Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin"

Transkript

1 Bilag 5 Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin ved Overlæge Peter Quist Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet

2 11. marts 2008 Anbefalinger vedrørende anvendelse af genindlæggelse som kvalitetsindikator på det medicinske område I. Indledning Ekspertgruppen vedrørende forbedring af hjemmesiden Sundhedskvalitet.dk har udbedt sig en sundhedsfaglig begrundet anbefaling vedrørende brug af genindlæggelse som indikator i forhold til målgruppen: Borgeren/patienten, der skal vælge behandlingssted med særlig fokus på det medicinske område. Der henvises til arbejdspapir fra januar 2008 v/johan Kjærgaard. Dette notat er på baggrund heraf udarbejdet med inddragelse af erfaringer fra projektet Den Gode Medicinske Afdeling suppleret med gennemgang af relevant litteratur 1. II. Definition En genindlæggelse kan defineres som en indlæggelse, der forekommer indenfor et veldefineret tidsrum efter en forudgående indlæggelse. Denne definition indebærer, at to på hinanden følgende indlæggelser begge kan være genindlæggelser. I en serie af indlæggelser, betegnes den/de indlæggelser, der ikke opfylder definitionen (dvs. overskrider det valgte tidsrum i forhold til en evt. forudgående indlæggelse) som indexindlæggelse. Anvendelse af denne definition anbefales på baggrund af (1), da den tillader en større del i en serie af indlæggelser at blive betegnet som genindlæggelser. I henhold til dette forslag til definition har jeg efterfølgende brugt udtrykket forrige indlæggelse i stedet for indexindlæggelse idet ikke alle genindlæggelser med denne definition er forudgået af en indexindlæggelse. 1 Referencelisten er kun et lille udpluk af den gennemgåede litteratur. Noget af litteraturgennemgangen er baseret på gennemlæsning af abstracts. 1

3 III. Tidsfaktoren Trods grundig litteratursøgning er det ikke lykkedes mig at finde gode studier, der kan underbygge en kvalificeret (evidensbaseret) anbefaling vedrørende tidsvinduet, der definerer, om en indlæggelse skal betegnes som genindlæggelse. I de fleste studier anvendes en 30 dages periode fra udskrivelsen, og der angives typisk enten ingen begrundelse, eller at tidsrummet er internationalt accepteret. I DGMA s første tværsnitsundersøgelse fra 2001 registreredes både 7 dages og 30 dages genindlæggelse. Syv dages genindlæggelsen var på ca. 5%, 30 dages genindlæggelsen var på ca. 15%. Vælges det korte tidsvindue fås altså relativt små tal uden belæg i litteraturen for en mere præcis sammenhæng med den forudgående indlæggelse. Sund fornuft tilsiger dog, at sammenhængen med den sundhedsfaglige kvalitet leveret under den forudgående indlæggelse vil kunne påvises sjældnere ved sene genindlæggelser. Det foreslås derfor at holde fast ved 30-dages grænsen også for at kunne benchmarke i forhold til tilsvarende internationale opgørelser. IV. Årsager til genindlæggelser Der foreligger en del studier, der på forskellig vis klassificerer genindlæggelser og grupperer årsagerne. Opgørelser over fordelingen af forskellige typer af genindlæggelser varierer en del, hvilket hovedsagelig afspejler forskelle i design, patientpopulation og den valgte definition på en genindlæggelse. Hvis der ses på rådata (ukorrigerede genindlæggelsesfrekvenser) kan årsagerne opdeles i: 1. Akutte indlæggelser der skyldes nyopstået sygdom siden forrige indlæggelse 2. Planlagte indlæggelser til opfølgning af behandling givet under forrige indlæggelse 3. Planlagte indlæggelser uden relation til forrige indlæggelse (fx elektive operative indgreb) 4. Overflytning/tilbageflytning af patient til/fra andre afdelinger og sygehuse 5. Genopblussen af sygdom behandlet under forrige indlæggelse 6. Komplikation til behandling givet under forrige indlæggelse Således vil der oplagt blandt ovenstående være en del genindlæggelser, som ikke har sammenhæng med den kvalitet, der blev leveret under den forrige indlæggelse. I opgørelser, hvor frekvensen af genindlæggelser anvendes som kvalitetsindikator, bør optimalt set indlæggelser under punkt 1-4 og nogle af indlæggelserne under punkt 5 ekskluderes. 2

4 V. Inklusion/eksklusion af genindlæggelser 1. Planlagte indlæggelser samt overflytninger/tilbageflytninger: Indlæggelser under punkt 2 og 3 bør være registreret som elektive og bør ekskluderes. Det skal i opgørelsen af indikatoren sikres, at (akutte) overflytninger ikke registreres som genindlæggelser. Dette kan muligvis bedst gøres ved eksklusion af indlæggelser, der er registreret på samme dato som forrige udskrivelse? (genindlæggelser, der skyldes kvalitetsbrist, kan dog forekomme indenfor det første døgn efter udskrivelsen). Problemet kan også løses ved kun at inkludere genindlæggelser på samme afdeling, som den patienten er udskrevet fra, men dette har andre ulemper (henviser til punkt VI.4). Når det gælder tilbageflytninger viste det sig i DGMA s første tværsnitsundersøgelse, at disse i visse tilfælde registreredes som akutte indlæggelser. Af den grund valgtes efterfølgende kun at medtage akutte uplanlagte genindlæggelser. Vurderingen af dette blev foretaget ifm. journalaudit. Problemet er næppe stort langt hovedparten af uplanlagte genindlæggelser vil være registreret som akutte Genopblussen af (kronisk) sygdom: Indlæggelser under punkt 5 vil i nogle tilfælde have relation til den forrige indlæggelse. Specielt for medicinske patienter med kronisk sygdom vil det ofte være vanskeligt at skelne mellem en uundgåelig opblussen og en forværring, der er en følge af kvalitetsbrist under forrige indlæggelse. Langt de fleste genindlæggelser i medicinsk regi hører under denne gruppe. Således har man bl.a. på en geriatrisk afdeling fundet, at hele 87% af genindlæggelser kunne tilskrives genopblussen af kendt sygdom (2) I et nyligt studie har man afprøvet en IT-baseret algoritme til udpegning af potentially avoidable readmissions (3) men anvendeligheden må foreløbig anses som værende tvivlsom. Det er min vurdering, at man i højere grad må vurdere spørgsmålet om undgåelighed ud fra de efterhånden ganske mange randomiserede prospektive studier, der er gennemført med henblik på reduktion af genindlæggelsesfrekvensen. Disse har stort set alle vist en effekt med en stor spændvidde i reduktionen i antal genindlæggelser (12-75%) (4-8) efter forskellige former intervention inklusive opfølgende tiltag efter udskrivelsen. Det ser altså ud til, at selv indlæggelser, der umiddelbart vurderes som uundgåelige, i en del tilfælde vil være mulige at forebygge eller at udskyde. Af den grund er vurderingen af, hvorvidt en genindlæggelse kunne være undgået, af begrænset interesse set ud fra et kvalitetsudviklingssynspunkt (se også punkt VI). På baggrund heraf anbefales, at 2 Man kunne godt forestille sig, at mere udbredt anvendelse af genindlæggelse som kvalitetsindikator vil kunne rette op på eventuel fortsat uhensigtsmæssig registreringspraksis. 3

5 inkludere alle patienter med kroniske medicinske lidelser vel vidende at selv de bedste afdelinger ikke vil kunne forebygge alle genindlæggelser i patientgruppen. 3. Nyopstået sygdom: Indlæggelser under punkt 1 vil ofte være akutte og burde i princippet kunne ekskluderes, da indlæggelsesdiagnosen oftest vil være en anden end for foregående indlæggelses vedkommende. Hvis man imidlertid begrænser registreringen til samme diagnose som foregående indlæggelse vil indlæggelser under punkt 6 blive ekskluderet. Samtidig er dansk registreringspraksis ikke så nøjagtig, at patienter under punkt 5 altid registreres ens fra en indlæggelse til den næste. Det anbefales derfor ikke at ekskludere genindlæggelser på baggrund af forskelle i aktionsdiagnosen mellem to indlæggelser. 4. Indlæggelse på anden afdeling eller andet sygehus: Man kunne godt overveje at ekskludere patienter med forudgående indlæggelse på medicinsk afdeling, som (gen)indlægges akut på kirurgisk afdeling. Jeg har ikke kunnet finde nogen litteraturbaggrund for dette men mener ud fra almindelig klinisk erfaring, at det må være sjældent, at sådanne indlæggelser skyldes kvalitetsbrist, der kan tilskrives den forudgående indlæggelse. Da medicinske afdelinger sædvanligvis modtager alle ikke-kirurgiske patienter, vil der formentlig være flere patienter, der (gen)indlægges på medicinsk afdeling efter indlæggelse på kirurgisk afdeling. Mit indtryk er dog, at dette også er ret sjældent forekommende. I DGMA overvejedes kun at inkludere patienter, der blev genindlagt på samme afdeling eller sygehus. Teoretiske overvejelser (at patienten ikke ønsker sig indlagt samme sted pga. oplevet kvalitetsbrist), praktiske eksempler og litteraturen (bl.a.(3)) tilsiger at anbefale inklusion af genindlæggelser uanset geografi. VI. Genindlæggelser og udvalgte medicinske sygdomme Flere af de undersøgelser, der har vist en positiv sammenhæng mellem genindlæggelser og leveret kvalitet under forrige indlæggelse, har begrænset opgørelserne til en eller flere udvalgte medicinske diagnoser. Man har naturligt nok udvalgt større sygdomsgrupper specielt hjerte-lungesygdomme. Som anført under punkt VI.2 vil sygdomme, som er karakteriserede hyppige forværringer (et typisk eksempel er KOL), medføre genindlæggelser, der ofte vurderes som uundgåelige. Der er dog ek- 4

6 sempler på afdelinger, der også for patienter med KOL har kunnet påvise relativt lave genindlæggelsesfrekvenser ved en målrettet indsats. Erfaringerne fra DGMA har vist os, at det formentlig vil være fornuftigt at ekskludere patienter med malign sygdom. Nogle af disse vil have aftaler om åben indlæggelse, og nogle vil som en del af et kemoterapi-forløb opleve gentagne akutte indlæggelser med af infektioner som følge af svækkelse af immunforsvaret. Umiddelbart vil jeg således foreslå, at malign sygdom som eneste sygdomsgruppe ekskluderes. En anden mulighed kunne være, at større diagnosegrupper og/eller specialiserede afdelinger opgøres separat i sammenlignelige grupper. Ulempen er den mindre statistiske sikkerhed. Fordelen vil være, at borgeren/patienten kan have mest glæde af at se opgørelser, der relaterer sig til bestemte sygdomme specielt patienter med en kendt kronisk sygdom. VII. Genindlæggelse som kvalitetsindikator Der er som anført under punkt V gennemført en lang række studier til afklaring af, i hvor høj grad frekvensen af genindlæggelser afspejler kvaliteten af behandlingen under forudgående indlæggelser og/eller kvaliteten af den opfølgende indsats i primærsektoren. Bortset fra interventionsstudier har designet overvejende været retrospektivt og resultaterne bl.a. afhængige af, hvor godt det er lykkedes at afgrænse opgørelsen over genindlæggelser og hvorvidt auditøren vurderer, at genindlæggelsen kunne være undgået. En del studier specielt med case control design (9,10) - finder stærkere association mellem genindlæggelser og kliniske/demografiske forhold end med kvaliteten af sygehusbehandlingen. Til sammenligning hermed har et stort antal studier som ovenfor anført påvist en reduktion i antal genindlæggelser ved forskellige former for målrettet intervention. Ikke overraskende er der bedst effekt af interventioner, der både involverer sekundær- og primærsektoren. Dette kunne tyde på, at brug af genindlæggelse som kvalitetsindikator i nogen grad rammer ved siden af, hvis der i offentliggørelse af indikatoren lægges op til, at den primært afspejler kvaliteten af behandlingen i sekundærsektoren. Man bør således overveje, om offentliggørelse af indikatoren vil kunne målrettes begge sektorer og dermed forhåbentlig virke som stimulus for kvalitetsforbedrende initiativer både under og efter indlæggelsen /PQ 5

7 Referencer 1. Guo L, Chung ES, Casey DE, Snow R. Redefining hospital readmissions to better reflect clinical course of care for heart failure patients. Am J Med Quality 2007, vol. 22, Mar/Apr: Gautam P, Macduff C, Brown I, Squair J. Unplanned readmissions of elderly patients. Health Bull (Edinb) Nov; 54(6): Halfon P, Eggli Y, Pretre-Rohrbach I, Meyland D, Marazzi A, Burnand B. Validation of the potential avoidable hospital readmission rate as a routine indicator of the quality of hospital care. Med Care Nov; 44(11): Benbassat J, Taragin M. Hospital readmissions as a measure of quality of health care. Arch Intern Med 2000, 160: VanSuch M, Naessens JM, Stroebel RJ, Huddleston JM, Williams AR Effect of discharge instructions on readmission of hospitalised patients with hearth failure. Qual. Saf Health Care 2006 Dec;15(6): Steward S, Vandenbroek AJ, Pearson S, Horowitz JD. Prolonged effect of a home based intervention on unplanned readmissions and mortality among patients with congestive heart failure. Arch Intern Med Feb. 8;159(3): Ashton CM, Del Junco DJ, Souchek J, Wray NP, Mansyur CL. The association between the quality of inpatient care and early readmission: a metaanalysis of the evidence. Med Care 1997 Oct; 35(10): Naylor MD, Brooten D, Campbell R, Jacobsen BS, Mezey MD, Pauly MV, Schwartz JS. Comprehensive discharge planning and home follow up of hospitalized elders: a ramdomized clinical trial. JAMA 1999 Feb 17;281(7): Weissman JS, Ayanian JZ, Chasan-Taber S, Sherwood MJ, Roth C, Epstein AM. Hospital readmissions and quality of care. Med Care 1999 May;37(5): Kossovsky MP, Sarasin FP, Perneger TV, Chopard P, Sigaud P, Gaspoz J. Unplanned readmissions of patients with congestive heart failure: do they reflect in-hospital quality of care or patient characteristics? Am J Med 2000 Oct 1; 109(5):

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere

Statistik og beregningsudredning

Statistik og beregningsudredning Bilag 7 Statistik og beregningsudredning ved Overlæge Søren Paaske Johnsen, medlem af Ekspertgruppen Marts 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Bilag 4. Notat om reoperationsrater. ved Læge Kirstine Moll Harboe. Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet

Bilag 4. Notat om reoperationsrater. ved Læge Kirstine Moll Harboe. Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet Bilag 4 Notat om reoperationsrater ved Læge Kirstine Moll Harboe August 2008 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk Anbefalinger vedrørende

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis

Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Ønsker og forventninger til fremtidens patientforløb fra en»almindelig«almen praksis Jens Søndergaard professor, forskningsleder, praktiserende læge, klinisk farmakolog Jens Søndergaard 1 Challenges and

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Identification of patients at risk

Identification of patients at risk Identification of patients at risk Identification Biological Ageing = 100 km/h Chronological Ageing = 50 km/h 1 Identification of at risk patients Cross sectorial Diabetes Type 2 Hart disease Dementia

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods

Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Det tværsektorielle samarbejde -når samarbejdet lykkes på trods Praksispakker November 2016 Larry Højgaard Kristiansen Ledende overlæge Margrethe Smidth Postdoc 3 kommuner - Silkeborg, Skive, Viborg 111

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014

Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik

Læs mere

Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet?

Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet? RINGKJØBING AMT Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Får apopleksipatienter en genoptræningsplan ved udskrivning fra sygehusene i Ringkjøbing Amt - og registreres genoptræningsplanen i PAS systemet?

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin

Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

PROJEKTIDÉ/-KOMMISSORIUM

PROJEKTIDÉ/-KOMMISSORIUM Oprettet den: Revideret den:4.juni 2014 Godkendt den: PROJEKTIDÉ/-KOMMISSORIUM Projektnavn Akutteam (AT) Projektnr. Udfyldes først når projektidéen/ -kommissoriet er godkendt af relevant ledelse edoc sagsnr.

Læs mere

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient

KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet Søren Paaske Johnsen Forskningsoverlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen Kompetencecenterleder Afdelingslæge, klinisk lektor,

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det? Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1

Læs mere

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL 1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016

Demens og organisk delirium. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Demens og organisk delirium Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Psykiatrisk center Hvidovre Maj 2016 Lydfil Delirium Hvad er det patienterne oplever? Ved interview efter delirium episoder

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud Kvaliteten i behandlingen af patienter med Hoftebrud Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport marts 2010 november 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 4: Opgørelse af indikator 1-5 for patienter med neurokirurgisk stamafdeling Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 10.

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008

Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008 Genindlæggelser af ældre i Danmark 28 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 29; 13(2) Genindlæggelser af ældre i Danmark 28 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere