I skoleåret er højde-/vægt-data indsamlet af sundhedsplejen på grund af vakante kommunallægestillinger i efteråret For nærmere beskrivelse af metode henvises til metodeafsnittet præsenteret sidst i sundhedsprofilen (afsnit 6.0). Gladsaxe Kommune arbejder med at omsætte den nyeste viden på sundhedsområdet til praksis. Kommunen er derfor hvert år opmærksomme på at tilpasse spørgeskemaet efter nye sundhedsrelaterede temaer, som vil være interessante at få øget kendskab til. Sundhedsprofilen indeholder derfor, som noget nyt, data om elevernes medicinforbrug (afsnit 5.4), kropsopfattelse (afsnit 5.14), livstilfredshed (afsnit 5.3), stillesiddende adfærd (afsnit 5.12) samt søvn (5.16). Resultaterne fra sundhedsprofilen viser, at elevernes sundhedstilstand ligesom de foregående år på langt de fleste områder er på niveau med de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd og trivsel, der er foretaget inden for de seneste år, som fx Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. Resultaterne viser også, at der på flere områder inden for de senere år er sket en positiv udvikling. Det gælder særligt overvægtkurven, som ser ud til at knække, samt den faldende andel af 9. klasseelever, der ryger cigaretter dagligt og har prøvet at være fulde. Neden for ses hovedkonklusionerne på de temaer, som sundhedsprofilen dækker. Trivsel og helbred 66 % af eleverne i 9. klasserne synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes i alt 73 % enten vældig godt eller ganske godt om at gå i skole et fald på syv procentpoint. 80 % af eleverne synes, at de har et godt helbred, hvilket er nogenlunde samme andel som sidste år. Samtidig har i alt 88 % af eleverne placeret sig i området med enten middelhøj eller høj livstilfredshed. 40 % af eleverne brugt medicin for hovedpine og 21 % har brugt medicin som følge af ondt i maven. Måltidsvaner Størstedelen af eleverne i Gladsaxe Kommune får morgenmad og frokost mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge (henholdsvis 85 % og 92 %). Andelen der spiser morgenmad dagligt (74 %) har været nogenlunde stabil siden 2004 (hvor den var 71 %), mens andelen, der spiser frokost dagligt, er steget fra 62 % i 2004 til 74 % i år. 3

4 Rygning Stadig færre af 9. klasse eleverne er dagligrygere. 4 % af eleverne, ryger dagligt. 29 % af alle elever kommer fra rygerhjem og udsættes dermed formentlig for passiv rygning. Vandpibe og rusmidler En tredjedel af eleverne, har prøvet at ryge vandpibe. 6 % har et egentligt forbrug (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt). 11 % af eleverne har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk heraf har 16 % prøvet mere end 10 gange. Det er et fald på 13 procentpoint i forhold til sidste års udskolingsundersøgelse. Samtidig er andelen af elever, der har røget hash 1-10 gange vokset markant fra sidste år til i år (fra 25 % til 47 %). Alkohol 60 % af eleverne har prøvet at drikke sig fulde. Det er et fald sammenlignet med de to foregående år, hvor de tilsvarende tal var 71 % for årgang og 63 % for årgang Ud af de 60 %, der har prøvet at være fulde, drikker mere end halvdelen sig fulde hver måned. 66 % af eleverne har deres alkoholdebut som 14 år eller yngre. Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd 36 % af eleverne dyrker dagligt moderat til hård motion, og 43 % gør det 2-4 gange om ugen. 21 % af eleverne dyrker for lidt motion, det vil sige én gang om ugen, én gang om måneden eller aldrig. Andelen af elever, der ikke motionerer tilstrækkeligt har været relativt stabil i sundhedsprofilen siden skoleåret , hvor spørgsmålet optrådte for første gang. Der er en stigning i andelen af børn, der benytter sig af passiv transport til og fra skole, dvs. bil, bus eller tog. I år var tallet 21 % af eleverne mod 14 % sidste år. Lidt under halvdelen af eleverne sidder mere end fire timer foran en skærm på hverdage, mens langt de fleste drenge og lidt over halvdelen af pigerne bruger mere end fire timer foran skærm i weekender. Vægt og kropsopfattelse Andelen af elever, der er enten overvægtige eller svært overvægtige, er faldet i forhold til de seneste års sundhedsprofiler. Andelen af overvægtige børn ligger inden for Kommunestrategiens mål på området, og andelen af overvægtige i Gladsaxe er 1,5 procentpoint lavere end i Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Der er lidt flere piger end drenge, der er overvægtige. I år er andelen af overvægtige børn opgjort ud fra to forskellige metoder til udregning af Body Mass Index (BMI). Dette er gjort for både at kunne sammenligne andelen af overvægtige med Kommunestrategiens mål for overvægt (som baserer sig på én metode til udregning af BMI) og for at kunne sammenholde andelen af overvægtige børn i Gladsaxe med nationale undersøgelser på området (som alle anvender en nyere og mere præcis metode til udregning af BMI). De præcise tal findes i afsnit Hvad angår børnenes subjektive opfattelse af deres egen krop, så føler cirka hver femte dreng sig for tyk (18 %), mens 41 % af pigerne føler sig for tykke. Der er således flere drenge og langt flere piger (41 %), der føler sig for tykke, end der reelt er overvægtige. 4

5 Seksualadfærd 22 % af eleverne har haft deres seksuelle debut i 9. klasse. Sammenlignet med de foregående år er andelen nogenlunde konstant. Af de 22 %, som har haft samleje, brugte 79 % prævention første gang, hvilket er en stigning siden 2009, hvor andelen var 72 %. 3 % af eleverne har haft klamydia. Søvn Ca. halvdelen af eleverne i 9. klasse sover ikke de anbefalede otte timer (57 % af pigerne og 50 % af drengene). Knap halvdelen af pigerne (41 %) sover ofte dårligt eller uroligt om natten, mens det drejer sig om cirka en fjerdedel af drengene (26 %). 92 % af pigerne og 85 % af drengene angiver, at de ofte er trætte på hverdagsmorgener. 5

6 2.0 Indledning Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune hvert år siden skoleåret udarbejdet en sundhedsprofil for 9. klasserne på samtlige skoler i Gladsaxe Kommune. Sundhedsprofilens resultater indgår i arbejdet med at målrette den fremtidige prioritering af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Samtidig har sundhedsprofilens resultater gennem årene også været med til at danne grundlag for udarbejdelsen af kommunens sundhedspolitik og tilhørende handleplaner. Sundhedsprofilen udarbejdes på baggrund af en kombination af data indsamlet via et spørgeskema, som udsendes til eleverne i 9. klasserne i kommunen, og højde-/vægtmålinger foretaget af den kommunale sundhedstjeneste. Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Sundhedsprofilen er at finde på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk I afsnit 3.0 og 4.0 beskrives undersøgelsens formål samt de studier, der primært bruges til sammenligning af sundhedsprofilens resultater. I afsnit 5.0 præsenteres og diskuteres sundhedsprofilens resultater. I afsnit 6.0 findes de metodemæssige overvejelser, der ligger til grund for sundhedsprofilen, og i afsnit 7.0 sammenfattes de vigtigste sundhedsmæssige udfordringer set ud fra sundhedsprofilens resultater. 3.0 Formål Formålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på at kunne målrette kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og den kommunale sundhedstjeneste. 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser og faglitteratur I sundhedsprofilen sammenlignes resultaterne, der hvor det er muligt, med resultater fra andre lignende større undersøgelser, som er gennemført inden for de seneste år. Dette gøres for at undersøge om Gladsaxe-elevernes sundhedstilstand og -adfærd er på niveau med jævnaldrene uden for kommunen. Anden faglitteratur om sundhedsadfærd m.m. inddrages for at give viden om sundhedsadfærdens betydning for elevernes generelle trivsel og sundhed. På udvalgte spørgsmål sammenlignes sundhedsprofilen i Gladsaxe med følgende større undersøgelser: 6

7 Skolebørnsundersøgelsen 2010 Undersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) a WHO international study, som omfatter 40 lande. Undersøgelsen leverer spørgeskemadata om åriges sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til forskning og som grundlag for sundhedsfremme blandt børn og unge. Spørgeskemaerne i Skolebørnsundersøgelsen 2010 har været sendt til et tilfældigt udsnit af landets skoler og ca elever har besvaret dem. I Danmark gennemføres undersøgelsen af Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Data indsamles hvert fjerde år. Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune sammenlignes med resultaterne for de 15-årige i denne undersøgelse fra 2010 (data stammer fra 2009), da det svarer til alderstrinet for 9. klasseelever. [1] Skolebørnsundersøgelsen bruges til sammenligning af data inden for alle temaer i sundhedsprofilen undtagen passiv rygning og stillesiddende adfærd. National Sundhedsprofil Unge 2011 Den Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011 sætter særligt fokus på livsstil og sundhedsvaner blandt de årige. Data kommer fra spørgeskemabesvarelser fra ca unge, som har deltaget i den landsdækkende undersøgelse Den nationale Sundhedsprofil hvordan har du det? Undersøgelsen gennemføres for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Den Nationale Sundhedsprofil for Unge udarbejdes igen i 2013 og derefter hvert fjerde år [2]. Den Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011 bruges til sammenligning af data inden for temaerne vægt, rygning og alkohol. Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever. Skoleåret og Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever er en sammenfatning af resultaterne fra udskolingsundersøgelserne i følgende ni danske kommuner; Albertslund, Gladsaxe, Herlev, Herning, Lyngby-Tårbæk, Hørsholm, Rudersdal, Ishøj og Fåborg-Midtfyn. [3] Alle disse undersøgelser er populationsundersøgelser, hvor alle i målgruppen bliver spurgt, og ikke kun en stikprøve. Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever bruges til sammenligning af data inden for følgende temaer: skoletrivsel, selvvurderet helbred, måltidsvaner, rygning, passiv rygning, vandpiberygning, rusmidler, alkohol og vægt. Da ingen af de ovenstående undersøgelser er identiske med Gladsaxe Kommunes udskolingsundersøgelse, må sammenligningerne tages med et vist forbehold. Sammenligningerne kan således give en indikation af niveauet og udviklingen i sundhedstilstand samt -adfærd i Gladsaxe set i forhold til andre og større grupper af unge, udenfor kommunen. 7

8 5.0 Resultater og diskussion På de følgende sider præsenteres resultaterne af sundhedsprofilen. De enkelte resultater følges af en kort diskussion, som indeholder en sammenligning med resultaterne fra de tidsligere års sundhedsprofiler og de tre udvalgte større undersøgelser af unges sundhedsadfærd [1, 2, 3], som er præsenteret. 5.1 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? 1 70 Figur 1: Skoletrivsel i % Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt Slet ikke om det Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Derfor er deres trivsel i skolen vigtig. Eksempelvis har høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen, ligesom dårlig trivsel i skolen ofte hænger sammen med usunde vaner som fx rygning og stort forbrug af alkohol [1]. 66 % af eleverne i 9. klasserne synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes i alt 73 % enten vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. Det er et fald på syv procentpoint fra skoleåret til skoleåret Til trods for, at Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3] ikke er helt sammenlignelige i forhold til skoletrivsel, ligger skoletilfredsheden blandt 9. klasserne i Gladsaxe Kommune nogenlunde på niveau med resultaterne i disse to undersøgelser. 1 Alle analyseafsnit indledes med det stillede spørgsmål i spørgeskemaet i citat. 8

9 5.2 Selvvurderet helbred Hvordan synes du selv, dit helbred er? Figur 2: Selvvurderet helbred i % Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt % af eleverne svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 3 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Resultatet er identisk med sidste år, hvor det var henholdsvis 79 %, som havde et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred og 2 %, som havde et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. Resultaterne er også på niveau med resultaterne fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1], og Den fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for senere udvikling af sygdom og død. Jo dårligere en person vurderer sit eget helbred, des større er risikoen for død og udvikling af sygdom [4]. Der er endnu ingen studier, der har vist, om det også gælder for børn og unge. 9

10 5.3 Livstilfredshed Livstilfredshed hvor på skalaen synes du selv dit liv er for tiden? 10 betyder det bedst mulige liv for dig. 0 betyder det værst tænkelige liv for dig. (Høj livstilfredshed = 9-10, middelhøj livstilfredshed = 6-8 og lav livstilfredshed = 0-5). 60,0% 50,0% Figur 3: Livstilfredshed i % ,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 8 18 Lav livstilfredshed Middel livsstilfredshed Høj livsstilfredshed Dreng Pige I undersøgelsen indgår fra og med i år et spørgsmål, hvor eleverne bliver bedt om at vurdere, hvor godt de synes deres liv er. Livstilfredshed kan ses som et aspekt af deres generelle trivsel [1]. Alt i alt er der relativt få, som har en lav livstilfredshed, nemlig i gennemsnit 13 %. Samlet set har 55 % en middelhøj livstilfredshed, mens 33 % af eleverne har en høj livstilfredshed. Som det fremgår af figuren er tilfredsheden med livet generelt større blandt drenge end piger. Således har 38 % af drengene og 27 % af pigerne en høj livstilfredshed. Årsagen til den markante kønsforskel kendes ikke, da der ikke er spurgt nærmere ind til livstilfredsheden. Resultaterne ligger på niveau med Skolebørnsundersøgelsen 2010, hvor spørgsmålet oprindeligt stammer fra. Således viser Skolebørnsundersøgelsen 2010, at 15 % har lav livstilfredshed, 54 % angiver middelhøj livstilfredshed og 31 % svarer, at de har en høj livstilfredshed [1]. I samme undersøgelse ses også en kønsforskel, som svarer til den, der er fundet i nærværende undersøgelse; nemlig at 32 % af de 15-årige drenge har en høj tilfredshed med livet, mens det kun gælder 24 % af pigerne [1]. 10

11 5.4 Lægemiddelforbrug Inden for den sidste måned, hvor mange dage har du da taget medicin for: hovedpine, mavesmerter, rygsmerter, andre smerter, humørsvingninger, søvnproblemer, nervøsitet? 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Figur 4: Elever som har brugt medicin den seneste måned i % drenge piger i alt dreng og pige Børn og unges medicinforbrug mod almindelige symptomer, som fx hovedpine og mavesmerter, er meget udbredt og har været stigende gennem de seneste år [1]. I alt har 21 % af eleverne brugt medicin mod mavepine den seneste måned, 40 % har brugt medicin mod hovedpine, 10 % har brugt medicin mod rygsmerter, 15 % har brugt medicin mod andre smerter, mens en relativt lille del af eleverne har brugt medicin mod humørsvingninger, søvnproblemer og nervøsitet. Det drejer sig om henholdsvis 6 %, 7 % og 6 %. Det er første gang, at eleverne i Gladsaxe spørges til deres medicinforbrug, og tallene kan således ikke sammenholdes de foregående års sundhedsprofiler. Resultaterne for Gladsaxe er sammenlignelige med Skolebørnsundersøgelsen 2010, hvor 21 % af de 15-årige havde brugt medicin mod mavepine den seneste måned, 6 % havde brugt medicin mod søvnproblemer, og 5 % havde brugt medicin mod nervøsitet. I forhold til medicinforbrug mod hovedpine ligger eleverne i Gladsaxe 10 procentpoint lavere, end det er tilfældet i Skolebørnsundersøgelsen, som viser, at 50 % af de 15-årige har brugt medicin mod hovedpine den seneste måned [1]. 11

12 5.5 Måltidsvaner Hvor tit får du følgende måltider i en skoleuge: morgenmad, frokost? 90 Figur 5: Hyppighed af morgenmad i en skoleuge i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Figur 6: Hyppighed af frokost i en skoleuge i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres ind i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. 12

13 Langt størstedelen af eleverne i Gladsaxe Kommune får morgenmad og frokost mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge (85 %). 15 % af eleverne i 9. klasse spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere (i det følgende defineret som ofte at springe morgenmaden over ). 8 % springer tilsvarende ofte frokosten over. Som det fremgår af figurerne, har andelene været nogenlunde konstante over de senere år. Resultaterne stemmer overens med resultaterne i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn [5] viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd. Det er dog ikke muligt at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad forårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også kan være forbundet med mange livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børns indlæring og adfærd. Den videnskabelige litteratur viser, at der for børn er en sammenhæng mellem mangel på regelmæssigt morgenmad og overvægt. Igen er det ikke muligt at konkludere på årsagssammenhængen. Dog har man i studier fundet, at morgenmad og hyppige måltider er en god måde til at forebygge og behandle overvægt [5]. 13

14 5.6 Rygning Hvor meget ryger du? Hvor gammel var du, første gang du røg en cigaret? Figur 7: Rygere vs ikke-rygere 91 9 Ryger Ikke-ryger Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark [6]. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, heriblandt lungekræft, hjertekarsygdomme og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL). Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo større er risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge som voksen [1]. Figur 8: Ryger du? ja, dagligt ja, mindst en ja, sjældnere gang om end hver uge ugen nej nej, har aldrig røget nej, er holdt op 5 6 Nej, men prøvet op til 5 gange Andelen af dagligrygere blandt dette års 9. klasseelever er lav (4 %). Sidste år var det 5 % af eleverne, der var dagligrygere mod 9 % året forinden. Ser man på andelen af dagligrygere over hele den periode, hvor der har været udarbejdet sundhedsprofiler i Gladsaxe, er der sket et fald i andelen af dagligrygere fra 13 % for udskolingsårgang til 4 % for årgang

15 Alder i år Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune skoleåret 2012 I de større undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som er beskrevet tidligere, er andelen af dagligrygere 8-10 % [1, 2, 3]. I Skolebørnsundersøgelsen ses over tid et fald i andelen af 15-årige der ryger dagligt, men den faldende tendens er større i Gladsaxe end på landsplan. Forklaringen kan være, at Gladsaxe ligger relativt højt i socialklasse sammenlignet med gennemsnittet af kommuner på landsplan. 91 % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere, inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. Dette tal er steget ni procentpoint gennem de seneste fire år. Blandt ikke-rygerne er der en faldende andel af ex-rygere, og en stigende andel af unge der aldrig har røget. Andelen af 9. klasseeleverne, der aldrig har prøvet at ryge, er 80 %. Over de seneste fire år, hvor eleverne er blevet spurgt om dette, ses en stigning i andelen af elever, der svarer, at de aldrig har røget (fra 64 % i årgang til 80 % i år). Andelen af elever der aldrig har røget er således stigende i Gladsaxe, og den er større end Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Af de elever, som ryger, har 50 % haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere. 34 % er startet som 14-årige og 16 % som 15-årige. Sammenlignes med sidste år ses en positiv udvikling i rygedebutalderen, idet andelen, der har haft deres rygedebut inden de fyldte 14 år er faldet fra 65 % til 50 % fra sidste år til i år. Figur 9: Rygedebutalder år 34% 15 år 16% <=9år 5% 10 år 2% 12 år 15% 13 år 24% 11 år 4% 13,20 13,10 13,00 12,90 12,80 12,70 12,60 Figur 10: Gennemsnitsalder for rygedebut 12,97 12,81 12,89 13, Set i et forebyggelsesperspektiv er der et stort potentiale i at undgå, at unge begynder at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt, og at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Selv om udviklingen generelt set er positiv, er det vigtigt at understrege, at der fortsat er 10 % af eleverne, som ryger enten dagligt eller en gang imellem, trods det øgede fokus, der har været på unge og tobak gennem de seneste år. I 2008 kom der forbud mod at sælge tobak til unge under 18 år, og de må ikke ryge på skoler eller institutioner. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke ryges i skoletiden, da det er muligt for de ældre årgange at forlade skolens område i frikvarterer. 15

16 Ligesom i den øvrige befolkning er der blandt de unge rygere en stor andel, der gerne vil holde op med at ryge. Blandt 9. klasseeleverne i Gladsaxe Kommune ønsker halvdelen af de 10 % der ryger dagligt eller lejlighedsvist, at holde op med at ryge, mens 33 % ikke er interesserede i at holde op. 17 % af rygerne har ikke svaret på spørgsmålet. Der er aktuelt meget fokus på at finde egnede rygestopmetoder for unge, da man allerede ved, at de ikke motiveres og fastholdes i deres eventuelle rygestop ved samme metoder som voksne [7]. 16

17 5.7 Passiv rygning Er der nogen, der ryger i dit hjem? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 11: Er der nogen, der ryger i dit hjem i %? Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget Passiv rygning fx i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [8], astma hos allergisk disponerede [8], kræft [10] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [11]. For 9. klasseårgangen i er der 29 % af eleverne, der bor i et hjem med en ryger, og 31 % bor med en ex-ryger. Sammenlignet med de foregående år, er andelen af elever, som bor med forældre, der ryger, er faldet, mens andelen af elever, hvis forældre aldrig har røget, er steget en smule. På landsplan er andelen af unge, der udsættes for røg i hjemmet, nogenlunde den samme som i Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil. Således er det på landsplan 27 % af de årige, der udsættes for passiv rygning [12], mens det her er 29 % af 9. klasserne. Der er en sammenhæng mellem rygning blandt børn og rygning blandt de voksne i hjemmet. I nedenstående tabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem. Af de 9 % elever, der ryger, kommer 55 % fra rygerhjem, 26 % fra ex-rygerhjem og 19 % fra ikkerygerhjem. Ikke-rygerne kommer i højere grad fra ikke-rygerhjem. Den samme sammenhæng findes i Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Forskning viser således også, at børn fra rygerhjem eller fra vennekreds med rygere har en langt større risiko for selv at begynde at ryge [13]. 17

18 Tabel 1: Sammenhængen mellem rygning blandt elever og udsættelse for passiv rygning i hjemmet 2012 Rygerhjem og rygerbørn Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røget Elever der ryger 62 elever 55 % 26 % 19 % Elever, der aldrig har røget 532 elever 25 % 31 % 44 % 18

19 5.8 Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? Uanset om du på nuværende tidspunkt ryger vandpibe eller ej, ville dine forældre så bede dig lade være, hvis du røg vandpibe? Figur 12: Vandpiberygning 2012 dagligt 1% ugentligt 1% mdtl. 4% op til 5 gange i alt 16% Figur 13: Vandpibe debutalder år 28% 16 år 1% <=9år 8% 10 år 2% 11 år 3% 12 år 6% Nej 67% prøvet en enkelt gang 11% 14 år 38% 13 år 14% Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. 33 % af eleverne i Gladsaxe Kommune har prøvet at ryge vandpibe. Det er et fald sammenlignet med sidste og forrige år, hvor henholdsvis 41 % og 45 % havde prøvet at ryge vandpibe. Der ses ligeledes et fald i andelen af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), idet der i år er 6 % med et højt forbrug af vandpibetobak sammenlignet med sidste og forrige år, hvor henholdsvis 8 % og 12 % havde et storforbrug af vandpibetobak. 38 % af eleverne der har røget vandpibe, havde debut som 14-årige, og 14 % som 13-årige. Sammenlignes med sidste år er andelen, der har deres rygedebutalder som 13-årige eller yngre, faldet. Der er forholdsvis mange 9. klasseelever, der har deres vandpibedebutalder som 9 år eller yngre (8 %). Der er ingen umiddelbar forklaring på hvorfor denne andel er så stor i år sammenlignet med sidste år, hvor 3 % angav, at de var 9 år eller yngre første gang de røg vandpibe. Andelen af elever med vandpibeerfaring i Gladsaxe Kommune er lidt lavere sammenlignet med tallene fra Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever, hvor andelen er 40 % [3]. I Skolebørnsundersøgelsen 2010 er det 36 % af pigerne og 40 % af drengene, der har erfaring med at ryge vandpibe [1]. 19

20 Nej 9% Figur 14: Ville dine forældre synes, at du skulle lade være, hvis de vidste, du røg vandpibe? 2012 Ved ikke 28% Ja 63% udbredt blandt dem, som ellers opfatter sig som ikke-rygere [15]. Forældrenes holdning til vandpibetobak har en væsentlig betydning for de unges forhold til vandpibetobak [14]. 28 % af eleverne i Gladsaxe Kommune ved ikke, hvordan deres forældre vil forholde sig, hvis de havde kendskab til, at deres barn røg vandpibe. Sidste år var det ligeledes 28 % af eleverne, som ikke havde kendskab til forældrenes holdning. Tallene for Gladsaxe Kommune understøttes af andre undersøgelser, som viser, at vandpibe primært ryges af unge i aldersgruppen år [14]. Derudover viser en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse, at vandpiberygning også er Vandpiberygning synes i høj grad at være en rygeform, der appellerer til de unge. Det kan eventuelt skyldes, at vandpibetobak smager mildere end anden tobak og ofte er tilsat frugtsmag, som gør, at de unge synes, at det smager godt. Det kan også skyldes, at de unge ikke kender til de helbredsskadelige konsekvenser af at ryge vandpibe, idet undersøgelser viser, at mange unge og deres forældre har en fejlagtig opfattelse af, at vandpibetobak ikke er helbredsskadelig. [14] 20

21 5.9 Rusmidler Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana pot eller skunk? Har du nogensinde prøvet speed, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin, LSD eller at sniffe? Figur 15: Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? 2 heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Forrige år blev der observeret en stigning i hashforbruget, hvor andelen var oppe på 22 %. Stigningen er ikke genfundet i tallene fra hverken sidste år (12 %) eller i år. Ses der bort fra resultatet fra årgang har hashforbruget været faldende over de forgange år. Resultaterne for Gladsaxe understøttes af de undersøgelser, der sammenlignes med. Af Skolebørnsundersøgelsen 2010 fremgår det, at 17 % af drengene og 14 % af pigerne svarer bekræftende på, at de har prøvet at ryge hash [1], mens det i Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever var 12 %, der havde erfaring med hash [3]. Hash kan have en negativ påvirkning på koncentrationsevne, korttidshukommelse, indlæringsevne og humør, ligesom der er øget evidens for, at der er en sammenhæng mellem psykotiske reaktioner, panikangst og hashbrug [16]. Figur 16: Hvor mange gange har du røget hash? ( 73 i 2012) 16% 37% 1 gang 1-10 gange Det fremgår af dette års sundhedsprofil, at 16 % af de elever, der har prøvet hash, har røget hash mere end 10 gange. Det er et fald på 13 procentpoint i forhold til sidste års udskolingsundersøgelse. Mellemgruppen dvs. de elever, der har røget hash 1-10 gange er til gengæld vokset markant fra sidste år til i år (fra 25 % til 47 %). 47% > 10 gange Ligesom på alkoholområdet har unge voksne (16-34 år) i Danmark europarekord inden for eksperimenterende hashbrug, hvor 48 % i Danmark har prøvet hash sammenlignet 21

22 med 18 % i Sverige og 23 % i Norge. Danske unge opfatter hash som mindre farligt end unge i andre europæiske lande (bortset fra Holland), ligesom Danmark er det land i Europa, hvor færrest unge definerer kokain som meget farligt [17]. I forhold til brug af andre stoffer viser Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil, at der fortsat er omkring 2 % af eleverne i Gladsaxe, som har erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/eller med at sniffe. Andelen af eleverne i Gladsaxe Kommune, som har erfaring med euforiserende stoffer og/eller med at sniffe, fx lightergas, har været nogenlunde konstant gennem årerne. 22

23 5.10 Alkohol Har du nogensinde været fuld? Hvor mange gange er du fuld på en måned i gennemsnit? Hvor gammel var du første gang, du var fuld? Figur 17: Har du nogensinde prøvet at være fuld i %? ja nej % af eleverne i Gladsaxe Kommunes 9. klasser har prøvet at være fulde ved starten af 9. klasse, og 50 % har været det mindst to gange. Som det ses af grafen, er der tale om et lille fald i forhold til de tidligere år og siden den første sundhedsprofil i 2004 er der i dag 13 % flere, der svarer, at de aldrig har været fulde. Som det fremgår af ovenstående figur, svinger andelen af elever, der har prøvet at være fulde fra år til år. Til trods for årlige udsving er det dog hvert år langt flere end halvdelen af eleverne i 9. klasse, der har prøvet at være fulde. Mere end halvdelen af eleverne er fulde hver måned, og 22 % er det mere end 3-4 gange om måneden. Sidste år var 15 % af eleverne fulde mindst 3-4 gange om måneden. 23

24 Figur 18: Hvor mange gange har du været fuld? (2012) Figur 19: Hvor ofte er du fuld pr. måned? (2012) 4-10 gange 15% > 10 gange 23% Aldrig 40% 3-4 gange 14% > 4 gange 8% 1-2 gange 42% < 1 gang 36% 2-3 gange 12% 1 gang 10% 8 % af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var det første gang, da de var 12 år eller yngre. 17 % var 13 år og 40 % debuterede som 14-årige 2. Gruppen, der første gang har prøvet at være fulde som 15-årige, er vokset de sidste tre år, hvilket betyder, at alkoholdebutalderen samlet set er steget over de sidste tre år. Flere begynder altså at drikke senere. Figur 20: Alkohol debutalder år 33% </= 10 år 3% 14 år 40% 11 år 1% 13 år 17% 12 år 4% I betragtning af at det siden 2006 ikke har været tilladt for unge under 16 år at købe alkohol 3, har mange af eleverne prøvet at være fulde i en tidlig alder. Af tidligere års individuelle samtaler mellem eleverne og kommunallægerne fremgår det, at mange drikker med forældrenes billigelse og tilsyneladende accept, og at flere forældre forsyner eleverne med alkohol til fest. Samtidig viser forskning, at unge, der oplever deres forældres accept af, at de drikker alkohol, har et langt større forbrug end unge, der oplever, at forældrene holder fast på aldersgrænserne for køb af alkohol [1]. 2 Tallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvilket her resulterer i, at procentsatserne ikke tilsammen giver 100 %. 3 Den 7. marts 2011 blev reglerne for salg af alkohol til unge strammet. De nuværende regler betyder, at butikker ikke må sælge drikkevarer med en alkoholprocent på mere end 16,5 procent til de årige. Dermed kan den aldersgruppe fortsat købe øl og vin, men ikke alle former for stærk spiritus. Unge under 16 må fortsat slet ikke købe alkoholholdige drikke. 24

25 Alder i år Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune skoleåret ,00 15,50 15,00 14,50 14,00 13,50 13,00 12,50 12,00 11,50 11,00 Figur 21: Gennemsnitsalder for alkoholdebut 13,96 13,31 13,84 13, Forældre spiller en stor rolle i forhold til unges alkoholvaner. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at forældrenes eget alkoholforbrug og deres normer omkring de unges alkoholforbrug har en sammenhæng med de unges alkoholdebut og alkoholforbrug [1]. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at den nationale sundhedsprofil for 2010 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser, at 11 % af den voksne befolkning (16 år og derover) overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for indtag af alkohol (14 genstande for kvinder ugentligt og 21 genstande for mænd ugentligt) [18]. I Gladsaxe overskrider 12 % af den voksne del af befolkning højrisikogrænsen [19]. De tre store undersøgelser af unges sundhedsadfærd, som der refereres til i sundhedsprofilen, viser tilsvarende høje tal for alkoholforbruget blandt unge i Danmark [1], [2], [3]. En fælles europæisk undersøgelse fra 2012 viser tilmed, at danske unge har det højeste forbrug af alkohol i Europa. 20 procent af de danske unge har eksempelvis været fulde som 13-årige eller tidligere, mens dette er gældende for kun 9-10 procent af unge svenskere og nordmænd [29]. Det høje forbrug af alkohol blandt danske unge har konsekvenser både på kort og på lang sigt. Eksempelvis er unge, der har et højt forbrug af alkohol, i øget risiko for at blive involveret i trafikulykker, slagsmål og have ubeskyttet sex. Samtidig er de unge, der tidligt begynder at drikke meget, i øget risiko for senere i livet at være blandt dem med det største alkoholforbrug, hvilket øger risikoen for at udvikle et egentligt alkoholmisbrug [1]. 25

26 5.11 Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Hvor ofte dyrker du motion? Hvordan kom du i skole i dag? Figur 22: Hvor ofte dyrker du motion i % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 36 Daglig/næsten dagligt gange om ugen 14 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden 3 4 Aldrig Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, balance og trivsel [1]. Fysisk aktivitet har også en gavnlig effekt på indlæringen. Eksempelvis viser en undersøgelse fra 2009, at det at have en god kondition hænger sammen med også at klare sig godt i skolen [20]. På grund af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet kan fysisk aktivitet forebygge tidlig død og en række sygdomme såsom hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer [21]. I Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fra 2011 fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Anbefalingerne for børn og unge (5-17 år) er minimum 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Det vil sige, at aktiviteten skal være sammenhængende i minimum 10 minutter ad gangen, og pulsen skal op. Derudover skal børn og unge mindst tre gange om ugen lave intensiv fysisk aktivitet for at styrke konditionen og opbygge muskelstyrke. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden [21]. Forskellen fra tidligere anbefaling er, at børn og unge skal være fysisk aktive ved høj intensitet mindst tre gange ugentligt. Tidligere var anbefalingen på mindst to gange om ugen. Derudover fremhæver Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger, at der er tale om et minimums-niveau, og at al fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Sidste år svarede 35 % af eleverne, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 43 % svarede, at de gjorde det 2-4 gange om ugen. I år er det 36 % af eleverne, der 26

27 dagligt dyrker moderat til hård motion, og 43 % af alle eleverne gør det 2-4 gange om ugen. 21 % af eleverne i år dyrker al for lidt motion (én gang om ugen, én gang om måneden eller aldrig). Denne andel har været relativt stabil igennem årene for sundhedsprofilen. Skolebørnsundersøgelsen 2010 viser, at andelen af meget aktive unge er faldende fra 2006 til 2010, og at der er en tendens mod en stigende andel af fysisk inaktive unge [1]. Denne tendens er således ikke gældende for 9. klasseeleverne i Gladsaxe Kommune. Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et højt aktivitetsniveau og minimerer fx transport som bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år er der 79 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, hvilket er et lille fald sammenlignet med sidste år, hvor andelen var 86 %. 21 % af eleverne lader sig transportere i bil, tog eller bus mod 14 % i sidste års sundhedsprofil. Figur 23: Skoletransport aktivt vs. motoriseret i % Figur 24: Hvordan kom du i skole i dag? (2012) 100% 80% 60% 40% 20% 0% aktivt motoriseret Bus/tog/ bil; 21% Cyklede; 53% Til fods; 27% 27

28 5.12 Stillesiddende adfærd Hvor lang tid plejer du at sidde foran en skærm (TV, PC, Playstation, X-Box, Nintendo eller lignende) uden for skoletid i hverdagen? 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Figur 25: Stillesiddende adfærd i % Mindst 4 t TV i hverdagen Mindst 4 t TV en weekenddag Dreng Pige At sidde stille er skadeligt for bl.a. kredsløb, stofskifte, vægtudvikling, alment helbred og trivsel. Da stillesiddende adfærd er en væsentlig årsag til, at stadigt flere bliver overvægtige, har fænomenet påkaldt sig stigende opmærksomhed de seneste år. Mange undersøgelser skelner mellem at være enten fysisk aktiv eller stillesiddende. Men denne skelnen er ikke korrekt. Fx sidder nogle mennesker stille for at hvile sig efter hård fysisk træning, mens andre hverken dyrker motion eller er særligt stillesiddende. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antal timer brugt på fysisk aktivitet, og antal timer brugt på stillesiddende adfærd. Derfor må de to fænomener studeres hver for sig [1]. For første gang bliver 9. klasserne i år spurgt til stillesiddende adfærd. Denne undersøgelse anvender, ligesom Skolebørnsundersøgelsen 2010, antal timer brugt på at sidde foran en skærm, fx PC, TV, nintendo eller playstation, som indikator på stillesiddende adfærd. Spørgsmålet i denne sundhedsprofil er imidlertid ikke udformet på nøjagtig samme måde som i Skolebørnsundersøgelsen 2010, hvorfor der ikke kan sammenlignes med nationale data 4. Det fremgår, at knap halvdelen af drengene i 9. klasse i Gladsaxe Kommune (42 %) bruger mindst fire timer på at sidde foran en skærm i hverdagene, og at to tredjedele af drengene (72 %) bruger mindst fire timer foran en skærm i weekenderne. For pigernes vedkommende ses det, at 32 % bruger fire timer eller mere på at se TV og lignende på en hverdag, mens det drejer sig om 58 % i weekenderne. Det kan diskuteres, om det spørgsmål, som Skolebørnsundersøgelsen og denne sundhedsprofil anvender som indikator for stillesiddende adfærd, er fyldestgørende. Elementer som sidder stille og læser, skriver eller skyper og skriver sms er på smartphone, udgør også en stor del af de unges stillesiddende aktiviteter. En udvidelse af spørgsmålet vil måske tilmed udviske den markante kønsforskel, som findes både Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og denne undersøgelse. 4 I næste års sundhedsprofil for 9. klasser vil spørgsmålet blive formuleret på samme måde som i Skolebørnsundersøgelsen 2010, således at en sammenligning bliver mulig. 28

29 5.13 Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudviklingen. Ved gentagne målinger, både i førskolealder og gennem skoletiden, får man mulighed for tidligt at opspore afvigelser fra den normale vækst, som kan skyldes sygdom, arvelig disponering eller en uhensigtsmæssig livsstil. Tallene giver dermed mulighed for at igangsætte en forebyggende indsats. I Gladsaxe måles og vejes skoleeleverne i børnehaveklassen, 5. klasse og 9. klasse. Grundlaget for dette afsnit er at eleverne i 9. klasse er blevet målt og vejet af sundhedsplejen i løbet af foråret ud af 747 elever var til stede på undersøgelsestidspunktet, svarende til en undersøgelsesprocent på 80 %. Som beskrevet i sammenfatningen er der foretaget to forskellige beregninger af BMI i denne sundhedsprofil, for både at kunne sammenligne andelen af overvægtige med målene i Kommunestrategien og med andre nationale undersøgelser. Om børn og BMI BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt, og for voksne er et BMI over 25 lig overvægt og ved BMI over 30 er man svært overvægtig. Men for børn er det anderledes, fordi deres kroppe er anderledes. I puberteten ændres kroppens udseende, og dermed også forholdet mellem højde og vægt. Dette er man blevet bedre og bedre til at tage højde for i beregningerne. Tidligere har man i Gladsaxe brugt en metode til beregning af BMI, som tog udgangspunkt i hele 9. klasses årgangens gennemsnitlige alder. Denne metode ligger bag Kommunestrategiens mål. Denne metode kaldes i dette afsnit for den gamle metode. Eleverne i denne 9. klasses årgang spænder aldersmæssigt over fire år (14-18 år). Derfor får man et væsentligt mere præcist mål for BMI, hvis man bruger en nyere beregningsmetode (kaldet Coles cut off), som deler børnene ind i seks måneders aldersgrupper (i stedet for at bruge gennemsnitsalderen for hele årgangen). Man anvender de præcise grænseværdier for overvægt for hvert enkelt seksmåneders interval hvilket er lavere end henholdsvis 25 og 30, som er grænseværdierne for voksne. Denne nyere metode anvendes også i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1], Den Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011 [2] og Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3]. Denne metode kaldes for den nye metode, og den muliggør en sammenligning med disse tre undersøgelser. Overvægt målt med den gamle metode: Sammenligning med Kommunestrategien Målene i Kommunestrategien for andelen af overvægtige i 9. klasse i er opstillet ud fra den gamle metode til beregning af overvægt. Ifølge denne metode er den samlede andel af hhv. overvægtige eller svært overvægtige 20,4 %, hvilket ligger inden for målet i Kommunestrategien for

30 Overvægt målt med den ny metode: Præcise tal og sammenligning med andre undersøgelser Som det fremgår af nedenstående figur er 15,5 % af eleverne i 9. klasse i skoleåret enten overvægtige eller svært overvægtige. Det er et fald i forhold til sidste år, hvor det i alt var 19,0 % af eleverne i 9. klasse, der var overvægtige eller svært overvægtige heraf var 17,3 % overvægtige og 1,7 % var svært overvægtige. Figur 26: Overvægt og svær overvægt i % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 15,1 15,9 15,5 Drenge Piger Gennemsnit (piger og drenge) Der er sket en lille stigning i andelen af svært overvægtige fra 1,7 % i skoleåret til 2,9 % i år. Figur 27: Fordeling af normalvægtige, overvægtige og svært overvægtige elever i % Normal-vægtig Over-vægtig svær overvægt 2,7 3,0 2,9 12,4 12,8 12,6 84,9 84,1 84,5 Drenge Piger Gennemsnit (piger og drenge) I Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [3] var 17 % af eleverne enten overvægtige eller svært overvægtige heraf er 14 % moderat overvægtige og 3 % svært over- 30

31 vægtige. Både andelen af overvægtige og af svært overvægtige børn er således lavere i Gladsaxe er, end i Den fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever. I de to landsdækkende undersøgelser Figur 28: Kropsopfattelse i % Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] og Den 70,0% 60,0% 64 Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011 [2] anvendes imidlertid ikke måling af højde/vægt som grundlag for BMI, men selvrapporteret 50,0% 52 højde og vægt. Man ved dog, at 40,0% drenge ofte overrapporterer deres højde, 41 Dreng 30,0% mens piger underrapporterer deres vægt Pige [1] [2]. Det kan være forklaringen på, at 20,0% Skolebørnsundersøgelsen finder, at kun 18 10,0% henholdsvis 8 % af de 15-årige drenge og 0,0% 12 % af pigerne er enten overvægtige eller Passende For tyk svært overvægtige [1]. Den Nationale Sundhedsprofil for Unge 2011 [2], som dækker unge i alderen år, finder imidlertid, at 20,1 % af drengene og 16,9 % af pigerne enten er overvægtige eller svært overvægtige. En mulig årsag til forskellen i andelen af overvægtige, i disse to undersøgelser baseret på selvrapporteret data om højde og vægt, er forskellen i undersøgelsespopulationens alder (henholdsvis 15-årige og årige). På landsplan ses en generel stigning i forekomsten af overvægt blandt skolebørn gennem de sidste 30 år [22] uanset den valgte beregningsmetode. De seneste år er der dog indtruffet en opbremsning i stigningstakten på nationalt niveau [23] Kropsopfattelse Hvordan synes du, din krop er? Når 9. klasseeleverne spørges om kropsopfattelse, ses det at, at cirka hver femte dreng føler sig for tyk (18 %), mens knap halvdelen af pigerne i 9. klasse føler sig for tykke (41 %). Dette billede genfindes i Skolebørnsundersøgelsen 2010, hvor 23 % af de 15-årige drenge og 43 % af pigerne i samme aldersgruppe føler sig for tykke [1]. Drengenes kropsopfattelse stemmer stort set overens med andelen af drenge, der rent faktisk er overvægtige. Mens det for pigernes vedkommende er tankevækkende, så stort misforhold, der er mellem deres selvbillede og andelen, der reelt er overvægtige. Samme uoverensstemmelse genfindes i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. 31

32 5.15 Seksualadfærd Har du haft dit første samleje? Hvor gammel var du, da du havde dit første samleje? Brugte du og din partner prævention første gang? Hvilken form for prævention brugte I? Hvis du har haft samleje mere end én gang, brugte du og din partner prævention seneste gang? Hvilken form for prævention brugte I?, Har du haft klamydia? Tabel 2: Seksualadfærd Seksualadfærd Seksuel debut, 26 % 26 % 28 % 23 % 23 % 23 % 26 % 17 % 22 % Antal elever Gennemsnitlig debutalder 14,0 år 13,9 år 13,9 år 14,0 år 14,0 år Prævention 1. gang 72 % 79 % 85 % 79 % Prævention seneste gang 76 % 73 % 80 % 76 % Klamydiasmittet 3 % I Gladsaxe Kommune angiver 22 % af eleverne i 9. klasse at have haft deres seksuelle debut. Sammenlignet med de foregående år er andelen nogenlunde konstant. Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever medtager ikke længere spørgsmål om seksualadfærd, men i den foregående Fælleskommunale sundhedsprofil fra 2011 [28] havde 18 % af eleverne har haft deres seksuelle debut, mens det i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1] er ca. 38 %. Der er ingen umiddelbar forklaring på, hvorfor andelen er markant højere i Skolebørnsundersøgelsen. Af de elever, som har haft samleje, brugte 79 % prævention første gang og 76 % den seneste gang. Tallene har ligget nogenlunde på samme niveau siden årgang , hvor eleverne for første gang blev spurgt til brug af prævention. Som det ses af nedenstående figur har 78 % af eleverne endnu ikke haft samleje ved dataindsamlingstidspunktet. Af de, der har, er det få, som har haft det, inden de blev 14 år (5 %). Det samme billede genfindes i Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. På foranledning af den kommunale sundhedspleje er der i år medtaget et spørgsmål om, hvorvidt eleverne har haft klamydia, hvilket 3 % af eleverne i 9. klasse svarer ja til. Der findes ikke direkte sammenlignelige data på landsplan. Men en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen med tal fra 2011 viser, at Gladsaxe Kommune har en langt lavere forekomst af diagnosticeret klamydia blandt årige (15,2 pr ) end på landsplan (22,6 pr ) [29]. 32

33 Figur 29: Seksuel debut og debutalder 2012 Nej 78% Ja 22% 12år 2% 13 år 3% 14 år 8% 15 år 8% 16 år 1% 33