Referat fra møde om diplom og Nordisk Institut d april 2016 i Gøteborg
|
|
- Randi Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Referat fra møde om diplom og Nordisk Institut d april 2016 i Gøteborg Dette dokument har været i proces siden På Nordisk træf i 2015 blev vedtaget en version uden nok tid til egentlig diskussion. Denne version er gældende pt. men Helena Von Bothmer indkaldte til dette møde om diplomprocessen for at lave en grundigere fælles diskussion og oplæg. Det vil sige at diplomproceduren sådan set stadig er i proces. Der er brug for at denne proces afsluttes, fordi det lige nu er uklart, hvad der er gældende, hvis du ønsker at tage diplom i Norden (Processen kan ændre sig inden folk går i gang med deres diplomansøgning eller imens de er i gang). Det er dels forvirrende og utilfredsstillende overfor diplomansøgere, men også uheldigt i forhold til hele den stærkt voksende permakulturbevægelse i Norden. Vi opfordrer derfor til, at der kun kommer justeringsforslag som opleves som helt nødvendige. Vi satser på at kunne vedtage de 2 beslutningsforslag på Nordisk træf i januar 2017 på Friland i Danmark. Justeringforslagene skal være konkrete formuleringer og sendes senest d.10.november 2016 til frederica@gaiaarkitekter.no. Man kan altså ikke møde op på Nordisk træf og komme med nye mundtlig ændringsforslag. Alle diplomholdere i Norden og bestyrelsesmedlemmer har været inviteret til mødet. Til stede: Klara Hansson (kun fredag), Tony Andersen, Cathrine Dolleris, Frederica Miller (ordstyrer), Kurt Holm, Helena von Bothmer (referent for institutdelen), Hans Ryding (kun fredag), Julio Perez, Esben Schultz og Mira Illeris (referent for diplomdelen). Videre arbejdsproces 1) Referenten (Mira) sender referatet ud til deltagere på dette møde og får evt. justeringforslag retur. 2) Herefter lægges det på foreningernes hjemmeside og dette skrives i Tidsskrift om Permakultur som formodes at komme sidst i september. 3) Folk som har kommentarer til de 2 dokumenter, der ønskes vedtages på Nordisk møde skal sende ændringsforslag skriftligt senest 2 måneder før Nordisk møde der holdes januar 2017 på Friland, Danmark. Man kan altså ikke møde op på Nordisk møde og komme med nye mundtlige ændringsforslag. Frederica står for at samle disse mulige kommentarer. Beslutningsforslag 2) Permakultur diplom Baggrundsforståelse Som permakultur diplomholder påtager du dig ansvar for at permakultur som begreb og praktik bevares indtakt og udbredes. Diplomet er først og fremmest en slags licens, som Nordisk Permakultur Institut giver for formelt at bekræfte at pågældende kan: - Være repræsentant for permakultur bevægelsen overfor offentligheden på egen hånd - Kvalitetssikre certifikatkurser, herunder arrangere kurser på egen hånd - Kvalitetssikre projekter, herunder yde professionel design rådgivning på egen hånd
2 Derfor indeholder kravene til diplomet at du demonstrerer indgående kendskab til permakulturens etik, principper, og kriterier, formidlingsevne, at du har produceret en omfattende portefølje af designarbejde og at dine designs afspejler dette. Det er personen der tildeles diplomet. Har du ønske om diplom? Kan du ansøge om at få din viden og kunnen anerkendt og formelt godkendt af Nordisk Permakultur Institut. Efter godkendt arbejde og præsentation af dette, tildeles du et Diplom i Permakulturdesign. Diplomprocessen i permakulturdesign bygger på selvstyret planlægning og læring. Hvor lang tid du behøver for at forberede dit diplom er individuelt, men minimum 2 års arbejde kræves for at kunne ansøge om diplomet. Nedenfor finder du retningslinjerne for processen og de forskellige kategorier, man kan vælge imellem i sit diplomarbejde. Retningslinjerne er til for at give inspiration og ramme for diplomarbejdet, men de er fleksible, og processen er åben for alternative metoder og indhold. Diplomkategorier Diplomkategorierne som er oplistet her, viser hvilke områder, man kan inkludere i sit diplomarbejde. Du kan vælge at arbejde indenfor en enkelt kategori, eller indenfor flere kategorier. Hvert design, der indgår i dit diplomarbejde, kan tilhøre en eller flere af nedenstående kategorier (Kategorierne er internationalt bestemt). Site Design. Projekt-design / Professionel design-rådgivning Site development. Flere designs er implementerede på samme sted og evaluerede over længere tid. Education. Design for og arbejde med uddannelse og træning inden for permakultur Administration. Design af og arbejde med organisations- og administrationsmetoder i linje med permakulturens etik. Architecture. Projekt-design / Professionel design-rådgivning indenfor arkitektur med hjælp af permakulturens metoder og i linje med permakulturens etik. System establishment and implementation. Design, etablering og afprøvning af systemer, som vil være essentielle for permakultur design og implementering Trusteeship. Design, etablering og opretholdelse af juridiske strukturer for bevarelse af jordbesiddelse(r) til permakultur formål. Community development. Design, etablering og opretholdelse af økosamfund, permakultur i lokalsamfund eller byhaver, indenfor en bioregional kontekst. Research. Et signifikant bidrag til permakulturens vidensbank via original forskning. Finance. Design, etablering og opretholdelse af økonomiske systemer, der kan tilbyde reelle alternativer til konventionelle økonomiske systemer Media and communications. Design af og arbejde med formidling som har bidraget signifikant til at sprede kendskabet til permakultur. Manufacturing. Design og fremstilling af relevant teknologi, som bidrager signifikant til design
3 og implementering af permakultur-systemer. Diplomprocessen 1) Registrering Du kan du tilmelde dig gennem dit lands Permakultur forening. Du skal have PDC certifikat godkendt af foreningen og være medlem af foreningen for at kunne ansøge om diplom. 2) Handlingsplan Vi anbefaler at du vælger en 1. mentor og vælger hvilke kategorier du vil arbejde med, og at du laver en handlingspland, godkendt af 1. mentoren for at få et overblik over din vej frem til diplomet, også kaldet en aktionslæringsplan. For at blive diplomeret skal du have en 1. mentor godkendt af Nordisk Institut til at godkende dit diplomarbejde. Ved at vælge en mentor og lave en handlingsplan tidligt kan du sikre dig, at arbejdet du gør kan ligge til grund for et diplom, men også arbejde gjort uden mentor og handlingsplan kan ligge til grund for et diplom, hvis det senere godkendes. 3) Skab eller indgå i et diplom-laug Vi anbefaler også, at du opsøger andre diplomaspiranter for at forme eller indgå i et allerede formet diplom-laug, hvor du kan få støtte og udveksle ideer med andre. 4) Præsentation af ansøger Du præsenteres som diplomaspirant på Nordisk Permakultur Institut og foreningernes hjemmeside. 5) Vurdering af kvaliteten Tidligst efter to års arbejde, og når du vurderer at din designportefølje er tilstrækkelig, kan du ansøge om vurdering for at afgøre, om porteføljen opfylder de formelle diplomkrav. 1. mentor skal godkende porteføljen, hvorefter der skal vælges 2.mentor. Du kan selv foreslå en 2. mentor, men denne skal godkendes af Nordisk Instituts styregruppe. 2. mentor skal sikre kvaliteten. 2. mentor kan være fra et ikke nordisk land. 6) Publicering Når begge mentorer er tilfredse med dit arbejde, skal det publiceres på foreningens hjemmeside minimum 3 måneder før Nordisk møde. Samtidigt udpeges en censor af Nordisk Instituts styregruppe. Det kan være en god idé også at præsentere din diplomopgave i Tidsskrift om Permakultur. 7) Præsentation - Du præsenterer din diplomopgave på Nordisk Møde. Afhængig af antallet af diplom-præsentationer på Nordisk Møde, får du mindst 45 minutter til at præsentere dit arbejde og efterfølgende 15 minutters spørgerunde fra først diplomholdere/opponent og siden de øvrige tilstedeværende på årsmødet. Hvis der er få diplompræsentationer, kan der være mere tid. Opponenten vælges af Nordisk Instituts styregruppe. 8) Godkendelse Den formodentlige godkendelse sker på Nordisk møde af tilstedeværende certifikat- og diplomholderne helst med konsensus og mindst med 2/3 flertal. Har du et mangeårigt permakulturprojekt, du vil søge diplom på baggrund af, vil du kunne korte processen. Du skal så søge dispensation hos Nordisk Instituts Styregruppe, hvis du vil undlade 1. mentor og få de 2 år reduceret.
4 Hvad skal du kunne når du er diplomeret? Vise, at du har gode færdigheder indenfor permakulturdesign, at du har en dybdegående forståelse af permakulturen og kan anvende dens etik og designprincipper så dette styrer dine valg i forskellige sammenhænge, fra designarbejde til levevis og job. Bedømme hvilke af et stort udvalg af designværktøjer, der bedst egner sig til en designløsning og dermed skabe designløsninger, der er holistiske og effektive. Evaluere et udført permakultur design udfra permakultur etikken og kriterierne. Permakultur er tværfagligt og skal gennemsyre hele designarbejdet. Du skal klart og tydeligt kunne kommunikere dine design-ideer til andre. Afgøre hvilke præsentations-former og hvilken dokumentation, der bedst tilgodeser kunders og andre interessenters behov. Diplomkrav 1) Beskrivelse og analyse. En kortfattet beskrivelse af hvert landbaseret eller ikke-landbaseret design. Et design kan udarbejdes på papir eller digitalt. De spørgsmål, der skal besvares er: hvilke kategorier designet omfatter; hvilke problemer, der løses med designet; hvilke designværktøjer, du har anvendt, samt en refleksion over din designproces. Flere retningslinjer for dokumentation og indhold i dit designarbejde finder du under Hvad indebærer et design? 2) Evaluering ud fra Permakultur etikken Flere retningslinjer for dokumentation og indhold i dit designarbejde finder du under Hvad indebærer en evaluering af design? - Evaluering af realiserede design ud fra omsorg for jorden. Landbaserede projekter skal redegøre for regenereringen af de 4 naturressourcer, vand, luft, jord og energi samt en organisation der sikrer denne regenerering. Der hvor der ikke sker en regenerering redegøres for hvordan en sådan regenerering kan opnås. - Evaluering af realiserede design ud fra omsorg for mennesket. Projekter skal, uanset om de er landbaserede eller ikke landbaserede, forholde sig til omsorg og design for mennesker, os selv og andre mennesker på planeten. Det kan være levevis, bedre fødevarer, beboelser, arbejdsrutiner, inklusion og meget andet. Det kan fylde meget eller blot være gjort kort, hvis det ikke er det centrale i ansøgning. - Evaluering af realiserede design ud fra lige fordeling af ressourcer/fairshare. Projekter skal uanset om de er landbaserede eller ikke landbaserede, forholde sig til etikken lige fordeling af ressourcer/fair share. Præsentationskrav Præsentationskravene er en fleksibel ramme for læringen, som sammen med kategorierne er til for at du med eller uden vejleder lettere skal kunne forstå, hvad der forventes for at få godkendt arbejdet. Dit diplomarbejde fremlægges i en designportefølje, hvor du kan vælge at lave en skriftlig rapport, en billedserie, eller en power-point præsentation (eller lignende præsentationsprogram). En anden mulighed
5 er, at du anvender videofilm, som fremviser dit designarbejde. Billedmateriale og kilder. Vedlæg kort, tegninger, fotos, tabeller, og andet relevant materiale, du har anvendt. Hvad du inkluderer her beror meget på, hvilken eller hvilke designkategorier, du vælger at arbejde med. Det er vigtigt, at dine inspirations- og faktakilder fremvises, uanset om du laver en film eller et skriftligt materiale. Aktiviteter og engagement. Beskriv alle relevante aktiviteter du har været engageret i i løbet af din designproces. Det kan være kurser, permakulturmøder eller festivaler du har deltaget i; om du har arbejdet for foreningen på en eller anden måde; arrangeret events; om du har WOOF et; eller om du har arbejdet på et permakultursted, har skrevet artikler, eller blogget om permakultur. Inkluder gerne alt hvad du har gjort for at sprede permakultur. Tydelig og lettilgængelig rapportering. Det er vigtigt, at dit designarbejde fremlægges på en tydelig måde, der gør resultatet lettilgængeligt for andre at tage til sig eller bygge videre på. Hvad indebærer et design? Et permakulturdesign beskriver et system som ud fra permakultur etikken er mere ønskværdigt end et nuværende system. Nedenstående retningslinjer for dit diplomarbejde er ønskværdige, men fleksible: Et design bør mindst beskrive. a. Hvilken designprocess der er benyttet, for eksempel SADIMET b. Det nuværende system og dets problemer c. Ressourcer eller systemelementer, som er nødvendige for at gennemføre designet d. Hvordan de forskellige elementer i designsystemet relaterer til hinanden og hvordan ressourcer formidles i tid og rum e. Hvilke designværktøjer anvendes Men et design er mere effektivt hvis det også beskriver.. f. Hvordan du ræsonnerede i processen som ledte frem til designet g. Alternative valgmuligheder og deres konsekvenser fordele og ulemper h. Hvilke indgreb, der skal gennemføres, hvornår, af hvem og med anvendelse af hvad? i. Omkostningerne ved gennemførelsen af designet For at få et diplom, bør de fleste af dine design være gennemført, og derfor er det godt, hvis du også evaluerer/kritisk vurderer hvert design, du har gennemført gennem en.. j. sammenligning af resultatet med de målsætninger (b, c, og d) som du har sat op for det ønskede designsystem k. sammenligning af resultatet med din etableringsplan (g og h) l. sammenfatning af resultatet ud fra en vurdering af hvad du har lært, og hvordan du har opnået din viden og din erfaring Hvad indebærer en evaluering af et design? I forhold til diplomansøgning må man have fokus på at det er personen og ikke
6 projekter/designs der får diplom. Kriterier for evaluering af landbaserede permakultur-projekter/designs i forhold til diplomansøgning Når vi har arbejdet i et par år på at implementere et design på et sted, er det relevant at evaluere vores arbejde for at se på, om vi faktisk har gjort en positiv forskel hvorved der drages omsorg for jorden, om vi lever op til permakultur-kriterierne om at regenerere naturressourcerne og har en organisationen der understøtter dette. Kriterier for evaluering af ikke landbaserede sociale permakultur-projekter/designs i forhold til diplomansøgning Når der er etableret sociale relationer som et resultat af et socialt permakultur-projekt/design er det værd at lave en evaluering der kan baseres på et personbaseret zone-begreb, behovsanalyser (evt. Maslov), designweb (evt. L. Macnamara) samt mange andre, for at se om der faktisk er sket en ændring i omgangsformer, adfærd, struktur mm. og om det er opnået med permakulturens etik og principper. Kriterier for evaluering af ikke landbaserede lærings permakultur-projekter/designs i forhold til diplomansøgning Når der er etableret formidlingssituationer eller undervisning som et resultat af et lærings permakultur-projekt/design er det relevant at evaluere læringen; For eksempel om det er formel eller uformel læring der foregår, om det er viden, færdigheder eller holdninger de er i fokus, hvilke intelligenser og tilgange der er i spil samt den permakulturelle relevans i forhold til læse- og undervisningsplan. Evaluering af forhold til regenerering af jorden Formålet med kriterier og evaluering Det følgende skal ses som en tjekliste til at sikre, at man får undersøgt hvorvidt projektet er regenererende på alle områder, hvor det er relevant inden for de 5 elementer jord, vand, energi, luft og organisation. Vi sikrer at der ikke er et enkelt område i projektet, hvor der er en stor ressourcenedbrydning som gør, at projektet samlet set ikke regenererer naturressourcerne. Tjekliste til evaluering ud fra kriterierne Vand Bidrager vores projekt positivt til opbygning af grundvandsreserven? Dette er vigtigt, hvis vi bor i et område med faldende grundvandsspejl eller på et område med en begrænset grundvandsreserve, f.eks. en mindre ø. Nettonedbøren er et udtryk for nedbøren fratrukket fordampningen fra jord og afgrøder, og derved hvor meget der er tilbage til overfladeafstrømning og nedsivning. Hvis vi helt undgår overfladeafstrømning, vil hele nettonedbøren således trænge ned. Hvor mange er vi om at dele vandet fra det område, hvor projektet er placeret, og hvor stort nedsivningsareal er der per person? Henter vi mere vand op fra grundvandet per person, end der dannes på vores personlige nedsivningsareal? Er der risiko for forurening af grundvandet? Igen kan vi se på permakultur-principperne: bruger vi mange flerårige planter, vil det minimere risikoen for udvaskning af næringsstoffer. En sund jord vil i øvrigt rense vandet, imens det siver ned. Luft Brænder vi noget af og hvordan? Ved afbrænding kan der dannes partikler, kulilte og dioxin. Grønne planter afgiver ilt, når de vokser, og de kan rense luften ved at optage luftbårne partikler og kulilte.
7 Jord Under elementet jord kan vi støtte os til beregningsmetoderne Det miljømæssige råderum, udviklet af Friends of the Earth, og Det økologiske fodaftryk, udviklet af William Rees og Mathis Wackernagel (1). Disse to metoder falder godt i tråd med permakultur-etikken. Er vores forbrug af råstoffer bæredygtigt? Vores miljømæssige råderum for brug af råstoffer per person om året er 80 kg cement, 36 kg råstål, 1,2 kg aluminium og 0 kg klor. Forbruget pr. år kan findes ved at veje hvad vi bruger af materialerne (evt. anslået) og dividere med produkternes forventede levetid. Klor findes bl.a. i PVC-plast og i rengøringsmidler. Hvor meget areal beslaglægger vi? - for at dække de involveredes forbrug af mad, tømmer, tekstiler, brændsel mm? Lever arealforbruget op til etikken om lige fordeling? Det økologiske fodaftryk eller miljømæssige råderum kan hjælpe med at skabe et overblik. Alternativt kan vi nøjes med at se kritisk på, om vi med vores brug af jorden opnår et højt udbytte pr. arealenhed? Er biodiversiteten blevet opbygget? Vi kan lave systematisk optælling af flora og fauna eller blot beskrive vores iagttagelser. Opbygges mulden? Har vi lavet strukturskader på jorden f.eks. ved at køre på den med tunge maskiner? Er der tegn på jorderosion? Ideelt set tager vi jordprøver i starten af projektet, som senere kan følges op. Her er især jordens indhold af organisk materiale/kulstof (C) interessant, da det er en grundlæggende faktor i forhold til jordens frugtbarhed, og vi måler herved også, om vi faktisk tager CO2 ud af atmosfæren. Hvis ikke vi tager jordprøver, kan vi se på, om vi har anvendt permakultur-principper som dækket jord, flerårige planter, diversitet og minimeret jordbehandling. I så fald kan vi med stor sandsynlighed sige, at der er sket en opbygning af mulden. Energi Binder vi mere kulstof end vi udleder som CO2? Vi må se på vores samlede udledning af klimagasser fra fossile brændsler. Udledning fra forbrug af varer, transport, bolig opførsel og opvarmning og el forbrug. Se på om der er en kulstof binding i jord og vedmasse, som er større end den samlede udleding. Bruger vi mere energi end der gendannes? Hvis vi fyrer med brænde, er der så en genvækst af nye træer, som er mindst lige så stor som vores forbrug? Her kan der måles på vedproduktionen i kw. I nogle tilfælde kan vi ved at øge mængden af vand, der lagres højt i landskabet, øge lagret af energi til vandkraft. Organisation Er projektet sikret ind i fremtiden? Det tager lang tid at regenerere naturressourcerne, og vores arbejde giver kun mening, hvis vi har sikret projektets langsigtede overlevelse. Hvad vil der f.eks. ske i tilfælde af et ejerskifte? Er projektet integreret i dets bioregion? En bioregion er kort sagt det område, inden for hvilket det vil være mest praktisk at dække vores basale behov, hvis vi igen skal lokalisere vores økonomi. Det kan f.eks. være en kommune, en ø, en halvø, en dal, eller en storby med opland. Det bioregionale arbejde er både vigtigt for at minimere energiforbruget til transport af varer, og det gør samtidig projekterne langt mere modstandsdygtige, i tilfælde af voldsomme kriser i samfundet. Er der en deltager-involverende demokratiform? Organisationen er selvfølgelig meget forskellig alt efter om det f.eks. er et par på en gård eller en stor gruppe i en by eller et økosamfund. Er det en stor gruppe
8 må der være en demokratiform der både sikrer kernepunkterne i projektet og samtidig er deltager-involverende for at give alle en ejerskabsfølelse til projektet og mulighed for at præge det. En uddybning, kilder og tabel over kulstoflagring i forskellige bevoksninger findes i artiklen Evaluering af permakulturprojekter, Tidsskrift om Permakultur nr og kan også findes på foreningernes hjemmesider. Evaluering af forhold til den sociale regenerering. (People Care, Earth Care) Caring and designing for ourselves, eachother and the planet. (Looby Macnamara) Formålet med kriterier og evaluering Formålet er at de mange kendte og ukendte teorier bliver benyttet under hensyn til permakulturens etikker og principper, og derved sikrer, at projektet er permakultur på alle områder, hvor det er relevant. Vi skal sikre at der ikke er et enkelt område i projektet, hvor der er benyttet materiale der er uforenligt med Permakulturen. (Eksempler Fascisme, segregation, racisme m.v.) Herunder er nogle emner som måske kan være til inspiration og der kan tilføjes mange andre, måske nogle der er mere relevante. Permakulturens zoneinddeling kan inspirere til refleksion hvis den defineres som; zone 00 mig selv, zone 0 de helt tætte, zone 1 dem jeg ser dagligt, zone 2 ser jævnligt samt venner og familie, zone 3 kollegaer og arbejdsrelaterede, zone 4 interessante personer, zone 5 alle andre der skal oplyses om permakultur. - Derefter kan der komponeres et design over dette Behovsanalyser: Det kan være meget gavnligt at kikke på hvilke behov der er tale om i designet. Et værktøj til dette kan være Maslow s behovs-pyramide, 1. fysiske behov, 2. behov for sikkerhed 3. Sociale behov, 4. behov for agtelse, 5. behov for selvrealisering, hvis de lavere behov ikke er dækket vil der være mindre interesse for næste niveau, også indenfor permakultur. De mange intelligenser, områder hvor indlæringsprocessen fokuseres (H. Gardner), NLP kan også være et værktøj i en social/læreproces De 6 Tænkehatte, kommunikation (T.Buzan) Kompetence cirkler (D. Kolb) praksislæring Taksonomier, niveau på indlæring eller stoffet der behandles (Bloom) NUZO(nærmeste udviklings Zone L. Vigotsky) Transitions Town bevægelsen, GAIA teori LETS: Local Exchange Traiding System og andre lokale økonomier Tjekliste laves af Frederica Begrundelser for hvorfor det aktuelle forslag er netop sådan: (Vi vælger på mødet kun at have de 12 kategorier og ikke områderne fordi de opleves som en komplicering som skaber forvirring og vil være svær at opretholde i praksis). Evaluering i forhold til regenerering af naturressourcerne: Det er selve kernen i permakultur, at vi regenerer naturressoucerne. Hvis vi følger permakulturprincipperne, som de bl.a. er beskrevet i Designers manual vil det føre til en genopbygning af naturressourcerne, og vi mener det er vigtigt at vi er gode til at redegøre for dette og gerne at vi kan sætte tal
9 på omfanget af denne opbygning. (Hvor meget CO2 optages der? hvor meget fossil energi er der brugt? hvor høj en produktion er der? osv.) Det er det der skal til hvis vi vil opnå at permakulturen bliver respekteret i resten af samfundet, og ad den vej kan vi bl.a. trænge igennem til medier og politikkere. Tager vi evalueringen væk risikerer vi at permakultur kommer til at fremstå som en særlig afart af have- og landskabs- design, eller som flyvske visioner uden hold i virkeligheden. Vi oplever at vi som permakultur bevægelse i Norden er ved at blive respekteret som en spiller på banen i forhold til debatten om samfundets problemer i forhold til klima, miljø og landbrug, og så at det er vigtigt at vi nu holder fast i de høje kriterier for hvad permakultur er. Permakultur diplomet er det højeste papir man kan få indenfor permakultur og derfor er det en dårlig ide at slække på kravene. Mangler indflettet hvis det skal: 3) Regional forankring 4) Relationel forståelse Ændringsforslag til ovenstående beslutningsforeslag. Foreløbigt ved Hans Ryding, Cathrine Dolleris og Mira Illeris og Esben Schultz. Foreslagene kan besluttes eller falde på Nordisk Instituts møde på Friland A) Fra din registrering går der minimum 2 år før du kan få godkendt dit diplom. (Kommentar fra Hans som vi synes går i mod mødet beslutning og derfor er undladt i teksten, men kan tages med på Friland: Foreslår at slette det gule. Registrering er i dag frivilligt, og bør vare det også i fremtiden. Det vigtige er at diplomaspiranter har certifikat fra en PDC med en diplomeret lærere og gjort mindst 2 års diplomarbejde efter de fået certifikatet.) B) 4) Kommentar fra Hans som vi synes går i mod mødet beslutning og derfor er undladt i teksten, men kan tages med på Friland: Præsentation af ansøger Hvis du vil kan du præsenteres som diploma spirant på Nordisk institut og/eller foreningernes hjemmeside. C) Kommentar fra Hans som vi synes går i mod mødet beslutning og derfor er undladt i teksten, men kan tages med på Friland: Har du et mangeårigt permakulturprojekt, du vil søge diplom på baggrund af, vil du kunne korte processen. Du skal så søge dispensation hos Nordisk Institut Styregruppe. hvis du vil undlade 1. mentor og få de 2 år reduceret. (Kommentar: Foreslår at slette det gule. For meget detaljer.) D) Kommentar fra Hans som vi synes går i mod mødet beslutning og derfor ikke er ændret, men kan tages med på Friland: (Kommentar: Tjeklister for evaluering er for mentorer og ikke diplomaspiranter. Der skal vare i et andet dokument.) E) Kommentar fra Hans som vi synes går i mod mødet beslutning og derfor er undladt i teksten, men kan tages med på Friland: Til pkt 5 under Diplomprocessen: 2. Mentor bør være fra et andet nordisk land (medlem af Nordisk Institut), hvis der ikke kan findes en 2. Mentor i tide så kan Nordisk Instituts styregruppe foreslå en mentor fra andet land. F) I delen om diplomkategorier har Cathrine forslået Da permakulturen essentielt er tværfaglig, vil det være hensigtsmæssigt at arbejde indenfor flere kategorier. G) Mira og Esben foreslår, at det stilles som diplomkrav at der indgår f.eks. minimum et landbaseret permakulturprojekt/udført design eller at f.eks. halvdelen af diplomopgaven drejer sig om et landbaseret permakulturprojekt/udført design. Dette for at det bliver helhedsorienteret og har omsorg for jorden med.
LAND projektet. Hvad vil LAND projektet? Hvad er udbytterne af LAND projektet?
Permakultur Danmark GUIDE til LAND netværket LAND - Læring og Netværk Demonstrationsprojekt Udarbejdet af Cathrine Dolleris for Permakultur Danmark Februar 2014 Indhold Læring og Netværk Demonstrationsprojekt...
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereGUIDE TIL LAND NETVÆRKET LAND - LÆRING OG NETVÆRK DEMONSTRATIONSPROJEKT. Udarbejdet af Cathrine Dolleris for. Permakultur Danmark.
GUIDE TIL LAND NETVÆRKET LAND - LÆRING OG NETVÆRK DEMONSTRATIONSPROJEKT Udarbejdet af Cathrine Dolleris for Permakultur Danmark April 2014 Version 1.2 1 Indhold GUIDE til LAND netværket... 1 LAND - Læring
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereMetoder til evaluering og dokumentation
Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige
Læs mereFagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes
Læs mereErfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014
Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB
FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB HVAD ER 100 KORT ELLER SIH SAMARBEJDE, INNOVATION OG HANDLING ER ET PROCESREDSKAB ELLER ET LÆRINGSREDSKAB TIL AT KUNNE
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereUdviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereProfessionel borgerkontakt - MBK A/S
Er du i kontakt med mennesker i og uden for organisationen? Vil du være bedre til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret? Kunne styre samtaler bedre?
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereFagbilag Miljø og genbrug
Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereGUIDE. Sådan starter I en ny forening
GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk
SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereBedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014
Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt
Læs mereLedelse af frivillige
Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereTa fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid
Ta fremtiden tilbage! Et undervisningsforløb om at gå forrest i kampen for en mere bæredygtig fremtid 1 Hvad er bæredygtighed? Kort øvelse, der aktiverer elevernes viden om bæredygtighed: Eleverne skriver
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereMidtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering
Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Læs mereB 1.1. Et fredningsforslag er ikke relevant at indskrive i en overordnet strategi for kommunens klimaindsats.
Klimastrategi 2019 Afsender Resumé af høringssvar Kommentarer Forslag til beslutning A. Ole Gorm Norden Andersen, Store Rørbækvej 55, 3600 A 1. Det er misforstået, at en reduktion af CO2 vil skabe grøn
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs mereSPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde
SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,
Læs mereAlmen studieforberedelse
Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs mereVærdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereBeskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?
Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereUdviklingsstrategi. for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden November 2017
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 November 2017 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereEt tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER
Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser
Læs mereStatusoversigt 16/ Side 1 af 7
Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs merePÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG
PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereStrategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen
Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereFormidling og kommunikation for ledere - MBK A/S
Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereKommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune
Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereMedarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe
Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereKonklusion på evaluering af modul 9
Konklusion på evaluering af modul 9 Hold: FH77 Svarprocent: 91 (31 studerende ud af 34) Dato: Forår- semesteret 2011 Konklusion: Overordnet tilfredshed: Stort set alle studerende (94 %) svarer, at de i
Læs mereL. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering. Navn. Hold
L. U. R. E. Læring, Undren, Refleksion, Evaluering Navn Hold LURE bogen er skrevet i Word-format, så man kan kopiere en side og skrive i den. For at bruge indholdsfortegnelsen, skal du derfor holde CTRLknappen
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereBILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:
BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten
Læs mereFødevareministeriets kommunikationspolitik
Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereForslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering
Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober 2017. Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik,
Læs merePolitiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Læs mere