Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Transkript

1 Aarhus Universitetet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i retorik. Kandidatuddannelsen i retorik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 6. oktober 2011 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Målet med uddannelsen er at uddanne kandidater der er i stand til at varetage strategiske, operationelle og formidlingsmæssige kommunikationsopgaver, særligt i relation til specifikke fag - som de udøves inden for eksempelvis politik, forskning og, forretningsstrategi. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf.. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Akkrediteringsrådet 1. november 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. marts Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 10. oktober 2011 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 20. oktober 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i retorik Master of Arts (MA) in Rhetoric Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Side 2/3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6453 AUDD 6867 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for retorik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2016, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav - Bestået bacheloruddannelse i retorik - Bestået bacheloruddannelse i engelsk - Bestået bacheloruddannelse i historie - Bestået bacheloruddannelse i medievidenskab - Bestået bacheloruddannelse i antropologi - Bestået bacheloruddannelse i nordisk sprog og litteratur - Bestået bacheloruddannelse i dansk 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 - Bestået bacheloruddannelse i jura - Bestået bacheloruddannelse i statskundskab - Bestået bacheloruddannelse i samfundsfag - Bestået bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi - Bestået bacheloruddannelse i økonomi - Bestået bacheloruddannelse i økonomi og erhvervssprog - Bestået professionsbacheloruddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de kommende studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af studieordningen samt universitets hjemmeside, såfremt der er flere uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Retorik drejer sig om den målrettede kommunikation i praksis, fx i tilrettelæggelsen af en tekst eller en tale, via nye medier, i visuel kommunikation og i interpersonel kommunikation. Alle situationer hvor målet er, at budskabet når frem til sit publikum i en så hensigtsmæssig og overbevisende form som muligt. Samtidig er retorik et kritisk fag, der leverer redskaber til at analysere en argumentation, til at skelne mellem gode og dårlige argumenter og til at vise, hvordan viden og virkeligheder konstitueres. Endvidere opøver retorik evnen til at formidle et fagspecifikt budskab til modtagere med andre forudsætninger eksempelvis i forbindelse med forskningsformidling, sundhedsformidling og juridisk sagsbehandling. Ved siden af de almindelige videnskabelige kompetencer af teoretisk, kritisk og historisk art betoner uddannelsen i retorik analytiske og praktiske færdigheder, der med udgangspunkt i klassisk og moderne retorik udvikler evnerne for hensigtsmæssig kommunikation og til kritisk og normativt at anvende og diskutere aktuelle retoriske former i det omgivende samfund. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark

4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4

5 Kandidatuddannelse i retorik Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2011

6 Ny uddannelse, 2011 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af vurderingerne... 6 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 18 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i retorik består af: Kernefaglig ekspert Direktør og Professor Per Hetland, InterMedia, University of Oslo Aftagerrepræsentant Henriette Moos, Moos Innovation Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 1. juni 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 20. juni supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark, ledighedstal for beslægtede kommunikationsuddannelser: 1. august modtaget supplerende dokumentation ang. sikring af de faglige mindstekrav for undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser samt kompetenceprofil. 29. august modtaget supplerende dokumentation ang. ARTS kvalitetssikring. Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. august 2011 Høringssvar modtaget 12. september 2011 Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 3 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende, idet vurderingen af om kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for kandidatniveauet er ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 21. september

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i retorik på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi relevante aftagere kun i nogen grad har behov for uddannelsens kompetenceprofil Resumé af vurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal forventede studerende studerende Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2012 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 7

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Målet med uddannelsen er at uddanne kandidater der er i stand til at varetage strategiske, operationelle og formidlingsmæssige kommunikationsopgaver, særligt i relation til specifikke fag - som de udøves inden for eksempelvis politik, forskning og, forretningsstrategi. (Ansøgning, s. 50) Uddannelsens kompetenceprofil En kandidat i retorik har: Viden om forskellige kommunikative interaktioners forløb og funktion: argumentation, fortælling, forklaring, beskrivelse og instruktion Overblik over moderne teorier og metoder inden for retorik og hovedtræk af retorikkens historie Viden om moderne retorisk teori og praksis vedrørende komplekse retoriske strategier inden for offentlighed, erhvervsliv og institutionelle sammenhænge Analytisk og kritisk forståelse for retoriske udtryksformers funktioner og komplekse sammenhænge med samfundet En kandidat i retorik kan: Planlægge kommunikationsforløb og kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt og overbevisende både på skrift og i tale i forskelligartede situationer, genrer og medier Formidle komplekst og vanskeligt tilgængeligt stof til en bred vifte af målgrupper Vurdere en henvendelses hensigtsmæssighed, redelighed og relevans Selvstændigt afdække komplekse retoriske strategier gennem retorisk analyse Reflektere over og forbedre egne kommunikative udtryksformer Deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat En kandidat i retorik har: Evnen til at foreslå og implementere nye løsninger på komplekse retoriske problemstillinger Evnen til at arbejde tværfagligt og projektorienteret Evnen til at arbejde selvstændigt og i grupper, herunder evnen til at give og modtage feedback Indsigt i egne kompetencer og kan udvikle en selvstændig faglig profil (Udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i retorik, s. 1) 8

13 Uddannelsens struktur (Ansøgning, s. 20) Profilfag: den studerende kan vælge et tværfagligt, arbejdsmarkedsorienteret kursus udbudt på ARTS, gerne i samarbejde med de øvrige hovedområder på AU. Eksempler på profilfag med relevans for kandidater I retorik kunne være sundhedskommunikation eller konflikthåndtering. (Ansøgning, s. 21) 9

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det fremgår af ansøgningen, at kombinationen af kandidatuddannelsen i retorik med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig faglighed på bachelorniveau vil sætte kandidaterne i stand til at løse komplekse kommunikative opgaver, særligt inden for deres bachelorfaglige felt. Kombinationen vil give muligheder for på én gang at forstå arbejdspladsens felt og være i stand til at formidle feltets problemstillinger til alle typer interessenter for eksempel information fra det offentlige til borgerne, intern og ekstern kommunikation i det daglige og i særlige situationer som eksempelvis større organisationsforandringer, ledelsesstøtte i forbindelse med eksempelvis taleskrivning i det daglige og mere strategisk i form af udvikling af kommunikations- og retoriskstrategi, desuden som intern støtte, rådgivning og undervisning af en virksomheds ansatte i forbindelse med formidling og kommunikation. (Ansøgning, s. 4) Universitetet har i nedenstående skema fremstillet de jobfunktioner og brancher, som uddannelsen er rettet mod: (Ansøgning, s. 5) Gymnasieskolen er ifølge ansøgningen ikke tænkt som et primært arbejdsmarked og uddannelsen er ikke opbygget efter uddannelsesbekendtgørelsens 21 om kandidatuddannelser, som er tilrettelagt med henblik på undervisningen i de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriets fagkonsulent for retorik har dog bekræftet, at uddannelsens dimittender vil være interessante som undervisere i gymnasieskolen. (Ansøgning, s. 5) Det er vurderingen, at uddannelsen har et klart erhvervssigte, og at der er sammenhæng mellem erhvervssigtet og uddannelsens kompetenceprofil. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at kandidaten i retorik kan Planlægge kommunikationsforløb og kommunikere og argumentere hensigtsmæssigt og overbevisende både på skrift og i tale i forskelligartede situationer, genrer og medier 10

15 samt Formidle komplekst og vanskeligt tilgængeligt stof til en bred vifte af målgrupper. Det er således vurderingen, at kandidater i retorik vil kunne varetage kommunikations- og formidlingsopgaver i offentlige og private virksomheder. Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Universitet har dels gennemført en webbaseret rundspørge med ni medlemmer af Det humanistiske fakultets aftagerpanel, og dels et fokusgruppeinterview med tre aftagere i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Aftagerne omfatter såvel offentlige som private virksomheder, konsulentbranchen og undervisningssektoren og dækker følgende jobfunktioner: ledelsesstøtte, organisationskommunikation, faglig formidling og undervisning. Bortset fra to af aftagerne, som har deltaget i fokusgruppen, er de øvrige aftagere, som har deltaget i rundspørgen, alle medlemmer af fakultetets aftagerpanel, jf. skemaet nedenfor. Det fremgår af ansøgningen, at yderligere aftagere var inviterede, men ikke deltog i rundspørgen. (Ansøgning, s. 6) I den webbaserede rundspørge har aftagerne på baggrund af en skitse til uddannelsen skulle tage stilling til indholdet i kompetenceprofilen og komme med forslag og idéer til indholdet i uddannelsen. (bilag 1.1) I ansøgningen er aftagernes input til udviklingen af uddannelsen opsummeret i tre punkter: 1) Fokus på kobling mellem teori og praksis 2) Fokus på retorik i en moderne kontekst 3) Fokus på en bred vifte af situationer og medier Aftagernes input er integreret i uddannelsen gennem : - problem- og casebaseret undervisning i de obligatoriske forløb på uddannelsen, blandt andet via invitation af gæsteforelæsere fra forskellige brancher og anvendelse af aktuelle cases fra virksomheder, medier, etc. - eksamensformer, som understøtter de studerendes evne til at omsætte teoretisk viden til praktiske, retoriske færdigheder - 3. semesters projektorienterede forløb (3. semester), der formaliserer inddragelse af og kontakt til praksisudøvere, eller 3. semesters profilfag, der er arbejdsmarkedsrettede, tværfaglige valgfag - prioritering af erhvervsspecialer - Bredt fokus på medier og situationer, f.eks. dialog, mægling, twitter, taler, blogs og andre elektroniske medier. (Ansøgning, s. 6f) 11

16 Endvidere har dimittender fra masteruddannelsen i retorik og formidling, som Aarhus Universitet har udbudt siden 2002, via evalueringer tilkendegivet, at de finder kombinationen af retorik med anden grundfaglighed frugtbar og attraktiv, og bidraget til at indkredse hvilke fagelementer en kommende kandidatuddannelse skal indeholde, eksempelvis fokus på den retoriske praksis, kompleks kommunikation og erhvervsretning/samarbejder. (Ansøgning, s. 5f) Det er vurderingen, at input fra relevante aftagere har været involveret i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Endvidere er det vurderingen, at aftagernes input er afspejlet i såvel uddannelsens kompetenceprofil som dens struktur og tilrettelæggelse, eksempelvis gennem betoningen af praksis og fokus på nye medier. Det bemærkes positivt at uddannelsen også er udviklet på baggrund af erfaringer fra masteruddannelsen i retorik og formidling. Dog bemærkes det kritisk, at aftagere fra mediebranchen og politiske organisationer ikke i højere grad har været involveret i lyset af uddannelsens fokus på nye medier og politisk kommunikation. Endvidere bemærkes det kritisk, at kun to af aftagerne, som har været involveret i udviklingen af uddannelsen ikke sidder i fakultetets aftagerpanel. Universitetet skriver i høringssvaret af 12. september 2011: Universitetet anerkender, at størstedelen af de involverede aftagere er medlemmer af universitetets aftagerpanel. Der er efter universitetets mening dog ikke tale om høring af aftagere baseret på kvantitet, men en kvalitativ høring med fokus på alle aftageres input til uddannelsens udvikling, hvorfor antallet af høringsparter ikke er afgørende. Universitet mener i øvrigt, at det er i tråd med ACE Denmarks tidligere praksis, hvor det netop har været et krav til aftagerinddragelse, at en betydelig del af de involverede var medlemmer af universitetets aftagerpaneler, hvorfor kritikken ikke anses for relevant. (Høringssvar modtaget 12. september 2011, s. 1) Aftagernes behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Det fremgår af bilag 1.1, at 9 ud af 20 aftagere har udfyldt det webbaserede spørgeskema, som de har fået tilsendt. I spørgeskemaet har aftagerne på baggrund af en skitse til uddannelsen bl.a. skullet tage stilling om kandidater med uddannelsens kompetenceprofil udfylder et udækket behov, samt om kommende kandidater vil være mere eller mindre attraktive end kandidater fra eksempelvis retorik, Københavns Universitet eller kommunikationsuddannelserne ved handelshøjskolerne. (Bilag 1.1) 6 ud af 9 aftagere svarer på baggrund af uddannelsesskitsen, at uddannelsen opfylder et udækket behov. Anne Sofie Didriksen fra Danfoss uddyber eksempelvis: nok arbejdes med de forskellige discipliner i denne uddannelse i andre uddannelser, men mere spredt. F.eks. tekstteori og genreteori i litteraturfagene, argumentationsteori i filosofi m.fl. Behovet er udækket i den forstand, at man kan få en specialist i kommunikation med et meget stort anvendelsesområde, dvs. en kandidat, som ikke skal til at oversætte sine generelle humanistiske kompetencer fra sit fag til praksis. F.eks. en kan en kandidat med et sprogfag have berørt mange af discipliner i denne retorikuddannelse, men i typisk en mere specifik, filologisk kontekst, og i hvert fald ikke med sigte på anvendelse i praktisk sammenhænge. (Bilag 1.1, s. 3) 2 af aftagerne svarer, at uddannelsen ikke dækker et udækket behov. Karsten Seeberg fra Jyske Bank uddyber eksempelvis: Det er ikke ment på det specifikke indhold, som muligvis dækker et udækket behov. Men jeg tillader at svare lidt mere generelt, når jeg læser hvilke job som uddannelsen skal dække. Det er et jobområde, hvor der er ekstrem mange, der kan byde ind (og gør det). Der er sikkert nok, der vil søge ind på studiet, men jeg har svært ved at tro på, at der vil være job til de uddannede efterfølgende. Der uddannes ekstremt mange inden for forskellige typer kommunikationsuddannelser. (Bilag 1.1, s. 4) 1 aftager, Cecilie Mose Hansen fra A.P. Møller Mærsk A/S, svarer både, at uddannelsen udfylder et udækket behov, og at den ikke udfylder et udækket behov. Hun uddyber: Det bør undersøges, hvor vidt tilstrømingen af studerende på den tilsvarende uddannelse i KBH er så stor, at der alene af dén grund er behov for "et sted mere" at udbyde retningen. Derudover mener jeg, at de retoriske kompetencer synes mere konkrete og målrettede for potentielle aftagervirksomheder end kompetencerne fra lignende studieretninger. (Bilag 1.1, s.3) 12

17 Med hensyn til om kommende kandidater vil være mere eller mindre attraktive end kandidater fra eksempelvis Retorik, Københavns Universitet eller kommunikationsuddannelserne ved handelshøjskolerne og kommunikation svarer 6 mere attraktive og 3 både mere attraktive og mindre attraktive. 3 af aftagerne som svarer mere attraktive angiver, at de ikke kender tilstrækkeligt til de beslægtede uddannelser, og derfor ikke kan vurdere om de er mere eller mindre attraktive. Det fremgår af de uddybende svar, at kun 2 mener, at kandidaterne vil være mere attraktive end kandidater fra beslægtede uddannelser. (Bilag 1.1, s. 6) Ifølge universitets ansøgning bekræftes behovet for uddannelsen af tilkendegivelser fra dimittender fra masteruddannelsen i retorik og formidling. Det fremgår således af ansøgningen: Generelt har masterkandidaterne tilkendegivet, at især de anvendelsesorienterede fagelementer i uddannelsen har imødekommet et udtalt behov i deres arbejdsfunktioner og på deres arbejdsplads. En undersøgelse har vist, at flertallet af masterkandidater har fundet deres uddannelse karrierefremmende enten ved at give adgang til konkrete jobmuligheder eller ved at opkvalificere dem på deres arbejdsplads. (Ansøgning, s. 7-8) Endvidere fremgår det af ansøgningen, at en del studerende på bachelor- og kandidattilvalget i retorik, som har været udbudt siden 1997 har ønsket at læse en egentlig kandidatuddannelse i retorik. Det fremgår således af ansøgningen: Den nuværende struktur med et BA-tilvalg og en mulig fortsættelse med et KA-tilvalg i Retorik har kun tilgodeset studerende, der ønsker at læse retorik på kandidatniveau inden for den gymnasierettede uddannelseslinje. Dette har været en klar begrænsning for flertallet af BA-studerende, der læser retorik med henblik på at gøre deres uddannelse mere erhvervsrettet, og denne type studerende udviser netop stor interesse for en kandidatuddannelse i retorik, som den der her søges om. (Ansøgning, s. 5) På baggrund af ovenstående er det vurderingen, at aftagerne har forholdt sig til behovet for uddannelsen på baggrund af uddannelsens kompetenceprofil, herunder har de forholdt sig til behovet sammenlignet med beslægtede uddannelser. Det er vurderingen, at hovedparten af de aftagere, der har svaret på spørgeskemaet, giver udtryk for, at uddannelsen dækker et behov, men at aftagerne kun i nogen grad giver udtryk for, at uddannelsens kandidater vil være mere attraktive i forhold til kandidater fra beslægtede uddannelser i retorik og kommunikation. På den baggrund er det vurderingen, at aftagernes svar peger i forskellige retninger med hensyn behovet for uddannelsen, og at relevante aftagere derfor kun i nogen grad har behov for den ansøgte uddannelses kompetenceprofil. Endvidere bemærkes det kritisk, at de 9 aftagerne, som har svaret på spørgeskemaet, alle er medlemmer af fakultetets aftagerpanel. Beslægtede uddannelser Det fremgår af ansøgningen, at den ansøgte kandidatuddannelse i retorik er nært beslægtet med kandidatuddannelsen i retorik ved Københavns Universitet. I ansøgningen gøres rede for følgende forskelle til retorikuddannelsen ved Københavns Universitet: 1. Arbejdsmarkedsorienteringen Uddannelsen på KU har sine klare styrker inden for didaktik, klassisk retorik, deliberation og stemmebrug. Strukturelt rummer uddannelsen på KU således tre mulige profiler: en almen uddannelse i retorik, en uddannelse med gymnasierettet profil samt en uddannelse med stemmebrugsprofil, hvilket også afspejles i kompetenceprofilen. Den ansøgte uddannelse på Aarhus Universitet er ikke tilrettelagt med primært henblik på undervisning i gymnasieskolen, men kandidaten vil dog opnå kompetencer til at varetage denne funktion. Uddannelsens primære arbejdsmarkedsorientering er jobtyper relateret til formidling af komplekst/vanskeligt tilgængeligt stof (ledelsesstøtte, organisationskommunikation, faglig formidling). Hermed tager den ansøgte uddannelse sigte på et arbejdsmarked, som på en gang er bredere og større end gymnasieskolen og stemmebrugsrelaterede jobs, og på anden side mere specifikt end en almen retorisk profil. I uddannelsens kompetenceprofil afspejles dette i betoningen af genrer, interaktion, kritisk forståelse og medier: - Anvendelsen af et praksisbaseret genrebegreb, dvs. der tages udgangspunkt i det nuværende samfundsinstitutionaliserede sprogbrugsformål og den viden, eksperter inden for en given praksis har om realiseringen af disse formål. - Med den interaktionelle tilgang forstås modtageren som en produktiv og interaktiv deltager i den 13

18 retoriske proces. Modtageren er aktiv i forståelsen og kan i en lang række sammenhænge forventes at respondere på retors retoriske handling. Tilgangen fordrer, at retorikken udvikles fra det monologiske til det dialogiske. - Den kritiske forståelse indebærer, at en given kommunikationspraksis ikke bare beskrives og vurderes ud fra retoriske formål og idealer, men også forklares ud fra de bredere sociale, kulturelle, økonomiske, politiske og tekniske forhold, som praksis dels er underkastet, dels kan indvirke på. - Retorik på AU vil vi i højere grad end på KU inddrage nye medier i uddannelsen, hvilket indebærer en nytænkning af retorikken i forhold til dens klassiske sammenhænge. (Ansøgning, s. 9-10) 2. Samspil mellem teori og praksis Den ovenfor anførte vægtning af teori om eksisterende praksisser og de faktiske vilkår, de udøves på, lægger op til en inddragelse af og kontakt til praksisudøvere, herunder organisationer og virksomheder. Dette kræves endog i den konkrete genreanalyse. Nordisk Institut har erfaring med denne arbejdsform fra bachelorog kandidattilvalget (tidligere supplerings- og sidefagsuddannelsen) i Retorik, hvor de studerende til eksamen i Formidlingsdidaktik har skrevet direkte til den oprindelige afsender. Denne inddragelse og kontakt formaliseres i det projektorienterede forløb. Kandidatuddannelsen på KU giver ganske vist også mulighed for projektorienterede forløb; på AU skal det projektorienterede forløb imidlertid også facilitere muligheden for at skrive erhvervsspeciale. Målet er på sigt, at erhvervsspecialet bliver normen på kandidatuddannelsen i Retorik på AU. AU har gode erfaringer med denne udvikling på andre uddannelser. (Ansøgning, s. 10) 3. Kombination med grundfaglighed Kandidatuddannelsen i Retorik på AU karakteriseret ved et anderledes optagelsesgrundlag, der er defineret som bredere end på KU, hvor kandidatuddannelsen i vid udstrækning er struktureret som en videreførelse af BA-uddannelsen i Retorik. På AU bygger uddannelsen derimod ikke videre på en BA i Retorik, men vil rekruttere studerende fra andre fag. Den ansøgte uddannelse søger således at opøve en anden type faglighed, der kombinerer en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller journalistisk grundfaglighed med en retorisk faglighed. (Ansøgning, s. 10) Det fremgår ikke af ansøgningen, hvordan uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelser i kommunikation ved handelshøjskolerne i København og Aarhus, som er identificeret som beslægtede uddannelser i ovennævnte aftagerundersøgelse. Det er vurderingen, at uddannelsens indhold og kompetenceprofil i nogen grad adskiller sig fra den beslægtede uddannelse i retorik ved Københavns Universitet ved at betone anvendelsen af retorikken i praksis og i relation til nye medier. Universitetet skriver i høringssvaret af 12. september 2011: KA-uddannelsen i retorik adskiller sig fra alle andre beslægtede uddannelser ved at give mulighed for at kombinere en humanistisk, en samfundsvidenskabelig eller en journalistisk grundfaglighed med en specifik retorisk faglighed. Bortset fra kandidatuddannelsen i Retorik ved KU bygger de nærmest beslægtede uddannelser alle på en specifik kommunikations- eller formidlingsmæssig faglighed, der kun i begrænset omfang rummer egentligt retoriske fagelementer. I modsætning til de fleste kommunikationsuddannelser er det karakteristisk, at retorik forstår kommunikation og formidling (den engelske betegnelse for formidling er communication ) ud fra et mere omfattende helhedssyn, hvor form og indhold ikke lader sig adskille. Ligeledes ligger det centralt i retorikken, at teori og praksis er nært forbundne, og at sprog og erkendelse hænger nøje sammen. Disse grundantagelser kommer til udtryk i uddannelsens vægt på at være anvendelsesorienteret samt i produktionsaspekterne forbundet med at gøre bestemte retoriske former eller situationer bevidste gennem kritiske og analytiske bestemmelser, i forbindelse med at fremvise forbindelserne mellem teoretisk viden og praktisk kunnen og mere konkret i forbindelse med de praksiselementer, der er indarbejdet i flere af uddannelsens discipliner samt i muligheden for at lave et erhvervsspeciale. 14

19 I sin selvforståelse adskiller retorik sig fra kommunikationsfag ved at betone dette produktionsaspekt og ved at betragte modtageren eller publikum ud fra afsenderens synspunkt, hvor kommunikationsfag generelt forholder sig analyserende til en diskurs fra modtagerens synsvinkel ud fra et bestemt teoretisk udgangspunkt. Både kommunikationsfag og retorik forholder sig i sagens natur analytisk til såvel afsender og modtager, men fx er det karakteristisk i politisk kommunikation at analysere overtalelsesprocessen i politik som manipulation med et bestemt politisk mål for øje og gennem denne analyse at gøre modtagerne bevidste om, hvordan de bliver påvirkede. Retorik har til forskel herfra det mere overordnede sigte at sætte retor i stand til at vise modtagerne, hvordan de med fordel kan opfatte virkeligheden i overensstemmelse med retors egne mål. Hvor kommunikationsfag typisk betragter viden ud fra et formidlingsperspektiv som noget, der eksisterer objektivt, betragter retorik viden ud fra et anderledes sprogligt perspektiv som noget, der frembringes gennem den måde, hvorpå det omtales. Der ligger således væsensforskellige vidensbegreber til grund for kommunikation og retorik. Kommunikationsteorier betragter afsender som formidler af en eksisterende viden til modtageren og udarbejder på den baggrund kommunikationsstrategier, mens retoriske teorier betragter afsender som skaber af viden i processen af at omtale den og samtale om den, hvilket indebærer et anderledes analyseapparat af den involverede kommunikation, sådan som det er udmøntet i uddannelsens forskellige discipliner. Retorik er et pragmatisk orienteret fag, der helt overordnet betragter ord som handlinger, og det er denne praksisdimension, kandidatuddannelsen søger at realisere gennem en række af de fagelementer, uddannelsen er opbygget af. Her tænkes specifikt på de i studieordningen anførte fag, der har som mål at oparbejde praktiske og produktionsorienterede færdigheder (Argumentationsteori, Genrernes retorik, Dialog og Retorik, Narrativ og Visuel Retorik samt Taleskrivning). Endvidere betoner uddannelsen den karakteristiske dobbelthed af deskription og normativitet i den retoriske faglighed, og til forskel fra kommunikationsuddannelser inddrager retorik i sin normativitet etiske vurderingskriterier. Den generelle indførelse i retorikkens historie og traditionelle kontekster adskiller også uddannelsen fra kommunikationsuddannelser, og endelig er denne uddannelse i retorik særegen i sammenligning med beslægtede uddannelser gennem sin forståelse af retoriske situationer som grundlæggende dialogiske med den deraf følgende vægtning af et interaktionelt perspektiv i den overordnede faglighed. Hvis uddannelsen i retorik sammenlignes med andre uddannelser, og man i den forbindelse ser bort fra uddannelser i erhvervssprog (cand.ling.merc.), hvor det fremmedsproglige fagindhold er det væsentligste, fra uddannelser i kommunikation udbudt på engelsk, fra uddannelser med international virksomhedskommunikation som primært sigte samt Retorik på Københavns Universitet, samler interessen sig formentlig om følgende uddannelser, der alle kan siges at udbyde beslægtede undervisningselementer: 1. KA-udd. i Virksomhedskommunikation på AU 2. KA-udd. i Erhvervsøkonomi og kommunikationsledelse på CBS 3. KA-udd. i Kommunikation på RUC 4. KA-udd. i Kommunikation på AAU 5. KA-udd. i ITK og organisation: Webkommunikation på SDU 6. KA-udd. i IT, kommunikation og organisation på SDU og AU Ud over de principielle forskelle mellem retorik og kommunikation, er det karakteristisk, at de anførte kommunikationsuddannelser hverken rummer argumentationsteoretiske eller -praktiske elementer. Argumentation er netop et afgørende træk ved retorik, som adskiller de to fagtraditioner. Generelt rummer ingen af kommunikationsuddannelserne fagelementer, der kan siges at være identiske med AUs kandidatuddannelse i retorik. Det er desuden karakteristisk, at de forskellige kommunikationsuddannelser arbejder med en anden type viden end den, der i retorikuddannelsen gøres til genstand for teoretiske overvejelser og ligger til grund for 15

20 det anvendelsesorienterede perspektiv. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og kommunikationsledelse på CBS betegner sig selv som en videregående teoretisk uddannelse og arbejder med kommunikationsstrategier ud fra overvejende økonomiske perspektiver. Virksomhedskommunikation på AU sætter ligeledes sit væsentligste fokus på den strategiske ledelse af kommunikationsprocesser, som desuden analyseres ud fra mere sociologisk orienterede teoridannelser og kvantitative målingsmodeller. Kandidatuddannelsen i ITK og organisation: Webkommunikation på SDU arbejder udelukkende med digital kommunikation, der også udgør et element i retorikuddannelsen, men hvor det indgår i andre sammenhænge som skitseret. Noget tilsvarende kan siges at gøre sig gældende for Kandidatuddannelsen i IT, kommunikation og organisation udbudt af SDU og AU i fællesskab. Kandidatuddannelserne i Kommunikation på hhv. RUC og AAU adskiller sig på flere grundlæggende punkter, bl.a. ved at forstå kommunikation ud fra en sociologisk orienteret videnshorisont, for RUCs vedkommende desuden ved at være organiseret mhp. på at kunne fungere som Kombinationskandidatuddannelse med kommunikation i sammenhæng med andre kombinationsuddannelsesfag. (Høringssvar modtaget d. 12. september 2011) På baggrund af universitetets høringssvar er det vurderingen, at kandidatuddannelsen i retorik adskiller sig fra beslægtede kommunikationsuddannelser ved at vægte argumentationsteoretiske og praktiske elementer. Det bemærkes dog kritisk, at uddannelsen har et bredt erhvervssigte, hvor kandidater fra beslægtede kommunikationsuddannelser vil have kompetencer til at varetage de samme jobfunktioner. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Nedenfor fremgår Universitets- og Bygningsstyrelsens ledighedstal for nyuddannede kandidater i retorik ved Københavns universitet aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse. Ledighed Retorik, Københavns Universitet Det humanistisk hovedområde % 10 % % 9 % % 6 % Opgørelsen viser, at ledigheden har ligget lavt sammenlignet med det humanistiske hovedområde. Det fremgår desuden af ansøgningen, at antallet af dimittender fra retorik ved Københavns Universitet har været mellem i den opgjorte periode. (Ansøgning, s. 11) Som supplement til ovenstående ledighedstal har ACE Denmark indhentet Universitets- og Bygningsstyrelsens ledighedstal for beslægtede kommunikationsuddannelser: Ledighed Aarhus Universitet Handelshøjskolen i København Roskilde Universitet Det Humanistiske hovedområde % 11 % 10 % % 5 % 6 % 9 % % - 3 % 6 % Det fremgår, at ledigheden for de beslægtede kommunikationsuddannelser generelt har ligget under ledigheden på det humanistiske hovedområde i perioden, med undtagelse af 2007, hvor ledigheden for dimittenderne fra kommunikationsuddannelserne ved Handelshøjskolen i København og Roskilde. Universitet lå over hovedområdet. Ledigheden har dog ligget lavest for kommunikationsuddannelserne ved Aarhus Universitet, henholdsvis 4 % i 2007 og 2 % i