trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi"

Transkript

1 trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi 1. Projekt Børne-Diopollon er støttet via bevillinger fra Sundhedsstyrelsens Alkopulje, J-nr. 1408/ og fra Socialministeriets SIBU-pulje, J-nr og 3. Projektperiode. Fra til Projektets formål var at udvikle teori og metode med henblik på at: etablere børne- og ungegrupper samt et familieterapeutisk tiltag, hvor hele familien blev inddraget. etablere et korttidsorienteret familieterapeutisk forløb beskrive og almengøre samtalemetoder med børn. 5. Projektets målgruppe (bilag 1) var familier med alkoholproblemer, som havde børn i alderen 8-14 år. Indfaldsvinklen til familierne var personen, der søgte hjælp for sit alkoholproblem på en af de fem alkoholenheder, der findes på fem Københavnske hospitaler i H:S regi. En statistisk opgørelse, foretaget på Amager Hospitals Alkoholenhed i 1998, viste, at ca. en tredjedel af klienterne levede i en familie eller havde samkvem med børn. Med cirka 2200 tilmeldte patienter på Alkoholenhederne, vil der anslået være 730 klienter, som lever i en familie eller har samkvem med børn/unge. Målgruppen blev udvidet til også at omfatte unge samt familiemedlemmer, hvor den med alkoholproblemet ikke ønskede behandling. 6. Teori, behandlingsforløb og metoder: Diopollons teoretiske grundlag har integreret forskellige retninger (strukturelle/strategiske og konstruktivistiske) indenfor systemisk familieterapi (Bateson G. (1972), Simon R. (1985 ) Minuchin S. (1981, 1990, 1993, 1996), Haley J. (1987), Berg I.K. (1991 ), Stanton (1979 ), White M. (1988, 1991), Tomm K. (1987) m.fl.). I forbindelse med dette projekt er dette grundlag blevet suppleret med en teori om børns udvikling samt en teori om ændring (Di Clemente og Prochaska, 1990 og Miller W. & Rollnick S. 1991). Med udgangspunkt i teorierne er der anvendt metoder, som specifikt er orienteret mod hhv. den samlede familie, personen med alkoholproblemet og barnet/den unge. Forsøget på at integrere teorierne har taget udgangspunkt i, at alle teorierne har samme forståelse af årsagssammenhænge og menneske-omverdenrelation m.m. Ligeså har alle teorierne et konstruktivt og ressourceorienteret menneskesyn til fælles. (vedrørende integration se f.eks. Lebow J. 1998). Den foreløbige integration er sket uden at der er opstået indre modsigelser i forståelsen og behandlingen. Med udgangspunkt i den fælles basis har der været mulighed for at drage nytte af teoriernes forskellige foki: Den systemiske terapi fokuserer på familien. Ændringsteorien ser primært på ændring af misbrugsproblemer. Udviklingspsykologien fokuserer på barnet. De tre teorier komplementerer, på glimrende vis, hinanden overfor familier med alkoholproblemer. Systemisk tænkt er et alkoholproblem multifaktoriel, hvor mange forskellige årsager, sammen med konsekvenserne, er vævet ind i hinanden. Således kan der være både biologiske, genetiske, psykologiske, sociokulturelle og familiære årsager til et alkoholproblem. 1

2 I integreret systemisk familieterapi ses primært på, hvordan et alkoholproblem kan opstå og vedligeholdes i relationen mellem mennesker. Der kan være tale om dysfunktionelle strukturer i familien og begrænsninger i familiemedlemmernes måde at tænke på sig selv på. Familien fastlåses. Ændringsfokus vil derfor være at få brudt fastlåstheden i systemet ved for eksempel at inspirere til strukturændringer samt nye forholdemåder. Familieterapien inddrager relevante mennesker fra familie og netværk i familieterapeutiske forløb. Ændringsteorien er et eksempel på en teori, der beskriver intrapsykiske forhold sat i relation til klient-behandler forholdet. Teorien er uvurderlig i forhold til at sikre, at behandlerne bevarer en åben, respektfuld ikke-fordømmende og ikke-moraliserende relation til klienten/familiemedlemmerne. Metoderne er endvidere præcise og meget brugbare i arbejdet indenfor rusmiddelbehandling. Ændringsteorien med tilhørende metoder gør det lettere dels at afgøre, hvor en klient/familie er i ændringsprocessen, og dels at foretage en intervention, der er tilpasset klientens/familiens proces. Inddragelsen af en udviklingspsykologisk teori om barnets indre univers set i relation til omverdenen er også et eksempel på en teori, der tager udgangspunkt i individet, men sætter denne forståelse i sammenhæng med en omverden. At medtænke en udviklingspsykologi i en integreret systemisk referenceramme har været udfordrende og befordrende. Teorien har været til stor nytte i forståelsen og behandlingen af arbejdet med børnene og de unge. Teorien er anvendelig i forhold til at få afklaret, i hvilken periode, barnet har været udsat for belastninger i den psykiske udvikling. Det kan ellers være svært at afgøre, hvornår, for eksempel mors alkoholproblem, er startet, og om der har været kompenserende voksne, som har kunnet være empatiske og give barnet den nødvendige tryghed og udfordring. D.Sterns teori kan bruges som et orienteringskort i forståelsen af barnet. Et kort, der kan hjælpe terapeuten til at afgøre, dels hvornår barnets udvikling er blevet forstyrret og derfor også hvilket sprog og hvilke metoder, der vil være bedst at bruge for at støtte barnet til et konstruktivt udviklingsforløb. Teorien er også blevet anvendt i forståelsen af de unge og voksne, flere af de, som selv har været udsat for svære betingelser i barndommen. Behandlingsforløbet varer et år, og har overordnet set tre faser. Første fase er forberedende (at styrke motivation for ændring) og visiterende. Anden fase er intensive gruppeteraputiske forløb. Tredje fase er en efterbehandlingsfase, hvor også de familieterapeutiske samtaler foregår. En vigtig grundantagelse i Diopollonbehandlingen er, at det enkelte menneske/den enkelte familie er unik, men at der også kan ses visse fælles tendenser hos den enkelte/i familier med alkoholproblemer - og at det er vigtigt, at terapeuten både kan forholde sig til det særlige og det fælles. Typisk for et behandlingsforløb er, at behandlingen først samler familien i en eller flere samtaler. Dernæst adskilles familiemedlemmerne, som går i hver sit gruppeforløb. Til sidst samles alle i familieterapeutiske forløb. Familiemedlemmerne får således både hjælp hver for sig og som en samlet familie. Denne stramme, men også cirkulære behandlingsstruktur, er etableret bl.a. ud fra antagelsen om, at familier med alkoholproblemer er overinvolverede i hinanden, og for eksempel kan have brug for en eller anden grad af adskillelse. De motiverende samtaler. Behandlingen starter med motiverende samtaler ofte først med den alkoholafhængige. Dernæst med inddragelse af familien. Disse samtaler kan strække sig over uger, måneder, ja et helt år. Formålet med samtalerne er for eksempel at arbejde med 2

3 klientens/familiens ambivalens: På den ene side kunne det være godt at holde op med at drikke, så bliver min familie glad og der bliver råd til ferie, men på den anden side hvordan skal jeg så kunne slappe af og få mig et tiltrængt pusterum? Eller terapeuten skal hjælpe med at rydde bekymring for ændring af vejen: Far leger kun med os, når han har drukket. Eller: Jeg tror ikke på, at det kan lykkes, så jeg må hellere lade være med at forsøge ændring. Forsamtalen. Til den visiterende forsamtale tilstræbes det, at familien deltager. Forsamtalens formål er dels at afgøre, om inklusionskriterierne (bilag 1) kan opfyldes, og dels at berede vejen for et godt behandlingsforløb for alle i familien. En forsamtale tager 1 til 1½ time, og der anvendes et semistruktureret interviewskema. Forsamtalens proces består af forskellige stadier, hvor det første er et socialt stadie, hvor man får familien til at føle sig velkommen. Dernæst følger en problemafklaring (forhold til rusmiddelbrug samt psykosociale- og familiære faktorer). Klientens/familiens parathed til ændring afdækkes, og der udføres en intervention, afhængig af klientens/familiens ændringsstadie. Hvis Diopollonbehandlingen ikke er den rette for klienten/familien, bliver der altid iværksat et andet behandlingstilbud, hvis dette ønskes. Gruppeterapi for de alkoholafhængige. Behandlingen består af to moduler. Det første modul er et intensivt 4 ugers forløb: Tre dage om ugen fra kl. 9 til En dag består af 4 timers gruppeterapi, ½ times undervisning og 1 times selvhjælpsgruppe. (lukket gruppe) Andet modul (efterbehandlingsfasen) er et 11 måneders gruppeterapeutisk forløb, med 2 timers terapi pr. uge. En gruppe består af 7 til 9 mennesker, der starter samtidig, men bliver slået sammen med endnu en gruppe i efterbehandlingsforløbet (halvlukket gruppe). I forbindelse med tilbagefald skal klienten til én eller flere tilbagefaldssamtaler. Gruppeterapi for de pårørende. Behandlingen består af 2 moduler. Modul 1 er et 2-dages kursus fra kl. 9 til 15, hvor vægten er lagt på oplevelsesorienteret undervisning. Deltagerantallet er mellem 6 og 18 personer. Efter 2-dages kurset vælger de pårørende, om de vil fortsætte i modul 2, som er et gruppeterapeutisk forløb. Gruppen mødes 2 timer hver fjortende dag i op til et år. To grupper fusioneres i modul 2 (halvlukket gruppe). Gruppeterapi for børnene. Børnenes gruppebehandling består af et forløb, der strækker sig over 9 måneder. Gruppen mødes 1½ time hver fjortende dag. Der har været 4 til 12 børn i alderen 6 til 13 år i en gruppe. Nogle børn forlader gruppen efter få gange. Andre gennemfører hele forløbet. Nye børn kan tilslutte sig gruppen undervejs (åben gruppe). Gruppeterapi for de unge. De unges gruppebehandling strækker sig over 9 måneder med møder hver fjortende dag i 2 timer. De unge har været i alderen 14 til 23 år. Gruppestørrelsen har været mellem 3 og 10 deltagere. Ungegrupperne var åbne som børnegrupperne. Familieterapi. De familieterapeutiske forløb skulle udelukkende ske i tilknytning til de gruppeterapeutiske forløb og igangsættes, når familien syntes, der var behov for samtaler. Der har dog også været etableret familieterapeutiske forløb, hvor den alkoholafhængige ikke har deltaget i gruppe. En familiesamtale varer en time. Et forløb kan bestå af fra 1 til 15 samtaler med fra 1 uge til 1 måneds intervaller. Ved slutningen af et terapiforløb kan man aftale 2 til 3 opfølgende samtaler med 2 til 3 måneders intervaller. Et forløb varer typisk fra 3 måneder til 1 år. 3

4 Evaluering. Ved afslutningen af det et-årige behandlingsforløb, tilstræbes det at invitere alle familier til en evaluerende samtale. Her er fokus på de ændringer, der er sket både i forhold til den enkelte og familien. Har der været tilbagefald, tales der også om, hvordan familien og den enkelte har tacklet disse. Ideelt set skulle alle, der har været i Diopollonbehandling, deltage i den evaluerende samtale. Dette har der dog ikke været økonomiske ressourcer til inden for dette projekts rammer. Derfor er der kun blevet foretaget evaluerende samtaler med de familier, der opfyldte alle de oprindelige kriterier. Der er blevet foretaget basalregistrering på alle deltagere og i forhold til den alkoholafhængige, bruges DSM III s diagnosesystem. Dette vil kunne give mulighed for videre forskning på et senere tidspunkt. Dette projekt har dog ikke kunnet bruge disse data, idet databasen er under dekryptograficering med hensyn til personnumre. Metoder. De konkrete samtalemetoder kommer til udtryk for eksempel via de fire faser, som alle gruppeterapeutiske forløb indeholder: At fortælle og dele sine narrativer med andre samt blive inspireret, måske udfordret, til at udvide eller erstatte sine gamle narrativer med nogle nye. Eksternalisering, hvor alkoholproblemet bliver adskilt fra personen Kognitive metoder i forbindelse med tilbagefaldsforbyggelse og -mestring Fremtidsvisioner, hvor gamle og måske glemte håb og ønsker bliver hentet frem for, på længere sigt, at styrke motivation for at vedligeholde ønsket om ændring Overfor børn, som endnu ikke har udviklet et nuanceret og fuldt dækkende verbalt sprog, er det vigtigt at kunne bruge forskellige måder at kommunikere på. Det almindelige abstrakte voksensprog er utilstrækkeligt overfor børn. Børn kommunikerer på mange andre måder. For eksempel via adfærd, mimik, leg, tegning og billeder. For at møde børnene i deres måde at kommunikere på, er der i Diopollonbehandlingen, overordnet set, blevet anvendt en række forskellige kommunikationsformer, som bliver eksemplificeret i det følgende: Verbal kommunikation. Når sproget bruges, skal det være konkret, specifikt og handleorienteret (hvad..., hvordan..., hvor til... hvor meget...). Spørgsmål skal som oftest ikke være helt åbne: ( Hvordan var det, når..? ), men heller ikke helt ledende ( fik du ondt i maven, når...?). Spørgsmålene skal være halvåbne for dermed at hjælpe børnene på vej samtidig med, at de får valgmuligheder: ( Fik du ondt i maven, eller gemte du dig under dynen, så du ikke kunne høre og mærke noget, eller hvad gjorde du? ). Nonverbal kommunikation. Børn kan, via deres adfærd, fortælle, at der er noget galt. Nogle kan blive provokerende og aggressive. Andre bliver stille og selvudslettende. Andre igen kan være hjælpsomme børn og få gode karakterer i skolen. Og nogle kan være aktive og lade som om intet er galt. Som terapeut skal man kunne kommunikere på barnets niveau. Det vil sige læse adfærdens budskaber og kommunikere via sin egen adfærd. Andre nonverbale udtryksformer kan være gester, ansigtsmimik etc. En pige i gruppen kunne ikke sige, at hun var bange, men viste det via sit ansigtsudtryk. Her kan terapeuten spejle pigens udtryk og hjælpe med at sætte ord på: uha...det kan man godt blive lidt bange for, var?. 4

5 Billeder og metaforer. Billedtænkning og brug af metaforer åbner for kommunikationen med børn, og det bliver lettere for barnet at udtrykke, måske svære, følelser og oplevelser. I børnegruppen brugte terapeuten ofte billeder som kommunikation. For eksempel kunne redningsplan udtrykkes som ambulancetjeneste, eller alkoholafhængighed som alkoholmonster, og beruset som en voldsom karruseltur o.s.v. At overføre svære begreber til barnets livsverden. Begreber som alkoholafhængighed og kontroltab kan være svære at forklare et barn. Her forsøgte terapeuten, at finde eksempler på oplevelser børnene kunne have haft, og som kunne være paralleller til de svære begreber. De fleste børn kender til det at blive ved med at tænke på en ting og plage om at få den og det ikke at kunne stoppe med at spise slik, før hele skålen er tømt ( alkoholafhængighed og kontroltab ). Tegning. Børn kan udtrykke meget svære ting via tegning. I grupperummet var en tavle. Nogle gange tegnede alle børnene noget de kom til at tænke på, når terapeuten havde introduceret et tema. For eksempel at drikke alkohol. Bagefter fortalte hvert barn om deres tegning og terapeuten kom med forsøgsvise tolkninger. Et barn havde tegnet to flasker med et kryds over den ene flaske. Under hver flaske var der tegnet et henholdsvis smilende og grædende ansigt. Terapeuten spurgte barnet: Er det ansigt dig, der er ked af det, når mor drikker? Barnet nikkede og fortalte videre, men jeg bliver glad, når mor ikke drikker vin. Leg. Via legen kan børn få lov til at afreagere og udtrykke sig uden brug af sprog. Barnet kan genopleve og lære at beherske tidligere oplevelser på en måde, så den indre verden kommer i overensstemmelse med den ydre. Videofilm. Er også en indirekte måde at kommunikere med børn på. En af de første gange i gruppeforløbet blev vist en video om hemmeligheden i en familie med alkoholproblemer. Videoen giver børnene mulighed for genkendelse, almengørelse og sprogliggørelse af svære forhold. Videoens temaer blev genoptaget og brugt som anledning til at tale om børnenes oplevelser i familien og med alkoholproblemet. Historiefortælling. Via fortælling af historier og eventyr (se f.eks. M. Lunderne m.fl og J. Arrhenius m.fl. 1995) kan man nå børnene på en indirekte måde, idet billederne taler til barnets karakteristiske tænkning, som stadig er mere analog end digital. Fortællingen kan stimulere børnenes følelser, indre billeder samt sproget. Man kan beskæftige sig med de fællesmenneskelige temaer, som afspejler bestemte udvalgte temaer fra børnenes livsverden. På den måde kan man nærme sig dilemmaer, tabuiseret stof, give god råd og håb om ændring. Historien Spøgelset og Musen (B. Trembacz, 1999) blev udviklet undervejs i behandlingsforløbet. Historien handler om Bo, der lever alene med sin far, som har et alkoholproblem. Bo vil gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe sin far til at holde op med at drikke. Bo hjælper også far, når han er fuld, så faren ikke kommer til skade. Bo leger ikke med de andre børn, og taler ikke om problemet i skolen. Samtidig er det meget svært for Bo at være i nærheden af faren, når spøgelset (alkoholen) indtager og forandrer ham og hans adfærd. Der er mange forhindringer i historien, men heldigvis kommer musen Musilet, som trøster og hjælper Bo på en måde, så han til sidst kan finde ud af at bede om hjælp hos sin rare farbror. Historien ender lykkeligt, men også realistisk. Fortællingen påvirker barnets oplevelser på mange niveauer. Overordnet får barnet mulighed for at genkende sin dagligdag med alkoholproblemer. Samtidig hjælpes barnet til at finde andre måder at løse nogle af de problemer på, der er i forbindelse med alkoholproblemet. 5

6 Generelt kan siges, at alle de anvendte metoder er i overensstemmelse med det teoretiske grundlag og har til formål at igangsætte ændringer flere steder på samme tid hos de forskellige familiemedlemmer. 7. Organisatoriske rammer og lokale samarbejdspartnere: Børne- Diopollon projektet er gennemført i H:S, Alkoholenheden, Bispebjerg Hospital, med Finn Hardt (Hvidovre Hospital) som ansvarlig overlæge. Psykolog Birgit Trembacz har været intern supervisor og projektleder. Projektets primære samarbejdspartnere har været læger, sygeplejersker og socialrådgivere fra de fem alkoholenheder, som har henvist patienter og deres pårørende til Diopollonbehandling. Derudover har der været samarbejde med socialforvaltninger og praktiserende læger. Følgende medarbejdere har været tilknyttet projektet: Birgit Trembacz (psykolog) har, sammen med Lise Behrend (psykolog), været de primære terapeuter i Børne-Diopollon. Tommy Lillebæk (psykolog) og Lis Fjeldsted (sygeplejerske) har været tilknyttet som projektmedarbejdere. Psykiatrisk overlæge Finn Zirau samt medarbejdere fra de 5 Alkoholenheder har haft fokus på børnefamilier og henvist familier til projektet. (tak til alle, der har bidraget til, at dette projekt blev gennemført). 8. Historie og projektforløb. Historie. Diopollonbehandlingen blev oprindelig udviklet fra , som døgnbehandling på Behandlingshjemmet Egåhus af Birgit Trembacz (1990). En af grundene til at udvikle denne behandlingsmodel var, at Birgit Trembacz igennem længere tid havde studeret og analyseret Minnesotabehandlingsmodellen. Interessen var orienteret mod: Hvad kan man lære indenfor det offentlige behandlingssystem af Minnesotabehandlingen, og hvad må man afvise? Diopollonbehandlingen blev blandt andet inspireret af, at Minnnesotabehandlingen inddrager familien i behandlingen, dens fokus på at gruppefølelse og -fællesskab er vigtige elementer i et behandlingsforløb, og at behandlingsmålet er totalafholdenhed overfor mennesker med en afhængighed af alkohol. I Diopollonbehandlingen har de professionelle dog ikke selv været afhængige af alkohol, og der anvendes psykologfaglige teorier og metoder. I årene blev modellen videreudviklet til ambulant regi i København. Først på det daværende Østerbro Ambulatorium. De sidste tre år på de fem Alkoholenheder. Projektforløb. Fra (projektperioden) får Diopollonbehandlingen tilføjet børne - og ungegrupper samt videreudviklet de familieterapeutiske forløb. Fra har der været særlig fokus på vekselvirkningen mellem teori og praksis. Det har medført en præcisering af teori samt videreudvikling af metoderne, som til stadighed kommer i bedre overensstemmelse med det teoretiske grundlag. 9. Resultater og erfaringsopsamling. Der er blevet behandlet langt flere personer end oprindelig planlagt. Der har været 2 børnegrupper med i alt 18 børn og 2 ungegrupper med i alt 11 unge. Men ialt 210 personer har fået forskellige former for familiebehandling (bilag 2). Heraf var der: 58 alkoholafhængige (planlagt at behandle 32) 87 børn/unge (planlagt at behandle 10) 64 pårørende (planlagt at behandle 30) 6

7 De oprindelige inclusionskriterier måtte fraviges, hvis vi ville have samlet et tilstrækkeligt antal børn til grupperne. Det viste sig umuligt at finde alkoholafhængige med pårørende og børn i aldersgruppen 8 til 14 år, som alle var parate til behandling lige på det tidspunkt, hvor vi havde planlagt opstart af behandlingsforløb. Ligeså havde flere familier både børn og unge, og vi kunne ikke kun tilbyde gruppebehandling til børnene. Derfor blev der også etableret ungegrupper. I det hele taget tvang virkeligheden os til at være fleksible og designe behandlingstilbud, som matchede den enkelte klients/families aktuelle behov. Dette sammenholdt med, at projektet afdækkede et stort behov for behandling til familien, også selv om den med alkoholproblemet ikke ønskede hjælp, har sandsynligvis været medvirkende faktorer til, at projektet har behandlet 3 gange så mange personer som planlagt. Det oprindelige behandlingstilbud blev således udvidet. For eksempel: Gik nogle alkoholafhængige i gruppeterapi kombineret med, at familien deltog i familiesamtaler (børnene deltog altså ikke i børnegruppe). Har nogle unge ikke haft deres forældre med i behandlingen, men har kun selv deltaget i ungegruppe. Har børn deltaget i børnegruppe kombineret med, at forældrene er blevet inddraget i familiesamtaler (forældrene har altså ikke gået i gruppebehandling). Har der været behandlingsforløb uden den alkoholafhængige, som ikke har ønsket behandling. Gik nogle familier kun i familieterapi. Har nogle forældre kun ønsket parsamtaler, hvor vi altså ikke så børnene. (Det er dog vores indtryk, at forældrenes arbejde i parterapien havde en indirekte indflydelse på børnenes situation). Kun 8 alkoholafhængige og 9 pårørende med i alt 9 børn og 3 unge har været igennem det ideelle behandlingsforløb. Det vil sige, at af de i alt 210 personer, som har fået behandling, har de 181 personer fået forskellige variationer af behandlingstiltagene. Der har ikke indenfor dette projekts rammer været muligt at opgøre, hvilken effekt behandlingen har i forhold til klienternes alkoholforbrug. Men tidligere har Ove Rasmussen (1993) foretaget en extern evaluering af behandlingsmodellen. Dengang fremlagdes resultater, der pegede på, at et år efter behandlingens start havde ¼ af klienterne ikke drukket. Halvdelen havde haft et eller ganske få tilbagefald (en stor forbedring i forhold til tidligere drikkemønster). ¼ drak uændret videre. Interne opgørelser, efter at Diopollonbehandling er tilpasset ambulant regi, viser de samme tendenser. I forbindelse med, at der er blevet tilføjet børne-og ungegrupper samt familiesamtaler, er det vores indtryk, at effekten ift alkoholbrug er lige så god, måske bedre. At få bekræftet dette kræver dog en grundig gennemgang og opgørelse af klientreferater og et statistisk materiale. Hvad har været godt? Hvad kunne have været bedre? Det har været en stor udfordring og berigelse at skulle holde styr på de mange behandlingsvariable samtidig med at den indre sammenhæng i behandlingen skulle fastholdes. Det har også til tider været svært at vide, om man gjorde det rigtige især ift børnene. Extern supervision og samtaler mellem terapeuterne efter hvert gruppemøde har været nødvendig, for at terapeuterne kunne bevare overblikket og engagementet. Problematisk har det dog været, at skulle indføre systemisk (familie) tænkning og en cirkulær forholdemåde (mange årsager) i et hospitalsmiljø med en somatisk/psykiatrisk tankegang 7

8 (individ og sygdom). Ligeså har hospitalsmiljøet nok ikke været det mest velegnede for børnene. At behandle børn og familiemedlemmer i et regi, hvor også berusede mennesker kommer, er problematisk og etisk uansvarligt. Derfor blev børne-og ungegruppemøder afholdt, når Alkoholenheden var lukket. Lokaleforholdene var meget ringe med et lillebitte grupperum, hvor der ikke var mulighed for pladskrævende aktiviteter. Ligeså måtte vi inddrage personalets frokostrum, og til det første møde, hvor gruppen var stor, måtte vi låne et klasseværelse med voksenstole og -borde. I en artikel sendt til dagspressen diskuterer vi, hvilket regi vi ser som det optimale for behandlingen af børnefamilier med alkoholproblemer (se bilag 3). 10. Formidling og anvendelse. Psykologerne har været informerende, superviserende og holdningsbearbejdende i forhold til de ca. 40 behandlere på alkoholenhederne, daginstitutionspersonale, skolelærere, sundhedsplejersker, døgninstitutionspersonale, personale på socialforvaltninger, med henblik på at skærpe opmærksomheden overfor familier og børn/unge. Psykologerne har deltaget i temadage, organiseret af andre, og har selv afholdt temadage for Diopollonbehandlere fra hhv. Alkoholenheden Bispebjerg Hospital og Egåhus (se bilag 4). Birgit Trembacz, som pr er free lance psykolog, underviser alkohol- og stofmisbrugsbehandlere fra hele landet via den regionale misbrugsuddannelse (Den Sociale Højskoles regi) og træner alkoholfamilieterapeuter i en tre- årig familieterapeutisk videreuddannelse fra Familieterapeutisk Center, København (bilag 5). Lise Behrend har fået ny ansættelse i PPR regi. Hundested Kommune, hvor erfaringerne fra projektet gives videre til skoleregi. Der har været artikler i dagspressen inden projektstart og er blevet givet interview til debatsiderne i Femina (bilag 6). En artiklel, der debatterer hvor og hvordan alkoholfamiliebehandlingen skal foregå, er sendt til dagspressen (bilag 3). Birgit Trembacz er ved at udarbejde en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsmodellen, herunder børnebogen Spøgelset og musen samt en selvhjælpsmanual til unge fra familier med alkoholproblemer. Endelig har Birgit Trembacz igennem de sidste par år udviklet en uddannelsesmodel for behandlere, der skal arbejde med familier med alkoholproblemer. (familieterapi og at arbejde med alkoholproblemer er specialer, som kræver grundviden, terapeutisk træning og supervision). 11. Projektets fremtid. Det så ikke, ved projektperiodens afslutning, ud til, at Børne- Diopollon kunne blive integreret i Alkoholenhedernes behandlingstilbud. Primært grundet knappe psykologressourcer. Der var ansat 1.6 psykolog til at behandle klienter/familer og supervisere den store behandlerstab. Psykologernes primære arbejdsopgave ville fremover være at supervisere personalet fra de fem alkoholenheder. Spørgsmålet er også, om hospitalsmiljøet og en individorienteret psykiatrisk tænkning er det mest optimale regi for familiebehandling og børne/ungebehandling. Men vigtigt vil det dog være fortsat at kunne inspirere voksenbehandlerne til at have fokus på familien og børnene, således at disse kan henvises til relevant familiebehandling. 12. Det ideelle videre forløb. Hvis Børne-Diopollon skal fortsætte formodes det, at man bliver nødt til at have dette nuancerede og integrerede familiebehandlingstiltag, hvor man tilbyder en familiebehandling, som er i overensstemmelse med de pågældende familiers behandlingsbehov og ikke forsøger at få familierne til at passe ind i een bestemt model. Hvorvidt man skal tilbyde behandling til familier, hvor den alkoholafhængige ikke ønsker behandling, indeholder en tankevækkende problematik. Systemisk tænkt vil ændringer hos/i 8

9 familien nødvendigvis medføre ændringer hos den alkoholafhængige og man kan formode, at der vil være en større sandsynlighed for, at den alkoholafhængige ændrer sit drikkemønster og/eller søger behandling, Dette spørgsmål må dog overlades til den videre forskning indenfor området. Et evt. videre forløb for Børne-Diopollon er beskrevet i bilag 3. Efterrationalisering. Projektet ville have været lettere at udføre, hvis det havde foregået i et, af hospitalssystemet, uafhængigt regi (med egnede lokaler) men i et tæt samarbejde med Alkoholenhedernes behandlere (se bilag 3). 14. Økonomi. Fra Sundhedsstyrelsens Alko-pulje kr pr. år, og fra Socialministeriets SIBU-pulje kr pr. år. 15. Kommentarer. Projektet har været lærerigt både på et personligt og fagligt plan, og der er skabt basis for grundige beskrivelser af teori, metode, en evalueringsmodel samt en uddannelsesmodel for behandlere. 16. Kontaktperson. Cand. psych. Birgit Trembacz. Vibekegde sal 2100 København Ø. Tlf (bedst mellem kl. 8 og 9). København den Med venlig hilsen Birgit Trembacz Vibekegade København Ø Tel ( ) 9

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Kursusprogram (Hold 5)

Kursusprogram (Hold 5) Kursusprogram (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb på ni moduler á to dage fra 17. marts til 2. december 2015 1. Modul 17. og 18. marts 2015 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

V I L J E T I L F O R A N D R I N G RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING

V I L J E T I L F O R A N D R I N G RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING V I L J E T I L F O R A N D R I N G BL Å KOR S BEHANDLINGSCENTER RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING TILLID TIL FORANDRING PROFIL 4 AFHÆNGIGHED 6 RELATIONSORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING 8 INTENSIV ALKOHOLBEHANDLING

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER

MULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Familiehuset Rosengården

Familiehuset Rosengården Familiehuset Rosengården FAMILIEHUSETS PJECE Historie Rosengården, det ældste hus i Randers, dannede i en årrække ramme for et projekt til teenagermødre, som havde brug for et ekstraordinært tilbud. Dette

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET?

FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? FYLDER ALKOHOL FOR MEGET? Få hjælp hos Lænke-ambulatorierne på Amager og Københavns Vestegn Lænke-ambulatorierne varetager blandt andet alkoholbehandlingen for mange af kommunerne på Amager og Københavns

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune

Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Center for Misbrugsbehandling og Pleje Socialforvaltningen Københavns Kommune Alkoholbehandlingen Alkoholenheden er et gratis ambulant tilbud til brugere og familier med alkoholproblemer. Alkoholenheden

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

05-05-2013 SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER

05-05-2013 SYSTEMISK OG NARRATIV TEORI OG METODE ANVENDT I FORSTÅELSEN AF FAMILIER MED ALKOHOLPROBLEMER OG BØRNENE AFHÆNGIGHED; DEFINITIONER ALKOHOLPROBLEMER, FORÆLDRE, BØRN OG GRUPPEMETODE Barnets blå Hus. Kursus den 9.5 og 22.8.2013 I alkoholens/rusens skygge Det er kun den, der drikker, der kan Det er problemet - og ikke personen der er

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6.

03-03-2013. PROGRAM Gentofte den 6. og 7. marts 2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 6. marts 2013 I rusens konsekvens-skygge hvordan træde ud? Det er kun den, der drikker/tager rusmidler, der har ansvar for at

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Kursusbeskrivelse (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling

Kursusbeskrivelse (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Kursusbeskrivelse (Hold 5) Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb (Fam.Ab.5; Sjælland 17.marts til 2.december 2015) Med udgangspunkt i KL s anbefalinger i En styrket misbrugsbehandling,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Kvalitetsstandard, Kvalitetsstandard, 141, alkoholmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Sundhedslovens 141: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Familien i alkoholbehandling

Familien i alkoholbehandling Familien i alkoholbehandling - metode og inspiration fra Alkoholbehandlingen i Århus Kommune Alkoholbehandlingen Århus Kommune Forsorg og Misbrug Socialforvaltningen Familien i alkoholbehandling - metode

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere