Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi

Transkript

1 7. april Høringssvar vedrørende ejendomsstrategi MED udvalget har på sit møde den 7. april behandlet oplæg til ejendomsstrategi i høring og har følgende kommentarer. Vi finder, at det på mange måder har været en god proces, der har været tilrettelagt. Vi finder dog, at oplæggene til ejendomsstrategi er udarbejdet på et meget spinkelt grundlag, idet personalet fra Signal kun har været i de forskellige områder i en dag samlet set. Vi finder ikke det er tilstrækkeligt til at kunne danne sig det overblik over lokaler og udearealer, der skal til, for at komme kvalificeret i hus med så vidtrækkende forslag. Selvom processen har været godt tilrettelagt er det fornemmelsen hos de af os, der har deltaget i den, at mange af de input vi er kommet med, slet ikke er medtænkt i de endelige forslag. Det gælder i særlig grad de krav som den nye folkeskolereform stiller til de fysiske rammer i forhold til bevægelse i hverdagen og anderledes undervisningsformer. Her har vi peget på store lyse fleksible rum og på gruppe arbejdsfaciliteter. Netop på de punkter forekommer det os, at man har indskrænket gevaldigt i forhold til allerede eksisterende muligheder. Det kan betyde, at man i sin iver for at spare kvadratmeter vanskeliggør mulighederne for implementering af folkeskole reformen. Til grund for organiseringen af hele det specialpædagogiske felt i Faxe Kommune har der de sidste mange år ligget en faglig/ pædagogisk strategi om at skabe store bæredygtige fagmiljøer placeret tæt på normalområdet af hensyn til elevernes mulighed for at spejle sig i andre børn samt inklusion i normalområdet. Med udgangspunkt i den strategi har vi brugt år på at opbygge de miljøer samt at geare normalområdet, der hvor de er placeret, til inklusion. Det gjorde vi i processen meget ud af at synliggøre for Signal Arkitekter. Alligevel har man i forslaget autonomiseret netop de miljøer og placeret enhederne tilfældige steder i kommunens bygninger tilsyneladende uden tanke for elevernes behov. I de tilfælde, hvor man faktisk har ind tænkt, de input vi er kommet og har fremlagt forslag til håndtering af dem, finder vi det ejendommeligt, at man ikke sender dem i høring. Vi er fremkommet med ønsker om bud på, hvordan en samlet overbygning i Midtskolen ville kunne håndteres indenfor de fysiske rammer og har fået fremlagt et sådant. Dette scenarie figurerer ikke på kommunens hjemmeside og først efter at have bedt om at få det fremsendt har vi modtaget det med denne tekst fra Center for Bygninger og Ejendomme: De alternative eksempler på ejendomsudnyttelse ved samlede overbygninger ligger nu på hjemmesiden. Disse eksempler er udelukkende lavet, fordi der undervejs blev stillet mange spørgsmål om det fra interessenternes side. Rammerne for ejendomsstrategien er og har i hele forløbet været, den skolestruktur vi har i dag. Det er forslagene med overbygningsklasser på deres nuværende placeringer, byrådet ønsker, interessenter forholder sig til. 1

2 Vi tillader os i det følgende at forholde os til overbygningsscenariet alligevel, da det for os at se var selve formålet med processen at inddrage interessenterne også selvom vi kunne fremkomme med synspunkter, der ikke oprindeligt var planlagt. Vi er vidende om at uddannelsesudvalget er i gang med at tilrettelægge en proces, hvor man med inddragelse af interessenter vil evaluere den nuværende skolestruktur. Denne proces kan medføre forandringer i den gældende struktur. For os hænger skolestruktur og fysiske rammer uløseligt sammen. Vi ønsker, at visioner om indhold i skolen og den heraf afledte struktur skal være pejlemærket i skolen og at de fysiske rammer herefter indrettes med det formål. Det omvendte vil være en katostrofe. Vi savner økonomiske overslag på de forskellige forslag og skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at alene i de scenarier, der er optegnet i Midtskolens område kan 50 mio. hurtigt finde anvendelse. Samlet set bærer de endelige forslag til ejendomsstrategi, i vores optik, præg af at være et bestillingsarbejde pakket ind i og legitimeret af en procesplan Medarbejderarbejdspladser Vi har i Midtskolen haft en god proces henover forrige skoleår vedrørende medarbejder arbejdspladser. Vi har i den forbindelse haft aktører udefra til at give os input til mulige løsninger. Vi er landet på en model, som der er stor tilfredshed med og som er effektiv. Hver medarbejder har sin egen arbejdsplads. Det betyder, at man kan gå til og fra arbejdet på en effektiv måde også ved korte forberedelsessekvenser. Computeren står klar og materialet er klart. Vi vil være meget kede af, at skulle bryde op på det og indføre dele arbejdspladser. Det ville betyde, at enhver medarbejder inden forberedelsen først skulle hente sin computer og bruge tid på at starte den, hente materialer og bøger i skabe. Hertil ville medgå en del tid inden forberedelsessessionen kunne gå i gang. Vi har faktisk også gjort os umage med at placere arbejdspladserne på en måde, der gav det bedste afsæt for teamsamarbejdet. Vi vil være over ordentligt kede af at skulle bryde op og flytte rundt på noget, der har vist sig at fungere godt i hverdagen. Der lader hos arkitektfirmaet til at være en opfattelse af, at lærerne ikke har brug for at forberede sig samtidigt. Det er ikke korrekt. Lærerne i Faxe Kommune underviser i gennemsnit 26 timer. Disse timer ligger i sagens natur indenfor elevernes undervisningstid. Det er derfor i vid udstrækning i ydertimerne på dagen,at alle lærere har f brug for at forberede sig og mødes. Tekniske administrativt personale Vi har i Midtskolen en række medarbejdere af teknisk administrativ karakter, der servicerer os i hverdagen. En del af disse er ansat i et andet center end vores. De er en vigtig og anderkendt del af vores hverdag og det er vigtigt for os, at også de har gode arbejdsfaciliteter. Vi har fx på afdeling Bavne kunnet se et forslag om at hele deres virksomhed og depoter flyttes ned i kælderen i bygning 2. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at de gemmes af vejen og meget vigtigt er det, at der er plads til depoter til deres materialer rundt om på skolen og let tilgængeligt. I forslagene på afdeling Sofiendal vælger man at flytte administrationen fra det man kalder skolens hjerte og gemme den væk på førstesalen. Det finder vi heller ikke er hensigtsmæssigt. 2

3 Skolen ved Skoven Set i lyset af, at Center for Bygninger og Ejendomme mener at have et opdrag, der skal holdes indenfor rammerne af den nuværende skolestruktur, finder vi det underligt, at man foreslår, at flytte Skolen ved Skoven til Faxe Ladeplads og altså til Østskolens distrikt. Vi er enige med Signal arkitekter i at rammerne for Skolen ved Skovens virksomhed ikke er velegnede i dag. Det gælder især de pavilloner, der blev opstillet, da Skolen ved Vandet flyttede ind. Vi finder imidlertid ikke Sømandshjemmet i Faxe Ladeplads velegnede heller. Bygningen ligger meget tæt på en befærdet vej og tæt på vandet. Der fremtræder således mange muligheder for at komme til skade for en gruppe børn, der ikke altid har lige godt styr på deres impulser. Vi ser gerne en anden placering indenfor Midtskolen distrikt og i omgivelser, der ligner dem Skolen ved Skoven har i dag. Kan der ikke findes et sådan sted, kunne en del af bygningerne på tidligere Lysholm Skole være en mulighed Øen Øen er i dag placeret på afdeling Sofiendal, fordi det er væsentligt at eleverne har mulighed for at blive inkluderet i undervisningen og den almindelige hverdag så meget som muligt og det er lige præcis den praksis, der sker nu. Eleverne har alderen fra børnehaveklasse til og med 9. klasse, så det er også vigtigt, at de er på en skole med overbygning og gerne med flere spor. Det vil på ingen måde være konstruktivt for dem, at blive isoleret i en bygning for sig selv, som forslaget vedrørende udflytning til Møllen er et udtryk for og heller ikke på en skole uden over bygning, som der ligger i forslaget vedrørende samling af overbygningen et sted. Vi vil foreslå, at de bliver på afdeling Sofiendal. Gerne med base i tandklinikken, når den fraflyttes. Scenarie med overbygningen samlet et sted På afdeling Bavne vælger man at fraflytte bygning 5. Det den bygning, der rummer det eneste lokale på skolen, der kan huse mere end 100 mennesker. Det er et lokale, der bruges meget også af fritidsbrugere. Det er også den bygning, der rummer faglokaler til mellemtrinnet. Samtidigt ligger bygning 5 i det område, hvor også indskoling og personale faciliteter er placeret. Man vælger i stedet at bevare bygning 2, hvor mellemtrinnet placeres sammen med de faglokaler overbygningen skulle have brugt. Vi vil i stedet foreslå, at man fraflytter bygning 2, hvilket vil give en stor besparelse på sigt og at man bygger en ny bygning tæt på de øvrige, der er i anvendelse. En samling af skolen indenfor det område var faktisk på tegnebrættet allerede i regi af Gammel Rønnede Kommune, med nåede ikke at blive gennemført inden kommunesammenlægningen. Den nye bygning skulle indeholde et nyt skolebibliotek, faglokaler til natur og teknologi, et par klasselokaler og SFO 2. 3

4 Tegningerne på afdeling Møllevang ser fine ud, når man ser bort fra det forhold, et Øen er dårligt anbragt der. Det tomme område det efterlader, kunne give nye og måske billigere muligheder for indflytning af Møllen. Ser man på afdeling Sofiendal finder vi, at forslaget ser fint ud, selvom vi har svært ved at se det fornuftige i at flytte personalefaciliteterne, der lige er indrettet og lærerværelset, hvor vi for få år siden brugte en halv million på, at få indrettet et moderne køkken et andet sted hen, hvor der ikke er køkken. Her så vi hellere, at man udviklede det område, hvor biblioteket ligger nu i forlængelse af brændpunktet og skabte et mere tidssvarende bibliotek og studiemiljø. Vi vil gerne arbejde for at etablere et bibliotek, der også kan benyttes af børnehaverne i området, såfremt vi får ressourcerne stilet til rådighed. Det samme gælder i forhold til nedenstående scenarie. Scenarier for tre skoleafdelinger med overbygning Ser man på afdeling Bavne finder vi det godt og væsentligt, at skolebiblioteket er tiltænkt en flytning og et meget tiltrængt løft. Vi vil gerne udvikle biblioteket, så det også kan bruges af børnehaven og borgerne i Dalby, hvis vi får ressourcer hertil. Vi finder det faktisk naturligt, at skolen også på det område kan blive samlingspunkt i lokalområdet. Vi finder det imidlertid svært underligt, at mellemtrinnet placeres der, hvor overbygningens nye og vel renoverede faglokaler ligger, mens overbygningen placeres der, hvor mellemtrinnets faglokaler ligger. Det vil i hverdagen give et rend af elever og lærere mellem bygningerne til ingen verdens nytte. Argumentet for arrangementet er, at mellemtrinnet og SFO 2 skal ligge tæt på hinanden. Vi mener godt, at de få elever der benytter SFO 2 kan bevæge sig det stykke efter skoletidens ophør. På afdeling Møllevang er det i forslag at daginstitution Møllen flytter ind på skolen. I dette forslag i den gamle indskolingsbygning og i tandklinikken. Vi mener, der kan være gode perspektiver i forhold til fx brobygning i sameksistens mellem de to typer institutioner, når de fysiske rammer tillader det. Det mener vi de gør på Møllevang. Her vil der være mulighed for, at etablere gode, afskærmede legemuligheder for de små og for at skabe rolige omgivelser i de situationer, hvor de skal sove etc. Samtidigt vil nærheden give mulighed for nye pædagogiske tiltag. Det vil være væsentligt at have fokus på parkeringsmuligheder og gode ude faciliteter for alle På afdeling Sofiendal forholder det sig noget anerledes, selvom vi kan se fagligt, pædagogiske perspektiver i indflytning af Frøen, kan vi ikke se, at de fysiske rammer er optimale til projektet. Flere forhold gør sig gældende. Vi kan vanskeligt se, hvordan børnene fra Frøen kan skærmes fra støj i de situationer, hvor børnene skal sove eller hvor der i øvrigt kræves ro omkring dem. Vi kan faktisk heller ikke se, hvordan den øvrige skole kan skærmes og få undervisnings ro med den placering Frøen er tiltænkt. Vi har på Sofiendal den særlige udfordring, at SFO en udvides betragteligt i forlængelse af nedlæggelse af fritidshjemmet på Themstrupvej. Det betyder, at den kommer til at kræve mere plads. Det kan med få ændringer håndteres i det nuværende indskolingsafsnit. Indskoling og SFO foreslås nu flyttet til en anden del af skolen. Netop her er der for få år siden postet et betragteligt beløb i indretning af lokaler til overbygningselever i stueetagen. 4

5 Indskoling og SFO foreslås sambrug på to etager, hvilket på tider af dagen vil vanskeliggøre overholdelsen af en tilsynsforpligtigelse. Udenfor er der tegnet et par grønne plamager, der skal tilkendegive intentioner om indretning af gode, aldersvarende ude arialer. Går man rundt om bygningen kan det være svært at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Pladsen er ganske enkelt ikke til det. Vi ser ingen perspektiver i at placere klub Tingvej i tandklinikken, men store perspektiver i at inddrage klasselokaler på mellemtrinnet og kælderen i at få skabt gode rammer for den aktivitet. Sammenfattende må vi sige vedrørende scenariet på Sofiendal, at man vil for meget med for mange indenfor rammerne. Venlig hilsen Mette Løvbjerg og Lene Nielsen 5