Udviklingshæmmede som forældre. En kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingshæmmede som forældre. En kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst"

Transkript

1 Udviklingshæmmede som forældre En kortlægning i 28 kommuner Anne Skov & Ulla Henningsen Formidlingscenter Øst

2 Udviklingshæmmede som forældre - en kortlægning i 28 kommuner , Forfatterne og Formidlingscenter Øst Foto forside: Henrik Sørensen /BAM Tryk: Glumsø Bogtryk Oplag: ISBN: Pris: 100 kr. inkl. moms Kan bestilles hos: Formidlingscenter Øst Nørretorv 30, Ringsted Telefon: Telefax: Hjemmeside: Eftertryk i uddrag er tilladt, men kun med kildeangivelsen: Udviklingshæmmede som forældre - en kortlægning i 28 kommuner. Anne Skov & Ulla Henningsen. Formidlingscenter Øst

3 Indhold Forord 4 1 Indledning Baggrund og formål Om undersøgelsen Begrebet udviklingshæmning 9 2 Sammenfatning Mediebilledet en myte Børnene hjemme eller anbragt Holdninger til udviklingshæmmede som forældre Kommunernes indsats Perspektivering 14 3 Tendenser i kommunerne Antallet af udviklingshæmmede forældre Vækst, fald eller stagnation? Hjemme eller anbragt Sammenfatning 20 4 Forskel i kommuner - og holdninger Udviklingshæmmede kan også Udviklingshæmmede kan ikke Sammenfatning 23 5 Forebyggelse af graviditet Seksualvejledning og prævention Samtaleformer Eksempler på supplerende indsats Sammenfatning 27 6 Rådgivning og støtte under graviditeten Rådgivning om abort Støtte til forberedelse af forældrerollen Støtte samt kontrol af forældreevnen 31 2

4 6.4 Sammenfatning 32 7 Vejledning og støtte til forældrerollen Støtteforanstaltninger Tværfagligt samarbejde Familier der kan håndtere forældreskabet Sammenfatning 37 8 Når forældreevnen svigter Vurdering af forældreevnen Hvordan defineres lav forældreevne? Sammenfatning 43 9 Anbringelse uden for eget hjem Frivillighed og tvang Anbringelse Samvær og fastholdelse af forældrerolle Sorg og krise Sammenfatning Konklusioner og perspektivering Mediebilledet en myte Holdninger og handlinger Fra forældreevne til forældrekompetence Den fremtidige indsats 55 Bilag 1: Om begreberne: Udviklingshæmmede og sent udviklede 56 Bilag 2: Oversigt over deltagende kommuner 60 Litteraturliste 61 3

5 Forord Denne undersøgelse er en opfølgning på dele af Jytte Faureholms undersøgelse fra I begge undersøgelser er der indhentet talmateriale fra kommunerne med henblik på at belyse antallet af udviklingshæmmede forældre. Men i modsætning til Faureholms undersøgelse, så indgår der i denne undersøgelse kun et udsnit af landets kommuner. Endelig er fokus i denne undersøgelse rettet mod kommunernes indsats, hvor den tidligere undersøgelse også inddrog oplevelser og erfaringer fra de udviklingshæmmede selv og fra deres børn. Undersøgelsen er initieret af Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Socialministeriet, der ligeledes har fastlagt undersøgelsens overordnede formål: at belyse, om der er et fald eller en vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver foræ ldre. at belyse hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle forældre. at afdække behovet for initiativer, der kan bidrage til at kvalificere den lokale indsats. Undersøgelsen blev påbegyndt i januar 2001 og afsluttet i august Opgaven er primært varetaget af konsulenterne Ulla Henningsen og Anne Skov. Herudover har konsulent Karin Møgelmose og stud.com. Hanna Fritzon bidraget til dele af dataindsamlingen. Tak til alle, som har stillet sig velvilligt til rådighed med interview, kommentarer og materiale. Formidlingscenter Øst, december 2001 Centerleder Sissel Lindgaard 1 Jytte Faureholm: Du'r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet. November

6 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Udviklingshæmmede som forældre er et tema, som gennem en årrække har været genstand for tilbagevendende debat blandt politikere, socialarbejdere, pårørende til udviklingshæmmede og blandt de udviklingshæmmede selv. Temaet har til stadighed haft mediernes bevågenhed, og både i Danmark og i udlandet har der været gennemført en række undersøgelser om udviklingshæmmedes forældreevne, børnenes livsvilkår m.v. Fra gennemførte Jytte Faureholm en landsdækkende undersøgelse 2, hvori der bl.a. blev sat fokus på, hvad der kendetegner familierne, samt hvordan det opleves at være barn i en familie, hvor den ene eller begge forældre er udviklingshæmmede. I forlængelse af Faureholms undersøgelse tog Socialministeriet i samarbejde med EU initiativ til en international konference, som blev afholdt i Danmark i efteråret Indlæggene fra konferencen blev efterfølgende udgivet i en konferencerapport 3. Ved åbningen af konferencen sagde daværende Socialminister Karen Jespersen bl.a.: "At nogle udviklingshæmmede ønsker at få børn, er der ikke noget usædvanligt i, og det hører/er for mange med til at leve et normalt liv. Men der skal jo også tages hensyn til børnene og deres muligheder for en god opvækst med gode udviklingsmuligheder. Det er derfor vigtigt, at udviklingshæmmede rådgives og vejledes om de glæder og forpligtelser, det indebærer at stifte familie og være forældre. Denne indsats skal også omfatte rådgivning om, hvordan man kan leve et godt og rigt voksenliv uden at have børn." Karen Jespersen fremhæver, at der er to overordnede hensyn, som både socialpolitisk og retligt set er sideordnet: 2 Jytte Faureholm: Du r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet Familier med udviklingshæmmede forældre. Konferencerapport fra Socialministeriet

7 Udviklingshæmmede har de samme rettigheder og pligter, som andre borgere, herunder ret til at stifte familie og få børn, med de pligter, der følger heraf. Barnets tarv skal tilgodeses, hvilket bl.a. betyder, at det enkelte barn skal sikres gode udviklingsmuligheder og opvækstvilkår. Endelig blev det understreget, at der er en samfundsmæssig forpligtelse til at yde individuel rådgivning og vejledning til familier med særlige behov. Essensen i Karen Jespersens tale er fortsat central. Når talen fremhæves i denne sammenhæng, er det netop for at betone de to hovedhensyns aktualitet i forhold til den danske lovgivning. Individuel rådgivning og vejledning indtager fortsat en helt central rolle, hvis disse hovedhensyn skal forenes i praksis. Op gennem 90'erne har der som nævnt været megen debat om temaet, hvilket ikke mindst er blevet fremmet og kvalificeret gennem Faureholms undersøgelse og ovennævnte konferencerapport. Den mere overordnede tematik om udviklingshæmmedes borgerrettigheder er herudover blevet debatteret grundigt både før og efter ikrafttræden af Lov om Social Service Servicelovens i Den grundige debat har dog ikke betydet, at diskussionen er udtømt. Udviklingshæmmede forældre er fortsat et tema, der optager både beslutningstagere og fagpersoner, ligesom det fortsat har mediernes bevågenhed. Hen over sommeren 2000 blev diskussionen på ny rejst i både den trykte presse 4 og i flere TV-indslag. Debatten var omfattende og inkluderede emner som forældreevne, udviklingshæ m- medes ret til at få børn, sterilisation, børnenes tarv m.v. Herudover fremgik det af debatten, at der tilsyneladende var en betydelig vækst i antallet af udviklingshæ m- mede forældre, at udviklingshæmmede ikke magtede at varetage forældrerollen og at kommunerne generelt havde svært ved at håndtere udviklingen. I forlængelse af debatten tog Socialministeriet initiativ til et møde med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening for at drøfte, hvilke initiativer der kunne iværksættes for at nuancere den offentlige debat og kvalificere den lokale 4 Bl.a. politikken fra den 16. juli

8 indsats. På baggrund heraf blev Formidlingscenter Øst bedt om at foretage en undersøgelse i et udsnit af landets kommuner med henblik på at belyse problemets omfang og karakter. Undersøgelsen har tre sideløbende formål: at belyse, om der er et fald eller en vækst i antallet af udviklingshæmmede forældre. at belyse, hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle foræ ldre. at afdække behovet for initiativer, der kan bidrage til at kvalificere den lokale indsats. 1.2 Om undersøgelsen Forud for den egentlige undersøgelse blev der foretaget en forundersøgelse baseret på telefoninterview i 9 kommuner samt 3 amter. Forundersøgelsen viste bl.a., at det amtslige regi kun havde et mere sporadisk kendskab til tematikken udviklingshæmmede forældre. Dette skal ses i lyset af den udflytning, der har fundet sted gennem det sidste årti fra de amtslige institutioner til mere selvstændige boformer i kommunerne. Forundersøgelsen dokumenterede samtidig, at målgruppen for undersøgelsen var kendt i de 9 deltagende kommuner. På baggrund af forundersøgelsen er kommunerne det primære fokusfelt i denne undersøgelse. I undersøgelsen indgår i alt 28 af landets kommuner. Kommunerne er udvalgt således, at der både er en geografisk spredning samt en fordeling mellem mindre, mellemstore og store kommuner. Kommuner repræsenterer i alt mio. indbyggere, hvilket svarer til ca. 25% af den samlede befolkning. Undersøge l- sens formål er primært at beskrive udviklingstendenser og erfaringer i et udsnit af landets kommuner. Hensigten er ikke at give et repræsentativt billede af udviklingen på landsplan. De deltagende kommuner fremgår af bilag 2. Undersøgelsen bygger overvejende på empirisk materiale. Den kvantitative metode er brugt til indhentning af undersøgelsens talmateriale. Herudover er der genne m- 7

9 ført kvalitative interview med henblik på at belyse, hvilken form for vejledning og støtte kommunerne iværksætter over for både nuværende og potentielle forældre, samt kommunernes erfaring hermed. De kvalitative interview har bidraget til at give et mere nuanceret billede af indsatstyper og erfaringsgrundlag, ligesom der er fremkommet forslag til fremtidige indsatsomr åder og udviklingsfelter. I kommunerne er en eller flere nøglepersoner interviewet. Undersøgelsens kvalitative data bygger således på oplysninger fra den/de medarbejdere i den kommunale forvaltning, som har viden og erfaring med rådgivning, vejledning og støtte til udviklingshæ mmede samt kendskab til børnefamilier. Undersøgelsens kvantitative data bygger på rapporterede oplysninger fra en nøgleperson i de deltagende kommuner. I de kommuner, hvor talmaterialet er indhentet både i børn - og familieafsnittet og i voksen - handicapafdelingen, er dette tilvejebragt og koordineret af den pågældende nøgleperson. Hvor der har været usikkerhed om en kommunes talmateriale, er der efterfølgende taget telefonisk kontakt til kommunen m.h.p. bekræftelse af oplysningerne. Det har ikke været muligt for samtlige kommuner at tilvejebringe helt eksakte tal på alle spørgsmål, hvorfor dele af materialet bygger på et kvalificeret skøn fra nøglepersoner i kommunerne. Udover interview med nøglepersoner i kommunerne er der gennemført telefonisk interview med repræsentanter fra 4 amtslige specialrådgivninger, der har til opgave at yde sagkyndig bistand i forbindelse med foranstaltninger for børn og unge, herunder anbringelser uden for eget hjem. Tilsvarende er der gennemført telefonisk interview med en repræsentant fra Landsforeningen LEV samt med en repræsentant fra Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF). 8

10 1.3 Begrebet udviklingshæmning I undersøgelsen er begrebet udviklingshæmmede anvendt, selvom dette langt fra er entydigt eller objektivt, hvilket giver visse vanskeligheder, når målgruppen for undersøge lsen skal afgrænses, og resultaterne heraf skal formidles. Vi vil derfor se lidt nærmere på begrebet udviklingshæmning og tilgrænsende begreber. Begrebet udviklingshæmning dækker klinisk over en gruppe mennesker, der har en mental retardering, der enten kan være af lettere eller sværere grad. Graden af mental retardering er bl.a. baseret på IQ-test. De forskellige grader af mental retardering eller udviklingshæmning er beskrevet i WHO's diagnostiske retningslinier. Den letteste grad af udviklingshæmning(debilitet) er hos barnet ofte karakteriseret ved en forsinket sproglig udvikling, senere tilegnelse af sociale kompetencer samt vanskeligheder ved læsning og skrivning. I forhold til den lettere grad af udviklingshæmning (debilitet) fremhæves det 5 bl.a. i WHO's retningslinier: I almindelighed ligner den debiles emotionelle, adfærdsmæssige og sociale problemer mere de problemer, der findes i den almindelige befolkning end de problemer, der findes hos de personer, der er mere udviklingshæmmede. Her i landet er det en række år siden, at man stoppede med egentlige IQ-test af personer med indlæringsvanskeligheder og/eller anden form for mental retardering. Baggrunden herfor var bl.a., at disse test gav et ufuldstændigt billede af en persons samlede viden og kompetencer. Sammen med testene forsvandt begreber som imbecilitet, debilitet eller sinke fra det daglige sprogbrug og blev efterhånden afløst af det brede begreb udviklingshæmmede. Dette blev efterfølgende suppleret med begrebet sent udviklede, som angiveligt karakteriserer den gruppe af borgere, der tidligere blev kategoriseret som debile/sinker. Hvor grænsen går mellem lettere grad af udviklingshæmning og sent udviklede er vanskeligt at fastslå. Det ser ud som om, 5 Kilde: Oligofreniklinikkens hjemmeside Der henvises i øvrigt til bilag 1 9

11 at de to begreber i et vist omfang anvendes til en kategorisering af den samme gruppe af mennesker, hvilket bl.a. også kan ses i den måde begreberne beskrives på i de organisationer 6, der varetager de pågældendes interesser. Selvom begrebet udviklingshæmmede langt fra er entydigt, så har vi alligevel valgt at anvende det i undersøgelsen, da det er lige så meningsfuldt som andre begreber, som tilsvarende levner muligheder for fortolkning hos interviewpersonerne. Der er i forbindelse med undersøgelsen taget telefonisk kontakt til de deltagende kommuner m.h.p. at undgå al for vide fortolkninger af målgruppen. Det er i den sammenhæng præciseret, at undersøgelse vedrører personer: Der har en forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, hvilket betyder en samlet nedsat funktionsevne (fx kognitivt, socialt, følelsesmæssigt) 7. I talmaterialet indgår alene personer, som modtager en eller anden form for rådgivning og støtte fra kommunen. 6 Der henvises til bilag 1. 7 En lettere omskrivning af WHO's definition fra

12 2 Sammenfatning I denne kortlægning er hovedvægten lagt på de kommunale forvaltninger. 28 kommuner har bidraget både med talmateriale og med deres erfaringer. Kommunerne er fordelt mellem små, mellemstore og store kommuner med et samlet indbyggertal på 1,3 million. 8 Knapt 5000 af indbyggerne er voksne udviklingshæmmede, heraf 150 forældrepar og 130 enlige forældre. Tilsammen har de 356 børn. Det er ikke alle kommuner, der kender det nøjagtige antal af udviklingshæmmede, ligesom der i kommunerne kan være en forskellig forståelse af begrebet udviklingshæmmede 9. Antallet af udviklingshæmmede borgere i de 28 kommuner skal derfor tages med forbehold. Talmateriale og erfaringer er hentet fra flere forvaltninger i kommunerne, idet tematikken vedrører sagsbehandlingen både i voksen - handicapafdelingen og i børn - og familieafdelingen. En eller flere nøglepersoner er interviewet, idet der er lagt vægt på deres viden og erfaring med rådgivning, vejledning og støtte til udviklingshæmmede samt viden og erfaring med støtte og hjælp til børnefamilier. Herefter er nøglepersoner fra 4 amtslige specialafdelinger samt repræsentanter fra LEV og ULF interviewet. Undersøgelsen benytter sig både af kvalitative og kvantitative data. 2.1 Mediebilledet en myte Udviklingen i antallet af forældre de sidste 5 år fordeler sig i de 28 kommunerne således, at 8 kommuner har et fald, 13 kommuner har stagnation og 4 kommuner har vækst. Netop antallet af udviklingshæmmede som forældre har været et centralt tema i undersøgelsen, fordi der gennem medierne blev tegnet et billede af en betydelig 8 Se bilag 2 9 Se afsnit

13 vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. Med udgangspunkt i denne undersøgelse må det konstateres, at mediebilledet var en myte. Samlet set viser denne undersøgelse, at antallet af udviklingshæmmede forældre er stagnerende med tendens mod et fald. 2.2 Børnene hjemme eller anbragt I undersøgelsen er der ligeledes lagt vægt på at afdække antallet af børn, der var henholdsvis hjemmeboende og anbragt uden for eget hjem. Ud af de 356 børn bor 185 hjemme, mens 162 børn er anbragt uden for hjemmet. Lidt over halvdelen eller 52 % af børnene bor altså hjemme, heraf er de 41 børn under 4 år, mens 123 børn er over 4 år. Et ganske betydeligt antal af udviklingshæmmede forældre har deres børn boende hjemme med nogen eller meget støtte fra den pågældende kommune. 46 % af børnene er anbragt uden for eget hjem, heraf er langt den største del af børnene formelt anbragt med forældrenes samtykke (70%). En del af disse anbringelser betegner flere kommuner som frivillig tvang. 2.3 Holdninger til udviklingshæmmede som forældre De kvalitative interview i kommunerne viser, at kommunerne har forskellige grundholdninger til udviklingshæmmede som forældre. Den kommunale indsats er i en vis udstrækning præget af disse holdninger, hvilket genspejles i dialogen med borgeren, vægtningen af tilbud samt tilrettelæggelse af støtten til familien. Udviklingshæmmede kan også. Holdningen i nogle kommuner er, at udviklingshæmmede i lighed med andre borgere er forskellige, hvorfor den kommunale indsats må ske ud fra en individuel vurdering. Flere udviklingshæmmede har et foræ l- drepotentiale, der kan udvikles til forældrekompetence. Andre udviklingshæmmede besidder ikke disse egenskaber og vil ikke kunne varetage barnets tarv. Forvent- 12

14 ningerne er, at udviklingshæmmede med rette materiale og metode kan støttes til at træffe beslutninger om deres liv fx valg/fravalg af barn. Udviklingshæmmede kan ikke. I andre kommuner betragter man udviklingshæmmede som en gruppe af borgere, der generelt ikke er i stand til at udvikle forældreevne og varetage et barns tarv. Denne holdning kommer til udtryk ved, at der arbejdes for sterilisation, abort eller fjernelse af barnet. Synspunktet i flere kommuner er, at man ikke kan tage hånd om et barn, hvis man ikke kan tage hånd om sig selv. Dette synspunkt er i tråd med danskernes generelle holdning til udviklingshæmmede som forældre, jf. Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 2000 om holdninger til handicappede Kommunernes indsats Kommunerne giver generelt udtryk for, at de er meget optaget af temaet udviklingshæmmede som forældre. Der er mange gennemgående træk ved kommunernes indsats. Forebyggelse af graviditet er højt prioriteret. Der gøres brug af seksualvejledning, prævention og samtaler. Under graviditeten igangsættes rådgivning om abort og/eller forberedelse på forældrerollen. Efter fødslen er udgangspunktet, at barnets tarv skal varetages tilfredsstillende, og der gives forskellige former for støtte til familierne som udvidet sundhedsplejerske, støttetimer i hjemmet, ophold i daginstitution m.v. Når foræ l- dreevnen svigter, satses der på frivillig anbringelse frem for tvang og helst anbringelse i familiepleje. Ligesom der er flere gennemgående træk i kommunernes indsats, så bliver der i kommunerne generelt givet udtryk for, at der er behov for udvikling af metoder og redskaber, der kan bidrage til en kvalificering af indsatsen. 10 SFI (Socialforskningsinstituttet ) side 83 13

15 2.5 Perspektivering Der er intet, der tyder på, at den grundlæggende holdning, en kommune har til spørgsmålet om udviklingshæmmede som forældre, spiller en nævneværdig rolle for de pågældende borgeres tilvalg eller fravalg af forældreskabet. Tilsvarende må det på baggrund af denne undersøgelse konkluderes, at der tilsyneladende ikke anbringes flere børn uden for eget hjem i de kommuner, hvor der er en opfattelse af, at udviklingshæmmede generelt ikke er i besiddelse af et forældrepotentiale. I undersøgelsen fremhæves derfor betydningen af, at den konkrete indsats fortsat er båret af de to hovedhensyn, der blev understreget af socialministeren tilbage i Endelig peges der på tre særlige indsatsområder, der kan understøtte det videre arbejde i kommunerne: Der er behov for erfaringsopsamling og erfaringsudveksling i relation til den indsats, der opleves som brugbar og virkningsfuld. Dernæst peges der på, at der mangles metoder og materiale i forhold til målgruppen specifikt i realion til dialogen, vejledningen og rådgivningen. Som det tredje er der behov for udvikling af redskaber til erstatning af de metoder, der erfaringsmæssigt ikke virker, men som bruges i mangel af andet og bedre. 11 Der henvises til afsnit 1.1 i undersøgelsen 14

16 3 Tendenser i kommunerne I undersøgelsen indgår oplysninger fra 28 kommuner. 8 af de deltagende kommuner har under indbyggere; 18 kommuner har mellem og indbyggere; 2 af de deltagende kommuner har mere end indbyggere 12. Kommunerne repræsenterer et samlet indbyggertal på godt 1,3 mio. De deltagende kommuner har beredvilligt stillet sig til rådighed. 3.1 Antallet af udviklingshæmmede forældre Ud af det samlede indbyggertal på 1,3 mio. er der ifølge de rapporterede oplysninger knapt 5000 voksne udviklingshæmmede. Ikke alle kommuner har overblik over antallet af udviklingshæmmede. I nogle kommuner er der tale om et kvalificeret skøn, mens andre kommuner har kunnet oplyse det eksakte antal. I de kommuner, hvor oplysningerne er baseret på et skøn, gives der udtryk for, at der ikke foretages en egentlig registrering af udviklingshæmmede eller andre grupper af borgere, der modtager en eller anden form for støtte fra kommunen. Disse borgere modtager deres pension, benytter sig af væresteder eller caféer og har tilknyttet hjemmehjælp eller hjemmevejleder i større eller mindre omfang. Først på det tidspunkt, hvor der indtræffer en social begivenhed, og/eller der er behov for mere intensiv støtte, etableres der et tættere samarbejde mellem den pågældende person og kommunen. En af de sociale begivenheder, der ofte medfører behov for en mere intensiv støtte, er graviditet og forældreskab. Hvor der i flere kommuner er tale om et kvalificeret skøn i forhold til det samlede antal af voksne udviklingshæmmede, er der i kommunerne en langt mere eksakt viden om antallet af udviklingshæmmede, der er blevet foræ ldre. 12 De deltagende kommuner fremgår af bilag 2 15

17 Ifølge de rapporterede oplysninger er der i alt 272 familier, hvor enten den ene eller begge forældre er udviklingshæmmede. Ud af de 272 familier er der 151 forældrepar og 121 enlige forældre. Blandt de knap 5000 voksne udviklingshæmmede, der indgår i denne undersøgelse, er der således mindre end 10 %, der er forældre. De 272 familier har tilsammen 356 børn, hvilket svarer til gennemsnitlig 1,3 barn pr. familie. Antallet af børn pr. familie er således lidt lavere end landsgennemsnittet. 3.2 Vækst, fald eller stagnation? Kommunerne er blevet spurgt, om der inden for de seneste 5 år har været en vækst, en stagnation eller et fald blandt udviklingshæmmede, der bliver forældre. Besvarelsen fordeler sig som følger: 8 kommuner svarende til 28,6 % tilkendegiver, er de inden for de seneste 5 år har konstateret et fald i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 13 kommuner svarende til 46,4 % tilkendegiver, at der inden for de sidste 5 år har været en stagnation i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 4 kommuner svarende til 14,3 % tilkendegiver, at de inden for de seneste 5 år har oplevet en vækst i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. 3 kommuner svarende til 10,7 % har tilkendegivet, at de ikke har et tilstrækkeligt grundlag for at besvare spørgsmålet. Flere kommuner peger på, at det er vanskeligt at foretage en klar sondering mellem de borgere, der er udviklingshæmmede, og de der er sent udviklede. Der er tale om en gråzone - og det er i denne, at man ifølge kommunerne finder en betydelig andel af forældrene. I en af de kommuner, hvor man inden for de seneste 5 år har oplevet en vækst i antallet af forældre, siger man det på denne måde: "Der er et fald i antallet af egentlig udviklingshæmmede forældre, samtidig er der en stigning i antallet af forældre, som har en lettere intelligensnedsættelse. Sammenlagt er der tale om en stigning." 16

18 Man kan naturligvis diskutere om den pågældende kommune burde have været rubriceret i gruppen af kommuner, der har oplevet et fald i antallet af udviklingshæmmede, der bliver forældre. Men ifølge kommunen er der tale om personer, der udover en lettere intelligensnedsættelse ofte er følelsesmæssige og socialt umodne, hvilket samlet set betyder et nedsat funktionsniveau 13. I Faureholms undersøgelse 14 fra 1994 blev mere en halvdelen af mødrene kategoriseret som enten sinker eller sinke/debile. Disse ville sandsynligvis i dag af nogen blive betegnet som sent udviklede, mens andre vil mene, at der er tale om lettere udviklingshæmning. Der er flere forklaringer på, at antallet af forældre er faldende eller stagnerende: Kommunerne har gennem de seneste år arbejdet mere målrettet med rådgivning og vejledning af udviklingshæmmede, der udtrykker ønske om forældreskab. Udflytningen fra institutionerne gennem 1980'erne affødte tilsyneladende et 'babyboom'. Mange udviklingshæmmede så dengang forældreskabet som et af flere synlige udtryk for det normale liv. En spirende forståelse af, at man kan have et godt og rigt voksenliv uden børn. Selvom den overvejende del af besvarelsen er baseret på et kvalificeret skøn (17 kommuner) og kun 8 kommuner baserer oplysningerne på eksakte tal, tegner der sig et billede af stagnation med tendens mod et fald. 3.3 Hjemme eller anbragt En anden af de teser, der blev fremstillet i forbindelse med mediedebatten i sommeren 2000, var, at udviklingshæmmede ikke magter at varetage deres børns tarv tilfredsstillende, hvorfor et meget stort antal af børn anbringes uden for eget hjem på trods af meget omfattende støtteforanstaltninger. Det blev samtidig fremhævet, at anbringelse ofte fandt sted, når børnene nåede selvstændighedsalderen, hvor 13 Der henvises til WHO's definition under afsnit Jytte Faureholm: Du'r udviklingshæmmede som forældre? Socialministeriet. November S

19 forældrene generelt havde vanskeligt ved at varetage opgaven. På den baggrund blev kommunerne stillet følgende spørgsmål: Hvor mange børn er hjemmeboende og hvad er deres alder? I hvilken udstrækning er børnene anbragt uden for eget hjem med forældrenes samtykke? I kommunerne er der kendskab til 356 børn af udviklingshæmmede forældre. Af de 356 børn bor 185 hjemme hos forældrene, mens 162 børn er anbragt uden for hjemmet. De sidste 9 børn har det ikke været muligt at tilvejebringe oplysninger om. De 9 børn er alle bosiddende i den samme kommune. Lidt mere end halvdelen eller 52% af de 356 børn bor hjemme. De hjemmeboende børn er fordelt på følgende aldersgrupper 15 : 21 børn er mellem 0-1 år 20 børn er mellem 2-3 år 62 børn er mellem 4-6 år 47 børn er mellem 7-14 år 14 børn er mellem år 41 af de hjemmeboende børn er under 4 år, mens 123 børn er over 4 år. I den offentlige debat har det som nævnt været fremhævet, at børn af udviklingshæmmede forældre relativt tidligt må anbringes uden for eget hjem, da forældrene har va n- skeligt ved at stimulere deres børn udviklingsmæssigt. Det kan derfor være overraskende, at så mange forholdsvis ældre børn er bosiddende hjemme. I flere kommuner er der en tilsvarende opfattelse af, at udviklingshæmmede generelt ikke er egnede som forældre. Kommunerne giver således udtryk for, at der gives en ret kontant rådgivning om abort, når en udviklingshæmmet bliver gravid. 15 Der mangler oplysninger på 21 børn. 18

20 Hvis graviditeten på trods heraf ønskes gennemført, gives der meget direkte udtryk for, at barnet umiddelbart efter fødslen vil blive anbragt uden for eget hjem. På baggrund af talmaterialet kan det imidlertid konstateres, at der også i de kommuner, der repræsenterer ovennævnte synspunkt, er et betydelig antal hjemmeboende børn. Der er således ikke noget umiddelbart mønster mellem en kommunes grundholdning og deres aktuelle anbringelsestal. Lidt forenklet kan man sige, at flere kommuner har en meget absolut og negativ forforståelse af udviklingshæ m- medes forældreevne, mens de samme kommuner efter fødslen foretager en mere konkret vurdering af den udviklingshæmmedes forældreskab og stiller en række støtteforanstaltninger til rådighed. Selvom mere end halvdelen af børnene er hjemmeboende, er der fortsat 162 børn svarende til 45,5 %, der er anbragt uden for eget hjem. Heraf er: 114 børn svarende til 70% anbragt med forældrenes samtykke. 38 børn svarende til 23% er anbragt uden forældrenes samtykke. Der er ikke oplysninger om de sidste 10 børn. Langt den største del af børnene er formelt anbragt med forældrenes samtykke. Flere kommuner peger dog på, at en række af disse anbringelser er 'frivillig tvang'. Ifølge kommunerne er en betydelig del af anbringelserne af varig karakter, hvilket vil sige, at der ikke er en forventning til eller arbejdes på, at barnet skal hjemgives. Ud af de 162 børn er der kun 2 børn, hvor det angives at anbringelsen er af midlertidig karakter. Flere kommuner understreger, at kontakten til og samværet med de biologiske fo r- ældre vægtes højt under barnets anbringelse. Der er en række eksempler på, at samværet udvikles positivt, når forældrerollen bliver mindre forpligtende. Den manglende forældreevne betyder således ikke, at kontakten og samværet mellem forældre og barn forsvinder. 19

21 3.4 Sammenfatning Der tegner sig et billede af, at antallet af udviklingshæmmede forældre er stagnerende med tendens mod et fald. Mere end 50% af børnene er bosiddende hos deres forældre, hvorfor det må antages, at disse er i besiddelse af en vis forældrekomptence. At børnene bor hjemme, betyder ikke nødvendigvis, at familierne er 'selvfungerende'. Mange familier modtager støtte fra de kommunale myndigheder. Med denne hjælp er familien relativt velfungerende. 46% af børnene er anbragt uden for hjemmet. Det kunne være nærliggende at drage sammenligninger med andre grupper af samfundsborgere, der enten har en længerevarende eller varig funktionsnedsættelse som følge af misbrug, psykiske lidelser eller tilsvarende. Der findes dog ikke her i landet et talmateriale, der muliggør dette. I afsnit 1.3 fremhæves det, at det er vanskeligt at afgrænse målgruppen med udgangspunkt i begrebet udviklingshæmmede. Flere kommuner giver udtryk for tilsvarende vanskeligheder. På baggrund heraf, og med reference til mediedebatten i sommeren 2000, er det nærliggende at gengive et af de spørgsmål, som Birgit Kirkebæk stillede på Socialministeriets konference i 1996: "Er fænomenet der eller konstrueres det?[ ] Ved vi overhovedet, hvem vi taler om? Kan vi tale om en bestemt gruppe med bestemte karakteristika? " Familier med udviklingshæmmede forældre. Konferencerapport. Socialministeriet S

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102 Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS

KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS KØBENHAVNS KOMMUNES BØRNE- OG FAMILIEINSTITUTION WIBRANDTSVEJ YDELSESKATALOG DØGN- OG DAGBEHANDLING TIDLIG, INTENSIV OG HELHEDSORIENTERET INDSATS 2016 DØGNBEHANDLING YDELSE 1 DØGNANBRINGELSE: 0 til 6-årige

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER 5 BILAG 2 METODE

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1

Konference Handicappede og ældre 21. maj 2014 1 Ældre udviklingshæmmede - en kommunal kortlægning Anne Skov De særlige udfordringer Demografien Boliger både antalsmæssigt og indholdsmæssigt Samspillet mellem somatiske ydelser og den sociale indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Tid og sted Besvarelse af:

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 10 Artikler 48 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse (fortsat) Generel definition: se ydelse ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Godkendt af Byrådet den xxxx Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere