Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Transkript

1 Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten August 2016

2 Sundhedsprofil for folkeskolens afgangselever for skoleåret Baggrund og formål: Formålet med denne rapport er at kunne identificere og prioritere hvilke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, der fremadrettet skal være fokus på for at fremme de unges sundhed og trivsel i Helsingør Kommune. Rapporten bygger på data fra individuelt besvarede spørgeskemaer, der bruges i forbindelse med den årlige udskolingssamtale hos sundhedsplejersken. Hvert år inviteres 9. klasses elever til en forebyggende helbredsundersøgelse hos sundhedsplejersken. Udskolingsundersøgelsen er lovpligtig og har til formål, at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, samt mulighed for at drøfte trivsel og risikoadfærd ud fra sundhedspædagogiske overvejelser. Undersøgelsen er en individuel samtale, der tager udgangspunkt i den unges egne ønsker og vurderinger, samt i sundhedsplejerskens viden om den unges sundhed og trivsel siden skolestart. Samtalen danner udgangspunkt for rådgivning / drøftelse af eventuelle helbredsmæssige forhold eller andre temaer, der har eller kan have betydning for den unges liv fremadrettet. Metode: Alle unge, der går i 9. klasse i Helsingør Kommune, får tilbudt en forebyggende helbredsundersøgelse hos sundhedsplejersken på elevens skole. Inden samtalen / undersøgelsen får eleven udleveret et spørgeskema, som eleven besvarer inden undersøgelsen og derefter tager med til sundhedsplejersken. Samtalen / undersøgelsen tager udgangspunkt i disse besvarelser. Svarene på spørgsmålene fra spørgeskemaet tastes efterfølgende ind i sundhedsplejerskens elektroniske journal, hvorfra data kan trækkes anonymt til statistik. (Spørgeskemaet kan ses i bilag 1.) Det er altså elevens selvvurdering af egen sundhed og trivsel, der danner grundlag for svarene i denne sundhedsprofil, hvorimod data omkring væksten er målt af en sundhedsplejerske og trukket fra den elektroniske journal. Eleven er vidende om, at svarene indgår anonymt i den årlige statistik. Den enkelte elev drøfter sine svar med sundhedsplejersken ved sundhedssamtalen. I rapporten indgår der et samlet resultat for hele Helsingør Kommune, der sammenlignes med tal fra sidste skoleår, hvor det er muligt. Spørgeskemaet i dette skoleåret er blevet udvidet med flere spørgsmål og enkelte spørgsmål er blevet ændret lidt i formuleringen. Ændringerne vil fremgå af tabellerne med resultaterne, samt af spørgeskemaerne som er vedlagt som bilag 1 og 2. 2

3 Når vi har udvidet spørgeskemaet, har det været med det formål at få mere viden om de unges psykiske trivsel og ikke udelukkende om deres fysiske sundhed og sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen sendes til: Børne og uddannelsesudvalget, Center for Daginstitutioner og Skoler, de enkelte skoler der er involveret, Center for Børn, Unge og Familier og Sundhedsplejerskerne. Sammenfatning af resultater Rapportens resultater sammenfattes i følgende områder: Helbred, vægtstatus, sundhedsmæssige adfærd, og mentale trivsel. Rapportens talresultater vises i tabeller efterfølgende. Helbred Selvvurderet helbred 1,65 % svarer, at de vurderer at have et dårligt eller meget dårligt helbred. Sidste skoleår svarede 1,4 % at de vurderede at have et dårligt helbred. Smerter 58,74 % svarer, at de har haft hovedpine, 34,97 % at de har haft mavesmerter, 37,42 % at de har haft ondt i ryggen og 24,3 % at de har haft andre smerter inden for den sidste måned. Vægtstatus Vurdering af egen vægt 57,65 % vurderer at deres vægt er tilpas, 3,82 % vurderer at deres vægt er alt for høj og 24,77 % vurderer at deres vægt er lidt for høj. 37,73 % svarer at de gerne vil tabe sig. Vægtresultaterne viser, at 21,4 % er overvægtige eller svært overvægtige. Sidste skoleår var der 17,8 % overvægtige eller svært overvægtige unge i udskolingen. (Resultater fra de enkelte skoler i kommunen er vedlagt som bilag 3) Sundhedsadfærd Fysisk aktivitet 4,89 % svarer, at de aldrig dyrker motion, sidste år var det 5 %. 27,06 % dyrker motion dagligt eller næsten dagligt, sidste år var det 27,4 % og 48,17 % svarer, at de dyrker motion 2-4 gange om ugen, sidste år var det 48,1 %. Rygning 82,78 % svarer, at de aldrig har røget, sidste år var det 79,7 % der aldrig havde røget. 4,34 % svarer at de ryger dagligt, sidste år var det 7,7 % der røg dagligt. Vandpibe- 30,64 % svarer, at de har prøvet at ryge vandpibe. Hash 6 % svarer, at de har prøvet at ryge hash, svarende til 40 elever. Andre euforiserende stoffer 1,37 % svarer, at de har prøvet at tage andre euforiserende stoffer, svarende til 9 elever. 3

4 Trivsel Skoletrivsel 95,2 % svarer, at de synes vældig godt om at gå i skole, ganske godt om det og nogenlunde om det. Kun 4,79 % synes ikke særlig godt om det eller slet ikke om det. Til sammenligning med sidste år var det tal henholdsvis 94,8 % og 5,2 %. Venner at tale med 96,71 % svarer at de har flere venner at tale med, 0,6 % svarer nej ingen, svarende til 4 elever og 2,69 % svarer ja en enkel, svarende til 18 elever. Voksne at tale med 90,27 % svarer ja flere voksne at tale med, 1,2 % svarer ingen svarende til 8 elever og 8,53 % svarer ja en enkelt, svarende til 56 elever. Følelse af tristhed 23,31 % svarer, at de inden for den sidste måned har haft en følelse af tristhed. Søvnproblemer 29,75 % svarer, at de har haft søvnproblemer inden for den sidste måned. Svarresultaterne fra spørgeskemaerne sat op i tabeller sammenlignet med sidste skoleårs resultater. Tallene er sammenlignet med tal for skoleåret , der hvor det er muligt, da der er tilføjet nye spørgsmål i dette skoleår. Antal elever i 9. klasse der har besvaret spørgeskemaet i skoleåret : 596 Antal elever i 9. klasse der har besvaret spørgeskemaet i skoleåret : 655 Hvordan vurderer eleverne eget helbred/sundhedstilstand: Synes du selv dit helbred er: Skoleår Procent Godt 83,4 Godt 62, Nogenlunde 15,3 Nogenlunde 15, Dårligt 1,4 Virkeligt godt 20, Dårligt 1,5 9 Meget dårligt 0,15 1 Har du inden for den sidste måned haft hovedpine? Ja 58, Nej 41, Har du inden for den sidste måned haft mavesmerter? Ja 34, Nej 65,

5 Har du inden for den sidste måned haft smerter i ryggen? Ja 37, Nej 62, Har du inden for den sidste måned haft andre smerter? Ja 24,3 158 Nej 75, Vægtstatus: Hvordan vurderer du selv din vægt? Skoleåret Procent Antal elever Alt for høj 3,82 25 Alt for lav 1,83 12 Lidt for høj 24, Lidt for lav 11,93 78 Tilpas 57, Vil du gerne tabe dig? Ja 37, Nej 62, Vægtanalyse beregnet på ISO-BMI/IOTF kurver Antal målte elever: 584 Skoleår Alle børn i procent Antal børn Svært overvægtig 3,6 21 Overvægtig 14,2 83 Normalvægtig 80,5 470 Undervægtig 1,7 10 Antal målte elever: 608 Skoleår Alle børn i procent Antal børn Svært overvægtig 4,3 26 Overvægtig 17,1 104 Normalvægtig Undervægtig 1,6 10 5

6 Sundhedsadfærd: Hvor ofte dyrker du motion/sport? Skoleår Procent Antal elever Dagligt/næsten 27,4 163 Dagligt/næsten 27, dagligt dagligt 2-4 gange om 48, gange om 48, ugentligt ugentligt 1 gang om ugen gang om ugen 15, Ca. 1 gang om 3,5 21 Ca. 1 gang om 4,13 27 måneden måneden Aldrig 5 30 Aldrig 4,89 31 Ryger du? Ryger du cigaretter, E-cigaret? Skoleår Procent Antal elever Nej, har aldrig røget 79,7 475 Nej, har aldrig røget 82, Nej, jeg er holdt op 4,7 28 Nej, jeg er holdt op 3,89 26 Sjældnere end hver 5,9 35 Sjældnere end hver 5,54 37 uge uge Ikke dagligt Ikke dagligt - 3,44 23 ugentligt ugentligt Ja, dagligt 7,7 46 Ja, dagligt 4,34 29 Har du nogensinde prøvet at ryge vandpibe? Ja 30, Nej 69, Har du nogensinde prøvet at ryge hash? Ja 6 40 Nej Alkohol: Har du nogensinde været fuld? Skoleår Procent Antal elever Hver uge 2,9 17 Hver uge 1,81 12 Mindst hver måned 11,6 69 Mindst hver måned 12, gange 13, gange 13, gange 17, gange 20, gang 9, gang 14,31 95 Aldrig 44,5 265 Aldrig 37,

7 Har du nogensinde prøvet at tage andre euforiserende stoffer? Ja 1,37 9 Nej 98, Trivsel: Hvad synes du om at gå i skole? Skoleår Procent Antal elever Synes vældig godt om 16,6 99 Synes vældig godt 17, det om det Synes ganske godt 50,2 299 Synes ganske godt 50, om det om det Synes det er Synes det er 26,5 177 nogenlunde nogenlunde Synes ikke særlig 4,4 26 Synes ikke særlig 3,74 25 godt om det godt om det Synes slet ikke om det 0,8 5 Synes slet ikke om det 1,05 7 Har du venner at tale med? Ja en enkel 2,69 18 Ja flere 96, Nej ingen 0,6 4 Har du voksne at tale med? Ja en enkel 8,53 56 Ja flere 90, Nej ingen 1,2 8 Har du inden for den sidste måned haft følelse af tristhed? Ja 23, Nej 76, Har du inden for den sidste måned haft søvnproblemer? Ja 29, Nej 70,

8 Konklusion og perspektivering. De fleste elever vurderer, at de har et godt helbred, nemlig 98,35 %. En del unge svarer dog, at de har smerter i form af hovedpine 58,74 %, mavepine 34,97 %, rygsmerter 37,42 % og andre smerter 24,3 %. Børns angivelse af symptomer er omdiskuteret, da man fra en sundhedsfaglig vinkel ofte betragter symptomer som tegn på belastninger, der ikke altid har en fysisk baggrund og kan forklares somatisk. Ifølge professor Pernille Due, der var med til at lave Skolebørnsundersøgelsen 2014, skal man anse børns oplevelser af egne symptomer som en vigtig angivelse af, hvordan børn har det. Børn, som ofte oplever ovenstående symptomer, er belastede også selvom de ikke kan finde en bagvedliggende årsag. Ved sammenligning af tal med de 15 årige fra Skolebørnsundersøgelsen 2014, så havde 37 % af pigerne og 18 % af drengene hovedpine mindst en gang om ugen, 18 % af pigerne og 7 % af drengene havde mavepine mindst en gang om ugen, 28 % af pigerne og 24 % af drengene havde ondt i ryggen mindst en gang om ugen. Ud fra denne sammenligning ligger Helsingør Kommunes børn med en højere procentsats, men dette er ikke direkte sammenligneligt, da der er spurgt ind på forskellig vis og tidsperspektivet er forskelligt. Tallene ser dog høje ud, når det tages i betragtning, at de kan være et udtryk for en mistrivsel / belastning i de unges liv. Der er fortsat en stigning i antallet af overvægtige børn fra 17,8 % til 21,4 % svarende til en stigning på 3,6 %. Når de unge svarer på hvordan de vurderer deres egen vægt, svarer 37,73 %, at de gerne vil tabe sig. Dette tal hænger ikke sammen med antallet af overvægtige. Undersøgelsen viser ikke, om det er de samme unge, der er overvægtige eller undervægtige, som også gerne vil tabe sig. Det høje tal for unge der gerne vil tabe sig, er måske også et udtryk for det store fokus der er på vægt og overvægt, hvilket kan være medvirkende til at give de unge et forstyrret billede på egen vægt/krop. Når vi sammenligner med antallet af overvægtige og antallet af unge der dyrker motion, så er det kun 4,89 % der svarer, at de aldrig dyrker motion og 4,13 % svarer en gang om måneden. Det er svært at vide, hvad der ligger i disse svar, men det hænger umiddelbart ikke helt sammen med antallet af overvægtige. Disse tal har ikke ændret sig meget fra sidste år. Der er en positiv udvikling i forhold til rygning. Antallet af daglige rygere er faldet fra 7,7 % til 4,34 % og antallet af unge der aldrig har prøvet at ryge er steget fra 79,7 % til 82,78 %. Til gengæld har 30,64 % prøvet at ryge vandpibe. Det sidste kan undre, når der ikke er flere der ryger. Måske har de unge en forestilling om, at det ikke er så skadeligt at ryge vandpibe. Der er flere unge der har prøvet at være fulde i 9. klasse end sidste skoleår. Her er en stigning på 6,55 % og kun knap 38 % har aldrig prøvet at drikke alkohol, mod 44,5 % sidste skoleår. Mange unge forbinder nok alkohol som en naturlig del af ungdomslivet, men et stort forbrug af alkohol kan have konsekvenser både på kort og lang sigt. Den unge kan have en risikoadfærd, når han/hun 8

9 er fuld og undersøgelser viser også, at unge der starter tidligt og drikker meget, har større risiko for at få alkoholrelaterede problemer senere i livet. (jf. Skolebørnsundersøgelsen 2014) Det er derfor stadig relevant at have fokus på hvordan de unges alkoholdebut udskydes. 6 % har prøvet at ryge hash og 1,37 % har prøvet andre euforiserende stoffer. Når tallene sammenlignes med Skolebørnsundersøgelsen 2014, så havde 11 % af pigerne og 23 % af drengene prøvet at ryge hash som 15 årige. I den sammenligning er tallet for Helsingør ikke højt. Hvorvidt tallet i Helsingør er validt kan være vanskeligt at vurdere, da metoden kan spille ind her. Eleven udfylder et spørgeskema inden sundhedssamtalen, som eleven så tager med til sundhedsplejersken. Samtalen vil tage udgangspunkt i svarene, så måske er det ikke alle, der ønsker at svare helt ærligt. I Skolebørnsundersøgelsen 2014, har man ikke spurgt ind til forbrug af euforiserende stoffer, så her er der ikke et sammenligningsgrundlag, men 1,37 % er 1,37 % for mange. Langt de fleste unge er glade for at gå i skole, det er kun 4,79 % der svarer: synes ikke særlig godt om det, eller synes slet ikke om det. Disse tal ligger tæt på tallene fra sidste år. De fleste elever svarer også, at de både har venner og voksne at tale med, men der er enkelte (12 elever) der angiver ikke at have nogen. Når de skal svare på, om de har haft en følelse af tristhed inden for den sidste måned, svarer næsten 25 % ja og ca. 30 % svarer, at de har haft søvnproblemer inden for den sidste måned. Det er svært at vide, hvad denne tristhed dækker over. Den vil givetvis indeholde alt fra almindelige teenageproblematikker til svære vanskeligheder, som den unge ikke kan håndtere selv. Set i sammenhæng med stigningen i antallet af unge med psykiske vanskeligheder, såsom angstproblematikker, spiseforstyrrelser, depressionssymptomer og lign. er der grund til fortsat at fokusere på forebyggelse i forhold til unge med trivselsproblemer og ondt i livet. Karsten Skawbo-Jensen, formand for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, sagde i sin tale til åbningen af Headspace i Helsingør, at i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden er antallet af henviste patienter mere end fordoblet fra 2007 til 2015; fra til patienter om året. Dobbelt så mange børn og unge i løbet af mindre end 10 år. Alene i de seneste år fra er antallet af henvisninger vokset med 18 %. Det er næsten en femtedel flere henvisninger bare i løbet af to år. Også antallet af henvendelser i den åbne akutmodtagelse for børn og unge er steget med næsten 50 % i de sidste par år. Karsten påpeger at en del af de unge med psykiske udfordringer reelt ikke nødvendigvis kræver hospitalsbehandling, men måske snarere en indsats i nærmiljøet. Hvilke indsatser kunne være relevante Sundhedsprofilen formidles til relevante fagpersoner som har med de unge at gøre, så de har muligheden for at bruge den viden der er i rapporten. 9

10 Sundhedsplejerskerne bruger også denne viden, i de individuelle samtaler de har med de unge, til fortsat at have fokus på de unges trivsel som helhed, samt i undervisningssammenhæng. I forhold til overvægtproblematikken, har kommunen fortsat et samarbejde med Nordsjællands Hospital, omkring de mest overvægtige børn i forhold til at kunne tabe sig. Overvægt er dog meget mere end et fysisk problem, det er også et symptom på mistrivsel og sociale udfordringer. Derfor skal der arbejdes meget forskelligt med denne mistrivsel. Projektet Et lettere liv er med i vores fælles bestræbelser på at finde andre tilgange til symptomet overvægt. I dette skoleår bruger Sundhedstjenesten programmet Skolesundhed.dk som er et program til at lave sundhedsprofiler med en udvidet spørgeramme, så det bliver nemmere at finde frem til de børn og unge der ikke trives. Sundhedsplejerskerne vil fortsat være opmærksomme på, at samarbejde med relevante samarbejdspartnere, som fx lærere og pædagoger, SSP, Helsing Ung. Sundhedsplejerskerne er også en fast del af det Tværfaglige Forum på skolerne, hvor denne viden kan bringes i spil. Derudover vil sundhedsplejerskerne være opmærksomme på at henvise de unge til de nye frivillige indsatser i Helsingør, som fx TUBA og Headspace, hvor der også er hjælp og støtte at hente. 10

11 Bilag 1. Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Spørgeskema 9. klasse 15/16 Skole: Klasse: Navn: 1. Hvad synes du om at gå i skole? Synes vældigt godt om det (sæt kun ét kryds) Synes ganske godt om det Synes det er nogenlunde Synes ikke særligt godt om det Synes slet ikke om det 2. Har du venner at tale med? Ja flere Ja en enkel Nej ingen 3. Har du voksne at tale med? Ja flere Ja en enkel Nej ingen 4. Synes du selv dit helbred er? Virkeligt godt (sæt kun ét kryds) Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 11

12 5. Ryger du cigaretter, e-cigaret? Ja, ikke dagligt, men mindst en gang om ugen Ja, dagligt Nej, jeg har aldrig røget Nej, jeg er holdt op Ja, men sjældnere end hver uge 6. Har du nogensinde prøvet? Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) At ryge hash? At ryge vandpibe? At tage andre euforiserende stoffer? 7. Har du nogensinde været fuld? Aldrig (sæt kun ét kryds) 1 gang 2-3 gange 4-10 gange Mindst hver måned Hver uge 8. Hvor ofte dyrker du motion/sport? Dagligt/næsten dagligt (sæt kun ét kryds) 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 9. Hvordan vurderer du selv din vægt? Alt for lav Lidt for lav Tilpas Lidt for høj Alt for høj 10. Vil du gerne tabe dig? Ja 12

13 Nej 11. Har du inden for den sidste måned haft: Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Hovedpine Mavesmerter Smerter i ryggen Andre smerter Søvnproblemer Følelse af tristhed 12. Jeg er: Ja Nej Oftest rask Ofte syg Hvis jeg er syg, fejler jeg: Skriv: 13. Hvordan er dine spisevaner? Ja Nej (sæt et kryds i hver linie) Jeg er helt tilfreds med mine spisevaner Jeg kunne tænke meg at ændre på dem Ja Nej 14. Ved du, hvordan man undgår at få en sexsygdom? Har du spørgsmål? Revideret august

14 Bilag 2. 14

15 15

16 Bilag 3. Oversigt over vægtanalyse på 9. klasserne i alle kommunens skoler i skoleåret beregnet på ISO-BMI/IOTF kurver Skolens navn Procent Procent overvægtige Procent undervægtige normalvægtige Total 77,3 % 21,1 % 1,5 % Nordvestskolen 33,3 % 64,4 % 2,2 % Nygårdskolen 100 % 0,0 % 0,0 % Byskolen 73,0 % 25,7 % 1,4 % Skolen ved Gurrevej 68,8 % 25,0 % 6,3 % Borupgårdskolen 74,6 % 23,9 % 1,4 % Skolen ved Rønnebær 76,9 % 23,1 % 0,0 % Allé Grydemoseskolen 80,0 % 20,0 % 0,0 % Mørdrupskolen 80,0 % 18,7 % 1,3 % Tibberupskolen 92,4 % 4,5 % 3,0 % Hellebækskolen 79,2 % 20,8 % 0,0 % Hornbæk Skole 78,7 % 19,1 % 2,1 % Al-Irchad Skolen 60,0 % 40 % 0,0 % Helsingør Lille Skole 83,3 % 16,7 % 0,0 % Rudolf Steiner Skolen 90,0 % 5,0 % 5,0 % Kvistgård Ungdomsskolen 68,2 % 31,8 % 0,0 % Skorpeskolen 80,0 % 20,0 % 0,0 % Helsingør Privatskole 66,7 % 33,3 % 0,0 % Oversigt over vægtanalyse på 9. klasserne i alle kommunens skoler i skoleåret Beregnet på de nye ISO-BMI/IOTF kurver Skolens navn Procent Procent overvægtige Procent undervægtige normalvægtige Total 82,8 15,5 1,7 Nordvestskolen 73,8 23,8 2,4 Nygårdskolen 66,7 22,2 11,1 Byskolen 79,3 20,7 0 Skolen ved Gurrevej 81,6 15,8 2,6 Skolen ved Kongevej 82,4 11,8 5,9 Borupgårdskolen 82,6 17,4 0 Skolen ved Rønnebær 94,7 5,3 0 Allé Grydemoseskolen 87,5 8,3 4,2 Mørdrupskolen 83,1 16,9 0 Tibberupskolen 87,9 9,1 3 Hellebækskolen 92,5 3 4,5 Hornbæk Skole 74,2 24,2 1,5 Al-Irchad Skolen 57,1 42,9 0 Helsingør Lille Skole Rudolf Steiner Skolen Kvistgård Ungdomsskolen 82,4 17,6 0 16