KATALOG OVER MULIGE LØSNINGER VEDRØRENDE REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF FLYMEKANIKERE

Transkript

1 KATALOG OVER MULIGE LØSNINGER VEDRØRENDE REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF FLYMEKANIKERE 7. december 2015 PERSONALE- OG UDDANNELSESSITUATIONEN BLANDT FLYMEKANIKERE Resumé og indstilling Forsvarets civile og militære flymekanikere er personalegrupper, som er af afgørende betydning for især Forsvarets operative opgaveløsning. Et konkret eksempel på dette er opretholdelsen af F-16 kapaciteten og implementering af nyt kampfly. Andre personalegrupper udgør også en forudsætning for opgaveløsningen, men dette notat vil alene handle om flymekanikergruppen. Det vurderes dog, at flere løsningsmuligheder med fordel kan anvendes i forhold til øvrige personalegrupper, ligesom den i medfør af seneste fjerde HR måling nedsatte task force vil adressere personalegrupperne mere bredt. Forsvaret vurderer at have behov for flere flymekanikere ved Flyvevåbnets flyoperative wings og Forsvarets Hovedværksteder i Aalborg. Vurderingen er baseret på faktorer som øget aktivitetsniveau og vedligehold af fly samt kommende projekter som fx levetidsforlængelse af F-16 og implementeringen af nyt kampfly. Samtidig er der ved disse tjenestesteder en stigende uforudset afgang af bl.a. flymekanikere. Arbejdsgruppen vurderer, at der bør skelnes mellem generel fastholdelse og fastholdelse af medarbejdere i prioriterede projekter, fx levetidsforlængelsen af F-16. Her kan det være nødvendigt, at deltagerne forbliver indtil projektets afslutning, idet integrationen af nye medarbejdere i projektet vil forsinke den endelige levering, som vil være af væsentlig betydning for løsningen af Forsvarets kerneopgaver. Arbejdsgruppen har på den baggrund identificeret følgende løsningsmuligheder: Øget tildeling og anvendelse af lønsum (decentral løndannelse) til at understøtte en generel fastholdelse af de militære flymekanikere samt ved særligt prioriterede konkrete projekter, fx levetidsforlængelsen af F-16.

2 De tre wings og Forsvarets Hovedværksteder etablerer under hensyntagen til typeuddannelse, certificering mv. et systematisk samarbejde, som muliggør udlån af flymekanikere mellem myndighederne i forbindelse med særligt belastende arbejdsopgaver af længerevarende karakter. De tre wings og Forsvarets Hovedværksteder øger anvendelsen af ufaglærte og andre personalegrupper, herunder gennem opkvalificering med fx flymekanikeruddannelsens A-licens. I den forbindelse kan der etableres gradvis videreuddannelse af flymekanikere med A-licens samt af flymekanikere med B- licens til højere certificeringer. De tre wings og Forsvarets Hovedværksteder prioriterer i dialog med flymekanikerne effektiv arbejdstilrettelæggelse, så mest mulig arbejdstid anvendes på mekanikerarbejde og mindst mulig tid på administrative opgaver. De tre wings tilbyder militære flymekanikere og lærlinge ansat på K35 kontrakter ansættelse på langtidskontrakt, indeholdende en individuel pakkeløsning. Forsvarsministeriets Personalestyrelses projekt vedrørende rekruttering inden for tekniske fagområder, herunder flymekanikere, iværksættes snarest muligt. Med udgangspunkt i den eksisterende dialog mellem ledelse og medarbejdere på det enkelte tjenestested anbefales det, at den lokale dialog og kommunikation styrkes med henblik på gensidig forventningsafstemning og identifikation af lokale løsninger inden for eksisterende rammer og muligheder. Arbejdsgruppen vurderer, at dette kan bidrage til en styrkelse af medarbejdernes tilfredshed og motivation. I tilslutning til ovenstående muligheder noterer arbejdsgruppen, at Flyvevåbnet og Forsvarets Hovedværksteder allerede har iværksat en række initiativer for at afhjælpe og løse udfordringerne i forhold til at rekruttere og fastholde det nødvendige antal flymekanikere. Med hensyn til Flyvevåbnets militære flymekanikere omfatter initiativerne: Maksimal udnyttelse af uddannelseskapaciteten ved Air Force Training Centre og værkstederne. Kriterieforlængelse af ældre flymekanikere, der ellers kunne lade sig pensionere. Ansættelse af andre personalegrupper end flymekanikere med henblik på aflastning af flymekanikerne og derved opnå større fleksibilitet. Rekruttering af færdiguddannede flymekanikere fra det civile arbejdsmarked. Udjævning af arbejdsbelastningen ved de tre wings og Forsvarets Hovedværksteder. Udjævning af arbejdspresset mellem erfarne og mindre erfarne flymekanikere med henblik på henholdsvis aflastning og hurtigere oparbejdelse af erfaring. For Forsvarets Hovedværksteders vedkommende er der tale om følgende initiativer: Ansættelse af andre personalegrupper end flymekanikere med henblik på aflastning af flymekanikerne og derved opnå større fleksibilitet. Rekruttering af færdiguddannede flymekanikere fra det civile arbejdsmarked. Udjævning af arbejdsbelastningen ved de tre wings og Forsvarets Hovedværksteder. Arbejdsgruppen vurderer, at disse initiativer er hensigtsmæssige. Konkret vurderer arbejdsgruppen, at den maksimale udnyttelse af uddannelseskapaciteten og SIDE 2/21

3 kriterieforlængelser rummer det største potentiale. I forhold til sidstnævnte forudsætter potentialet dog, at opmærksomheden ligeledes rettes mod de øvrige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsgruppen bemærker tillige som en generel konstatering, at der er behov for øget fokus på de lokale muligheder. Hurtig og relevant reaktion i forhold til konkrete problemstillinger bør kunne initieres der, hvor konsekvensen af problemet kan få effekt. En sådan mulighed skal sikre, at løsninger iværksættes tidligst muligt, og dermed minimerer konsekvenserne for opgaveløsningen og medarbejderne mest muligt. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at indholdet af nærværende notat formidles til de berørte flymekanikere gennem arrangementer ved de tre wings og Forsvarets Hovedværksteder, hvor repræsentanter fra de i arbejdsgruppen involverede myndigheder og faglige organisationer deltager. Formidlingen kan fx tage udgangspunkt i bilaget til dette notat, hvilket er en aktionsliste med arbejdsgruppens mere konkrete løsningsforslag. Afslutningsvis anbefales, at aktionslisten udgør grundlaget for opfølgning på og vurdering af effekterne ved arbejdsgruppens forslag til løsningsmuligheder. Opfølgningen gennemføres i maj 2016 ved et møde med deltagelse af styregruppens medlemmer. Indledning Forsvaret har et stort behov for flymekanikere bl.a. på baggrund af ændringer i opgaveporteføljen som fx implementeringen af Seahawk helikopterprojektet samt levetidsforlængelsen af F-16 kapaciteten og ligeledes på længere sigt med implementeringen af et nyt kampfly. Det store behov gør sig gældende både blandt Flyvevåbnets militære flymekanikere og Forsvarets Hovedværksteders civile flymekanikere. På grundlag af flymekanikernes og andre personalegruppers ekstra indsats i kombination med øget udbetaling af merarbejde har Flyvevåbnet imidlertid løst de højt prioriterede opgaver som Operation Odyssey Dawn/Operation Unified Protector over Libyen, Operation Inherent Resolve over Irak samt air policing i Island og Baltikum. Det større arbejdspres på den enkelte flymekaniker har naturligt medført frustration blandt gruppen af flymekanikere, ligesom lavere prioriterede opgaver ikke er løst. Behovet for flymekanikere kan ikke løses på kort sigt ved øget rekruttering til Forsvarets militære og civile uddannelser til flymekaniker. Disse lærlingeuddannelser er normalt de primære kilder til ansættelse af flymekanikere i Forsvaret. Flyvevåbnet og Forsvarets Hovedværksteder har allerede maksimeret optaget på flymekanikeruddannelserne, og har derudover iværksat flere tiltag med henblik på at øge rekrutteringen og fastholdelsen blandt flymekanikere. Udover større optag på uddannelserne har der været tale om tiltag som kriterieforlængelse, ansættelse af ufaglærte og civile flymekanikere samt udjævning af arbejdsbelastningen. I forlængelse heraf tog Forsvarsministeriet initiativ til nedsættelse af en task force, der består af en styregruppe og en arbejdsgruppe. Begge grupper blev bredt sammensat af medlemmer fra flere styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område og de relevante faglige organisationer. Specifikt er der deltagere fra: SIDE 3/21

4 Forsvarsministeriet (projektledelse). Værnsfælles Forsvarskommando, Udviklings- og Koordinationsstaben. Værnsfælles Forsvarskommando, Flyverstaben. Forsvarets Hovedværksteder. Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Centralforeningen for Stampersonel. Forsvarsarbejdernes Landsorganisation. Formålet med arbejdsgruppen er at redegøre for situationen på flymekanikerområdet og fremkomme med mulige løsningsforslag til afhjælpning af udfordringerne. Implementering af løsningsforslag på baggrund af dette katalog vil ske som supplement til tiltag, som især Flyvevåbnet og Forsvarets Hovedværksteder allerede har iværksat. Flymekanikere ved Flyvevåbnet Der er ansat i alt ca. 500 flymekanikere i Flyvevåbnet, som gør tjeneste ved de tre operative wings Fighter Wing Skrydstrup, Helicopter Wing Karup og Air Transport Wing Aalborg. Deres typiske arbejdsopgaver er den almindelige drift og løbende vedligehold. Større reparationer og eftersyn bliver derimod gennemført ved Forsvarets Hovedværksteder. Overordnet set består flymekanikernes kerneopgave i at vedligeholde fly, så de er flyveklare, hvilket sker i et samarbejde med flere andre personalegrupper. Fx deltager elektronikmekanikere i flyvedligeholdelse, mens sideværksteder m.fl. også er en del af den helhed, der står for drift og vedligehold af flyene. Figur 1 - Stampersonel ved Flyvevåbnets flyoperative wings Kilde: Forsvarsministeriet I 2015 har Flyvevåbnets tre operative wings i alt ca medarbejdere af konstabel- og sergentgruppen (stampersonel), hvoraf ca. 500 er flymekanikere. Som det fremgår af figuren ovenfor, er antallet af stampersonel ved Helicopter Wing steget siden 2010 med mere end 100 medarbejdere. Årsagen til denne stigning er overtagelsen af Eskadrille 660 SIDE 4/21

5 Flyvevåbnets flysikringsstyrke samt implementeringen af den kommende Seahawk helikopter. Ved Air Transport Wing og Fighter Wing har antallet været mere stabilt, hvor antallet ved Fighter Wing dog er faldet med 10 % siden Dette fald skyldes bl.a. den øgede aktivitet i internationale operationer, og udgør dermed også en indikation på det øgede arbejdspres for flymekanikere i den hjemlige struktur. Med et nationalt aktivitetsniveau, som ikke er tilsvarende reduceret, er arbejdspresset for den enkelte flymekaniker øget. Flyvevåbnets militære flymekanikere fordelte sig i 2015 med ca. 100 ved Air Transport Wing, ca. 230 ved Helicopter Wing og ca. 180 ved Fighter Wing. Dette svarer til henholdsvis 30 %, 41 % og 37 % af det samlede antal medarbejdere af konstabel- og sergentgruppen ved de respektive tjenestesteder. Flymekanikerne og det øvrige stampersonel løser sammen med øvrige personalegrupper Flyvevåbnets kerneopgaver. Disse kerneopgaver er bl.a. suverænitetshåndhævelse, redningsaktioner, strategiske og taktisk lufttransporter samt deltagelsen i internationale operationer. Behovet for flymekanikere Flyverstaben vurderer, at der er behov for yderligere ca. 70 flymekanikere, såfremt samtlige pålagte opgaver skal løses. Behovet for flymekanikere varierer mellem Fighter Wing Skrydstrup, Helicopter Wing Karup og Air Transport Wing Aalborg. Air Transport Wing Aalborg mangler én flymekaniker for at opfylde deres behov på 100 flymekanikere, mens Helicopter Wing Karup og Fighter Wing Skrydstrup har brug for henholdsvis 30 og 38 flere flymekanikere. Der er i Flyvevåbnet allerede taget initiativ til bl.a. et større optag på uddannelsen til militær flymekaniker ligesom, der er taget initiativ til at forlænge ansættelsen af flymekanikere, som ellers kunne lade sig pensionere. Alligevel forventer Flyvevåbnet pr. ultimo 2015, at der vil være et yderligere behov for flymekanikere indtil 2019 pga. implementeringen af Seahawk helikoptere, og da relativt flere flymekanikere når deres pligtige afgangsaldre. Den kommende implementering af nyt kampfly og efterfølgende drift heraf kan ligeledes få betydning for behovet for flymekanikere ved Flyvevåbnet. Omfanget heraf vil afhænge af det endelige typevalg. Endeligt gælder for både de operative wings og Forsvarets Hovedværksteder, at den decentraliserede organisationsstyring medfører løbende justeringer i antal stillinger, herunder tilpasning af behovet for flymekanikere også på baggrund af analyser af personalebehovet til løsning af Forsvarets opgaver. Samarbejdet mellem Flyvevåbnets operative wings De operative wings gennemfører vedligeholdelse, reparation og modifikationsopgaver på vedligeholdelsesniveau I. Dette vedligeholdelsesniveau består af løbende vedligeholdelse samt mindre opdateringer og modificeringer af de forskellige flytyper. Udlån af flymekanikere mellem Flyvevåbnets operative wings kræver jobtræning på den enkelte flytype og gennemførelse af typeuddannelsen, inden at vedkommende kan arbejde SIDE 5/21

6 på den konkrete flytype. Flymekanikeren skal derudover holde sig orienteret i opdateringer af fx autoriserede manualer og lokale bestemmelser. Der udveksles erfaringer på flymekanikerområdet, men der eksisterer ikke et formaliseret samarbejde med udveksling af erfaring eller flymekanikere mellem Flyvevåbnets operative wings. Eksemplerne på flymekanikere uddannet inden for flere flytyper er få, og det er typisk medarbejdere med flere års erfaring. Udfordringerne blandt flymekanikerne gør sig desuden gældende på alle tre tjenestesteder. Længere udlån kan derfor få betydning for opgaveløsningen ved det udlånende tjenestested. Omprioritering mellem myndighederne kræver dermed ligeledes vurdering af, hvorvidt udlånende myndighed kan udlåne og altså midlertidig undvære det fornødne personale. Udveksling af flymekanikere mellem tjenestesteder er muligt. Det kræver imidlertid, at den enkelte flymekaniker er certificeret på flere typer, og at den udlånende myndighed har en tilstrækkelig kapacitet til at udlåne den enkelte eller flere flymekanikere. Arbejdsbelastning Det seneste års aktivitetsniveau og deraf følgende større flyvedligehold har medvirket til øget belastning af medarbejderne. Aktivitetsniveauet har især været påvirket af samtidig deltagelse i flere internationale missioner, fx Operation Inherent Resolve og air policing, mens det nationale aktivitetsniveau har været mere stabilt. Den høje arbejdsbelastning har skabt frustrationer blandt gruppen af flymekanikere, hvilket bl.a. Centralforeningen for Stampersonel flere gange har gjort opmærksom på. Flymekanikernes bemanding i operationsområdet under internationale operationer tilpasses løbende det operative behov i missionen. Det øgede arbejdspres for flymekanikerne opstår i den nationale opgaveløsning, hvor der - som det også fremgår af figur 1 ovenfor - er færre til at løse de hjemlige opgaver. Foruden det øgede hjemlige arbejdspres, er der således heller ikke tid til afspadsering efter hjemkomst fra international mission. Nationalt aktivitetsniveau De typiske arbejdsopgaver for militære flymekanikere i national tjeneste er at bidrage til opretholdelsen af et tilstrækkeligt antal flyvetimer og deltage i beredskaber med skiftende arbejdstider. Samtidigt deltager flymekanikerne i øvelsesaktiviteter samt i tilkaldeordninger for at sikre opretholdelsen af fastsatte beredskaber i tilfælde af akutte fejl på flyene. Sådanne tilkald kan både ske til missionsområder og nationalt, herunder til Nordatlanten. Erfarne flymekanikere er endvidere udsat for en markant belastning, idet disse er nødvendige i oplæringen af flymekanikerelever. Endelige øges Flyvevåbnets nationale aktivitetsniveau i forbindelse med tilvejebringelsen af reservedele, som i visse tilfælde afmonteres fra et fly til monteringen i et andet af samme type. Opgørelserne nedenfor omfatter stampersonel ved Flyvevåbnets tre flyoperative wings, hvor flymekanikerne udgør ca. 40 %. Figurerne viser til venstre den gennemsnitlige udbetaling af merarbejde og til højre den gennemsnitlige opsparing af merarbejde samt bl.a. fridøgnsbank og omsorgstimer. Begge opgørelser er baseret på 12 måneders perioder opgjort som gennemsnit pr. medarbejder. SIDE 6/21

7 Ses der bort fra 2014 har konstabel- og sergentgruppen ved Flyvevåbnets tre operative wings haft en forholdsvis stabil udbetaling af over- og merarbejde. Undtagelsen er dog Fighter Wing, hvor det udbetalte merarbejde er steget med ca. 100 % i perioden. Figur 2 - Gennemsnitligt udbetalt over- og merarbejde (kr.) Figur 3 - Gennemsnitlig opsparet over- og merarbejde (timer) Kilde: Forsvarsministeriet Det er ikke muligt at begrænse opgørelserne til militære flymekanikere. Derfor indgår alt stampersonel (konstabel- og sergentgruppen) ved de enkelte tjenestesteder i opgørelserne. Ca. 40 % af de i alt ca medarbejdere er militære flymekanikere. Opsparingen af merarbejde er efter en faldende tendens fladet ud i 2013 og 2014, og herefter - med undtagelse af Helicopter Wing - steget i Sammen med et stigende gennemsnit i udbetalingen af over- og merarbejde, indikerer tallene, at den enkelte flymekaniker har haft en større arbejdsbelastning de seneste tolv måneder. Internationalt aktivitetsniveau Flyvevåbnet har haft en travl periode både nationalt og internationalt. Som konsekvens har især erfarne flymekanikere lige som dele af Flyvevåbnets øvrige organisation været udsat for et større arbejdspres. Bl.a. har Flyvevåbnet haft et Hercules bidrag udsendt til Mali og F- 16 bidrag til først Libyen og siden Kuwait, hvor sidstnævnte mission blev afsluttet efter tolv måneders udsendelse. Normalt bliver Flyvevåbnets internationale bidrag opdelt i kortere udsendelseslængder for den enkelte udsendte medarbejder. Dette opvejer til en vis grad opfattelsen af ulempe i de ofte korte udsendelsesvarsler op til internationale operationer. Flyvevåbnet følger Forsvarets personalepolitik i forhold til udsendelse i internationale operationer, hvor den enkelte medarbejder maksimalt udsendes i seks måneder indenfor en treårig periode. Denne politik overholdes normalt, hvor erfarne mellemledere og flyvende teknikere i nogle tilfælde har en højere udsendelsesfrekvens. Dette sker som oftest, når en kapacitet udsendes i flere missioner end planlagt. SIDE 7/21

8 Arbejdstilrettelæggelse og anvendelsen af arbejdstidsbestemte ydelser Tilrettelæggelsen af arbejdstid er en del af ledelsesretten, og skal ske inden for rammerne af indgåede overenskomster, arbejdsmiljøloven og i samarbejde med de ansatte. Under national tjeneste i Flyvevåbnet bliver flymekanikernes arbejde tilrettelagt i perioder af 14 dage og for tre måneder af gangen. Operationsmønstret dvs. hvornår der er behov for flyvninger betyder, at der normalt arbejdes indenfor tidsrummet kl Derudover anvendes reglerne for forskudt tjeneste til opretholdelse af afvisningsberedskabet og en særlig aftale til vagttjeneste i forbindelse med helikopterredningsberedskabet samt tilkaldevagter til fx akutte reparationer på alle flytyper. Arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med pludseligt opståede fejl på flyene er udfordrende. Her anvendes tilkaldevagter til at afhjælpe fejlen, hvilket medfører øget afspadsering og dermed tilpasning af den ellers planlagte bemanding. Derudover er det rejseaktiviteter i forbindelse med akutte reparationer til fly i missionsområder, som medfører merarbejde. Hensigten er, at merarbejde afvikles gennem afspadsering, hvor en tilstrækkelig opretholdelse af Flyvevåbnets kapaciteter dog begrænser denne mulighed. Derfor anvendes i øget omfang udbetaling af merarbejde. Rekruttering af flymekanikere Der er to veje til at blive flymekaniker i Flyvevåbnet. Militære flymekanikerelever rekrutteres enten blandt allerede ansat militære medarbejdere eller eksternt. De eksternt rekrutterede begynder med den militære basisuddannelse forinden uddannelse som militær flymekaniker ved Air Force Training Centre med praktik ved de operative wings. De militære flymekanikere er omfattet af overenskomst med Centralforeningen for Stampersonel, hvor alle nyansatte er på tidsubestemt kontrakt. Der er dog fortsat en del flymekanikere ansat på den tidligere kontrakt til det fyldte 35. år (K35). Størstedelen af nye militære flymekanikere kommer således fra flymekanikeruddannelserne, som Flyvevåbnet i vid udstrækning selv er ansvarlig for. Siden 2012 har Flyvevåbnet uddannet ca. 25 flymekanikere om året, hvilket dog faldt til 15 færdiguddannede i 2014 som følge af en omlægning af uddannelsen i 2010/11. I 2015 færdiguddannes 14 flymekanikere, mens optaget af flymekanikerelever vil stige til 44 elever om året fra Øget optag på uddannelserne Flyverstaben har i samarbejde med de tre wings optimeret uddannelsesindtaget, og vurderes med den iværksatte forøgelse af elever at være optimeret til det maksimale. Den primære flaskehals i uddannelsen af flymekanikerelever er de erfarne medarbejdere, som oplærer eleverne under praktikperioder. Jo mere tid de erfarne flymekanikere bruger på bl.a. sidemandsoplæringen af elever, jo mindre tid bruger de selv på fly. Det har været muligt at øge antallet af elever fra 20 elever til 22 elever med virkning fra holdet med uddannelsesstart i december Eleverne fordeles med ni elever til Fighter Wing og Helicopter Wing og med fire elever til Air Transport Wing. Optaget af 22 elever to gange om året vil sammen med bl.a. kriterieforlængelser af 5-10 flymekanikere om året over en otteårig periode kunne opfylde Flyvevåbnets nuværende behov for flymekanikere. SIDE 8/21

9 Kapaciteten til supervision af det enkelte hold udgør dermed en stor udfordring i uddannelsen af militære flymekanikere. Derudover er antallet af fly til vedligeholdelse en udfordring, idet dette medfører, at der for eleverne ikke er tilstrækkeligt relevant arbejde at uddanne sig på. Derimod er der ikke problemer i forhold til rekrutteringen af to årlige uddannelseshold på 22 elever. Øget rekruttering af flymekanikere uddannet udenfor Forsvaret Da størstedelen af Flyvevåbnets flymekanikere er internt uddannet, sker der kun en begrænset rekruttering af flymekanikere, der er uddannet eksempelvis inden for den civile luftfart. Flymekanikere fra den civile luftfart har de nødvendige certificeringer, men vil kræve omskoling til Forsvarets flytyper. Flyvevåbnet forsøger at rekruttere civilt uddannede flymekanikere i et samarbejde mellem det enkelte tjenestested og Forsvarsministeriets Personalestyrelse ved hjælp af landsdækkende og lokale kampagner. Indtil videre har dette haft en vis effekt, og der er i 2015 ansat otte (heraf syv militært ansat) flymekanikere i Flyvevåbnet, som ikke er uddannet i Forsvaret. Ansættelsen af civile flymekanikere skal sammen med det øgede optag på uddannelsen og andre tiltag medvirke til, at antallet af flymekanikere hurtigere bringes op på et tilfredsstillende niveau. Flymekanikere uddannet udenfor Forsvaret er dermed en mulighed for Flyvevåbnets tre operative wings. Normalt ansættes disse mekanikere som militære, men der er også mulighed for civil ansættelse. En eksternt uddannet flymekaniker skal dog typisk efteruddannes i seks til otte måneder, inden vedkommende til fulde kan indgå i opgaveløsningen. I relation hertil har Forsvarsministeriets Personalestyrelse taget initiativ til en arbejdsgruppe, der skal fokusere på rekruttering af færdiguddannede teknikere, herunder flymekanikere. Arbejdsgruppens fokusområder er bl.a. geografiske hensyn for tjenestestederne og rekrutteringspotentialer samt kontakt til tidligere ansatte. Andre fokusområder er målrettede lokale og landsdækkende rekrutteringskampagner overfor eksterne og interne kandidater samt åbent hus for teknikere på værksteder og skibe. Initiativerne vil blive koordineret med Værnsfælles Forsvarskommando, værkstederne i Forsvaret og øvrige myndigheder. Flyvevåbnet har allerede en vis erfaring med rekruttering af tidligere ansatte flymekanikere, og har genansat otte militært uddannede flymekanikere i løbet af Øget rekruttering af andre personalegrupper end flymekanikere Flymekanikernes opgavevaretagelse er præget af, at den i vid udstrækning er reguleret af nationale og internationale regelsæt. Som en del heraf er der krav om diverse certificeringer i forbindelse med visse dele af opgaveløsningen. Flyvevåbnet har dog taget initiativ til, at medarbejdere uden certificeringer anvendes som aflastning, og dermed giver flymekanikere mere tid til at udføre opgaver, som kræver certificering. Senest har Flyvevåbnet ansat 21 ufaglærte konstabler fra det værnepligtshold, der afsluttede basisuddannelsen i februar 2015, med henblik på aflastning af faglærte medarbejdere, herunder flymekanikerne. Dette medfører dels, at bl.a. flymekanikerne kan lægge større tyngde på opgaver, som kræver faglært uddannelse. SIDE 9/21

10 Derudover anvender Flyvevåbnet sådanne ansættelser som en motivation af ufaglærte medarbejdere til at på sigt tage en faglært uddannelse i Flyvevåbnet eller andet sted i Forsvaret. Denne personalegruppe bliver dermed en rekrutteringsplatform til Flyvevåbnets faglærte uddannelser, hvor den interne rekruttering normalt har udgjort en væsentlig andel af eleverne. Ansættelsen af ufaglærte konstabler som aflastning af bl.a. flymekanikere vil fortsætte, og der forventes at blive ansat nye medarbejdere fra værnepligtsholdet med afslutning november Da de rette certificeringer er en nødvendig forudsætning for de fleste af flymekanikernes opgaver, vil dette initiativ dog kun afhjælpe en mindre del af underbemandingen og opgaveløsningen. Fastholdelse af flymekanikere Som nævnt ovenfor er der ca. 500 militære flymekanikere i Flyvevåbnet. Siden 2012 er der eksklusiv pensioneringer afgået militære flymekanikere årligt svarende til en personaleomsætning på 3 % i uforudset afgang. Dette niveau forudsættes at forblive stabilt over de kommende år. Som det fremgår af tabel 1, er antallet af pensioneringer mere varierende og vil de kommende år stige. Styrket fastholdelse begrænser på længere sigt behovet for uddannelse af nye medarbejdere, og samtidig bevares viden og erfaring inden for Forsvaret. Opnåelsen af sådanne positive effekter skal minimere den uforudsete afgang, som må forventes at stige som følge af forbedrede konjunkturer på arbejdsmarkedet. Tabel 1 - Udvalgte tal om fastholdelse blandt flymekanikere * 2016F 2017F 2018F Pensioneringer Kriterieforlængelser Uforudset afgang Kilde: Værnsfælles Forsvarskommando * 2015 består af foreløbige tal, mens består af forventede tal. I lighed med rekruttering er der flere forskellige tilgange til at forbedre fastholdelsen blandt flymekanikere. Udover øget lokal løndannelse kan bl.a. synlig ledelse og trivsel være med til at gøre arbejdspladserne mere attraktive og dermed begrænse uforudset afgang. Derudover er der mulighed for at minimere den forudsete afgang ved at forlænge ansættelse af flymekanikere, som ellers havde muligheden for at gå på pension. Kriterieforlængelser Der kan indgås aftale om kriterieforlængelse af militære flymekanikere, som ellers havde mulighed for at lade sig pensionere ved den pligtige afgangsalder. Her udskydes pensionsalderen til et på forhånd aftalt tidspunkt, og den enkelte kriterieforlængede flymekaniker beholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår. Militære flymekanikere med en pligtig afgangsalder har dermed mulighed for at opretholde deres fulde løn indtil udløbet af kriterieforlængelsen. I løbet af 2015 har én flymekaniker ladet sig pensionere som tjenestemand ved udløbet af sin K60 kontrakt, mens to flymekanikere gik på pension efter udløb af deres SIDE 10/21

11 kriterieforlængelser. To flymekanikere er blevet kriterieforlængede som 60-årige og yderligere tre flymekanikere er blevet forlænget udover deres første kriterieforlængelser. På baggrund af disse fem kriterieforlængede flymekanikere har Flyvevåbnet opnået gennemsnitligt ca. 2-3 års gavntjeneste udover pensionsalderen fra K60 kontrakten. På den måde medvirker kriterieforlængelser til at begrænse afgangen blandt flymekanikere, indtil uddannelsen af nye flymekanikere indhenter behovet for flymekanikere. Dette er et tiltag, som Flyvevåbnet allerede har iværksat. Flymekanikere på K35 kontrakter Implementeringen af indeværende forsvarsforlig resulterede bl.a. i en ny ansættelsesform for stampersonel. Betydningen er bl.a., at ansættelse på K35 kontrakter som udløber, når medarbejderen fylder 35 år med optjening af civiluddannelse ikke længere er mulig. Flymekanikere og elever ansat før den 1. april 2015 kan dog stadig være ansat på K35 kontrakter, og optjener derfor stadig civiluddannelse. Optjeningen af civiluddannelse giver den enkelte medarbejder ret til at modtage løn i en periode ved en civil uddannelsesinstitution. K35 kontrakter og civiluddannelse kan potentielt medføre tidligere afgang fra Forsvaret, hvis kontrakten udløber, eller medarbejderen vælger at tage en uddannelse udenfor Forsvaret. Der er dog mulighed for at tilbyde den enkelte medarbejder i dette tilfælde flymekaniker eller flymekanikerelev ansættelse på varige ansættelsesvilkår med tilhørende forhandlet lønpakke Ligeledes er der mulighed for, at myndighederne i samarbejde med medarbejderne aftaler at anvende civiluddannelse til kompetenceudvikling inden for fagområder, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager drager nytte af de flere eller større kompetencer. Der er ca. 50 ud af Flyvevåbnets i alt ca. 500 flymekanikere ansat på K35 kontrakt, hvortil kommer ca. 90 flymekanikerelever i Flyvevåbnet. Trivsel I forbindelse med HR målingen i juni 2015, var der 158 militære flymekanikere, som besvarede undersøgelsens spørgsmål om bl.a. tilfredshed, motivation, ønsket om at blive, og om hvorvidt de er aktivt jobsøgende. Disse resultater sammenlignes med tilsvarende resultater inden for Værnsfælles Forsvarskommando og koncernen i figur4 1. Resultaterne varierer mellem flymekanikere og de andre grupper, da flymekanikerne har en tilfredshed på niveau med resten af Værnsfælles Forsvarskommando og et lidt lavere ønske om at blive. Til gengæld har de en større følelse af motivation og en lavere aktiv jobsøgning end deres kolleger inden for Værnsfælles Forsvarskommando og koncernen som helhed. Sammenligningen mellem de enkelte myndigheder i figur 5 viser, at resultaterne er forholdsvist bedre blandt flymekanikerne ved Air Transport Wing. Blandt de øvrige myndigheder er resultaterne mere varierende. 1 De procentuelle værdier i opgørelser består af flymekanikernes bekræftende svar. Dette betyder bl.a., at der er 64 % flymekanikere, der har svaret meget tilfreds eller tilfreds på spørgsmålet Hvor tilfreds er du med dit job som helhed alt taget i betragtning?. SIDE 11/21

12 Flymekanikerne har ligesom resten af koncernens medarbejdere haft mulighed for at uddybe, hvad der ellers har betydning for tilfredsheden. I disse mere kvalitative besvarelser udtrykker flere, at de har et godt arbejde som flymekaniker i Forsvaret. Derimod er det især graden af administration, arbejdspres, manglende materiel og løn, som nævnes at have negativ betydning. Figur 4 Overordnet sammenligning Figur 5 - Sammenligning mellem myndigheder Arbejdet med trivsel foregår løbende ved de tre operative wings og Forsvarets Hovedværksteder i samarbejde med medarbejderne gennem bl.a. styrket kommunikation og dialog. Derudover vil medarbejderne blive yderligere inddraget i arbejds- og arbejdstidstilrettelæggelse, herunder reduktion af opgaver, der ikke kræver faguddannelse og i den individuelle planlægning af udsendelse i internationale operationer. Der vil blive arbejdet videre med de kvalitative svar og de samlede resultater i HR målingen både lokalt ved de enkelte myndigheder og centralt med oprettelsen af en task force. Figur 6 - Gennemsnitligt korttidssygefravær Det er ikke muligt at begrænse opgørelserne til militære flymekanikere. Derfor indgår alt stampersonel (konstabel- og sergentgruppen) ved de enkelte tjenestesteder i opgørelserne. Ca. 40 % af de i alt ca medarbejdere er militære flymekanikere. SIDE 12/21

13 En anden måde at vurdere trivslen på er det gennemsnitlige korttidssygefravær, hvilket fremgår i figuren ovenfor. I modsætning til tallene fra HR målingen består opgørelsen af sygefraværet af alt stampersonel ved Flyvevåbnets flyoperative wings, hvor ca. 40 % er flymekanikere. Blandt stampersonel på Air Transport Wing og Helicopter Wing har sygefraværet været forholdsvis stabilt over de seneste fem år. Ved Fighter Wing er sygefraværet blandt stampersonel dog steget fra et niveau på ca. 8 dage fra til næsten 11 dage i Stigningen er markant, og bør dermed give anledning til fokus. Det kan dog ikke entydigt konkluderes, om denne stigning er et resultat af faldende trivsel og/eller den øgede opgavebelastning, da Fighter Wings resultater i HR målingen er forholdsvist gennemsnitlige. Lønforhold Både færdiguddannede militære flymekanikere og elever er omfattet af Rammeaftalen for nye lønsystemer, som ofte kaldes Nyløn. De kan dermed modtage individuelle tillæg udover deres basisløn og eventuelle centralt forhandlede tillæg. Der er ligeledes mulighed for anvendelsen af engangsvederlag fx i form af en resultatkontrakt til enten individuelle eller gruppevis honorering. Lærlingeløn og intern rekruttering Et af initiativerne i indeværende forsvarsforlig er, at militære elever på flymekanikeruddannelsen fra 2016 aflønnes med en løn svarende til civile elevers løn. For fx internt rekrutterede konstabler til den militære flymekanikeruddannelse kan dette betyde en lønnedgang fra deres normale faste løn. Der er derfor en sandsynlig udfordring i forhold til den interne rekruttering til den militære flymekanikeruddannelse. Tabel 1 viser andelen af den interne rekruttering siden 2012, og har i denne periode udgjort % af optaget. Den laveste andel af internt rekrutterede var på 25 % for det seneste optagede hold i juni 2015, hvilket er det næstsidste hold, der optages og aflønnes på den tidligere overenskomst. Tabel 2 - Optaget til den militære flymekanikeruddannelse Uddannelsesstart Rekrutteret internt Rekrutteret eksternt I alt Andelen af internt rekrutterede September % April % December % Juni % December % Juni % December % Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt de nye lønforhold under uddannelsen til militær flymekaniker vil have effekt for den interne rekruttering. En eventuel negativ effekt dæmpes dog af, at lønændringen for en konstabel over 25 år er begrænset, da de vil modtage løn svarende til en voksenlærling. SIDE 13/21

14 Både militære og civile elever er i øvrigt omfattet af reglerne for decentral løndannelse. De kan dermed forhandle sig til individuelle kvalifikationstillæg ligesom andre personalegrupper, hvilket betyder, at en internt rekrutteret kan bevare sin tidligere løn, såfremt dette er nødvendigt for rekrutteringen af medarbejdere til flymekanikeruddannelsen. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til fx en tjenestemandsansat konstabel, som søger optagelse på flymekanikeruddannelsen eller andre af Forsvarets uddannelser. Muligheden for decentral løndannelse De individuelle lønforhandlinger med personale under Centralforeningen for Stampersonels aftaleområde er pr. 1. april 2015 blevet decentraliseret fra de tidligere udstikkere i Forsvarsministeriets Personalestyrelse til de lokale chefer. Betydningen er, at flymekanikerne via deres tillidsrepræsentanter har mulighed for at aftale individuelle kvalifikations- og/eller funktionstillæg med den forhandlingsberettigede chef. Sådanne kvalifikations- og funktionstillæg kan anvendes bredt, herunder i forbindelse med rekruttering eller fastholdelse. Der kan derudover også indgås aftale om engangsvederlag eller resultatløn, hvor sidstnævnte består af forhåndsaftalte mål, som medarbejderen eller gruppen af medarbejdere skal opnå for dermed at opnå en højere løn. Muligheden for forhandling og anvendelse af funktionstillæg er stadig forholdsvis ny, og anvendes bl.a. endnu ikke i Flyvevåbnet. Det samme gør sig gældende for resultatkontrakter, hvor anvendelsen af disse dog har været mulig i en årrække. Den individuelle løndannelse foregår lokalt, hvor tillæg til flymekanikere forhandles ud fra en konkret og individuel vurdering. På nuværende tidspunkt anvender Flyvevåbnet kvalifikationstillæg og engangsvederlag som individuel løndannelse, og ca. halvdelen af flymekanikerne i Flyvevåbnet modtager individuelle kvalifikationstillæg. Flymekanikere ved Forsvarets Hovedværksteder Vedligeholdelse, reparation og modifikationsopgaver på vedligeholdelsesniveau II bliver gennemført på Forsvarets Hovedværksteder. Vedligeholdelsesniveau II er karakteriseret ved specialiserede opgaver som fx større inspektioner, gennemsyn og modifikationsprogrammer samt værksteder, der arbejder med reservedele til de forskellige flytyper. Flymekanikerne ved Forsvarets Hovedværksteder må derfor også ses i sammenhæng med sideværkstederne, der producerer til støtte for de egentlige flyværksteder. Her er der ansat ca. 165 specialister med relation til flyproduktionen og yderligere ca. 25 i diverse projektstillinger. Disse medarbejdere er uddannet som bl.a. flymekanikere, smede, elektrikere, elektronikteknikere, malere og våbenteknikere. Personalesammensætningen Forsvarets Hovedværksteder består af ca. 80 flymekanikere, hvoraf ca. 70 er fastansatte og ti er projektansatte. De er alle civile og ansat på almindelige overenskomstvilkår. Bl.a. har de ingen pligtig afgangsalder, og aktuelt er den ældste flymekaniker 70 år. Størstedelen er ansat på Flyvestation Aalborg, mens der også er et mindre antal på Flådestation Korsør. Ca. 10 % har et Aircraft Maintenance Licence, og har dermed alle nødvendige certificeringer for at arbejde inden for civil luftfart. SIDE 14/21

15 I forhold til hovedværkstedernes ca. 80 flymekanikere i Aalborg er der ca. 25 flymekanikere ved nordjyske civile aktører. Disse aktører rekrutterer typisk flymekanikere fra Forsvarets Hovedværksteder ved tilbud om højere aflønning, og efterspørger både flymekanikere med og uden Aircraft Maintenance Licence. Der sker endvidere en vis rekruttering til den maritime industri, medicinalindustrien, vindmølleindustrien og til udlandet (primært Norge). Forsvarets Hovedværksteder oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel på deres flymekanikere og flymekanikerelever fra den civile luftfart i Nordjylland. Ni lærlinge er fx tilbudt fastansættelse og yderligere uddannelse ved andre nordjyske aktører, når de afslutter deres lærlingetid ved hovedværkstederne. I alt har Forsvarets Hovedværksteder 11 flymekanikerelever på nuværende tidspunkt. Den stigende efterspørgsel sker samtidig med, at Forsvarets Hovedværksteder har opslået ti flymekanikerstillinger, ligesom der er behov for rekruttering af otte flymekanikere til projektet med levetidsforlængelsen af F-16 flyene. Inden for en toårig horisont vil der ydermere opstå behov for rekrutteringer i forbindelse med opstarten på vedligeholdelse af Seahawk helikopterne. Samlet er der tale om et behov for rekrutteringen af flymekanikere til Forsvarets Hovedværksteder inden for de kommende år. Dette svarer til en forøgelse af antallet af flymekanikere på ca. 25 % i løbet i de kommende år, samtidig med at der opleves øgede udfordringer med hensyn til fastholdelse. Forsvarets Hovedværksteders samarbejde med Flyvevåbnet Der er eksempler på omfordeling af driftsopgaver mellem vedligeholdelsesniveau I ved de tre operative wings og vedligeholdelsesniveau II ved Forsvarets Hovedværksteder. Dette sker på baggrund af en vurdering af det enkelte projekt og i direkte samarbejde mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Flyverstaben og Forsvarets Hovedværksteder. Fighter Wing Skrydstrups har bl.a. udført en større reparation af cockpittets canopy på F-16 flyene, som ellers ville være udført ved hovedværkstederne. Under Flyvevåbnets deltagelse i Operation Inherent Resolve over Irak har Forsvarets Hovedværksteder tilsvarende udført eftersyn, som normalt gennemføres ved Fighter Wing Skrydstrup. I dette tilfælde var årsagen, at Flyvevåbnet havde begrænset kapacitet som følge af den internationale mission, mens Forsvarets Hovedværksteder havde ledig kapacitet inden iværksættelse af levetidsforlængelsen af F-16. Omfordelingerne foregår for at udjævne belastningen mellem myndighedernes værksteder. Årsagen til involveringen af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er, at styrelsen ejer Forsvarets materiel, og derfor er ansvarlig for den endelige beslutning om vedligeholdelser. Et andet eksempel er etableringen af et helikopterdriftscenter, som er en del af implementeringen af indeværende forsvarsforlig. Her er medarbejdere fra Helicopter Wing og Forsvarets Hovedværksteder samplaceret på Flyvestation Karup. Arbejdsbelastningen ved Forsvarets Hovedværksteder SIDE 15/21

16 Forsvarets Hovedværksteder har kun hjemlige opgaver bl.a. i form af større vedligeholdelses- og modifikationsprojekter. Aktivitetsniveauet stiger og falder i forhold til antallet af projekter samt størrelsen af projekterne. Over en treårig periode har aktivitetsniveauet været stigende som følge af et øget antal flyvninger og dermed et større vedligeholdelsesbehov på de forskellige flytyper. Medarbejdere fra Forsvarets Hovedværksteder bliver normalt ikke udsendt i internationale operationer. Korte tjenesterejser med henblik på støtte til opgaver på vedligeholdelsesniveau II forekommer dog med mellemrum. Mere generel udsendelse af Forsvarets Hovedværksteders flymekanikere i rammen af Flyvevåbnet opgaveløsning vil kræve omskoling på samme måde som et eventuelt udlån i hjemlig struktur. Arbejdstilrettelæggelse og anvendelsen af arbejdstidsbestemte ydelser Udgangspunktet ved Forsvarets Hovedværksteder er, at arbejdstid bliver planlagt og omlagt indenfor den indeværende måned. Sammenhængende perioder med stor arbejdsbelastning medfører, at ledelsen og den enkelte medarbejder aftaler, hvorvidt der skal ske udbetaling eller afvikling af overarbejdet. Figurerne nedenfor viser udbetaling og opsparing af over- og merarbejde til civile flymekanikere sammenlignet med resten af Forsvarets Hovedværksteders produktionsområde i Aalborg og andre faglærte arbejdere i Forsvaret. De civile flymekanikere udgør ca. 25 % af medarbejderne ved Forsvarets Hovedværksteder i Aalborg. Det fremgår bl.a. af figurerne, at flymekanikerne ligger på niveau med deres kolleger i Aalborg, mens de i de seneste fem år har haft lavere udbetaling og opsparing af over- og merarbejde. I de sidste 12 måneder har opsparingen i Aalborg dog været stigende, mens de faglærte arbejdere samlet set er faldet. Dog har de civile flymekanikere stadig en opsparing under halvdelen af faglærte arbejdere i Forsvaret. Figur 7 - Udbetalt over- og merarbejde Figur 8 - Opsparet over- og merarbejde Medarbejderne fra Produktionsområde Aalborg består af civilt personale på manuelt niveau, hvoraf en del er civile flymekanikere, som ligeledes fremgår af figurerne. Den sidste opgørelse i disse figurer er faglærte arbejdere fra det tidligere Forsvarskommandoens myndighedsområde. SIDE 16/21

17 Den overordnede arbejdstilrettelæggelse sker på baggrund af Forsvarsministeriets Materielog Indkøbsstyrelses styring af vedligeholdelsesprojekter. Årsagen er, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse beslutter, hvornår det enkelte fly kræver større eftersyn eller vedligeholdelse. På baggrund af denne efterspørgsel fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse planlægger Forsvarets Hovedværksteder ressourceforbruget, herunder arbejdstid, på det enkelte projekt. Rekrutteringen af civile flymekanikere De civile flymekanikere ansættes typisk som lærlinge ved Forsvarets Hovedværksteder med mulighed for fortsat ansættelse efter endt uddannelse. De civile lærlinge gennemfører den civile flymekanikeruddannelse ved Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) i Hvidovre med praktik på Forsvarets Hovedværksteder. Ligesom det gør sig gældende for Flyvevåbnet, kommer størstedelen af nye flymekanikere til Forsvarets Hovedværksteder således fra egen lærlingeuddannelse. Øget optag på uddannelsen Forsvarets Hovedværksteder har fået mulighed for uddannelse af 20 flymekanikerlærlinge ad gangen. Der er indtil videre uddannet ca. tre flymekanikere om året, ligesom der årligt også er ansat ca. tre nye lærlinge. Det er hensigten at øge dette antal til fire om året. Pr. oktober 2015 er der 11 lærlinge i uddannelsesforløb. Elevindtaget på årligt tre elever var baseret på opretholdelsen af Forsvarets Hovedværksteders gennemsnitlige bemanding på længere sigt. Optaget er dermed normeret til at erstatte uforudset afgående medarbejdere samt pensioneringer. De tre færdiguddannede elever om året har været nok til at opretholde en tilstrækkelig bemanding til den nuværende opgaveløsning, og kan dermed tilpasses i forhold til opgaveløsningen. Som resultat af det øgede behov for flymekanikere overvejer Forsvarets Hovedværksteder i samarbejde med TEC Hvidovre at etablere en uddannelse, som kan supplere de eksisterende uddannelser til flymekaniker. Det kan fx betyde, at eleverne opnår en A-licens, som kan dække en del af behovet for flymekanikere. Air Force Training Centre har allerede denne mulighed, og det planlægges at gennemføre denne variant af uddannelsen i Flymekanikere uddannes normalt med B-licens, men et mindre antal A-licens mekanikere kan indgå i opgaveløsningen uden produktionstab. En flymekaniker med A-licens vil ikke have samme godkendelses- og frigivelseskompetencer som en flymekaniker med B-licens, men kan fungere som aflastning inden for mere rutineprægede opgaver. Fastholdelse af flymekanikere ved Forsvarets Hovedværksteder Forsvarets Hovedværksteder har siden 2009 oplevet en årlig afgang på 3-5 flymekanikere ud af deres ca. 80 civile flymekanikere. Dette svarer til en personaleomsætning på 4-6 %. Der bør i øvrigt sondres mellem generel fastholdelse og den mere specifikke fastholdelse af medarbejdere, som deltager i prioriterede projekter. Her kan det være nødvendigt, at deltagerne forbliver i projektet indtil dets afslutning, idet integrationen af nye medarbejdere SIDE 17/21

18 i projektet vil forsinke den endelige levering, som vil være af væsentlig betydning for løsningen af Forsvarets kerneopgaver. Dette gør sig fx gældende ved Forsvarets Hovedværksteder i forbindelse med den kommende levetidsforlængelse af F-16. Med en øget opgaveportefølje og udfordringer med hensyn til fastholdelse kan der opstå en stigende ubalance mellem Forsvarets Hovedværksteders aktivitetsniveau og bemanding af flymekanikere. Trivsel I forbindelse med HR målingen, der blev gennemført i juni 2015, var der 18 civile flymekanikere, som besvarede undersøgelsens spørgsmål om bl.a. tilfredshed, motivation, ønsket om at blive, og aktiv jobsøgning. Sammenligningerne mellem de personalegrupper, der fremgår af figurerne nedenfor, viser, at Forsvarets Hovedværksteders flymekanikeres har en tilfredshed og motivation på niveau med civile faglærte arbejdere og deres militære kolleger. Ønsket om at blive ved Forsvarets Hovedværksteder er derimod mindre, hvilket dog nuanceres af en lavere aktiv jobsøgning på 17 %, som er under det samlede gennemsnit for flymekanikere. Denne måling blev dog foretaget, før ni af hovedværkstedernes lærlinge blev tilbudt ansættelse inden for den civile luftfart i Nordjylland. Figur 10 - Tilfredshed, motivation og fastholdelse Figur 11 - Korttidssygefravær Figuren viser andelen af flymekanikere, som er svaret enten meget tilfreds eller tilfreds på det enkelte spørgsmål i HR målingen fra juni Dog med undtagelse af spørgsmålet om aktiv jobsøgning. Korttidssygefraværet ved Forsvarets Hovedværksteders produktionsområde i Aalborg består af civile medarbejdere på manuelt niveau. Opgørelsen af faglærte arbejdere er for hele Forsvaret. Korttidssygefraværet viser umiddelbart en svagt stigende tendens blandt hovedværkstedernes faglærte og civile på manuelt niveau i Aalborg. Over de seneste fem år har sygefraværet dog været betydeligt lavere end blandt faglærte arbejdere på tværs af Forsvaret. SIDE 18/21

19 Resultaterne fra HR målingen er forholdsvist gennemsnitlige, og sygefraværet er betydeligt lavere end sammenlignelige kolleger. Det kan derfor ikke konkluderes, at det stigende korttidssygefravær er et resultat af lav trivsel, hvilket ikke ændrer ved, at sygefraværet bør være et lokalt fokusområde. Lønforhold Decentral løndannelse for flymekanikere ved Forsvarets Hovedværksteder følger i udgangspunktet de øvrige personalegrupper ved myndigheden. Som følge af øget efterspørgsel på faglært arbejdskraft i den øvrige industri i Nordjylland er den nuværende løndannelse ved Forsvarets Hovedværksteder under pres. Midlerne til lokale tillæg og engangsvederlag bliver derfor, i det omfang der er midler til rådighed, prioriteret til personalegrupper, som er svære at fastholde. Tabel 2 sammenligner den gennemsnitlige faste løn og det gennemsnitlige engangsvederlag blandt militære og civile flymekanikere samt med civile håndværkere. Tabel 3 - Gennemsnitsløn for militære og civile flymekanikere Gennemsnit pr medarbejder Fast løn 2 Engangsvederlag Militære flymekanikere (M112) kr kr Civile flymekanikere (C100) kr kr Civile håndværkere (C100) kr kr Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse Der fremgår desuden, at civile flymekanikere modtager lavere engangsvederlag end deres militære kolleger. Dog er der tale om forholdsvis lave niveauer for begge personalegrupper. Mulige løsningsforslag Arbejdsgruppen vurderer, at der er potentialer, som der kan arbejdes videre med ved især Flyvevåbnets tre operative wings og Forsvarets Hovedværksteder. Arbejdsgruppen har identificeret følgende løsningsmuligheder: Hensynet til løsningen af Flyvevåbnets kerneopgaver tilsiger øget fokus på fastholdelse af flymekanikere generelt. Ud fra tilknytningen til Flyvevåbnets kerneopgaver og konkrete prioriterede projekter som fx levetidsforlængelsen af F-16 kan der endvidere opstå ekstraordinære behov i relation til deltagerne i sådanne projekter. Løsningsmulighed: Tildeling af lønsum (decentral løndannelse) til understøttelse af fastholdelse generelt samt tildeling af lønsum til fx resultatkontrakter med direkte relation til det enkelte projekts succes for at begrænse risikoen for uforudset afgang i løbet af særligt prioriterede projekter. På baggrund af flymekanikeres kvalitative besvarelser i HR målingen fra juni 2015 peges der på, at mængden af administration fx registrering af reservedele og bestilling af kurser, rejser og lignende hæmmer opgaveløsningen. Løsningsmulighed: Dialog mellem ledelse 2 Fast løn består i denne opgørelse af løndele, som udbetales fast hver måned. Dette er fx basisløn, kvalifikationstillæg, funktionstillæg og pensionsindbetalinger, mens tillæg relateret til deltagelsen i internationale operationer ikke er inkluderet. SIDE 19/21