Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... 2

Transkript

1 Dagsorden Mødedato: Tirsdag den 28. januar 2014 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen Afbud: Mødesekretær: Dorte Guling Dagsordenspunkter 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet Indhold og profil Kvalitet Relevans og regional uddannelsesdækning Meddelelser Eventuelt + næste møde /8

2 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 1.1 Sagsfremstilling Formanden byder velkommen. Orientering om årsmøde mellem uddannelsesudvalgsformænd og UCSJ s direktion og bestyrelsesformand den 25. november Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes og evt. prioriteres 1.3 Beslutningsreferat 1.4 Bilag Referat fra mødet den 25. november /8

3 2. Opfølgning på drøftelse på den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet 2.1 Sagsfremstilling På Uddannelsesudvalgsmødets fællesdel blev der drøftet følgende: Den fremadrettede organisering af uddannelsesudvalgene og samspillet med grunduddannelsen i forhold til den fremadrettede proces og kvalitetssikringssystem. 2.2 Indstilling Uddannelsesudvalget drøfter efter behov indholdet af den fælles del af uddannelsesudvalgsmødet, men nu ud fra et professionsfagligt perspektiv. 2.3 Beslutningsreferat 2.4 Bilag 3/8

4 3. Indhold og profil 3.1 Sagsfremstilling Der er kommet afgørelse fra FIVU om prøveforsøgsordningen vedr. sammenlægning af Modul 6 og Modul 7 eksamen. Det er endnu ikke blevet drøftet i Bioledernetværket nationalt hvorledes prøveforsøgsordningen kan og skal iværksættes, dette bliver drøftet den 21. januar Punktet bliver yderligere kvalificeret af drøftelserne og konklusionerne fra Bioledernetværksmødet af Uddannelsesleder Dorte Guling Indstilling Uddannelsesudvalget tager punktet til orientering 3.2 Beslutningsreferat 3.3 Bilag Svar fra FIVU vedr. prøveforsøgsordningen. 4/8

5 4. Kvalitet 4.1 Sagsfremstilling Kvalitetsarbejdet frem mod Institutionsakkrediteringen har siden sidste Uddannelsesudvalgsmøde været i fuld gang. Og Bionanalytikeruddannelsen afleveret første del af dette arbejde den 6. januar 2014 til Kvalitetschef Christian Moldt, som bestod af alle uddannelsens styringsdokumenter, samt beskrivelse af de udvalgte processer som er beskrevet i bilagene i dokumentet: Årlig Status og udviklingsplan for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Processen er nu den at alt udarbejdet materiale gennemlæses af UCSJ kvalitetsafdeling og der kan så blive behov for eventuelt justeringer i fremsendte bilag. Der er afholdt en intern Kvalitetsdag den 17. januar 2014, hvor der bla. blev afviklet en prøveakkreditering, Uddannelsesleder Dorte Guling vil orienterer yderligere om denne dag på mødet. Opsamling på ovenstående proces: - Status på akkrediteringsarbejdet i UCSJ generelt. - Status på akkrediteringsarbejdet i Bioanalytikeruddannelsen, samt orientering om hvorledes uddannelsen vil sikre det fremtidige kvalitetsarbejde. - Opsamling fra mødet den 25. november Møderækken i Kvalitetsgruppen vedr. Institutionsakkreditering klinik/skole ( 11/2, 18/8 + evt. 12/ ) Karakterfordeling: Der er vedhæftet oversigt vedr. karakterfordeling på Bioanalytikeruddannelsen. Derudover har Censorformandsskabet ønsket at deltage på Bioledernetværksmødet den 21. januar 2014, vedr. karakterfordeling, Uddannelsesleder Dorte Guling uddyber dette punkt yderligere. 4.2 Indstilling Til efterretning 4.3 Beslutningsreferat 4.4 Bilag Bilag: Kvalitetspolitik og strategi Bilag: Årlig status og udviklingsplan for uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Bilag: Pakke Bio /8

6 5. Relevans og regional uddannelsesdækning 5.1 Sagsfremstilling Opsamling fra sidste Uddannelsesudvalgsmøde: a) Efter- og videreuddannelsesområdet, Udviklingskonsulent Helen Frost vil orienterer Uddannelsesudvalget om hvilke initiativer der har været arbejdet med, samt hvilke initiativer der arbejdes med fremadrettet. Herudover evt. kommentarer til punkt 2.3 i referat fra sidste møde, hvor Helen ikke kunne deltage. Udviklingskonsulent Helen Frost uddyber dette punkt på Uddannelsesudvalgsmødet. b) Studenterbestand, gennemførelse og frafald på Bioanalytikeruddannelsen Punktet blev udsat pga manglende tid på forrige Uddannelsesudvalgsmøde, men der er et stort ønske fra Bioanalytikeruddannelsen om drøftelse af dette, herunder drøftelse af ny struktur på UCSJ s studievejledning. 5.2 Indstilling Det indstilles til Uddannelsesudvalget i forhold til punkt a, at drøfte ovenstående punkt og på baggrund heraf komme med anbefalinger til hvorledes UCSJ fortsat kan arbejde med udbud af relevante og attraktive efter- og videreuddannelsestilbud. Det indstilles til Uddannelsesudvalget i forhold til punkt b, at drøfte og komme med inspiration til, hvorledes vi fortsat kan sikre fuldt optag på Bioanalytikeruddannelsen kva de konjunkturer i samfundet, der konstant påvirker potentielle studerendes lyst til at søge på en videregående uddannelse, samt drøfte og komme med inspiration til hvorledes vi kan arbejde med minimering af frafald og øget gennemførelse. Det indstilles endvidere til Uddannelsesudvalget at drøfte hvorledes vi mest hensigtsmæssigt kan spotte frafaldstruede studerende og om dette vil kræve særlige kompetencer hos underviserne. 5.3 Beslutningsreferat 5.4 Bilag Bilag: 3.0 Studenterbestand samlet Bilag: 3.1 Optag Bilag: 3.2 Gennemførelse og frafald samlet alle uddannelser /8

7 6. Meddelelser Orientering om Fremtidens Bioanalytiker konference på VIA den 15. november Orientering om udvikling af Internationalt modul 5. Orientering om PR- og Markedstiltag på Bioanalytikeruddannelsen i samarbejde med de studerende. Orientering om tanker og ideer omkring øget Ind- og udveksling af studerende. 6.1 Sagsfremstilling Det indstilles til Uddannelsesudvalget at drøfte, supplerer og eventuelt lade sig inspirerer af ovenstående orienteringer med henblik på konkrete dagsordens punkter på næste Uddannelsesudvalgsmøde. 6.2 Indstilling Til efterretning 6.3 Beslutningsreferat 6.4 Bilag 7/8

8 7. Eventuelt + næste møde 7.1 Sagsfremstilling 7.2 Indstilling Til orientering 7.3 Beslutningsreferat 7.4 Bilag 8/8

9 Referat Mødedato: Mandag den 25. november 2013 Starttidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Mødelokale: Deltagere: Mødesekretær: University College Sjælland Slagelsevej 7, 4180 Sorø Havestuen/Kantinen Formændene for uddannelsesudvalgene: Bo Gammelgaard, uddannelsen i offentlig administration, Helle Dirksen, sygeplejerskeuddannelsen, Lise Hansen, fysioterapeutuddannelsen, Solveig Rosendahl, bioanalytikeruddannelsen, Ulla Maria Mortensen, ernæring og sundhedsuddannelsen, Åse Munk Mortensen, ergoterapeutuddannelsen samt Aase Schmidt, læreruddannelsen. Fra bestyrelsen: Inger Jensen. Fra UCSJ: Ulla Koch, rektor, Lena Venborg Pedersen, prorektor, Hanne Fischer, uddannelsesdirektør, Christian Moldt, kvalitetschef samt uddannelsescheferne: Ann Hartl, Leisure Managementuddannelsen, Bodil Vassard, fysioterapeutuddannelsen, Elise Bromann Bukhave bioanalytiker- samt ergoterapeutuddannel-serne, Ida Husby, ernæring og sundhedsuddannelsen, Kim Petersen, sygeplejerskeuddannelsen, Stina Løvgreen Møllebach, læreruddannelsen, Susanne Tellerup, pædagoguddannelsen samt Turid Eikeland, uddannelserne til socialrådgiver samt i offentlig administration. Direktionskonsulent Lasse Dalby, tlf.: , mail: ladj@ucsj.dk Afbud: Formand for udvalget for socialrådgiveruddannelsen Rasmus Hangaard Balslev. Formand for udvalget for læreruddannelsen Aase Schmidt. Formand for udvalget for pædagoguddannelsen Inger Lynggaard. Bestyrelsesformand Hans Stige grundet deltagelse i politisk styregruppemøde. Chef for sygeplejerskeuddannelsen Kim Petersen. Chef for læreruddannelsen Stina Møllenbach. 1/7

10 Dagsordenspunkter 1. 17:00 17:10 Velkomst og godkendelse af dagsorden v. rektor Ulla Koch :10 17:40 Seneste nyt v. rektor Ulla Koch :40 19:00 Gennemgang af årsberetning v. uddannelsesdirektør Hanne Fischer og formændene for uddannelsesudvalgene :00 20:00 Fremtidsdrøftelse v. prorektor Lena Venborg Pedersen og rektor Ulla Koch Eventuelt og meddelelser... 7 Dagens præsentation samt den reviderede årsberetning er vedlagt bagerst. 2/7

11 1. 17:00 17:10 Velkomst og godkendelse af dagsorden v. rektor Ulla Koch 1.1 Sagsfremstilling Ulla Koch byder velkommen. 1.2 Indstilling Det indstilles at dagsordenen godkendes. 1.3 Resumé Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 3/7

12 2. 17:10 17:40 Seneste nyt v. rektor Ulla Koch 2.1 Sagsfremstilling Ulla Koch fremlægger seneste nyt fra UCSJ og sektor, herunder emner som: Styrkede forsknings- og innovationsaktiviteter. Muligheder for kommunesamarbejder ift. efter- og videreuddannelse. Den kommende institutionsakkreditering. Regeringens kvalitets- og relevansudvalg. De kommende års budgetudfordringer. 2.2 Resumé Ulla Koch gav et indblik i direktionens opfattelse af, status på og fremadrettede forventninger til de forskellige emner. 4/7

13 3. 17:40 19:00 Gennemgang af årsberetning v. uddannelsesdirektør Hanne Fischer og formændene for uddannelsesudvalgene 3.1 Sagsfremstilling Under dette punkt drøftes udkastet til årets beretning. Indholdet behandles og uddybes af de enkelte uddannelsesudvalgsformænd samt eventuelt uddannelsescheferne. Hensigten med beretningen er at videreformidle uddannelsesudvalgenes arbejde og levere udvalgenes anbefalinger videre til direktion og bestyrelse således at der dannes bedst muligt grundlag for indarbejdelse af disse anbefalinger. 3.2 Indstilling Beretningen drøftes med fokus på formændenes eventuelle præciseringer, uddybninger eller lignende. 3.3 Resumé Formændenes bemærkninger blev noteret simultant på storskærm så alle kunne se med, og efterfølgende indarbejdet i årsberetningen for arbejdet i uddannelsesudvalgene. Af bemærkninger ikke beslægtet med årsberetningen kan nævnes: Formændene efterlyser generelt en evaluering af konceptet for uddannelsesudvalgsarbejdet. Der efterlyses mere tid til de enkelte udvalgsmøder. Forplejningen skal tilpasses sådan at den mere eller mindre udgør et måltid. 5/7

14 4. 19:00 20:00 Fremtidsdrøftelse v. prorektor Lena Venborg Pedersen og rektor Ulla Koch 4.1 Sagsfremstilling Prorektor Lena Venborg Pedersen indleder med et kort oplæg om UCSJs nye kvalitetssystem (UCSJs kvalitetspolitik og strategi er vedlagt som bilag 2). Herefter inviteres til drøftelse af uddannelsesudvalgsarbejdet hvor rektor Ulla Koch er ordstyrer. Drøftelsen tager afsæt i dels prorektors oplæg, dels i regeringens udkast til forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser samt lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser (orientering vedr. den politiske aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen, blev sendt til formændene den 6. juni Lovudkastet, som modtaget 11. september 2013, er vedlagt som bilag 3). Fokus er på erfaringer, gode som dårlige, og eventuelle forslag til ændringer med afsæt i dels formændenes erfaringer samt de forventede lovændringer. Rektor Ulla Koch giver herefter et kort oplæg om direktionens overvejelser vedr. aftagerinddragelse i UCSJ fremadrettet med mulighed for løbende spørgsmål, bemærkninger mv. Fokus er her på erfaringer fra det nuværende system, inputs ift. den fremadrettede brug af uddannelsesudvalgene - herunder drøftelse af struktur og organisering, men også indholdssiden: Hvilke aktiviteter og forventninger er der til arbejdet i hhv. uddannelsesudvalg og de forskellige andre fora for interessentinddragelse. 4.2 Indstilling Til orientering, refleksion og drøftelse. 4.3 Resumé Kvalitetschef Christian Moldt tråde i stedet for prorektor Lena Venborg Pedersen, som måtte melde afbud grundet sygdom. Med afsæt i kvalitetschefens og rektors oplæg faldt følgende bemærkninger: Formændene overordnet set er enige i, at der mangler systematik ift. opsamling på udvalgenes drøftelser, inputs og anbefalinger. Flere formænd er af den opfattelse, at mere tid ved udvalgsmøderne løser problemet med at nå et strategisk niveau i udvalgsarbejdet. En generel bekymring fra formændenes side om at udvalgsarbejdet risikerer at blive for abstrakt, hvis strukturen tilpasses uddannelsesområder i stedet for den nuværende monofaglige opdeling. Flere formænd bemærkede dog også, at der er behov for et bredt perspektiv på de kompetencebehov, som dimittenderne skal opfylde et perspektiv som går udover lokale og monofaglige grænser. 6/7

15 5. Eventuelt og meddelelser 5.1 Sagsfremstilling Meddelelser og eventuelt drøftes 5.2 Resumé Der var intet under eventuelt. 7/7

16 Velkommen! Årsmødet med formændene for uddannelsesudvalgene Sorø

17 17:00 17:10 Velkomst og godkendelse af dagsorden v. rektor Ulla Koch Det indstilles at dagsordenen godkendes. Slide 2

18 17:10 17:40 Seneste nyt v. rektor Ulla Koch Styrkede forsknings- og innovationsaktiviteter. Muligheder for kommunesamarbejder ift. efter- og videreuddannelse. Den kommende institutionsakkreditering. Regeringens kvalitets- og relevansudvalg. De kommende års budgetudfordringer. Slide 3

19 17:40 19:00 Gennemgang af årsberetning v. uddannelsesdirektør Hanne Fischer og formændene for uddannelsesudvalgene Beretningen drøftes med fokus på formændenes eventuelle præciseringer, uddybninger eller lignende. Formændenes kommentarer skrives ind her (formændene kan samtidig også selv skrive kommentarer/redigere kommentarer her): Slide 4

20 Slide 5 19:00 20:00 Fremtidsdrøftelse v. kvalitetschef Christian Moldt og rektor Ulla Koch

21 UCSJs kvalitetsarbejde På vej mod institutionsakkreditering Kvalitetschef Christian Moldt November 2013

22 Kompetencebehov Mål for læringsudbytte: Viden, færdigheder, kompetencer Elementer: Læringsmål, indhold og ECTS Slide 7

23 Relevanskrav til hvert enkelt udbud af UCSJs uddannelser Dimittenderne finder relevant beskæftigelse eller videre uddannelse. Relevante eksterne interessenter inddrages systematisk i dialog om uddannelserne tilpasning af udbuddene og uddannelserne. Dimittendernes beskæftigelsessituation og udviklingen på det danske arbejdsmarked monitoreres opfølgning. Studieordningerne og derved uddannelsernes læringsma l og indhold afspejler aftagernes behov. Slide 8

24 UCSJs tiltag for at sikre og udvikle uddannelsernes relevans Diverse statistikker, f.eks. beskæftigels e Uddannelsesudvalg Aftagerdagen Udviklingsdage Digitale aftagerpaneler Dimittendundersøgels e Rådgivning af rektor, bestyrelse og uddannelsesledelse Slide 9

25 Aftagerdag Først gang 2013 (april), 100 deltagere Tematikker i forhold til fremtidens uddannelser Meget positive tilbagemeldinger Afholdes næste gang efteråret 2014 Slide 10

26 Udviklingsdage Planlægges og afholdes af uddannelsescheferne Fokuserer på uddannelsesspecifikke problematikker Uddannelsens udviklingsdag afholdes i foråret Fokus på samspil mellem uddannelse, forskning og praksis Praktikkens udviklingsdag med deltagelse af praktiksteder m.m. Afholdes første gang i efteråret 2014 Slide 11

27 Udviklingsdage Planlægges og afholdes af uddannelsescheferne Fokuserer på uddannelsesspecifikke problematikker Uddannelsens udviklingsdag afholdes i foråret Fokus på samspil mellem uddannelse, forskning og praksis Praktikkens udviklingsdag med deltagelse af praktiksteder m.m. Afholdes første gang i efteråret 2014 Slide 12

28 Digitale aftagerpaneler Helt afgrænsede uddannelsesspecifikke høringer Med stor succes gennemført som pilotprojekt på læreruddannelsen i 2013 Udrulles på uddannelserne efter behov i Slide 13

29 Beskæftigelsesstatistikker mv Leveres som standard når de foreligger Slide 14

30 Dimittendundersøgelser Direkte feedback fra tidligere studerende Gennemført sidste gang primo 2013 Nye undersøgelser gennemføres i 2014 Slide 15

31 Drøftelse Drøftelse med fokus er på erfaringer, gode som dårlige, og eventuelle forslag til ændringer med afsæt i dels formændenes erfaringer samt de forventede lovændringer. Slide 16

32 Direktionens overvejelser vedr. interessentinddragelse fremadrettet, v. Ulla Koch Kort om direktionens overvejelser vedr. aftagerinddragelse ifm. kvalitetssystemets fokus på sikring og udvikling af uddannelsernes relevans. Slide 17

33 Problematik: Samfundets kompleksitet, heterogenitet og krav forudsætter en differentieret, fleksibel og dynamisk organisation, som formår løbende at inkludere en utroligt bred vifte af væsensforskellige interessenter i sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Opgave: At skabe et sæt overordnede organisatoriske rammer, som både sikrer den nødvendige stabilitet og kontinuitet på institutionsniveau, samtidig med at der lokalt gives rum til at kunne agere i forskellige hurtigt omskiftelige miljøer. Ønske: En langt mere sammentænkt, fokuseret og proaktiv interessentinddragelsesindsats som er en del af et kvalitetssystem, som lever op til akkrediteringskravene. Slide 18

34 Friheden til at agere Studerende Lovgivning Økonomiske rammer UCSJs handlerum (Institutions) akkreditering Udviklingskontrakt Eksterne interessenter Slide 19

35 Fremtidsscenarie: Veje til indflydelse Akkrediteringsinstitutionen har, og dermed vil UC ernes kvalitetssystemer fremadrettet have fokus på de enkelte udbuds kvalitet, hvorfor decentrale initiativer formentlig kommer til at være fremherskende. Eksempler på faglige organisationers medlemstal (pr. 1. januar 2013 iflg. DST, NR. 197, 17. april 2013): FTF Danmarks Lærerforening Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Danske Fysioterapeuter Kost og Ernæringsforbundet Alle disse medlemmer inddrages hver dag f.eks. i studerendes praktikforløb, organisationers efter-videreuddannelsesaktiviteter, forskningsprojekter, konferencer mv. Slide 20

36 Sammenhæng mellem aktiviteter inddragelsesfokuseret kvalitetssystem Slide 21

37 Uddannelseskvalitet og de studerende som centrale pejlemærker for alt hvad vi gør, f.eks. at: Ressourcer allokeres til aktiviteter som skaber værdi for de studerende, og/eller bidrager til kvalitetsarbejdet. Opbygge og kontinuerligt udvikle et akkrediteringsværdigt kvalitetssystem. Kvalitetsarbejdet virker som motor ikke en hæmsko for samarbejde om uddannelse og udvikling, med alle som har noget at byde ind med. Have respekt for og drage fordel af at interessenter er forskellige, og derfor inddrages på forskellig vis og niveauer. Interessentinddragelse er behovsdrevet fremfor dokumentationsstyret. Slide 22

38 Uddannelsesudvalg: Beretning 2013 November 2013 Denne beretning har til formål at give et indblik i de temaer, som på tværs af uddannelsesudvalg, fagligheder og interessentbaggrunde har præget de forskellige fora, hvor uddannelsesudvalgene på den ene eller anden måde har været involveret i det forgange år. Når vi siger farvel til år 2013 vil der således have været afholdt 29 ordinære uddannelsesudvalgsmøder, 9 trepartsmøder, 2 fælles uddannelsesudvalgsmøder, 1 årsmøde med udvalgsformændene samt 1 arbejdsmarkedsorienteret konference nemlig Aftagerdagen Forord Jeg er glad for at kunne indlede med at fortælle, at vi fra ledelsens side har oplevet 2013 som et meget positivt år ift. den kontinuerlige udvikling af relationerne mellem UCSJ og det samfund vi er en del af. I løbet af året er det ved flere lejligheder blevet slået fast, at det potentielle udbytte af tætte relationer mellem UCSJ og vores samarbejdspartnere er rigtigt stort. Eksemplerne på dette er mange, f.eks. UCSJs forsknings- og uddannelsesfællesskaber med RUC, SDU, DTU og EASJ, at vore interessenter var meget interesserede i at bidrage til udviklingen af UCSJs nye uddannelse i offentlig administration og på rekordtid i foråret sammensatte et stærkt og engageret uddannelsesudvalg, og endelig var 2013 også året, hvor vi for første gang forsøgte os med konceptet om en årlig Aftagerdag, som til alles glæde endte som en succes. Disse positive oplevelser har bekræftet vigtigheden af vores strategiske fokus på samarbejde og givet os endnu mere energi til dette arbejde. Fra UCSJs side er vi nemlig slet ikke i tvivl om, at en af forudsætningerne for at løfte de udfordringer, vores samfund står overfor, netop er langt stærkere relationer mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet - særligt de organisationer og virksomheder, som aftager vore dimittender. Med håbet om et endnu stærkere samarbejde fremover Hanne Fischer, uddannelsesdirektør 1

39 1. Gennemgående temaer Det nye koncept for uddannelsesudvalgene, måske særligt fællesmøderne og dagsordensskabelonerne standardiseret med udgangspunkt i vedtægten, har i ledelsens øjne medvirket til at sikre, at de inputs som kommer ud af udvalgsarbejdet, lettere finder anvendelse i udviklingen af uddannelserne. Fra et overordnet perspektiv har vi kunnet iagttage, hvordan følgende temaer har udgjort centrale omdrejningspunkter på tværs af udvalg og mødetyper: Fremtidens arbejdsmarked og kompetencekrav. Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere. Tværprofessionalitet og samarbejde mellem professioner. Kvalitetssikring af og udvikling på uddannelserne. Uddannelsernes kobling til praksis. Disse temaer er også blandt de øverste på dagsorden internt i UCSJ ikke mindst i visionen og koncernstrategien - og det opfattes i organisationen som positivt, og en bekræftelse af at der arbejdes i den rigtige retning, at der er så tydelige sammenfald med nøglefokuspunkterne hos vore interessenter. Sammen spiller alle de gennemgående temaer sammen med mange andre, og præger arbejdet i UCSJ på flere måder. 1.1 Fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov Det bliver mere og mere klart, at opfattelsen af hvad det vil sige at uddanne, er under forandring. Skiftet indebærer, at uddannelse går fra at være noget mere eller mindre statisk til noget, som finder sted hele livet både før, under og ikke mindst efter, at det officielle eksamensbevis eller diplom er udstedt. Afgørende elementer i denne sammenhæng er den kontinuerlige og til stadighed accelererende udvikling af forskellige typer teknologier samt af selve samfundets videngrundlag, som indebærer, at det i dag er mindst ligeså vigtigt, at de studerende lærer hvordan man lærer, som at specifikke færdigheder opnås. Dette stiller naturligt nok en hel del krav til uddannelserne hvor både ledelse, undervisere og studerende, men også praktiksteder og andre samarbejdspartnere, har et ansvar for at omstille sig, og alle tage del i den opgave det er, at tilpasse kulturer, lærings- og samarbejdsformer. UCSJ afholdte den 24. april 2013 organisationens første såkaldte Aftagerdag et nyt koncept med en årlig konference, hvor en bred vifte af UCSJs aftagere 2

40 inviteres til at komme med inputs omkring udvalgte tematikker. I 2013 var hovedemnet for Aftagerdagen netop fremtidens arbejdsmarked og kompetencebehov, og til stor glæde blev arrangementet en succes. Således mødte knap 100 deltagere op, og dagens oplæg, workshops og debatter resulterede i god inspiration til det videre arbejde. Et eksempel på dette er de refleksioner som deltagerne kom med ift. de ændrede rollefordelinger, som anvendelse af velfærdsteknologi kan katalysere. Det blev bl.a. påpeget, hvordan dette stiller krav til den professionelles evner til at kunne skifte imellem og relatere til forskellige roller og rollefordelinger. Derudover er det opfattelsen, at sådanne begivenheder er et godt udgangspunkt for at styrke relationerne mellem et hav af forskellige interessenter og UCSJ som central videns- og netværksorganisation i Region Sjælland. Det er således et stort håb i UCSJ, at Aftagerdagen vil vokse som begivenhed, og at opbakningen bliver endnu større fremadrettet. Mere information om Aftagerdagen kan findes på: Efter- og videreuddannelse af professionsudøvere Den skitserede udvikling hen mod opfattelsen af viden som foranderlig og dermed uddannelse som noget livsvarigt, er også med til skabe stadigt større forventninger fra alle dele af samfundet til, hvad det vil sige at være professionsudøver: Det forventes at læreren gør brug af de nyeste didaktiske strategier, at sygeplejersken kan betjene den nyeste velfærdsteknologi, at fysioterapeuten er bekendt med de nyeste behandlingsteknikker og så videre. Derfor er en af UCSJs fornemste opgaver også at spille proaktivt med i efter- og videreuddannelsessammenhænge, sådan at praktiserende professionsudøvere får den nemmest mulige adgang til løbende at udvikle kompetencer og færdigheder med afsæt i den nyeste viden og teknologi. Der er af flere uddannelsesudvalgsmedlemmer blevet peget på, at dette fokusområde ikke afspejles tilstrækkeligt i det nuværende udvalgsarbejde, hvilket naturligvis tages til efterretning og forsøges rettet op på med et justeret koncept i foråret Tværprofessionalitet En anden samfundsmæssig udvikling med store implikationer for professionsarbejde er det stigende individfokus i velfærdssamfundet. Det forventes i stigende grad, at de professionelle arbejder sammen på tværs af fagligheder og organisationer, sådan at løsningerne som leveres til den enkelte borger er skræddersyede til vedkommendes behov. Tværprofessionalitet var et af underemnerne på UCSJs Aftagerdag 2013, hvor deltagerne bl.a. reflekterede over, 3

41 hvordan der er en forudsætning for tværprofessionelt samarbejde, at professionerne oplever hinanden som kompetente samarbejdspartnere frem for konkurrenter. I denne forbindelse blev det fremhævet, hvordan dette kræver en indsats på mange forskellige niveauer, f.eks. både på uddannelserne, i den daglige kliniske ledelse såvel som fra de faglige organisationer. 1.4 Uddannelseskvalitet og praksiskobling Særligt to andre nært beslægtede, toneangivende temaer, som har været på dagsordenen i 2013 skal nævnes her hhv. et intensiveret arbejde med UCSJs kvalitetssikring og udvikling samt et styrket fokus på uddannelsernes kobling til praksis. Ifm. institutionsakkrediteringsopgaven som UC-sektoren står overfor, søgte UCSJ i efteråret 2013 om at komme med i den første akkrediteringsrunde. Dette ønske er blevet imødekommet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og den formelle akkreditering af UCSJ begynder den 1. maj med afleveringen af en selvevaluering. En forudsætning for en positiv akkreditering er, at UCSJ har et solidt, velfungerende og fleksibelt kvalitetssystem, som formår både at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne. For at styrke arbejdet med at udvikle og implementere et sådan system ansatte UCSJ i september 2013 Christian Moldt som kvalitetschef. Christian gav på uddannelsesudvalgsmødet den 31. oktober 2013 sit perspektiv på hvordan et system, som passer til UCSJs behov og akkrediteringsinstitutionens krav, tænkes at se ud og blive implementeret. En vigtig del af kvalitetssystemet er koblingen til praksis, herunder at få praksisfeltet bedre integreret i sammensætningen af undervisningens og praktikkens indhold, tilrettelæggelse og gennemførsel. Dette fokus på uddannelsernes praksiskobling går igen i regeringens lovforslag til lov om ændring af lov om professionshøjskoler. Her understreges det, at inddragelsen af det aftagende arbejdsmarked i UC ernes arbejde er en forudsætning for uddannelsernes kvalitet. Som det også fremgik af den orientering, uddannelsesudvalgene modtog den 6. juni 2013 fra UCSJ vedrørende den politiske aftale om erhvervsakademier, som udgjorde grundlaget for lovforslaget, indeholder lovforslaget en høj grad af deregulering ift. hvordan sektoren sikrer denne inddragelse. Da processen med udviklingen af kvalitetssystemet stadig er i sine tidlige faser, er det ikke muligt at give et endeligt svar på, hvordan praksiskoblingen tænkes ind. Opsummeret kan det altså udledes, at UCSJ har et konstant og stærkt fokus på organisationens samfundsmæssige ansvar og relationerne til omverdenen. Det- 4

42 te kommer f.eks. til udtryk på et overordnet organisatorisk plan med beslutningen om at afholde en årlig Aftagerdag, når arbejdet med uddannelsesudvalgene tilpasses i et nyt koncept, som sigter på forbedrede vilkår for videndeling og udviklingsorienteret dialog på tværs af udvalg og uddannelser, samt ikke mindst ved UCSJs ambitiøse indstilling til institutionsakkrediteringsprocessen og kvalitetsarbejde. 5

43 2. Nedslag i udvalgsarbejdet I udvalget for UCSJs helt nye professionsbachelor i offentlig administration har der naturligvis været ekstra stort fokus på selve udviklingen og etableringen af uddannelsen. Møderne har været præget af, at medlemmerne i udvalget er engagerede og gerne vil være med til at gøre en forskel for uddannelsen i forhold til indhold, kvalitet og relevans. Formanden for udvalget deltog f.eks. ved studiestart, hvor han gav de studerende en kort peptalk. På det første møde i udvalget oplevede flere af medlemmerne de studerende på tæt hold i forbindelse med uddannelsens praksisuge, hvor det normale skema brydes op og der arbejdes tværfagligt med fokus på handlekompetencer. De studerende på modul 1 var blandt andet ude at gennemføre interview og researche et administrativt arbejdsfelt, og udarbejdede en elektronisk væg, hvor de præsenterede for udvalgsmedlemmerne i slutningen af ugen. Efterfølgende har udvalget bl.a. opfordret uddannelsen til at gentage denne type af projekter, hvor kommende arbejdsgivere involveres og peger på, at det er både god læring for de studerende og samtidig nødvendig markedsføring af uddannelsen og de studerende. Det har været medvirket til at uddannelsen fortsætter med praksisuge projektet, og nu arbejder med at få de studerende endnu bredere ud i regionen med deres projekter. Derudover har uddannelsesudvalget peget på vigtigheden af, at de studerende har værktøjskassen i orden og at der i uddannelsen bør være særlig fokus på generelle handlekompetencer som fx projektstyring, kritisk stillingstagen, selvstændighed i opgaveløsningen, evne til at kunne tænke nyt og kreativt og på den baggrund optimere arbejdsgange etc. Udvalget for bioanalytikeruddannelsen har bl.a. været optagede af hvad det betyder for professionen når f.eks. rollen som bioanalytiker ændrer sig både på hospitaler, i sundhedscentre, kommuner og i lægepraksis. Derudover skaber en teknologisk udvikling, hvor den enkelte borger kan købe sine egne testkits og apparatur, at relationen mellem professionel og borger/kunde risikerer at bevæge sig ind i en gråzone. Derudover har udvalget drøftet hvordan nye/anderledes didaktiske metoder såsom simulation og rollespil måske kan bidrage til at løfte undervisningsudbyttet for den enkelte studerende og ikke mindst hvordan sådanne metoder kan virke stærkt understøttende for tværfaglige forløb. I forbindelse med det tværfaglige har udvalget også anbefalet, at UCSJ sætter fokus på at skabe bedre rammer for at studerende kan samarbejde på tværs af uddannelser om udarbejdelse af afgangsprojekter. 6

44 Efter- og videreuddannelsesområdet har også fyldt en hel del på udvalgets møder. Uddannelsesudvalget har kraftigt opfordret til, at man på efter- og videreuddannelsesområdet inden for det bioanalytikerfaglige felt samarbejder på tværs af de fem udbydende UC er om f.eks. udbud og synliggørelse af udbud for derigennem at skabe overblik og undgå aflysninger. I forlængelse heraf har udvalget også drøftet hvordan efter- og videreuddannelsesaktiviteter f.eks. kan opfattes som platform for erfaringsudveksling - et perspektiv som måske kunne indtænkes i markedsføringsøjemed fremadrettet. Også muligheder ift. diplomuddannelse har været drøftet. Herudover har udvalget fremsat et helt konkret forslag om en ændret dagsordensskabelon, hvor området ekspliciteres som fokuspunkt i udvalgsarbejdet. I udvalget for ergoterapeutuddannelsen har det blandt andet været drøftet, hvilke konsekvenser øget specialisering og ændret organisering på det kommunale område har f.eks. i form af kompetencekrav til medarbejdere og dimittender. På det regionale område, hvor ca. 30 % af uddannelsens dimittender ansættes, følges etableringen af de nye akutsygehuse og medfølgende omorganisering tæt. I forhold til sygehusvæsenets opgaver er der behov for såvel generalistsom specialistkompetencer, herunder hvordan ergoterapeutiske indsatser kan tænkes ind i AMA. Der er fokus på samarbejde med kommunerne, der er projekter med bl.a. forløbsfacilitatorer, tidlig opsporing mv. Udvalget drøfter også løbende hvordan prøveformerne på uddannelsen afspejler uddannelsens indhold og de krav, som stilles til dimittenderne når de møder arbejdsmarkedet. Kompleksiteten i praksis og en bevægelse mod et måske sektorløst sundhedsvæsen har således skabt behov for ændringer i retningslinjerne for kliniske prøver: Praksis har fokus på borger/patient, og dette bør afspejles i praktikuddannelsen f.eks. i muligheder for praktik på tværs af sektorer, således at den studerende følger patienten/borgeren før-under-efter eventuel indlæggelse eller patientens/borgerens udlæggelse i eget hjem. Fokusområder afspejler hvordan arbejdsmarkedet for ergoterapeuter er karakteriseret af store igangværende strukturelle omlægninger i regioner og kommuner, som betyder ændrede opgaver, funktioner og som stiller nye krav til kompetencer inden for bl.a. tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde, evidensbasereret professionsudøvelse mv. 7

45 Udvalget for ernæring og sundhedsuddannelsen har i 2013 haft særligt fokus på en række temaer, som har været gennemgående for udvalgets tre møder. Som en opfølgning på præsentationer af uddannelsens tre studieretninger: Sundhedsfremme, forebyggelse og formidling; Ledelse, fødevarer og service samt Klinisk diætetik har der i udvalget været oplæg og drøftelser om faktuelle forhold og udfordringer relateret til professionsfeltet for den enkelte studieretning. Eksempelvis har der være drøftelser om pædagogiske kompetencer, om praktik og om kernefaglighed. En stærk kernefaglighed og professionsidentitet danner et godt udgangspunkt for tværprofessionelle relationer og samarbejder. Udvalget opfordrede ligeledes til efter- og videreuddannelsestiltag om tværprofessionelt samarbejde og om entreprenørskab. Der blev udtrykt et ønske om, at alle i højere grad anvender titlen Professionsbachelor i ernæring og sundhed. Udvalget vil på baggrund af drøftelserne i den kommende periode afdække, hvordan vi kan følge dimittenderne med hensyn til job, videreuddannelse og karriere. Som et nyt initiativ står udvalget bag en vidensbrunch som afholdes af efter- og videreuddannelsesafdelingen. Praktik har været et af de gennemgående temaer på udvalgets møder, og der har i udvalget været et ønske om, at kvalificere arbejdet. I vinteren 2013 etableredes Praktik- og professionsgruppen, hvor modul- og studieretningskoordinatorer i fællesskab udvikler praktikforløb og styrker samarbejde med praktiksteder og professionsfeltet. Arbejdet har indtil nu resulteret i udvikling af kvalitetskriterier for og tættere dialog med praktiksteder, øget fokus på hvordan de studerende i praktik kan bidrage til opgaveløsning på praktikstederne herunder de studerendes forberedelse til praktikken. I november er afholdt møde med praktiksteder for at drøfte det gode praktikforløb, og hvordan samarbejdet kan styrkes. Sammenhængende uddannelsessystem har været et andet centralt tema for uddannelsesudvalget i Fødevareteknologer kan optages på uddannelsen på en særlig ordning, hvor der gives merit for flere moduler. Dimittender fra Ernærings- og sundhedsuddannelsen har nu mulighed for direkte optag på flere kandidatuddannelser bl.a. på human ernæring, klinisk ernæring samt gastronomi og sundhed på Københavns Universitet, Science. Valgfag på uddannelsens modul 13 udbydes nu eksternt typisk til dimittender og andre professionsbachelorer. Tilblivelsen af dette initiativ har haft udvalgets bevågenhed. Udvalget har løbende fulgt og drøftet uddannelsesdækning og kvalitet. Udvalget har haft særlig interesse i at drøfte frafald og årsager til frafald, idet der nu ses, at frafaldet er bremset. Der har været særlig opmærksomhed omkring de studerendes studieaktivitet. Selvom studerende på Ernæring og sundhed Ankerhus angiver at være mere studieaktive (i tid) end gennemsnittet af stude- 8

46 rende i UCSJ (jf. Ennova-undersøgelsen), er omfanget af studieaktivet en central udfordring. Udvalget bakker op om initiativer taget på uddannelsen, eksempelvis øget brug af digitale medier. Uddannelseslederne på de fire udbudssteder og repræsentanter fra tre faglige organisationer har i efteråret holdt møde om udfordringer og problemer for uddannelsen og de studerende. Der er en positiv indstilling til at samarbejde om emner/sager, som alle har en fælles interesse i, at der opnås enighed om under hensyntagen til at der er forskellige interesser og vilkår. Det er i sin vorden og tegner lovende. Uddannelsesudvalget følger nøje ansøgninger fra andre uddannelsesinstitutioner, der kan give PB i ernæring og sundhed en uheldig konkurrence på arbejdsmarkedet. Udvalget noterer med tilfredshed, at udbud af to ny uddannelser har fået afslag: PB i arbejdsmarked, sundhed og inklusion og bachelor i fysisk aktivitet, ernæring og sundhed. Udvalget for fysioterapeutuddannelsen har bl.a. haft drøftet og evalueret implementeringen af uddannelsens strategi-og handleplan for kvalitetsudvikling, som blev forelagt udvalget primo Et af de væsentligste punkter i handleplanen er videreudvikling af kvalitative evalueringsmetoder, der i højere grad end spørgeskemaer indhenter information, som hviler på de studerendes præmisser. Udvalget var enigt med såvel undervisere, studerende og ledelse om, at de metoderne indeholdt i handleplanen, bl.a. Delphimetoden, er gode supplementer til de kvantitative evalueringer af læringsmål. Begrebet relevans har været centralt i forhold til udviklingen af det fysioterapeutiske aftagerfelt som udvider sig i disse år. Med den i 2008 tildelte diagnosticeringsret og -pligt er fysioterapeutens rolle som selvstændig diagnostiker og behandler blevet et fokuspunkt som uddannelsen skal sikre, at den studerende kan leve op til. Et eksempel er hospitalsområdet, hvor fysioterapeuter som et led i opgaveglidning inden for den offentlige sektor har fået deres daglige virke på skadestuerne. Herudover har det tværprofessionelle aspekt meget stor betydning for en sammenhængende indsats overfor patienten eller borgeren, og vigtigheden af at kunne agere på tværs af professioner og organisationer understreges også af, at stadig flere fysioterapeuter får arbejde på det private arbejdsmarked. Også den teknologiske udvikling udfordrer de fysioterapeutiske undersøgelses-og diagnosticeringsmetoder, f.eks. telerehabilitering. Uddannelsesudvalget har som en følge af disse og andre udviklinger drøftet uddannelsens dimittendkompetencer, læringsmål og struktur og der er enighed om, at der er behov for et stærkt fokus på såvel de fysioterapeutiske kernekompeten- 9

47 cer som på tværfaglige samarbejdskompetencer. Aftagerfeltet er desuden udvidet med etablering af kandidatoverbygning på den fysioterapeutiske grunduddannelse og uddannelsesudvalget er meget optaget af at følge denne udvikling. Uddannelsesudvalget har også med interesse fulgt udviklingen på e-læringsudbuddet, og ser en udfordring i det store frafald der ses på denne udbudsform. Udvalget har været forelagt analyser af dette fænomen, og har på denne baggrund drøftet mulige initiativer. Endelig har internationalisering været højt på dagsordenen bl.a. afledt af, at uddannelsen har udvidet antallet af internationale strategiske samarbejdspartnere. Som eksempel kan nævnes at uddannelsen i 2013 har implementeret et samarbejde med New Delhi University samt ansat en professor i fysioterapi fra New Delhi. Sidstnævnte har åbnet op for internationalization at home, og bidrager til at udvikle den internationale dimension på uddannelsen. Udvalget har i denne forbindelse drøftet hvordan UCSJ bedst muligt sikrer kvaliteten af de studerendes udenlandsophold. I udvalget for Leisure Management har det særligt været de studerendes behov samt refleksioner over, hvordan der kan skabes en mere tydelig profil for især det engelske udbud af uddannelsen. Udvalgets arbejde har overordnet set været udfordret af, at det er svært at få mindre private virksomheder som udgør hovedparten af uddannelsens aftagerfelt til at involvere sig helhjertet i denne type samarbejdsforum. Dette kom bl.a. til udtryk da den nu forhenværende formand trådte tilbage og forlod udvalget. Grundet denne noget særlige situation er der taget initiativ til, at der forud for de resterende møder indbydes udvalgte relevante repræsentanter fra erhvervet og dimittender til deltagelse i udvalgets møder. Håbet er, at denne indsats vil skabe yderligere inputs til en bedre profilering af Leisure Management uddannelsen også overfor potentielle fremtidige udvalgsmedlemmer. Således er et centralt spørgsmål i udvalgsarbejdet, hvem som egentlig skal være med i udvalget da der ikke er nogen egentlig profession, og derfor ikke en ligeså stærkt forankret arbejdsmarkedskontakt som på andre uddannelsesområder. Fremadrettet afventer Leisure Management uddannelsen den fremtidige organisering af UCSJs uddannelsesudvalg. 10

48 Udvalget for læreruddannelsen har igennem hele året arbejdet ihærdigt og været aktivt involveret i udviklingen af den ny læreruddannelse. Uddannelsesudvalget er kommet med vigtige inputs, som uddannelseschefen har bragt med til de nationale drøftelser der har været om ny læreruddannelse, og som har sat sit tydelige aftryk på UCSJ s læreruddannelse. Det har været et godt år med ekstra møder, bl.a. ifm. godkendelse af ny studieordning. Uddannelsesudvalget følger med interesse de mange nye tiltag, herunder også international læreruddannelse og samarbejdsinitiativet med kommunerne om innovationslaboratorier knyttet til forskellige skoler. I udvalget for pædagoguddannelsen har det særligt været emnerne ny pædagoguddannelse, genakkreditering og forskning og innovation, som har optaget os. Afledt af disse drøftelser arbejder uddannelsen bl.a. videre med overvejelser omkring nye dialog- og evalueringsformer, arbejde med forandringsteori og pædagogiske koncepter og tværgående udvikling af digitalt samarbejde. Derudover har udvalget fokus på udfordringerne forbundet med at fastholde de studerende i udvalgsarbejdet, f.eks. igennem overdragelsesforretning ved udskiftninger mv. Denne problemtik forstærkes af de lange praktikperioder på uddannelsen. Udvalget for socialrådgiveruddannelsen har bl.a. været omkring emner som overgang til nye moduler, praktikpladser og den institutionelle studieordning. Drøftelserne af disse emner har bl.a. resulteret i overvejelser om, at ændringerne skal hænge sammen med et kontinuert aftagerfokus samt opmærksomhed på og prioritering af de studerendes tilfredshed. Derudover betyder den endnu igangværende implementering af reformen af uddannelsen fra 2012, at udvalget løbende rådgiver om hvordan uddannelsen kan indarbejde reformelementerne. Dette betyder samtidig, at aftagerne er meget optagede af at sætte tydelige fodaftryk, ligesom at hele beskæftigelsesområdet nu fylder mere på uddannelsen. Ift. praktikpladsproblematikken har udvalget, og særligt aftagerrepræsentanterne, medvirket til at udtænke kreative løsninger. 11

49 I nærmeste fremtid er udvalget meget optaget af dels revisionen af socialrådgiveruddannelsen i 2014, dels mulighederne forbundet med e-læring, bl.a. det at kunne rekruttere andre typer studerende med anderledes baggrunde. I udvalget for sygeplejerskeuddannelsen har der blandt andet været fokus på kvalitet, dimittendundersøgelse og ikke mindst ph.d.-strategi. I sammenhæng med sidstnævnte har der været oplæg for udvalget fra en nyuddannet ph.d. i sygeplejerskeuddannelsen, som fremlagde sit projekt til drøftelse. Desuden har sidste del af trepartsmiddelprojektet omkring kompetencekort været drøftet, og anvendelsen af kompetencekort er udbredt til alle sygehusafdelinger. Sygeplejerskeuddannelsens strategiske handleplan har været drøftet, og der har været fremlagt eksempler på anvendelsen af ny teknologi til afvikling af en faglig dag i samarbejde mellem tre udbudssteder under overskriften Hildegaard dagen. Der er også blevet delt erfaringer fra en innovationsdag, og formidlingsseminarerne for bachelorprojekterne har været drøftet. Uddannelsesudvalget har haft et afbalanceret fokus på dels aktuelle emner, dels på mere langsigtede strategiske tiltag. Udvalget har desuden haft en drøftelse af medlemmernes indflydelse på uddannelsen. 12

50 Efterord Helt centralt i uddannelsesudvalgenes arbejde er rådgivningen af rektor, bestyrelse samt uddannelsesledelse omkring uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt regionale uddannelsesdækning. Der er ingen tvivl om, at udvalgene yder store indsatser i denne sammenhæng, men det er samtidig vigtigt ikke at lade stå ukritisk til. Den forestående institutionsakkreditering har som konsekvens, at hele UCSJs kvalitetssystem styrkes og systematiseres, sådan at institutionen er bedst muligt forberedt, og forhåbentlig opnår positiv akkreditering som en af de første videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. Som led i dette arbejde er det til stadighed nødvendigt at have øje for, hvilke konsekvenser tidens gang har for måderne vi gør tingene på også når det kommer til strukturer og traditioner. I denne forbindelse ønsker ledelsen at styrke UCSJs samarbejde med feltet af aftagere ift. den kontinuerlige udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne. Dette betyder bl.a. en langt mere integreret og koordineret inddragelsesindsats, hvor de mange samarbejdsaktiviteter som foregår dels centralt, dels på uddannelsesniveau, dels helt lokalt, tænkes sammen. Med en sådan tilgang vil mulighederne for at optimere udbyttet forbedres væsentligt, f.eks. igennem langt mere systematiseret opfølgning, synergieffekter mellem aktiviteter og ikke mindst større transparens. Med afsæt i dette perspektiv knyttes inddragelsen af UCSJs interessenter også langt mere direkte til det nye kvalitetssystem. En af grundstenene i dette kvalitetssystem er et konstant fokus på flowet af viden mellem enheder, fora, aktiviteter mv., sådan at der hele tiden er sikkerhed for, at informationer bringes videre og følges op på, i hvad der kan kaldes et videnkredsløb. For at leve op til ambitionerne for kvalitetssystemet arbejdes der på at designe og implementere et antal nye mekanismer og initiativer som på forskellige organisatoriske niveauer vil supplere hinanden. Således vil UCSJ allerede fra 2014 operere med både den årlige aftagerdag, uddannelsesudvalg, uddannelsernes udviklingsdage og digitale aftagerpaneler. Alene mængden af aktivitet i dette videnskredsløb understreger i ledelsens øjne behovet for styrket fokus på opfølgning, synergi og transparens. I det nye kvalitetssystem er det tanken, at færre, men langt mere strategiske uddannelsesudvalg skal udgøre en direkte kobling mellem kvalitetssystemet, direktionen og bestyrelsen. Således vil diverse inputs, data og anden information fra kvalitetssystemet blive ført ind i uddannelsesudvalgene, og her fungere 13

51 som videngrundlag for udvalgenes rådgivning af rektor, bestyrelse og uddannelsesledelse. Uddannelsesudvalgene er altså tænkt som centrale fora, som kobles direkte til kvalitetssystemet og organisationens videnkredsløb, og herved forventes at komme til at fungere endnu bedre som kvalificerende rådgivningsorganer. Herudover er intentionen med strukturændringerne, at uddannelsesudvalgene får bedre forudsætninger for at drøfte og rådgive om tværprofessionelle tendenser og problematikker. Dette fokus på rammebetingelserne for udvalgenes arbejde er afgørende for ledelsen. Det kræver en betydelig indsats i sig selv at overvinde traditionelle professionsfaglige kulturer og identiteter ifm. tværprofessionalitetsproblematikkerne, en indsats som de organisatoriske strukturer og koblinger skal være 100 % gearede til at understøtte. Uddannelsesudvalgene har altså en meget vigtig rolle i UCSJ fremadrettet, men måden hvorpå organisationen er opbygget og fungerer, må og skal tage højde for det omgivende samfunds udvikling. Ikke mindst når fremtiden med al sandsynlighed kun bringer endnu større behov for og krav til f.eks. samarbejde på tværs af historiskbetingede professionelle, organisatoriske og mentale grænser. Direktionen håber, at alle interessentgrupper vil bidrage til at udvikle UCSJ i en retning, hvor det er dem det hele handler om nemlig de studerende som sættes i centrum. På direktionens vegne Ulla Koch, rektor 14

52 Att. Uddannelsesleder Bioanalytikeruddannelsen, Susanne Markussen Via University College Campus Aarhus N Hedeager Aarhus N Afgørelse vedr. ansøgning om forsøgsordning på bioanalytikeruddannelsen 12. november 2013 Ledernetværket for bioanalytikeruddannelsen har i mail dateret den 12. juni 2013 anmodet Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser om godkendelse af følgende forsøg på bioanalytikeruddannelsen: 1. Dispensation vedrørende forsøg med reduktion af antal prøver 2. Dispensation med ændret struktur på modul 6 og 7 Ledernetværket for bioanalytikeruddannelsen havde i mail af 2. april 2013 tillige anmodet om forsøg med justering af studieordningen for bioanalytikeruddannelsen, men denne anmodning blev efterfølgende trukket tilbage og behandles derfor ikke i denne afgørelse. Det nævnes i mail af 29. august 2013, at Uddannelsespolitisk Udvalg (UPU) bakker op om igangsættelse af de to forsøg. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte skal indledningsvis beklage det sene svar på henvendelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser Bredgade København K Telefon Telefax E-post vus@vus.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Pernille Trojahn Kristiansen Telefon E-post petk@vus.dk Ref.-nr. 13/ Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte har behandlet sagen og skal hermed meddele, at styrelsen har besluttet at imødekomme ansøgningen om forsøg med reduktion af antal prøver og ændret struktur på modul 6 og 7. Nedenfor gennemgås baggrunden og forudsætningerne for afgørelsen. Dispensation vedr. forsøg med reduktion af prøver Ved ikrafttræden af den gældende bekendtgørelse for bioanalytikeruddannelsen samt tilhørende studieordning med modulopbygning indførtes prøver ved afslutningen af samtlige 14 moduler. Baggrunden for anmodningen om forsøg med reduktion af prøver er en oplevelse af, at prøver hver 10. uge på en 3½ -årig uddannelse medfører et meget stor fokus på selve prøverne og dermed på eksamensforberedelse og repetition for de studerende. Derfor ønsker ledernetværket at indhøste erfaringer, med anerledes tilrettelæggelse af prøverne. Styrelsen finder, at forsøget vil kunne bidrage til at højne kvaliteten af uddannelsen, eksempelvis ved flere prøver lægges sammen til en, således at mere tid kan anvendes på undervisningen samtidig med at de studerende prøves i uddannelsens Side 1/2