Udviklingshæmmede som forældre. En kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshæmmede som forældre. En kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst"

Transkript

1 Udviklingshæmmede som forældre En kortlægning i 28 kommuner Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst

2 Udviklingshæmmede som forældre - en kortlægning i 28 kommuner , Forfatterne og Formidlingscenter Øst Foto forside: Henrik Sørensen /BAM Tryk: Glumsø Bogtryk Oplag: ISBN: Pris: 100 kr. inkl. moms Kan bestilles hos: Formidlingscenter Øst Nørretorv 30, Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Udviklingshæmmede som forældre - en kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen. Formidlingscenter Øst

3 Indhold Forord 4 1 Indledning Baggrund og formål Om undersøgelsen Begrebet udviklingshæmning 9 2 Sammenfatning Mediebilledet en myte Børnene hjemme eller anbragt Holdninger til udviklingshæmmede som forældre Kommunernes indsats Perspektivering 14 3 Tendenser i kommunerne Antallet af udviklingshæmmede forældre Vækst, fald eller stagnation? Hjemme eller anbragt Sammenfatning 20 4 Forskel i kommuner - og holdninger Udviklingshæmmede kan også Udviklingshæmmede kan ikke Sammenfatning 23 5 Forebyggelse af graviditet Seksualvejledning og prævention Samtaleformer Eksempler på supplerende indsats Sammenfatning 27 6 Rådgivning og støtte under graviditeten Rådgivning om abort Støtte til forberedelse af forældrerollen Støtte samt kontrol af forældreevnen 31 2

4 6.4 Sammenfatning 32 7 Vejledning og støtte til forældrerollen Støtteforanstaltninger Tværfagligt samarbejde Familier der kan håndtere forældreskabet Sammenfatning 37 8 Når forældreevnen svigter Vurdering af forældreevnen Hvordan defineres lav forældreevne? Sammenfatning 43 9 Anbringelse uden for eget hjem Frivillighed og tvang Anbringelse Samvær og fastholdelse af forældrerolle Sorg og krise Sammenfatning Konklusioner og perspektivering Mediebilledet en myte Holdninger og handlinger Fra forældreevne til forældrekompetence Den fremtidige indsats 55 Bilag 1: Om begreberne: Udviklingshæmmede og sent udviklede 56 Bilag 2: Oversigt over deltagende kommuner 60 Litteraturliste 61 3

5 Forord Denne undersøgelse er en opfølgning på dele af Jytte Faureholms undersøgelse fra I begge undersøgelser er der indhentet talmateriale fra kommunerne med henblik på at belyse antallet af udviklingshæmmede forældre. Men i modsætning til Faureholms undersøgelse, så indgår der i denne undersøgelse kun et udsnit af landets kommuner. Endelig er fokus i denne undersøgelse rettet mod kommunernes indsats, hvor den tidligere undersøgelse også inddrog oplevelser og erfaringer fra de udviklingshæmmede selv og fra deres børn. Undersøgelsen er initieret af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Socialministeriet, der ligeledes har fastlagt undersøgelsens overordnede formål: at belyse, om der er et fald eller en vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver foræ ldre. at belyse hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle forældre. at afdække behovet for initiativer, der kan bidrage til at kvalificere den lokale indsats. Undersøgelsen blev påbegyndt i januar 2001 og afsluttet i august Opgaven er primært varetaget af konsulenterne Ulla Henningsen og Anne Skov. Herudover har konsulent Karin Møgelmose og stud.com. Hanna Fritzon bidraget til dele af dataindsamlingen. Tak til alle, som har stillet sig velvilligt til rådighed med interview, kommentarer og materiale. Formidlingscenter Øst, december 2001 Centerleder Sissel Lindgaard 1 Jytte Faureholm: Du'r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet. November

6 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Udviklingshæmmede som forældre er et tema, som gennem en årrække har været genstand for tilbagevendende debat blandt politikere, socialarbejdere, pårørende til udviklingshæmmede og blandt de udviklingshæmmede selv. Temaet har til stadighed haft mediernes bevågenhed, og både i Danmark og i udlandet har der været gennemført en række undersøgelser om udviklingshæmmedes forældreevne, børnenes livsvilkår m.v. Fra gennemførte Jytte Faureholm en landsdækkende undersøgelse 2, hvori der bl.a. blev sat fokus på, hvad der kendetegner familierne, samt hvordan det opleves at være barn i en familie, hvor den ene eller begge forældre er udviklingshæmmede. I forlængelse af Faureholms undersøgelse tog Socialministeriet i samarbejde med EU initiativ til en international konference, som blev afholdt i Danmark i efteråret Indlæggene fra konferencen blev efterfølgende udgivet i en konferencerapport 3. Ved åbningen af konferencen sagde daværende Socialminister Karen Jespersen bl.a.: "At nogle udviklingshæmmede ønsker at få børn, er der ikke noget usædvanligt i, og det hører/er for mange med til at leve et normalt liv. Men der skal jo også tages hensyn til børnene og deres muligheder for en god opvækst med gode udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at udviklingshæmmede rådgives og vejledes om de glæder og forpligtelser, det indebærer at stifte familie og være forældre. Denne indsats skal også omfatte rådgivning om, hvordan man kan leve et godt og rigt voksenliv uden at have børn." Karen Jespersen fremhæver, at der er to overordnede hensyn, som både socialpolitisk og retligt set er sideordnet: 2 Jytte Faureholm: Du r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet Familier med udviklingshæmmede forældre. Konferencerapport fra Socialministeriet

7 Udviklingshæmmede har de samme rettigheder og pligter, som andre borgere, herunder ret til at stifte familie og få børn, med de pligter, der følger heraf. Barnets tarv skal tilgodeses, hvilket bl.a. betyder, at det enkelte barn skal sikres gode udviklingsmuligheder og opvækstvilkår. Endelig blev det understreget, at der er en samfundsmæssig forpligtelse til at yde individuel rådgivning og vejledning til familier med særlige behov. Essensen i Karen Jespersens tale er fortsat central. Når talen fremhæves i denne sammenhæng, er det netop for at betone de to hovedhensyns aktualitet i forhold til den danske lovgivning. Individuel rådgivning og vejledning indtager fortsat en helt central rolle, hvis disse hovedhensyn skal forenes i praksis. Op gennem 90'erne har der som nævnt været megen debat om temaet, hvilket ikke mindst er blevet fremmet og kvalificeret gennem Faureholms undersøgelse og ovennævnte konferencerapport. Den mere overordnede tematik om udviklingshæmmedes borgerrettigheder er herudover blevet debatteret grundigt både før og efter ikrafttræden af Lov om Social Service Servicelovens i Den grundige debat har dog ikke betydet, at diskussionen er udtømt. Udviklingshæmmede forældre er fortsat et tema, der optager både beslutningstagere og fagpersoner, ligesom det fortsat har mediernes bevågenhed. Hen over sommeren 2000 blev diskussionen på ny rejst i både den trykte presse 4 og i flere TV-indslag. Debatten var omfattende og inkluderede emner som forældreevne, udviklingshæ m- medes ret til at få børn, sterilisation, børnenes tarv m.v. Herudover fremgik det af debatten, at der tilsyneladende var en betydelig vækst i antallet af udviklingshæ m- mede forældre, at udviklingshæmmede ikke magtede at varetage forældrerollen og at kommunerne generelt havde svært ved at håndtere udviklingen. I forlængelse af debatten tog Socialministeriet initiativ til et møde med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening for at drøfte, hvilke initiativer der kunne iværksættes for at nuancere den offentlige debat og kvalificere den lokale 4 Bl.a. politikken fra den 16. juli

8 indsats. På baggrund heraf blev Formidlingscenter Øst bedt om at foretage en undersøgelse i et udsnit af landets kommuner med henblik på at belyse problemets omfang og karakter. Undersøgelsen har tre sideløbende formål: at belyse, om der er et fald eller en vækst i antallet af udviklingshæmmede forældre. at belyse, hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle foræ ldre. at afdække behovet for initiativer, der kan bidrage til at kvalificere den lokale indsats. 1.2 Om undersøgelsen Forud for den egentlige undersøgelse blev der foretaget en forundersøgelse baseret på telefoninterview i 9 kommuner samt 3 amter. Forundersøgelsen viste bl.a., at det amtslige regi kun havde et mere sporadisk kendskab til tematikken udviklingshæmmede forældre. Dette skal ses i lyset af den udflytning, der har fundet sted gennem det sidste årti fra de amtslige institutioner til mere selvstændige boformer i kommunerne. Forundersøgelsen dokumenterede samtidig, at målgruppen for undersøgelsen var kendt i de 9 deltagende kommuner. På baggrund af forundersøgelsen er kommunerne det primære fokusfelt i denne undersøgelse. I undersøgelsen indgår i alt 28 af landets kommuner. Kommunerne er udvalgt således, at der både er en geografisk spredning samt en fordeling mellem mindre, mellemstore og store kommuner. Kommuner repræsenterer i alt mio. indbyggere, hvilket svarer til ca. 25% af den samlede befolkning. Undersøge l- sens formål er primært at beskrive udviklingstendenser og erfaringer i et udsnit af landets kommuner. Hensigten er ikke at give et repræsentativt billede af udviklingen på landsplan. De deltagende kommuner fremgår af bilag 2. Undersøgelsen bygger overvejende på empirisk materiale. Den kvantitative metode er brugt til indhentning af undersøgelsens talmateriale. Herudover er der genne m- 7

9 ført kvalitative interview med henblik på at belyse, hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle forældre, samt kommunernes erfaring hermed. De kvalitative interview har bidraget til at give et mere nuanceret billede af indsatstyper og erfaringsgrundlag, ligesom der er fremkommet forslag til fremtidige indsatsomr åder og udviklingsfelter. I kommunerne er en eller flere nøglepersoner interviewet. Undersøgelsens kvalitative data bygger således på oplysninger fra den/de medarbejdere i den kommunale forvaltning, som har viden og erfaring med rådgivning, vejledning og støtte til udviklingshæ mmede samt kendskab til børnefamilier. Undersøgelsens kvantitative data bygger på rapporterede oplysninger fra en nøgleperson i de deltagende kommuner. I de kommuner, hvor talmaterialet er indhentet både i børn - og familieafsnittet og i voksen - handicapafdelingen, er dette tilvejebragt og koordineret af den pågældende nøgleperson. Hvor der har været usikkerhed om en kommunes talmateriale, er der efterfølgende taget telefonisk kontakt til kommunen m.h.p. bekræftelse af oplysningerne. Det har ikke været muligt for samtlige kommuner at tilvejebringe helt eksakte tal på alle spørgsmål, hvorfor dele af materialet bygger på et kvalificeret skøn fra nøglepersoner i kommunerne. Udover interview med nøglepersoner i kommunerne er der gennemført telefonisk interview med repræsentanter fra 4 amtslige specialrådgivninger, der har til opgave at yde sagkyndig bistand i forbindelse med foranstaltninger for børn og unge, herunder anbringelser uden for eget hjem. Tilsvarende er der gennemført telefonisk interview med en repræsentant fra Landsforeningen LEV samt med en repræsentant fra Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF). 8

10 1.3 Begrebet udviklingshæmning I undersøgelsen er begrebet udviklingshæmmede anvendt, selvom dette langt fra er entydigt eller objektivt, hvilket giver visse vanskeligheder, når målgruppen for undersøge lsen skal afgrænses, og resultaterne heraf skal formidles. Vi vil derfor se lidt nærmere på begrebet udviklingshæmning og tilgrænsende begreber. Begrebet udviklingshæmning dækker klinisk over en gruppe mennesker, der har en mental retardering, der enten kan være af lettere eller sværere grad. Graden af mental retardering er bl.a. baseret på IQ-test. De forskellige grader af mental retardering eller udviklingshæmning er beskrevet i WHO's diagnostiske retningslinier. Den letteste grad af udviklingshæmning(debilitet) er hos barnet ofte karakteriseret ved en forsinket sproglig udvikling, senere tilegnelse af sociale kompetencer samt vanskeligheder ved læsning og skrivning. I forhold til den lettere grad af udviklingshæmning (debilitet) fremhæves det 5 bl.a. i WHO's retningslinier: I almindelighed ligner den debiles emotionelle, adfærdsmæssige og sociale problemer mere de problemer, der findes i den almindelige befolkning end de problemer, der findes hos de personer, der er mere udviklingshæmmede. Her i landet er det en række år siden, at man stoppede med egentlige IQ-test af personer med indlæringsvanskeligheder og/eller anden form for mental retardering. Baggrunden herfor var bl.a., at disse test gav et ufuldstændigt billede af en persons samlede viden og kompetencer. Sammen med testene forsvandt begreber som imbecilitet, debilitet eller sinke fra det daglige sprogbrug og blev efterhånden afløst af det brede begreb udviklingshæmmede. Dette blev efterfølgende suppleret med begrebet sent udviklede, som angiveligt karakteriserer den gruppe af borgere, der tidligere blev kategoriseret som debile/sinker. Hvor grænsen går mellem lettere grad af udviklingshæmning og sent udviklede er vanskeligt at fastslå. Det ser ud som om, 5 Kilde: Oligofreniklinikkens hjemmeside Der henvises i øvrigt til bilag 1 9

11 at de to begreber i et vist omfang anvendes til en kategorisering af den samme gruppe af mennesker, hvilket bl.a. også kan ses i den måde begreberne beskrives på i de organisationer 6, der varetager de pågældendes interesser. Selvom begrebet udviklingshæmmede langt fra er entydigt, så har vi alligevel valgt at anvende det i undersøgelsen, da det er lige så meningsfuldt som andre begreber, som tilsvarende levner muligheder for fortolkning hos interviewpersonerne. Der er i forbindelse med undersøgelsen taget telefonisk kontakt til de deltagende kommuner m.h.p. at undgå al for vide fortolkninger af målgruppen. Det er i den sammenhæng præciseret, at undersøgelse vedrører personer: Der har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, hvilket betyder en samlet nedsat funktionsevne (fx kognitivt, socialt, følelsesmæssigt) 7. I talmaterialet indgår alene personer, som modtager en eller anden form for rådgivning og støtte fra kommunen. 6 Der henvises til bilag 1. 7 En lettere omskrivning af WHO's definition fra

12 2 Sammenfatning I denne kortlægning er hovedvægten lagt på de kommunale forvaltninger. 28 kommuner har bidraget både med talmateriale og med deres erfaringer. Kommunerne er fordelt mellem små, mellemstore og store kommuner med et samlet indbyggertal på 1,3 million. 8 Knapt 5000 af indbyggerne er voksne udviklingshæmmede, heraf 150 forældrepar og 130 enlige forældre. Tilsammen har de 356 børn. Det er ikke alle kommuner, der kender det nøjagtige antal af udviklingshæmmede, ligesom der i kommunerne kan være en forskellig forståelse af begrebet udviklingshæmmede 9. Antallet af udviklingshæmmede borgere i de 28 kommuner skal derfor tages med forbehold. Talmateriale og erfaringer er hentet fra flere forvaltninger i kommunerne, idet tematikken vedrører sagsbehandlingen både i voksen - handicapafdelingen og i børn - og familieafdelingen. En eller flere nøglepersoner er interviewet, idet der er lagt vægt på deres viden og erfaring med rådgivning, vejledning og støtte til udviklingshæmmede samt viden og erfaring med støtte og hjælp til børnefamilier. Herefter er nøglepersoner fra 4 amtslige specialafdelinger samt repræsentanter fra LEV og ULF interviewet. Undersøgelsen benytter sig både af kvalitative og kvantitative data. 2.1 Mediebilledet en myte Udviklingen i antallet af forældre de sidste 5 år fordeler sig i de 28 kommunerne således, at 8 kommuner har et fald, 13 kommuner har stagnation og 4 kommuner har vækst. Netop antallet af udviklingshæmmede som forældre har været et centralt tema i undersøgelsen, fordi der gennem medierne blev tegnet et billede af en betydelig 8 Se bilag 2 9 Se afsnit

13 vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. Med udgangspunkt i denne undersøgelse må det konstateres, at mediebilledet var en myte. Samlet set viser denne undersøgelse, at antallet af udviklingshæmmede forældre er stagnerende med tendens mod et fald. 2.2 Børnene hjemme eller anbragt I undersøgelsen er der ligeledes lagt vægt på at afdække antallet af børn, der var henholdsvis hjemmeboende og anbragt uden for eget hjem. Ud af de 356 børn bor 185 hjemme, mens 162 børn er anbragt uden for hjemmet. Lidt over halvdelen eller 52 % af børnene bor altså hjemme, heraf er de 41 børn under 4 år, mens 123 børn er over 4 år. Et ganske betydeligt antal af udviklingshæmmede forældre har deres børn boende hjemme med nogen eller meget støtte fra den pågældende kommune. 46 % af børnene er anbragt uden for eget hjem, heraf er langt den største del af børnene formelt anbragt med forældrenes samtykke (70%). En del af disse anbringelser betegner flere kommuner som frivillig tvang. 2.3 Holdninger til udviklingshæmmede som forældre De kvalitative interview i kommunerne viser, at kommunerne har forskellige grundholdninger til udviklingshæmmede som forældre. Den kommunale indsats er i en vis udstrækning præget af disse holdninger, hvilket genspejles i dialogen med borgeren, vægtningen af tilbud samt tilrettelæggelse af støtten til familien. Udviklingshæmmede kan også. Holdningen i nogle kommuner er, at udviklingshæmmede i lighed med andre borgere er forskellige, hvorfor den kommunale indsats må ske ud fra en individuel vurdering. Flere udviklingshæmmede har et foræ l- drepotentiale, der kan udvikles til forældrekompetence. Andre udviklingshæmmede besidder ikke disse egenskaber og vil ikke kunne varetage barnets tarv. Forvent- 12

14 ningerne er, at udviklingshæmmede med rette materiale og metode kan støttes til at træffe beslutninger om deres liv fx valg/fravalg af barn. Udviklingshæmmede kan ikke. I andre kommuner betragter man udviklingshæmmede som en gruppe af borgere, der generelt ikke er i stand til at udvikle forældreevne og varetage et barns tarv. Denne holdning kommer til udtryk ved, at der arbejdes for sterilisation, abort eller fjernelse af barnet. Synspunktet i flere kommuner er, at man ikke kan tage hånd om et barn, hvis man ikke kan tage hånd om sig selv. Dette synspunkt er i tråd med danskernes generelle holdning til udviklingshæmmede som forældre, jf. Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 2000 om holdninger til handicappede Kommunernes indsats Kommunerne giver generelt udtryk for, at de er meget optaget af temaet udviklingshæmmede som forældre. Der er mange gennemgående træk ved kommunernes indsats. Forebyggelse af graviditet er højt prioriteret. Der gøres brug af seksualvejledning, prævention og samtaler. Under graviditeten igangsættes rådgivning om abort og/eller forberedelse på forældrerollen. Efter fødslen er udgangspunktet, at barnets tarv skal varetages tilfredsstillende, og der gives forskellige former for støtte til familierne som udvidet sundhedsplejerske, støttetimer i hjemmet, ophold i daginstitution m.v. Når foræ l- dreevnen svigter, satses der på frivillig anbringelse frem for tvang og helst anbringelse i familiepleje. Ligesom der er flere gennemgående træk i kommunernes indsats, så bliver der i kommunerne generelt givet udtryk for, at der er behov for udvikling af metoder og redskaber, der kan bidrage til en kvalificering af indsatsen. 10 SFI (Socialforskningsinstituttet ) side 83 13

15 2.5 Perspektivering Der er intet, der tyder på, at den grundlæggende holdning, en kommune har til spørgsmålet om udviklingshæmmede som forældre, spiller en nævneværdig rolle for de pågældende borgeres tilvalg eller fravalg af forældreskabet. Tilsvarende må det på baggrund af denne undersøgelse konkluderes, at der tilsyneladende ikke anbringes flere børn uden for eget hjem i de kommuner, hvor der er en opfattelse af, at udviklingshæmmede generelt ikke er i besiddelse af et forældrepotentiale. I undersøgelsen fremhæves derfor betydningen af, at den konkrete indsats fortsat er båret af de to hovedhensyn, der blev understreget af socialministeren tilbage i Endelig peges der på tre særlige indsatsområder, der kan understøtte det videre arbejde i kommunerne: Der er behov for erfaringsopsamling og erfaringsudveksling i relation til den indsats, der opleves som brugbar og virkningsfuld. Dernæst peges der på, at der mangles metoder og materiale i forhold til målgruppen specifikt i realion til dialogen, vejledningen og rådgivningen. Som det tredje er der behov for udvikling af redskaber til erstatning af de metoder, der erfaringsmæssigt ikke virker, men som bruges i mangel af andet og bedre. 11 Der henvises til afsnit 1.1 i undersøgelsen 14

16 3 Tendenser i kommunerne I undersøgelsen indgår oplysninger fra 28 kommuner. 8 af de deltagende kommuner har under indbyggere; 18 kommuner har mellem og indbyggere; 2 af de deltagende kommuner har mere end indbyggere 12. Kommunerne repræsenterer et samlet indbyggertal på godt 1,3 mio. De deltagende kommuner har beredvilligt stillet sig til rådighed. 3.1 Antallet af udviklingshæmmede forældre Ud af det samlede indbyggertal på 1,3 mio. er der ifølge de rapporterede oplysninger knapt 5000 voksne udviklingshæmmede. Ikke alle kommuner har overblik over antallet af udviklingshæmmede. I nogle kommuner er der tale om et kvalificeret skøn, mens andre kommuner har kunnet oplyse det eksakte antal. I de kommuner, hvor oplysningerne er baseret på et skøn, gives der udtryk for, at der ikke foretages en egentlig registrering af udviklingshæmmede eller andre grupper af borgere, der modtager en eller anden form for støtte fra kommunen. Disse borgere modtager deres pension, benytter sig af væresteder eller caféer og har tilknyttet hjemmehjælp eller hjemmevejleder i større eller mindre omfang. Først på det tidspunkt, hvor der indtræffer en social begivenhed, og/eller der er behov for mere intensiv støtte, etableres der et tættere samarbejde mellem den pågældende person og kommunen. En af de sociale begivenheder, der ofte medfører behov for en mere intensiv støtte, er graviditet og forældreskab. Hvor der i flere kommuner er tale om et kvalificeret skøn i forhold til det samlede antal af voksne udviklingshæmmede, er der i kommunerne en langt mere eksakt viden om antallet af udviklingshæmmede, der er blevet foræ ldre. 12 De deltagende kommuner fremgår af bilag 2 15

17 Ifølge de rapporterede oplysninger er der i alt 272 familier, hvor enten den ene eller begge forældre er udviklingshæmmede. Ud af de 272 familier er der 151 forældrepar og 121 enlige forældre. Blandt de knap 5000 voksne udviklingshæmmede, der indgår i denne undersøgelse, er der således mindre end 10 %, der er forældre. De 272 familier har tilsammen 356 børn, hvilket svarer til gennemsnitlig 1,3 barn pr. familie. Antallet af børn pr. familie er således lidt lavere end landsgennemsnittet. 3.2 Vækst, fald eller stagnation? Kommunerne er blevet spurgt, om der inden for de seneste 5 år har været en vækst, en stagnation eller et fald blandt udviklingshæmmede, der bliver forældre. Besvarelsen fordeler sig som følger: 8 kommuner svarende til 28,6 % tilkendegiver, er de inden for de seneste 5 år har konstateret et fald i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 13 kommuner svarende til 46,4 % tilkendegiver, at der inden for de sidste 5 år har været en stagnation i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 4 kommuner svarende til 14,3 % tilkendegiver, at de inden for de seneste 5 år har oplevet en vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 3 kommuner svarende til 10,7 % har tilkendegivet, at de ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at besvare spørgsmålet. Flere kommuner peger på, at det er vanskeligt at foretage en klar sondering mellem de borgere, der er udviklingshæmmede, og de der er sent udviklede. Der er tale om en gråzone - og det er i denne, at man ifølge kommunerne finder en betydelig andel af forældrene. I en af de kommuner, hvor man inden for de seneste 5 år har oplevet en vækst i antallet af forældre, siger man det på denne måde: "Der er et fald i antallet af egentlig udviklingshæmmede forældre, samtidig er der en stigning i antallet af forældre, som har en lettere intelligensnedsættelse. Sammenlagt er der tale om en stigning." 16

18 Man kan naturligvis diskutere om den pågældende kommune burde have været rubriceret i gruppen af kommuner, der har oplevet et fald i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. Men ifølge kommunen er der tale om personer, der udover en lettere intelligensnedsættelse ofte er følelsesmæssige og socialt umodne, hvilket samlet set betyder et nedsat funktionsniveau 13. I Faureholms undersøgelse 14 fra 1994 blev mere en halvdelen af mødrene kategoriseret som enten sinker eller sinke/debile. Disse ville sandsynligvis i dag af nogen blive betegnet som sent udviklede, mens andre vil mene, at der er tale om lettere udviklingshæmning. Der er flere forklaringer på, at antallet af forældre er faldende eller stagnerende: Kommunerne har gennem de seneste år arbejdet mere målrettet med rådgivning og vejledning af udviklingshæmmede, der udtrykker ønske om forældreskab. Udflytningen fra institutionerne gennem 1980'erne affødte tilsyneladende et 'babyboom'. Mange udviklingshæmmede så dengang forældreskabet som et af flere synlige udtryk for det normale liv. En spirende forståelse af, at man kan have et godt og rigt voksenliv uden børn. Selvom den overvejende del af besvarelsen er baseret på et kvalificeret skøn (17 kommuner) og kun 8 kommuner baserer oplysningerne på eksakte tal, tegner der sig et billede af stagnation med tendens mod et fald. 3.3 Hjemme eller anbragt En anden af de teser, der blev fremstillet i forbindelse med mediedebatten i sommeren 2000, var, at udviklingshæmmede ikke magter at varetage deres børns tarv tilfredsstillende, hvorfor et meget stort antal af børn anbringes uden for eget hjem på trods af meget omfattende støtteforanstaltninger. Det blev samtidig fremhævet, at anbringelse ofte fandt sted, når børnene nåede selvstændighedsalderen, hvor 13 Der henvises til WHO's definition under afsnit Jytte Faureholm: Du'r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet. November S

19 forældrene generelt havde vanskeligt ved at varetage opgaven. På den baggrund blev kommunerne stillet følgende spørgsmål: Hvor mange børn er hjemmeboende og hvad er deres alder? I hvilken udstrækning er børnene anbragt uden for eget hjem med forældrenes samtykke? I kommunerne er der kendskab til 356 børn af udviklingshæmmede forældre. Af de 356 børn bor 185 hjemme hos forældrene, mens 162 børn er anbragt uden for hjemmet. De sidste 9 børn har det ikke været muligt at tilvejebringe oplysninger om. De 9 børn er alle bosiddende i den samme kommune. Lidt mere end halvdelen eller 52% af de 356 børn bor hjemme. De hjemmeboende børn er fordelt på følgende aldersgrupper 15 : 21 børn er mellem 0-1 år 20 børn er mellem 2-3 år 62 børn er mellem 4-6 år 47 børn er mellem 7-14 år 14 børn er mellem år 41 af de hjemmeboende børn er under 4 år, mens 123 børn er over 4 år. I den offentlige debat har det som nævnt været fremhævet, at børn af udviklingshæmmede forældre relativt tidligt må anbringes uden for eget hjem, da forældrene har va n- skeligt ved at stimulere deres børn udviklingsmæssigt. Det kan derfor være overraskende, at så mange forholdsvis ældre børn er bosiddende hjemme. I flere kommuner er der en tilsvarende opfattelse af, at udviklingshæmmede generelt ikke er egnede som forældre. Kommunerne giver således udtryk for, at der gives en ret kontant rådgivning om abort, når en udviklingshæmmet bliver gravid. 15 Der mangler oplysninger på 21 børn. 18

20 Hvis graviditeten på trods heraf ønskes gennemført, gives der meget direkte udtryk for, at barnet umiddelbart efter fødslen vil blive anbragt uden for eget hjem. På baggrund af talmaterialet kan det imidlertid konstateres, at der også i de kommuner, der repræsenterer ovennævnte synspunkt, er et betydelig antal hjemmeboende børn. Der er således ikke noget umiddelbart mønster mellem en kommunes grundholdning og deres aktuelle anbringelsestal. Lidt forenklet kan man sige, at flere kommuner har en meget absolut og negativ forforståelse af udviklingshæ m- medes forældreevne, mens de samme kommuner efter fødslen foretager en mere konkret vurdering af den udviklingshæmmedes forældreskab og stiller en række støtteforanstaltninger til rådighed. Selvom mere end halvdelen af børnene er hjemmeboende, er der fortsat 162 børn svarende til 45,5 %, der er anbragt uden for eget hjem. Heraf er: 114 børn svarende til 70% anbragt med forældrenes samtykke. 38 børn svarende til 23% er anbragt uden forældrenes samtykke. Der er ikke oplysninger om de sidste 10 børn. Langt den største del af børnene er formelt anbragt med forældrenes samtykke. Flere kommuner peger dog på, at en række af disse anbringelser er 'frivillig tvang'. Ifølge kommunerne er en betydelig del af anbringelserne af varig karakter, hvilket vil sige, at der ikke er en forventning til eller arbejdes på, at barnet skal hjemgives. Ud af de 162 børn er der kun 2 børn, hvor det angives at anbringelsen er af midlertidig karakter. Flere kommuner understreger, at kontakten til og samværet med de biologiske fo r- ældre vægtes højt under barnets anbringelse. Der er en række eksempler på, at samværet udvikles positivt, når forældrerollen bliver mindre forpligtende. Den manglende forældreevne betyder således ikke, at kontakten og samværet mellem forældre og barn forsvinder. 19

21 3.4 Sammenfatning Der tegner sig et billede af, at antallet af udviklingshæmmede forældre er stagnerende med tendens mod et fald. Mere end 50% af børnene er bosiddende hos deres forældre, hvorfor det må antages, at disse er i besiddelse af en vis forældrekomptence. At børnene bor hjemme, betyder ikke nødvendigvis, at familierne er 'selvfungerende'. Mange familier modtager støtte fra de kommunale myndigheder. Med denne hjælp er familien relativt velfungerende. 46% af børnene er anbragt uden for hjemmet. Det kunne være nærliggende at drage sammenligninger med andre grupper af samfundsborgere, der enten har en længerevarende eller varig funktionsnedsættelse som følge af misbrug, psykiske lidelser eller tilsvarende. Der findes dog ikke her i landet et talmateriale, der muliggør dette. I afsnit 1.3 fremhæves det, at det er vanskeligt at afgrænse målgruppen med udgangspunkt i begrebet udviklingshæmmede. Flere kommuner giver udtryk for tilsvarende vanskeligheder. På baggrund heraf, og med reference til mediedebatten i sommeren 2000, er det nærliggende at gengive et af de spørgsmål, som Birgit Kirkebæk stillede på Socialministeriets konference i 1996: "Er fænomenet der eller konstrueres det?[ ] Ved vi overhovedet, hvem vi taler om? Kan vi tale om en bestemt gruppe med bestemte karakteristika? " Familier med udviklingshæmmede forældre. Konferencerapport. Socialministeriet S

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely

Anbringelsesstatistik 2007 Døgninstitutionen Birkely Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere