Om adgang. Ole Skjerk. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV. Institut for Idræt Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om adgang. Ole Skjerk. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV. Institut for Idræt Københavns Universitet"

Transkript

1 Om adgang Ole Skjerk Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram

2 Om adgang Ole Skjerk Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Institut for Idræt Københavns Universitet

3 Om adgang Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV Ole Skjerk, Institut for Idræt 2002 Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning Layout: Allis Skovbjerg Jepsen, Institut for Idræt, Københavns Universitet Tryk: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Reprocenter

4 Indhold Indhold... 3 Indledning... 5 DEL 1 Om adgang Skaterhallen i Ringe Future IF i Emdrup, København Målsætninger og konklusion Opsummering: Skaterhallen og Future IF Konklusion Litteratur DEL 2 Idræts- og naturlegepladser Valg af legepladser Analysens formål og metode Baggrund Analyse Idræts- og naturlegepladsen i Astrup Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning

5 Indhold Klostermarksskolens idræts- og legeplads Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Idrætslegeplads ved Højby skole Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Slip Skovtrolden løs Baggrund Legepladsens formål Legepladsens udformning Brugen af legepladsen Sammenfatning Idræts- og naturlegepladser i IPIP-programmet Tilvejebringelsen af idræts- og naturlegepladser Brugen af idrætslegepladser Litteratur

6 Indledning I oktober 1998 oprettede daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Det Idrætspolitiske Idéprogram (IPIP) med det formål at udvikle idrættens kulturpolitiske dimension og styrke mangfoldigheden, kvaliteten og ytringsfriheden i dansk idrætsliv. Programmet fik oprindelig stillet 75 millioner kr. til rådighed over en treårig periode fra august 1999 til udgangen af år I begyndelsen af 2002 besluttede den nye regering, at programmet skulle ophøre før forsøgsperiodens udløb, som et led i en sanering af råd, udvalg og programmer, men efterfølgende bevilgede kulturminister Brian Mikkelsen 5 millioner kr. til afviklingen i løbet af 2002, så det samlede beløb til programmet endte på 60 millioner kr. Af kommissoriet for programmet fremgår det, at erfaringerne fra de støttede projekter skal indsamles og bearbejdes. Derfor besluttede arbejdsgruppen, der er ansvarlig for programmet, at der foruden en intern erfaringsopsamling også skulle gennemføres en ekstern evaluering. I foråret 2000 indgik IPIP en aftale med Institut for Idræt på Københavns Universitet om gennemførelsen af denne evaluering. Undertegnede fik ansvaret for undersøgelsen i samarbejde med fire andre forskere og Sigmund Loland, professor i idrætsfilosofi på Norges Idrettshøgskole i Oslo, der har medvirket med det formål at kvalificere evalueringen, styrke dens uafhængighed og vurdere programmet gennem udenlandske briller. Formålet med evalueringen er todelt. For det første skal evalueringen bidrage til en fortløbende udvikling af programmet og kvalificere diskussionen om de støttede og igangsatte projekters bæredygtighed og anvendelse i idrætten, derunder hvilke opgaver det frivillige foreningsliv kan påtage sig, og hvilke opgaver der må overlades til andre initiativer. For det andet skal evalueringen bruges i arbejdet med at formulere regeringens idrætspolitik, derunder om programmet er et hensigtsmæssigt instrument i en statslig idrætspolitik. Selvom lukningen af programmet har betydet, at denne evaluering ikke kan bruges i en udvikling af programmet, håber vi, at evalueringen kan bidrage til en kvalificering af 5

7 Bjarne Ibsen diskussionerne om programmet som helhed og om de udvalgte projekter, der har været genstand for særlig interesse i evalueringen, som grundlag for refleksioner over den eksisterende idrætspolitik. Evalueringen har ikke til hensigt at kontrollere og give karakterer, og vi påberåber os ikke den endelige sandhed om programmet. Derimod har vi bestræbt os på at give et nuanceret billede af programmet belyst ved forskellige metoder og udfra forskellige synsvinkler med håb, om at analyserne vil blive brugt til inspiration og refleksion. Den eksterne evaluering omfatter to dele. Dels en indsamling og analyse af basale informationer om alle de støttede aktiviteter og projekter samt projektledernes egne erfaringer og vurderinger af projekternes forløb. Dels fem case-analyser af mere dybdegående karakter af udvalgte projekter. Resultatet af disse undersøgelser og analyser findes i fem rapporter: Rapport I Evaluering af Det Idrætspolitisk Idéprogram Denne rapport indeholder: < et afsnit om, hvordan evalueringen er grebet an, < en redegørelse for idéerne, som IPIP bygger på, < en erfaringsopsamling og analyse af alle de støttede projekter (del ét i evalueringen), < et resumé af de fem case-analyser (del to i evalueringen), < en sammenfattende og perspektiverende analyse af IPIP på baggrund af alle de gennemførte undersøgelser, < samt professor Sigmund Lolands vurdering af programmet. Denne rapport er udarbejdet af Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. 6

8 Indledning Rapport II Idræt, dans og bevægelse for børn Denne rapport indeholder en analyse af tre projekter, der arbejder med nyt indhold i og nye organisatoriske rammer for idræt for børn. Det drejer sig om projekterne Vandidræt (Vesterbro i København), Dans i Bagerstræde (Vejle) og Idræt på tværs (Kolding). Denne rapport er udarbejdet af Mia Herskind, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Rapport III At bevæge sig fra klient til individ Denne rapport indeholder en analyse af projekterne Idræt på bare fødder og Kendskab giver venskab, der tager sigte på at fremme marginaliserede gruppers deltagelse i idrætten og integration i samfundet. Denne rapport har Sally Anderson, Institut for Idræt og Institut for Antropologi på Københavns Universitet stået for. Rapport IV Idræt som socialt kit Denne rapport indeholder er analyse af to bydelsprojekter: Bevægelse i Løftet (Holmbladsgade i København) og Østbasen (Horsens), der begge har som formål at fremme deltagelsen i idræt i bydelen for der igennem at styrke det lokale fællesskab og forebygge sociale problemer. Denne rapport er skrevet af Morten Mortensen, Institut for Idræt, Københavns Universitet. 7

9 Bjarne Ibsen Rapport V Om adgang Denne rapport indeholder to analyser. Om adgang idræt og demokrati er en analyse af to projekter, Skatere i Ringe og Future IF (Nørrebro i København), som begge går ud på at fremme unges indflydelse i og ansvar for den idræt, de går til. Den anden del omfatter en analyse af idrætslegepladser, der er en af de markante satsninger i programmet. Disse analyser er gennemført af Ole Skjerk, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Under evalueringen har vi mødt en meget stor imødekommenhed hos de involverede i de undersøgte projekter. Tak til projektlederne for besvarelsen af et omfattende oplysningsskema, som mange har besvaret med stor grundighed. En særlig tak til lederne af de projekter, som indgår i ovennævnte case-analyser, for stor åbenhed og velvilje overfor forskerne. Undervejs har vi mødt en ildhu og et engagement, som vi er blevet revet med af, og det har udfordret os i den traditionelle rolle som neutral, kritisk forsker. Endvidere tak for samarbejdet med såvel arbejdsgruppen som sekretariatet for Det Idrætspolitiske Idéprogram, som på den ene side har stillet alt materiale til rådighed, som vi har ønsket til evalueringen, men på den anden sige ikke har blandet sig deri. Endelig en stor tak til Jytte Holm og Allis Jepsen på Institut for Idræt, som har stået for henholdsvis den tekniske opsætning samt efterfølgende scanning af spørgeskemaer og opsætningen af de mange tekster til de fem rapporter. Bjarne Ibsen Oktober

10 Om adgang DEL 1

11 Om adgang Idræt og demokrati i Det Idrætspolitiske Idéprogram I en artikel i Fyens Stiftstidende fra 12. Juni 2001 omtales en begivenhed i den IPIP-støttede skaterhal i Ringe. Overfaldet i skaterhal ANMELDELSE: 26-årig ville stoppe hash-rygende unge og blev forulempet Af Uffe Tønning RINGE: Et forsøg på at stoppe nogle jyske skateres hashrygning søndag eftermiddag i skaterhallen på Bygmestervej endte med blå mærker og en ubehagelig oplevelse for en 26-årig mand fra Ringe. I åbningstiden kan alle komme i skaterhallen, og i søndags kom en lærer fra en jysk skole med 8-10 elever. Vidner har forklaret til politiet, at læreren tog ud i byen med et par af eleverne, og de tilbageblevne begyndte at ryge hash eller lignende. Det fik nogle af de faste brugere til at hente den 26-årige, og han kom ned i skaterhallen, hvor han sagde til gæsterne, at de skulle lade være med den slags, for det ville bare ende med, at hallen blev lukket. De unge jyder lod hånt om henstillingen, men et par af dem rejste sig og gik truende frem mod den 26-årige. En lavede et såkaldt møllevingeslag med armen og strejfede den 26-årige. I følge politiet skulle denne have kaldt det et tøseslag over for de unge, der havde trukket sig lidt tilbage. Denne melding fik dem til igen at gøre front mod ham. Og nu brugte en af dem sit skateboard som våben og ramte den 26-årige på armen med kanten af sit rullebræt. Derefter søgte den 26-årige tilflugt på en af ramperne i hallen, mens de ophidsede jyder kastede skateboards og rafter efter ham. Han blev blandt andet ramt på benet. På det tidspunkt dukkede deres lærer op igen. Han fik samlet eleverne og tog af sted. 10

12 Om adgang Artiklen fortæller, hvordan de unge brugere af skaterhallen i Ringe opfatter hallen som deres eget sted. I kommissoriet for IPIP-programmet hedder det i punkt 4, at det omfatter støtte til unges demokratiske medleven i organiseringen af idrætsaktiviteter, og i ansøgningsvejledningen fra IPIP konkretiseres dette som Ny organisering, som skaber engagement og demokratisk deltagelse. Nytænkningen skal handle om hvordan, idrætten sættes i gang. I forhold til det samlede program har støtten til dette område været af beskedent omfang, idet IPIP i alt har støttet 10 projekter, som især har sat fokus på udviklingen af unges demokratiske deltagelse i idrætten. Som det fremgår af IPIPs kommissorium, er det primært de unge, der er i fokus, når man tænker på demokrati i forbindelse med IPIP-programmet, og størstedelen af de støttede demokratiprojekter har rettet sig mod unge idrætsudøvere. 1 I reglen har det været forsøg på at inddrage unge aktivt i ledelsen og udformningen af aktiviteter i eksisterende idrætsforeninger, eksempelvis ved at oprette ungdomsråd i foreningerne eller ved at udvikle nye former for lederuddannelse for unge. Det drejer sig blandt andet om projekterne Unge og demokrati i århusiansk foreningsliv og Udvikling af demokratisk bevidsthed for unge håndboldspillere. Enkelte af de støttede projekter har arbejdet uden for eksisterende idrætsforeninger og søgt at udvikle helt nye former for organisering. Her kan nævnes projektet Foreningsløse unge i Sæby, ligesom de to projekter, som er nærmere beskrevet i denne del af evalueringen, Skaterhallen i Ringe og Future IF i Emdrup, har arbejdet uden for idrætsforeningsregi. De to valgte projekter er således ikke repræsentative for IPIPs demokrativinkel, men er projekter som på mere radikal vis har søgt at eksperimentere med rammerne for unges demokratiske deltagelse i idrætten. Og dette forhold er da også baggrunden for, at netop disse projekter er blevet valgt ud til en nærmere evaluering inden for IPIP-programmets demokratiske dimension. Inden de to udvalgte projekter gennemgås, vil diskussionen om unge, demokrati og idrætsforeninger blive sat ind i et bredere perspektiv. 1 Gruppen "unge" bliver meget varierende defineret i de undersøgte projekter; men generelt er det de årige, som er målgruppen. 11

13 Ole Skjerk De unge og idrætsforeningerne: Et demokratisk problem? Bag IPIP-programmets fokusering på unges demokratiske deltagelse i idrætsforeningerne ligger en række antagelser om idrætsforeningernes karakter, om den moderne ungdom og om udviklingen i de unges tilknytning til idrætsforeningerne, som har kunnet iagttages gennem de senere år. Disse antagelser er knyttet til en historisk betinget forståelse af (idræts)- foreningernes rolle for demokratiet, og desuden er diskussionen om unges demokratiske deltagelse spundet ind i den politiske interesse for børn og unge som grupper med en særlig politisk og demokratisk adfærd, som man kan identificere fra slutningen af 1980-erne. 2 I 1987 nedsatte regeringen Det tværministerielle Børneudvalg, hvis arbejde dannede baggrunden for udformningen af regeringens børnehandlingsplan fra 1988 med titlen Det skal være godt at være barn i Danmark. En effekt af denne plan var projektet børns aktive medvirken i samfundet, som på idrætsområdet omfattede 11 idrætsforeninger, der i på forskellig vis søgte at inddrage børn og unge i planlægning og ledelse af arbejdet i idrætsforeningerne. 3 I foråret 1996 fremlagde regeringen sit oplæg til en sammenhængende ungdomspolitik, og Børneudvalget besluttede i 1997 at skille ungdomspolitikken ud som et selvstændigt område, hvorefter der blev nedsat et særligt Ungdomsudvalg. Dette udvalg blev af undervisningsministeren pålagt at skabe baggrunden for udformningen af en ungdomspolitisk indsats, hvis formål var at fremme forudsætningerne for et godt ungdomsliv med perspektiv for alle unge. Et af resultaterne af den ungdomspolitiske indsats var projektet Medbestemmelse nu, som var rettet mod årige i foreningslivet, og som blev støttet af Undervisningsministeriet. På Undervisningsministeriets hjemmeside fremhæves IPIP-programmets satsning Unges demokratiske indflydelse i idræts- 2 Allerede i 1940erne kan man se en politisk og videnskabelig interesse for ungdommen som en særlig gruppe, hvilket blandt andet kom til udtryk i Ungdomskommisionens arbejde, f. eks. i bogen Ungdommen og fritiden, København Her fokuseres der på kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale problemer. Det er først i løbet af 1980erne, børn og unge kommer til syne som aktører, der aktivt skal inddrages i samfundets demokratiske udvikling. 3 Disse forsøg er beskrevet i Henrik Agerskov, Lyt til børn og unge. Erfaringer og perspektiver fra 11 idrætsforeningers arbejde med børns og unges indflydelse og medbestemmelse. Kulturministeriet

14 Om adgang foreninger som en del af Kulturministeriets ungdomspolitiske indsats, og et af de projekter, som analyseres her, Future IF, har modtaget sin støtte gennem denne del af IPIP-programmet. 4 Et andet led i regeringens ungdomspolitik var udvælgelsen af 17 kommuner, som med støtte fra staten skulle deltage i ungdomskommuneforsøget og her eksperimentere med de 10 ungdomspolitiske målsætninger, som var indeholdt i regeringens ungdomspolitik. Man kan således identificere en omfattende statslig satsning på at udvikle mulighederne for, at børn og unge kan komme til orde i det danske demokrati fra slutningen af 1980-erne. En satsning som både har rettet sig mod foreningslivet og mod børns og unges muligheder for at få indflydelse i offentlige institutioner. I det følgende vil der blive givet en beskrivelse af synet på den moderne ungdom, som det fremtræder i den nyere danske forskning. Herefter vil forståelsen af foreningens rolle som et centralt forum for de unges demokratiske skoling blive diskuteret. Den zappende ungdom Gritt Bykilde har i bogen Medvinde og Modvinde skitseret foreningernes forestillinger om, hvad der motiverer til foreningsaktivitet, og de moderne unges meninger om, hvad der motiverer unge til foreningsarbejde. Bykilde fremhæver tre traditioner som grundlæggende for foreningernes selvforståelse: At der er tale om et idebåret fællesskab, som bæres af dialog og samtale mellem mennesker, at foreningens tale om et idebåret fællesskab ligger til grund for den demokratiske opdragelse af medlemmerne, og at der er tale om foreninger med en lokal forankring. 5 De unge fremhæver, at deres motiver til at deltage i foreningsarbejde dels er den konkrete aktivitet, dels den læring, der sker i foreningen, og 4 Oplysninger om regeringens børne- og ungdomspolitik kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside ligesom ministeriet i 1997 har udgivet bogen Det tværministerielle Børneudvalg i det 10. År. Funktionen, metoderne og opgaverne, og de 3 hæfter Målene i regeringens ungdomspolitik, Regeringens nye ungdomspolitiske initiativer og Forsøg med ungdomskommuner. 5 Gritt Bykilde, Nye unge i gammelt demokrati, i Medvinde og modvinde, Hans Wagner (red.), FDF s forlag, København 2002, s

15 Ole Skjerk endelig, at man i foreningen kan udøve sine moralske værdier. 6 Denne kløft mellem foreningen på den ene side og den moderne ungdom på den anden side kan i variationer findes i meget af den nyere litteratur om frivillighed, foreningsarbejde og den moderne ungdom, og det spørgsmål, som rejses, er, om den klassiske forening passer til den moderne ungdoms livsvilkår. Her fremhæves som en central ændring, at samfundet i dag må betragtes som aftraditionaliseret, og som følge heraf stilles den enkelte unge overfor et personligt identitetsarbejde, hvor man ikke længere kan støtte sig til en kulturel eller klassebaseret identitet. Medlemsskab af bestemte foreninger er således ikke givet ud fra ens sociale og kulturelle placering, men må snarere ses som udtryk for valg, der harmonerer med den enkeltes aktuelle fase i det personlige arbejde med at opbygge en identitet. 7 Fra de unges side udmønter dette sig i et mere kritisk blik på foreningerne: Dels overfor den traditionelle foreningsstruktur, som ses som bureaukratisk og hierarkisk og ude af stand til at forholde sig til de unges ønsker og behov, og dels overfor tanken om at en langvarig tilknytning til samme forening har en særlig værdi. Desuden hævdes det, at konkurrencen om de unges tid og opmærksomhed er mere skærpet end det tidligere har været tilfældet, 8 og dette betyder, at de unge i stigende omfang fravælger foreningerne. I idrætsforeningerne kan man se, at de unges frafald er størst i års alderen. 9 Det må dog fastslås, at man ikke inden for idrætten generelt kan se tendenser til, at børn og unge i mindre grad vælger at være medlemmer af idrætsforeningerne. For drengenes vedkommende viser tallene en udvikling i andelen af 7-15 årige, som gik fast til sport i perioden Wagner (red.), 2002, s Se f. eks. Jørgen Elm Larsen, Klassebiografi og individuel biografi, s i Social Kritik, nr. 67, De refererede synspunkter kan blandt andet findes i kapitlerne Brydninger i demokratiet af Birgitte Simonsen og Foreningerne som demokratisk værksted af Hans Stavnsager og Connie Jantzen, begge i Når unge udfordrer demokratiet, Gritt Bykilde (red.), Roskilde Universitets Forlag 2000, og i Jacob Rosenkrands forord til Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid, red. Hanne Børsch og Annemette Egerod Israelsen, Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed 2001, s Nicolai Abildgaard og Simon Schøler, Unge har også meninger. Idrætsforeninger som skole i demokrati og medborgerskab, speciale scient. adm., Aalborg Universitet 2000, s

16 Om adgang fra 65 til 74%, mens tallet for pigerne i samme periode er vokset fra 64 til 67%. 10. Blandt de årige angav 61% i 1998, at de dyrkede sport som medlem af en idrætsforening 11, og medlemstallene for de store landsidrætsorganisationer Danmarks Idræts-Forbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger viser da også en stigning i løbet af anden halvdel af 1990-erne for antallet af børn og unge, som er medlemmer. 12 Man kan således ikke konstatere et fald i de unges deltagelse i idrætsforeningerne gennem de senere år. 13 En anden problemstilling, der rejser sig, når man diskuterer unge og demokrati i forbindelse med idræt, er, hvorvidt de unge opfatter deres medlemskab på en anden måde en tidligere, og om de praktiserer medlemsskabet ud fra andre præmisser. I det følgende afsnit vil foreningssiden af demokratidiskussionen blive behandlet. Foreningen: En gammel opfindelse Peter Gundelachs tese i bogen Sociale bevægelser og samfundsændringer er, at der i brudfladerne mellem samfundstyperne dannes sociale bevægelser. 14 Bevægelser, som er dannet i forskellige brudflader, har forskellig 10 Torben Fridberg, Skolebørns Fritidsaktiviteter, Socialforskningsinstituttet 99:11, København 1999, s Torben Fridberg, Kultur- og fritidsaktiviteter , Socialforskningsinstituttet 00:1, København 2000, s 304. Det er desværre ikke muligt at sammenligne med tal fra tidligere opgørelser fra Socialforskningsinstituttet. 12 DGI, som opgør sine medlemmer i alderskategorien 0-24 år samlet, havde i medlemmer under 25 år, mens tallet for 2000 var Se DIF havde i medlemmer under 18 år, mens tallet i 2001 var Derimod kan man hos DIF se et fald blandt de årige i samme periode på i alt medlemmer. Se Disse tal må i øvrigt sammenholdes med ungdomsårgangenes meget varierende størrelse. 13 I Hvad folket magter, Jørgen Goul Andersen, Lars Torpe og Johannes Andersen, Jurist og Økonomforbundets forlag, nævner Lars Torpe i kapitel 5, at man kan finde et fald i de åriges medlemsskab af idrætsforeninger fra 1990 til Hvor tallet fra medborgerundersøgelsen i 1990 viste, at 43% af de årige var medlem af en idrætsforening, er tallet i Torpes 1998-undersøgelse faldet til 28%. Dette fald kan dog ikke registreres i fx Socialforskninginstituttets undersøgelser. 14 Peter Gundelach, Sociale bevægelser og samfundsændringer, Århus 1988, s

17 Ole Skjerk organisatorisk struktur, og Gundelach mener, at man mod slutningen af det 20. århundrede kan identificere et samfundsmæssigt brud i bevægelsen fra det moderne til det programmerede samfund. Dette skulle give anledning til, at der nu udvikles former for organisering af sociale bevægelser, som adskiller sig fra foreningen, der af Gundelach forbindes med brudfladen mellem det traditionelle og det moderne samfund i de sidste årtier af 1800-tallet. Mod slutningen af det 20. århundrede vil man således kunne se sociale bevægelser organisere sig både i foreninger, som bygger på den gamle brudflade, og bevægelser, som organiserer sig i nye former, som er knyttet til brudfladen mellem det moderne og det programmerede samfund. 15 Denne tese er en udfordring til tanken om Danmark som et foreningsland, hvor borgernes deltagelse i foreninger ses som det, der er med til at etablere og fastholde Danmark som et demokratisk land. Her ses foreningen som en uundværlig og næsten uforanderlig størrelse. I bogen Hvad folket magter skitserer Lars Torpe en model for, hvordan foreningernes og igennem dem borgernes tilknytning til det offentlige demokratiske system traditionelt forstås: Dels gennem den demokratiske læring, som det antages medlemmer opnår ved at være aktive i en forening, og dels ved at foreningen ses som en institution, der kan formidle kontakten mellem borgerne og det politiske/statslige system. 16 Politiske institutioner Individer Foreninger Medborger identitet Borgere Men denne klassiske forståelse af foreningen som et bindeled både mellem individ og borger og mellem stat og borgere udfordres af de 15 Peter Gundelach (1988), s Hvad folket magter, kapitel 5 af Lars Torpe: Foreninger og demokrati. 16

18 Om adgang forandringer, som kan ses i det danske foreningssamfund. Dels i de overordnede samfundsmæssige brudflader, som blev refereret ovenfor og dels af interne forandringer i foreningerne. I bogen Den demokratiske udfordring fremhæver Peter Gundelach og Lars Torpe en række væsentlige forandringer, som har præget foreningerne i de senere år. De nævner blandt andet differentiering, professionalisering, en ændret medlemsrolle og fremkomsten af checkhæfteforeninger. 17 Hertil kommer en ændring af forholdet mellem foreningerne og det offentlige, dels på grund af foreningernes større afhængighed af offentlige tilskud, og dels fordi en række af foreningernes stadig mere professionelle ledelse i nogen grad identificerer sig mere med de offentlige samarbejdspartnere end med de menige foreningsmedlemmer. Foreningen i sig selv er således under forandring, samtidig med at man kan se fremvæksten af en række nye måder at organisere sociale bevægelser på gennem de seneste år, som er knyttet til brudfladen mellem det moderne og det programmerede samfund. Eksempelvis græsrodsbevægelser, netværksbaserede organiseringer og virtuelle fællesskaber. Hvad angår forholdet mellem de unge og foreningerne, kan man i et historisk perspektiv konstatere, at idrætsforeningerne i sidste halvdel af 1800-tallet blev stiftet som foreninger, der skulle danne rammen om voksne mænds idrætsaktiviteter. I 1880-erne blev skytteforeningerne en del af kampen mod Estrup-regeringen, og også i de få kvindelige idrætsforeninger så man foreningsdannelsen i et politisk og demokratisk perspektiv. Idrætsforeningerne var således fra første færd en del af udviklingen af en borgerlig offentlighed for voksne (mænd), som blev muliggjort med indførelsen af foreningsfriheden med grundloven fra I denne sammenhæng er det centralt, at der var tale om foreninger for voksne. I løbet af de første årtier i det 20. århundrede begyndte børn og unge at blive medlemmer af idrætsforeningerne; men man fastholdt den oprindelige struktur med en voksen ansvarlig ledelse, som blev valgt på årlige generalforsamlinger, hvor børn kun undtagelsesvis fik adgang. Danske idrætsforeninger bygger således på en tradition, der er skabt af 17 Med checkhæfteforeninger refereres til foreninger, hvor medlemsaktiviteten primært består af indbetaling af økonomisk støtte til foreningens formål. 17

19 Ole Skjerk voksne, og som retter sig mod voksne medlemmer. At børn og unge efterhånden udgør omtrent halvdelen af idrætsforeningernes medlemsskare 18, har ikke haft til følge, at man har ændret organisationsformen, så den også tilgodeser de yngre medlemmers demokratiske rettigheder og indflydelse. I Børne- og Ungdomsundersøgelsen fra 1994 fremgår det, at i 68% af de undersøgte idrætsforeninger havde medlemmer under 15 år ikke stemmeret, og i 83% af idrætsforeningerne var børn under 15 år ikke valgbare. 19 Bekymringen for de unges demokratiske læring i idrætsforeningerne hænger ikke kun sammen med frygten for et fald i den samlede deltagelse, men bygger også på en frygt for, at børn og unge mere og mere opfatter foreningen som et uforpligtende tilbud, hvis faciliteter man kan benytte uden selv at skulle investere tid og kræfter i at få dem til at fungere. Løsningsmodeller, der fokuserer på en tilpasning af foreningens praktisk/organisatorisk form til de unges mere kundeagtige tilgang, nedtoner betydningen af de formelle demokratiske aspekter, som er indbygget i et traditionelt foreningsmedlemsskab. I foreningen er det enkelte medlem i kraft af sit medlemskab sikret ret til at gøre sin indflydelse gældende, og demokrati i foreningen kan derfor karakteriseres som legalt eller regelbestemt. Men den nyere diskussion om unges adgang til demokratisk indflydelse er primært en diskussion om de unges praktiske muligheder for at få indflydelse, som i høj grad identificerer sig med de ressourcestærke gruppers perspektiv, mens diskussionen om de formelle rammer og deres demokratiske beskyttelse af svagere grupper ikke forekommer så central. Man kan sige, at diskursen gammel-ny er mere central end forsøg på at tilvejebringe et nuanceret syn på ungdommen og dens forskellige muligheder og udgangspunkter. 18 I Danmarks Idræts-Forbund udgjorde unge under 18 år i 2001 knap 40% af det samlede medlemstal, og i De danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, udgjorde unge under 25 år i 2000 godt 50% af medlemmerne. Se og 19 Ulla Steen (red), Børne- og Ungdomsundersøgelsen Evalueringsprojekt vedrørende Folkeoplysningsloven, 1994, s Undersøgelsen bygger på tal fra 5 kommuner, og formelt er der ikke tale om idrætsforeninger, men om kredse, der har idræt på programmet, eftersom undersøgelsen er en evaluering af Folkeoplysningsloven. 18

20 Om adgang Eksempelvis stiller Jacob Rosenkrands i bogen Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid spørgsmålet: Skal foreningerne være skoler i gammelt eller nyt demokrati? og han hævder i forlængelse heraf, at foreningerne er nødt til at tage stilling til, hvilken plads enkeltsagskulturen og det mere flygtige engagement skal have. 20 Det offentlige og idrætsforeningerne I politiske kredse ses foreningen som organisationsform som en vigtig del af befolkningens aktive medleven i det demokratiske samfund. Derimod bliver den voksende andel af idræt, som dyrkes udenfor foreningsregi uorganiseret eller i kommercielt regi ikke på samme måde tilgodeset af støtte fra det offentlige. I Kulturministerens Idrætspolitiske redegørelse til Folketinget i 1997 fastslås det, at Den foreningsorganiserede idræt er den kulturelt mest betydningsfulde. [..] For børn og unge er det meget betydningsfuldt at lære, at de på demokratisk vis kan organisere sig og derved skabe rammer for deres udfoldelse. [..] Det er regeringens opfattelse, at børn og unge bør inddrages i foreningernes beslutningsprocesser på et tidligere alderstrin end de 18 år, som er det almindelige i dag. 21 I VK-regeringsgrundlaget fra november 2001 hedder det, at Regeringen vil ved en styrkelse af aktiviteterne i den organiserede idræt, og ved hensyntagen til det frivillige foreningsliv i lovgivningen fremme det foreningsbaserede idrætsliv, hvis principper om demokrati, frivillighed og fællesskab er fundamentet i det civile liv. 22 På det politiske niveau hyldes foreningens demokratiske opbygning, og det foreningsbaserede idrætsliv ses som en måde at være sammen på, der 20 Jacob Rosenkrands i Foreningslivet i Danmark nye vilkår i en zappertid, red. Hanne Børsch og Annemette Egerod Israelsen, Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, København 2001, s Kulturminister Ebbe Lundgaard: Redegørelse om idrætspolitik, til Folketinget Se 22 Her hentet på 19

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS

FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS FÆLLES FOKUS FÆLLES INDSATS Styrket integrationssamarbejde mellem frivillige, foreninger og kommuner Af Michael Karlsen Fuldmægtig i Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse Indhold 1: Den frivillige illi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter:

Hvilke veje skal Ballerup Kommunes idrætspolitik mod år 2010 vælge? Politik handler grundlæggende om at diskutere vilkår, rettigheder og pligter: Idrætspolitik Ballerup Kommunes idrætspolitik Hovedlinier i den idrætspolitiske redegørelse mod år 2010 I efteråret 1997 vedtog kommunalbestyrelsen den idrætspolitik, der skal udgøre hovedlinien i Ballerup

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik

Revidering af Ballerup Kommunes. Ungdomspolitik Revidering af Ballerup Kommunes Ungdomspolitik 2002-2005 Ballerup Kommune, Det Ungdomspolitiske Udvalg September 2002 Layout: Sussi Bensimon Fotos: Janne Schwaner Tryk: T & T Oplag: 750 Informationer kan

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune

Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner. KULTUR OG BORGERSER- VICE Sport & Fritid Aarhus Kommune Kontrol på Folkeoplysningsområdet i København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner Side 1 af 6 1. Baggrund: På baggrund af TV2 dokumentaren Foreningerne bag moskeen i foråret 2016 blev der taget

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilskud til privat behandling for høretab August 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilskud til privat behandling for høretab 13. august 2012 RN A307/12

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos

Idræt og sundhed på erhvervsskolerne. Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Idræt og sundhed på erhvervsskolerne Konferencen Idrættens største udfordringer II 30.05.12 v. Brian Lassen, Kosmos Således står der i programmet om oplægget Erhvervsskolerne er et af idrættens nye brændpunkter,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Generalforsamling BROEN Danmark

Generalforsamling BROEN Danmark Generalforsamling BROEN Danmark Sted: Byskolen, Fussingsvej 6, 1. sal, 8700 Horsens Dato: 11/3 2015 Klokkeslæt: 19:00 Deltagere: Hans Søgaard, Judith Winther, Peter Poulsen, Jette Madsen, Per Løkken, Henrik

Læs mere

Referat. Lokalrådet. Den 19. november 2012, kl. 16:30 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl.

Referat. Lokalrådet. Den 19. november 2012, kl. 16:30 holdt Lokalrådet ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl. Referat Den 19. november 2012, kl. 16:30 holdt ordinært møde i mødelokale D, Ullasvej 23, Rønne. Mødet slut kl. 17:30 Medlemmer: Bjarne Kristiansen Brita Hansen Jeanette Werner Lykke Jensen Poul Aksel

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Dagsorden punkt 2 MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Bestyrelsesrapport samt

Læs mere

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden

Rammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden Rammeaftale Januar 2015 Lokale & Anlægsfonden 2015-2018 Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Det aktive byrum Status 2013

Det aktive byrum Status 2013 Det aktive byrum Status 2013 KulturMetropolØresund Det aktive byrum er et ud af ni projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet.

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget Page 1 of 10 Referat Folkeoplysningsudvalget Ordinært Møde Dato Tid Sted 25. oktober 2004 17:30 Mødelokale 2 NB. Fraværende Til stede Hans Krarup Olesen uden afbud Indholdsfortegnelse 1. Samlet budget

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde torsdag den 11. juni 2015, kl Kultur og Fritids mødelokale

Referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde torsdag den 11. juni 2015, kl Kultur og Fritids mødelokale Mødedato: 11. juni 2015 Side: 21 Referat fra Folkeoplysningsudvalgets møde torsdag den 11. juni 2015, kl. 17.00 - Kultur og Fritids mødelokale Medlemmer Birger L. Hansen Dina Oxfeldt Finn Jensen Henrik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere