Om adgang. Ole Skjerk. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV. Institut for Idræt Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om adgang. Ole Skjerk. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV. Institut for Idræt Københavns Universitet"

Transkript

1 Om adgang Ole Skjerk Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram

2 Om adgang Ole Skjerk Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Om adgang Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Ole Skjerk, Institut for Idræt 2002 Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning Layout: Allis Skovbjerg Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter

4 Indhold Indhold... 3 Indledning... 5 DEL 1 Om adgang Skaterhallen i Ringe Future IF i Emdrup, København Målsætninger og konklusion Opsummering: Skaterhallen og Future IF Konklusion Litteratur DEL 2 Idræts- og naturlegepladser Valg af legepladser Analysens formål og metode Baggrund Analyse Idræts- og naturlegepladsen i Astrup Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning

5 Indhold Klostermarksskolens idræts- og legeplads Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Idrætslegeplads ved Højby skole Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Slip Skovtrolden løs Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Idræts- og naturlegepladser i IPIP-programmet Tilvejebringelsen af idræts- og naturlegepladser Brugen af idrætslegepladser Litteratur

6 Indledning I oktober 1998 oprettede daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) med det formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Af kommissoriet for programmet fremgår det, at erfaringerne fra de støttede projekter skal indsamles og bearbejdes. Derfor besluttede arbejdsgruppen, der er ansvarlig for programmet, at der foruden en intern erfaringsopsamling også skulle gennemføres en ekstern evaluering. I foråret 2000 indgik IPIP en aftale med Institut for Idræt på Københavns Universitet om gennemførelsen af denne evaluering. Undertegnede fik ansvaret for undersøgelsen i samarbejde med fire andre forskere og Sigmund Loland, professor i idrætsfilosofi på Norges Idrettshøgskole i Oslo, der har medvirket med det formål at kvalificere evalueringen, styrke dens uafhængighed og vurdere programmet gennem udenlandske briller. Formålet med evalueringen er todelt. For det første skal evalueringen bidrage til en fortløbende udvikling af programmet og kvalificere diskussionen om de støttede og igangsatte projekters bæredygtighed og anvendelse i idrætten, derunder hvilke opgaver det frivillige foreningsliv kan påtage sig, og hvilke opgaver der må overlades til andre initiativer. For det andet skal evalueringen bruges i arbejdet med at formulere regeringens idrætspolitik, derunder om programmet er et hensigtsmæssigt instrument i en statslig idrætspolitik. Selvom lukningen af programmet har betydet, at denne evaluering ikke kan bruges i en udvikling af programmet, håber vi, at evalueringen kan bidrage til en kvalificering af 5

7 Bjarne Ibsen diskussionerne om programmet som helhed og om de udvalgte projekter, der har været genstand for særlig interesse i evalueringen, som grundlag for refleksioner over den eksisterende idrætspolitik. Evalueringen har ikke til hensigt at kontrollere og give karakterer, og vi påberåber os ikke den endelige sandhed om programmet. Derimod har vi bestræbt os på at give et nuanceret billede af programmet belyst ved forskellige metoder og udfra forskellige synsvinkler med håb, om at analyserne vil blive brugt til inspiration og refleksion. Den eksterne evaluering omfatter to dele. Dels en indsamling og analyse af basale informationer om alle de støttede aktiviteter og projekter samt projektledernes egne erfaringer og vurderinger af projekternes forløb. Dels fem case-analyser af mere dybdegående karakter af udvalgte projekter. Resultatet af disse undersøgelser og analyser findes i fem rapporter: Rapport I Evaluering af Det Idrætspolitisk Idéprogram Denne rapport indeholder: < et afsnit om, hvordan evalueringen er grebet an, < en redegørelse for idéerne, som IPIP bygger på, < en erfaringsopsamling og analyse af alle de støttede projekter (del ét i evalueringen), < et resumé af de fem case-analyser (del to i evalueringen), < en sammenfattende og perspektiverende analyse af IPIP på baggrund af alle de gennemførte undersøgelser, < samt professor Sigmund Lolands vurdering af programmet. Denne rapport er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. 6

8 Indledning Rapport II Idræt, dans og bevægelse for børn Denne rapport indeholder en analyse af tre projekter, der arbejder med nyt indhold i og nye organisatoriske rammer for idræt for børn. Det drejer sig om projekterne Vandidræt (Vesterbro i København), Dans i Bagerstræde (Vejle) og Idræt på tværs (Kolding). Denne rapport er udarbejdet af Mia Herskind, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Rapport III At bevæge sig fra klient til individ Denne rapport indeholder en analyse af projekterne Idræt på bare fødder og Kendskab giver venskab, der tager sigte på at fremme marginaliserede gruppers deltagelse i idrætten og integration i samfundet. Denne rapport har Sally Anderson, Institut for Idræt og Institut for Antropologi på Københavns Universitet stået for. Rapport IV Idræt som socialt kit Denne rapport indeholder er analyse af to bydelsprojekter: Bevægelse i Løftet (Holmbladsgade i København) og Østbasen (Horsens), der begge har som formål at fremme deltagelsen i idræt i bydelen for der igennem at styrke det lokale fællesskab og forebygge sociale problemer. Denne rapport er skrevet af Morten Mortensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet. 7

9 Bjarne Ibsen Rapport V Om adgang Denne rapport indeholder to analyser. Om adgang idræt og demokrati er en analyse af to projekter, Skatere i Ringe og Future IF (Nørrebro i København), som begge går ud på at fremme unges indflydelse i og ansvar for den idræt, de går til. Den anden del omfatter en analyse af idrætslegepladser, der er en af de markante satsninger i programmet. Disse analyser er gennemført af Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Under evalueringen har vi mødt en meget stor imødekommenhed hos de involverede i de undersøgte projekter. Tak til projektlederne for besvarelsen af et omfattende oplysningsskema, som mange har besvaret med stor grundighed. En særlig tak til lederne af de projekter, som indgår i ovennævnte case-analyser, for stor åbenhed og velvilje overfor forskerne. Undervejs har vi mødt en ildhu og et engagement, som vi er blevet revet med af, og det har udfordret os i den traditionelle rolle som neutral, kritisk forsker. Endvidere tak for samarbejdet med såvel arbejdsgruppen som sekretariatet for Det Idrætspolitiske Idéprogram, som på den ene side har stillet alt materiale til rådighed, som vi har ønsket til evalueringen, men på den anden sige ikke har blandet sig deri. Endelig en stor tak til Jytte Holm og Allis Jepsen på Institut for Idræt, som har stået for henholdsvis den tekniske opsætning samt efterfølgende scanning af spørgeskemaer og opsætningen af de mange tekster til de fem rapporter. Bjarne Ibsen Oktober

10 Om adgang DEL 1

11 Om adgang Idræt og demokrati i Det Idrætspolitiske Idéprogram I en artikel i Fyens Stiftstidende fra 12. Juni 2001 omtales en begivenhed i den IPIP-støttede skaterhal i Ringe. Overfaldet i skaterhal ANMELDELSE: 26-årig ville stoppe hash-rygende unge og blev forulempet Af Uffe Tønning RINGE: Et forsøg på at stoppe nogle jyske skateres hashrygning søndag eftermiddag i skaterhallen på Bygmestervej endte med blå mærker og en ubehagelig oplevelse for en 26-årig mand fra Ringe. I åbningstiden kan alle komme i skaterhallen, og i søndags kom en lærer fra en jysk skole med 8-10 elever. Vidner har forklaret til politiet, at læreren tog ud i byen med et par af eleverne, og de tilbageblevne begyndte at ryge hash eller lignende. Det fik nogle af de faste brugere til at hente den 26-årige, og han kom ned i skaterhallen, hvor han sagde til gæsterne, at de skulle lade være med den slags, for det ville bare ende med, at hallen blev lukket. De unge jyder lod hånt om henstillingen, men et par af dem rejste sig og gik truende frem mod den 26-årige. En lavede et såkaldt møllevingeslag med armen og strejfede den 26-årige. I følge politiet skulle denne have kaldt det et tøseslag over for de unge, der havde trukket sig lidt tilbage. Denne melding fik dem til igen at gøre front mod ham. Og nu brugte en af dem sit skateboard som våben og ramte den 26-årige på armen med kanten af sit rullebræt. Derefter søgte den 26-årige tilflugt på en af ramperne i hallen, mens de ophidsede jyder kastede skateboards og rafter efter ham. Han blev blandt andet ramt på benet. På det tidspunkt dukkede deres lærer op igen. Han fik samlet eleverne og tog af sted. 10

12 Om adgang Artiklen fortæller, hvordan de unge brugere af skaterhallen i Ringe opfatter hallen som deres eget sted. I kommissoriet for IPIP-programmet hedder det i punkt 4, at det omfatter støtte til unges demokratiske medleven i organiseringen af idrætsaktiviteter, og i ansøgningsvejledningen fra IPIP konkretiseres dette som Ny organisering, som skaber engagement og demokratisk deltagelse. Nytænkningen skal handle om hvordan, idrætten sættes i gang. I forhold til det samlede program har støtten til dette område været af beskedent omfang, idet IPIP i alt har støttet 10 projekter, som især har sat fokus på udviklingen af unges demokratiske deltagelse i idrætten. Som det fremgår af IPIPs kommissorium, er det primært de unge, der er i fokus, når man tænker på demokrati i forbindelse med IPIP-programmet, og størstedelen af de støttede demokratiprojekter har rettet sig mod unge idrætsudøvere. 1 I reglen har det været forsøg på at inddrage unge aktivt i ledelsen og udformningen af aktiviteter i eksisterende idrætsforeninger, eksempelvis ved at oprette ungdomsråd i foreningerne eller ved at udvikle nye former for lederuddannelse for unge. Det drejer sig blandt andet om projekterne Unge og demokrati i århusiansk foreningsliv og Udvikling af demokratisk bevidsthed for unge håndboldspillere. Enkelte af de støttede projekter har arbejdet uden for eksisterende idrætsforeninger og søgt at udvikle helt nye former for organisering. Her kan nævnes projektet Foreningsløse unge i Sæby, ligesom de to projekter, som er nærmere beskrevet i denne del af evalueringen, Skaterhallen i Ringe og Future IF i Emdrup, har arbejdet uden for idrætsforeningsregi. De to valgte projekter er således ikke repræsentative for IPIPs demokrativinkel, men er projekter som på mere radikal vis har søgt at eksperimentere med rammerne for unges demokratiske deltagelse i idrætten. Og dette forhold er da også baggrunden for, at netop disse projekter er blevet valgt ud til en nærmere evaluering inden for IPIP-programmets demokratiske dimension. Inden de to udvalgte projekter gennemgås, vil diskussionen om unge, demokrati og idrætsforeninger blive sat ind i et bredere perspektiv. 1 Gruppen "unge" bliver meget varierende defineret i de undersøgte projekter; men generelt er det de årige, som er målgruppen. 11

13 Ole Skjerk De unge og idrætsforeningerne: Et demokratisk problem? Bag IPIP-programmets fokusering på unges demokratiske deltagelse i idrætsforeningerne ligger en række antagelser om idrætsforeningernes karakter, om den moderne ungdom og om udviklingen i de unges tilknytning til idrætsforeningerne, som har kunnet iagttages gennem de senere år. Disse antagelser er knyttet til en historisk betinget forståelse af (idræts)- foreningernes rolle for demokratiet, og desuden er diskussionen om unges demokratiske deltagelse spundet ind i den politiske interesse for børn og unge som grupper med en særlig politisk og demokratisk adfærd, som man kan identificere fra slutningen af 1980-erne. 2 I 1987 nedsatte regeringen Det tværministerielle Børneudvalg, hvis arbejde dannede baggrunden for udformningen af regeringens børnehandlingsplan fra 1988 med titlen Det skal være godt at være barn i Danmark. En effekt af denne plan var projektet børns aktive medvirken i samfundet, som på idrætsområdet omfattede 11 idrætsforeninger, der i på forskellig vis søgte at inddrage børn og unge i planlægning og ledelse af arbejdet i idrætsforeningerne. 3 I foråret 1996 fremlagde regeringen sit oplæg til en sammenhængende ungdomspolitik, og Børneudvalget besluttede i 1997 at skille ungdomspolitikken ud som et selvstændigt område, hvorefter der blev nedsat et særligt Ungdomsudvalg. Dette udvalg blev af undervisningsministeren pålagt at skabe baggrunden for udformningen af en ungdomspolitisk indsats, hvis formål var at fremme forudsætningerne for et godt ungdomsliv med perspektiv for alle unge. Et af resultaterne af den ungdomspolitiske indsats var projektet Medbestemmelse nu, som var rettet mod årige i foreningslivet, og som blev støttet af Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside fremhæves IPIP-programmets satsning Unges demokratiske indflydelse i idræts- 2 Allerede i 1940erne kan man se en politisk og videnskabelig interesse for ungdommen som en særlig gruppe, hvilket blandt andet kom til udtryk i Ungdomskommisionens arbejde, f. eks. i bogen Ungdommen og fritiden, København Her fokuseres der på kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale problemer. Det er først i løbet af 1980erne, børn og unge kommer til syne som aktører, der aktivt skal inddrages i samfundets demokratiske udvikling. 3 Disse forsøg er beskrevet i Henrik Agerskov, Lyt til børn og unge. Erfaringer og perspektiver fra 11 idrætsforeningers arbejde med børns og unges indflydelse og medbestemmelse. Kulturministeriet

14 Om adgang foreninger som en del af Kulturministeriets ungdomspolitiske indsats, og et af de projekter, som analyseres her, Future IF, har modtaget sin støtte gennem denne del af IPIP-programmet. 4 Et andet led i regeringens ungdomspolitik var udvælgelsen af 17 kommuner, som med støtte fra staten skulle deltage i ungdomskommuneforsøget og her eksperimentere med de 10 ungdomspolitiske målsætninger, som var indeholdt i regeringens ungdomspolitik. Man kan således identificere en omfattende statslig satsning på at udvikle mulighederne for, at børn og unge kan komme til orde i det danske demokrati fra slutningen af 1980-erne. En satsning som både har rettet sig mod foreningslivet og mod børns og unges muligheder for at få indflydelse i offentlige institutioner. I det følgende vil der blive givet en beskrivelse af synet på den moderne ungdom, som det fremtræder i den nyere danske forskning. Herefter vil forståelsen af foreningens rolle som et centralt forum for de unges demokratiske skoling blive diskuteret. Den zappende ungdom Gritt Bykilde har i bogen Medvinde og Modvinde skitseret foreningernes forestillinger om, hvad der motiverer til foreningsaktivitet, og de moderne unges meninger om, hvad der motiverer unge til foreningsarbejde. Bykilde fremhæver tre traditioner som grundlæggende for foreningernes selvforståelse: At der er tale om et idebåret fællesskab, som bæres af dialog og samtale mellem mennesker, at foreningens tale om et idebåret fællesskab ligger til grund for den demokratiske opdragelse af medlemmerne, og at der er tale om foreninger med en lokal forankring. 5 De unge fremhæver, at deres motiver til at deltage i foreningsarbejde dels er den konkrete aktivitet, dels den læring, der sker i foreningen, og 4 Oplysninger om regeringens børne- og ungdomspolitik kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside ligesom ministeriet i 1997 har udgivet bogen Det tværministerielle Børneudvalg i det 10. År. Funktionen, metoderne og opgaverne, og de 3 hæfter Målene i regeringens ungdomspolitik, Regeringens nye ungdomspolitiske initiativer og Forsøg med ungdomskommuner. 5 Gritt Bykilde, Nye unge i gammelt demokrati, i Medvinde og modvinde, Hans Wagner (red.), FDF s forlag, København 2002, s

15 Ole Skjerk endelig, at man i foreningen kan udøve sine moralske værdier. 6 Denne kløft mellem foreningen på den ene side og den moderne ungdom på den anden side kan i variationer findes i meget af den nyere litteratur om frivillighed, foreningsarbejde og den moderne ungdom, og det spørgsmål, som rejses, er, om den klassiske forening passer til den moderne ungdoms livsvilkår. Her fremhæves som en central ændring, at samfundet i dag må betragtes som aftraditionaliseret, og som følge heraf stilles den enkelte unge overfor et personligt identitetsarbejde, hvor man ikke længere kan støtte sig til en kulturel eller klassebaseret identitet. Medlemsskab af bestemte foreninger er således ikke givet ud fra ens sociale og kulturelle placering, men må snarere ses som udtryk for valg, der harmonerer med den enkeltes aktuelle fase i det personlige arbejde med at opbygge en identitet. 7 Fra de unges side udmønter dette sig i et mere kritisk blik på foreningerne: Dels overfor den traditionelle foreningsstruktur, som ses som bureaukratisk og hierarkisk og ude af stand til at forholde sig til de unges ønsker og behov, og dels overfor tanken om at en langvarig tilknytning til samme forening har en særlig værdi. Desuden hævdes det, at konkurrencen om de unges tid og opmærksomhed er mere skærpet end det tidligere har været tilfældet, 8 og dette betyder, at de unge i stigende omfang fravælger foreningerne. I idrætsforeningerne kan man se, at de unges frafald er størst i års alderen. 9 Det må dog fastslås, at man ikke inden for idrætten generelt kan se tendenser til, at børn og unge i mindre grad vælger at være medlemmer af idrætsforeningerne. For drengenes vedkommende viser tallene en udvikling i andelen af 7-15 årige, som gik fast til sport i perioden Wagner (red.), 2002, s Se f. eks. Jørgen Elm Larsen, Klassebiografi og individuel biografi, s i Social Kritik, nr. 67, De refererede synspunkter kan blandt andet findes i kapitlerne Brydninger i demokratiet af Birgitte Simonsen og Foreningerne som demokratisk værksted af Hans Stavnsager og Connie Jantzen, begge i Når unge udfordrer demokratiet, Gritt Bykilde (red.), Roskilde Universitets Forlag 2000, og i Jacob Rosenkrands forord til Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid, red. Hanne Børsch og Annemette Egerod Israelsen, Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed 2001, s Nicolai Abildgaard og Simon Schøler, Unge har også meninger. Idrætsforeninger som skole i demokrati og medborgerskab, speciale scient. adm., Aalborg Universitet 2000, s

16 Om adgang fra 65 til 74%, mens tallet for pigerne i samme periode er vokset fra 64 til 67%. 10. Blandt de årige angav 61% i 1998, at de dyrkede sport som medlem af en idrætsforening 11, og medlemstallene for de store landsidrætsorganisationer Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger viser da også en stigning i løbet af anden halvdel af 1990-erne for antallet af børn og unge, som er medlemmer. 12 Man kan således ikke konstatere et fald i de unges deltagelse i idrætsforeningerne gennem de senere år. 13 En anden problemstilling, der rejser sig, når man diskuterer unge og demokrati i forbindelse med idræt, er, hvorvidt de unge opfatter deres medlemskab på en anden måde en tidligere, og om de praktiserer medlemsskabet ud fra andre præmisser. I det følgende afsnit vil foreningssiden af demokratidiskussionen blive behandlet. Foreningen: En gammel opfindelse Peter Gundelachs tese i bogen Sociale bevægelser og samfundsændringer er, at der i brudfladerne mellem samfundstyperne dannes sociale bevægelser. 14 Bevægelser, som er dannet i forskellige brudflader, har forskellig 10 Torben Fridberg, Skolebørns Fritidsaktiviteter, Socialforskningsinstituttet 99:11, København 1999, s Torben Fridberg, Kultur- og fritidsaktiviteter , Socialforskningsinstituttet 00:1, København 2000, s 304. Det er desværre ikke muligt at sammenligne med tal fra tidligere opgørelser fra Socialforskningsinstituttet. 12 DGI, som opgør sine medlemmer i alderskategorien 0-24 år samlet, havde i medlemmer under 25 år, mens tallet for 2000 var Se DIF havde i medlemmer under 18 år, mens tallet i 2001 var Derimod kan man hos DIF se et fald blandt de årige i samme periode på i alt medlemmer. Se Disse tal må i øvrigt sammenholdes med ungdomsårgangenes meget varierende størrelse. 13 I Hvad folket magter, Jørgen Goul Andersen, Lars Torpe og Johannes Andersen, Jurist og Økonomforbundets forlag, nævner Lars Torpe i kapitel 5, at man kan finde et fald i de åriges medlemsskab af idrætsforeninger fra 1990 til Hvor tallet fra medborgerundersøgelsen i 1990 viste, at 43% af de årige var medlem af en idrætsforening, er tallet i Torpes 1998-undersøgelse faldet til 28%. Dette fald kan dog ikke registreres i fx Socialforskninginstituttets undersøgelser. 14 Peter Gundelach, Sociale bevægelser og samfundsændringer, Århus 1988, s

17 Ole Skjerk organisatorisk struktur, og Gundelach mener, at man mod slutningen af det 20. århundrede kan identificere et samfundsmæssigt brud i bevægelsen fra det moderne til det programmerede samfund. Dette skulle give anledning til, at der nu udvikles former for organisering af sociale bevægelser, som adskiller sig fra foreningen, der af Gundelach forbindes med brudfladen mellem det traditionelle og det moderne samfund i de sidste årtier af 1800-tallet. Mod slutningen af det 20. århundrede vil man således kunne se sociale bevægelser organisere sig både i foreninger, som bygger på den gamle brudflade, og bevægelser, som organiserer sig i nye former, som er knyttet til brudfladen mellem det moderne og det programmerede samfund. 15 Denne tese er en udfordring til tanken om Danmark som et foreningsland, hvor borgernes deltagelse i foreninger ses som det, der er med til at etablere og fastholde Danmark som et demokratisk land. Her ses foreningen som en uundværlig og næsten uforanderlig størrelse. I bogen Hvad folket magter skitserer Lars Torpe en model for, hvordan foreningernes og igennem dem borgernes tilknytning til det offentlige demokratiske system traditionelt forstås: Dels gennem den demokratiske læring, som det antages medlemmer opnår ved at være aktive i en forening, og dels ved at foreningen ses som en institution, der kan formidle kontakten mellem borgerne og det politiske/statslige system. 16 Politiske institutioner Individer Foreninger Medborger identitet Borgere Men denne klassiske forståelse af foreningen som et bindeled både mellem individ og borger og mellem stat og borgere udfordres af de 15 Peter Gundelach (1988), s Hvad folket magter, kapitel 5 af Lars Torpe: Foreninger og demokrati. 16

18 Om adgang forandringer, som kan ses i det danske foreningssamfund. Dels i de overordnede samfundsmæssige brudflader, som blev refereret ovenfor og dels af interne forandringer i foreningerne. I bogen Den demokratiske udfordring fremhæver Peter Gundelach og Lars Torpe en række væsentlige forandringer, som har præget foreningerne i de senere år. De nævner blandt andet differentiering, professionalisering, en ændret medlemsrolle og fremkomsten af checkhæfteforeninger. 17 Hertil kommer en ændring af forholdet mellem foreningerne og det offentlige, dels på grund af foreningernes større afhængighed af offentlige tilskud, og dels fordi en række af foreningernes stadig mere professionelle ledelse i nogen grad identificerer sig mere med de offentlige samarbejdspartnere end med de menige foreningsmedlemmer. Foreningen i sig selv er således under forandring, samtidig med at man kan se fremvæksten af en række nye måder at organisere sociale bevægelser på gennem de seneste år, som er knyttet til brudfladen mellem det moderne og det programmerede samfund. Eksempelvis græsrodsbevægelser, netværksbaserede organiseringer og virtuelle fællesskaber. Hvad angår forholdet mellem de unge og foreningerne, kan man i et historisk perspektiv konstatere, at idrætsforeningerne i sidste halvdel af 1800-tallet blev stiftet som foreninger, der skulle danne rammen om voksne mænds idrætsaktiviteter. I 1880-erne blev skytteforeningerne en del af kampen mod Estrup-regeringen, og også i de få kvindelige idrætsforeninger så man foreningsdannelsen i et politisk og demokratisk perspektiv. Idrætsforeningerne var således fra første færd en del af udviklingen af en borgerlig offentlighed for voksne (mænd), som blev muliggjort med indførelsen af foreningsfriheden med grundloven fra I denne sammenhæng er det centralt, at der var tale om foreninger for voksne. I løbet af de første årtier i det 20. århundrede begyndte børn og unge at blive medlemmer af idrætsforeningerne; men man fastholdt den oprindelige struktur med en voksen ansvarlig ledelse, som blev valgt på årlige generalforsamlinger, hvor børn kun undtagelsesvis fik adgang. Danske idrætsforeninger bygger således på en tradition, der er skabt af 17 Med checkhæfteforeninger refereres til foreninger, hvor medlemsaktiviteten primært består af indbetaling af økonomisk støtte til foreningens formål. 17

19 Ole Skjerk voksne, og som retter sig mod voksne medlemmer. At børn og unge efterhånden udgør omtrent halvdelen af idrætsforeningernes medlemsskare 18, har ikke haft til følge, at man har ændret organisationsformen, så den også tilgodeser de yngre medlemmers demokratiske rettigheder og indflydelse. I Børne- og Ungdomsundersøgelsen fra 1994 fremgår det, at i 68% af de undersøgte idrætsforeninger havde medlemmer under 15 år ikke stemmeret, og i 83% af idrætsforeningerne var børn under 15 år ikke valgbare. 19 Bekymringen for de unges demokratiske læring i idrætsforeningerne hænger ikke kun sammen med frygten for et fald i den samlede deltagelse, men bygger også på en frygt for, at børn og unge mere og mere opfatter foreningen som et uforpligtende tilbud, hvis faciliteter man kan benytte uden selv at skulle investere tid og kræfter i at få dem til at fungere. Løsningsmodeller, der fokuserer på en tilpasning af foreningens praktisk/organisatorisk form til de unges mere kundeagtige tilgang, nedtoner betydningen af de formelle demokratiske aspekter, som er indbygget i et traditionelt foreningsmedlemsskab. I foreningen er det enkelte medlem i kraft af sit medlemskab sikret ret til at gøre sin indflydelse gældende, og demokrati i foreningen kan derfor karakteriseres som legalt eller regelbestemt. Men den nyere diskussion om unges adgang til demokratisk indflydelse er primært en diskussion om de unges praktiske muligheder for at få indflydelse, som i høj grad identificerer sig med de ressourcestærke gruppers perspektiv, mens diskussionen om de formelle rammer og deres demokratiske beskyttelse af svagere grupper ikke forekommer så central. Man kan sige, at diskursen gammel-ny er mere central end forsøg på at tilvejebringe et nuanceret syn på ungdommen og dens forskellige muligheder og udgangspunkter. 18 I Danmarks Idræts-Forbund udgjorde unge under 18 år i 2001 knap 40% af det samlede medlemstal, og i De danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, udgjorde unge under 25 år i 2000 godt 50% af medlemmerne. Se og 19 Ulla Steen (red), Børne- og Ungdomsundersøgelsen Evalueringsprojekt vedrørende Folkeoplysningsloven, 1994, s Undersøgelsen bygger på tal fra 5 kommuner, og formelt er der ikke tale om idrætsforeninger, men om kredse, der har idræt på programmet, eftersom undersøgelsen er en evaluering af Folkeoplysningsloven. 18

20 Om adgang Eksempelvis stiller Jacob Rosenkrands i bogen Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid spørgsmålet: Skal foreningerne være skoler i gammelt eller nyt demokrati? og han hævder i forlængelse heraf, at foreningerne er nødt til at tage stilling til, hvilken plads enkeltsagskulturen og det mere flygtige engagement skal have. 20 Det offentlige og idrætsforeningerne I politiske kredse ses foreningen som organisationsform som en vigtig del af befolkningens aktive medleven i det demokratiske samfund. Derimod bliver den voksende andel af idræt, som dyrkes udenfor foreningsregi uorganiseret eller i kommercielt regi ikke på samme måde tilgodeset af støtte fra det offentlige. I Kulturministerens Idrætspolitiske redegørelse til Folketinget i 1997 fastslås det, at Den foreningsorganiserede idræt er den kulturelt mest betydningsfulde. [..] For børn og unge er det meget betydningsfuldt at lære, at de på demokratisk vis kan organisere sig og derved skabe rammer for deres udfoldelse. [..] Det er regeringens opfattelse, at børn og unge bør inddrages i foreningernes beslutningsprocesser på et tidligere alderstrin end de 18 år, som er det almindelige i dag. 21 I VK-regeringsgrundlaget fra november 2001 hedder det, at Regeringen vil ved en styrkelse af aktiviteterne i den organiserede idræt, og ved hensyntagen til det frivillige foreningsliv i lovgivningen fremme det foreningsbaserede idrætsliv, hvis principper om demokrati, frivillighed og fællesskab er fundamentet i det civile liv. 22 På det politiske niveau hyldes foreningens demokratiske opbygning, og det foreningsbaserede idrætsliv ses som en måde at være sammen på, der 20 Jacob Rosenkrands i Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid, red. Hanne Børsch og Annemette Egerod Israelsen, Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, København 2001, s Kulturminister Ebbe Lundgaard: Redegørelse om idrætspolitik, til Folketinget Se 22 Her hentet på 19

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

Folkeoplysningsudvalg

Folkeoplysningsudvalg REFERAT Folkeoplysningsudvalg Mødedato: Tirsdag den 19-01-2010 Mødested: Ny Hansborg Starttidspunkt: Kl. 19:00 Sluttidspunkt: Kl. 21:15 Afbud: Morten Jørgensen, John Lauridsen, Connie Andersen Fraværende:

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark

Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark Bestyrelsesmøde 5/2014 i Skydebaneforeningen Danmark Åbent referat Dag og tid: Tirsdag den 25. november 2014 kl. 14.30 Sted: Administrationsbygningen, mødelokale 1, Vingstedvej 27, 7182 Bredsten. Deltagere:

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser...

Møde i Folkeoplysningsudvalget tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE. 1... Meddelelser... Møde i tirsdag den 15. februar 2005, kl. 17.00 i udvalgsværelse 2 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Foreningsberetninger 2004... 2 3... Godkendelse af internt kursus for FDF Ballerup...

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002.

Åbent møde i Folkeoplysningsudvalget, tirsdag den 17. december 2002. Åbent møde i, tirsdag den 17. december 2002. Dagsorden (omfter punkterne 1-7) Meddelelser a) BMSI frafalder ansøgning om tilskud i 2003 b) Orientering om sager fra KFU, herunder pjecen "Ballerupmodellen"

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011

Lidt om mig selv. En ny måde at føre idrætspolitik på. .. og det akademiske 21-11-2011 Forsøgs- og udviklingsprogrammer i idrætten - og evalueringer deraf Lidt om mig selv Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet bibsen@health.sdu.dk

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009

REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 REFERAT FRA GENERALFORSAMLING 20. OKTOBER 2009 Fra bestyrelsen deltog Vibeke(K91), Klaus(K81) og Torben(S81). Der var afbud fra Ingelise (J14) og Per (S18). Der var ved mødets begyndelse 37 fremmødte.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

Resume Ballerup Kommune vedtog i 1995 en ungdomspolitik. Der foreligger nu en revideret udgave, som har været sendt til høring.

Resume Ballerup Kommune vedtog i 1995 en ungdomspolitik. Der foreligger nu en revideret udgave, som har været sendt til høring. Møde i DAGSORDEN med beslutninger (omfter punkterne 1 12) Meddelelser a) Præsention af Medborgerhuset v/susanne Barfod b) Forslag til ændring af Lov om støtte til Folkeoplysning c) Høringssvar vedrørende

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby.

Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag, den 15. november i Idrættens Hus i Brøndby. Forbundsledelsen 9. oktober 2014 Til regioner og foreninger DAI's 41. kongres 15. november 2014 i Brøndby Som meddelt i indkaldelse af 13. august afholder Dansk Arbejder Idrætsforbund sin 41. kongres lørdag,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter.

Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015. Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. Jyllinge havn generalforsamling 13/1-2015 Ole præsenterer bestyrelsen, revisorer og havnepersonale. 66 Deltagere heraf 3 ved fuldmagter. 1. Richard Østergaard Mikkelsen vælges som dirigent. Dirigenten

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 7. maj 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 7. maj 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Temadrøftelse - Professor Bjarne Ibsen SDU - Indlæg vedrørende

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner

Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ministeriet for Ligestilling og Kirke Pulje til fremme af mangfoldighed og flere mænd i daginstitutioner Ansøgning sendes med alm. post eller e-mail til: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Frederiksholms

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere