Rapportering til bestyrelsen i landbrugsvirksomheden
|
|
- Jan Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rapportering til bestyrelsen i landbrugsvirksomheden Af Specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel beskriver, hvad en bestyrelsesrapport bør indeholde i en ejerledet landbrugsvirksomhed. Indledning Som det overordnede ledelsesorgan skal bestyrelsen varetage den strategiske ledelse af virksomheden og sikre, at der er et forsvarligt økonomisk grundlag for virksomhedens forsatte drift. For at leve op til det ansvar er opfølgning på den økonomiske udvikling en del af bestyrelsens naturlige opgaver. Det er ikke kun af hensyn til bestyrelsesmedlemmets egen ansvarspådragende adfærd, men i lige så høj grad for at kunne give ejerlederen den sparring, som han efterspørger fra sin bestyrelse. Bestyrelsen har brug for overskuelig, relevant, og konsistent afrapportering - og det er bestyrelsens opgave at definere, hvilke informationer den har brug for til at udføre sit virke. Ejerlederen har efterfølgende pligt til at forsyne bestyrelsen med den enkle og relevante information i en passende detaljeringsgrad, der gør det muligt for bestyrelsen at give ejerleder den bedste sparring i driften af virksomheden. I praksis hæmmes bestyrelsers effektivitet ofte af ufuldstændig information og manglende overblik over de betydende faktorer i virksomheden. Det skyldes blandt andet, at ejerlederen ikke filtrerer og fordøjer den omfangsrige information, som driften producerer - og fordi bestyrelsen ikke er tydelig i sine krav til ejerlederen. Det understreges derfor, at det er bestyrelsens ansvar at stille kravene til afrapportering. Denne artikel giver inspiration til, hvad en bestyrelsesrapportering bør indeholde, og har til formål at få den enkelte bestyrelse og ejerleder til at reflektere over, hvad der er relevant og overskuelig information i den konkrete virksomhed. Målet er, at den enkelte virksomhed definerer sit eget unikke fokus, som er nødvendigt for at lede den enkelte virksomhed. Hverken mere eller mindre! Hvad bør en bestyrelsesrapport indeholde? Rapportering til bestyrelsen kan opdeles i fire perspektiver. Det første perspektiv er den hidtidige og aktuelle performance på den daglige operationelle drift. Det andet perspektiv er den strategiske situation og status på den strategiske eksekvering. Det tredje og fjerde perspektiv er en kvalitativ beskrivelse af interne tendenser og successer såvel som refleksioner omkring eksterne faktorer, der kan indvirke på strategien, se Figur 1 på næste side.
2 Figur 1; Fire perspektiver operationel performance og interne tendenser, samt strategisk eksekvering og eksternt udsyn I driften af et virksomhedslandbrug har vi tradition for at bruge et hav af produktionsnøgletal og detaljerede regnskabsdata. Hvis ikke ejerlederen filtrerer, fordøjer, og nøje vurderer relevansen af den information, der gives videre til bestyrelsen, er der stor risiko for, at bestyrelsen druknes i irrelevant information. Vores produktionsstyrings- og regnskabssystemer genererer mange tal og data, som nok er relevante for den daglige driftsledelse, men som ikke er særlig meningsfulde for den overordnede og langsigtede ledelse. Bestyrelsen skal i stedet fokusere på de parametre, der er særlig meningsfulde for at føre tilsyn med strategiens eksekvering og driftens overordnede performance og i stedet lade ledelse og medarbejdere om at køre den daglige drift. Afrapporteringens opbygning kan derfor opdeles i to hovedområder; 1. Driftens performance, herunder en vurdering af de interne tendenser, successer mv. 2. Strategisk eksekvering suppleret af refleksioner fra det eksterne udsyn I det følgende udfoldes de to områder. Driftens performance Regnskab og budgetkontrol er sjældent tilstrækkeligt til at styre en virksomhed! Nok har regnskab og budgetkontrol en vigtig overordnet ledelsesfunktion, når der skal føres tilsyn med virksomhedens økonomiske grundlag, men det rækker ikke i en moderne økonomistyring og tilsynsfunktion. Data i regnskab og budgetkontrol er afledte effekter af de aktiviteter, virksomheden har foretaget. Regnskabet og budgetkontrollen er dermed de økonomiske konsekvenser af de aktiviteter, der blev gennemført for flere måneder siden. Det betyder, at en virksomhed ikke kan styres efter regnskab og budgetkontrol alene. Bruger vi en bil til at visualisere dette, svarer det til at skulle styre en bil ved kun at måtte se i bakspejlet. Når der kommer et vejsving, går der et stykke tid, før svinget kan ses i bakspejlet. Når vejsvinget kan erkendes i bakspejlet, er det for sent at rette op. Derfor må man nødvendigvis styre efter det fremadrettede udsyn, man har i foruden.
3 Bestyrelse skal vide, hvilke faktorer der driver virksomhedens økonomi (value-drivers). Value-drivers er indikatorer på de faktorer, der leder økonomien (leading indicators). Disse kan sammenlignes med indikatorer på bilens aktuelle bevægelser, som fx hastighed, retning og position. Det er forhold, som bilisten tolker ud fra hans udsyn igennem forruden. Bestyrelse og ejerleder bør i fælleskab udpege indikatorer, som bedst indikerer driftens performance og som samtidig er så aktuelle, at bestyrelsen kan nå at reagere på udviklingen i tide. Indikatorerne bør være en blanding af både finansielle nøgletal samt de vigtigste produktionsnøgletal, som leder økonomien i virksomheden. Nøgletallene skal matche essensen af virksomhedens forretningsmodel og samtidigt være dækkende for værdikædens forskellige led. Opgaven er at finde de nøgletal, der har størst kausalitet (årsag-virkning) mellem det vi gør, og det vi vil opnå. Sørg for at holde antallet af nøgletal nede og overblikket oppe. Nøgletallene bør suppleres af ledelsens kommentarer og korte beskrivelse af de successer og udfordringer, driften har oplevet. Det kan også være relevant at fremhæve nogle opmærksomhedspunkter eller tendenser, som endnu ikke kan ses i nøgletallene, men som ejerlederen fornemmer vigtigheden af. Det kan give anledning til at ændre sammensætningen af nøgletal eller måske udpege nogle ad hoc nøgletal, som man undtagelsesvis vil følge i en kortere indsatsperiode. Vær på vagt overfor den mentale træghed og inerti! Når vi over en periode har vænnet os til en positiv udvikling i de nøgletal, som vi oprindeligt udvalgte, ledes vi nemt til at tro, at det hele går forrygende. Vi tror fejlagtigt, at de udvalgte nøgletal giver det fuldstændige og nøjagtige billede af virkeligheden. Men de produktionsmæssige forudsætninger ændrer sig hele tiden - og vi skal følge med. Derfor er det relevant med jævne mellemrum at diskutere, om de udvalgte nøgletal forsat er den bedste repræsentation for virksomhedens aktuelle udfordringer. Eksempel ledende værdidrivers i en integreret svineproduktion Forretningsmodellen for en integreret svineproduktion er at optimere leverancen af slagtesvin i forhold til Danish Crowns afregningsbestemmelser. Virksomheden har fokus på omkostningsoptimering og en effektiv udnyttelse af det store kapitalapparat. Derfor har virksomheden interesse i at estimere mængden af leverede kilo slagtevægt så tidligt som muligt og samtidigt monitorere medgåede omkostninger til at frembringe mængden af svinekød. Virksomheden har udpeget følgende 10 nøgletal; Nøgleindikator Begrundelse for indikator Hyppighed 1. Antal drægtige søer pr. ugehold Antallet af scannede drægtige søer pr. ugehold er ledende for det forventede antal leverede slagtesvin i fremtiden. Graf med ugentlige data Nøgletallet giver input til nøgletal nr Fravænnede grise pr. so pr. ugehold Indikerer produktiviteten pr. so og giver input til estimatet af leverede slagtesvin X antal uger frem (nøgletal 9) Graf med ugentlige data 3. FE pr. prod. 30 kg gris Viser aktuelle variable omkostninger medgået til at værdiforøge en 30 kg gris. 4. Andre omkostninger pr. Viser udviklingen i andre ikke-henførbare variable omkostninger prod. 30 kg gris (antibiotika, hjælpestoffer mv.). 5. DB pr. årsso Indikerer indtjeningsevne pr. årsso og forbedrer estimatet af den økonomiske prognose 6. Antal grise indsat i slagtesvin stald. pr. uge Indikerer produktivitet i klimastald og forbedrer tidligere estimat af leverede slagtesvin X antal uger frem Graf med ugentlige data
4 7. FE pr. produceret slagtesviforøge Viser aktuelle variable omkostninger medgået til at værdi- et slagtesvin 8. DB pr. prod. slagtesvin Indikerer aktuel indtjeningsevne og forbedrer estimatet af den økonomiske prognose 9. Ugeprognose for antal Rullende prognose over antal forventede svin til slagtning ugentligt svin til slagtning pr. uge de næste 50 uger frem. 10. % leveret i basis vægtinterval Viser evnen til at udpege slagtesvin til levering inden for rette vægtinterval. Ugentligt Ad hoc nøgletal Nøgletal nr. 10. for % leveret i basis vægtinterval er et ad hoc nøgletal, som bestyrelsen har ønsket at følge særskilt, fordi den ser et væsentligt forbedringspotentiale, som bestyrelsen ønsker at høste. Det er måske ikke nødvendigt at medtage alle de viste nøgletal. Det er måske mere relevant at udskifte 5 af ovenstående og i stedet at inddrage andre nøgletal fra andre dele af virksomheden eller at give mere plads til økonomiske nøgletal for likviditet eller finansiering etc. Eksemplet demonstrerer blot, hvordan nøgletal kan udvælges i forhold til en værdikædetankegang, hvor virksomhedens forretning er at levere den størst mulige mængde kød til færrest mulige medgåede variable produktionsomkostninger ud fra en given produktionskapacitet. Produktionskapaciteten kan implicit indbygges i de ugentlige estimater for leverede slagtesvin X antal uger frem ved at indbygge et standardmål for hver enkelt uge, afhængig af uge-sektionens størrelse. De overordnede nøgletal bygger selvfølgelig på en række variable forudsætninger (andre nøgletal), der ændrer sig løbende. Det er ledelsens opgave at sikre, at disse forudsætninger tilrettes i takt med udviklingen. For eksempel vil de første estimater af ugentligt leverede slagtesvin, målt på soens løbningstidspunkt, basere sig på forventninger til bl.a. antal levende fødte pr. kuld, dødelighed i farestald, daglig tilvækst i klimastald etc. Alle disse forventninger må naturligvis opdateres i takt med, at nye data fremkommer. Det er ejerlederens opgave at sikre, det sker, men det er bestyrelsens opgave at tilse, at procedurerne herfor er til stede. Hvis du som bestyrelsesmedlem fører tilsyn med virksomheden i eksemplet herover og kun må vælge et nøgletal, hvilket nøgletal vil du så vælge? Et godt bud er nøgletal nr. 9 Ugeprognose for antal svin til slagtning. Med dette nøgletal kan man estimere indtjeningen et år frem. Det gør det muligt i god tid at forberede sig på svigtende indtjening, forårsaget af interne faktorer. Udefrakommende prisudsving fanges ikke, men bestyrelsen kan bede om at se prognoser og future-priser på termin og måske ligefrem lægge en politik for prissikring. Nøgletal nr. 9 vil tidligt i forløbet indikere sygdoms- eller managementproblemer, der skal tages hånd om. Havde bestyrelsen valgt alene at tilse økonomien via kvartalsvise budgetopfølgninger, vil et reproduktionsproblem i so-holdet kunne eskalere i 10 måneder, førend det ses i regnskabsdata. Medmindre ledelsen af egen kraft informerer herom, styrer bestyrelsen uvidende videre i 10 måneder uden korrektioner. Meget bestyrelsesarbejde handler om tillid, men en bestyrelse har et juridisk ansvar for at sikre implementering af tilstrækkelige økonomistyringsprocesser og tilse, at økonomien udvikler sig som forventet. Det er grænsende til ansvarspådragende ikke at erkende det alvorlige reproduktionsproblem, førend det materialiserer sig i regnskabet.
5 Den strategiske eksekvering Hvor den operationelle rapporteringsdel har fokus på driftens hidtidige og aktuelle performance, sætter den strategiske rapporteringsdel fokus på eksekvering af strategiens handleplaner. Det er bestyrelsens opgave at følge op på strategien og se til, at virksomheden eksekverer strategien planmæssigt. Når visionen er omsat til en klar strategi, skal bestyrelsen hjælpe eksekveringen på vej ved at lave en god udrulning af strategien (se Figur 2). Implementeringsfasen er en konkretisering af, hvordan virksomheden skal forcere de barrierer og forhindringer, som virksomheden forventes at møde undervejs. Du kan læse mere om strategiimplementering i artiklen Bestyrelsens rolle i strategiimplementeringen. Figur 2: Bestyrelsens rolle er at sikre strategiudvikling og understøtte implementeringen Når strategien er overdraget til den daglige ledelse, bør bestyrelsen føre tilsyn med eksekveringen fra sidelinjen. I implementeringsfasen nedbrydes strategien i kritiske succesfaktorer (KSF) og leverancer mv. jf. Figur 3. Figur 3: Nedbrydning af strategi i Kritiske Succesfaktorer, Leverancer og Acceptkriterier Kritiske succesfaktorer Hvilke faktorer er altafgørende for strategiens succes Leverancer og milepæle Hvad skal handleplanerne indeholde og hvad skal der leveres af forandringstiltag hvornår. Acceptkriterier En beskrivelse af de kriterier, der skal til for at godkende en leverance
6 Bestyrelsen bør som minimum føre tilsyn med udviklingen af de kritiske succesfaktorer. Da de kritiske succesfaktorer er altafgørende for strategiens samlede succes, bør bestyrelsen føre tilsyn med, at de essentielle målsætninger eksekveres af ledelsen. I mange tilfælde giver det også mening at rapportere på de mere lavpraktiske handleplaner. Afrapporteringen kan være status på igangværende aktiviteter og om resultatet af de gennemførte aktiviteter lever op til forventningerne mv. Hvis det giver mening at anvende produktionstekniske eller økonomiske nøgletal, der validt kan indikere udviklingen i strategiens eksekvering, er det oplagt også at anvende disse. Her gør de samme forhold sig gældende, som beskrevet under driftens performance. Sjældent kan man dog undvære den verbale kommunikation af, hvor langt man er kommet med aktiviteterne og hvad man lærte undervejs. Det fører til afrapporteringens sidste perspektiv. Ejerlederen kan med fordel supplere med refleksioner omkring sit syn på de tendenser og forhold i omverdenen, han synes har betydning for strategien. Ændringer i omverdens-forholdene kan åbne nye muligheder og potentialer, som bør tages i betragtning. Ligeledes kan ejerlederen måske se nogle nye risici eller trusler, som bestyrelsen bør informeres om. Ved løbende at debattere strategiens forudsætninger bliver strategien mere dynamisk. Ikke dermed sagt, at strategien skal til debat på hvert bestyrelsesmøde. Refleksionerne kan løbende opsamles og såfremt emnet ikke er påtrængende, kan det tages op til behandling i bestyrelsens årlige strategitema. Design Det er vores anbefaling, at hver enkelt bestyrelse udarbejder sine egne krav til, hvad der skal rapporteres. Derfor findes der ikke generiske skabeloner, der kan anvendes bredt. Risikoen ved at overtage andres skabeloner er nemlig, at man ikke forholder sig til, hvad der er essentielt i sin egen virksomhed. I erkendelse af at det kan være rart med inspiration, henviser vi til et enkelt eksempel på, hvordan en bestyrelse har valgt at løse opgaven. Der er tale om en enkel overskuelig rapport, som kan bruges som grundskabelon, og som med fordel kan tilføjes nogle uddybende kommentarer.
7
Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde
Bestyrelsens rolle i det strategiske arbejde Af specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel beskriver, hvordan en professionel bestyrelse kan involvere sig i landbrugsvirksomhedens
Læs mereBestyrelsens rolle i strategiimplementeringen
Bestyrelsens rolle i strategiimplementeringen Af Specialkonsulent Søren Svendgaard, Videncentret for Landbrug, 2014 Denne artikel er den tredje i rækken af artikler, der omhandler bestyrelsens rolle i
Læs mereStrategi hvad vej vil du med din virksomhed? v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver. Eftermiddagsmøde i SAGROS svinegruppe. 1.
Strategi hvad vej vil du med din virksomhed? v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver Eftermiddagsmøde i SAGROS svinegruppe. marts 2017 Strategi, hvorfor det? Ved dine omgivelser, hvad du vil med
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018
Økonomi for griseproducenter 6. Februar 2018 2 2017 i sohold Styrk dig til fremtiden Økonomi for griseproducenter 2017 ved slagtesvin Priser og marked Hvordan er det gået svineproducenterne? Sohold, salg
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mere18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING
18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereLedelse for små virksomheder
Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereVejledning til resultatrapportering
Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering
Læs mereErfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring
Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereVejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereWILLIAM SCHAAR ANDERSEN SÆT STRATEGI PÅ DAGSORDENEN - LANDMANDENS STRATEGIPROCES SPECIALKONSULENT SEGES. seges.dk
SÆT STRATEGI PÅ DAGSORDENEN - LANDMANDENS STRATEGIPROCES INSPIRATION TIL ERFARINGSUDVEKSLING FOR BUDGETSÆSONEN Specialkonsulent William S. Andersen SEGES SEGES 2018 WILLIAM SCHAAR ANDERSEN SPECIALKONSULENT
Læs mereØkonomiNyt nr. 16-2010
ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne
Læs mereDYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE
Plantekongres d. 20. januar 2016 Rasmus Dresen - Ejer af Holgersminde William S. Andersen - Specialkonsulent SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse DYNAMISK STRATEGI SOM GRUNDLAG FOR LEDELSE FRA DAGLIG LEDER
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Slut termin: jan. 2018 jul. 2018 Skoleåret: 2017-2018 (aug. 2017 jul. 2018) Institution NEXT uddannelse København
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin, hvor undervisning afsluttes: maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold IBC Kolding
Læs mereSohold nr. 1 i DB-Tjek
Sohold nr. 1 i DB-Tjek.det kan du også gøre! Gdr. Ole Kjær Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Præsentation af Inger og Ole Kjær.. 1 Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Østergaard
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Gitte Hansen, Gefion Svinerådgivning Svinekongres D. 26. okt. 2016 At reducere
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereErfaringer fra GUDP-projekt:
Erfaringer fra GUDP-projekt: Intensiv mobil svineproduktion integreret i markdriften SV-AR Periode: 4 år - Start 1. januar 2017 - Slut 31. december 2020 PL: Else Torp Christensen, Økologisk Landsforening
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereArtikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.
Læs mereER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion
ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion jan@gefion.dk / 51 23 18 56 31,4 grise 2015 12,7 grise 1970 UDVIKLING DE SIDSTE
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereSohold nr. 1 i DB-Tjek
Sohold nr. 1 i DB-Tjek.det kan du også gøre! Gdr. Ole Kjær Dyrlæge Klaus H. Pedersen Præsentation af livet omkring Østergaard 1 & 2 Præsentation af Inger og Ole Kjær.. Præsentation af livet omkring Østergaard
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereVærditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL
Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Møde med bank, realkredit eller investorer Have din egen dagsorden Være klædt på - vær
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereFormålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.
Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereDen bedste løsning er den som bliver anvendt
Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har
Læs mereGårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring
Gårdbestyrelsens rolle i ledelsen af virksomheden Ledelse af forandring Årsmøde for svineproducenter den 26. februar 2014 Torben Flinch virksomhedsrådgiver Disposition 1) Virksomhedslederens opgaver 2)
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereInformationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen
Informationsmøde Landmand Christian Mikkelsen Virksomhedsrådgiver Per Bøndergaard Virksomhedsrådgiver Søren Greve Olesen Program Hvad er Back in Black Eksempel på en handlingsplan Erfaringer fra den Sønderjyske
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereDen bedste løsning. er den som bliver anvendt. RISMAcontrol
Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMAcontrol RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden.
Læs merePolitik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit
Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit November 2016 1 Indledning 1.1 Baggrund I Foreningen Nykredit betragter vi mangfoldighed som en vigtig forudsætning for nytænkning og udvikling
Læs mereAnalyse af svineregnskaber 2013
Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte
Læs mereBenchmarking i svineproduktionen
Benchmarking i svineproduktionen Thomas Algot Søllested Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Svin Hvem er jeg? Uddannet Agronom i 2001 Speciale i Advanced Herd Management Forskningsassistent, IHH, KVL
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET?
ER DIN STRATEGI FREMTIDSSIKRET? TEMA Fremtiden er svær at spå om men som virksomhedsejer er man forpligtet til at tage stilling til virksomhedens strategiske udviklingsvej. Måske er du usikker på, hvilken
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereAKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL
AKTIVERNES SAMMENSÆTNING HAR BETYDNING FOR DE ØKONOMISKE NØGLETAL NOTAT NR. 1813 Aktivernes sammensætning medfører, at slagtesvineproducenterne opnår et lavere afkast end smågriseproducenterne på bedriftsniveau.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HF Virksomhedsøkonomi B Anders
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til de gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2016 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse
Læs mereA K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR. Målstyring Enkelt og effektivt. Ann Møller Svendsen
A K A D E M I E T SVENDSEN & KJÆR Målstyring Enkelt og effektivt Ann Møller Svendsen Forord I en verden, der til stadighed er i forandring, er det af afgørende betydning at have en klar vision, en præcis
Læs mereMINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Læs mereDRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Læs mereHvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs mereBilag Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde
Bilag 8.2 20161212 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-16 Evaluering af Metropols bestyrelsesarbejde 2015-2016 I det følgende præsenteres resultaterne af evaluering af Professionshøjskolen
Læs mereEtabler en professionel bestyrelse
Etabler en professionel bestyrelse Kongres for svineproducenter 2014 Søren Svendgaard ssv@vfl.dk Læringspunkter fra vores bestyrelseskurser i landbruget Baggrund for mit indlæg Søren Svendgaard Videncentret
Læs mereUndervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08.17-06.19 Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier HHX Virksomhedsøkonomi
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereDet nye bestyrelsesmedlem
- 1 Det nye bestyrelsesmedlem Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I artiklen Klar til bestyrelsen i Spørg om Penge den 19. juli 2014 blev omtalt de undersøgelser og overvejelser, som det kommende
Læs mereVEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING
VEJLEDNING OM BESTYRELSESEVALUERING Vejledning om bestyrelsesevaluering, opdateret den 29. august 2018 Anbefalinger for god Selskabsledelse, november 2017 INDHOLD 1. FORMÅL... 3 2. EJERSKAB AF EVALUERINGSPROCES...
Læs mereHar du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst?
Har du sat rammerne for virksomhedens udvikling? Vej til vækst? Louise Helmer, Virksomhedsrådgiver og rådgivningschef, Centrovice Per Brems, Svineproducent, Odense Den næste ½ time Lidt overordnet om virksomhedsrådgiveren
Læs mereKonceptbeskrivelse AI/AU
Konceptbeskrivelse AI/AU Indledning Det overordnede mål med konceptet er, at forbedre svineproducentens økonomiske resultat. Metoden til at rykke på det økonomiske resultat, er at implementere kendt viden
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2019
SAGRO Svin Økonomikonference 2019 Noteringen 2016-2018 12,0 11,5 2016 2017 2018 11,0 10,5 10,49 10,00 10,0 9,69 9,68 9,5 9,0 9,49 9,06 8,67 8,5 8,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 4 9 14 19 24 29 34 39
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereFagland. Kaj Nielsen Horsens, den 25. november 2015
Fagland Kaj Nielsen Horsens, den 25. november 2015 Nordeas landbrugscentre Den finansielle sektor gennemgår historiens største forandring Ny regulering Myndighedernes skærpede krav til bankernes egenkapital,
Læs mereGod selskabsledelse i praksis Direktionsperspektiv 13. juni 2017 DGI-byen. v/adm. direktør John Hartvig Mølgaard
God selskabsledelse i praksis Direktionsperspektiv 13. juni 2017 DGI-byen v/adm. direktør John Hartvig Mølgaard God selskabsledelse i praksis Direktionsperspektiv Start med at stille dig selv følgende
Læs mere