LA VOIX OROTONDE GUDEN JANUS DEN GULD-RUNDEDE STEMME. Peer Birch. Sanginstrumentets opbygning med den klanglige chiaro oscuro balance som mål.

Transkript

1 GUDEN JANUS LA VOIX OROTONDE DEN GULD-RUNDEDE STEMME af Peer Birch Sanginstrumentets opbygning med den klanglige chiaro oscuro balance som mål. Aarhus 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 2 Den klassiske sanguddannelse... 3 Stemmeforsknings resultater... 4 Stemmens guldklang... 6 Okklusionen justerer sangformanterne... 7 Nyere stemmeforskning (finder vej til den gunstigste kompression)... 8 Velum kontrol... 9 (klangoplevelsens lodrette og vandrette dimension) Giovanni Battista Lampertis klangideal Sanginstrumentets opbygning I.Del Vokal-træet. Udgangspunktet for vokalegalisering.. 13 fra mørke til lys i klassisk stemmedannelse Sanginstrumentets opbygning II. Del (hovedstemme - bryststemme).15 Strubero ved okklusiondforøgelse... Sanginstrumentets opbygning III. Del Voce mista - cantilene- teknikken; vejen til LaVoix Orotonde Praktiske øvelses- eksempler Ordliste; ord der kræver forklaring skrives med kursiv Plancher Noter; angives med lille tal efter den relevante sætning Bibliografi; litteratur anvendt i forb. m. fremstillingen

3 INDLEDNING LA VOIX OROTONDE INSTRUMENT-OPBYGNING MED CHIARO-OSCURO BAKLANCE SOM MÅL. Den italienske stemmeteoretiker Francesco Bennati talte i begyndelsen af 18-hundredetallet om, at man i sanguddannelsen skal være opmærksom på to meget forskelligartede typer stemmebrug: voix ordinare og voix orotonde. En rund klangfuld stemme hedder på ita. una voce tonda, så Bennati ønskede en rund stemme med guldklang. I den professionelle sanguddannelse har man valget mellem en stemmeudvikling, der tagerudgangspunkt i den ordinære talestemme eller en stemmeopbygning, der bevidst arbejder på sangstemmens instrumentale klangkvalitet. Førstnævnte valg passer fortrinligt til skuespillere og de rytmiske genrer med musical stilen som fuldgyldig repræsentant. Når det drejer sig om klassisk sanguddannelse med lied og opera, skal den ordinære talestemme forskønnes således at der skabes balance mellem tekst - og tone komponenter. Man ønsker Bel Canto. Klangskønhed er sanginstrumentets alfa og omega, og kan defineres som en fuldendt balance mellem en varm og mørkrundet grundklang og en klar gylden lys fokus; en balance mellem det instrumentale - og det vokale element. Stemmeforskeren Ingo Titze peger ligefrem på at man må opøve en separation mellem vokal - og tonedannelse (1). Som guden Janus skal sangeren opleve at have to hoveder;et teksthovede der peger fremad og et tonehoved der klinger bagud. Klangskønhed udvikles gennem vedvarende, kontrolleret teknisk arbejde med hovedtone- komponenten (2); dette arbejde leder indirekte frem til stemmens gunstigste kompression. Klangskønheden er således samtidig tegn på sund, bæredygtig sangstemmebrug,- men dette faktum iagttages måske mindre nu, hvor mikrofonforstærkning er daglig kost. 2

4 DEN KLASSISKE SANGUDDANNELSE I den klassiske sanguddannelse, hvor klang-æstetikken er af afgørende betydning, kan interessen for instrumentets tonedannelse ikke overbetones. Bestræbelserne for at opnå repertoire kendskab og kunstnerisk fortolkning overskygger ofte det klangtekniske arbejde,- og sker ofte på bekostning af en grundig interesse for stemmens basale opbygning. Resultatet bliver interpretation og dramatisk gestaltning på bekostning af Bel Canto et. I arbejdet med at opnå tydelig og klart sprog og tekstformidling glemmer man alt for tit at fokusere på det langvarige slidsomme arbejde med sanginstrumentets tonedannelse, der er en FORUDSÆTNING for den klangligt afbalancerede stemmedannelse. Derfor må en bevidst stabilisering af strubeområdet og udvidelse af de resonatoriske resurser i samspil med åndedrætskontrol opøves som rammen for sanginstrumentets opbygning og forudsætningen for den gode teknik i udtrykkets tjeneste. De resonansmæssige resurser, der kan bidrage til stemmens guldklang, er flere end man umiddelbart forestiller sig; - og de kan bevidstgøres og optrænes gennem sanglige indstillinger. Mens den ordinære stemme, der udvikler sangstemmen i forlængelse af talestemmen, ofte ikke er meget mere end mundsang, kan guldstemmen lære at udnytte klanglige rum i begge ender af resonansrøret både under (3) og over (4) mundens område med en klangfarvepalet til følge, der i langt højere grad end teksten alene er i stand til at udtrykke vore følelser i kunstnerisk sammenhæng. Når struben sænkes elastisk åbent, hvilket blandt andet sker når man benytter okklusions-teknik, - opstår der spændende forandringer i stemmens primærområde. Det har mange år været klar viden, at vokalen befordrer en dybere strubestilling. Men okklusionen, der indirekte sænker struben elastisk åbent, medfører en lang række radikale ændringer til det bedre i sanginstrumentets funktionsdygtighed. 3

5 STEMMEFORSKNINGS- RESULTATER Først og fremmest forlænges ansatsrøret, og det ændrer stemmens akustiske forhold, hvilket blandt anden medfører en dybere første formant i sang- instrumentet. Men okklusionen medfører også spændende forandringer i stemmens primærområde. Sænkningen af den åbne strube med ovenfra kommende rekylerende tryk forårsager en udvidelse af strubesvælget og mere plads i selve struben i området mellem stemmelæberne og de falske stemmelæber der kaldes morganis lommer. Også på siderne af struben opstår der små resonansrum, de såkaldte sinus piriformes når struben er sænket (5). Det muliggør en primær resonans, der efter mange stemmeforskeres mening er en af forudsætningerne for den høje sangformant. Den åbne, elastiske strube- sænkning medfører også mindre åbning fra strubemunding til strubesvælg( 6 ) - og det gavner både stemmens primær resonans og den høje sangformant. Når snit- arealet mellem larynxmunding og strubesvælg har forholdet 1:6, skulle det give optimale betingelser for den høje sangformant. En anden ting der bidrager til stemmens høje formantfokus på basis af stemmens mørke grundklang er ganeseglets justerende evne i forbindelse med klangbalancen. Forskningsresultater har vist, at en justeret ganeåbning både sænker 1.formanten på de vokaler der har de højeste frekvenser (det gælder først og fremmest vokalen<a>) samtidig med at næsesvælgets sinushuler bidrager til højere spids i den høje sangformant (7). Også fysiologisk har den sænkede,åbne larynx stor betydning idet det giver øget frihed til stemmeæbernes ydre spændere ( crico- thyreomusklerne), d.v.s. større evne til at slanke stemmen, d.v.s. mere højde (se planche 31 og 36). Jo mere man spidser munden, lukker mundhullet til ( ital. bacciare il suono ), desto større rekylerende tryk vil der altså dannes bag læbelukket, og dette modgående tryk holder struben på plads og åben i let sænket tilstand. 4

6 Den ovenfor omtalte tretrins-raket med okklusion, strubens ændrede akustik og forbedrede muligheder for slankning af stemmelæberne er nogle af forudsætningerne for at kunne bringe vokaldannelsen i balance med tonedannelsen i hele stemmeomfanget. Med vokalen som udgangspunkt må alle andre vokaler egaliseres, så de bevarer ets dybe klangbund (den dybe sangformant) både i vokalegaliseringen, omfangsegaliseringen og den dynamiske egalisering. Okklusion kan også udføres lidt mere effektivt ved at gøre brug af de tre nasaler (<m>, <n> og <ng>); derved filtreres overtonestrukturen til en slankere, lidt lysere stemmekvalitet. Det er denne nynnende grundkvalitet i stemmebrugen der af den italienske skole har fået betegnelsen cantilene-teknik. Ved en gennemført høj nasal stemmeføring, der giver stærk resonatorisk modstand i næsesvælg, næsehule og bihuler mærker man vibrationerne i nakke og hovedskal i hårets område ( sentire la voce ). Det opleves som at synge tostemmigt med sig selv; den nynnende instrumental - tone sekunderes af vokaler, der på magnetisk vis læner sig op i hovedstemmen. På denne måde kan hovedstemmens instrumental tone efterhånden blandes (ital. voce mista ) med tekstens vokaler uden at miste sin topophængning i hovedstemmen (2). Når det nynnende instrumentale element bevares opad igennem stemme-omfanget, afgrænses vokal-elementet automatisk. Der sker en naturnødvendig vokal-moderation, der både letter og runder stemmen. I gammel italiensk bel-canto tradition påpeges det i Tosis falset-lov (Pier Francesco Tosi: Opinioni di cantori antichi e moderni, Bologna 1723), at alle brede fortungevokaler skal rundes og lettes omkring C5. (Vokalen rundes mod <y>, <e> mod <ø> o.s.v.). Man skal betænke, at kammertonen i gennem tiden har svinget strærkt både opad og nedad; dog mest nedad. Den nuværende 440 fz. for kammertonen (A4) er noget højere end den var i den nærmeste fortid. 5

7 STEMMENS GULDKLANG (la voix orotonde) ets okklusion giver groft sagt instrumentaltonen sin varme med en klar oplevelse af hovedstemmen; - og cantilene- okklusionen (nasalernes nynnen i hovedskallen) giver med sin ganespjæld- kontrol et fingerpeg om, hvordan den rigtige, slanke tonedannelse skal søges bagom op - fremad, for at den rette komponent- fordeling mellem tone og tekstdannelse kan forblive i balance under sanglig udfoldelse. Stemmens Guldklang skabes af to komponenter den dybe og høje sangformant. Vokalen s varme mørke giver sangstemmen den dybe første formant. De øvrige timbrerede vokaler sikrer gennem teknisk arbejde med de tre nasaler senere i forløbet den høje formant med sit tindrende lyse fokus. Den dybe og høje sangformant er samvirkende kræfter, der danner en helhed: voce mista. Et hovedstemme-produkt, der kan crescendere til et kraftigt forte uden at miste sin top ophængning (2) er en GULDSTEMME. (Stemmeforskeren Luchsinger kalder dette begreb for Vollton der Kopfstimme.) Mens 1., 2. og 3. formant er beskæftiget med vokal /tekstdannelse kan første og fjerde/femte formant i en teknisk veluddannet sangstemme være til rådighed for en guldrandet tonedannelse. Vi udtrykker ved hjælp af musikens symbolsprog vore følelser gennem stemmens klangfarver. I en guldstemme er hele farvespektret til rådighed for den kunstneriske formidling af det givne tekstindhold. 6

8 OKKLUSION JUSTERER SANGFORMANTERNE (ved hjælp af bl.a ets interaktion med nasalerne ) I forbindelse med Velum- problematikken om hvorfor og hvordan vi regulerer og justerer vores klangprodukt ved hjælp af okklusion, er det interessant at notere sig en sætning som den berømte sopran Rosa Ponselle ytrer i et interview med Jerome Hines. Han spørger ind til hendes fremragende højdeteknik. Det gentagne svar er : always square throat Det er ikke vokalen , men ets dybe klangprodukt der søges klangligt i den åbne hals på bugtaler- manér. Det drejer sig altså om, at man skaber en læberunding, der giver en lille åbning fortil og samtidig retter sin koncentration mod en indre stor svælgåbning, som når man skjuler en indre gaben. Man føler næsten en bagudkrænget megafon i mund- og strubesvælg.* Udgangspunktet for Jerome Hines spørgsmål er den usædvanligt bløde og runde højde og en åndedræts-kontrol, vises eksempelvis i begyndelsen af Verdi- arien: Pace, pace mio Dio fra Skæbnens Magt. ( En klangkontrol der minder meget om Ponselle s finder vi i dag hos René Flemming og Angela Ghiorghio). *Sætningerne piccolo qui largo qui er nøglen til en vellykket professionel sanguddannelse. Det kan umiddelbart forekomme ulogisk næsten at lukke ansatsrørets fortil med ets læberunding og lille mundåbning eller med velar- åbning og lukket mund ved <m> - frem for at benytte sig af en større mundåbning**, når formålet er at få stemmelæberne til at svinge lettere. Er det ikke som at sætte lyddæmper i et horn? Vil det øgede pres fra et delvist lukket ansatsrør ikke skabe over-kompression og vanskeliggøre stemmelæbernes vibrationsfrihed? **Dette indirekte <A> arbejde med kæben som højde- regulator vigtigt for plads bagtil i svælget ( largo qui - oplevelsen). (Planche s.27). I primo passagio er det 2. deltones interaktion med første formant (F1), der er sagen. Secondo passaggio reguleres ifølge Ingo Titze af interaktion mellem grundtone og vokalens første formant, idet man anvender kæben som regulator. 7

9 Nyere Stemmeforskning har vist det modsatte - nemlig at en luftsøjle over stemmelæberne, der møder modstand (okklusion) i resonansrummene skaber et rekylerende tryk fra oven tilbage mod larynx (supra- glottalt tryk); stemmelæberne at rekyltryk fra det medfører inerti, der sænker fonationstærsklen, og derved gør det lettere for stemmelæberne at svinge. Inerti er en træghed, en modstand mod acceleration, en langsomhed i respons. Det holder låget på dåsen så at sige. Ved at være lidt forsinket, sakke lidt bagud i forhold til stemmelæbernes bevægelse, skaber den supraglottale luftsøjles bevægelse over stemmelæberne et positivt tryk for den glottale åbning og et negativt tryk for det glottale lukke. Det er præcis hvad der behøves for at sætte randstemmen (den øvre del af stemmelæberne) i sving,- og fremme den gunstigste kompression. Man kan altså tale om en indirekte metode for sangstemmens opbygning, når man ikke i første række åbenmundet søger lys klang og tekstklarhed, men i stedet for ved hjælp af okklusion langsomt finder stemmens klangbalance ved så at sige finde det klanglige lys gennem ets mørke resonans. Det funktions- beskyttende klanglige mørke findes først og fremmest i de slanke vokaler , <y> og og i nasalerne <m>, <n >, <ng>, der har et grundlæggende fællesresonans område omkring Hz, hvor en dyb første formant (F 1) giver en karakteristisk harmonisk, blød klangfarve man kunne betegne som den dybe sangformant I forb. med denne basale, dybe fællesresonans i frekvensområdet omkring ets og nasalernes første formant - frekvens er det muligt ved hjælp af høj nasal føring af luftstrømmen at forfølge <m> ets nynnende klangområde og vibrationsoplevelse; samtidig modereres vokalerne og får en lille fransk timbrering. (Se planche 26 0g 29). 8

10 Det afstedkommer en åben nasalitet, der på et strømmende, løst og luftigt grundlag gør det muligt at lette stemmen, hvad især de tunge vokaler kan have brug for.(se plancher side 26 og 27). Samtidig er næsesvælgs- timbreringen med sin semiokklusion garant for, at der ikke optræder overdrevent subglottalt pres (overkompression) men en adduktionsfrihed, der med den rette optræning bidrager til en høj filtrering af stemmekilden: den høje sangformant.(planche s.28). Sangerformanten beror også på længden af ansatsrøret og dimensionerne lige over og i strube-røret. Hvis strubesvælgets snitareal som tidligere nævnt er væsentlig større end indgangen til selve struberørets munding med størrelsesforhold ca.6:1 (se Planche 32-33), åbnes de såkaldte morganis lommer mellem stemmelæberne og de falske stemmelæber, og samtidig åbnes de pæreformede hulheder på siderne af struben.(se planche 33) Dette skaber en primær resonans for F4-F5, der så kan forstærkes yderligere i samspil med den åbne velum-ports adgang til sinushulerne. VELUM KONTROL Teknikken med at bevare ganeporten på klem gavner den samlede vokalegalitet. Når der er adgang til næsesvælg, næsehule og sinus-huler, hjælpes især de tunge vokaler : <A>, <Å> og <Æ>, <Ö>, idet timbreringen medfører en akustisk justering, samtidig med at stemmen befries for overkompression og deraf følgende kompensatoriske fejlfunktioner, som let medfører adduktions insufficiens i stemmens svagere styrkegrader.(8) Det er så vidt vides ikke dokumenteret, - men både i ind- og udåndingsfasen kan man intuitivt fornemme en nervestyret sammenhæng mellem afspændt dyb, åben strubestilling og løst hængende ganesejl styret af let afspændte musculi levatores palatini. 9

11 Denne lodrette suk- fornemmelse kan sammenlignes med den vertikale akse i korsets symbol. Hvis man er søvndrukken (og i denne terminologi kan der sættes streg efter behag under første eller anden stavelse), - er disse muskler ikke så aktive. Det vil sige, at en vis kontrol af gane løfte musklerne, så de har en mindre spændingsgrad kan give en indirekte afspænding af svælget, således at svælgsnørene (constrictores pharyngis) og synke- musklerne i øvrigt afholder sig fra kompenserende støttevirksomhed for tonedannelsen. Det er velum- kontrollen og den dybe, åbne strube, der i samarbejde med ydre spænderes slankning af stemmelæbe-randsonen ( gyngestolen ) giver adgang til den eftertragtede voce mista, hvor også de tungere vokaler kan iblandes hovedstemme. Måske er det også muligt i indåndingsfasen - med vejrtrækning gennem næsen - at finde en nervemæssig årsagssammenhæng mellem spilede næsebor, et mimiske smilende udtryk og den indre gabe/ eller nyse indstilling i gane- niveau et, der udvider strubesvælget og fremmer den runde stemmegivning, samtidig med at muligheden for den høje sangformant forbedres. Denne horisontale breddespændings-fornemmelse, der kan symboliseres i korsets vandrette, tværgående linie indbefatter også diafragmas nedadgående udvidelse, der skubber brystkassens flanker udad,- således at vi kan tale om breddespænding i tre parallelle planer (Gane/strubesvælg/ diafragma).(se planche 27, punkt 2) Tendensen til at lukke velumporten helt, hvilket jo er svælgsnørernes egentlige funktion kan med næsevejrtrækning modarbejdes vha m.-tensores palatini; den i sangerkredse kendte såkaldte breddespænding (den vandrette dimension) refererer helt givet til stor aktivitet i musculi tensores palatini. (Se planche s.30) 10

12 Man kan forestille sig at dette indre smil (med vokalen<a> som baggrund) med sin indre bredde så at sige holder de lukkevillige musculi levatores palatini i skak, således at velumporten står på klem (den coronale åbning) til gavn for den samlede afbalancerede klangkvalitet voce mista (4). Også som om fornemmelsen af den automatiske indre bredde- åbning lige før et nys er en fremragende bagud nedadgående svælg- åbner. Lampertis chiaro-oscuro klangideal Vestens klangideal med sin balancegang mellem mørke og lys er jo akustisk set en spektralanalytisk afvejning mellem den lette, afspændte mekanismes forøgelse af lavfrekvensområdet (den mørke hovedstemme) med ets F 1 (som kunne kaldes den dybe sangformant ) samtidig med en forøgelse af højfrekvens- området( repræsenteret bl.a. ved ets F2 og dets højere formanter, der giver stemmen den lyse spidse fokus (den høje sangformant).(9) 11

13 SANGINSTRUMENTETS OPBYGNING I.DEL (Hovedstemmen med sin dybe sangformant bevidstgøres og udvikles ved hjælp af ets og <ng> ets naturlige okklusion) Med overstående in mente står det sproglige plan ikke nødvendigvis i første række i sanguddannelsen. Stemmens opbygning bliver et indirekte projekt, hvor det vokale element hele tiden afvejes med instrumentets tonekvalitet (hovedstemmen), - forstået på den måde, at man bl.a. ved hjælp af nasaler, ønsker et afspændt, åbent svælg kontrolleret ved hjælp af velum-portens balancerede lille åbning. Ganesejlets bredde-spændere( musculi tensores palatini) sørger i deres interaktion med ganesejlsløfterne (musculi levatores palatini) for et åbent resonansrør (planche s.32 og 33 nederst) (stemmetragten), der med en dyb, rolig strube stimulerer stemmelæberne til den gunstigste kompression. Den bedre afbancerede kompression har som forudsætning, at fonationen foregå under stabilt lungetryk, der afbalanceres med okklusionens rekylerende modtryk; på denne måde sikres efterhånden optimale kompressionsforhold i stemmekilden. (se side 8, linje 4 inerti ). Vokaltræet som udgangspunkt i vokalegalisering. Tankegangen om- at man begynder en opbygning af stemmen med tonedannelsen, og at man her benytter og <ng> som udgangspunkt, viser jo klart, at man ønsker at sikre sig stor afspændthed i det samlede svælg (strubesvælg, mundsvælg, og næsesvælg), således at der skabes uhindret adgang til næse- regionerne uden forsnævret nasalitet, - og at ets generelle løse kompression indstiller svælget så afspændt som muligt når vokaler synges. Okklusionens mangeartede midler har dyb indvirkning på stemmeopbygningen, og forvandler dermed hele stemmedannelsen. 12

14 Denne metamorfose (formforandring) konverterer langsomt men sikkert højtrykssangeren til lavtrykssanger. Det bliver så udgangspunkt for en egalitet i stemmedannelsen, hvor ets tonedannelse hele tiden viser vejen for de øvrige vokaler uden at tonekomponenten (hovedstemmen, planche s. 33) svækkes, når de tungere vokaler skal egaliseres.(se vokal-oversigter side 26-27) Man kan forestille sig et billede, hvor et danner rodfæstet grundstamme på et træ,hvor alle øvrige vokaler er sidegrene på denne næringsgivende stamme med sit dybe rodnet. De tungeste og bredeste grene er nederst de letteste og slankeste grene er øverst. VOKAL-TRÆET MED VOKALEN SOM GRUNDSTAMME: U y U i o y U i e å ø o U i e æ Å ö å o U i e æ Æ A ÖÅ å ou i e æ Æ A A For at sikre vokalegalitet tænkes de tunge vokaler (de to nederste rækker) opad ved hjælp af <ng>kombinationer således at velum-porten står på klem. Derved opnår man, at den generelle svælgåbning - den lodrette rørfornemmelse - er afspændt nok til at sikre en god grundfunktion i stemmen. De lette vokaler (de to øverste rækker) tænkes nedad ved hjælp af impuls- øvelser fra kroppens bund, således at de bevarer ets livgivende rødder som fundament for den dybe sangformant. 13

15 Brede fortungevokaler står på højre side af ets stamme. Runde forvokaler (y-ø-ö-ö) er sekundære og dannes naturligt i symbiose med u- stammens bagvokaler. Runde fortungevokaler er anbragt til venstre for -stammen, fordi de er gode hjælpere for de tilsvarende bagvokaler, der har en tendens til at falde bagud placeringsmæssigt. Det kan lyde som et paradoks, men hvis du ønsker en åben, fri naturlig stemme i den sidste ende, skal du synge ind i hovedets resonanser via <ng> og , lære at læne dine toner ( appoggiarsi in testa ) i hovedstemmens lidt lukkede, nynnende mezzo-piano klang (Cantilene-teknik), således at du mærker dens vibrationer i kraniet ( Sentire la voce ).Ved hjælp af denne indirekte metode undgår du overbelastning af stemme-læberne, samtidig med at smidigheden og bæredygtigheden, der i den sidste ende er stemmens styrke, forøges væsentligt. Nasaler hjælper alle til med at befæste hoved-stemmen, med lidt forskellig klangretning; <ng> klinger bagude i forlængelse af ets høje bagtunge; <m> medtager mundhulen og klinger derfor fyldigere; <m>- lyden er også velegnet til gumleøvelser, idet kæben kan bevæges frit. Det kan den ikke ved <n>-lyden, der virker slankere, og klinger helt fremme, fordi den mestendels udelukker mundhulen. Det gør den yderst velegnet til at påpege en efterfølgende vokals placering i masken. Syng på én lang tone de tre nasaler efter hinanden og oplev/ mærk forskellene i vibrations-områder. Fra mørke til lys i klassisk stemmedannelse For at opbygge en klippefast teknik er måden følgende: Før du søger The Ring of the Voice, stemmens høje sang-formant, som er udtryk for intensiv, kernefuld stemmegivning, er det vigtigt at du finder stemmens dybe sangformant, et fælles F1 område- en resonatorisk mørk fællesnævner, der er garant for, at stemmen ikke overbelastes eller misbruges. Den indirekte metode fokuserer på de slanke, runde (bag)vokaler, der ligesom <m>-lyden med sin okklusion danner impedans i rummene over glottis. Det giver et rekylerende tryk mod stemmelæberne og rolig strube. 14

16 SANGINSTRUMENTETS OPBYGNING II. DEL Fra mørke til lys i klassisk stemmedannelse. (Okklusions-forøgelse ændrer trykbalancen mellem det subglottale tryk og det supraglottale modtryk til gavn for stemmeomfang og hovedstemmens høje sangformant). Når man vil opbygge en klippefast teknik, er det vigtigt, at man lærer at vedligeholde din dybe sangformant, en resonatorisk mørk fællesnævner, der via ets naturlige afspænding er garant for at stemme- læberne ikke overbelastes eller misbruges. Først derefter kan du søge the ring of the voice, stemmens høje sangformant, som er udtryk for intensiv, kernefuld stemmegivning. En afgørende forudsætning for sanginstrumentets gunstigste kompression og et stort stemmeomfang er instrumentets strubero. Hvis larynx går opad når man synger højere frekvens eller trykkes nedad med faldende tonehøjde er det tegn på fejl i den basale teknik.(10) - Med åben strubero bringes strubens ydre spændere til at fungere optimalt i deres vigtige, længdestrækkende arbejde. Den vippende skjoldbrusk kaldes ofte gyngestolen ). (Planche s.30) De ydre spændere, der kipper skjoldbrusken forover mod højden letter stemmen omfangs/register- mæssigt. For at fremme larynx- strubero fokuseres der i begyndelsen på de slanke, runde vokaler, der ligesom <m>-lyden ved okklusion danner impedans i rummene over glottis, således at et nedadgående, tilbagevirkende tryk mod stemmelæberne medfører den omtalte åbne strubero og på samme tid smidiggør en blød randansats. Okklusionen vil, når den optrænes systematisk, - ændre fonations-oplevelsen,således at man begynder at opleve en rund og blød fællesresonans i ets og <m> ets første formant (F1) område. 15

17 Den såkaldte dybe sang-formant vil efterhånden via <y> og brede sig til de øvrige vokaler (egaliseres) med denne dybe runde horn- agtige klang som rodfæstet fællesnævner. Ved mere radikal brug af okklusion kan der opstå en større tilbagevirkende trykmæssig modstand mod glottis, som ændrer stemmeinstrumentet radikalt. Med dette øgede supraglottale modtryk kan der skabes store ændringer i selve larynx, og i måden hvorpå glottis reagerer på et stort sub-glottalt tryk. Denne interaktive afbalancerende proces er smeltediglen for den gunstigste kompression, der til trods for højtryk under stemmelæberne skaber de gustigste trykforhold i glottis ved hjælp af det rekylerende modtryk over stemmelæberne. Okklusionen medfører helt naturligt en vokal- moderation til gavn for stemmens samlede egalitet. Hvis man forstærker ets okklusion med større modstand i mundhullet for eksempel med hjælp fra konsonantfrikativer eller klusiler forstærkes det supraglottale tryk yderligere til gavn for åben strubero. Den optimale okklusion opnår man ved hjælp af et sugerør, som man puster i med fuldt læbelukke.(8) Denne noget unaturlige lyd-dannelse åbner selve larynx endnu mere,(se s.9, linje11) således at en snæver strubemunding og et udvidet strubesvælg giver den rigtige spektrale balance: en varm dyb sang-formant omkring Hz som spiller op mod en høj sang-formant omkring Hz.( Wer öffnet gut, - schliesst gut ). Det at mærke sin stemmes (sentire la voce) vibrationer i kraniet kaldes rammende i tysk pædagogik for Die Töne spinnen. Den summende spinden (kattens- ja vel også menneskets - udtryk for velvære) i hele hovedets hårområde (cantilene) er en vigtig mellemstation før voix orotonde supplerer stemmen med maskeplacering. Stemmens høje kvint er således set dybt afhængig af en åben strubero, der frigør det elastiske randstræk i stemmelæberne. 16

18 Denne kombination af randmekanisme og en akustisk kobling med indbygget resonatorisk modstand ( inerti) i resonansrøret lige over stemmelæberne får dem primært til at svinge i den øvre randzone.(11) Fornemmelsen af indelukket hovedstemme -resonans kaldes som sagt (voce di testa) og dens modsætning er bryststemmen (voce di petto), hvor en tungere mekanisme benyttes og samtidig forstærkes ved brug af subglottal og tracheal resonans, fordi bevægelsen i den dybere del af stemmelæben influeres mere af de subglottale resonans-/ trykforhold end af det supraglottale, ovenfra kommende rekylerende tryk. - Derfor er tracheal resonans den naturlige stimulator for den tunge mekanisme, bryststemmen.(11) Vi ser altså at bryststemmen befordres af subglottale akustiske trykforhold og at hovedstemmen (den resonansstøttede randstemme) stimuleres af supraglottale trykforhold. En gamle ital. læresætning udtrykker denne tankegang i forb. med opnåelse af det højt besungne men sjældent hørte Bel Canto : il deve appoggiar si in testa. Når et og <m> et er så specielt velegnet til at fremme hovedstemmen, skyldes det foruden deres iboende okklussions- hæmmer også længden af deres klangrør. Vokalen har fremskudte læber og dyb strube i udgangspunktet, og <m>, <n> og <ng> har en næsesvælgog næsehule- forlængelse i klang-tragten. Denne længde øger i sig selv trægheden (inertien) og samtidig har tragtformen nogle modstande, der yderligere hjælper til. Det fornemmes tydeligt hvorledes klangstrømmen ved får modstand i læbeområde og bagtunge- område, - medens <m> et har modstandsforøgelse ved læber, ganeport ( Isthmus ) og ved næseborene. Resultatet er en resonansstøttet stemme, der på det nærmeste bliver inde i hovedet. Man mærker de fokuserede vibrationer i hovedets hulrum, næsesvælget, næsehulen og sinus-hulerne, ( ital. sentire la voce ). 17

19 Det opleves som kontinuerlig nynnen, og viser vejen til bedre højde i stemmen for alle sangere.(cantilene-teknik). For et fåtal med helt særlig udrustning er hovedstemmeteknik ikke nødvendig, men for flertallet er det den sikreste måde hvorpå man udvikle og kontrollere stemmens høje kvint. Begavede (natur)sangere behøver måske ikke denne lettere mekanisme i deres stemme. Stemmelæbernes mocusa (slimhinde) er måske tyk og robust nok og deres thyro-arytenoid muskelsæt (skjoldbrusk-tudbrusklerne) er måske stærke nok, således at den fulde stemmelæbe både i tykkelse og dybde kan holdes i vibration hele vejen igennem deres stemmeomfang.(12) SANGINSTRUMENTETS OPBYGNING III. DEL Voce mista baner vej for La Voix Orotonde med balanceret blanding af stemmens lys og mørke. Lyset hjælpes på vej af et og nasalen <n>. For alle sangere der kæmper med omfangsproblemer, og det gør de fleste, er den lette hovedstemme altså et klogt valg som udgangspunkt. Den forbereder og hjælper til at integrere den fulde stemme (piena voce) på hovedstemmens præmisser. Det gælder - sagt på en anden måde - om at kunne forene hovedstemme og bryststemme så de smelter sammen i et enhedsregister. Enhedsregister kommer i stand ved med hovedstemmens top-ophængning udgangspunkt - at blande stadig større styrke ind i stemmen uden at give køb på hovedstemme - elementet. Her igennem udvikles voce mista, den mixede stemme, der læner sig i hovedstemmen og som er i stand til både at crescendere og tynde ud igen. ( Vollton der Kopfstimme, Luchsinger 1951). Ved hjælp af cantilene-teknikken, der bevarer hovedstemmens nynnende karakter kan instrumental- tonens optimale intakthed også bevares, når der styrkemæssigt og i henseende til vokalklarhed stilles større krav.(planche s.33, voce mista ). 18

20 Ved at blande hovedstemmens <ng> og vokalen med øvrige vokaler i en egaliseringsproces, og efterfølgende lade de tre nasalers nynneklang smitte af på vokalrækken i alle tænkelige kombinationer, finder man vejen til voce mista. Herefter fortsættes arbejdet med at løfte vokalerne op og frem i hovedstemmen ( sentire la voce ) ved hjælp af fransk timbrede vokaler og stemte konsonantfrikativer. På denne måde kan en vedligeholdt okklusion fremme stemmens høje placering : Die hohe nasale Fürung der Stimme (hovedstemme- teknikken). Også mouillerede vokalkombinationer er et godt hjælperedskab, når stemmen skal tænkes op frem, så den klinger i masken ( chanter dans la masque ). Hermed er vi så tilbage ved udgangspunktet for klassisk stemmeopbygning. Man opnår det kvalitativt bedste resultat med overlegen stemmeteknisk kontrol ved den indirekte metode, frem for åbenmundet at synge løs på alle de store arier, der findes i ens stemmefag. Dét må vente til instrumentets basale teknik sidder på rygmarven. Ved disciplineret gennem et par år at opøve en tilsyneladende hæmmet, lidt ufri stemme-givning, der i sin lukkethed giver stor resonatorisk modstand, optrænes og befæstes hovedstemmens vibrations oplevelser, samtidig med at udåndingsmusklerne (især de dybe bugmuskler) lærer at arbejde effektivt, fordi resonatorisk okklusions- modstand hele tiden er til stede. Og modstand udvikler. Begrundelsen er også, at vi med okklusionen styrker og vedligeholder en åben strubenro, så de ydre spændere - og dermed stemmens slankning kan fungere optimalt også i forte. På hovedstemmens præmisser optrænes således den cresc. decresc.- teknik, der fra de gamle ital. skoler kaldes messa di voce Evnen til messa di voce er en sikker garanti for, at man har fundet stemmens enhedsregister : Den teknisk velkontrollerede stemme kan begynde svagt, crescendere, og gå tilbage i hovedstemme -piano uden deviation af vokaler, støj, knæk eller anden uegalitet.(12) 19

21 Praktiske Øvelses- eksempler til Del I II III. I. DEL (naturlig okklusion, befæster nynnende hovedstemme) 1. Først glidetonefald på . Derpå nedagående og opadgående glidetone øvelser med moderat omfang (omkring en oktav) og udvid omfanget mere og mere efterhånden. Herefter hele 1. øvelse på <ng>. 2. Glidetonefald på læbetrille med ;(derpå op og ned). 3. Faldende oktav- skala på lungo, lungo med mut mund (hold tungespids ved undertænder; stadig mut mund; iagttag kæbefrihed både lodret og vandret! ) II. Del (mere radikal okklusion, forøger den stabile åbne strubero) 4. Trompet- lyd (bi-labial); breddespændte læber;indre smil. 5. Læbe-V med breddespænding; indre smil; (labro-dental ) okklusion mellem overtænder og underlæbe. Maskeret opadgående forløb (øget luftsøjle mod højden.): på læbe-v et. 6. Gumleøvelse på <m>-summelyd: ( ; prøv at gumle i takt med kæben dybest på højeste tone; prøv med pause efter hver tone, og sæt an som om du pudser næse; man kunne kalde det at spille på (næse) horn. Luftstrømmen er olie for stemmen! Lufttryk forøgelse fra 1 til 5 på optur og tilsvarende aftagen på nedtur; dybt bugmuskel- træk). 7. <m> nasal- kombinationer; på forskellige øve-melodier og kombineret med forskellige vokaler. (eksempelvis: mungu, mungu (7) -1. Indskift med lette bagvokaler til <o> og <å>, og derpå til fortunge vokalerne y,ø,ö og i, e og æ). 8. Lied- eller romanceforløb sunget som vokalise på gumle- <m-> med kæbe- og luftkontrol.(høj nasal stemme-føring ; luft-forøgelse mod højden og dybest mulig kæbe i højden.) 20

22 III. Del ( voce mista, <n> og placerer stemmen ) 9. <n> - nynnelyd; løsgørende kæbebevægelser er vanskelige p.g.a. tungespids ved overtænder. Stemmefrihed kan i stedet øges ved at kontrollere mundgulvet i hagekløften (hage- tungebensmusklen). Faldende tertsskala: (7)-1: først nynnende; derpå på nyn nyn-; derefter nynnø nynne og nynnö - nynnæ ) o.s.v Faldende skala: nivi- nivi, derpå vini vini; derpå bindi bindi o.s.v. med andre stemte frikativer (:<f> og <j>) : Buona notte trinvis ned til prim, derpå brrra-vo brrra-vo ligeså fra oktav til grundtone med fortunge rulle-r boy-boy-boy; derpå bai-bai-bai o.s.v. efterfulgt af andre klusiler (<d> og <g>). 13. franske nasaler: på tuono lungo.(mærk hovedtonen). Gentag bynavnet Rouen mens du nynner. Få en oplevelse af at du synger tostemmigt med dig selv. Forsøg derefter andre franske ord; sig dansk flad <a> (= <Æ>) som den eksempelvis forekommer som i vin, rien, Gaugain eller tungeste <A> lyd som i forgæves: En vain, vent eller sans. Find selv flere eksempler. Alfa og omega i disse øvelser er, at man vedblivende fastholder stemmens høje nasale føring, der giver instrumentaltone / hovedstemmevibrationer i kraniets hårdækkede område. 14. mouillerede vokaler. Man forøger muligheden for maskeplacering ved at kombinere med nasalen <n> og vokalen før den tunge vokal placeres; det kaldes for vokalmoullering og fremmer stemmens høje sangformant. Endelig kan det give de fyldige vokaler et løft, hvis man benytter de franske nasalerede vokaler. 15.På lang tone ( tuono lungo ) gentages forskellige kombinationer fra let til tung: ignitione (ital. Forbrænding) Njemen njæt Njal o.s.v.. Syng efterfølgende: (7) 1. 21

23 ORDLISTE Chiaro oscuro : G.B.Lampertis Ideal for stemmen. Klangen skal være både rund og rig på lys for at kunne moduleres. Voce ordinare: (den ordinære stemme).udtrykket benyttes I Francesco Bennatis endelige udgave af Du mécanisme de la voix humaine pendant le chant (Paris 1833). Voce orotonda/ Guldklang: ( den guld-rundede stemme) fra samme litterære værk af Francesco Bennati. Bel Canto: (skøn sang) italiensk udviklet klassisk stil med vægt på sangkunstens krav til strømmende melodik og stemmeskønhed. Den gunstigste kompression: Se Viggo Forchhammers frem-stilling i Nordisk lærebog for Talepædagoger, Almindelig Del, side 178 afsnit om kompression. Se I.Titzes artikel On More Small Step om adduktionsbalancen mellem øvre og nedre del af stemmelæbernes (Journal of Singing, Volume 69, no.3, 2013) Instrumentaltone: Richard Luchsinger taler i sin bog Stimmphysiologie und Stimmbildung (Wien 1951) om Kopfstimme og Vollton der kopfstimme. Et halvt århundrede senere foreslår Titze at tonedannelse og tekstdannelse bør separeres ( at der skabes uafhængighed mellem fonatoriske og artikulatoriske strukturer i udvikling af sangstemmen). ( Journal of Singing, Volume 57, no.3). Formanter: er resonans- toppe i ansatsrørets frekvenskurve. Førsteformanten F1 bestemmes af kæben, F2 afgøres af tungens form og 3. formanten (F3) bestemmes af tungespidsen. De en eller to øvrige formanter af betydning for sangstemmen, F4 og evt.f5 er afgørende for stemmens instrument-bærende klang: sangformanten. (Se Robert T. Sataloff og P.B. på Planche 29 0g 30). 22

24 Okklusions- teknik: tillukning eller delvis spærring ved hjælp af modstande i artikulations- apparatet er i forskningssammenhæng påpeget af bl.a. Ingo Titze i Principles of Voice Production (1994) og i artiklen The use of Low First Formant Vowels and Nasals to Train the lighter Mechanism. ( Journal of Singing, Volume 57, no.3). (Se også planche side 24, punkt 3). Morganis lommer: Ventriculi morgagni er området beliggende mellem stemmelæberne falske stemmelæber. (se planche side 32). Sinus piriformes: (pæreformede hulrum) rum på strubens sider der åbner sig ved åben dyb strube.(se plache side 34 øverst). Sinushuler: (Samlet betegnelse for kraniets mange bihuler over næsesvælg og næsehule. (se planche side 31). Baciare il suono: (ital. at kysse tonen henviser til den indirekte okklusion det afstedkommer når man spidser munden til et kys. (se planche side 27, punkt 3). Cantilene-teknik: Cantilenare betyder at nynne. tager udgangspunkt i nynnende stemmebrug. ( Se Ingo Titze s artikel i Journal of Singing, Volume 57, no.3). Voce mista: betyder blandet stemme dvs en stemme hvor man med udgangspunkt i hovedstemmen blander stadig mere tekst og styrke ind i stemmegivningen. (se planche- tegning side 33) Komponent- fordeling: E. Herbert Caesari The Voice of the mind (1951) taler om stemmens to komponenter the vocal platform and the resonance- ball symboliseret i to trekanter ; vokal- trekanten står på sin flade,- hovedstemmen på sin spids (som et hovedvejs trafik skilt). (se planche- tegning side 33) Velum: betyder ganesejl. ( se P.Birch, J.Sundberg, S. Prytz et alt. Velumbehavior in Professional classic Operatic Singing. Journal of Voice 16, ). 23

25 Always square throath : altid firkantet( indvendig )åbning af halsen. Det som Ingo Titze kalder den omvendte indadkrængede megafon. (se planche side 28, punkt 3 med tegning: piccolo qui x largo qui ). Joseph E. Klein kalder det i sin bog for En indre Artikulation på bugtalermanér. Passagio (primo- et secondo passagio): SangstemmensPrimo passagio ligger mellem D4 og F4,- og secondo passagio en oktav højere mellem D5 og F 5. I første passage handler det om at forstærke første formanten (F1) med en stærk anden deltone (2F0). I anden passage drejer det sig om grundtonens(f0) interaktion med F1. De halvåbne neutrale mellemvægt- vokaler er vigtige hér. Piccolo qui - largo qui: betyder lille hér fortil stor bagtil (i henholdsvis læbeområdet og svælgområdet).(se planche side 28 punkt 3). Inerti: betyder træghed (se yderlige forklaring side 8 ). Moderation: modererede vokaler betyder at man viser mådehold i vokalklarhed. I stemmens øverste tredje- del modereres dvs. rundes de brede vokaler lidt, ligesom man slanker den svingende stemmelæbemasse ved hjælp af en lidt lettere vokal.; (et <æ> til <ö, som evt. kan lettes til et <ø>). Spektrum: Sangstemmens harmonisk overtone struktur, hvor enhver deltone har grundtone-frekvensen ganget med sin egen frekvens. Spektral analyse: Et lydbillede som viser deltoners forskellige niveauer (Fz) og intensitet(db). Toppene kaldes formanter. De 3 første formanter former vokalerne, mens de(n) øverste (en-eller to) formant(er) giver stemmen sin bærende sangerformant. Timbrering (fransk): Timbre betyder klangfarve. (Man kan kalde på næsesvælget og næsehulernes deltagelse i den samlede klang ved at anvende de franske nasaler eksempelvis en vain = forgæves). 23

26 Palatini levatores- tensores: ganeløftere -spændere. (Se Planche side 30). Costritores Pharyngis: svælg- snørerne. (Her iblandt synkemuskler, der lukker luftrøret til med strubelåget, når mad skal synkes). Gyngestolen. Et fagligt slangudtryk for den vippende skoldbrusk, der vipper forover ved højere Fz og tilbage ved dybere toner.(planche side 30). Impedans: betyder hindring eller modstand. Frikativer: er betegnelsen for hæmmelyd med gnidestøj. Klusiler: Lukkelyde kaldes også klusiler og karakteriseres ved, at de dannes et fuldstændigt lukke for opadgående luftstrøm. (Luften kan hverken passere gennem mund eller næse). Wer öffnet gut schliesst gut! : betyder Den der åbner godt lukker godt!.(disse kloge ord er sagt af Paul Lohmann) i bogen Stimmfehler Stimmberatung (Mainz 1949). Die Töne spinnen: at lade tonerne spinde, som en kat spinder. Tracheal resonans: Trachea: luftrøret under larynx (se side 17 linie 8 ). Il deve appogiar si in testa : betyder at man bør læne sin stemme i hovedet!. M. Marchesi ( ) kendt sanger og pædagog taler om the hole in the sky ; som om klangsøjlen går lodret op gennem issen. (se billedet af Savator Dali på planche s. 36) Sentire la voce : at mærke stemmen med dens vibrationer i kraniet og hovedets hulrum.( spinde tonen. se plache s.31). Piena voce: ital. Betegnelse for et af stemmens tre psykiske registre: sotto voce (lav stemme), mezza voce (halv stemme) og piena voce (fuld stemme). 24

27 Vokal- moderation: Betyder at ændre vokalen i mindre klar retning ved at runde og eventuelt lette den. Det er især vigtigt at kunne moderere vokalerne i stemmens to passager, så de er mere neutrale eller favorable vokaler. ( Ingo Titzes artikel : Coffins favorable vokal-tavle Journal of Singing, Volume 65, no.3) Mouillering: (lat. mollis = blød) man palataliserer dvs. udtaler en konsonant med < j >-agtig, let nasal klang. Chanter dans la masque: (fransk) at synge i masken ; en følelse af at synge ind i en maske foran panden og øjnene. Som om stemmen kommer ud af øjnene i stedet for halsen. Messa di voce: Betyder at sætte/lægge stemmen på plads, således at man kan udføre en Schwellton der begynder i pianissimo og gennem alle mellemtrin vokser til forte for så atter i samme tempo at diminuere til pianissimo. (Se i øvrigt Note 12 og 13). 25

28 P L A N C H E R Vokaloversigt med vægt og udtale Fjervægt: u Ulf y rype i Ida Letvægt: o Ole ø høg e Eva Mellemvægt: å Åge ö høn æ Else Sværvægt: Å Orla Ö ørn Æ Ane Supersværvægt: (Arne) A (Agnes) TIMBREREDE VOKALER Relevante eksempler: Moulin < mulæ~ > betyder mølle Rouen <rua~> navnet på nordfransk domkirkeby En vain <A~vÆ~ > betyder forgæves 26

29 27

30 28

31 29

32 30

33 31

34 32

35 33

36 34

37 35

38 36

39 N O T E R 1. Ingo Titze: The Five Best Vocal Warm- Up Exercises. (Journal of Singing, Volume 57, no.3 (2001). 2. Luchsinger R. Fasett und Vollton der Kopfstimme (Beitrag zum Registerproblem). Archiv für Ohren- Nasen und Kehlkopf- heilkunde.(springerverlag 1949). 3. Ingo Titze: The Wide Larynx. (Journal of Singing Volume 55, no ). 4. P. Birch, J.Sundberg, S. Prytz et alt. Velumbehavior in Professional classic Operatic Singing. (Journal of Voice 16, ). 5. J. Sundberg, Röstläre,, s.151 og fl.sider. (Sth. 2001). 6. Ingo Titze: Space in the Throat and Associated Vocal Qualities. (Journal of Singing, Volume 57, no.3 (2001) 7. J.Sundberg, P.Birch, S. Prytz et alt. Experimental Findings on the Nasal Tract Resonator in Singing. (Journal of Voice 21, 2, (2006). 8. Ingo Titze: One More Small Step in Solving the Mystery of the Benefits of Semioccluded Vocal Tract Exercises.(Journal of Singing, volume 69, no.3 (2013). 9. J. Sundberg, Röstläre, s.119 og fl.sider. (Stoc 2001). 10. RobertSataloff, Vocal Health and Pedagogy, s.105. (Sandiego /London 1998) Ingo Titze: The Use of First formant Vowels and Nasals to Train the Lighter Mechanism. (Journal of Singing, Volume 55, no.4,1999) I2. Titze: Messa di Voce. (Journal of Singing, Vol. 48, no.3). 13 American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. (Volume 166, pages , 2002). 37

40 BIBLIOGRAFI Bennati, Francesco: Du mécanisme de la voix humaine pendant le chant ; mémoires read to the Académie Royale des Sciences, Paris, on 25 jan Birch, Peer: De tre Hjørnevokaler, PUFF nr.12, VMK Forlag Caccini, Giuliu: La Prefazione alle nuove Musiche, ajourførring R. Mori Hemsley, Thomas: Singing and Imagination, Oxford University Press Hines, Jerome: Great Singers on Great Singing. Klein, Joseph J.: Singing- Technique (How to avoid vocal trouble). Lamperti,G. B.: Vocal Wisdom: Vocal Wisdom, translation William E. Brown. New York Lehmann, Lilli: Meine Gesangskunst, Berlin Lohmann, Paul: Stimmfehler Stimmberatung. (Schott s Söhne. Mainz 1938). Luchsinger, Richard: Fasett und Vollton der Kopfstimme (Beitrag zum Registerproblem).(Archiv für Ohren- Nasen und Kehlkopfheilkunde.Side 1 (Springer Verlag 1949). Luchsinger, Richard: stimmphysiologie und Stimmbildung. (Wien 1951). Manén, Lucie: The Art of Singing, a Manual of Bel Canto. London, Manén, Lucie:Bel Canto, Oxford University Press Martienssen- Lohmann, Franziska : DER WISSENDE SÄNGER, (Atlantis- Verlag Zürich 1956). Mori, Rachele M.: I Maestri del bel canto: Caccini et Tosi. Edi. de Santis.Rom

41 Rørbech, Lone: Stemmebrugs- lære. C.A. Reitzels Forlag Sataloff, Robert Thayer: Vocal Health and Pedagogy. (Singular Publishing Group, Inc. San Diego, California 1998). Sobotta, Volume 1 (Urban & Fischer, 2001) Sundberg, Johan: Röstlära, Fakta om rösten i Tal och Sång. Stockholm 2001 Thordal, Vagn: Sangteknik, på stemmens præmisser. DKDMudg. nr.1.kbh Titze, Ingo: Principles of Voice Production. Prentice-Hall, Inc. USA Tosi,Pierfrancesco: Opinioni de Cantori antichi e moderni. R.Mori. Bologna Også Anatomi Atlas og Lærebog af P.A.Knudsen m. fl. er benyttet. (Horsens 1990, - 2.oplag 1996). #################### 39