Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin
|
|
- Stefan Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5 Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin ved Overlæge Peter Quist Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet
2 11. marts 2008 Anbefalinger vedrørende anvendelse af genindlæggelse som kvalitetsindikator på det medicinske område I. Indledning Ekspertgruppen vedrørende forbedring af hjemmesiden Sundhedskvalitet.dk har udbedt sig en sundhedsfaglig begrundet anbefaling vedrørende brug af genindlæggelse som indikator i forhold til målgruppen: Borgeren/patienten, der skal vælge behandlingssted med særlig fokus på det medicinske område. Der henvises til arbejdspapir fra januar 2008 v/johan Kjærgaard. Dette notat er på baggrund heraf udarbejdet med inddragelse af erfaringer fra projektet Den Gode Medicinske Afdeling suppleret med gennemgang af relevant litteratur 1. II. Definition En genindlæggelse kan defineres som en indlæggelse, der forekommer indenfor et veldefineret tidsrum efter en forudgående indlæggelse. Denne definition indebærer, at to på hinanden følgende indlæggelser begge kan være genindlæggelser. I en serie af indlæggelser, betegnes den/de indlæggelser, der ikke opfylder definitionen (dvs. overskrider det valgte tidsrum i forhold til en evt. forudgående indlæggelse) som indexindlæggelse. Anvendelse af denne definition anbefales på baggrund af (1), da den tillader en større del i en serie af indlæggelser at blive betegnet som genindlæggelser. I henhold til dette forslag til definition har jeg efterfølgende brugt udtrykket forrige indlæggelse i stedet for indexindlæggelse idet ikke alle genindlæggelser med denne definition er forudgået af en indexindlæggelse. 1 Referencelisten er kun et lille udpluk af den gennemgåede litteratur. Noget af litteraturgennemgangen er baseret på gennemlæsning af abstracts. 1
3 III. Tidsfaktoren Trods grundig litteratursøgning er det ikke lykkedes mig at finde gode studier, der kan underbygge en kvalificeret (evidensbaseret) anbefaling vedrørende tidsvinduet, der definerer, om en indlæggelse skal betegnes som genindlæggelse. I de fleste studier anvendes en 30 dages periode fra udskrivelsen, og der angives typisk enten ingen begrundelse, eller at tidsrummet er internationalt accepteret. I DGMA s første tværsnitsundersøgelse fra 2001 registreredes både 7 dages og 30 dages genindlæggelse. Syv dages genindlæggelsen var på ca. 5%, 30 dages genindlæggelsen var på ca. 15%. Vælges det korte tidsvindue fås altså relativt små tal uden belæg i litteraturen for en mere præcis sammenhæng med den forudgående indlæggelse. Sund fornuft tilsiger dog, at sammenhængen med den sundhedsfaglige kvalitet leveret under den forudgående indlæggelse vil kunne påvises sjældnere ved sene genindlæggelser. Det foreslås derfor at holde fast ved 30-dages grænsen også for at kunne benchmarke i forhold til tilsvarende internationale opgørelser. IV. Årsager til genindlæggelser Der foreligger en del studier, der på forskellig vis klassificerer genindlæggelser og grupperer årsagerne. Opgørelser over fordelingen af forskellige typer af genindlæggelser varierer en del, hvilket hovedsagelig afspejler forskelle i design, patientpopulation og den valgte definition på en genindlæggelse. Hvis der ses på rådata (ukorrigerede genindlæggelsesfrekvenser) kan årsagerne opdeles i: 1. Akutte indlæggelser der skyldes nyopstået sygdom siden forrige indlæggelse 2. Planlagte indlæggelser til opfølgning af behandling givet under forrige indlæggelse 3. Planlagte indlæggelser uden relation til forrige indlæggelse (fx elektive operative indgreb) 4. Overflytning/tilbageflytning af patient til/fra andre afdelinger og sygehuse 5. Genopblussen af sygdom behandlet under forrige indlæggelse 6. Komplikation til behandling givet under forrige indlæggelse Således vil der oplagt blandt ovenstående være en del genindlæggelser, som ikke har sammenhæng med den kvalitet, der blev leveret under den forrige indlæggelse. I opgørelser, hvor frekvensen af genindlæggelser anvendes som kvalitetsindikator, bør optimalt set indlæggelser under punkt 1-4 og nogle af indlæggelserne under punkt 5 ekskluderes. 2
4 V. Inklusion/eksklusion af genindlæggelser 1. Planlagte indlæggelser samt overflytninger/tilbageflytninger: Indlæggelser under punkt 2 og 3 bør være registreret som elektive og bør ekskluderes. Det skal i opgørelsen af indikatoren sikres, at (akutte) overflytninger ikke registreres som genindlæggelser. Dette kan muligvis bedst gøres ved eksklusion af indlæggelser, der er registreret på samme dato som forrige udskrivelse? (genindlæggelser, der skyldes kvalitetsbrist, kan dog forekomme indenfor det første døgn efter udskrivelsen). Problemet kan også løses ved kun at inkludere genindlæggelser på samme afdeling, som den patienten er udskrevet fra, men dette har andre ulemper (henviser til punkt VI.4). Når det gælder tilbageflytninger viste det sig i DGMA s første tværsnitsundersøgelse, at disse i visse tilfælde registreredes som akutte indlæggelser. Af den grund valgtes efterfølgende kun at medtage akutte uplanlagte genindlæggelser. Vurderingen af dette blev foretaget ifm. journalaudit. Problemet er næppe stort langt hovedparten af uplanlagte genindlæggelser vil være registreret som akutte Genopblussen af (kronisk) sygdom: Indlæggelser under punkt 5 vil i nogle tilfælde have relation til den forrige indlæggelse. Specielt for medicinske patienter med kronisk sygdom vil det ofte være vanskeligt at skelne mellem en uundgåelig opblussen og en forværring, der er en følge af kvalitetsbrist under forrige indlæggelse. Langt de fleste genindlæggelser i medicinsk regi hører under denne gruppe. Således har man bl.a. på en geriatrisk afdeling fundet, at hele 87% af genindlæggelser kunne tilskrives genopblussen af kendt sygdom (2) I et nyligt studie har man afprøvet en IT-baseret algoritme til udpegning af potentially avoidable readmissions (3) men anvendeligheden må foreløbig anses som værende tvivlsom. Det er min vurdering, at man i højere grad må vurdere spørgsmålet om undgåelighed ud fra de efterhånden ganske mange randomiserede prospektive studier, der er gennemført med henblik på reduktion af genindlæggelsesfrekvensen. Disse har stort set alle vist en effekt med en stor spændvidde i reduktionen i antal genindlæggelser (12-75%) (4-8) efter forskellige former intervention inklusive opfølgende tiltag efter udskrivelsen. Det ser altså ud til, at selv indlæggelser, der umiddelbart vurderes som uundgåelige, i en del tilfælde vil være mulige at forebygge eller at udskyde. Af den grund er vurderingen af, hvorvidt en genindlæggelse kunne være undgået, af begrænset interesse set ud fra et kvalitetsudviklingssynspunkt (se også punkt VI). På baggrund heraf anbefales, at 2 Man kunne godt forestille sig, at mere udbredt anvendelse af genindlæggelse som kvalitetsindikator vil kunne rette op på eventuel fortsat uhensigtsmæssig registreringspraksis. 3
5 inkludere alle patienter med kroniske medicinske lidelser vel vidende at selv de bedste afdelinger ikke vil kunne forebygge alle genindlæggelser i patientgruppen. 3. Nyopstået sygdom: Indlæggelser under punkt 1 vil ofte være akutte og burde i princippet kunne ekskluderes, da indlæggelsesdiagnosen oftest vil være en anden end for foregående indlæggelses vedkommende. Hvis man imidlertid begrænser registreringen til samme diagnose som foregående indlæggelse vil indlæggelser under punkt 6 blive ekskluderet. Samtidig er dansk registreringspraksis ikke så nøjagtig, at patienter under punkt 5 altid registreres ens fra en indlæggelse til den næste. Det anbefales derfor ikke at ekskludere genindlæggelser på baggrund af forskelle i aktionsdiagnosen mellem to indlæggelser. 4. Indlæggelse på anden afdeling eller andet sygehus: Man kunne godt overveje at ekskludere patienter med forudgående indlæggelse på medicinsk afdeling, som (gen)indlægges akut på kirurgisk afdeling. Jeg har ikke kunnet finde nogen litteraturbaggrund for dette men mener ud fra almindelig klinisk erfaring, at det må være sjældent, at sådanne indlæggelser skyldes kvalitetsbrist, der kan tilskrives den forudgående indlæggelse. Da medicinske afdelinger sædvanligvis modtager alle ikke-kirurgiske patienter, vil der formentlig være flere patienter, der (gen)indlægges på medicinsk afdeling efter indlæggelse på kirurgisk afdeling. Mit indtryk er dog, at dette også er ret sjældent forekommende. I DGMA overvejedes kun at inkludere patienter, der blev genindlagt på samme afdeling eller sygehus. Teoretiske overvejelser (at patienten ikke ønsker sig indlagt samme sted pga. oplevet kvalitetsbrist), praktiske eksempler og litteraturen (bl.a.(3)) tilsiger at anbefale inklusion af genindlæggelser uanset geografi. VI. Genindlæggelser og udvalgte medicinske sygdomme Flere af de undersøgelser, der har vist en positiv sammenhæng mellem genindlæggelser og leveret kvalitet under forrige indlæggelse, har begrænset opgørelserne til en eller flere udvalgte medicinske diagnoser. Man har naturligt nok udvalgt større sygdomsgrupper specielt hjerte-lungesygdomme. Som anført under punkt VI.2 vil sygdomme, som er karakteriserede hyppige forværringer (et typisk eksempel er KOL), medføre genindlæggelser, der ofte vurderes som uundgåelige. Der er dog ek- 4
6 sempler på afdelinger, der også for patienter med KOL har kunnet påvise relativt lave genindlæggelsesfrekvenser ved en målrettet indsats. Erfaringerne fra DGMA har vist os, at det formentlig vil være fornuftigt at ekskludere patienter med malign sygdom. Nogle af disse vil have aftaler om åben indlæggelse, og nogle vil som en del af et kemoterapi-forløb opleve gentagne akutte indlæggelser med af infektioner som følge af svækkelse af immunforsvaret. Umiddelbart vil jeg således foreslå, at malign sygdom som eneste sygdomsgruppe ekskluderes. En anden mulighed kunne være, at større diagnosegrupper og/eller specialiserede afdelinger opgøres separat i sammenlignelige grupper. Ulempen er den mindre statistiske sikkerhed. Fordelen vil være, at borgeren/patienten kan have mest glæde af at se opgørelser, der relaterer sig til bestemte sygdomme specielt patienter med en kendt kronisk sygdom. VII. Genindlæggelse som kvalitetsindikator Der er som anført under punkt V gennemført en lang række studier til afklaring af, i hvor høj grad frekvensen af genindlæggelser afspejler kvaliteten af behandlingen under forudgående indlæggelser og/eller kvaliteten af den opfølgende indsats i primærsektoren. Bortset fra interventionsstudier har designet overvejende været retrospektivt og resultaterne bl.a. afhængige af, hvor godt det er lykkedes at afgrænse opgørelsen over genindlæggelser og hvorvidt auditøren vurderer, at genindlæggelsen kunne være undgået. En del studier specielt med case control design (9,10) - finder stærkere association mellem genindlæggelser og kliniske/demografiske forhold end med kvaliteten af sygehusbehandlingen. Til sammenligning hermed har et stort antal studier som ovenfor anført påvist en reduktion i antal genindlæggelser ved forskellige former for målrettet intervention. Ikke overraskende er der bedst effekt af interventioner, der både involverer sekundær- og primærsektoren. Dette kunne tyde på, at brug af genindlæggelse som kvalitetsindikator i nogen grad rammer ved siden af, hvis der i offentliggørelse af indikatoren lægges op til, at den primært afspejler kvaliteten af behandlingen i sekundærsektoren. Man bør således overveje, om offentliggørelse af indikatoren vil kunne målrettes begge sektorer og dermed forhåbentlig virke som stimulus for kvalitetsforbedrende initiativer både under og efter indlæggelsen /PQ 5
7 Referencer 1. Guo L, Chung ES, Casey DE, Snow R. Redefining hospital readmissions to better reflect clinical course of care for heart failure patients. Am J Med Quality 2007, vol. 22, Mar/Apr: Gautam P, Macduff C, Brown I, Squair J. Unplanned readmissions of elderly patients. Health Bull (Edinb) Nov; 54(6): Halfon P, Eggli Y, Pretre-Rohrbach I, Meyland D, Marazzi A, Burnand B. Validation of the potential avoidable hospital readmission rate as a routine indicator of the quality of hospital care. Med Care Nov; 44(11): Benbassat J, Taragin M. Hospital readmissions as a measure of quality of health care. Arch Intern Med 2000, 160: VanSuch M, Naessens JM, Stroebel RJ, Huddleston JM, Williams AR Effect of discharge instructions on readmission of hospitalised patients with hearth failure. Qual. Saf Health Care 2006 Dec;15(6): Steward S, Vandenbroek AJ, Pearson S, Horowitz JD. Prolonged effect of a home based intervention on unplanned readmissions and mortality among patients with congestive heart failure. Arch Intern Med Feb. 8;159(3): Ashton CM, Del Junco DJ, Souchek J, Wray NP, Mansyur CL. The association between the quality of inpatient care and early readmission: a metaanalysis of the evidence. Med Care 1997 Oct; 35(10): Naylor MD, Brooten D, Campbell R, Jacobsen BS, Mezey MD, Pauly MV, Schwartz JS. Comprehensive discharge planning and home follow up of hospitalized elders: a ramdomized clinical trial. JAMA 1999 Feb 17;281(7): Weissman JS, Ayanian JZ, Chasan-Taber S, Sherwood MJ, Roth C, Epstein AM. Hospital readmissions and quality of care. Med Care 1999 May;37(5): Kossovsky MP, Sarasin FP, Perneger TV, Chopard P, Sigaud P, Gaspoz J. Unplanned readmissions of patients with congestive heart failure: do they reflect in-hospital quality of care or patient characteristics? Am J Med 2000 Oct 1; 109(5):
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereAudit på forebyggelige genindlæggelser
Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereIndikatorbeskrivelse. 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser. Version 1.0. Ordliste
15. marts 2018 Indikatorbeskrivelse 30-dages akutte psykiatriske genindlæggelser Version 1.0 Ordliste Kontakt En patientkontakt i Landspatientregisteret i form af enten en indlæggelseskontakt, en akut
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereNotat om sammenhæng mellem
Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Resultater... 4 Ekkokardiografi
Læs mereStatistik og beregningsudredning
Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereBilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade
Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereKOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde
Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereWaste-runder i Akutafdelingen (ASA) den 16. maj og den 7. og 12. september 2012
Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Rapport Waste-runder i Akutafdelingen (ASA) den 16. maj og den 7. og 12. september 2012 Side 1/5 Baggrund Akutafdelingen har
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereAfrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser
Afrapportering af projektet Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser Støttet af Region Hovedstadens Forebyggelsespulje 2014 Projekt nr. E-2014 Bispebjerg og Frederiksberg
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereAfslutningsrapport. Telehjem ordningen. August Greve Kommune
Afslutningsrapport Telehjem ordningen August 2016 Greve Kommune Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 3 Målgruppe... 3 Indhold i tele-hjem konferencen... 4 Det videnskabelige set-up og resultater
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereSundhedsstyrelsens notat om karakterberegning
Bilag 1 s notat om karakterberegning Juni 2007 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk N O T A T METODE TIL BEREGNING AF KARAKTERER FOR SER-
Læs mereTemadag Region Syddanmark 15. november 2017
Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag
Læs mere30-dages akutte somatiske genindlæggelser
9. marts 2018 Indikatorbeskrivelse 30-dages akutte somatiske genindlæggelser Version 1.0 Ordliste Kontakt En patientkontakt i Landspatientregisteret i form af enten en indlæggelseskontakt, en akut ambulant
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs mereID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.
ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed
Læs mereTidlig geriatrisk hospitalsopfølgning hos ældre akutte medicinske patienter udskrevet til hjemmet
Tidlig geriatrisk hospitalsopfølgning hos ældre akutte medicinske patienter udskrevet til hjemmet 1. Baggrund Litteraturgennemgang af geriatrisk intervention I Danmark viser en opgørelse af samtlige 80+
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereSatspulje-projekt. (Aarhus-klyngen, Spor 2)
Satspulje-projekt (Aarhus-klyngen, Spor 2) Tidlig opfølgning hos de skrøbeligste ældre efter udskrivelse fra hospitalet en fælles indsats på tværs af sektorer Projektledere Cari Parsberg Laursen, sundhedsfaglig
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereHOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.
HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79
Læs mereHvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?
E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereSundhed i ældre og handicap
Sundhed i ældre og handicap Temadrøftelse om sundhed i regi af ældre og handicap q q q billeder på hvilke sundhedsopgaver der løses drøftelser om sundhed i ældre og handicap opmærksomhed på hvordan der
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereNationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv -
Nationale retningslinjer - i et overordet og internationalt perspektiv - Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET Hvorfor skal vi have
Læs mereKvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt
Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereBilag 4. Notat om reoperationsrater. ved Læge Kirstine Moll Harboe. Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet
Bilag 4 Notat om reoperationsrater ved Læge Kirstine Moll Harboe August 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk Anbefalinger vedrørende
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereÅrsrapporten for Dansk Intensiv Database omfatter perioden fra 1. juli juni 2014 er tilgængelig i sin helhed her:
INDSTILLING FRA DET SUNDHEDSFAGLIGE RÅD FOR ANÆSTESIOLOGI TIL VICE- DIREKTØRKREDSEN/REGION HOVEDSTADEN VEDR. OPFØLGNING PÅ ÅRSRAP- PORTEN 2012 DANSK INTENSIV DATABASE d. 15.5.2015 Årsrapport 2014 Intensiv
Læs mereØnsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis
Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Jens Søndergaard professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1 Challenges and
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne.
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereIdentification of patients at risk
Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereGeriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
Læs mereDet tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods
Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Praksispakker November 2016 Larry Højgaard Kristiansen Ledende overlæge Margrethe Smidth Postdoc 3 kommuner - Silkeborg, Skive, Viborg 111
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud
Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereProjekt opfølgende hjemmebesøg
Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen
Læs mereHvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereTelemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse
Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /
Læs mereTelefonrådgivning for udvalgte psykiatriske botilbud som led i SATS-puljeprojekt
HR & Kvalitet Kvalitetskonsulent Mette Alsbjerg Jensen Direkte +4525579081 meap@rn.dk April 2018 VEJLEDNING TIL PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND Telefonrådgivning for udvalgte psykiatriske botilbud som led
Læs mereBeregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Læs mereLANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte
LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereVentetid til operationer
Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereFaglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt
Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet
Læs merePatienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde
Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,
Læs mereAggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet
Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereSymposium for den ældre medicinske patient
Symposium for den ældre medicinske patient Indlæggelse Afdelingssygeplejerske Dorte Müller Afsnitsansvarlig Overlæge Peter Vedtofte M4ava medicinsk afdeling, Køge sygehus Den ældre medicinske patient set
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse
Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport Indholdsfortegnelse Resume...1 Samlet aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering for Thisted Kommune...2 Antal udskrivninger og ambulante besøg på
Læs mereFremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre
Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia
Læs mereMøde den i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den
Møde den 27.09.10 i det tværsektorielle forum for KOL: Resumé af NIP-KOL audit i Region Nordjylland den 26.08.10 ved specialkonsulent Hanne Jensen, Kvalitetskontoret Det Nationale Indikatorprojekt NIP
Læs mere