Innovation i Praksis. Medarbejderdreven innovation i socialpsykiatrien. Baseret på erfaringer fra projektet Fremtidens specialiserede rammetilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i Praksis. Medarbejderdreven innovation i socialpsykiatrien. Baseret på erfaringer fra projektet Fremtidens specialiserede rammetilbud"

Transkript

1 Innovation i Praksis Medarbejderdreven innovation i socialpsykiatrien Baseret på erfaringer fra projektet Fremtidens specialiserede rammetilbud

2 Forord Socialpsykiatrien står midt i både væsentlige udfordringer og muligheder. I Roskilde og Slagelse kommune har det været en anledning til at vi sammen til gavn for vore borgere - og i naturlig forlængelse af de forskellige strategiske visioner og faglige prioriteringer, har sat fokus på den del af innovationsprocessen der er drevet af vore dygtige medarbejdere. Ledelsesopbakningen og tilliden til medarbejderes engagement, faglighed og iderigdom har været til stede hele vejen og har vist sig at bære frugt. Vore erfaringer har således været, at det også når rammevilkårene ændres er muligt at skabe innovation i både eksisterende tilbud og i etableringen af helt nye tilbud til vore borgere på det socialpsykiatriske område. Den brede vifte af nye innovative forslag til implementering af tilbud giver øget kvalitet for borgeren, samtidigt med at tilbuddene er enten omkostningsneutrale - eller mindre omkostningstunge - og kan rumme flere borgere med udgangspunkt i en recoverytankegang. Erfaringen er således, at når vi sammen tager afsæt i borgerens behov og ønsker så opstår de innovative nye løsninger. Jeg håber, at denne håndbog kan inspirere i arbejdet med medarbejderdrevet innovation. Yvonne Barnholdt Direktør Social- og Sundhedsområdet, Roskilde Kommune

3 Er medarbejderdreven innovation i socialpsykiatrien effektivt? Svaret er JA! I projektet Fremtidens specialiserede rammetilbud har medarbejdere og ledere fra Roskilde og Slagelse Kommune på tværs af myndighed og udfører redefineret tilbudsviften i socialpsykiatrien. Nye tilbud er blevet foreslået oprettet, eksisterende tilbud er blevet omdefineret, lukket og genopstået nye steder og i nye former, vagtplaner er blevet udfordret og fondsansøgninger til mere vidtløftige ideer er blevet planlagt. Projektet har vist, at driften i høj grad er i stand til at bringe deres ekspertviden i spil og udfordre vanetænkningen, udfordre egen stilling og bringe både politiske og faglige visioner tættere på virkelighed. Projektet har været de små og store revolutioners arnested og gruppen har undervejs haft stort engagement, oplevet stor frustration, mødt hinanden med undren og nysgerrighed, mistet den røde tråd og genfundet den igen, oplevet umiddelbare resultater, men også oplevet at ting tager tid. Til slut sagde en medarbejder jeg er stolt af mit arbejde vi gør meget for borgeren og en anden supplerede vi tilpasser tilbuddene til borgeren, borgeren skal ikke tilpasses tilbuddene, og så gav det hele mening. Vi håber at denne metodehåndbog kan hjælpe andre til at kaste sig ud i deres egne innovationsprojekter hvor medarbejdere, ledere og måske brugere samles om at gentænke fremtidens specialiserede rammetilbud. Projektet har været finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Stor tak til dem for at gøre projektet muligt.

4 Læsevejledning Håndbogen er delt ind i 6 sektioner der hver især beskriver tilgange, værktøjer, vigtige overvejelser og metoder til de forskellige faser i en innovationsproces. I modellen nedenfor illustreres faserne samt temaet undervejs. Figuren er afbilledet lineært, men det er vigtigt at der er en åbenhed for at processen også kan bevæge sig lidt frem og tilbage, deltagerkredsen kan udvides og forhåbentlig bliver man klogere undervejs. Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs Metodehåndbogen er et inspirationskatalog og tager sit afsæt i en ambitiøs og omfattende innovationsproces. Det er derfor vigtigt at I bruger de værktøjer der giver mening for jer og jeres proces. I et mindre projekt vil en mindre indsats være tilstrækkelig. Det er dog vores anbefaling, at I husker de enkelte trin, men docerer brugen af værktøjer, ressourcer og tid f.eks. kan flere trin i en kortere proces slås sammen.

5 SÆT DET RIGTIGE HOLD Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

6 Lad alle gode kræfter arbejde sammen Innovation begynder med en ide og derfor er det vigtigt at alle gode kræfter kommer sammen og skaber ideerne. Tænk over hvem der har den vigtige viden de skal med omkring bordet. Tænk over hvem der er en væsentlig del af en mulig ny løsning de skal med omkring bordet. Tænk over hvem der kan træffe en beslutning de skal med omkring bordet eller uddelegere deres beslutningskompetence. Innovation må ikke alene være for sjov, det giver først mening når ide bliver til handling. Hvis I opdager undervejs at der mangler nogle i processen så inviter dem med Derfor var der i projektet f.eks. både deltagere fra udfører og myndighed (fra forskellige faggrupper). I det daglige arbejder myndighed og udfører i et partnerskab omkring borgerens ydelser og forsøger at skabe det helt rigtige tilbud. Derfor er det vigtigt at begge parter er sammen om at få de gode ideer til nye tilbud og sammen planlægge konkret handling de kan ikke gøre det uden hinanden. Undervejs blev jobcenteret også inviteret da beskæftigelse blev et fokusområde i projektet og her er jobcenteret en væsentlig samarbejdspartner. Hvis de rigtige kræfter samles kan der være højt til loftet og samtidig en mulighed for at ideer rent faktisk bliver til virkelighed og dermed gør en forskel. Afklar at der er den nødvendige opbakning: Nedsæt gerne en styregruppe: I styregruppen skal sidde repræsentanter fra topledelsen der både har beslutningskompetence og budgetansvar. Det giver projektet en seriøsitet og reel handlemulighed efterfølgende. Styregruppen mødes få gange i projektet.

7 Den gode sidegevinst Ved at samle folk der skal samarbejde, i det daglige, men som sjældent er sammen i det daglige bliver innovationen en mulighed for at skabe vigtig videndeling og et forbedret samarbejde også i det daglige. Ved at samle alle gode kræfter kan et innovationsprojekt blive afsæt til en kulturændring og bliver dermed en løbende forandringsproces på en arbejdsplads eller i et center, måske endda i en forvaltning. Vi ved nu hvem hinanden er, hvad hinanden kan, hvad er vores respektive opgaver og hvilke udfordringer vi står overfor hver især - Projektdeltager Med det i tankerne kan gruppen også i det daglige i højere grad bidrage til hinandens problemløsning. Skal brugeren med? Det kan være spændende og relevant at have brugeren med i innovationsprocessen. I en BUM model er netop brugeren det sidste og tredje ben der kan skabe indsigt og udvikling. Brugeren kan tænkes ind som Kilde til ideer Medudvikler test og support Aktiv partner Det er dog vigtigt at brugerens rolle tydeliggøres klart fra projektets begyndelse. I projektet blev brugeren inddraget i implementeringsfasen, hvor ideprocessen blev prioriteret som et fagprofessionelt forum. En afvejning der også er vigtig at have med i sit procesdesign.

8 Godt at få inspiration udefra Projektet blev gennemført på tværs af to kommuner Roskilde og Slagelse Kommune. De to kommuner har fulgt hinanden i hele processen og det har været meget positivt og lærerigt. Overvej om I kan samarbejde med andre kommuner i processen en mindre løsning er inspirationsbesøg. Det er dog vigtigt at der i procesdesignet samtidig er plads til fælles tværgående læring og inspiration samt et lokalt fokus hvor der arbejdes med lokale udfordringer og løsninger. At være flere kommuner bidrager med: Inspiration Flere gode hoveder, ny kultur, nye tænkemåder, andre begrebsforståelser, andre indsatsområder/fokusområder Læring Hvordan gør de i dag? Hvordan er de organiseret? Lakmustest Er ideer noget den anden kommune har prøvet før og er der vigtige overvejelser, faldgruber eller andet? Flere projektdeltagere kaldte mødet med den anden kommune på gulvplan for en miniinnovation i sig selv. Følgegrupper Inspiration og udfordring udefra kan også komme fra følgegrupper der deltager i de dele af processen hvor det er relevant. I vores følgegruppe sad både andre kommuner, interesseorganisationer, styrelsen og regionen. Det er vigtigt at følgegruppens rolle afklares tydeligt.

9 SKAB EN RAMME Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

10 Vi skal kende boksen før vi kan tænke ud af den det argumenterer Christian Stadil og Lene Tangaard i kreativitetsbogen I bad med Picasso og det er en anbefaling vi hermed giver videre. En anbefaling det her projekt også positivt erfarede. Det betyder kort sagt at innovationen trives på kanten af det vi allerede ved og gør. Det er præcis der innovation giver mening og derfor er det vigtigt at der sættes en ramme for projektet. Projektgruppen skal vide hvad det betyder at tænke ud af boksen. Projektgruppen skal vide hvad mulighedsrummet og indflydelsessfæren reelt er. Rammen bør ikke være for smal, men den må heller ikke være for bred. Vores erfaring viser, at innovation er rigtig virkningsfuld når vi redesigner, genskaber og omformer det eksisterende og derigennem skaber noget nyt. Ellers skal det kaldes et drømmeværksted. Tænk over hvilke spørgsmål I gerne vil stille jer selv. Det kan være helt åbent hvor der skal kigges hen eller der skal defineres spørgsmål på forhånd som en bunden opgave det afgrænser projektet. I projektet satte de to centerledere rammen for projektet på processens første dag for den samlede gruppe i 2 oplæg. Her fik gruppen at vide, at de skulle skabe mindre omkostningstunge tilbud der i højere grad kan rumme alle borgere med udgangspunkt i en recoverytankegang samt efterlevelse af både den lovgivningsmæssige samt politiske målsætning. Der var altså højt til loftet i forhold til nytænkning, men der skulle løbende være et fokus på en holdbar business case altså det skulle være omkostningseffektivt.

11 5 trin til en simpel business case : En business case betyder i bund og grund en afvejning af fordele og omkostninger. Her finder I 5 simple trin til at bygge en business case: Trin 1) Introduktion Hvad betyder det? Fortæl kort om emnet, hvad handler det her om? I projektet var disse defineret undervejs i projektet og formuleret som emneoverskrifter samt arbejdsspørgsmål 2) Hvorfor er det vigtigt? Fortæl om hvilke udfordringer forslaget skal løse, herunder hvem er målgruppen 3) Hvad er ideen? 4) Mål og succeskriterier Præsenter ideens indhold hvad er det der skal sættes i verden? Hvad er resultatet af forslaget? Hvornår kan vi kalde det en succes? God ide at opsætte både kvalitative og kvantitative mål. 5) Hvad koster det? Oplist omkostninger ved ideen både finansielt men også i medarbejderressourcer få evt. en konkret økonomivurdering/beregning på ideen Det kan godt være svært for en medarbejdergruppe. Her kan I vende spørgsmålet og spørge hvad skal det erstatte eller hvordan skal det supplere? Herefter opsættes - En konkret plan for implementering - En risikovurdering (Kan der være forhindringer? Kan noget gå galt? Kunne nogle blive utilfredse? osv.) - En projektorganisation der skal løbe videre med bolden

12 Der hvor interessen er En del af rammesætningen betyder også at der skal tages stilling til om deltagerne selv må vælge hvad de vil arbejde med altså om f.eks. gruppesætning, emnevalg mv. er bestemt inden den enkelte workshop, eller om det må opstå undervejs i processen. I projektet var der åbenhed både i forhold til emner og til grupperinger. Her valgte deltagerne emner i forhold til hvad der interesserede dem og hvor de havde noget at bidrage med. De stemte så at sige med fødderne. Det gav en rigtig god energi da alle fik mulighed for at arbejde med deres hjertebørn. Vær dog opmærksom på, at frivillighed kan betyde at emner ikke bliver behandlet eller at spørgsmål aldrig bliver stillet. Hvis der er emner der skal behandles eller deltagere I gerne vil have mødes, så stil opgaven fra start. Det er også en mulighed at lade noget være åbent og noget fastsat. Begrebsdefinitioner Det er svært at have gode konstruktive dialoger og udfordre hinandens tankegang hvis man ikke er enige om hvad der tales om Sikke en næbet kanin?

13 Bærende begreber er vigtige at få diskuteret og defineret ved projekts opstart og fastholdes i processen. Man skal simpelthen tale om det samme. Hvad betyder det når vi siger recovery og hvordan forstår vi hver især forskellen på specialiseret og individualiseret i en socialpsykiatrisk verden? En øvelse man med fordel også kan lave og fortsætte i dagligdagen. Begrebsdefinitionen var totalt udfordrende, men også en øjenåbner. Vi var 75 mennesker og der var 75 forskellige definitioner derfor skal der også arbejdes mere med det - Projektdeltager I de tilfælde hvor der findes en entydig definition på begrebet så introducer blot den til projektgruppen som fælles udgangspunkt. Et bud på proces omkring begrebsafklaring Der inddeles en række små grupper der skal diskutere sig frem til en definition. Brug gerne eksempler som rettesnor. Derefter går grupperne sammen 2 og 2 og sammensmelter deres to definitioner til 1. Dette gentages indtil der er en stor gruppe og én endelig definition. Den I den tidsmæssige proces kan det ramme opleves at den endelige definition kan virke lidt bred, men i diskussionerne vil nuancerne gemme sig og alle har mødt alle i diskussionen.

14 Den tidsmæssige ramme En del af rammen er også at sætte en tidsmæssig ramme. Hvor lang tid har vi til de forskellige faser? Hvornår er projektet slut? En klassisk udfordring ved projektarbejde er at det er i konkurrence med den daglige drift. Projektledelsen skal balancere antallet af projektaktiviteter med pres i dagligdagen og ofte kan det være svært for gruppen at fokusere på projektet grundet travlhed. Der er mange fordele med kortere og intensive forløb da det bevarer momentum også selvom det kan virke hårdt for driften. Overvej f.eks. at tage væk i 2 dage med overnatning for at give mulighed for fordybelse og umiddelbar fortsættelse af gårdsdagens tanker.

15 DE INDLEDENDE ØVELSER Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

16 Hvordan kan man arbejde med målgrupper? Når der skal udvikles nye ideer er det vigtigt at projektgruppen er skarpe på hvem de laver ideer til. Altså hvem er målgruppen for projektet? I projektet var formålet at designe nye tilbud og ydelser og derfor var øvelsen at definere den samlede borgergruppe i målgrupper. Det er umiddelbart ikke en nem øvelse, men en nødvendig øvelse. Hvis udfører skal kunne rumme borgeren og myndighed skal kunne visitere rigtigt, er det vigtigt at den samlede socialpsykiatri er klar på målgruppen og derved kan tilbyde de rigtige rammer, de rigtige kompetencer og de rigtige ydelser. Grunden til at det blev svært var særligt at projektgruppen i høj grad fokuserede på at individet er forskelligt, og ikke to borgere er ens. Det er derfor vigtigt at afklare at ydelsen leveres individualiseret, men tilbuddet specialiseres ud fra en målgruppetankegang. Det er her vigtigt at detaljegraden balanceres. Målgrupper betyder i bund og grund en segmentering af borgere og den skal være afgrænset sådan at psykiatrien kan målrette tilbuddene samtidig med at der ikke defineres så mange målgrupper at de ikke er til at arbejde med. Det kan være nødvendigt at lade den store gruppe definere bredt og detaljeret og herefter søge efter fælles træk og udkrystallisere målgrupperne. Det anbefales derfor at arbejdet med målgrupper forberedes godt og at man er opmærksom på at det kan være svært at starte helt fra bunden.

17 Tip til målgruppearbejde! Det kan være en god ide at have en indledende drøftelse af hvad der skal være det bærende kriterium: - Alder - Adfærd - Diagnose - Interesse - Har de lyst til at være sammen Den ansporer den samlede målgruppetankegang og hjælper til at identificere forskellige mønstre og segmenter. Samtidig giver det en fælles åbenhed om at det er svært at gruppere fordi det giver forskellige grupperinger alt efter hvad der bestemmer. Arbejd med fortællinger om borgeren (personaer) Som et supplement til det mere traditionelle målgruppearbejde kan der arbejdes med borgerfortællinger. Det der også kaldes personaer. Her skaber man en persona der symboliserer det borgersegment det giver et fælles billede af hvem borgeren i den målgruppe er. På den måde visualiseres borgeren for projektgruppen og vi kan fortælle hans historie hvormed vi forstår borgeren og dennes behov. Særligt et pædagogisk og sundhedsfagligt personale arbejder godt med fortællinger og billeder af borgeren. En sådan persona kan også bruges til at illustrere et borgerforløb og vi kan bruge personaer til at teste vores ideer og gennemføre såkaldte borgerrejser i vores nuværende rammetilbud og derefter i vores innovation.

18 Matchvurderinger Matchvurderinger kan også kaldes GAP-analyser. Ved en sådan øvelse sammenlignes to ting og det vurderes i hvor høj grad det er et match eller om der et GAP (et mellemrum/hul). Det kan eksempelvis være i forhold til i hvor høj grad man lever op til en kravspecifikation, det kan være den nuværende situation i forhold til fremtidige behov/fremtidige situationer osv. I projektet gennemførtes der matchvurderinger mellem de definerede målgrupper og de nuværende tilbud. Konkret indplacerede hvert tilbud selv de målgrupper de syntes hørte til deres målgruppe og som de hhv. syntes de rummede rigtig godt og mindre godt samt hvilke målgrupper slet ikke hørte til hos dem. Illustration af matchvurderingsplakater: Tilbuddets navn Officiel målgruppe, f.eks. hvad står der på hjemmesiden Vi rummer målgruppen Personlighedsforstyrrelser voksen Nydiagnosticeret Målgruppen dækkes af os, men vi rummer den i mindre grad Etniske borgere Udadreagerende adfærd Målgruppen dækkes ikke af os Borgere i akut krise

19 Efter indplaceringen af målgrupper kunne det tydeligt ses om der var målgrupper der slet ikke var dækket i dag og om der var målgrupper som ingen i kommunen følte de havde rigtigt greb om. Det var særligt de målgrupper der blev arbejdet videre med. At arbejde med matchvurderinger fungerer altså som en øjenåbner i forhold til hvor langt man er fra sit mål både positivt og negativt. Det viser hvor det er vigtigt at vi retter fokus hen og skaber nye innovative løsninger. I matchvurderingen sker der også en yderligere konkretisering af begrebs- og målgruppeforståelsen fordi de for alvor sættes i spil her. Erfaringer fra andre projekter viser at personaer er for bløde til at gennemføre matchvurderinger og det her er godt med konkrete mere traditionelt definerede målgrupper. GAP-analyse mellem myndighed og udfører I projektet gennemførte myndighed også en matchvurdering af selvsamme målgrupper indenfor den eksisterende tilbudsvifte. Det lagde grundlag til en GAP-analyse af myndighedens forståelse af tilbuddenes målgruppe og ydelser vs. tilbuddenes egen forståelse af målgruppe og ydelser. I partnerskabet mellem myndighed og udfører, er det vigtigt at de der visiterer borgeren til et tilbud, og de der skal levere tilbuddet til borgeren er enig om hvilke kompetencer der er hvorhenne i centeret og hvor borgeren hører til. For begge kommuner var det en øjenåbner og en god anledning til øget dialog omkring styrker og svagheder, udfordringer og det reelle behov for nye typer af tilbud. Det er en vigtig øvelse, det er jo en faglig diskussion. Hvad er det vi leverer? Hvad synes myndighed vi leverer? - Projektdeltager

20 INNOVATIONS CAMPS Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

21 Gode resultater på kort tid En projektgruppe kan nå langt på en dag hvis forberedelsen er grundig. I projektet varede selve campen 1 dag, og det var faktisk her alle ideerne blev skabt. Det kræver grundig forberedelse og en knivskarp processtyring at gennemføre en succesfuld camp. Her skal der ikke startes fra bunden, men stilles rammesættende spørgsmål, både forstået som emner der sættes op til diskussion og deciderede arbejdsspørgsmål. Undervejs i de indledende øvelser har projektgruppen stillet sig selv en række spørgsmål og formuleret en række udfordringer samt løbende kommet med ideer. De spørgsmål udgjorde rammen for dagen. Der blev inden dagen valgt 10 emner, der skulle arbejdes med i forhold til at dække de GAPs der blev identificeret i matchvurderingen. De to kommuner arbejdede derfor med hver deres 10 emner fordi udfordringerne ikke var ens. Således skete der også et vigtigt fravalg af emner sådan at projektgruppen kunne koncentrere sig om det vigtigste på selve dagen og dermed have en chance for at skabe resultater der var til at tage og føle på. Derudover var der til hvert emne opsat en række arbejdsspørgsmål der tog sit udspring i de diskussioner der havde været undervejs samt de ideer der var kommet allerede, men som trængte til konkretisering. Projektet har kvalificeret vores tilbud til den brede gruppe af borgere vi har i dag. Vi er blevet mere opmærksomme på hvem vi kan rumme og hvordan vi kan rumme dem på de enkelte bosteder - Projektdeltager

22 Processen fra projektet, på 1 dag blev gennemført 2 runder: Vælg hvilket emne du vil arbejde med Find på ideer det vigtige er at ideerne bliver så konkrete som muligt. Her skulle gruppen for hver ide svare på: - Hvad er målet med innovationen? - For hvem skal det gøre en forskel (målgruppen)? - Hvad er den konkrete ide? - Hvad erstatter/supplerer ideen i den nuværende tilbudsvifte? Prioriter til sidst alle jeres ideer. Præsentation og input: 1-2 fra gruppen bliver og præsenterer deres idetavle. Resten cirkulerer mellem grupperne og hører ideerne og giver input. Processen kan gentages alt efter antallet af deltagere, emnernes karakter og programmets tidsrum.

23 Trykprøvning af resultaterne på campen Det kan være en god ide, at involvere en form for panel på campen til at trykprøve ideerne undervejs og give noget feedback til indholdet og den valgte retning. Det kan være medarbejdere og ledere der ikke har været en del af projektgruppen, det kan være eksperter udefra f.eks. ministeriet og styrelser, jobcentre, mv., det kan være borgerrepræsentanter eller andre relevante inputgivere. I projektet fungerede repræsentanter fra følgegruppen som inspiratorer undervejs på campen. Her kunne de bidrage med erfaringer fra deres socialpsykiatriske område. Derudover fungerede den afsluttende præsentationsrunde også som en intern trykprøvning af ideerne. Ved at indsætte et checkpoint introduceres muligheden for såkaldt double loop læring der bidrager til endnu mere kvalificerede ideer og løsningsforslag Konsekvenser og nye ændringer Handle Etablerede antagelser Vælge Undersøge Nye antagelser

24 UNDERVEJS Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

25 Løbende kommunikation og videndeling på tværs af kommunegrænser, tilbudsgrænser og vagter Det kan være en fordel at etablere et forum hvor projektgruppen kan kommunikere imellem de enkelte projektaktiviteter. Et forum der også kan bruges til at involvere medarbejderne hjemme på arbejdspladsen som ikke er en del af projektgruppen. Det er oplagt at et sådant forum oprettes elektronisk da det dermed kan gå på tværs af både kommuner, vagter, tilbud mv. dog er det vigtigt at I forholder jer kritisk til din arbejdsplads reelle IT kultur. I projektet erfarede vi at det ikke var intuitivt at bruge det elektroniske forum. Her kan I bruge en mere gammeldags lavpraktisk løsning såsom en idetavle på hver arbejdsplads som de skal tage medbringe til workshops. Gode råd til brug af et elektronisk forum: Byg det ind i de allerede anvendte platforme, f.eks. intranettet Hvis oplysningerne ikke er følsomme så drop log-in Udpeg en forumansvarlig fra hver arbejdsgruppe/tilbud Indbyg en nem hjælpefunktion Overvej at indbyg hjemmearbejde der skal ordnes på forum for at tvinge folk derind

26 Forsiden til projektforum: I projektforum kunne man finde følgende: - En idetavle: Et sted for åben diskussion, ideer og udfordringer - En projektkalender med datoer og lokationer - Materialer til og fra de enkelte workshops o Programmer, renskrevne plakater, referater mv. - Inspirationsmateriale om innovation Projektforum og implementeringen Et projektforum kan også spille en positiv rolle i en implementeringsfase som kommunikationsplatform hvor ledelsen kan melde udviklingen ud, medarbejdere kan følge med og stille spørgsmål (også dem der ikke har været med i processen), tværgående relationer og kommunikation bibeholdes og resultater dokumenteres for alle.

27 Kropsliggørelse og visualisering Det er en god ide at tænke over hvordan I kan arbejde med visualisering og kropsliggørelse af ideerne og diskussionerne undervejs i processen. Ved at give deltagerne noget i hånden eller klistre ting op på væggen kommer der en positiv energi og sikrer fastholdelse i diskussionerne. Plakater kan eksempelvis bruges på workshops til afrapportering i grupperne og kan hænges op med resultater fra forrige gang til inspiration til at arbejde videre. Det er en god måde at få folk op at stå og gå rundt imellem hinanden. Musik kan ligeledes bruges som sjov måde at afslutte et emne og få folk videre til det næste. Derudover er der som afslutning på projektet udarbejdet idekataloger der opsummerer alle de gode ideer både i forhold til tilbud og til øget samarbejde mellem myndighed og udfører. Det er en god investering at bruge tid og kræfter på at gøre materialet, både til workshops og til afrapportering, pænt og i gode materialer. Et idekatalog der er tilgængeligt og i god kvalitet hjælper til at ideerne huskes og at de bliver hos den enkelte og ruster den enkelte til at fortælle om projektet og resultaterne. Det er et godt udgangspunkt for det videre implementeringsarbejde.

28 IMPLEMENTERING NÅR DET HELE BLIVER TIL VIRKELIGHED NÅR DET HELE GIVER MENING Sæt det rigtige hold Skab en ramme De indledende øvelser Innovations camp Implementering Undervejs

29 Husk implementeringen Allerede ved projektets begyndelse skal implementeringsfasen huskes. Et projekt må aldrig være for sjov da det kræver ressourcer både for kommunen, men også for den enkelte projektdeltager. Derfor skal det sikres at de gode og rigtige ideer bliver til virkelighed måske i en ny form, men arbejdet bliver taget seriøst. Når man spørger nogle om noget og de svarer eftertænksomt, grundigt og engageret så skal man også lytte Derfor er det vigtigt at der i projektet er ledelsesinvolvering, både løbende og at man som organisation har lagt en plan for de videre skridt når ideerne ligger på bordet. Hvis de bare får lov at blive liggende der, er det en flad fornemmelse. Tænk særligt over følgende 4 elementer: - Hvordan sikrer vi medarbejderinvolvering i implementeringsfasen? - Hvad med den del af medarbejdergruppen som ikke er med i processen? - Hvordan vil vi håndtere den usikkerhed der naturligt opstår når alle boldene er kastet op i luften? - Overvej om det giver mening at arbejde med innovationsambassadører De 4 elementer uddybes på de næste sider

30 Hold fast i medarbejderinvolveringen Ved et medarbejderdrevet innovationsforløb kan der være den positive oplevelse at lande løbende, fordi medarbejdergruppen og driftslederne alle selv har været med til at sætte ideerne i vandet og derfor er der kortere fra tegnebræt til virkelighed end traditionelt. Derfor er det vigtigt at I fastholder energien og sikrer fortsat medarbejderinvolvering i implementeringsfasen. Det kan bl.a. gøres gennem - Løbende kommunikation på møder, nyhedsbreve og intranet o Her iværksættes ledelseshierarkiet og eventuelle ambassadører i medarbejdergruppen - Nedsættelse af implementeringsarbejdsgrupper o Hvordan skal ideerne blive til virkelighed og hvordan løser vi de udfordringer vi møder? Der kan være elementer af implementeringsprocessen som kræver ledelsesinvolvering, ledelsesgodkendelse og/eller endda politisk godkendelse. Men det er vigtigt at ledergruppen ikke går til radiostilhed, men fortsat har medarbejdergruppen informeret og involveret hvor muligt. Denne her type projekter er gode for trivslen, det giver et fællesskab og det giver en seriøsitet at blive taget med på det strategiske niveau - Projektdeltager Angst for bevægelighed er skrinlagt efter det her projekt. Vi måtte kaste os ud i det sammen med en fælles åbenhed og det kom der noget godt ud af - Projektdeltager

31 Hvad med alle dem der ikke har været med i processen? I projektgruppen er der en oplevelse af umiddelbart ejerskab af forandringsprocessen, men det er vigtigt at huske den andel af medarbejderne som ikke har været med i processen og dermed fortsat kan føle ideerne trukket ned over hovedet. Det er derfor vigtigt at hele arbejdspladsen tænkes ind i processen. Hvordan informeres de løbende? Her kan det være en god ide at udpege ansvarlige blandt deltagerne som skal informere baglandet, have projektet som et fast punkt på møder, sikre inddragelse af den brede gruppe gennem hjemmearbejde. Hvordan tænkes de ind i implementeringen? Her kan andre medarbejdere end dem i projektgruppen inviteres med i nye arbejdsgrupper, som testpersoner eller som sparringspartnere. Ofte er det samme hold som var med i processen, det er ikke nødvendigvis altid den bedste løsning. Ved implementeringsfasen kan det tvært imod være sundt med nye kræfter. Husk det handler om at lade alle gode kræfter arbejde sammen. Hvordan tænkes det ind lokalt? Det er også vigtigt at den lokale leder er opmærksom på udfordringen da der kan opstå frustration medarbejderne imellem, fordi de medarbejdere der er en del af projektgruppen kan blive skuffede over deres kollegaers manglende entusiasme og de kollegaer der føler sig overrumplet kan opleve projektgruppen som bedrevidende og irriterende. Det er vigtigt at ledelsen ikke lader den konflikt ulme, men tager hånd om den og sætter rammerne.

32 Grib usikkerheden når virkeligheden melder sig Når nu alle boldene er kastet i luften, hvad sker der så egentlig med mit arbejde? I en medarbejderdrevet innovationsproces bliver medarbejdergruppen bedt om at stille spørgsmål ved eget arbejde, nedbryde de eksisterende strukturer og have mod og åbenhed for nye måder at gøre tingene på. Det forpligter efterfølgende ledelse og kollegaer til at skabe en sikkerhed midt i den strukturelle usikkerhed der kan opstå. Der skal laves en plan for fremtiden og der skal være fokus på at skabe fortsat tillid til visionen. I projektet er der eksempelvis personale der har foreslået et opgør med de traditionelle vagter og er (fortsat) enige om rigtigheden, men nu hvor virkeligheden melder sig, melder der sig også spørgsmål om hvordan ens hverdag egentlig kommer til at se ud. Den usikkerhed skal rummes og håndteres. Eksempelvis i forhold til vagten skal de pågældende medarbejdere bekræftes i en fortsat ansættelse i centeret, forstå tidshorisonten og kende egne muligheder for indflydelse. Lad gerne den overvejelse være en del af den indledende implementeringsovervejelse. Netop den dobbelthed med, på den ene side masser af ny energi afledt af projektet, og på den anden side en pludselig usikkerhed, og måske endda modstand, er et klassisk forandringsparadoks. Det er derfor vigtigt at I ikke oplever en efterfølgende usikkerhed som bagstræberisk, men er forberedt og kan håndtere den og hjælpe den samlede gruppe videre i processen.

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter?

Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter? Hvordan kan du som leder skabe de rigtige rammer for forankringen af udviklingsprojekter? Om passende ledelsesmæssig opbakning Preventing Dropout 19. juni 2012 Temaer og form 1. Udvikling versus drift

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014 National konference for VUM superbrugere Vejle, 7. Maj 2014 Har I med VUM fået et tættere samarbejde om brugerens forløb ml. forskellig afdelinger og på tværs af sektorer Oplever I, at udredninger og vurderinger

Læs mere

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder? 1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Modul 4 LEAN support i produktionen

Modul 4 LEAN support i produktionen Modul 4 LEAN support i produktionen Program Dag 1: Opsamling problemløsningsøvelse Den helstøbte ambassadør Kommunikation Situationskort Dag 2: Virksomhedsbesøg Opfølgning og plan for virksomhed Præsentationsteknik

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum

Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Innovationskraft på uddannelses- institutioner--- Oplæg den 11. maj i Århus, Pionerforum Dagsorden 1 2 3 4 Projektet og baggrund for projektet Den innovative organisation Centrale udfordringer for uddannelsesinstitutioner

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Feedback, anerkendende kommunikation

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere