Autismecenter i Halsnæs Kommunale skolevæsen

Transkript

1 Autismecenter i Halsnæs Kommunale skolevæsen et vidtgående tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser. Foreløbig udgave Halsnæs Kommune, januar 2010

2 Indhold Indledning 3 Målgruppe 3 Organiseringsform baseordning 4 Visitation 4 Pædagogik og didaktik 5 Kompetencecenter for Autisme 5 Kapacitet 7 Ledelse 7 Personale og uddannelse 7 Personalenormering 7 Samarbejde med PPR 8 Andre samarbejdspartnere 8 Forældresamarbejde 8 Økonomi 9 Bilag 1 11 Bilag 1a placering på Kregme Skole 11 Bilag 1b placering på Melby Skole 13 2

3 Indledning I Halsnæs Kommune besluttede Byrådet den 6. oktober 2009, at der skal oprettes et tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) med opstart august Dette skrift er en overordnet beskrivelse af tilbuddets indhold og rammer. Der er mange måder at tilrettelægge specialpædagogisk bistand på. Men det er altid elevens behov, der er udgangspunktet for hvilken måde, der vælges. (UVM specialundervisning, 2008) Der er et stigende antal børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret. I dag tilbydes børn med autismespektrumforstyrrelser enkeltintegration på flere af Halsnæs Kommunes skoler, heraf en større gruppe på 6 børn, der er samlet på Kregme Skole. I enkeltintegrationen er det enkelte barns primære base hjemklassen, og dagen tager sit udgangspunkt her. Støtten er tilknyttet barnet i varierende antal timer. Personalet oplever, at enkeltintegration i nogle tilfælde er en uhensigtsmæssig metode for flere af børnene. Det skyldes, at det er en grundlæggende vanskelighed for disse børn at forholde sig til en større gruppe mennesker i længere tid. Det nye tilbud skal organiseres som en baseordning, der med afsæt i barnets særlige behov fungerer som barnets daglige udgangspunkt og understøtter barnets trivsel samt faglige og sociale udvikling. Basen vil fungere som barnets udgangspunkt, og barnet vil i det omfang man vurderer det pædagogisk forsvarligt naturligt deltage i hjemklassen og i andre fælles begivenheder på en almindelig folkeskole. Derudover skal autismecenteret fungere som et kompetencecenter internt og på sigt eksternt for skolen. Tilbuddet er organiseret i henhold til folkeskoleloven, hvorfor det tager udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf om at fremme elevens alsidige udvikling. Undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger med respekt for barnets handicap og ved at tage udgangspunkt i barnets styrkesider. Selvom autisme er et livslangt handicap, har mennesker med autisme ofte særdeles gode udviklingsmuligheder. Alle aktiviteter bør derfor tilrettelægges med henblik på en kontinuerlig udvidelse af barnets selvstændighed samt potentielle handlemuligheder. Målgruppe Målgruppen er potentielt normalt begavede børn, der fungerer på en måde, som er foreneligt med en diagnose indenfor autismespektret. Det kan f.eks. være børn med Aspergers syndrom, NLD 1 eller atypiske former for autisme. Det er ikke nødvendigt med en diagnose, hvis der foreligger en pædagogisk psykologisk funktionsbeskrivelse, der kan sandsynliggøre vanskeligheder indenfor autismespektret. Autismecenteret dækker i udgangspunktet hele skolespektret fra 0. til 10. klasse, idet der af hensyn til gruppesammensætningen i tilbuddet i visitationen bør tages højde for eksempelvis aldersspredningen. Autismespektrumforstyrrelser er kendetegnet ved vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne. Det er gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der er store individuelle forskelle i vanskeligheder og behov, som kan variere over tid. Variationen kan være individafhængig såvel som en konsekvens af ændringer i det omgivende miljø. Der optræder typisk en række problemstillinger i skoledagen i tilknytning til autismespektret, i form af særegen tænkning og adfærd. Således ses hos nogle af børnene en tvangsmæssig insisteren på uforanderlighed, begrænsede interesser, en tendens til at fokusere på detaljer frem for helheder, sansemæssig afledelighed og hypersensitivitet, irrationel frygt og opmærksomhedsvanskeligheder. 1 Non verbal learning disorder. 3

4 Børnene har eksekutive vanskeligheder, som betyder, at de er afhængige af voksen styring og guidning. De har f.eks. vanskeligt ved at få overblik, planlægning, monitorering af adfærd, motivation, impulshæmning, initiering, arbejdshukommelse, fleksibilitet og organisering af materialer. Målgruppen omfatter således børn med vanskeligheder af en sådan art, der vurderes, at de kan profitere af tilknytningen til en folkeskole. På en folkeskole får barnet mulighed for at deltage i skole og fritidstilbud samt følge en almindelig klasse i det omfang det enkelte barn kan magte det. Målgruppen omfatter altså ikke børn med vanskeligheder af en sådan art, at det vurderes, at der ikke er mulighed for at profitere af tilknytningen til den almindelig folkeskole. I sådanne tilfælde anvendes specialskoler (eks. Harløse Skole). Organiseringsform baseordning Når barnet bliver visiteret til autismecenteret, har det sit udgangspunkt i basen. Basen består af en mindre gruppe elever i den beskrevne målgruppe med fast tilknyttede lærere og pædagoger, som fungerer under skolens ledelse. Eleven er herudover tilknyttet en hjemklasse. En hjemklasse er en ordinær folkeskoleklasse på den skole, som basen er en del af. Det er barnets individuelle handleplan og aktuelle situation, der afgør, om barnet bliver i basen hele eller dele af skoledagen. Basen koordinerer og er initiativtager til barnets deltagelse i hjemklassen. Det er et fleksibelt tilbud, hvor lærer eller støttepædagog fra basen kan følge med i hjemklassen lige såvel som lærere fra hjemklassen kan undervise i basen. Hensigten er, at lærerne skal være velkendte og gennemgående en hel skoledag og lærerskift skal begrænses af hensyn til elevernes særlige vanskeligheder. Børnenes deltagelse i hjemklassen foregår i samarbejde med hjemklassens lærere og koordineres med den planlagte undervisning i hjemklassen. Generelt er det afgørende, at der er en høj grad af forudsigelighed og dermed planlægning af skoledagen. Det enkelte barn bør have en fast tilknyttet voksen, der fungerer som kontaktperson. Kontaktpersonen kan udarbejde handleplan, koordinere forældresamarbejdet og være tovholder for den indsats, der beskrives i handleplanen. Basen fortsætter om eftermiddagen efter samme principper. Basen fungerer både som undervisningsrum og fritidstilbud (SFO og klub). Baseordningen kan fungere som et selvstyrende team med relevant tilknytning til skolens andre selvstyrende teams. Baseordningen bør ligge tæt på skole og aldersvarende fritidstilbud for at være en integreret del af folkeskolen. I folkeskolen har børnene med autismespektrumforstyrrelser mulighed for at spejle sig i flere børn og unge, og de kan profitere af relationer på tværs af børnegrupperne. Der bør i valget af placering af tilbuddet såvel som i oprettelsen af tilbuddet overvejes hvilke fremtidsperspektiver man ser for tilbuddet. Det omfatter således overvejelser omkring mulighederne for udvidelse af tilbuddet til flere pladser, hvilket kan styrke tilbuddets mulighed for dels at dække en større aldersspredning i målgruppen, dels at sikre et stærkere skolefagligt miljø. Visitation Børnene visiteres til autismecenteret af visitationsudvalget på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering. Der skal i visitationsudvalget være opmærksomhed på målgruppen for autismecenteret herunder gruppesammensætningen samt dels de børn der fortsat vil profitere af 4

5 enkeltintegration i folkeskolen, dels de børn der fortsat bør visiteres til specialtilbud udenfor Halsnæs Kommune. Link til visitationsudvalgets organisering. Revisitation: Der holdes et årligt møde, hvor forældre, psykolog, lærere, pædagog og ledelsesrepræsentant deltager (der kan ad hoc deltage familiesagsbehandler, tale-hørelærere, hjemkommuner o. lign.). Dette møde er placeret i god tid i forhold til fristen for visitationsudvalget. Inden mødet har personalet udfærdiget en statusrapport samt handleplan, hvor det er beskrevet, hvad barnet kan og hvilke mål, der er opnået siden sidst og hvordan vil man arbejde videre med dette i den kommende periode. Statusrapport og handleplan skal være psykolog, forældre og ledelse i hænde i rimelig tid før mødet. Det drøftes om barnet er velplaceret og hvorvidt der skal genansøges om plads i ordningen. Der skrives et referat fra mødet. Pædagogik og didaktik Pædagogikken og didaktikken tager udgangspunkt i en forståelse af, at disse børn har kroniske og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Der bør lægges vægt på, at der arbejdes ud fra individuelle handleplaner. Specialpædagogik går ud på at tilrettelægge elevens dagligdag, så udviklingsmulighederne frigøres bedst muligt. Inden for autismeområdet vil det dreje sig om både specialundervisning og om specialpædagogik. Børn med autismespektrumforstyrrelser har brug for en meget struktureret, visuelt understøttet, genkendelig og forudsigelig skoledag. Derudover har disse børn særlige sociale vanskeligheder, som skal understøttes af social træning. Den sociale træning bør være en del af skoletilbuddet, idet børnenes sociale udvikling og trivsel erfaringsmæssigt er en forudsætning for den faglige udvikling. Strukturering af skoledagen inklusive fritidsdelen bør bestå i struktureringen af det fysiske miljø (arbejdsplads, indretning mm.), og undervisningen/læringen i indhold og form. Man kan for eksempel anvende støttesystemer til barnet så som farvekoder, tegn, piktogrammer, guidesystemer, skoleskema, belønningssystemer, tegneseriehistorier, sociale historier, konfliktløsning eller lign. Der bør ligeledes være fokus på skolefagligheden i tilbuddet ved at dyrke de faglige styrker eleverne har og dermed være fagligt ambitiøse på børnenes vegne. Dette kan eksempelvis fremmes ved at udvide undervisningen i enkelte fag med tilknyttede faglærere. I relation til denne målgruppe skal der ligeledes være fokus på behovet for strukturering og guidning i frikvarterer. Autismecenteret skal, i det omfang personalet og forældrene vurderer, at det er hensigtsmæssigt, fungere i tilknytning til skolens almindelige fælles tilbud og traditioner så som lejrskoler, skolepraktik, temauger, ekskursioner mm. Kompetencecenter for Autisme Som en del af autismecenteret oprettes et såkaldt kompetencecenter for autisme, som i første omgang er internt for skolen. På sigt er det tanken, at kompetencecenteret skal fungere eksternt for skolen og dermed kunne være et kompetencecenter, der kan anvendes af de andre skoler i Halsnæs Kommune. Kompetencecenteret skal, i overensstemmelse med såvel nationale som internationale politiske målsætninger på autismeområdet, fremme og sikre den bedst mulige støtte til børn og unge med autisme til et godt og aktivt liv som borgere i det danske samfund. 5

6 Kompetencecenteret skal i et samarbejde mellem forældre, skole og forvaltning være eksponent for Halsnæs Kommunes holdning om god praksis på autismeområdet, og på den måde skabe de bedst mulige forudsætninger for at få et indholdsrigt, godt og værdigt ungdoms- og voksenliv. Kompetencecenterets omdrejningspunkt vil være en fagperson, der, i samarbejde med skolens ledelse, skal drive et vidtgående specialtilbud for børn med autismespektrumforstyrrelser, med en pædagogisk platform, der understøtter ovenstående. Fagpersonen skal i samarbejde med ledelsen fastholde det pædagogiske fokus, sikre det højest mulige kvalitative niveau blandt personalet, være ajourført inden for lovgivning og faglig udvikling, være rådgivende/ vejledende organ for forældre, personale og andre skoler i kommunen og fremme efter-/videreuddannelse af det pædagogiske personale. Kompetencecenteret skal styres og afvikles af et sikkert og kompetent, organisatorisk og administrativt apparat. Ledelsens controller funktion skal sikre den mest optimale ressourceudnyttelse. I en mere detaljeret og ikke-prioriteret listet udgave skal kompetencecenteret arbejde for: At der på stedet eksisterer en almen og solid forståelse for autismespektrumforstyrrelser (ASF). At kompetencecenteret på sigt også skal fungere eksternt for de andre skoler i kommunen. At skolen er rummelig og velfungerende samt indstillet på at tage udstrakt hensyn i hverdagen herunder etablere et tilbud, der tager særlige hensyn såvel pædagogisk som i forhold til fysiske. At skolebestyrelsen støtter op omkring stedets rummelighed i forhold til børn og unge med særlige behov. At der er mulighed for specialkurser og uddannelse til medarbejdere. At der er mulighed for at medarbejdere kan modtage vejledning og rådgivning fra fagpersoner med specialviden om indsatsen over for børn og unge med ASF. At der optimalt er tale om en enhed, hvor alle medarbejdere kender barnet, så de kan danne et team omkring pågældende. At der ved basedannelsen tages hensyn til den enkelte elevs forskellige funktionsnedsættelser og forskellige alders- og udviklingstrin. At der findes en fagperson, der har specifik uddannelse i forhold til ASF. Fagpersonen skal kunne vejlede og rådgive andre fagpersoner om den nødvendige indsats, herunder hvordan man bedst støtter børnenes udvikling af social adfærd, kommunikative færdigheder og dagligdags færdigheder. At medarbejdere med viden om ASF deler denne viden med andre på skolen, eksempelvis gennem at oprette en lokal vidensbank med litteratur, pædagogisk materiale, links og lignende. At lærerne påtager sig ansvar for læring, herunder regler for positivt samvær og god opførsel ud fra en forståelse af elevens kognitive stil. At forældre og pårørende inddrages aktivt i beslutninger om undervisningen. Der kan være behov for jævnlige møder mellem forældre og fagfolk omkring barnet, hvor der kan udveksles information og erfaringer og opstilles mål for den kommende periode. At sikre samarbejde mellem skole, forældre, PPR, handicaprådgivere og andre relevante instanser omkring barnet. Særligt inventar og undervisningsmaterialer Det er afgørende for at leve op til de nævnte behov omkring strukturering, at man kan strukturere rummet og undervisningen. Den visuelle støtte er vigtig til denne målgruppe, hvorfor der skal være mobile skærmvægge, IT-programmer, pædagogisk værktøj og materialer til at skabe overblik (reoler, kasser mm.). Målgruppen kendetegnes ligeledes ved at være følsomme for sanseindtryk, f. 6

7 eks. vintermørke, lyd og taktile indtryk, hvorfor der skal være opmærksomhed på indretning af lokalerne under hensyntagen hertil. Kapacitet Halsnæs Kommunes Byråd vedtog med budgettet for at oprette et tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser med en tildeling til 8 pladser. Som beskrevet i afsnittet om målgruppe er vanskelighederne ved autismespektrumforstyrrelser individuelle og varierer i øvrigt over tid, hvilket betyder, at børnenes tilknytning til hjemklassen kan være forskellig. Dette har betydning for antallet af pladser, som derfor skal forstås som en økonomisk tildeling til tilbuddet med et vejledende antal pladser på 8, som i praksis vil kunne variere i mindre grad. Ledelse Skolen vælger selv, hvorledes tilbuddet skal organiseres internt på skolen og dermed også hvorledes ledelsesopgaven varetages. Ledelsesopgaven kan således varetages af den eksisterende ledelse, lige såvel som der kan ansættes en specifik afdelingsleder for tilbuddet. Der skal i ledelsesopgaven være fokus på såvel skole som fritidsdel (SFO og klub). Personale og uddannelse Personalet bør være uddannet, så de har viden om, hvilke konkrete forstyrrelser i kommunikative, sociale og kognitive evner samt kapaciteter dette handicap indebærer for den enkelte elev. Dertil kommer behovet for viden om autismeområdet generelt. Arbejdet med børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kan indebære store faglige og personlige udfordringer. Det er derfor af afgørende betydning, at lærerne og pædagogerne har eller får mulighed for at erhverve sig indsigt i og erfaring med disse børns særlige måde at fungere på og deres specialpædagogiske og specialundervisningsbehov. Der bør ligeledes gennemføres uddannelse af de modtagende lærere i hjemklasserne, såvel som af pædagogerne i SFO og klubtilbud. Hertil kommer behovet for uddannelse af de faglærere, der skal varetage undervisningen for autismecenterets målgruppe. Det anbefales, at skoleledelsen tilkøber eller på anden vis tilbyder supervision til personalet i basen. I uddannelsesøjemed kan der med fordel planlægges forløb på tværs af andre specialtilbud i Halsnæs Kommune. Der skal være opmærksomhed på tillidshvervsfunktionen i et specialtilbud. Personalenormering Halsnæs Kommunes Byråd vedtog med budgettet for at oprette et tilbud til børn med autismespektrumforstyrrelser med en tildeling til 8 pladser. I tildelingen opereres med følgende lønsum og normering: Lønsum Kroner Lærere Støttepædagoger Ledelse Vikarudgifter 4,25% Pedelløn - 8 timer pr. måned Lønsum i alt

8 Normering Fuldtidsstillinger Normering lærere 2,18 Normering - skolepædagoger 2,82 Normering - pædagoger SFO/Klub 2,82 Normeringen til lærerne i ovenstående figur skal suppleres med det, at der i den økonomiske tildeling til autismecenteret er indregnet en fuldtidsstilling som afdelingsleder, som ligeledes vil skulle varetage undervisning. I overensstemmelse med Halsnæs Kommune mål og rammestyringskoncept er der her tale om en økonomisk tildelingsmodel, indenfor hvilken den pågældende skole selv organiserer tilbuddet, hvorfor normeringstallene skal ses som vejledende. Jævnfør afsnittet om målgruppen har børnene et stort behov for individuel voksenstyring og guidning, hvorfor det er hensigtsmæssigt med ovenstående normering. Samarbejde med PPR Baseordningen omfatter et tværfagligt samarbejde med PPRs psykologer og tale-hørelærere. Der vil være tilknyttet psykolog og tale-hørelærer med faglig ekspertise på området. Psykologen/tale-hørelæreren varetager forskellige typer og opgaver. De primære opgaver er at undersøge og vurdere børnene, hvor det skønnes nødvendigt, og løbende rådgive, vejlede og supervisere skolens personale. Psykologen (tale-hørelærer efter behov) deltager i statusmøder, hvor skole, hjem og PPR sammen evaluerer barnets udvikling og videre skoleforløb. Derudover udarbejder psykologen en vurdering, som vedlægges skolens ansøgning til visitationsudvalget. Det må påregnes, at der i forbindelse med etablering og udvikling af skoletilbuddet vil være en del arbejdsopgaver, som PPR naturligt deltager i. Andre samarbejdspartnere Sundhedstjenesten, UU-vejleder til børn med særlige behov og andre relevante samarbejdspartnere inddrages efter behov. I forlængelse af Den Røde Tråd (som beskriver overgangene mellem dag-, skole- og fritidstilbud) i Halsnæs Kommune bør Autismecenteret have et aktivt samarbejde med bl.a. specialgrupperne på dagtilbudsområdet. Der bør i samarbejde med UU være fokus på mulighederne for praktik, ungdomsuddannelser mm. Der bør opsøges netværk på tværs af kommunegrænser til andre autismetilbud med henblik på erfaringsudveksling, uddannelse og udvikling. Forældresamarbejde Der lægges vægt på, at hjem og skole føler et fælles ansvar for eleverne og skoledagen. Dette kan skabes gennem en jævnlig kontakt ved: - Forældremøder - Skole/hjemsamtaler - Telefonisk kontakt eller brug af kontaktbog efter behov - At børn og forælder deltager i skolearrangementer 8

9 - Kontaktforældre - At hver elev har sin egen kontaktlære/pædagog - Der opfordres til, at forældrerepræsentanter stiller op til skolebestyrelsen. Økonomi Til driftsomkostninger til at drive autismetilbuddet er der afsat følgende: Driftsomkostninger Omk. pr. elev Ved 8 elever Rådighedsbeløb Inventar Elevaktivitet Lejrskole Undervisningsmaterialer Uddannelse af personale Administration I alt Til etableringsomkostninger er i første omgang afsat nedenstående beløb. Disse beløb baserer sig på oplægget fra Kregme Skole, idet det er det oplæg, der oprindeligt indgik i budgetprocessen for budget Beløbene herunder dækker udelukkende en genbrugsløsning af skovbørnehavens lokaler og således ikke de løsninger, der er beskrevet i bilagene. Bygningsomkostninger Antal Betegnelse Pris Pris i alt 2 Toiletter Udvendig træbeklædning VVS installation skal "pakkes" ind Vinduer Uforudsete udgifter Inventar 8 Borde stole Kateder + stole IWB Skærmvægge PC'er Reol Skabe Elevgarderobe Uforudsete udgifter I alt Etableringsomkostninger i alt Herudover er ansøgt om kroner i regeringens nyoprettede anlægslånepuljer, hvorfra afventes eventuelt tilsagn. Tilsagn herom forventes at kunne anvendes til en optimering af 9

10 bygningsmassen til autismecenteret i form af udbygninger, ombygninger samt renovering både indvendigt og udvendigt, hvad enten det drejer sig om en placering på Kregme Skole eller Melby Skole. Midlerne vil ligeledes anvendes til indkøb af optimal inventar herunder mobile lydisolerende skærmvægge. 10

11 Bilag 1 I dette bilag beskrives kortfattet de fordele og ulemper, der er ved en placering af autismecenteret ved henholdsvis Kregme Skole og Melby Skole. Som parametre for vurderingen af placeringen er anvendt de fysiske rammer, fritidstilbud, personale og geografi (herunder transport). Den tilknyttede økonomi baserer sig på foreløbige skøn. Bilag 1a placering på Kregme Skole Kregme Skole vil anvende lokalerne fra Skovbørnehaven på 120 kvm. og en klubbygning på 120 kvm. (excl. 60 kvm. Kælderdepot) Fordele: Begge bygninger ligger i naturlig forlængelse af Kregme Skole og SFO. De eksisterende bygninger ligger tæt på skolen og SFOen og er samtidigt fysisk adskilt, hvilket giver mulighed for såvel deltagelse i hele skolens aktiviteter, som mulighed for at trække sig tilbage til basen efter behov. På samme måde gør det sig gældende med et separat og velafgrænset udeareal som samtidig er integreret i storskolen. Autismecenteret vil ligge i forlængelse af indskolingens legeplads, hvilket i frikvarterer giver mulighed for at være del af skolen og blive omkring basen. Der er en indendørs bygningsmæssig opdeling, der allerede nu giver mulighed for en hensigtsmæssig inddeling af børnegruppen ift. alder ea. Dette er afhængigt af, at klubbygningen også tages i anvendelse. Der er mulighed for anvendelse af klubbygning i skoletid til undervisning af de ældste børn og anvende selv samme rammer i eftermiddags- og aftentimer til klub/cafetilbud til børn og forældre, familienetværk el. lign. Anvendelsen af klubbygningen afhænger af tildelingen af anlægsmidler hertil jf. ansøgningen til anlægslånepuljen hvorfra der forventes tilsagn ultimo januar. Der er allerede køkkenfaciliteter. Der er 2 eksisterende toiletter. Der er allerede en personalegruppe med erfaring og uddannelse indenfor autismeområdet. Hele skolen i form af personale-, elev- og forældregruppe er allerede gearet til et autismecenter på Kregme Skole, idet tilbuddet i dets nuværende form er en integreret del af skolen. Ulemper: Der er tale om ældre bygninger med renoveringsbehov. Der skal enten etableres et personalerum eller et individuelt rum til børnene (der fungerer som en tilbagetrækningsmulighed). Eller der etableres en inddeling af eksisterende rum til begge funktioner, hvilket blandt andet kræver etablering af nyt vindue. Der er begrænsede offentlige transportmuligheder, hvilket giver begrænsede muligheder for træning heri blandt de ældre børn. Transportmulighederne er ligeledes uhensigtsmæssige i relation til forældre, personale og samarbejdspartnere. Der vil i den fremtidige klubstruktur (med opstart august 2010) ikke være mulighed for deltagelse i fritidsklubtilbud, som er fra og med 6. klasse og opefter. Skovbørnehavens bygning er en barakbygning, som ikke er attraktiv i et vedligeholdelsesperspektiv. Der skal etableres et personaletoilet og et handicaptoilet, som vil kræve en mindre tilbygning. Der skal etableres vaskefaciliteter til de mindste børn. Der er behov for tilretning af udearealer. 11

12 Estimerede udgifter til etablering af autismecenter på Kregme Skole Beskrivelse Udgift Skovbørnehaven Renovering indv. og udv Tilbygning til personaletoilet og handicaptoilet Etablering af Handicapforhold udv. og indv Nye vinduer Øvrige omkostninger og rådg. og ufo I alt skovbørnehaven Klubhuset Generel bygningsopretning indv. og udv Nye vinduer Efterisolering Nyt køkken incl. hårde hvidevarer Handicapfaciliteter i stueplan indv. og udv Klubinventar Øvrige omkostninger og rådg. og ufo I alt klubhuset Tilretning af udearealer Inventar og pædagogisk værktøj I alt

13 Bilag 1b placering på Melby Skole Melby Skole vil anvende lokalerne fra den tidligere tandklinik på 136 kvm. Fordele: Bygningen ligger i naturlig forlængelse af Melby Skole. Der er tale om en bedre bygningskvalitet med færre udgifter til vedligeholdelse ved brug af den tidligere tandklinik. Melby Skole indgår fortsat i overvejelserne omkring placeringen af en fritidsungdomsklub fra august Der er gode offentlige transportmuligheder til Melby Skole i form af lokaltog og busruter. De offentlige transportmuligheder giver også bedre muligheder for de unge at transportere sig selv til klub. Melby Skole ligger placeret geografisk centralt i kommunen. Der er toiletfaciliteter til børn og personale. Bygningen ligger fysisk adskilt, hvilket giver mulighed for et afskærmet miljø. Der er allerede en inddeling i mange små rum, som med fordel kan anvendes. Ulemper: Der er behov for en mindre tilbygning på ca. 60 kvm. Dette afhænger af tildelingen af anlægsmidler hertil jf. ansøgningen til anlægslånepuljen hvorfra der forventes tilsagn ultimo januar. Den tidligere tandklinik er fysisk placeret i den modsatte ende af indskoling og SFO, hvilket gør det til en større udfordring for indskolingen at etablere et naturligt fællesskab med storskolens miljø. Der er ligeledes langt til indskolingens legeplads, hvorfor der vil være behov for etablering af en legeplads/skolegård i forbindelse med autismecenteret. Brugen af tandklinikkens lokaler kræver en flytning af enkelte funktioner så som sundhedsplejerske og psykolog, som så vil skulle klargøres i andre lokaler på skolen. Der skal etableres et handicaptoilet. Der skal rives enkelte vægge ned for at etablere større rum. Der skal etableres vaskefaciliteter til de mindste børn. Der er behov for tilretning af udearealer. Der skal rekrutteres og/eller flyttes personale fra Kregme Skole til autismecenteret. Tilbuddet skal integreres i hele skolens personale-, elev- og forældregruppe. Der skal tilføjes enkelte køkkenfaciliteter. Estimerede udgifter til etablering af autismecenter på Melby Skole Beskrivelse Udgift Tandklinikken Renovering, nedrivning af vægge og flytning af andre funktioner Etablering af vaskefaciliteter Etablering af handicapfaciliteter Tilbygning på ca. 60 kvm Øvrige omkostninger, rådg. og Ufo Tilretning af udearealer Inventar og pædagogisk værktøj I alt