Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab

Transkript

1 Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bilag 1, Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 11. oktober 2012 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab retter sig mod kulturelle, sociale, økonomiske, forvaltnings- og styringsmæssige forhold, der omkranser, betinger og udvikler uddannelse, undervisning, læring og kompetencer. I alle afskygninger har uddannelse og kompetenceudvikling central og voksende betydning i et samfund, der stiller krav om læring, udvikling og innovation, på såvel et overordnet samfundsmæssigt niveau, et institutionelt og organisatorisk niveau som på et individ, aktør og enkeltpersons niveau. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver de studerende grundigt kendskab til uddannelsesvidenskabelig viden og teorier og til de metoder, der anvendes inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling. En kandidat i uddannelsesvidenskab er i stand til at identificere, analysere og kritisk forstå uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger, samt formulere og vurdere tiltag og løsninger på disse. Akkrediteringsrådet 5. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog E-post mahy@acedenmark.dk Side 1/4 Kandidatuddannelsen kvalificerer til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Uddannelsen muliggør 2 specialiseringer, der på et analytisk og kritisk grundlag sigter mod at uddanne kandidater, der kan forvalte, administrere, udvikle og evaluere uddannelser uddannelsesforvaltning kan afdække, innovere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere tiltag målrettet organisationens kompetenceudvikling, kreativitet og innovation humane ressourcer. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).

2 Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har multidisciplinær karakter og fundamenteres i sociologisk, pædagogisk, antropologisk, psykologisk, økonomisk og forvaltningsmæssig viden. Den orienterer sig indholdsmæssigt mod: Uddannelsessystemers opbygning og struktur, politik og styringsparadigmer, opgaver, strukturer, forvaltning, etik, økonomi og ledelse, samt organisationer, kulturer og analyser af strategier og videnspolitik- og økonomi. Kandidatuddannelsen kan indeholde en praktikperiode på op til 30 ECTS points. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 31. oktober 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.soc. i uddannelsesvidenskab Master of Science (MSc) in Social Sciences in Education Science Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-points. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3 Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6572 AUDD 6572 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 180 studerende. Universitetet har oplyst, at hvis mere end 180 studerende fra bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab søger om optagelse, vil de blive optaget. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for (generel) pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2017, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til kandidatuddannelsen: - Bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab fra Aarhus Universitet (retskrav) - Professionsbacheloruddannelser som folkeskolelærer eller pædagog med minimum 30 ECTS-point uddannelsesvidenskabeligt indhold Det oplyses ydermere, at andre bacheloruddannelser, som vurderes at svare til ovenstående krav, vil kunne give adgang til uddannelsen. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus og på universitetets campus i Emdrup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsen fokuserer på uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Uddannelsen har multidisciplinær karakter og bygger på elementer af sociologisk, pædagogisk, antropologisk, psykologisk, filosofisk, økonomisk og forvaltningsmæssig viden. På kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab lærer du bl.a. om uddannelsesprofiler og -politikker, om uddannelsesforvaltning, organisation, kultur og innovation, samt om læring og udvikling af kompetencer. Uddannelsen rummer specialiseringsmuligheder, fx inden for uddannelsesforvaltning eller HR. Med en kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab kan du varetage arbejdsopgaver inden for planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet, administration og forvaltning af uddannelse, samt at arbejde med humane ressourcer, kompetenceudvikling og konsulentvirksomhed i offentlige eller private virksomheder og organisationer. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Side 4/4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab Aarhus Universitet Ny uddannelse, 2012

6 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab består af: Kernefaglig ekspert Svein Sjøberg, professor i naturfagsdidaktik ved Universitetet i Oslo. Svein Sjøberg er uddannet som kernefysiker (1970), senere også i pædagogik (MA in Education, Leeds University, 1975). Han er Dr. philos fra Universitetet i Oslo (1982). Han har siddet i læreplangrupper og har skrevet lærebøger på forskellige niveauer, fra grundskole til universitet. Svein Sjøberg har to gange modtaget H.M. Kong Olav's guldmedalje for videnskabelige afhandlinger og er bedømmer og redaktionsmedlem i en række videnskabelige tidsskrifter. Han har vundet norske og internationale priser for forskning, formidling og indsatsen for naturfagenes stilling i skole og samfund. Han er desuden indvalgt medlem i Norsk Teknisk Vitenskapsakademi (NTVA) (2004) og i Det Norske Videnskapsakademi (2009). Han har i en årrække arbejdet internationalt for EU, UNESCO og OECD samt faglige organisationer og har i den forbindelse ledet to større internationale studier knyttet til børn og unges forhold til naturfag: SAS (Science And Scientists) og ROSE (The Relevance of Science Education). Hans vigtigste bog er "Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik", som findes på norsk, svensk og dansk. Aftagerrepræsentant Lis Madsen, Uddannelsesleder på professionshøjskolen UCC, Læreruddannelsen Zahle. Lis Madsen er uddannet som cand. mag i dansk og religion (1989) og er MPA (Master of public administration) (2011). Hun er uddannelsesleder ved UCC, Læreruddannelsen Zahle med særligt ansvar for pædagogisk udvikling. Lis Madsen har været udlånt til Undervisningsministeriet i i forbindelse med evaluering af Læreruddannelsen. Hun har tidligere deltaget i akkrediteringspaneler, bl.a. i forbindelse med akkrediteringen af Master i grundskolepædagogik. Endelig har hun siddet i en række arbejdsgrupper og følgegrupper mv. nedsat af Undervisningsministeriet. Hun sidder pt. i følgegruppen for pædagoguddannelsen og i ekspertgruppen vedr. ny læreruddannelse. Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 16. august 2012 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøerne bag uddannelsen - Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø - Komplet kompetenceprofil for uddannelsen - Antal indskrevne studerende på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab i hhv. Emdrup og Århus - Antal forventede optagne på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab i hhv. Emdrup og Århus - Sammenhængen mellem adgangsgrundlager og det faglige niveau - Ændring af den engelske titel så den følger ændringerne i uddannelsesbekendtgørelsen - Adgangsgivende bacheloruddannelser - Maksimumoptag 5

10 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 14. september 2012 Kriterium 4 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: - Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at prøveformerne kun i nogen grad understøttede, at de studerende ville kunne nå målene i kompetenceprofilen, idet de ikke i tilstrækkelig grad udprøvede de studerendes færdigheder i at planlægge, gennemføre og anvende evalueringer samt i at anvende kvalitative og kvantitative metoder. Vurderingen er ændret, idet universitetet har gjort rede for, at den endelige udformning af studieordningen vil sikre, at prøveformerne tilrettelægges således, at de understøtter færdigheder i at planlægge, gennemføre og anvende evalueringer og gør de studerende fortrolige med anvendelse af kvalitative og kvantitative metoder. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 4 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Sagsbehandling afsluttet 24. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og relevante interessenter har været inddraget. Institut- og studielederen har været aktivt involveret i udviklingen af uddannesen, mens fakultetsog universitetsledelsen desuden er blevet orienteret om uddannelsen undervejs og har fået forelagt ansøgningen til forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil og indhold understøtter kandidatniveauet, og uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Endelig vurderes det, at universitetet har et kvalitetssikringssystem, der er velfungerende, og som vil kunne medvirke til fremover at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus og Emdrup/København Sprog Dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende 160 (80 i hhv. Aarhus og Emdrup) Uddannelsen ønskes udbudt første gang 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej 8

13 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab retter sig mod kulturelle, sociale, økonomiske, forvaltningsog styringsmæssige forhold, der omkranser, betinger og udvikler uddannelse, undervisning, læring og kompetencer. I alle afskygninger har uddannelse og kompetenceudvikling central og voksende betydning i et samfund, der stiller krav om læring, udvikling og innovation, på såvel et overordnet samfundsmæssigt niveau, et institutionelt og organisatorisk niveau som på et individ, aktør og enkeltpersons niveau. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab giver de studerende grundigt kendskab til uddannelsesvidenskabelig viden og teorier og til de metoder, der anvendes inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling. En kandidat i uddannelsesvidenskab er i stand til at identificere, analysere og kritisk forstå uddannelsesog læringsmæssige problemstillinger, samt formulere og vurdere tiltag og løsninger på disse. Kandidatuddannelsen kvalificerer til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling. Uddannelsen muliggør 2 specialiseringer, der på et analytisk og kritisk grundlag sigter mod at uddanne kandidater, der kan forvalte, administrere, udvikle og evaluere uddannelser - uddannelsesforvaltning kan afdække, innovere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere tiltag målrettet organisationens kompetenceudvikling, kreativitet og innovation humane ressourcer. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har multidisciplinær karakter og fundamenteres i sociologisk, pædagogisk, antropologisk, psykologisk, økonomisk og forvaltningsmæssig viden. Den orienterer sig indholdsmæssigt mod: Uddannelsessystemers opbygning og struktur, politik og styringsparadigmer, opgaver, strukturer, forvaltning, etik, økonomi og ledelse, samt organisationer, kulturer og analyser af strategier og videnspolitik- og økonomi. Kandidatuddannelsen kan indeholde en praktikperiode på op til 30 ECTS points. Uddannelsens kompetenceprofil Viden og forståelse En kandidat i uddannelsesvidenskab har viden om og forståelse af: centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning teorier om læring og kompetenceudvikling i formel uddannelse og på arbejdspladser, herunder kreativitet og innovation rationaler (ideer, politik, indhold, processer og kontekstforståelse) for uddannelse, læring og kompetenceudvikling Strategier og metoder til evaluering af uddannelse, læring, og kompetenceudvikling økonomiske omstændigheder og konsekvenser af uddannelse, læring og kompetenceudvikling kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt kritiske forståelser af og refleksion over metodernes generelle anvendelighed Færdigheder En kandidat i uddannelsesvidenskab kan: identificere rationaler for uddannelse, læring og kompetenceudvikling formulere teoretiske og praktiske problemstillinger knyttet til uddannelse, læring og kompetenceudvikling anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse lærings-, og uddannelsesmæssige problemstillinger 9

14 formulere og kritisk vurdere løsninger og tiltag på uddannelsesmæssige og læringsmæssige opgaver formidle viden om uddannelse, læring og kompetenceudvikling på dansk og engelsk. Kompetencer En kandidat i uddannelsesvidenskab kan: analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning udvikle og implementere rationaler for læring, kompetenceudvikling og uddannelse, herunder strategier for tilegnelse og håndtering af forskellige former for viden og innovation evaluere, dokumentere og kritisk vurdere effekt (kvalitet og virkning) af uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag anvende relevante informationssøgningssystemer, analysere, skabe overblik og kritisk reflektere over forskning, kildemateriale og problemfelter i den nationale og internationale forskningslitteratur reflektere kritisk over egen kompetence og at være i stand til på kvalificeret vis at formulere vidensog læringsbehov og indgå selvstændigt i tværfagligt professionelt samarbejde. Uddannelsens struktur 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetet skriver i ansøgningen, at kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab har været planlagt allerede i forbindelse med bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, som blev oprettet i Dengang tilkendegav flere aftagere, at en bacheloruddannelse ikke kunne stå alene (bilag 1.1). Bacheloruddannelsen har haft et optag på 200 studerende i 2010 og 250 studerende i 2011, og universitet ønsker derfor også at kunne tilbyde bachelorerne en kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab (ansøgning, s. 6). I september 2011 blev udviklingen af uddannelsen initieret af ledelsen på Institut for Uddannelse og Pædagogik (IPU), tidligere DPU, ved Prodekan Søren Kruse. Der blev i oktober 2011 nedsat en arbejdsgruppe med en repræsentant fra School of Business and Social Sciences, som har afholdt i alt 8 møder (bilag 1.4). 23. november 2011 blev der afholdt en workshop med repræsentanter fra Advisory Board bestående af potentielle aftagere fra alle instituttets Advisory Boards, hvor uddannelsens indhold og behovet på arbejdsmarkedet blev drøftet (bilag 1.2 og bilag 1.3). 29. november 2011 blev fakultetsledelsen orienteret om uddannelsen, og i januar blev uddannelsen godkendt af universitetets uddannelsesudvalg på baggrund af en forhåndsansøgning, som beskriver uddannelsen formål og indhold, kompetenceprofil samt erhvervssigte (bilag 1.2). I begyndelsen af februar 2012 blev der gennemført en aftagerhøring blandt aftagere fra instituttets Advisory Board, som var valgt ud fra at de repræsenterede større vidensintensive offentlige og private organisationer (bilag 1.4). Fra medio januar til medio marts 2012 blev der gennemført en omfattende intern høring på Institut for Uddannelse og Pædagogik, og medio april blev der gennemført et todages seminar vedr. udformning af uddannelsens endelige form og indhold. På seminaret deltog studerende fra bacheloruddannelsen, relevante VIP, administrativt personale samt institutleder og uddannelsesleder. I drøftelserne på seminaret indgik aftagerundersøgelsen samt det interne høringssvar (bilag 1.4). 16. april 2012 blev uddannelsen endeligt godkendt af universitetsledelsen (bilag 1.4). Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Ifølge ansøgningen kvalificeres dimittenderne til at varetage arbejdsopgaver inden for planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet, administration af uddannelse, samt at arbejde inden for humane ressourcer, kompetenceudvikling og konsulentvirksomhed i offentlige eller private virksomheder og organisationer. (Ansøgning, s. 7) Dimittenderne fra kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab vil ifølge ansøgningen have kompetencer til at varetage følgende arbejdsopgaver: - Kortlægning af organisationers kompetencebehov - Udvikling af medarbejderes konkrete efteruddannelsesforløb - Formulering af organisationers og virksomheders uddannelsespolicy og strategier for læring og Innovation 11

16 - Generel administration af uddannelsesaktiviteter - Opfølgning på evalueringer af uddannelser og uddannelsesforløb - Implementering af ny policy og lovgivning på uddannelsesinstitutioner. (Ansøgning, s. 7) Det fremgår eksempelvis af uddannelsens kompetenceprofil, at en kandidat i uddannelsesvidenskab vil kunne analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, læring og forvaltning samt evaluere, dokumentere kritisk vurdere effekt (kvalitet og virkning) af uddannelses- og kompetenceudviklingstiltag. (Ansøgning, s. 6) Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår af ansøgningen, hvilke jobfunktioner dimittenderne vil skulle varetage, men vurderer dog, at ovennævnte arbejdsopgaver giver et klart billede af dimittendernes forventede jobfunktioner. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver i ansøgningen, at kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab generelt adskiller sig fra de beslægtede uddannelser ved at have en kombination af : 1) uddannelsesvidenskabelig og pædagogisk viden, færdigheder og kompetencer inden om kompetenceudvikling og uddannelse og kompetenceudvikling og 2) viden om politik, statistik og forvaltning inden for uddannelsesfeltet. (Ansøgning, s. 10) De tre nærmest beslægtede uddannelser er ifølge ansøgningen: - Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi med specialisering i Human Resource Management på CBS. Uddannelsesvidenskab adskiller sig fra denne uddannelse ved at anlægge et lærings- og forandringsperspektiv på HRM samt ved at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsesadministration. Derudover udgør de obligatoriske HR og ledelsesfag ikke mere end 37,5 ECTS i HRM specialiseringen på CBS - Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på AAU. Uddannelsesvidenskab adskiller sig fra denne uddannelsen ved at fokusere på kompetenceudvikling, forvaltning og HR i et uddannelsesperspektiv, mens kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser anlægger et lærings- og forandringsperspektiv og fokuserer på organisatorisk læring - Kandidatuddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC. RUC s to fagsstruktur giver kun mulighed for 60 ECTS uddannelsesvidenskabeligt indhold som principielt kan begrænses til 15 ECTS, hvis man vælger at beskæftige sig med læring i daginstitutioner. (Ansøgning, s. 8) I deres høringssvar til uddannelsen nævner aftagerne desuden følgende beslægtede uddannelser: - Kandidatuddannelsen i forvaltning på AAU - Kandidatuddannelsen i forvaltning på RUC - Masteruddannelsen i kvalitet og ledelse på SDU Universitetet anfører i ansøgningen, at ingen af de nævnte uddannelser har et specifikt uddannelsesvidenskabeligt indhold og derfor ikke er beslægtede (ansøgning, s. 9). Derudover er der yderligere nævnt følgende beslægtede uddannelser i ansøgningsmaterialet: - Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi på AU - Statskundskab på AU, KU og SDU Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab adskiller sig fra ovennævnte beslægtede uddannelser ved at kombinere viden om pædagogik og kompetenceudvikling med viden om uddannelsespolitik og -administration. Det vurderes dog, at uddannelsen er nærmest beslægtet med kandidat- 12

17 uddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC, som lægger vægt på den samfundsmæssige og institutionelle kontekst for læring samt uddannelse og planlægning af læreprocesser. I ansøgningen har universitetet forholdt sig til ledigheden for de nærmest beslægtede uddannelser i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC samt erhvervsøkonomi, hvori HRM specialiseringen på CBS indgår. Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på SDU er for ny til, at der endnu kan opgøres ledighedstal. ACE Denmark har desuden valgt at inddrage ledighedstallene for statskundskab/forvaltning på landsplan samt pædagogisk sociologi i tabellerne neden for, hvor ledigheden på hovedområderne også fremgår. Ledigheden for beslægtede humanistiske uddannelser Pædagogik og uddannelsesstudier (RUC) Pædagogisk sociologi (AU) % 2 % 9 % % 2 % 6 % % 3 % 10 % Kilde: Ledighed for beslægtede samfundsvidenskabelige uddannelser Erhvervsøkonomisk kandidat (landsplan) Statskundskab/forvaltning (landsplan) % 4 % 3 % % 4 % 2 % % 6 % 5 % Kilde: Det humanistiske hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Generelt ligger ledigheden for de beslægtede uddannelser på niveau med hovedområdet, med undtagelse af pædagogik og uddannelsesstudier på RUC, hvor ledigheden i 2009 lå på 15 % mod 10 % på det humanistiske hovedområde. Universitetet har ikke forholdt sig til det forventelige antal dimittender fra beslægtede uddannelser i ansøgningen, men skriver at: uddannelsen udfylder et hul i det nuværende uddannelsesudbud inden for uddannelsesforvaltning og kompetenceudvikling. (Ansøgning, s. 10) Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Involvering af interessenter Fakultetsledelsen blev orienteret om uddannelsen i slutningen af november 2011 og i januar blev uddannelsen godkendt af universitetets uddannelsesudvalg på baggrund af en forhåndsansøgning, som beskriver uddannelsen formål og indhold, kompetenceprofil samt erhvervssigte (bilag 1.2). Det fremgår ikke af ansøgningen, at fakultetsledelsen har forholdt sig til behovet for uddannelsen i relation til beslægtede uddannelser eller til beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser. Spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen kan rummes som specialiseringer på eksisterende uddannelser, er ifølge ansøgningen blevet drøftet i arbejdsgruppen, som har været nedsat i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Her er det blevet diskuteret, om uddannelsen kan rummes som to specialiseringer af kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi. På den baggrund skriver universitetet: Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi favner bredere og anderledes end kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab, der er forvaltningsmæssigt orienteret og desuden samfundsvidenskabelig. Tilmed bygger kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab ovenpå bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab og dermed på en mere entydigt 13

18 defineret baggrund. Hertil kommer, at kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab er mere direkte erhvervsrettet, har multi- og interdisciplinær karakter og dermed adskiller sig fra beslægtede uddannelser. (Ansøgning, s. 9) På workshoppen med aftagere fra Instituttets Advisory Boards, som blev afholdt d. 23. november 2012, blev uddannelsens indhold og behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet drøftet. Tilstede på mødet var 8 repræsentanter fra offentlige og private virksomheder, herunder repræsentanter fra DI, DJØF og den kommunale sektor (bilag 1.3). Forud for mødet havde medlemmerne modtaget et foreløbigt udkast til uddannelsens struktur og indhold samt information om nogle af de beslægtede uddannelser (bilag 1.2). Aftagerhøringen i februar 2012 blev også gennemført blandt medlemmer af instituttets Advisory Boards, som repræsenterer ledelse og/eller HR- og uddannelsesafdelinger i offentlige og private virksomheder, uddannelsesinstitutioner samt regioner og kommuner. Aftagerne modtog i forbindelse med høringen informationer om uddannelsens erhvervssigte, struktur og indhold, kompetenceprofil samt nogle beslægtede uddannelser. I høringsmaterialet nævnes de beslægtede uddannelser: Pædagogisk sociologi, statskundskab og forvaltningsuddannelserne, erhvervsøkonomi med specialisering i HRM på CBS samt læring og forandringsprocesser på AAU (bilag 1.5, s. 6). Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser på RUC, som er nært beslægtet med uddannelsesvidenskab nævnes ikke i høringsmaterialet til aftagerne. Endvidere fremgår informationer om beskæftigelsessituationen for de beslægtede uddannelser ikke af høringsmaterialet. Universitetet modtog i alt høringssvar fra 13 aftagere. Af dem udtrykker 9 et behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, heraf udtrykker 6 et konkret behov for uddannelsen i forhold til deres egen virksomhed (ansøgning, s. 8). I høringen blev aftagerne også bedt om at komme med forslag og kommentarer til uddannelsen samt tilkendegive, om der er sammenfald mellem uddannelsen og eksisterende beslægtede uddannelser (bilag 1.5). Aftagerne nævner i den forbindelse kandidatuddannelserne i forvaltning på AAU og RUC samt masteruddannelsen i kvalitet og ledelse på SDU som beslægtede uddannelser (ansøgning, s. 9). Det fremgår imidlertid ikke af høringsmaterialet, at aftagerne er blevet bedt om at forholde sig til om behovet for uddannelsen allerede er dækket af de beslægtede uddannelser, men kun til om der er sammenfald med beslægtede uddannelser, jf. bilag 1.5 og 1.6. Aftagernes høringssvar har indgået i drøftelserne på det todages seminar, som blev afholdt om uddannelsens endelige form og indhold i medio april med deltagelse af institutleder og uddannelsesleder, relevante VIP og studerende fra bacheloruddannelsen. I drøftelserne indgik også høringssvarene fra den interne høring, som var blevet gennemført på Institut for Uddannelse og Pædagogik. På baggrund af workshoppen blev der foretaget følgende ændringer af uddannelsens form og indhold: - Der blev indført et modul i kvantitative metoder - Den administrative og den kompetenceudviklende del af uddannelsen blev uddybet og differentieret i forhold til hinanden - Forvaltningsdelen blev præciseret så det klart fremgår, at den indeholder evaluering, forvaltningsret og jura - Mikroniveauet blev styrket i form af undervisning i konkret forvaltning og mikoøkonomi. Derudover er der kommet fokus på aktørniveauet i form af lærings- og udviklingsperspektiver i flere af modulerne - Der blev indført en ekstra specialisering på uddannelsen, som åbner op for flere valgmuligheder, herunder en selvvalgt faglig fokusering samt et projektorienteret forløb. (Ansøgning, d. 8f) På baggrund af ovenstående bemærker akkrediteringspanelet kritisk, at aftagerne ikke er blevet bedt om at forholde sig til behovet for uddannelsen i relation til beslægtede uddannelser, samt at de ikke er blevet præsenteret for beskæftigelsessituationen for de nærmest beslægtede uddannelser. I forlængelser af dette bemærkes det kritisk, at aftagerne ikke er blevet præsenteret for den nærmest beslægtede uddannelse i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC, hvor ledigheden for dimittenderne var høj i Endelig bemærkes det kritisk, at universitetsledelsen ikke har forholdt sig til behovet i relation til beslægtede uddannelsers eller de beslægtede uddannelsers beskæftigelsessituation. 14

19 Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Vurderingen bygger på, at der har været afholdt en workshop og en høring med eksterne interessenter samt et seminar med interne interessenter, som har bidraget til udviklingen af uddannelsens indhold. Desuden har institutledelsen været aktivt involveret i udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces har omfattet en række møder i arbejdsgruppen for uddannelsen, en workshop med aftagere, en aftagerhøring, en intern høring på universitetet. Den endelige udvikling af uddannelsen er sket på et todages seminar, hvor høringssvarene fra eksterne og interne interessenter har været inddraget, og der er foretaget en række ændringer og justeringer af uddannelsens endelige indhold som følge af høringssvarene. I udviklingsprocessen har såvel relevante aftagere, institutledelsen og VIP er som studerende på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab været inddraget. Institut- og studielederen har været aktivt involveret i udviklingen af uddannesen. Fakultets- og universitetsledelsen er desuden blevet orienteret om uddannelsen undervejs og har fået forelagt ansøgningen til forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse. Interessenterne har forholdt sig til uddannelsen på baggrund af informationer om uddannelsens indhold, struktur, kompetenceprofil og erhvervssigte. Nogle af de beslægtede uddannelser er desuden blevet præsenteret for aftagerne. Aftagerne er dog ikke blevet præsenteret for den nærmest beslægtede uddannelse i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC, hvor ledigheden for dimittenderne var høj i Endvidere er informationer om beskæftigelsessituationen for de nærmest beslægtede uddannelser ikke blevet præsenteret for hverken aftagerne eller ledelsen på universitet. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab adskiller sig fra de nærmest beslægtede uddannelser ved at kombinere viden om pædagogik og kompetenceudvikling med viden om uddannelsespolitik og - administration. Arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggør desuden et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil, idet ledigheden for disse uddannelser generelt ligger på niveau med ledigheden på hovedområdet. Derfor tillægges det mindre vægt, at arbejdsmarkedssituationen for beslægtede uddannelser ikke er blevet inddraget i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitet har haft en tilfredsstillende udviklings- og kvalitetssikringsproces. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 1.1: Aftagerhøring Bacheloruddannelen Bilag 1.2: Forhåndsansøgning til Uddannelsesudvalget og Universitetsledelsen Materiale til workshop Bilag 1.3: Referat fra workshop udvikling af kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab Bilag 1.4: Oversigt over involvering af relevante interessenter samt Universitetsledelsen Bilag 1.5: Høringsmateriale Uddannelsesvidenskab Bilag 1.6: Samlede høringssvar for aftagerrepræsentanter vedr. kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab Studieordning for kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab 15

20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Forskningsmiljøerne ved følgende to institutter er tilknyttet uddannelsen: 1. Institut for undervisning og pædagogik i Århus og Emdrup. 48 VIP herfra vil være tilknyttet uddannelsen, heraf 11 professorer, 23 lektorer og 2 ph.d.-studerende. Af disse sidder 3 lektorer og 4 adjunkter og 1 videnskabelig assistent i Århus (ansøgning, s. 15). Forskningen på instituttet omfatter bl.a. følgende områder: - Kvalitative metoder - Kvantitative metoder - Evaluering - International komparativ uddannelsespolitik - Uddannelsespolitik og uddannelsessociologi - Læring og læreprocesser - Kreativitet og innovation - Human Ressource Management - Kompetence og talentudvikling - Ledelse af læring. (Samlet ansøgning, s. 148f) 2. Institut for statskundskab i Århus. 8 VIP herfra vil være tilknyttet uddannelsen, heraf 3 professorer, 3 lektorer og 2 ph.d.-studerende. Der vil desuden blive ansat en nu Postdoc (ansøgning, s. 15). Forskningen på instituttet omfatter bl.a. følgende områder: - Forholdet mellem stat og kommuner - Forvaltning og bureaukrati - Innovation i den offentlige sektor - Økonomiske incitamenter som styringsmodel - Kommunernes budgetlægning. (Samlet ansøgning, s. 151) Universitetet har i skematisk form redegjort for sammenhængen mellem forskningsområderne og uddannelsens fagelementer (bilag 2.1). Det fremgår af tabellen, at alle fagelementer med undtagelse af Organisation, kultur og innovation samt Kreativitet og innovation (humane ressourcer), er dækket af forskere i både Århus og Emdrup. Det fremgår imidlertid af supplerende oplysninger, at lektor Lotte Rahbæk Schou og adjunkt Jørn Bjerre vil kunne varetage dele af undervinsingen på disse moduler, men at de ikke for nuværende er planlagt til det. Det forvaltningsretlige indhold i uddannelsen vil desuden blive varetaget af forskningsmiljøerne ved Institut for Statskundskab. (Supplerende dokumentation d. 16. august) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis I ansøgningen gives en række eksempler på forskningsprojekter, som er blevet gennemført i samarbejde med en række virksomheder. Som eksempel herpå kan nævnes TRIPS projektet (trivsel, produktivitet og selvle- 16

21 delse), som har til formål at undersøge, hvad udviklingen mod selvledelse betyder for forholdet mellem trivsel, ledelse og produktivitet samt at skabe viden om, hvilken betydning selvledelse som organiseringsform har for arbejdsmiljøet. Projektet foretager longitutionale, kvalitative studier i 3 virksomhedstyper: PostDanmark, Bio-teknologisk forskning og folkeskoler. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere I alt har 12 VIP deltaget i udviklingen af uddannelsen. Det fremgår af deres forskningsoplysninger, at de alle er forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik i Emdrup. Desuden har institutlederen fra Institut for statskundskab deltaget i udviklingen af uddannelsen. Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab er ligesom de øvrige uddannelser på ARTS organiseret i uddannelsesfagudvalg (UFU) med tilhørende underviserteams og studenterrepræsentanter. UFU ene udgør de primære fora for den faglige udvikling af uddannelserne. Det tilstræbes at formanden uddannelseslederen og næstformanden samtidigt er medlemmer af Studienævnet. (Ansøgning, s. 14) Den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen vil på sigt blive foretaget af følgende VIP: - Studieleder, Søs Bayer (Adjunkt), Emdrup - Studienævnsformand, Henrik Vase Frandsen (Lektor), Emdrup Uddannelsesfagudvalget vil bestå af følgende VIP: - Uddannelsesleder, Pia Bramming (Lektor), Emdrup - Lars Geer Hammershøj (Lektor), Emdrup - Per Fibæk Laursen (Professor), Emdrup - Malou Juelskjær (Lektor), Emdrup - Merete Wiberg (Lektor), Århus Det fremgår af supplerende oplysninger, at der løbende vil være koordineringsmøder på tværs af Århus og Emdrup. Derudover tilstræbes det, at uddannelsesfagudvalg (UFU) repræsenterer VIP og studerende fra begge campusser. (Supplerende dokumentation d. 16. august) Akkrediteringspanelet bemærker, at ingen VIP er fra Institut for statskundskab deltager i tilrettelæggelsen af uddannelsen på sigt. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Vurderingen bygger på forskningsoplysningerne for uddannelsens tilrettelæggere. Uddannelsens VIP er Der er i alt 56 VIP tilknyttet uddannelsen og der forventes et optag på studerende i hhv. Aalborg og Emdrup (dvs i alt) (Supplerende dokumentation d. 16. august). Hovedparten af underviserne fra IUP, som er tilknyttet uddannelsen, er placeret i Emdrup, mens 8 VIP fra IPU sidder i Århus. Der pågår drøftelser om at supplere med en eller flere nyansættelse til at varetage dele af undervisningen på uddannelsen i Aarhus (supplerende dokumentation d. 16. august). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Uddannelsen udbydes både i Emdrup og i Århus. Universitetet skriver i ansøgningen, at AU i kraft af sin erfaring med udbud, hvor størstedelen af forskningsmiljøet har fast arbejdsplads i København, oprettet hensigtsmæssige digitale infrastrukturer, som understøtter og sikrer kommunikationen imellem studerende og VIP. Desuden fremgår det, at der lige nu er en ny e-læringsplatform i udbud. (Ansøgning s. 12) 17

22 Universitet skriver i supplerende dokumentation: Der er tale om ét universitet og således et fælles forskningsmiljø for uddannelsesvidenskab, hvoraf nogle forskere/undervisere har fast arbejdsplads i Århus og andre i Emdrup. På Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) forskes i pædagogik og uddannelsesvidenskab på tværs af de to lokaliteter Underviserne fra Emdrup underviser både i Århus og Emdrup, lige så vel som undervisere fra IUP s afdeling i Århus underviser både i Århus og Emdrup. Således er underviserne uanset geografisk tilknytning fysisk til stede og til rådighed for de studerende i forbindelse med undervisning, vejledning, forskningsprojekter osv. i Århus, såvel som i Emdrup. (Supplerende dokumentation d. 16. august) Endvidere fremgår det, at underviserne vil få kontor, vejlednings- og træffetid begge steder (ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Nedenfor er publikationerne for forskningsmiljøerne bag uddannelsen opgjort: Institut for Uddannelse og Pædagogik (omfatter de 48 VIP som er knyttet til uddannelsen): (Ansøgning, s. 15) Institut for statskundskab (omfatter de 9 VIP som er knyttet til uddannelsen): (Ansøgning, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer på bagrund af ovenstående, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2.1: Sammenhæng mellem fagelementer og forskningsområder Bilag 2.2: CV Søs Bayer Henrik Vase Frandsens forskningsoplysninger: Pia Brammings forskningsoplysninger: Lars Geer Hammershøjs forskningsoplysninger: Per Fibæk Laursens forskningsoplysninger: 18

23 Malou Juelskjærs forskningsoplysninger: Mette Wibergs forskningsoplysninger: b570c141f154).html Supplerende dokumentation d. 16. august

24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab bygger videre på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab. Kandidatuddannelsen har hovedvægten inden for det samfundsvidenskabelige område, hvilket giver ret til titlen cand.soc. i uddannelsesvidenskab, jf. uddannelsesbekendtgørelsen bilag 1 pkt Den engelske titel er Master of Science (MSc) in Social Sciences in Education Science, jf. bekendtgørelse om ændring af uddannelsesbekendtgørelsen punkt 20. Det fremgår af kompetenceprofilen, at kandidaten skal kunne analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens titel svarer til uddannelsens kompetenceprofil. Niveau Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet og uddannelsens kompetenceprofil er fremstillet nedenfor. Kandidat Krav til niveau som de fremgår af Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2 i akkrediteringsbekendtgørelsen Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Uddannelsens kompetenceprofil/læringsmål, der opfylder kravene Centrale problemstillinger inden for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning, samt kritisk forståelse og refleksion over problemstillingerne Teorier om læring og kompetenceudvikling i formel uddannelse og på arbejdspladser, herunder kreativitet og innovation Rationaler (ideer, politik, indhold, processer og kontekstforståelse) for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, Strategier og metoder til evaluering af uddannelse, læring, og kompetenceudvikling Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Økonomiske omstændigheder og konsekvenser af uddannelse, læring og kompetenceudvikling Kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt kritiske forståelser af og refleksion over metodernes generelle anvendelighed 20

25 Færdigheder Kompetencer Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen Identificere rationaler for uddannelse, læring og kompetenceudvikling Anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse lærings-, og uddannelsesmæssige problemstillinger Formulere og kritisk vurdere løsninger og tiltag på uddannelsesmæssige og læringsmæssige opgaver Anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse lærings-, og uddannelsesmæssige problemstillinger Formulere og kritisk vurdere løsninger og tiltag på uddannelsesmæssige og læringsmæssige opgaver Formulere teoretiske og praktiske problemstillinger knyttet til uddannelse, læring og kompetenceudvikling Formidle viden om uddannelse, læring og kompetenceudvikling på dansk og engelsk Analysere og tilrettelægge rammer for uddannelse, læring og kompetenceudvikling, herunder organisering, ledelse og forvaltning Udvikle og implementere rationaler for læring, kompetenceudvikling og uddannelse, herunder strategier for tilegnelse og håndtering af forskellige former for viden og innovation Udvikle og implementere rationaler for læring, kompetenceudvikling og uddannelse, herunder strategier for tilegnelse og håndtering af forskellige former for viden og innovation Evaluere, dokumentere og kritisk vurdere effekt (kvalitet og virkning) af uddannelses- og Kompetenceudviklingstiltag Anvende relevante informationssøgningssystemer, analysere, skabe overblik og kritisk reflektere over forskning, kildemateriale og problemfelter i den nationale og internationale forskningslitteratur. Reflektere kritisk over egen kompetence og at være i stand til på kvalificeret vis at formulere videns- og læringsbehov og indgå selvstændigt i tværfagligt professionelt samarbejde Reflektere kritisk over egen kompetence og at være i 21