Psykisk arbejdsmiljø Se forårets nye kurser. m a g a s i n e t

Transkript

1 m a g a s i n e t Nr. 2 december Fra nedtur til optur hos maxit Når indeklimaet skranter 350 mio. kr. til bedre arbejdsmiljø - Sådan søger du hos Forebyggelsesfonden Tema: Psykisk arbejdsmiljø Se forårets nye kurser Test dit psykiske arbejdsmiljø Seks tips til at løfte rigtigt BST Jylland er en privat virksomhed, som rådgiver om alle aspekter af arbejdsmiljø. Vi skaber grundlag for trivsel

2 Hvem er BST Jylland? BST Jyllands mål er at udvikle og effektivisere indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og mindske belastningen af det omgivende miljø. Det er både en menneskelig og en økonomisk gevinst for kunderne. BST Jylland er en privat virksomhed, der rådgiver om arbejdsmiljø, sundhed, kompetenceudvikling og ydre miljø. Vores kunder er små og store, offentlige og private, BST-pligtige og ikke-bst-pligtige virksomheder i alle brancher. Det giver os baggrund for at yde professionel, kvalificeret og brugbar rådgivning til din virksomhed. BST Jyllands rådgivning tager udgangspunkt i din virksomhed. I samarbejde kan vi forebygge arbejdsulykker, stress og nedslidning af medarbejderne. Et godt arbejdsmiljø er både en menneskelig og en økonomisk fordel for din virksomhed. BST Jylland kan også vurdere produktionens betydning for det omgivende miljø. Måske kan din virksomhed reducere energiforbruget, mindske mængden af affald eller nedbringe afgivelsen af forurenende stoffer til luften. Det er en gevinst både for miljøet og for pengepungen. BST Jyllands konsulenter er bl.a. ingeniører, miljøteknikere, psykologer, ergo- /fysioterapeuter, læger og socialrådgivere. Den teoretiske ballast kombineret med stor erfaring inden for arbejdsmiljø, sundhed, kompetenceudvikling og ydre miljø sikrer virksomhederne kvalificeret og brugbar rådgivning. Udgiver: BST Jylland Ansvarshavende redaktør: Tommy Gilkou Redaktionel sparring: Datagraf Client-Publishing BST Jylland A/S Engelsholmvej Randers Telefon bst@bstjylland.dk Design, produktion & tryk: Datagraf Auning A/S Annoncer: Hanne Schwensen Tlf , mobil December 2007 Magasinet Trivsel

3 indhold Trivsel på arbejdspladsen 5 Nu taler vi om problemerne 8 Tag temperaturen på trivslen 10 Indeklima til UG med kryds og slange løøøøøft 16 Nye veje til trivsel millioner gode grunde 13 Leder Grib bolden og fokusér på trivslen Juni i år var en glædelig måned. Her indgik regeringen en trepartsaftale med de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer, som bl.a. sætter fokus på et bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær. Det betyder, at alle offentlige arbejdspladser skal undersøge medarbejdernes tilfredshed og trivsel mindst hvert tredje år. Dette tiltag betragter vi som en stor opbakning til, at der sættes fokus på de ansattes arbejdsvilkår. Det er derfor nu op til de offentlige arbejdspladser at gribe bolden og sikre, at aktiviteterne rent faktisk også fører til, at arbejdsmiljøet bliver bedre. For når man søsætter en undersøgelse, har de medvirkende også en forventning om, at der efterfølgende sker noget. I modsat fald risikerer man, at det psykiske arbejdsmiljø bliver forringet i stedet for at blive forbedret. Vi opfordrer derfor til, at man på forhånd gør sig klart, hvilke forventninger man kan stille deltagerne i udsigt. Og at man rent faktisk bruger undersøgelsens resultater til at forandre med. Men målet er én ting midlet et andet. Der findes mange måder til at gennemføre en undersøgelse på. Kvaliteten svinger meget, så derfor gør man klogt i at anvende anerkendte og velafprøvede redskaber. Sidst, men ikke mindst, er undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse alfa og omega for udfaldet. Som i alle andre projekter gælder det gode gamle råd om forberedelse, forberedelse og forberedelse. Er det første gang anbefaler vi at trække på andres erfaringer eller spørge arbejdsmiljørådgiveren til råds. God arbejdslyst! Venlig hilsen Tommy Gilkou Magasinet Trivsel December

4 4 Trivsel på

5 arbejdspladsen Ofte er det først når medarbejderen går nedtrykt hjem, at arbejdsgiveren opdager, at noget er galt. Men virksomhederne kan undgå mange problemer med det psykiske arbejdsmiljø ved at forebygge Hvad vil du helst have? Glade, tilfredse medarbejdere, der er effektive og loyale over for virksomheden. Eller sure, stressede medarbejdere, som ofte er syge, begår fejl og ikke føler ansvar over for arbejdspladsen? Der er en verden til forskel på et godt psykisk arbejdsmiljø og et dårligt og der er en stor økonomisk og tidsmæssig forskel på, om man forebygger eller først reagerer i sidste øjeblik. Sådan får vi det godt Undersøgelser har vist, at et godt psykisk arbejdsmiljø er kendetegnet ved: Passende arbejdskrav og arbejdspres Kontrol og indflydelse over eget arbejde Ledelsesmæssig støtte Klarhed over rolle og succeskriterier Godt samarbejde og social kontakt Gode muligheder for læring og udvikling Virksomheder med et godt psykisk arbejdsmiljø har derfor positive medarbejdere, der producerer mere og er mere loyale over for arbejdsgiveren. De har mindre stress, færre konflikter samt færre 5

6 Mere om psykisk arbejdsmiljø: M. Agervold (1998). Det psykosociale arbejdsmiljø. Aarhus Universitetsforlag. T. Dalsgaard (red.). (2006). Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv? Juristog Økonomiforbundets Forlag. Fakta om arbejdsmiljø (2007). sygedage. For virksomhederne betyder det, at der er mindre udskiftning af medarbejdere, de kan nemmere tiltrække kvalificeret arbejdskraft og kan opleve fald i antallet af arbejdsulykker og fejl. I det dårlige psykiske arbejdsmiljø er det lige omvendt. Ifølge arbejdsmiljøloven er det psykiske arbejdsmiljø i sidste ende ledelsens ansvar, men i en travl hverdag er der sjældent tid til at sætte det på dagsordenen. Og det gør måske også lidt ondt. Derfor kan det være en fordel at få hjælp udefra. John Bjerre fra Organisationsgruppen i BST Jylland A/S, der har erfaring med at rådgive og hjælpe virksomheder til et bedre psykisk arbejdsmiljø, uddyber: Som neutrale udefrakommende har vi ikke andel i det, der foregår i hverdagen, og derfor kan vi stille de svære spørgsmål. Vores opgave er at hjælpe dem til at se tingene fra de andres synsvinkler og derudfra fx få folk til at arbejde bedre sammen. Et trivselstjek Organisationsgruppen i BST Jylland A/S har mange beviser på, at et fokus på psykisk arbejdsmiljø giver gode resultater og kan betale sig. Men for mange synes det svært at komme i gang eller lige frem hente eksperthjælp ind, hvis der ikke er noget akut problem. Men ifølge John Bjerre kan et helt naturligt startsted være en arbejdspladsvurdering (APV). John Bjerre siger: I en APV kigger vi på eventuelle problemer, men også i høj grad på det, der fungerer: Hvordan trives folk, og hvor og hvordan skal vi sætte ind for at gøre det bedre?. På den måde bliver hjælpen ikke hentet ind, fordi der allerede er et alvorligt problem. Men fordi det er tid til et trivselstjek. Det psykiske arbejdsmiljø handler i høj grad om, hvor godt virksomheden og dens medarbejdere trives. Og det er trods alt nemmere og billigere at tage en vitaminpille hver dag, i stedet for at bruge tid og penge på måneders hospitalsindlæggelse og langsom genoptræning. Venter man til sidste øjeblik med at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø, kan det få fatale konsekvenser ikke bare for medarbejderne og virksomhedens ry, men også for pengepungen. Selv om det psykiske arbejdsmiljø ikke kan ses med det blotte øje, skal det tages lige så alvorligt som alle andre faktorer i virksomheden, slutter John Bjerre. 6 December 2007 Magasinet Trivsel

7 stress -et vilkår i det moderne arbejdsliv? Thomas Dalsgaard (red.) af Thomas Dalsgaard (red.) Kirsten Krabek Frantzen Mogens Agervold Karen Marie Diedrichsen Line Hvilsted Andreas Juhl Signe Groth Rikke Rosbjerg Jill Byrnit Jurist- og Økonomforbundets Forlag 258 sider, hæftet Kr "Bogen nuancerer således stressdebatten...en fornøjelse at se et frugtbart fagligt samarbejde mellem ni forskellige psykologer...resultatet er en velstruktureret, interessant og inspirerende bog. Jeg kan anbefale den til psykologer eller andre med en personlig eller professionel interesse i stressens psykologi." Thomas B. Rasmussen i Psykolog Nyt " Ni cand.psycher.'er har skrevet 7 kapitler, der er propfyldt med viden og indsigt om stress...efter læsning af denne bog ved jeg, hvad stress er for noget...bogen giver en unik indsigt i området. Her vinder bogen i forhold til quick-fix-bøgerne," Henrik Ørholst i Jyllands-Posten DJØF's Forlag Lyngbyvej 17 Boks København Ø forlag@djoef.dk Organisationsgruppen i BST Jylland A/S John Bjerre, systemisk proceskonsulent og NLP master practitioner. Mette Mikkelsen, soc.rdg., cand. psych. og erhvervspsykolog. Hanne Dauer Keller, cand. psych., phd. og erhvervspsykolog. Line Hvilsted, cand.psych. og erhvervspsykolog. De arbejder med psykisk arbejdsmiljø bl.a. i form af: Ledelsesudvikling Forbedring af trivsel Konflikthåndtering Samarbejde og kommunikation Teamudvikling Stresspolitik G:\VIVI\ANNONCER\Magasinet Trivsel\107x129 Trivsel dec-07.cdr 5. december :00: Skræddersyede løsninger med fx individuelle samtaler eller coaching. Telefon DK 5260 Odense S

8 CASE Nu taler vi om probl Frustrationer, opsigelser og dårlig stemning var nogle af bivirkningerne, da byggematerialeproducenten maxit fusionerede med Dansk Leca A/S i Men en handlekraftig indsats forvandlede det psykiske arbejdsmiljø markant Da maxit opkøbte Dansk Leca i fjor var målet bl.a. at ændre den strenge, hierarkiske organisation til en moderne virksomhed med mere involvering og indflydelse fra medarbejderne. Som udgangspunkt et skridt i den rigtige retning. Men én ting er teori en anden er praksis. En stor mundfuld For medarbejdere og ledere hos det nye maxit var fusionen en stor mundfuld. Og det kunne både ses, høres og mærkes. Fabrikschef Jo Gunnar Håkonsen fortæller: Fusionen kom især til udtryk i det fysiske arbejdsmiljø, men vi kunne også mærke det på stemningen og humøret. Tillidsmændene tog flere ting op i forhold til problemer med tid og flere hænder, og nogle sagde endda op. Det var baggrunden for, at sikkerhedsleder Frits Giversen tog kontakt til erhvervspsykolog Mette Mikkelsen hos BST Jylland. maxit havde brug for en neutral person, som de kunne inddrage i at skabe og fremme en positiv proces. Frits Giversen siger: Mette var rigtig god, da hun kunne binde medarbejdere og ledelse sammen på en måde, vi ikke selv ville have kunnet. Det kunne hun, fordi hun kom udefra og ikke havde følelser i klemme. På baggrund af interviews med medarbejdere og ledelsen, samlede Mette Mikkelsen alle til et fælles møde. Her fremlagde hun de holdninger og budskaber, der var kommet frem. Afdelingslederne præsenterede deres handleplaner, og herefter var der tid til dialog mellem begge parter. Der er mange måder at beskæftige sig med psykisk arbejdsmiljø på. Men for Mette Mikkelsen var det vigtigt, at medarbejdere og ledere blev samlet, så 8 December 2007 Magasinet Trivsel

9 emerne de kunne se problemerne og hinanden i øjnene og ikke mindst give hinanden håndslag på, at de sammen ville arbejde sig hen mod en bedre fremtid. Problemer er legale Der fulgte en del positive ændringer i kølvandet på fællesmødet. Frits Giversen forklarer: Den konkrete forskel i vores sikkerhedsarbejde er, at det nu er helt legalt at tale om problemerne. En anden væsentlig ændring er vores tværfaglige møder. Dem prioriterer vi højt for at kommunikere, at vi er i samme båd, og at medarbejderne er vores vigtigste aktiv. Også medarbejderne har aktivt taget del i processen med at skabe et bedre arbejdsmiljø. Jørgen Olesen, der er sikkerhedsrepræsentant og rensemand siger: Vi har nedsat forskellige udvalg, hvor vi bliver hørt og kan drøfte ting, og det synes vi, er meget positivt. Resultatet er derfor, at kommunikationen fungerer bedre, og både medarbejdere og ledere har fået tydeligere rammer at navigere ud fra. Et stykke vej endnu Men selv om maxit er kommet godt fra start, er både Jo Gunnar Håkonsen, Frits Giversen og Jørgen Olesen enige om, at der er et stykke vej endnu. Organisatoriske forandringsprocesser tager tid og er en fortløbende proces. Jørgen Olesen formulerer det således: Nogle regner med, at når vi sætter en proces i gang, så starter motoren omgående, og resultatet kan ses med det samme. Men sådan fungerer det jo bare ikke i praksis. Derfor fortsætter maxit samarbejdet med BST Jylland med at fokusere på det psykiske arbejdsmiljø. Frits Giversen forklarer hvorfor: Vi kan ikke læne os tilbage, for vi skal skabe så gode rammer som muligt med de betingelser, vores vækst giver. Der er et stykke vej endnu, men vi er på rette vej. Om maxit Med hjælp fra BST Jylland taler medarbejderne og ledelse hos maxit nu sammen om problemerne. maxit er den danske del af maxit Group, der er én af verdens største producenter af byggematerialer. Med produkter som byggematerialer, facader, mørtel, Lecaklinker og Lecablokke er maxit en førende leverandør af kvalitetssikrede løsninger til byggerier. Magasinet Trivsel December

10 Tag temperaturen på trivslen Hvor halter det i din virksomheds psykiske arbejdsmiljø? De fleste har en formodning, men det kan være svært at give et konkret svar. En test kan hjælpe på vej Nu kan du selv kortlægge udfordringerne i din virksomheds psykiske arbejdsmiljø ved at svare på spørgsmålene her på siden. Spørgsmålene handler om de faktorer, Arbejdstilsynet i særlig grad fokuserer på. De spørgsmål, du derfor kan svare ja til, peger på de områder i virksomheden, der kræver ekstra opmærksomhed. Kryds ved Ja og hvad så? De spørgsmål, du kan svare ja til, er områder, som kræver lidt mere arbejde. Vurdér problemets omfang Beslut hvad der kan gøres for at forbedre situationen Lav en konkret handlingsplan for forbedringen Evaluér indsatsen Psykisk arbejdsmiljø Ja Nej Kommentar Uspecifikke indi katorer på problemer med det psykiske arbejdsmiljø Er der højt sygefravær, der ikke er betinget af forhold udenfor arbejdspladsen? Er der høj personaleomsætning? Er der anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser relateret til psykisk arbejdsmiljø? Er der klager fra medarbejderne over det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdspres Er det tit nødvendigt, at medarbejderne arbejder mere end de normerede ugentlige timer? Er det nødvendigt, at medarbejderne arbejder meget hurtigt hele dagen? Er der mange uforudsete opgaver og akutte opgaver? Er arbejdet præget af mange perioder med spidsbelastninger? Er der stort tidspres? Ledelses mæssig støtte Mangler der ledelsesmæssig støtte til at prioritere opgaver, skaffe arbejdsredskaber eller udvikle metoder? 10 December 2007 Magasinet Trivsel

11 Indflydelse på eget arbejde Organisering af arbejdet Fare for traumatiserende hændelser Mobning og seksuel chikane Arbejde med mennesker Mangler der vikardækning ved fravær eller ekstra personale ved spidsbelastninger? Er det uklart for de ansatte, hvad der forventes af dem? Fordeles opgaverne, så nogle belastes mere end andre? Mangler der dialog mellem ledelse og medarbejder, fx med henblik på at fjerne uklarheder? Mangler medarbejderne indflydelse på, hvordan arbejdet udføres? Mangler medarbejderne indflydelse på mængden af eget arbejde? Mangler medarbejderne indflydelse på prioritering eller rækkefølgen af opgaverne? Er arbejdet kun i mindre grad eller slet ikke afvekslende? Er der medarbejdere, der overvejende arbejder udenfor normal arbejdstid, fx i de tidlige morgentimer eller om natten? Er der skifteholdsarbejde? Er der fare for vold, overfald eller voldsomme ulykker? Mangler der en handlingsplan, hvis der skulle indtræffe en traumatiserende hændelse? Mangler der tilbud om psykisk krisehjælp i handlingsplanen? Er der nogen, som oplever mobning og/eller seksuel chikane på arbejdspladsen? Bringer arbejdet medarbejderne i følelsesmæssigt belastende situationer? Kræver arbejdet, at medarbejderne skjuler deres følelser? Magasinet Trivsel December

12 Brug Plum, fordi hurtig hjælp er dobbelthjælp Gør vejen til førstehjælp let, hurtig og effektiv Træk et plaster med den ene hånd, sæt det på den anden. Og hurtigt tilbage til arbejdet Med Plum får du altid gennemtænkte løsninger til førstehjælp. Hovedprincippet er, at førstehjælpen skal tilbydes så tæt som muligt på det sted, hvor der kan blive brug for den. Vores dispensere kan sættes op overalt. Brugervenlighed og høj hygiejne er bygget ind i dem fra starten. Vores plasterdispenser kan eksempelvis betjenes med én hånd. Hvert plaster er pakket ind for sig. På med det. Og hurtigt tilbage til arbejdet. Indret skyllestationen efter behov og skyl gerne nedefra Der kan være sekunder mellem en alvorlig forskrækkelse og et mistet syn. Derfor skal øjenskyller være inden for rækkevidde. Vores skyllestation rummer to fl asker. Derfor kan vi tilbyde både neutra liserende øjenskyl til uheld med kemikalier og almindelig 0,9% natriumklorid til skylning ved alle andre typer af uheld. Og du kan kombinere dem, som du vil. REDINK.DK 350 millioner gode grunde til at forbedre arbejdsmiljøet. Forebyggelsesfonden uddeler nu 350 mio. kr., så virksomheder og organisationer kan give deres arbejdsmiljø et løft. ViI I have del i dem, er alt, det kræver, en idé og en ansøgning Forebyggelsesfonden er en del af velfærdsaftalen fra juni Formålet er bl.a. at forebygge fysisk og psykisk nedslidning og at øge bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. I 2008 uddeler Forebyggelsesfonden op til 350 mio. kr. inden for følgende tre hovedområder: Projekter, der forbedrer arbejdsmiljøet inden for nedslidningstruede brancher og jobgrupper. Kontakt os for mere information: Tlf

13 Projekter, der forbedrer genoptræning og rehabilitering. Projekter, der øger bevidstheden om risikoen ved rygning, alkohol, fedme og fysisk inaktivitet. Sådan gør du Skal nogle af Forebyggelsesfondens millioner komme din virksomhed til gode, kræver det to ting: En idé inden for de tre områder samt en ansøgning. Til begge formål kan du hente råd og vejledning hos BST Jylland. Vi har en bred ekspertise på arbejdsmiljøområdet og kan fungere som samarbejdspartner både når idéen skal udvikles, formuleres i ansøgningen og gennemføres. Så har du en idé - løs eller mere gennemarbejdet - er du velkommen til at kontakte BST Jylland eller læs mere på Magasinet Trivsel December

14 CASE Indeklima til UG med Luften er tæt og varm. Dine øjne og mund føles som sandpapir. Kraniet strammer mere og mere til. Et dårligt indeklima kvæler selv den mest produktive med arbejder. Men det kan der gøres noget ved At få et godt indeklima kræver mere end et åbent vindue i ny og næ. Faktorer som fx temperatur, fugtighed, støv, skimmelsvamp, støj og koncentrationen af CO 2 i rummet spiller også ind. Det opdagede Hvinningdalskole i Silkeborg, da de kontaktede BST Jylland for at få indeklimaet kigget efter i sømmene. Skoleleder Chris Rævsgaard Hansen fortæller: Efter at lærer og elever havde klaget over hovedpine og træthed, blev vi bekymret for lokaleforholdene. Vi vil jo gerne sikre gode arbejdsbetingelser for lærerne og optimale betingelser for læring for eleverne. Derfor tog vi kontakt til BST Jylland. For meget CO 2 Ifølge indeklimarådgiver i BST Jylland Filip Kristensen er det ofte flere faktorer, som tilsammen skaber et dårligt indeklima. Det var også tilfældet hos Hvinningdalskolen. Kombinationen af en alt for høj rumtemperatur og en alarmerende høj koncentration af CO 2 i klasseværelset, skabte det ulidelige indeklima. Filip Kristensen forklarer: CO 2 -koncentrationen fortæller, om der tilføres tilstrækkelig Tegn på dårligt indeklima Hovedpine Luftvejsgener Kvalme Irritation af øjne, næse, svælg Tørhedsfornemmelser Allergiske reaktioner Svimmelhed Tunghedsfornemmelser Træthed 14 December 2007 Magasinet Trivsel

15 kryds og slange frisk luft i forhold til antallet af personer. Er tallet over 1000 vil man typisk være træt, uoplagt og have ondt i hovedet. Ved 2000 vil luften føles som at gå ind i en mur, og Arbejdstilsynet vil typisk give et påbud. Men på Hvinningdalskolen var der efter halvanden times undervisning uden udluftning en CO 2 -koncentration på over Et godt indeklima - hvad kan du selv gøre? Hold øje med temperaturen (21-22 grader på fx et kontor). Luft mere ud, men undgå træk. Brug ventilation ved mange personer. Gør rent og ryd op. Undgå støvgener. Kig på lysforhold: Dagslysindfald, solbelastninger og naturlige farvegengivelser. Fokusér på støj/lydforhold: Se om lokalet er dæmpet med akustiklofter. Kontakt sikkerhedsorganisationen eller BST Jyllands indeklimarådgivere. Frisk luft = friske elever På BST Jyllands anbefalinger har Hvinningdalskolen nu forbedret ventilationsanlægget og lufter ofte ud. Chris Rævsgaard Hansen siger: Nu har vi ingen problemer overhovedet. Sygefraværet er ikke højere i den klasse end i andre, og det tyder jo på, at indeklimaet er blevet bedre. Nye bygninger ingen undtagelse Nye bygninger med store glaspartier kan også have et dårligt indeklima. Når solen skinner på blot 1 m 2 rude, svarer det til en radiator på fuld drøn. Få mere at vide om indeklima i Atvejledning A.1.2 på under Regler. Magasinet Trivsel December

16 1-2-3 løøøøøft Tunge løft kan være årsag til ulykker, nedslidningsskader og smerter hos medarbejderne. Arbejdsstedets indretning, rækkeafstande og tekniske hjælpemidler er bare nogle af de faktorer, der Brug lårmusklerne, når du løfter. Husk at bøje benene og gå tæt på byrden, når du løfter. spiller ind på, om smilet stivner i et tungt løft. Men ved at udføre de tunge løft rigtigt, kan du komme de dårlige rygge og mange sygedage til livs. Se her, hvordan Hold ryggen ret og byrden tæt ind til kroppen. Løft IKKE med ryggen. Vend fødder og ansigt i den samme retning, når du løfter. Vrid IKKE kroppen, når du løfter. Riv ud og gem Riv ud og gem 16 December 2007 Magasinet Trivsel BST Jylland tilbyder: Kortlægning og vurdering af tunge løft Konkrete forslag til nedbringelse af tunge løft Vurdering af indretning og tekniske hjælpemidler Holdningsbearbejdning og instruktion hos medarbejdere Uddannelse af ergonomigrupper

17 og undgå museskader! RollerMouse Pro Plug & Play 800 cpi præcision Ekstra lang rullestav Kan anvendes af både højre- og venstrehåndede Fylder musen meget i din hverdag? RollerMouse Pro er en enkel løsning, som forener raffineret design med den nyeste viden indenfor ergonomi. Med en normal mus arbejder du måske fint i forhold til computeren men ikke altid i forhold til din krop! Det kan du gøre noget ved. Med RollerMouse Pro behøver du ikke gå på kompromis med dit velbefindende brugere i de nordiske lande har allerede truffet deres valg.... Så vælg den ergonomisk optimale løsning RollerMouse Pro er placeret centralt foran kroppen og udstyret med en ekstra lang rullestav. Dermed undgår du unødig belastning af din krop og dine muskler, og opnår samtidig større bevægelsesfrihed og fleksibilitet. Et første og vigtigt skridt mod at undgå museskader. De store, lettilgængelige knapper har gennemtænkte funktioner, og kan i øvrigt programmeres til at udføre præcis de kommandoer, du måtte ønske. Fx kan dobbeltklik-knappen spare dig for rigtig mange bevægelser i løbet af en arbejdsdag. Prøv selv. Ring og prøv selv RollerMouse Pro gratis og uforpligtende i 2 uger. Se mere om RollerMouse Pro og om, hvordan du arbejder ergonomisk korrekt på

18 n y e v e j e t i l Der sker hele tiden noget inden for arbejdsmiljø, miljø og hos BST Jylland. Her er en kort oversigt over de vigtigste nyheder og begivenheder Beregn arbejdsmiljøets omkostninger På Arbejdsmiljørådets hjemmeside kan du gratis downloade et nyt program, som kan beregne, hvor meget et dårligt psykisk arbejdsmiljø koster dig og dine kolleger. Programmet Arbejdsmiljøøkonomi, som kan bruges uden hjælp fra eksterne konsulenter, kigger bl.a. på virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, arbejdsulykker, ensidigt gentaget arbejde, tunge løft og psykosocialt arbejdsmiljø. Find program og vejledning på under Arbejdsmiljøøkonomi. Nye vejledninger om ungarbejdere Må en medarbejder under 15 år arbejde med rengøringsmidler indeholdende organisk opløsningsmiddel? Og hvad med nattearbejde? Du finder svarene i to nye vejledninger om unges arbejde, som samtidig erstatter At-meddelelse nr Den ene (E.0.1) beskriver, hvad unge under 15 år eller unge, der er omfattet af undervisningspligten, må og ikke må arbejde med. Den anden (E.0.2) er for unge, som ikke er omfattet af undervisningspligten. Find dem på Arbejdstilsynets hjemmeside under Regler. Individuelle samtaler med BST Jylland BST Jylland A/S tilbyder individuelle samtaleforløb, der kan bringe ledere og medarbejdere tilbage på rette spor. Det kan fx være langtidssygemeldte eller personer på kanten af en sygemelding. For ingeniør og Design Manager Ole Rasmussen har et samtaleforløb skabt gode resultater: Jeg har fået et meget stærkere personkendskab til mig selv og i mit samvær med mine omgivelser. Det har været den bedste investering, jeg nogensinde har gjort. Vil du høre mere om individuelle samtaleforløb, kan du ringe på tlf December 2007 Magasinet Trivsel

19 Kurser foråret 2008 BST Jylland afholder løbende kurser inden for arbejdsmiljø og ekstern miljø. I foråret 2008 tilbyder vi bl.a.: Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Slå den anerkendende tone an i arbejdsmiljøet [NYT] - inspirationsdag for Sikkerhedsgruppen - Bliv trivselskonsulent i din organisation lær om trivsel, stress og få coachingredskaber [NYT] Kurser i førstehjælp (grundkursus, repetitionskursus) Se mere om de enkelte kurser, datoer, steder, priser og tilmelding på Fordele til BST Jyllands abonnenter Som virksomhed kan I tegne abonnement hos BST Jylland A/S og opnå fordele som fx: Gratis telefonisk rådgivning. Et årligt møde om arbejdsmiljøog miljøfaglige emner. Et møde hvert 2. år om virksomhedens forberedelse til Arbejdstilsynets screeningsbesøg. Lavere timepriser ved opgaveløsning. Priser: Op til 50 ansatte: kr. ekskl. moms pr. år. Over 50 ansatte: kr. ekskl. moms pr. år. Virksomheder med under 10 ansatte: Indhent specialtilbud. Transport af farligt gods Alle virksomheder, der sender, modtager eller transporterer farligt gods, skal overholde ADRkonventionens bestemmelser og have en sikkerhedsrådgiver, hvis de overskrider frimængden. BST Jylland tilbyder sikkerhedsrådgivning, udarbejdelse af dokumenter og uddannelse til andre end chaufføren til meget fordelagtige priser. Se mere på Magasinet Trivsel December

20 Er I klar til at blive screenet af Arbejdstilsynet? Kontakt BST Jylland, før Arbejdstilsynet kontakter dig. Vi skaber grundlag for trivsel Annonce i Magasinet Trivsel? Kontakt BST Jylland på