God Praksis i DV5. ACV opgave. zenel koko ps12va UC SJÆLLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God Praksis i DV5. ACV opgave. zenel koko ps12va 02-06-2014 UC SJÆLLAND"

Transkript

1 God Praksis i DV5 ACV opgave zenel koko ps12va UC SJÆLLAND Deduktivt projekt af den studerendes observationer - interview og opfattelser af den gode praksis i Døgn Voksen 5

2 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Metodisk tilgang og temaer... 5 Egenkultur og individualisering... 6 Anerkendelse vs. Magt... 7 God praksis vs. Livskvalitet Magt Direkte magt Indirekte magt Indirekte magt finder også sted Brugerinddragelse og selvbestemmelse Kommunikation Schein og DV Det integrerende perspektiv Artefakter Værdier Rummelighed plads til forskellighed, en accept Handlefrihed i DV5 - Frihed under ansvar Schein og ledelse Grundlæggende antagelser Konklusion Litteratur Rapport

3 Forord I forbindelse med udarbejdelse af projektet, har flere mennesker været mig behjælpelige. Hertil rettes en særlig stor tak til beboerne. Foruden denne hjælp, havde projektet ikke været muligt. Desuden takker jeg Liselotte x Kisser x Lone x Eva x Kristina x Hanne, for kyndig vejledning, gode diskussioner samt inspiration til at møde nye udfordringer. 3

4 Indledning Denne rapport er resultatet af en obligatorisk opgave, som indgår i Autisme Center Vestsjælland praktikbeskrivelse. Mit formål med projektet/ interview er at komme tættere på kvalitative elementer i hverdagspraksis i døgn voksen 5 med henblik på at kunne beskrive og diskutere, hvad god praksis er. I rapporten præsenterer jeg en tværgående analyse af udvalgte elementer af god praksis i døgn voksen 5. Med en analyse af god praksis mener jeg en analyse, hvor jeg går tættere på, hvad der kendetegner samspillet mellem borger og personale, samt rammerne for udviklingen af samspillene i døgn voksen 5. Min ambition har været gennem en meget praksisnær og deduktiv udforskning af institutionens hverdagsliv, at opnå indsigt i institutionens kulturelle forudsætninger for en god praksis og at opnå en kvalitativ indsigt i, hvad den gode praksis består af i døgn voksen 5. Jeg håber at analyserne kan bidrage til udvikling af døgn voksen 5 ved, at teamet kan blive inspireret til udvikling og refleksion over egen praksis gennem læsning af analyserne. Et vigtigt element i den forbindelse er dog, at god praksis ikke bare er noget, som kan realiseres fra den ene dag til den anden. Endvidere viser analyserne at vejen til den gode praksis også er baseret på evnen til at tilpasse sit faglige fundament til kravene til forandring, evnen til at stå på sit faglige fundament og til at påvirke forandringerne med udgangspunkt i sit faglige fundament. Set i et professionssociologisk perspektiv handler det om, hvordan institutionen formår, at forholde sig strategisk og kritisk konstruktivt til det forhold, at arbejdsområdet er politisk reguleret og dermed hele tiden skal forholde sig til de aktuelle politiske reformer. 4

5 Metodisk tilgang og temaer Metodisk har jeg benyttet en etnografisk tilgang, da analyser af god praksis og forudsætningerne for det kræver indsigt både i hverdagslivets gøren og refleksionen over denne gøren fra forskellige positioner i og omkring DV5. Jeg har således placeret mig i institutionen og gennem deltagende observationer, situerede etnografiske samtaler/interview med medarbejdere og leder, samt læsning af skriftlige materialer fra hele organisationen og set på, hvad der fungerer godt, hvornår det fungerer godt og hvorfor det gør det. Overordnet har jeg udforsket DV5 med henblik på at oparbejde viden om kultur, dvs. fokus på: holdninger i personalegruppen (syn på beboerne, forældre, arbejdsopgaver, pædagogik), viden og vidensdeling (kvalifikationer, mødekultur og erfaringsudveksling) organisering af arbejdet (hvad anvendes tiden til, hvad og hvordan organisere man arbejdet og hvem har ansvar for hvad). normer for hvordan man arbejder sammen som kollegaer, hvilke relationer der er mellem forskellige personalegrupper og normer for det tværprofessionelle samarbejde. Undersøgelsen har udforsket, hvordan de ovenstående elementer ses afspejlet i mødet med beboerne, forældre og i opgaverne, der løses i DV5. Temaer analyserne præsenterer praksisnære eksempler på, hvordan arbejdet med en række udvalgte temaer ser ud i praksis i DV5, og jeg vil beskrive og diskutere, hvori kvaliteterne i denne praksis består. Jeg peger på nogle skyggesider` indenfor de forskellige temaer, som kan diskuteres i et mere alment perspektiv i forhold til den aktuelle udvikling af instutionen, hvor der har og er fokus på fx pædagogiske handleplaner, dagtilbud, inklusion, dokumentation og evaluering(plum, 2010, Ahrenkiel mfl. 2012). Analysernes formål er at vise kvaliteten i samspillet mellem beboeren og personalet i praksis og sammenhænge til institutionens rammebetingelser, organisering og ledelsesforhold. Opdelingen i de enkelte afsnit er således analytiske inddelinger, som væver sig meget ind og ud i hinanden. Opdelingen skal medvirke til at skabe fokus og indblik i nogle centrale delelementer i pædagogisk praksis. Projektet overordnet tema er det gode liv fordi det er det 5

6 første, der slog mig i mødet, da jeg interviewede personalet, som jeg vedvarende oplevede som en meget væsentlig opgave i DV5. Del temaer der fremtrådte i interviewet var: - Anerkendelse - Individualisering - Magt - Organisationskultur - Organisationsstruktur - Kommunikation - Brugerinddragelse og medbestemmelse Egenkultur og individualisering Normaliseringsbegrebet var i høj grad med til at skabe de første spæde skridt til den pædagogiske praksis vi fører i dag. Dette normaliseringsparadigme førte bl.a. til servicelovenss ikraftsættelse i 1998, hvilket gjorde, at man flyttede fokus fra normalisering til brugerinddragelse og medborgerskab. Groft sagt er man gået fra en behavioristisk tilgang, med fokus på at normalisere fejl, til et mere humanistisk menneskesyn hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer (socialministeriet 2007) Her udvikledes det pædagogiske arbejde, fra en institutionel omsorgsdiskurs over til pædagogiskpsykologisk diskurs indeholdende integreret omsorg, som var præget af en retssikkerhedsdiskurs. Opfattelsen gik fra tidligere tiders klient-forhold til medborger, samt fra status som umyndiggjort til myndiggjort, hvori selvstændig mestring og udviklingshæmmedes subjektive ønske om livskvalitet blev skærpet (Sørensen. D 2006). Dette kommer til udtryk gennem Servicelovens 16, hvor der netop er fokus på borgernes ret til selvbestemmelse og brugerinddragelse: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerinddragelsen. (retsinformationen.dk) 6

7 Et liv så nær det normale, er med tiden blevet en forældet og en uaktuel målsætning. Nu gælder det egenkultur og et liv på egne præmisser, selvbestemmelse m.m. Herunder at mennesker har forskellige udgangspunkter og skal behandles forskelligt. Den socialpædagogiske opgave bliver at samarbejde med borgeren om at skabe ikke normale, men ret til et liv på egne præmisser uanset handicap ret til familieliv ret til at bestemme over eget liv ret til at udnytte egne ressourcer ret til at udvikle egen kultur (Madsen. B 1996) Denne institutionelle individualisering kommer bl.a. til udtryk i formålsparagraffen i serviceloven 1.stk 2: Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.(retsinformationen.dk) Den professionelle pædagog skal således i sin relation til brugeren være opmærksom på borgerens egen indflydelse på dagligdagen og Denne tilgang er anerkendende som informanterne også giver udtryk, idet pædagogen er opmærksom på brugerens behov og rettigheder. Dette mener jeg er en vigtig pointe, for at kunne skabe livskvalitet for den enkelte borger, hvor vi tager højde for deres individualitet og forskellige behov. Dette mener jeg, at vi kan gøre ved at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne. Anerkendelse vs. Magt Som skrevet i afsnittet ovenfor og personalet overordnet holdning, er en af de generelle tilgange i arbejdet som pædagog, anerkendelse. Derfor vil jeg i dette afsnit redegøre for mit syn på anerkendelse, da dette i høj grad præger den pædagogiske praksis i dag. 7

8 Vi søger som mennesker anerkendelse, da vi ellers vil mærke en form for savn, og derved skabe nogle mestringsstrategier som kan være uhensigtsmæssige. Der er dog forhold som skal være opfyldt for at vi kan modtage anerkendelsen: - En fornemmelse af at den gives uden bagtanker - Den skal kunne gives til én uden at blive fulgt af et præsentationskrav - Den skal gives uden betingelser Formår man at modtage anerkendelse, kan dette dog mærkes på egen udvikling. Hvis beboerne bliver anerkendt vil det vække en selvfølelse, men der vil ydermere blive skabt et fundament for at udvikle et stabilt selvværd. For at fungere som menneske, er det altså et helt basalt behov at føle sig anerkendt af andre. Berit Bae skriver også at: Å bli anerkjent av dem vi er avhengige av, handler altså om psykologisk liv eller død. På den måten får personer, som er i en posisjon der andre er avhengig av deres anerkjennelse stor definisjonsmakt. (Bae. B 1996) I dette citat ser jeg også vigtigheden i at blive anerkendt som menneske og ikke blot set som værende funktionsnedsat. Anerkendelse er altså lige så vigtigt som fundamentet i et bygningsværk. Bliver man anerkendt er der lagt et positivt fundament for en god udvikling af Jeg et. Er fundamentet i en bygning ikke optimal, ved vi at dette kan have fatale konsekvenser for bygningen. Man kan altså sige at er fundamentet ikke i orden, skal mennesket stives af så det kommer på rette kurs igen. (Bea. B 1999) Modellen ved siden af skal illustrere dette. Det er dog vigtigt at fastslå at det aldrig er for sent at arbejde med anerkendelse. Det tager dog tid at arbejde med at sikre den selvfølelse der er, såfremt fundamentet har været dårligt. Noget andet der er vigtigt at huske på er, at der ikke er en entydig løsning når det kommer til at arbejde pædagogisk. 8

9 Bae har fokus på samspillet mellem pædagogen og borgeren, og hvor vigtigt det er for os som pædagoger at anerkende borgeren, for at hjælpe denne med at danne sig selv. Ex: Kristina Det er vigtigt for mig at jeg møder beboerne der hvor de er Bae snakker også om definitionsmagten. Bae mener at begrebet definitionsmagt er defineret ved at pædagogen er i en overmægtig position i forhold til borgeren, når det gælder dets oplevelse af sig selv. Bae skriver endvidere; Paradoksalt nok er det bare gjonnem den andens bekreftelse, anerkjennelse at vi får et forhold til oss selv og kan utvikle et differensieret og selvstendigt selv (Bea. B 1996). Pointen er her, at borgerne er meget afhængige af de reaktioner de får, når de interagerer med omsorgspersonerne, for netop at kunne opbygge et billede af, hvem de er. Dette er jeg enige i, men jeg har en holdning om at vores omgivelser også afspejler sig i jeget. Dette har den tyske filosof Axel Honneth fokus på. I forhold til Honneth, mener han at vi indgår i et dialektisk forhold. Et forhold mellem individ og omverden, og at vi er forbundet til denne omverden som omgiver os. Dette i kraft af de relationer vi indgår i med andre mennesker. (Bea. B 1996) Det at være anerkendende, ser jeg som en tilgang, altså en måde man kan vælge at møde andre mennesker på. Det er vigtigt at se mennesket som det er, og acceptere at det ikke er som en selv. I stedet for at ekskludere denne forskellighed, mener fx Eva at vi kan være åbne og lydhør over for beboerne, og på denne måde tage den til efterretning i forsøget på at finde den bedste vej frem i livet, for det enkelte beboer. Ex: Liselotte Den gode praksis er når jeg anerkender Bjarne hvordan han er og for den han er og i øvrigt de tre andre beboer 9

10 God praksis vs. Livskvalitet Når personalet taler om Det gode liv eller livskvaliteten for mennesker med nedsat funktionsevne, hvad har det så med magten at gøre? Hvorfor synes jeg, det er relevant at diskutere magtbegrebet i forbindelse med god praksis? Jeg vil diskutere det, fordi det informanterne selv lag vægt på det, og fori jeg mener, at den magt vi har som pædagoger og den måde, vi bruger vores magt på, kan øge eller omvendt mindske den gode praksis betydeligt for borgerne. Ifølge den franske sociolog Foucault, er den skjulte magt en magt i en humanistisk form, der ofte sætter sig mere effektivt igennem, men også virker mere manipulerende og intervenerende i klientens liv end den synlige magt (Olsen, 2006, s.248). Foucault mener også at skjulte magt er den faktor, der kan misbruges og gøre livet meget ubehageligt for de mennesker, der udsættes for magten og den disciplinering, som kan være følgen. Ud fra dette vil jeg præcisere mine tanker om Det gode liv ud fra livskvalitetsbegrebet som er beskrevet af den norske psykolog Siri Næss (Holm, 2001, s. 29). Hun beskriver 4 parametre, der er væsentlige for at mennesker kan opleve livskvalitet: - Når man er aktiv - Har gode mellemmenneskelige relationer - Har positiv selverkendelse - Har en grundstemning af glæde. Siri Næss uddyber disse 4 parametre, og jeg vil gerne fremhæve dem, der er relevante ift. magtbegrebet. Det er, at mennesket har mulighed for ved egen kraft og engagement at involvere sig i forhold til sig selv, at det har frihed til og mulighed for at vælge for hermed selv at være med til at forme eget livsforløb. Det er også, at mennesket opfatter sig selv som dueligt, nyttigt og værdifuldt og at mennesket oplever selv at kunne klare hverdagslivets opgaver, samt føler sig tilfreds med egen indsats. 10

11 Magt Personer med funktionsnedsættelse har forskellige begrænsninger ift. at være de aktive deltagere i sit eget liv. Pædagogernes rolle er at give kompenserende støtte og at skabe rammer og betingelser, så den enkelte beboer oplever det gode liv. Jeg mener, at den kompenserende støtte skal gives på den måde, at den enkelte beboer oplever mærker, at det er deres vilje og deres ønsker, der former deres livsforløb. Men er det det, der sker i virkeligheden? Jeg oplever, at vi så nemt påtager os rollen som livsformere for beboerne og forsøger at forme deres liv ud fra vores forestillinger og visioner om, hvad der er godt, sund og fornuftigt for beboerne. Vi ved bedre! Vi har faglig viden! Vi vil det bedste for dem! Vi har livserfaring! Vi har ansvar for dem, omsorgspligt og vi har magt! Vi kan ikke benægte, at der altid vil være et magtforhold mellem pædagoger og beboerne. Foucault mener, at der altid vil være magtforhold mellem mennesker. Han forbinder magt med viden. Viden er magt. Den, der besidder størst viden har magt. Derfor vil vores relationer med beboerne altid være asymmetriske. Magt finder f.eks. sted i de situationer, hvor vi bruger vores viden og vores autoritet til at bestemme, at beboerne skal gøre noget bestemt. Jeg vil uddybe det, ud fra 4 magtdimensioner af Søren Christensen og Poul Erik Jensen samt komme med nogle eksempler fra vores praksis og de refleksioner vi har gjort os i den forbindelse. 1. Direkte magt 2. Indirekte magt 3. Bevidsthedskontrollerende magt 4. Strukturel magt (Schwartz, 2001,s. 144 ) Direkte magt Direkte magt defineres som magt, som vi udøver over andre i beslutningsprocesser. Det betyder oversat til en pædagogisk virkelighed de situationer, hvor pædagoger direkte bestemmer over 11

12 voksne med nedsat funktionsevne og deres handlemuligheder. Jeg observerer, at beboerne eller ex beboer x siger via TTT: Må jeg bede om te eller frugt eller brød etc.? Det er mest fascinerende spørgsmål har jeg hørt fra beboer x: jeg skal sove til middag? Beboerne spørger om lov til at se fjernsyn, gå udenfor, tage noget ud af køleskabet, få en kop kaffe osv. Det er fordi, mener jeg, at de i løbet af deres liv på andre institutioner, er blevet bremset med: Det må du ikke. Det er ikke kaffetid nu. Du skal ikke selv tage mad ud fra køleskabet. At træffe beslutninger på beboernes vegne stammer fra en tidligere institutionskultur. Den kultur er plantet så godt og grundigt, at det er svært at hive den op og plante en ny kultur med selvbestemmelse, og hvor pædagogen ser beboeren som ligeværdig i beslutningsprocessen. Ex: Lone Beboer x, som kan lide sin kasket og vil have den på hele tiden. Dette sætter personalet i en dilemma, fordi men har erfaring med, at Beboer x til tider må beholde den på fx indenfor og andre gange ikke. Dette frustrerer ham. Som personale står vi i et dilemma mellem beboers x ønske om at beholde kasketten og den pædagogiske handleplan. Vi bestemmer, at det skal han ikke og vi vil overtale beboer x til dette. I den øjeblikkelige situation synes vi, at det var en fornuftig og hensigtsmæssig handling. Da vi reflekterer over situationen, kan vi se, at vi ubevidst kom til at bruge den direkte magt i vores beslutningsproces. Det kan stadigvæk diskuteres, om vores handling var etisk korrekt. Vi ville gerne tilfredsstille beboer x ønske om, at det er hans og ingen tager den. Men i vores iver kan det diskuteres, om det var nødvendigt, at bruge direkte magt og tage en beslutning uden at tilgodese hans behov først. Vi skal give beboerne mulighed for at være aktivt deltagende i beslutningsprocesser omkring deres liv. Jeg synes, at personalet i deres refleksioner skal holde hinanden fast i, at beboeren er aktiv involveret i alle beslutninger omring sig selv. Det vil betyde, at vi skal give slip på vores magt i beslutningsprocesser. Beslutninger skal ikke træffes bag lukkede døre i personalerummet, men 12

13 sammen med beboeren i hans bolig. På den måde bliver beboeren mere synlig for sig selv og for personalet. Han får mulighed for at tage ansvar for sit eget liv og danne livserfaringer på godt og ondt. Når vi slipper magten i beslutningsprocesser og arbejder sammen med beboeren og ikke for beboeren, vil vores praksis være mere dilemma fuldt og højre grad bygge på kommunikation med beboerne. I vores asymmetriske relationer med beboerne skal vi lære at afgive den styrende rolle og give mulighed og tid for beboerne til at komme frem med deres ønsker og visioner om det gode liv. Indirekte magt Ifølge Søren Christensen og Poul Erik Jensen, finder indirekte magt sted i kommunikationen med beboeren. Når vi ikke spørger, hvad beboeren egentlig ønsker sig. Ex: Beboer x Beboer x sidder på sin stol i sin lejlighed og kigger hver gang pædagogen går forbi. Pædagogen går forbi beboer x og kontakter ham med: Hej beboer x, går det godt? beboer x når aldrig at svare, inden pædagogen er gået videre. Pædagogen er bevidst om, at hvis hun går i dialog med beboer x, vil det blive tidskrævende, da han har svært ved at udtrykke sig. Informationer om dagligdagens planer kan være lige så vigtige for beboerne. Det er en del af det gode liv at være tryg og vide, hvad der skal ske i hverdagen, hvem skal på tur, til lægen og hvem der skal noget i weekenden. Efter en hyggelig aften spørger fx beboer x en pædagog, om hun kommer til ham i morgen, når hun er på arbejde. Pædagogen svarer hurtigt, at det finder han ud af i morgen og hun kan ikke love ham noget og kan ikke lave en aftale med ham nu. Pædagogens perspektiv: Hun/Han svarer som de gør, fordi det blev aftalt i personalegruppen, at der ikke skal laves aftale med beboeren til næste dag, og vi skal ikke love ham, at det er os, der vil hjælpe ham i morgen, fordi det vil gøre ham meget forvirret og vil ødelægge hans dag, hvis aftaler ikke kan holdes fx pga. sygdom. 13

14 Efter min optik er det, at personalet faktisk er afvisende i sin måde at kommunikere på. Når personalet så på situationen fra beboernes perspektiv, forstod han/hun, at beboeren ville sige, at han var glad og syntes at de havde det hyggeligt, og det ville være dejligt, hvis de kunne gentage de gode fælles oplevelser næste dag. Personalet svar kunne være imødekommende med empati og forståelse for beboerens følelser: Jeg kan høre, at du synes, at det var meget hyggeligt i dag. Det er jeg glad for. Indirekte magt finder også sted Når vi glemmer eller bevidst fravælger at orientere beboerne om deres rettigheder. Beboerne har ret til at vide, hvor mange penge de får i pension, hvor meget de har indestående på deres konto og hvor meget de betaler i husleje, el, mad osv. Men i praksis er det pædagogen, der administrerer de faste udgifter og styrer beboernes økonomi, mens beboerne intet kendskab har til, hvor mange penge de har, og hvad de har råd til. Som personale har vi ansvar for at hjælpe beboeren med at betale de faste udgifter, regninger, spare op til ferie osv. Men vi påtager os selv i alt for høj grad rollen som økonomistyrer, da det kan være meget svært at involvere beboeren. Vi skal reflektere over, om der kan være måder at inddrage beboere på, så de selv føler sig ansvarlige ift. hvad deres penge bliver brugt til. Den indirekte magt må ikke afskære beboeren fra deres demokratiske ret til medbestemmelse og beboere, der er kommunikativt svage, har vi et ansvar for at hjælpe med at formulere sig. Brugerinddragelse og selvbestemmelse I forhold til den specialpædagogiske praksis er selvbestemmelse en vigtig del af hverdagen. Denne ret til selvbestemmelse og brugerinddragelse er sikret gennem Servicelovens 16: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerinddragelsen. (retsinformationen.dk) Samfundsmæssigt er det vigtigt at holde fast ved, at de voksne udviklingshæmmede er særlige, og at de har brug for støtte til at fastholde deres medborgerskab. De har således ret til at benytte sig 14

15 af velfærdsstatens serviceydelser som andre mennesker, men har samtidig behov for særlig støtte til netop at kunne benytte sig af disse ydelser. Den professionelle pædagog skal således i sin relation til brugeren være opmærksom på brugerens egen indflydelse på dagligdagen og give brugeren medbestemmelse i beslutningsprocesserne. Ud fra denne tilgang arbejder pædagogen inkluderende og ser brugeren som sin medborger i samfundet. Denne tilgang er anerkendende, idet pædagogen er opmærksom på brugerens behov og rettigheder. Selvbestemmelse og brugerinddragelse er temaer, der arbejdes meget forskelligt med i institutionerne. Dette kan ses ud fra den enkelte institutions værdigrundlag og udarbejdelsen af brugerens handleplan, som vi pædagoger skal arbejde efter. Serviceloven stiller krav om, at den enkelte bruger har en handleplan, således at brugerens indflydelse for egne forhold og eget liv sikres. Formålet med og indholdet i handleplanerne er beskrevet i Servicelovens 141, der har til hensigt at sikre brugerinddragelse hos den enkelte. (Socialpædagogisk regelsamling s ) Den enkelte beboers oplevelse af brugerinddragelse og selvbestemmelse kan blive påvirket af myndighedskrav, institutionelle rammer og pædagogiske strømninger samt personalets personlige normer. Det betyder, at beboerne muligheder for brugerinddragelse og selvbestemmelse, kan være begrænsede, i et vist omfang. Der kan foreligge en skjult dagsorden, fx beboer x hvis han skal på sygehuset til undersøgelse ikke inddrages pga. hans tidligere oplevelser med sygehuset. En forudsætning for, at han kan udøve sine rettigheder og sin selvbestemmelse er, at han selv har kendskab til disse, herunder adgang til tilgængelige og ufiltrerede informationer. Mange informationer er sorteret og fortolket af enten pårørende, pædagoger eller andre, inden de når at blive præsenteret for brugerne. Dette er problematisk, da det ikke giver beboerne et neutralt grundlag for, at kunne træffe egne valg for deltagelse i diskussioner og demokratiske processer(holmskov og Skov 2007 ). Fx udtrykker Kisser: ligestilling af mennesker med funktionsnedsættelser i forhold til den øvrige befolkning medfører, at de har samme rettigheder og pligter som alle andre. Forskellen er blot, at vores beboer har behov for hjælp og støtte for at kunne deltage i samfundslivet. Det er vigtigt vi opfatter og behandler vores beboer som en person, der har indflydelse på egen tilværelse 15

16 Kommunikation Den store udfordring, når det gælder brugerinddragelse og selvbestemmelse, knytter sig til gruppen med svære kognitive funktionsnedsættelser. Denne gruppe har ofte intet eller et stærkt begrænset verbalt sprog. Herunder mangler de ofte sproglig forståelse og forståelse for omverdenen, hvilket gør det vanskeligt for dem at udtrykke helt enkle ting. Dette hæmmer deres muligheder for selvbestemmelse og inddragelse. Af samme grund handler god praksis i relation til denne målgruppe også om, at udvikle individuelt tilpassede metoder og redskaber, der kan fremme den grundlæggende kommunikation mellem brugeren og den professionelle. (Holmskov og Skov 2007) Som jeg er inde på i afsnittet om livskvalitet, er det vigtigt at pædagogen arbejder ud fra brugerens ønsker og behov. Hertil bliver kommunikation et vigtigt redskab for at sikre den lovgivningsbestemte brugerinddragelse og hermed livskvalitet. Det er i kommunikationen at pædagogen kan handle i relation til brugeren, og derved finde frem til noget fælles. Kommunikation er derfor en væsentlig faktor, idet begrebet kommunikation betyder at gøre noget fælles, og at handle i fællesskab. Vi opøver ofte mennesker med funktionsnedsættelse og manglende verbal tale til at bruge handlingen som kommunikationsformidler. Vi ændrer derved vores kommunikation til information og begrænser dermed den andens handlemuligheder. Det vil med andre ord sige, at den andens mulighed for udvikling af identitet, oplevelse af selvværd og brug af selvbestemmelsesretten begrænses. Den pædagogiske opgave som Hanne utrykker: består derfor i at tydeliggøre brugerens holdninger, ønsker og behov. Dette sker gennem kommunikation, hvor pædagogen bl.a. lytter og afkoder brugerens kropssprog. For at vi kan kommunikere som en del af et fællesskab, kræver det, at vi har fokus på den andens identitet, initiativer, private og autoriserede tegn, samt brug af alternative kommunikationshjælpemidler. Dette kræver en viden om både sproglig udvikling og kommunikation samt alternative kommunikationshjælpemidler. Gennem udvikling af kommunikation skal den enkelte sikres mulighed for, at andre vil høre på ham eller hende samt tage budskabet alvorligt. Pointen er altså, at kommunikation først bliver fælles, når delagtiggørelsen sikres (Holmskov og Skov 2007) 16

17 Schein og DV5 Jeg har indtil nu i analysen, anlagt et strukturelt perspektiv på min analyse af DV5. For at kunne beskrive hvilke fælles mønstre af meninger og holdninger, som har betydning for hvordan de ansatte handler og agerer, ønsker jeg således i nærværende afsnit at tage udgangspunkt i et kulturelt perspektiv, da dette også kom til udtryk under interviewet. Dette skyldes, at jeg igennem informanternes udsagn har kunnet finde mønstre ift. fælles holdninger og værdier for hvad god praksis er. Jeg ønsker derfor, ud fra relevant teori, at beskrive og forklare forskellige karakteristika ved den kultur, der findes i DV5 ud fra min indsamlede empiri. Organisationsforskere har gennem de seneste årtier, gennem flere studier dokumenteret, at kultur kan være ligeså vigtig som struktur, for hvordan en organisation fungerer. Der er gennem tiden argumenteret for, at den vigtigste årsag til at studere organisationskultur er antagelsen om, at kultur kan være en væsentlig faktor i forklaringen på en organisationens succes (Jacobsen og Thorsvik (2008):111). I en organisation som DV5 med mange langtidsfriske medarbejdere, kan det således være interessant at belyse hvilken rolle kulturen spiller i de ansattes dagligdagsopfattelser. Det integrerende perspektiv Det karakteristiske ved integrationsperspektivet er, at kulturen virker integrerende på alle organisationens medlemmer og organisationen kan beskrives som et kulturelt fællesskab, der er præget af kollektiv konsensus (Jacobsen og Thorsvik (2008): ). En af fortalerne for det integrerende perspektiv er Edgar Schein, der definerer organisationskultur således: Organisationskultur er et mønster af grundlæggende antagelser udviklet af en bestemt gruppe efterhånden som den lærer at mestre sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret tilstrækkelig godt til at det opfattes som sandt, hvorfor nye medlemmer oplæres til at anse det for den rigtige måde at opfatte, tænke over og føle på ift. disse problemer (Jacobsen og Thorsvik (2008):116) 17

18 Denne definition peger i retning af, at organisationer typisk vil være præget af en fælles og homogen kultur (Jacobsen og Thorsvik (2008): ). Netop denne optik på organisationskultur er Schein igennem tiden blevet kritiseret for, da han i hans definition og teori ikke tager højde for subkulturer i organisationer. På trods af dette, finder vi hans definition af organisationskultur og hans teori herom relevant, da vi ud fra vores empiri har fundet indikationer på, at der netop kun er en fælles kultur i DV5. Derfor vil Scheins teori have en central rolle i min forsøg på at kortlægge organisationen DV5 kultur med afsæt i god praksis. Schein opdeler kultur i tre niveauer; artefakter, værdier og grundlæggende antagelser. De tre niveauer hverken kan eller skal forstås enkeltstående, men skal derimod betragtes som dele af en dynamisk sammenhæng. Nedenstående figur viser disse forhold: Figur 4: Figur over Scheins tre kulturelle niveauer Artefakter Værdier Grundlæggende antagelser Artefakter Det første niveau i kulturen er artefakter. Dette niveau omfatter alt det observerbare i organisationen, herunder medlemmernes; sprog, beklædning, adfærd osv. Om artefakter kan siges: Artefakter virker som kulturelle symboler ved, at de formidler information om, hvad der kendetegner de underliggende kulturelementer (Jacobsen og Thorsvik (2008):123), men for at virke som symboler, må de kunne fortolkes inden for den sociale sammenhæng som de produceres. 18

19 I forbindelse med min dataindsamling i DV5, har jeg haft mulighed for at lave observationsstudier, som er et vigtigt element i forbindelse med at indfange en organisations artefakterniveau. Dette har dog til tider ikke været muligt, da min tilstedeværelse i tilspidsede situationer med beboerne, vil kunne virke hæmmende i udførelsen af de ansattes arbejde. Derfor vil min beskrivelse af artefakterniveauet være baseret på mit førstehåndsindtryk af DV5. DV5 bar præg til at starte med være en almindelig offentlig institution. Interiøret var relativt nyt og bar mere præg af moderne kommunalt territorium. Indretningen og stemningen var varm og rummelig. Beboere og ansatte omgås hinanden i alle rum, også personalerummet. DV5 faciliteter indbyder altså til en ligelig omgang ansatte og beboere imellem. Værdier Det næste niveau i kulturen er værdier. Selve begrebet siger noget om, hvad der er ønskeligt og godt og hvad der værdsættes i god praksis. Ifølge Schein indebærer værdier, at der træffes et bevidst valg ift. om noget er godt eller om noget er dårligt. Organisationens værdier bliver til gennem en læreproces. Viser værdierne sig at fungere i praksis og bliver de ved med det, bliver de efterhånden til en del af de grundlæggende antagelser (Bakka og Fivelsdal (2004):141). Men indtil dette sker, hvis det sker, kan værdier diskuteres, da de ikke ligger til grund for et fælles udgangspunkt for gruppens medlemmer. Derudover skelner Schein imellem skueværdier og anvendte værdier. Skueværdier er de værdier, der er udtrykte eller officielt bekendtgjorte principper, som gruppen hævder at efterleve, men ikke gør det i praksis. Derved opstår der en diskrepans imellem det normative udsagn og den praktiske handlen. Efterleves de normative udsagn derimod i praksis, er værdien anvendt (Schein (2004):28-29). Rummelighed plads til forskellighed, en accept. Som beskrevet i afsnit Artefakter er indretningen I DV5 kendetegnet ved at være varm og rummelig, hvor beboere og ansatte kan færdes på lige fod i alle rum. En lignende tendens kom ligeledes til udtryk i informanternes interviews. Som skitseret i afsnit Det tværfaglige samarbejde faglig diversitet, er limen i arbejdet, på tværs af faglighed og personlige interesser, den rummelighed, der eksisterer i DV5. Som Liselotte her fortæller, så er det netop en tendens i hendes udsagn, at: Vi accepterer hinandens forskellighed samtidig med at, 19

20 man kan sommetider have nogle diskussioner, det har vi også, omkring forskellige holdninger, men vi har hele tiden en accept af hinandens holdninger og det synes jeg er god praksis. Citatet viser to tendenser, som var gennemgående i informanternes udsagn. For det første, den rummelighed som indledningsvist er blevet skitseret i henhold til de ansattes forskellige faglige og personlige kundskaber. Som Liselotte beskriver, er der ikke to medarbejdere, som arbejder ens, og der synes at være en accept heraf. Hernæst viser det den rummelighed, som dækker forståelsen for, at de ansattes præstationer kan variere fra dag til dag. Som citatet og afsnittet generelt illustrerer, er rummeligheden i DV5 en vigtig forudsætning for at kunne opnå god praksis på tværs af de varierende faglig- og personlige kvalifikationer og temperamenter, der generelt kendetegner dem som kollega og medarbejder, såvel som den aktuelle sindstilstand de ansatte måtte have på dagen. Handlefrihed i DV5 - Frihed under ansvar Som ovenstående indikerer, bevirker den høje grad af tillid fra Kisser, at de ansatte føler en større handlefrihed, hvilket er den sidste værdi, som jeg mener at kunne identificere. Denne tillid fra lederen bevirker, at de ansatte er relativt frit stillet i deres arbejdsmetoder og generelle daglige gøremål. Som Jacobsen og Thorsvik beskriver; udgør tillid netop grundlag for at uddelegere handlefrihed (Jacobsen og Thorsvik (2008):112-13). Dette er som tidligere nævnt resultatet af, at tilliden har afløst administrativ kontrol, hvilket altså giver den enkelte medarbejder en større handlefrihed i arbejdet. Schein og ledelse Ud fra ovenstående beskrivelse af DV5 værdisæt, er det tydeligt, at lederen har stor betydning for de værdier, de ansatte lægger vægt på i deres arbejdet. Om dette siger Schein, at ledelse og kultur er to sider af samme sag og hverken ledelse eller kultur kan forstås hver for sig. Schein mener, at kultur opstår via en proces, hvor lederen påfører en gruppe mennesker sine overbevisninger, værdier og antagelser. Opnår gruppen succes og når værdierne at blive selvfølgeligheder er der tale om kultur. Kultur bliver således til igennem organisationsmedlemmernes fælles erfaringer, men det er lederen i organisationen, der starter processen (Schein (2004):225). 20

Magt i vores pædagogiske praksis.

Magt i vores pædagogiske praksis. Magt i vores pædagogiske praksis. Alina Nielsen og Dorte Rasmussen Kontekst Vi er to socialpædagoger, der arbejder på CUA, Lindebjerg og er tilknyttet team 5. En af os er også udviklingsagent i projekt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007. Skabelon til praktikstedsbeskrivelse

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere

Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Mennesker med multiple udviklingshæmninger som medborgere Lena Charlotte Nielsen Anette Kølln Københavns Socialpædagogiske Seminarium Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Problemformulering... 3

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Velkommen til SFO Del 2

Velkommen til SFO Del 2 Institutionstype/foranstaltning: Krummeluren SFO er tilknyttet Ringkøbing Skole. Du vil som studerende have mulighed for at udvikle dine kompetencer både praktisk og teoretisk. Krummeluren har ude-arealer

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2013 Adresse. Postnr. og By. Proaktiv Entreprenørvej 2 7000 Fredericia Proaktiv, Aktivitetshuset Jupitervej 29 7000

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011

Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Udviklingshæmmede og misbrug Inspirationsdag i Viborg 1. september 2011 Spørgsmål Hvad er misbrug? Hvad er vores rolle og vores opgave? Hvordan kan vi hjælpe udviklingshæmmede med misbrug - uden at bruge

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Pædagogisk Metode- beskrivelse

Pædagogisk Metode- beskrivelse Pædagogisk Metode- beskrivelse Side 1 af 9 Indledning Faglig tilgang Pædagogiske metoder - KRAP o Beskrivelse o Valg o Implementering o Redskaber o Effekt - Neuropædagogik o Beskrivelse o Valg o Implementering

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen

SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen SMTTE-modellen for Solvang - Ældrepuljen Projekttitel: Projekt Ældre Milliard. Projektleder: Ruth Siersbæk. Projektgruppe: Puljepigerne. Læsevejledning: SMTTE modellen er oprindeligt udviklet i Norge,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling 44886 Udviklet

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere