Psykisk syge udskrives for tidligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk syge udskrives for tidligt"

Transkript

1 02 04: Kommunal psykiatri under hårdt pres 08: Kommuner: Glem ikke socialpsykiatrien 10: Eksamensbeviser lander geografisk skævt 13: Kommuner i kø for at rive gamle rønner ned 15: Hver fjerde private praktikplads er forsvundet 16: Den folkelige opbakning til velfærdsstaten er på spil MOMENTUM. 1. ÅRGANG. 2. UDGAVE KL. 15. SEPTEMBER 2009 Psykisk syge udskrives for tidligt Borgere udskrives ofte fra psykiatrisk afdeling, før de er klar til det. Det er vurderingen fra et stort flertal af cheferne i den kommunale socialpsykiatri, som skal hjælpe de psykisk syge videre med livet. Psykiaternes formand erkender problemet.»værsgo at tage hjem du er færdighandlet.«for de fleste indlagte på hospitalet er det en besked, som både de selv og deres pårørende er meget glade for. Men for psykisk syge er det langt fra altid nogen positiv melding. På grund af mangel på sengepladser sendes mange hjem fra de psykiatriske afdelinger, før de er raske nok til det. Det er den klare vurdering fra cheferne i den kommunale socialpsykiatri. I over halvdelen af kommunerne oplever man»meget ofte«eller»ofte«, at borgere udskrives, før de er klar til det, og i andre 41 procent af kommunerne oplever psykiatricheferne»nogle gange«, at borgere udskrives for tidligt. Det viser en undersøgelse, som Momentum har gennemført blandt alle landets kommuner. Tre ud af fire kommuner oplever også, at borgere, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling, har fået behov for mere hjælp i de seneste år.»de psykiatriske afdelinger virker meget pressede, og folk bliver absolut udskrevet hurtigere i dag, mange gange for hurtigt. Tidligere var borgerne meget mere afklarede, når de blev udskrevet, og vi mødte dem i socialpsykiatrien,«siger Sonja Vestergaard, leder af psykiatrirådgivningen i Randers Kommune. De tørre tal viser også, at der er blevet færre psykiatriske sengepladser i de seneste år, og hver enkelt patient er indlagt i kortere tid end tidligere. En femtedel af sengene i 1998 var kørt væk i 2007, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er Hvordan oplever I borgernes behandlingstilstand efter at være udskrevet fra en psykiatrisk afdeling? (%) Vi oplever meget ofte, at borgere udskrives for tidligt 28 Vi oplever ofte, at borgere udskrives for tidligt 23 Vi oplever nogle gange, at borgere udskrives for tidligt 41 Vi oplever sjældent, at borgere udskrives for tidligt 3 Vi oplever aldrig, at borgere udskrives for tidligt 0 Ved ikke 5 Kilde: Momentum u

2 Tema: Psykiatri Hvordan oplever I, at borgernes behov for kommunale ydelser efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling har udviklet sig de seneste år? (%) De har behov for mere hjælp 76 Ingen ændring 19 De har behov for mindre hjælp 0 Om undersøgelsen Momentum har gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til alle 98 kommuner. Spørgeskemaet er sendt via til rådhusets hovedadresse, attesteret chefen for psykiatriområdet. Undersøgelsen er foretaget i perioden august kommuner har svaret, hvilket giver en svarprocent på 77. Ved ikke 5 Kilde: Momentum Af Søren Kudahl, og Jens Jørgensen, næsten halveret fra 40 dage i 1997 til 23 i Udviklingen er sket delvist som led i en bevidst strategi og delvist på grund af sparerunder i amterne/regionerne. Men nu er der ganske enkelt blevet for få senge til de psykisk syge, som er for dårlige til at være uden for et hospital. Det mener ikke blot kommunerne, men også Anders Fink-Jensen, formanden for psykiaterne i Dansk Psykiatrisk Selskab, som ellers er dem, der udskriver patienterne:»folk bliver jo ikke sendt ud, hvis de er selvmordstruede. Men sengene er jo i hvert fald i storbyområderne fyldt op, og derfor går en stor del af tiden med at diskutere, hvordan vi kan få folk hurtigst muligt ud igen. Det ideelle ville være, at vi havde tid til at stille en ordentlig diagnose, og derefter stille og roligt starte en behandling. Og så skulle der være tid til, at patienterne blev stabile, før de skulle udskrives til videre ambulant opfølgning. Men den mulighed har vi sjældent,«siger Anders Fink-Jensen. Dermed udskrives ofte syge mennesker, som er for dårlige til at klare sig på egen hånd eller med hjælp fra distrikts- eller socialpsykiatrien. Det efterlader ikke blot de syge selv, men også deres pårørende, i en frygtelig situation. Det fortæller Thorstein Theilgaard, generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er under pres og halter håbløst efter det øvrige sundhedsvæsen på en række områder. Og en af konsekvenserne er, at man strammer skruen i forhold til, hvornår det er forsvarligt at udskrive mennesker fra en psykiatrisk afdeling,«siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri. Frustrerede politifolk Politiforbundet mener også, det er på høje tid, at der bliver oprettet nogle flere psykiatriske sengepladser. Forbundet er engageret i spørgsmålet, fordi det ofte er politiet, som tvinges til at tage sig af de psykisk syge mennesker, som reelt burde være indlagt. Enten fordi de møder dem i en sølle tilstand på gaden, eller fordi de er indblandet i kriminalitet. Det sidste har oven i købet ført til flere uheldige episoder i de seneste år, hvor politibetjente har måttet skyde mod psykisk syge, som i flere tilfælde er blevet dræbt af politiets skud. Og det er episoder, som Politiforbundets formand Peter Ibsen mener, at samfundet må gøre langt mere for at undgå:»groft sagt vil den slags situationer kunne opstå, hvis man vil have politiet til at løse opgaver, som vi jo ikke er verdensmestre i. Vi oplever, at de psykisk syge er endnu mere syge, end vi har tidligere har set. Og deres reaktionsmønster i konfrontationer er utrolig svært at forudsige, hvis man ikke er ekspert,«siger Peter Ibsen. Peter Ibsen fortæller, at opgaver med psykisk syge fylder stadig mere i politiets arbejde, hvilket frustrerer politifolkene, som ofte ikke ved, hvad de skal stille op med de triste skæbner, som de møder. Det kan nemlig være svært for betjentene at finde et sted, hvor den psykisk syge kan blive hjulpet. Ikke mindst fordi der sjældent er ledige senge på de psykiatriske afdelinger. Og hvis der ikke er akut fare for, at den psykisk syge begår mord eller selvmord, kan han ikke blive indlagt. Dermed er det overladt til politifolkene, hvad de vil stille op med den syge: : Sengene er jo i hvert fald i storbyområderne fyldt op, og derfor går en stor del af tiden med at diskutere, hvordan vi kan få folk hurtigst muligt ud igen Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab 2 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

3 Antal sengepladser i psykiatrien Antal sengedage per udskrivning i psykiatrien Kilde: Vidste du, at Fakta om psykiatrien, Danske Regioner (2009). Kilde: E-sundhed»Jeg har hørt eksempler på, at politiet har kørt folk hen til en psykiatrisk afdeling, og så har betjentene sagt: Du skal stige ud af bilen, gå hen til den dør, ringe på den klokke og sige, at du har det ad h til og gerne vil behandles,«siger Peter Ibsen. For lidt terapi og for meget medicin Det enorme pres på de psykiatriske afdelinger betyder ikke blot, at patienterne udskrives, før de reelt er klar til det. Det betyder også, at patienterne formentlig får mere medicin, end de ville have behov for, hvis der var bedre tid til behandlingen, og dermed har større risiko for både bivirkninger og afhængighed af medicinen. En undersøgelse, som NORDJYSKE Medier og Dansk Psykiatrisk Selskab foretog i 2007, viste, at over halvdelen af psykiaterne mente, at der blev udskrevet for meget medicin i psykiatrien. Og Anders Fink-Jensen, formand for psykiaterne, tror ikke, at det billede er blevet bedre siden da. Det store fokus på at få folk udskrevet hurtigst muligt betyder øget risiko for, at den medicinske behandling starter for tidligt og for intensivt.»der bør være tid til, at man først stiller diagnosen og begynder behandlingen, når folk er kommet ind, har fået noget søvn og nogen at snakke med. Det betyder ofte, at tingene falder mere til ro, hvorefter det er bedre og lettere at vurdere patienterne og foretage den diagnostiske udredning. Det kan ofte være yderst vanskeligt at stille den rette diagnose, når folk lige er kommet ind ad døren og måske har drukket eller taget stoffer og ikke sovet i dagevis,«siger Anders Fink-Jensen. De fleste inden for psykiatrien er enige om, at medicin ikke kan stå alene, men skal kombineres med samtaleterapi. Men det kniber ofte med ressourcerne til at tilbyde tilstrækkeligt med terapi på de psykiatriske afdelinger. Ifølge Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, er det endnu en af de barske konsekvenser af en sektor, som har været voldsomt underprioriteret i årevis:»mangel på penge, mangel på sengepladser og mangel på personale kendetegner psykiatrien. For hver gang man siden 2000 har tilført somatikken (behandlingen af de fysiske sygdomme, red.) en krone, har man tilført under 25 øre til psykiatrien. Og det skal altså give udslag på en eller anden vis.«i Sundhedsstyrelsens nye nationale strategi for psykiatrien, som udkom i august, gøres det klart, at der»ofte er et uhensigtsmæssigt stort pres på afdelingerne og belægningen«på grund af den drastiske reduktion i antallet af sengepladser i de seneste år. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil dog ikke direkte love flere senge på de psykiatriske afdelinger. Han henviser i en skriftlig kommentar til Momentum til, at regionerne fik flere midler til psykiatrien ved satspuljeforliget i 2008, som blandt andet kan bruges til flere senge, hvis regionerne og lægerne finder det nødvendigt.»psykiatriske patienter skal naturligvis være indlagt, så længe der er behov. Det skal lægerne sikre. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den psykiatriske patient skal være færdigbehandlet, når han eller hun udskrives. De fleste patienter vil kunne fortsætte behandlingen i distriktspsykiatrien eller i et andet ambulant tilbud, eventuelt med støtte fra kommunale tilbud som for eksempel støtte- og kontaktpersoner og bostøttetilbud,«skriver Jakob Axel Nielsen Selv hvis der bliver etableret flere sengepladser, kommer det dog ikke nødvendigvis de psykisk syge til gode. En opgørelse fra Danske Regioner, som blev forelagt Folketingets Sundhedsudvalg i oktober 2008, viste, at 128 psykiatriske sengepladser var midlertidigt lukket på grund af personalemangel eller anden mangel på ressourcer. MOMENTUM SEPTEMBER

4 Tema: Psykiatri Kommunal psykiatri under hårdt pres Af Jens Jørgensen, Kommunerne oplever i disse år et markant større pres på det psykiatriske område. Der er både blevet flere sindslidende, som kræver et socialpsykiatrisk tilbud fra kommunerne, samtidig med at de enkelte har behov for mere omsorg og hjælp end tidligere. Det er især flere unge, diagnoser som ADHD og folk, der også har et misbrug, som har skabt presset. Et pres, som også kan mærkes på kommunernes pengepung. Den kommunale del af psykiatrien den såkaldte socialpsykiatri er under voldsomt pres. En cocktail af flere psykisk syge i det hele taget, tungere problemstillinger blandt de psykisk syge og hurtigere udskrivninger fra de psykiatriske afdelinger har givet socialpsykiatrien en langt større arbejdsbyrde i de seneste år. Det mærker man blandt andet i Randers Kommune, hvor fem gange så mange borgere i dag har kontakt med socialpsykiatrien i forhold til for kun 11 år siden.»da vi startede med en specifik socialpsykiatrisk indsats i 1998, havde vi kontakt til 90 borgere, nu er antallet 560. Og samtidig oplever vi, at sagerne er blevet meget tungere,«fortæller Sonja Vestergaard, afdelingsleder i psykiatrirådgivningen i Randers Kommune. Randers Kommune er langt fra den eneste kommune, som de seneste år har oplevet et stigende pres på socialpsykiatrien i form af flere og samtidig tungere sager. Momentums rundspørge til psykiatricheferne i alle kommuner viser, at 85 procent af kommunerne har oplevet en stigning i antallet af sindslidende inden for socialpsykiatrien i de seneste år. Og den samme procentdel oplever også, at sagerne er blevet tungere. Socialpsykiatriens opgave er i udgangspunktet ikke at behandle, men hjælpe de psykisk syge til et forholdsvist almindeligt liv ved hjælp af blandt andet væresteder, støtte- og kontaktpersoner og botilbud. Der er ikke nøjagtige landsdækkende tal for antallet af sindslidende inden for socialpsykiatrien. Men tallene fra Randers er ikke noget særsyn. I Aalborg Kommune har man eksempelvis oplevet næsten en tredobling i antallet af psykisk syge, som får støtte i hjemmet. Samtidig er der også generelt i samfundet blevet mange flere med en psykiatrisk diagnose. I 2008 var personer med en psykiatrisk diagnose i kontakt med de psykiatriske afdelinger, hvilket er en stigning på 48 procent eller næsten personer fra Og mange af disse mennesker vil sandsynligvis komme i kontakt med socialpsykiatrien på et tidspunkt. Der kan være flere årsager til, at antallet af psykisk syge i Danmark er steget de seneste år. En del af forklaringen er formentlig, at det offentlige system er blevet mere finmasket og derfor finder flere med en psykisk lidelse. Som Birgit Rieck, leder af socialpsykiatrien i Egedal Kommune, forklarer: Om socialpsykiatri Socialpsykiatrien omfatter alle sociale tilbud til sindslidende. For eksempel kan man få hjælp til hverdagen fra en støtte- og kontaktperson, man kan komme i et psykiatrisk værested, på et aktivitetscenter eller få en bolig i et psykiatrisk bofællesskab. Socialpsykiatrien arbejder ud fra det grundlag, at alle mennesker har ret til at tage beslutninger om deres eget liv, samt at mennesket af natur er socialt og ønsker at indgå i meningsfyldte relationer til andre mennesker. Kilde: 4 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

5 Hvordan oplever I udviklingen i antallet af sindslidende/ psykisk syge inden for socialpsykiatrien de seneste år? (%) Der er blevet flere 85 Samme niveau 15 Der er blevet færre 0 Kilde: Momentum. Rundspørge til alle kommuner. Hvordan har udgifterne på psykiatriområdet udviklet sig de seneste år, når man ser bort fra den udgiftsstigning, der fulgte med strukturreformen? (%) Udgifterne er blevet lavere 3 Ved ikke 8 Ingen ændring 10 Udgifterne er blevet højere 79 Kilde: Momentum. Rundspørge til alle kommuner.»når vi ser flere borgere i socialpsykiatrien, er det blandt andet fordi, at vi har fået et meget bedre opsøgende arbejde, så vi får kontakt med nogle flere. Nogle af dem kan jo i princippet godt have været der hele tiden, men nu finder vi dem.«samtidig har samfundsudviklingen været med til at synliggøre de psykisk syge, mener Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri.»Lidelserne hos nogle af disse mennesker er et produkt af den manglende struktur i deres opvækst. Altså en familiestruktur, der ikke hænger sammen, og et skolesystem, som stiller meget høje krav om at kunne håndtere mange forskellige påvirkninger på samme tid. Mennesker, der ikke har så stærk en struktur, er dømt fredløse i sådan en sammenhæng,«siger Johanne Bratbo. Budgetter vælter Det større pres på socialpsykiatrien har naturligt nok også været med til at presse kommunernes økonomi. 79 procent af kommunerne siger i Momentums undersøgelse, at udgifterne på psykiatriområdet er blevet højere de seneste år, når man ser bort fra de naturlige udgiftsstigninger, som fulgte med de nye kommunale opgaver efter strukturreformen. Typiske tilbud fra socialpsykiatrien indbefatter alt lige fra et tilbud om at komme på et værested til bostøtte i eget hjem eller et botilbud. Ofte er der efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling brug for et botilbud eller en støtte- og kontaktperson i timer om ugen, som kommer dagligt og nogle gange flere gange om dagen og med mulighed for nattilkald. Og dertil kommer de sager, hvor en psykisk syg har behov for at bo på en særlig institution.»de tunge sager ligger fra til kroner om måneden. Og i en kommune som vores skal der ikke mange sager til en million kroner til, før læsset vælter,«forklarer Per Petersen, chef for handicap og psykiatri i Aabenraa Kommune. Kommunen er derfor også økonomisk presset på grund af det stigende antal sindslidende.»udgifterne til psykiatrien har været kraftigt stigende, og det har været med til at sluge vores økonomiske råderum. u Psykiatrien i Danmark Sygehuspsykiatrien Regionernes ansvar Sygehuspsykiatrien står for at undersøge og diagnosticere patientens behov samt at behandle den psykisk syge ved indlæggelse. Distriktspsykiatrien Regionernes ansvar Distriktspsykiatrien behandler også, men det sker ambulant og er etableret lokalt. Socialpsykiatrien Kommunernes ansvar Socialpsykiatrien skal til den udskrevne psykisk syge borger tilbyde sociale tiltag, som kan være med til at få hverdagen til at fungere, når behandlingen er overstået. MOMENTUM SEPTEMBER

6 Hvordan oplever I, at udviklingen i forhold til sagernes sværhedsgrad har været de seneste år? (%) Der er blevet flere tunge sager 85 Ingen ændring 14 Der er blevet færre tunge sager 0 Ved ikke 1 Kilde: Momentum. Rundspørge til alle kommuner. Konsekvensen har i 2008 været, at vi allerede to gange har givet tillægsbevillinger for samlet to millioner kroner, og der allerede ligger ansøgninger om yderligere tillægsbevillinger,«siger Per Petersen. Andre kommuner har lignende økonomiske problemer. Herudover oplever nogle kommuner, at enkelte sager kan blive meget dyre, og at en enkelt person derved kan spille en stor rolle i forhold til at få budgetterne til at hænge sammen. I en sag fra Nordfyns Kommune er udgifterne til en stærkt selvdestruktiv og selvmordstruet borger på 4,3 millioner kroner om året, fordi vedkommende skal bo på en institution med en særligt uddannet fast døgnvagt. I Randers Kommune har man enkeltsager, der kan komme til at koste mellem 1,5 og 2,5 millioner kroner om året. De dyre enkeltsager handler ofte om borgere med en behandlingsdom, som er svære at rumme på de kommunale bosteder, fordi de ofte fortsætter deres misbrug og kriminalitet. Derudover kan det være borgere, som er svære at medicinere og derfor er psykotiske samt folk med et meget alvorligt Tal om psykisk sygdom Mindst danskere lider til enhver tid af depression, mindst af angst og cirka af svære psykoser Hver anden dansk familie kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem Cirka 700 danskere begår hvert år selvmord og 10 gange så mange forsøger det Cirka otte procent af kontakterne til praktiserende læger skyldes psykiske lidelser Psykisk lidelse anføres som årsag til otte procent af arbejdsophør, cirka én million ekstra fraværsdage og cirka halvdelen af alle førtidspensioneringer Psykiske lidelser tegner sig for cirka sygehusindlæggelser årligt og en femtedel af alle sengedage på sygehuse Kilde: Psykiatrifonden og Sundhedsstyrelsen Citater fra hjemmesygeplejersker» Jeg oplever meget, at der bliver flere og flere psykiatriske klienter i hjemmeplejen, fordi sygehusene simpelthen lukker de psykiatriske senge. De var mere indlagt i den dårlige fase. Der er de altså hjemme nu, og vi kommer tit til kort, synes jeg. Folk skal være ret psykotiske, før de bliver indlagt. Det betyder, at besøg må optrappes i de perioder, hvor borgerne har det dårligt. Borgerne bliver udskrevet, inden medicinen har en virkning det vil sige, de er stadig ofte ret psykotiske, når de kommer hjem. Der er ligesom ikke kommet noget i stedet for de sengepladser, der er lukket. De skal begå noget meget voldsomt, før de kan blive indlagt. Og det er jo helt grotesk, at man skal stå og vente på, at enten de selv kommer til skade, eller nogle andre kommer til skade. Man kan ringe efter politiet. Det er næsten den eneste samarbejdspartner, man har. Og så står de med det, men hvad skal de gøre for der er jo ikke rigtigt sket noget.«kilde: Hjemmesygeplejens opgaver i udvikling. Rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, Baseret på interviewundersøgelse blandt hjemmesygeplejersker. u 6 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

7 Antal tusinde personer i forbindelse med det psykiatriske sygehusvæsen (eksklusive skadestue). I alt Antal tusinde personer i forbindelse med det psykiatriske sygehusvæsen (eksklusive skadestue). Udvalgte diagnoser Skizofreni Affektiv lidelse, eksempelvis depression Børne/ungdomspsykiatrisk lidelse Kilde: Det Psykiatriske Centralregister, Afdeling for Psykiatrisk Demografi. Kilde: Det Psykiatriske Centralregister, Afdeling for Psykiatrisk Demografi. misbrug, som på grund af det kan være farlige for deres omgivelser og kræver overvågning. Flere og tungere sager Det stigende antal sager inden for socialpsykiatrien skyldes især, at der er kommet flere unge mennesker med psykiske problemer, nye grupper af psykisk syge, som kræver en anderledes indsats samt folk med dobbeltdiagnoser i form af en sindslidelse kombineret med et misbrug af alkohol eller stoffer. Disse grupper har samtidig også tungere problemstillinger, som kræver en større indsats fra kommunernes side end tidligere. Behovet for en større indsats hænger i høj grad sammen med den hurtigere udskrivningspraksis inden for behandlingspsykiatrien, som færre sengepladser og manglende ressourcer har medført.»der er tale om forbundne kar. Når man strammer skruen i behandlingspsykiatrien, og samtidig af ressourcemæssige grunde ikke har mulighed for at lave tilstrækkelige faglige vurderinger, betyder det, at folk på ingen måde er færdigbehandlet, når de bliver udskrevet. Og derfor havner de hos kommunerne, langt mindre klar til en kommunal indsats,«siger Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri. De unge fylder meget i kommunernes indsats på psykiatriområdet, viser Momentums rundspørge til kommunerne.»vi har aldrig set så mange unge, som vi ser i dag,«siger afdelingsleder Sonja Vestergaard fra Randers Kommune og uddyber:»det er ofte tunge sager, da de efter meget korte indlæggelser har behov for temmelig meget støtte fra os. Og der går derfor et stykke tid med et meget stort arbejde, inden de egentlig kan tage imod de tilbud, der er i kommunalt regi.«derudover er der kommet en stor gruppe med psykiske lidelser, som er nye inden for kommunerne. Førhen var det især borgere med psykotiske lidelser, der brugte socialpsykiatriske tilbud, men i dag oplever kommunerne flere og flere borgere med ikke-psykotiske lidelser. Det drejer sig især om udviklingsforstyrrelser som ADHD, tvangstanker, spiseforstyrrelser, angst og stress. Disse grupper er anderledes end de mere traditionelle som skizofrene og depressive, og de stiller derfor også nye krav til kommunerne. Deres problemer handler mere om manglende koncentrationsevne og problemer med at fungere i en normal social sammenhæng.»det er nogle andre behov, de nye målgrupper har. Og vi skal derfor skrue nogle mere individuelle forløb sammen end for år siden,«siger Bjerne Søberg, leder af socialpsykiatrien i Nyborg Kommune. En anden gruppe, som fylder meget i socialpsykiatrien, er de såkaldte dobbeltdiagnoser, hvor den sindslidende, ud over de psykiske problemer, også har et misbrug, ofte i form af et stofmisbrug.»disse sager er ofte også meget vanskelige. Det er altid dobbelt så kompliceret, når der er to problematikker,«fortæller Birgit Rieck, leder af socialpsykiatrien i Egedal Kommune:»Når vi møder dem, er det hele oftest gået helt i opløsning. Hele fundamentet er skyllet væk der er rod i økonomien, problemer med boligsituationen, parforhold, job eller uddannelse. Det er derfor en stor opgave at samle op på, og vi bruger rigtig mange ressourcer på denne gruppe.«: Når vi møder dem, er det hele oftest gået helt i opløsning. Hele fundamentet er skyllet væk der er rod i økonomien, problemer med boligsituationen, parforhold, job eller uddannelse. Det er derfor en stor opgave at samle op på Birgit Rieck, leder af socialpsykiatrien i Egedal Kommune MOMENTUM SEPTEMBER

8 Tema: Psykiatri Kommuner: Glem ikke socialpsykiatrien Af Søren Kudahl, og Jens Jørgensen, Socialpsykiatrien har behov for et markant løft, mener KL, som advarer mod, at Christiansborg-politikerne udelukkende fokuserer på behandlingspsykiatrien. Socialminister lover, at kommunernes psykiatri ikke bliver glemt. Det nytter ikke kun at smøre ét led i kæden. Det er den kommunale indgangsvinkel til den megen fokus på psykiatrien, som der har været, siden Danske Regioner i foråret kom med sit bud på en bedre psykiatri, og som foreløbigt kulminerede, da Sundhedsstyrelsen sidst i august offentliggjorde en ny national strategi for psykiatrien. Kommunernes forening KL mener, at der i debatten er et alt for ensidigt fokus på at forbedre forholdene i behandlingspsykiatrien. Derimod kan opmærksomheden på, hvordan vi sikrer, at de psykisk syge borgere hjælpes videre i livet, når de udskrives fra den psykiatriske afdeling, ligge på et lille sted. Det er netop den del, som kommunerne er ansvarlige for i socialpsykiatrien. Og derfor er KL ved at lægge sidste hånd på et udspil, som skal sikre, at også det sidste led i kæden er velsmurt.»vi er helt enige i, at behandlingspsykiatrien trænger til et løft. Men hvis vi for alvor skal lykkes med at skabe bedre forhold for de psykisk syge i Danmark, er det vigtigt, at der tænkes i en sammenhængende indsats, hvor både behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og samspillet mellem dem kommer til at fungere bedre,«siger Tove Larsen, borgmester i Aabenraa og formand for KL s social- og sundhedsudvalg. Som et stort flertal af de kommunale psykiatrichefer fortæller i Momentums rundspørge i dette nummer, har der i de seneste år været et voldsomt stigende pres på socialpsykiatrien. KL har derfor udarbejdet et samlet udspil til, hvordan den kommunale socialpsykiatri kan få et markant løft. Her foreslås det blandt andet, at der skal etableres flere og mere fleksible bo- og bostøttetilbud. Derudover skal personalet efteruddannes, og der skal ansættes flere psykologer, så der kan tages bedre hånd om de forskellige grupper af psykisk syge. Samtidig lægger KL op til en diskussion af, om der kan skabes nogle stærkere økonomiske incitamenter og en bedre arbejdsdeling mellem regioner og kommuner. Målet er, at indlæggelser kan forebygges, og det kan undgås, at patienterne udskrives for hurtigt og efterfølgende skal genindlægges. KL s bestyrelse skal behandle det samlede udspil på fredag, den 18. september. Der skal penge til Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri, der er en selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet, er enig i, at socialpsykiatrien bør have en central placering i regeringens planer, hvis det skal lykkes at give det samlede psykiatriområde et løft.»den sociale indsats har væsentlig betydning for at undgå, at folk udvikler meget komplekse problemstillinger. Det er der slet ingen tvivl om. Men det er dog også vigtigt, at kommunerne gør sig klart, hvad forebyggelse vil sige. De skal i højere grad nå borgerne, inden tingene er brast sammen for folk. Det skal være nemmere at komme til socialpsykiatrien og få råd og vejledning,«siger Johanne Bratbo. Ifølge Tove Larsen har kommunerne allerede fokus på bedre forebyggelse. Og hun nævner, at ikke alle forslagene i KL s kommende udspil nødvendigvis koster flere penge. Det handler blandt andet om at sikre et bedre samarbejde mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. Men man kommer ifølge KL ikke uden om, at der skal en betragtelig finansiel indsprøjtning til, hvis kvaliteten i socialpsykiatrien skal hæve sig derop, hvor kommunerne gerne vil have den. Og Tove Larsen lægger ikke skjul på, at staten skal betale 8 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

9 Sindslidelser kan kureres Sindslidelse blev tidligere betragtet som kronisk invaliderede, men undersøgelser viser, at mange sindslidende kommer sig helt eller delvist fra deres sindslidelse. Det er kun for de færreste, at den psykiske lidelse bliver et permanent og livsvarigt problem. De vanskeligst stillede personer med en sindslidelse har ofte manglende sociale kompetencer som følge af ekstrem eller passiv adfærd og lever ofte isoleret. De bedst fungerende personer med en sindslidelse er i stand til at etablere sociale netværk uden for de sociale tilbud, men kan have behov for hjælp til at strukturere dagligdagen og til at møde nye udfordringer. Kilde: størstedelen af gildet, hvis socialpsykiatrien skal have et markant løft. Ikke mindst i betragtning af den voldsomme stigning i udgifterne til socialpsykiatrien, som kommunerne allerede har haft i de seneste år.»vi er parate til at udbygge og kvalificere socialpsykiatrien i den takt, som Folketinget vil prioritere det. Indtil da må vi fastholde regionerne på deres ansvar for en god og forsvarlig psykiatribehandling, og Folketinget på deres ansvar for, at der kun bliver tale om en sammenhængende og effektiv indsats til borgere med sindslidelse, hvis den kommunale del også får flere penge,«siger Tove Larsen, formand for KL s social- og sundhedsudvalg. Ministre arm i arm Det overordnede ansvar for psykiatrien er placeret i to ministerier. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har ansvaret for behandlingspsykiatrien, mens socialpsykiatrien er indenrigsog socialminister Karen Ellemanns (V) ansvarsområde. Og derfor er det ifølge KL vigtigt, at Karen Ellemann kommer på banen, hvis den samlede psykiatri skal have et løft. Det erklærer Karen Ellemann sig også parat til over for Momentum. Helt konkret allerede ved den årlige uddeling af de såkaldte satspuljemidler, hvor forhandlingerne afsluttes i oktober.»partierne bag satspuljen aftalte allerede sidste år, at socialpsykiatrien skal være et tema til forhandlingerne i år. Så der vil komme nogle midler til socialpsykiatrien ved satspuljeforhandlingerne. Men hvor stort og forkromet, det her initiativ bliver, er for tidligt at sige,«siger Karen Ellemann. Kommunerne kan altså godt regne med flere penge til socialpsykiatrien, selv om det ifølge indenrigs- og socialministeren»nogle gange kan være lidt en automatreaktion bare at bede om flere penge.«karen Ellemann mener, at meget handler om bedre arbejdsgange, metoder og brobygning mellem de forskellige systemer. Og helt i tråd med de ord er de to ministre med ansvar for psykiatrien Jakob Axel Nielsen og Karen Ellemann i tæt dialog i disse uger.»vi har taget hinanden under armen og sagt, at det her område skal styrkes, og det gælder både den behandlende del og socialpsykiatrien,«siger Karen Ellemann. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) lovede i foråret, at det nu var psykiatriens tur til at få et kvalitetsmæssigt løft i det danske sundhedsvæsen. Hidtil har det ført til, at regionerne i de årlige økonomiforhandlinger fik en kvart milliard kroner, primært til at indrette enestuer på de psykiatriske afdelinger. Og derudover henviser ministeren i en skriftlig kommentar til Momentum til, at han vil forsøge at få opbakning i Folketinget til at afsætte flere penge til behandlingspsykiatrien i forbindelse med satspuljeforhandlingerne. Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og til daglig chef for Psykiatrisk Center på Rigshospitalet i København, er tilfreds med, at der i det seneste halve års tid har været meget fokus på psykiatriens behov for et markant løft. Og han har også pæne ord til den nationale strategi, som Sundhedsstyrelsen har udgivet. Men han tør ikke glæde sig, før han ser nogle penge følge med:»alle inklusive sundhedsministeren er tilsyneladende enige om, at der skal flere penge til. Men det skal jo nødigt stoppe ved alle de pæne ord og skåltaler. Man kan være nervøs for, hvor man i de her krisetider skal finde alle de penge. Det tyder jo heller ikke på, at psykiatrien går fri i den sparerunde, som Region Hovedstaden har bebudet,«siger Anders Fink-Jensen. Han hentyder til, at Region Hovedstaden i budgetforslaget for 2010 lægger op til store besparelser på sygehusene, hvoraf psykiatrien alene skal skære 43 millioner af udgifterne i MOMENTUM SEPTEMBER

10 Uddannelse Eksamensbeviser lander geografisk skævt Af Jens Jørgensen, Der er store geografiske forskelle på, hvor stor en andel af unge der får en ungdomsuddannelse, viser nye tal. Specielt på den københavnske vestegn og i flere udkantsområder står det skidt til. Her får mere end hver femte unge ikke en ungdomsuddannelse. Det er skidt for de unge, udviklingen og økonomien i de dårligst stillede områder, vurderer eksperter. En lille halv time på motorvejen. Længere er der ikke mellem Brøndby og Allerød. Men målt på uddannelsesniveau er der en verden til forskel. Mens næsten 93 procent af de unge i Allerød Kommune får mindst en ungdomsuddannelse, får mere end hver fjerde i Brøndby aldrig kæmpet sig frem til et eksamensbevis. I flere nabokommuner på den københavnske vestegn er billedet næsten lige så sort, og i en række andre områder blandt andre en stribe øsamfund får mange heller ikke en ungdomsuddannelse. Det viser nye tal fra UNI-C Statistik & Analyse. Det bør vække opmærksomhed, når en række områder har så mange unge, der aldrig får hverken en studenterhue eller en erhvervsuddannelse. De manglende uddannelser har store økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet og svækker dets udviklingsmuligheder, og de personlige konsekvenser er store for den enkelte. Det vurderer blandt andre uddannelsesforsker Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF).»Cirka 40 procent af dem, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 29 år, er på overførselsindkomst. De fungerer som fast fødekæde til den store gruppe af danskere på , som er på varige overførselsindkomster. Og det er et problem, der bliver endnu større nu, hvor der er lavkonjunktur og stigende ledighed,«siger Torben Pilegaard Jensen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver jævnligt analyser på udviklingen på uddannelsesområdet, og direktør Lars Andersen er meget bekymret for den geografiske ulighed.»det er en katastrofe for de områder, som har en lav uddannelsesprocent. Det er meget afgørende for et lokalsamfund, hvilke fremtidsudsigter folk har. Og vi ved, at fremtidsudsigterne er betydeligt dårligere, hvis man ikke har en uddannelse,«siger Lars Andersen. Han henviser til, at der i fremtiden vil blive færre og færre ufaglærte job, og risikoen for at blive arbejdsløs er derfor betydeligt større, hvis man ikke har en uddannelse. Ingen snuptagsløsninger I Brøndby Kommune, hvor kun 74,8 procent får mindst en ungdomsuddannelse, er socialdirektør Bo Kristiansen ikke overrasket over undersøgelsens resultater. Kommunen er i gang med flere initiativer til at forbedre situationen, blandt andet gennem en ny folkeskolestruktur, der skal ruste eleverne bedre til at tage en ungdomsuddannelse. Samtidig forsøger kommunens uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne at skabe et bedre samarbejde. Bo Kristiansen slår dog fast, at der ikke findes snuptagsløsninger på problemet, da det efter hans mening især skyldes to faktorer, som det vil tage lang tid at ændre på:»vi er den kommune i landet med den største andel af almene boliger, hvor folk har en relativt lav indkomst, og som oftest også har en relativt lav uddannelse. Derudover har vi en høj andel af indvandrere og efterkommere af indvandrere. Og der er desværre stadig en lavere andel i disse grupper, som får en ungdomsuddannelse,«forklarer Bo Kristiansen. Omkring 95 procent af de danske unge begynder på en ungdomsuddannelse, og hvis de blot alle gennemførte, ville regeringens 2015-mål allerede være nået. Men det gør de desværre langt fra. Kun 83,9 procent af de unge, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes med den nuværende udvikling at få mindst en ungdomsuddannelse, inden de fylder 41 år. Og den andel har endda været faldende i de seneste år. u 10 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

11 Om undersøgelsen Undersøgelsen viser, hvordan ungdomsårgangen, som afsluttede 9. klasse i 2007, forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i Tallene for 2007 er lavet på baggrund af data fra både 2006 og 2007 for at få tilstrækkeligt datamateriale på kommuneplan. Undersøgelsen inkluderer de unge, som fuldfører en videregående uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse. Nogle kommer ind på dispensation uden en fuld eksamen via hf-enkeltfag, enkelte andre tager en ungdomsuddannelse i udlandet, og nogle uddannelser har optagelsesprøver og kræver ikke en ungdomsuddannelse. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Andelen, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på kommuner (%) = Mere end 90 = = = = Under 75 København Halsnæs Nordfyn Kilde: UNI-C Statistik & Analyse MOMENTUM SEPTEMBER

12 Andelen, som begynder på en ungdomsuddannelse, er stort set den samme i alle kommuner. Det er frafaldet på uddannelserne, som der er stor forskel på fra kommune til kommune. Og det er specielt på erhvervsuddannelserne, at frafaldet er stort. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ikke imponeret over erhvervsskolernes indsats for at mindske frafaldet.»der skal blandt andet være et ordentligt socialt miljø på skolerne, som kan være med til at holde på folk, udover at de gerne vil have uddannelsen. Og det er en kæmpe mangel på erhvervsskolerne,«siger Lars Andersen. Større tilskud til svage områder Kommunernes forening KL mener også, at erhvervsskolerne har en stor forpligtelse til at kæmpe imod frafaldet. Men KL peger samtidig på, at en række strukturelle ting gør det særligt vanskeligt for skolerne i nogle områder. En tidligere KL-analyse viste eksempelvis, at faktorer som befolkningstætheden, andelen af årige uden en erhvervsuddannelse, andelen af udpendlere, antallet af børn af enlige forsørgere og indbyggertallet i kommunen har stor betydning for, hvor mange der får en ungdomsuddannelse. Derfor mener KL, der er behov for, at Folketinget ændrer erhvervsskolernes taxametersystem, så skolerne i de uddannelsessvage områder får et større driftstilskud, vel at mærke uden at andre skoler får et lavere tilskud. KL foreslår konkret, at en del af pengene i den såkaldte globaliseringspulje bruges til det formål, forklarer Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg:»man er nødt til at se på, om vilkårene for uddannelserne er i orden, når rigtig mange af dem, der starter på en erhvervsskole, falder fra igen i nogle bestemte områder. Ungdomsuddannelserne i disse uddannelsessvage områder bør tilføres flere ressourcer, så de kan gøre en ekstra indsats for at fastholde de unge på uddannelsen. Så kan vi til gengæld tillade os at holde skolerne op på, at de rent faktisk gør noget.«undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil samlet set ikke give flere penge til erhvervsskolerne. Han vil i stedet omfordele det nuværende tilskud, så nogle skoler får mere og andre mindre.»vi vil indføre et udkantstilskud på erhvervsskolerne baseret på objektive kriterier som befolkningstæthed og udviklingen i antallet af unge. Den endelig model er endnu ikke klar, men vil blive drøftet med partierne i den kommende tid,«siger Bertel Haarder. Torben Pilegaard Jensen i AKF forsker blandt andet i frafald på erhvervsskolerne og er lige på trapperne med en ny rapport om emnet. Her peger han blandt andet på, at et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og kommunerne er en meget afgørende forudsætning for, at specielt de unge med svage forudsætninger gennemfører en ungdomsuddannelse.»man ved jo, at de unge, der er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, har problemer, som ofte kræver mere end bare én type indsats. Derfor skal både den enkelte uddannelsesinstitution og kommunerne være klar med forskellige typer af værktøjer, når der skal sættes ind,«siger Torben Pilegaard Jensen. Leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Skive Kommune Henry Hansen er ikke i tvivl om, at det netop er et styrket samarbejde mellem alle aktører i kommunen, der har gjort, at andelen af skibonitter med mindst en ungdomsuddannelse er steget fra 85,9 procent i 2005 til 89,2 i 2007.»Byrådet vedtog i 2005 en handleplan efter input fra alle, der havde med de unge at gøre. Eksempelvis har vi nu mentorer på alle erhvervsuddannelser og en meget tættere kontakt med ungdomsuddannelserne, når en af de unge er ved at droppe ud. Samtidig er vi i Ungdommens Uddannelsesvejledning blevet mellemled til andre kommunale afdelinger, for eksempel familieafdelingen, hvis man er nødt til at have en ungerådgiver med,«fortæller Henry Hansen. Bertel Haarder opfordrer andre kommuner til at tage ved lære af gode eksempler som i eksempelvis Skive MOMENTUM SEPTEMBER 2009

13 Landdistrikter Kommuner i kø for at rive gamle rønner ned Af Søren Kudahl, Mange kommuner søger om statslig støtte til at opkøbe gamle huse og rive dem ned. Mindst boliger er i så dårlig stand, at de ikke kan sælges på det almindelige boligmarked. Og det fører ofte til en dårlig spiral med fraflytning og sociale problemer i landsbyerne. Der var engang så smukt ude på landet. Men sådan er det langt fra altid længere. Mange steder skæmmer forfaldne huse og landejendomme landsbyerne i en grad, så naboer og kommuner helst ser, at de gamle rønner fjernes fra jordens overflade. En række kommuner har allerede kørt bulldozeren frem og er begyndt at rive de gamle huse ned. Og endnu flere vil gerne i gang. Blandt de 39 kommuner, som har mulighed for at søge om statslig støtte fra den såkaldte nedrivningspulje på i alt 150 millioner kroner, er der overvældende interesse for at søge Indenrigs- og Socialministeriet om økonomisk hjælp til at opkøbe og nedrive huse. Det viser en rundspørge, som Momentum har foretaget. Momentum har været i kontakt med 28 af de 39 kommuner, som kan søge penge fra puljen senest 19. oktober. Heraf erklærer 24 sig interesserede i at søge puljen. Derudover er to andre kommuner interesserede, men har på grund af den korte tidsfrist droppet tanken. Ministeriet har først netop meldt ud, hvad de endelige retningspuljer for puljen bliver, herunder ikke mindst hvor meget kommunerne selv skal spæde til for at få støtte. Derfor har kommunerne endnu ikke lagt sig fast på, hvor meget de vil søge. Lolland er en af de kommuner, som forventer at søge et stort beløb fra puljen, nemlig op til 20 millioner kroner. Lollikkerne har gennem flere år haft en bevidst strategi om at skabe nogle mere velfungerende landsbyer, blandt andet gennem opkøb af forfaldne huse, som kommunen så efterfølgende river ned.»vi vil gerne rydde op i landdistrikterne, så det ser indbydende og flot ud. Det er svært at tiltrække nye indbyggere, hvis nabohuset ser forfærdeligt ud,«siger Hans Ole Sørensen (V), formand for erhvervs- og kulturudvalget i Lolland Kommune. Miserable liv i forfaldne huse Derfor har Lolland Kommune i de seneste år afsat fire millioner kroner om året til at opkøbe huse, og kommunen er blandt andet meget opmærksom på, når et forfaldent hus ryger på tvangsauktion. Hvis ikke kommunen slår til, står der som regel boligspekulanter klar til at købe husene, og de har ingen planer om at renovere dem. De vil blot score en gevinst ved at leje husene ud til en billig husleje, som dog så rigeligt forrenter investeringen i at købe huset. Og resultatet er typisk, at de skiftende lejere, som flytter ind, er af den type, som belaster både lokalsamfund og kommunekasse mere, end de gavner.»vores indsats begyndte, fordi vi fik flere og flere sociale tilfælde ind i de forfaldne huse. De skal også være et sted, men de skal ikke være her alle sammen. Det går rivende galt for vores lokalsamfund, hvis vi ikke gør noget aktivt,«siger Hans Ole Sørensen. Ifølge Jørgen Møller, lektor i samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet, er der særdeles god brug for, at kommunerne gør en indsats for at rydde op i landdistrikterne. Han henviser til, at mindst boliger ifølge en tidligere undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut er så forfaldne, at de ikke kan sælges på det almindelige boligmarked. Dertil kommer millioner kvadratmeter forfaldne landbrugsejendomme.»vi har over landsbyer i Danmark. Og jeg mener faktisk, at cirka 500 af de mest usle og nedslidte burde jævnes med jorden. Bag et forfaldent hus gemmer der sig ofte også et miserabelt liv. Og det er et socialt fænomen, som vi ikke bare kan tørre af på landsbyerne,«siger Jørgen Møller. Den såkaldte nedrivningspulje på 150 millioner kroner var en del af den seneste økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. Men Jørgen Møller tvivler på, hvor meget pen- u MOMENTUM SEPTEMBER

14 Om undersøgelsen Momentum har gennemført en rundspørge pr. til de 39 kommuner, der har mulighed for at søge midler fra nedrivningspuljen. 28 kommuner har svaret, hvilket svarer til en svarprocent på 72. Besvarelserne fordeler sig sådan, at: 19 kommuner forventer at søge 5 er interesserede, men afsøger stadig behovet og retningslinjerne for puljen 2 er interesserede, men søger ikke på grund af den korte tidsfrist 2 er ikke interesserede Om nedrivningspuljen Nedrivningspuljen er en statslig pulje på 150 millioner kroner, som kommuner kan søge tilskud fra til at opkøbe forfaldne private ejendomme, som de efterfølgende renoverer eller river ned. Puljen kan kun søges af 39 udvalgte kommuner, som selv skal betale 25 procent af udgiften. Fristen for at søge puljen er 19. oktober i år, og pengene kan anvendes fra 1. januar Indenrigs- og Socialministeriet administrerer puljen, men har endnu ikke udsendt præcise retningslinjer for blandt andet, hvor meget kommunerne selv skal spæde til for at få støtte fra puljen. gene vil række i forhold til det store behov. Og han har meget svært ved at forstå, hvorfor Indenrigs- og Socialministeriet på forhånd kun har udvalgt 39 kommuner, som har mulighed for at søge fra puljen.»det fysiske forfald findes i lige så høj grad i de kommuner, som ikke kan søge puljen. Der er lige så store problemer. Du kan bare prøve at køre lidt uden for Randers, Holstebro eller Næstved, så er der masser af forfaldne huse,«siger Jørgen Møller. Det kan Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande, sagtens genkende. Han blev noget overrasket og skuffet, da han fandt ud, at Ikast-Brande ikke er blandt de 39 kommuner, som kan gøre sig håb om penge fra renoveringspuljen.»vi har ganske mange små samfund, som giver os mange kvaler. Specielt langs de store hovedfærdselsårer med meget trafik er der mange huse, som folk simpelthen ikke vil bo i. Og så ender det med sådan nogle Låsby Svendsen-huse, der ikke er egnede til menneskeboliger, og som tiltrækker mange sociale problemer,«siger Carsten Kissmeyer og uddyber:»hvis du har den slags huse liggende i et bysamfund, kommer du hurtigt ind i en negativ spiral. Folk vil ikke købe huset, og det bliver også svært at sælge nabohuset. Og så ender det med, at der er mange af den slags huse i byen. Og det er til ugunst for hele lokalsamfundet. Der bliver større udskiftning og flere problemer i skolen og så videre,«siger borgmesteren i Ikast-Brande Kommune. Regering vil skære i byudvikling Kommunernes forening KL er enig i, at mange kommuner har et stort behov for at købe forfaldne huse og rive dem ned. Derfor så KL også gerne, at flere end de 39 kommuner havde mulighed for at få støtte fra nedrivningspuljen. Samtidig er kommunerne stærkt utilfredse med, at regeringen fra og med 2010 lægger op til at beskære den såkaldte byfornyelsespulje med over 50 millioner kroner. Byfornyelsespengene bruges blandt andet til at forny boligområder og udbedre skimmelsvamp i boliger, hvilket har været et stigende problem i de seneste år. KL har derfor netop meddelt sin utilfredshed i et brev til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Det fortæller Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk og formand for KL s teknik- og miljøudvalg.»kommunerne oplever et øget behov for at udvikle både landdistrikter og boligområder i byerne. Det giver derfor ikke mening, at man med den ene hånd giver 150 millioner til kommunerne til den ene form for forskønnelse og med den anden hånd tager mere end en tredjedel af det beløb fra os,«siger Jens Stenbæk. Han lægger vægt på, at under halvdelen af kommunerne har mulighed for at søge de 150 millioner kroner i nedrivningspuljen, som samtidig er et engangsbeløb. Hvis regeringen ikke tilfører flere penge, vil det samlede facit derfor være, at der fra og med 2011 vil være over 50 millioner kroner mindre til udvikling af byer og boliger, end der er i dag. Ole Olsen, formand for Landsforeningen af Landsbysamfund, repræsenterer borger- og beboerforeninger i landdistrikter og mindre bysamfund. Han er glad for, at regeringen med nedrivningspuljen giver kommunerne en hjælpende hånd til at forskønne landsbyerne. Men han mener også, at behovet er væsentligt større.»de 150 millioner er en start, men jeg tror bare ikke, de rækker så langt. Vi kunne ønske os mere,«siger Ole Olsen. Han håber, at mange landsbyer rammer den samme positive strømning, som hans egen Hejninge-Stillinge, 10 kilometer uden for Slagelse, har gjort. Her har ressourcestærke tilflyttere været med til at skabe ny dynamik, og hvor mange andre landsbyskoler lukker, har skolen i Hejninge-Stillinge nu fået så mange elever, at den er blevet tosporet. : Bag et forfaldent hus gemmer der sig ofte også et miserabelt liv Jørgen Møller, lektor på Aalborg Universitet 14 - MOMENTUM SEPTEMBER 2009

15 Hver fjerde private praktikplads er forsvundet Af Jens Jørgensen, Antallet af praktikpladser på det private arbejdsmarked er faldet med 27 procent det seneste år. Vi risikerer at tabe en hel ungdomsårgang på gulvet, mener LO. Der er frit fald i antallet af praktikpladser på det private arbejdsmarked. På bare ét år er pladser svarende til 27 procent forsvundet, viser nye tal fra UNI-C Statistik & Analyse. Kun indgik en praktikaftale i første halvår af 2009, mens tallet var for samme periode i Faldet er især sket på bygge og anlæg, hvor antallet af praktikpladser næsten er halveret fra 2008 til Men der er også store nedgange i praktikpladser inden for områder som strøm, styring og it samt produktion og udvikling. Udviklingen er meget uheldig, mener Ejner K. Holst, LO-sekretær med ansvar for uddannelsesområdet:»når krisen vender, kommer vi til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Vi sætter en hel ungdomsårgang tilbage, og det vil komme til at koste os velfærd, hvis ikke vi sørger for, at folk har mulighed for at uddanne sig. For vi ved jo, at de job, der kommer, når krisen slutter, vil være på et højere niveau end dem, vi har sagt farvel til,«siger Ejner K. Holst. Netop finanskrisen er ifølge Simon Neergaard-Holm, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), årsagen til det drastiske fald, da flere virksomheder egentlig gerne vil ansætte, men frygter, at de ikke findes til næste år. Trods finanskrisen er det ifølge Simon Neergaard-Holm nødvendigt, at virksomhederne tænker langsigtet.»den krise, vi har nu omkring lærlinge, er intet i forhold til den krise, vi vil få, når vi kommer til at mangle arbejdskraft. Vi kan ikke eliminere den økonomiske krise og nok heller ikke knække kurven, men vi har sat nogle ting i værk, der gør, at vi måske kan tage toppen af det værste,«siger Simon Neergaard-Holm. LO er dog ikke imponeret over virksomhederne, da LO-tal viser, at kun 10 procent af virksomhederne tager elever.»det er i den grad ris til egen røv, hvis man ikke sørger for at tænke langsigtet. Uddannelse af unge mennesker er en investering. Man kunne jo ikke forestille sig, at en virksomhed ikke investerer i værktøj, fordi det er for dyrt,«siger Ejner K. Holst. Han kan dog glæde sig over, at der i stedet bliver flere praktikpladser i kommunerne, selv om det ikke er nok til at afbøde faldet på det private arbejdsmarked. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at kommunerne i 2009 stiller ekstra praktikpladser til rådighed for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, svarende til en stigning på næsten 14 procent i forhold til Og i 2010 forventer kommunerne at oprette yderligere 900 elevpladser. Indgåede uddannelsesaftaler på det private arbejdsmarked 1. halvår 2008 og 1. halvår Område Ændring i % Bygge og anlæg Medieproduktion Bil, fly og andre transportmidler Krop og stil Strøm, styring og it Merkantil * Produktion og udvikling Mad til mennesker * Bygnings- og brugerservice Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik Dyr, planter og natur I alt * 416 af praktikaftalerne på det merkantile område er indgået i det offentlige. Ligeledes er 139 praktikpladser på mad til mennesker-området i kommuner og regioner. Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. MOMENTUM SEPTEMBER

16 Leder Den folkelige opbakning til velfærdsstaten er på spil I denne tid kæmper politikere og embedsmænd i alle kommuner for at få 2010-budgettet til at hænge sammen. De største problemer på udgiftssiden er over hele landet forbundet med de specialiserede opgaver blandt andet udgifter til specialundervisning, handicappede og udsatte børn og unge. Det siger sig selv, at hvis nogle udgifter stiger stærkt, så skal andre udgifter under et skattestop holde for. De eneste områder, der batter noget, er udgifterne på store normalområder som folkeskolen, daginstitutionerne og ældreplejen. Her er det ikke et særsyn med mindre realudgift pr. bruger end for år tilbage. Nu er udgiftsniveau ikke automatisk lig serviceniveau, men for flere af de tunge serviceopgaver gælder det, at kvaliteten er tæt forbundet med personaleforbrug. Kvaliteten består netop i, at der er hænder nok til stede. Det betyder, at mange borgere oplever flere nullermænd, færre pædagoger, kortere åbningstid, fuldt udnyttede klassekvotienter eller tyndere vikardækning. Borgernes samlede oplevelse af servicen står ikke mål med den politiske retorik om de mange penge, vi bruger til velfærd. Det er aftalt med regeringen, at udgiftsudviklingen på det specialiserede område skal under kontrol. Der skal økonomisk tænkning ind i prioriteringen og visitationen også på dette område. Det vil med garanti ikke udløse ros ret mange steder. Alle vil tage afsæt i udgiftsudviklingen i forhold til de foregående år. Og sænkes stigningstakten, råber mange, at vi sparer på de, der har det allersværest. Men prioriteres skal der, for ellers løber økonomien både kommuner og samfund af hænde. Effektivisering er dagligdag i kommunerne. Ingen ønsker at sætte skatterne op og slet ikke i et valgår. Men kvalitet og borgernes positive oplevelser af servicen vejer tungt i en kommunes servicetilbud. Hvis effektivisering skygger for hensynet til kvalitet, kan der opstå problemer, hvis alle og navnlig offentlige debattører på stor afstand af brugerne bliver ved med at gentage, at kommunerne bare kan effektivisere sig til at opfylde alle ønsker. Prioriteringen mellem det normale og det specielle til fordel for det specielle kan på sigt være med til at underminere den brede folkelige opbakning til velfærdssamfundet. Hvis det indtryk breder sig i befolkningen, at intet fungerer, som det skal i velfærdens Danmark, får vi problemer. Selv om det er et standpunkt, som objektivt set ligger langt fra virkeligheden. Derfor gør kommunerne deres yderste for at få bedre styr på udgifterne på det specialiserede sociale område i overensstemmelse med den seneste økonomiaftale. Og derfor har regeringen lovet at hjælpe, blandt andet med nødvendige regelændringer I mellemtiden må Christiansborg-politikerne påtage sig et ansvar for at dæmpe forventningerne i befolkningen både på det specielle og det normale område. Det er vigtigt med fortsat opbakning til velfærdssamfundet. Peter Gorm Hansen administrerende direktør i KL MOMENTUM 15. SEPTEMBER ÅRGANG. 2. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: PETER GORM HANSEN REDAKTØR: SØREN KUDAHL ANALYTIKER: JENS JØRGENSEN WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Finansieringsmuligheder

Finansieringsmuligheder Besparelser Lighed i sundhed er for os ikke blot et spørgsmål lom, at der skal være lighed socialt og geografisk. Det handler også om, at psykiatrien skal ligestilles med somatikken. SF mener, at vi skal

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang.

Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. 09-06-2016 Pårørende efterlyser hænder, senge og specialiserede bosteder og siger nej tak til tvang. BEDRE PSYKIATRI har på baggrund af den seneste tids tragiske hændelser på bosteder og den tilspidsede

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

600 millioner at hente på bedre integration

600 millioner at hente på bedre integration Velfærd Arbejdsmarked Politik Værdier Tirsdag 08/01 2013 Illustration: Kåre Viemose, Polfoto 600 millioner at hente på bedre integration I CARSTEN TERP, CTB@LO.DK Kommuner med haltende integration får

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene. 22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.

Læs mere

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212

27-04-2012. Til Socialudvalget. Sagsnr. 2012-62776. Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow. Dokumentnr. 2012-337212 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til Socialudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om flow Status på pejlemærket Måling Den konkrete indikator for pejlemærket om

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Bilag 1: Baggrund og indhold for Psykiatriplan for København

Bilag 1: Baggrund og indhold for Psykiatriplan for København Bilag 1: Baggrund og indhold for Psykiatriplan for København Besparelser og manglende udvikling Det er især de dårligste af de psykisk syge, der er ofre for de strukturelle ændringer og manglende udvikling

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

botilbud"" himmerlandsskolen""

botilbud himmerlandsskolen svc-acadre-skanning 07-06-2016 12:54 SEPBARCODE: OU28 Louise Høeg, Socialudvalgsformand i Randers Kommune Thomas Krarup, Rådmand, Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune Henrik Vallø, Formand

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19

Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 4. maj 2015 Høringssvar om Region Midtjyllands spareplan 2015-19 Silkeborg Kommune har læst Region Midtjyllands spareplan 2015-19, og vi takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar herom forud

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 14. september 2010 kl i Udvalgsværelset

Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme. Beslutningsreferat. af møde den 14. september 2010 kl i Udvalgsværelset Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Turisme Beslutningsreferat af møde den kl. 15.30 i Udvalgsværelset Indholdsfortegnelse ÅBEN DAGSORDEN 82 GODKENDELSE AF DAGSORDEN... 4 SAGER TIL BEHANDLING 83 DELTAGELSE

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs

Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs STOF nr. 14, 2009 Projekt Psykatrisk udredning hjælper sindslidende misbrugere på rette kurs Misbrugere, der lider af en psykisk sygdom, svigtes ofte både af misbrugscentrene og psykiatrien. Men Projekt

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev Juni 2014 Nyhedsbrev Juni 2014, Formand Metrologerne kalder månederne juni, juli og august for sommernånederne: I år kan vi også godt sige, at sommeren begyndte med juni måned, og snart er ferien over os alle. I

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Vold og arbejdet med demente

Vold og arbejdet med demente 22. december 2016 Vold og arbejdet med demente 45 procent af de ansatte på plejecentre er udsat for vold fra demente mindst én gang om måneden. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere