Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel"

Transkript

1 Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

2 Publikationen er udarbejdet og udgivet af Socialstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C. Tlf.: udgave udgivet udgave udgivet juni 2016 Manualen er en del af et afprøvningsprojekt og er derfor fortsat et UDKAST. Manualen vil blive revideret når projektet er afsluttet ultimo Denne manual er tilknyttet projektet Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud. Manualen kan ikke stå alene. Manualen understøttes af et elektronisk registreringsredsskab, en 6-dages superbrugeruddannelse samt sidemandsoplæring af samtlige fagprofessionelle på et botilbud eller forsorgshjem. Endvidere anvendes i projektet følgende manualer og guidelines: implementeringsguide, coachingguide og superbrugerguide. Layout: 4PLUS4 Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde. Digital ISBN: DEL I OM METODEN OG MANUALEN

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Læsevejledning Indledning Begrebsdefinitioner Helhedsorienteret tilgang og ressourcefokuseret kultur Forebyggelse, håndtering og læring Anvendelse af mestringsskemaet Anvendelse af BVC Tak til alle, som har bidraget Bilag 1 Forandringsteori for borgere og fagprofessionelle

4 1. Forord Det, man fokuserer på, bliver der mere af Socialstyrelsen ønsker at udvikle arbejdet med vidensbaserede indsatser i kommuner og regioner. I den forbindelse ønsker Socialstyrelsen at udvikle, dokumentere og evaluere lovende praksis, for dermed at kunne skabe og dokumentere ny viden om det der virker. Mestringsskemaet er udviklet og testet lokalt i Region Nordjylland. Brøset Violence Checklist (BVC) er udviklet i behandlingspsykiatrien og siden afprøvet i kommuner og regioner landet over. Nu tester vi kombinationen af disse to vidensbaserede redskaber i et nationalt projekt. Socialstyrelsen ønsker at understøtte et øget fokus på dialog, forebyggelse og vidensbaseret håndtering af kritiske situationer, som eksempelvis vold. Dette kalder på en helhedsorienteret tilgang i praksis på botilbud og forsorgshjem. Erfaringer fra udviklingen af dette og lignende projekter viser, at det indebærer: 1. Øget fokus på borgerens ressourcer og udvikling af borgerens mestringskompetencer 2. Øget fokus på udvikling af professionelles mestring og kompetencer i relation til at støtte, følge og forstå borgerens ønske og motiver for eget liv 3. Øget fokus på, at borgerens og de fagprofessionelles oplevelse af tryghed og trivsel i hverdagen er tæt forbundne 4. Øget inddragelse af ressourcepersoner blandt borgerens selvvalgte netværk. Det kan være en ven, tidligere personale men det kan også være familie eller slægtninge Projektets motto er: Det, man fokuserer på, bliver der mere af. Det antages derfor, at et øget fokus på ovenstående fire punkter vil styrke samarbejdet, dialog og muligheden for at forebygge vold. Dette forventes at medføre øget sikkerhed for de fagprofessionelle og for borgergruppen, idet målene bygger på viden fra danske og udenlandske undersøgelser. Venlig hilsen Center for Handicap og Psykisk Sårbarhed i Socialstyrelsen 2. Læsevejledning Denne manual er opdelt i tre dele. Del I OM METODEN OG MANUALEN indeholder en beskrivelse af baggrunden for dette projekt og en introduktion til redskaberne mestringsskemaet og BVC. Desuden indeholder den en beskrivelse af, hvordan de to redskaber kombineres i en ny metode 1 samt introduktion til, hvordan redskaberne anvendes i praksis. Del I introducerer baggrunden for metoderne samt giver en grundlæggende beskrivelse af metodernes indhold og hvordan metoden anvendes. Del I kan være anvendelig 1 Metoder skal i denne sammenhæng forstås som de konkrete handlingsanvisende redskaber, der anvendes i forsøg på at forebygge vold. 4 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

5 når det voldsforebyggende arbejde skal tilrettelægges, da den giver et overordnet billede af indhold og tidsforbrug ved brug af metoden. Del I bør altid læses forud for del II, da Del II ikke kan stå alene. Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN er en handlingsanvisende manual, som fortæller hvordan metoden anvendes trin for trin. Del I bør altid læses forud for Del II, da Del I indeholder grundlæggende viden, som er nødvendig for at anvende Del II. Del II anvendes i praksis og bruges løbende som opslagsværk. Del III PIXI-UDGAVE er en kort udgave af Del II METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN, som giver et hurtigt overblik over arbejdsgangene i metoden. 3. Indledning Denne del af manualen indledes med baggrunden for projektet, projektets forandringsteori og en kort introduktion til mestringsskemaet og BVC. Herefter følger en afklaring af centrale begreber for arbejdet med mestringsskemaet og BVC. Afslutningsvis følger en præsentation af anvendelsen af mestringsskemaet og BVC i praksis. 3.1 Baggrund for projektet De seneste år har medierne berettet om flere alvorlige tilfælde af vold og vold med døden til følge på botilbud og forsorgshjem både tilfælde, hvor volden har været rettet mod andre borgere på botilbuddet eller forsorgshjemmet og tilfælde, hvor volden har været rettet mod fagprofessionelle. Voldstilfældene har ført til en national debat om vold og sikkerhed på botilbud og forsorgshjem og har medført øget politisk bevågenhed på området. Der efterspørges viden om, hvordan vold bedst forebygges på botilbud og forsorgshjem, og der har i den forbindelse været et politisk ønske om at styrke videngrundlaget om voldsforebyggelse. I satspuljeaftalen på det sociale område for 2015 er der afsat 15,5 mio. kr. til et projekt målrettet en Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud. Projektet gennemføres i perioden , og midlerne er afsat på finansloven for Denne manual er tilknyttet projektet Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud. Manualen kan ikke stå alene. Manualen understøttes af et elektronisk registreringsredsskab, en 6-dages superbrugeruddannelse samt sidemandsoplæring af samtlige fagprofessionelle på et botilbud eller forsorgshjem. Endvidere anvendes i projektet følgende manualer og guidelines: implementeringsguide, coachingguide og superbrugerguide. Formålet med initiativet er at forebygge vold og at understøtte en bedre håndtering af voldsepisoder på botilbud og forsorgshjem og derudover at skabe ny viden om, hvordan man kan reducere forekomsten af voldsepisoder på disse boformer. Det er et vigtigt område at sætte fokus på, fordi borgere på botilbud og forsorgshjem periodevist kan have et lavt socialt, psykisk og/eller fysisk funktionsniveau, som i uheldige samspil med omgivelserne kan føre til udadreagerende adfærd. International forskning har dokumenteret, at et fokusskifte fra restriktiv magtanvendelse og sanktioner til forebyggelse og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og magtanvendelse inden for 5

6 handicapsektoren og den psykiatriske sektor 2. Af samme årsag har projektet en helhedsorienteret tilgang, hvor der lægges vægt på at inddrage borgerens ressourcer og erfaringer med henblik på at styrke borgerens mestringskompetencer som en del af borgerens recovery. Initiativet skal understøtte afprøvning af redskabet mestringsskema i kombination med Brøset Violence Checklist (BVC). Arbejdet med de to redskaber skal ske ud fra en faglig tilgang med fokus på: Kommunikation og dialog Øget borger- og netværksinddragelse Øget fokus på borgerens ressourcer At øge borgerens mestringsniveau Tryghed, trivsel og samarbejde Sikkerhed for personalet som individer og kollegaer 3.2 Manualens målgruppe Manualen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder på botilbud for borgere med kognitive funktionsnedsættelser og borgere med psykiske vanskeligheder samt fagprofessionelle på forsorgshjem for socialt udsatte borgere. 3.3 Forandringsteori Projektets forandringsteori bygger på en antagelse om, at det samlede arbejde med mestringsskemaet og BVC vil styrke samarbejdet og relationen mellem fagprofessionel og borger. Borgeren vil i den forbindelse opleve en øget grad af medindflydelse og opnå bedre mestringsevne. Målet er dermed at reducere borgerens følelse af at miste kontrol. Samtidig er forventningen, at fagprofessionelle vil opnå en mere systematisk tilgang til voldsforebyggelse, en øget evne til bedre at forebygge vold, et bedre kendskab til borgeren og en oplevelse af øget tryghed og sikkerhed. DET, MAN FOKUSERER PÅ, BLIVER DER MERE AF 2 Evidence-based guidelines to reduce the need for restrictive practices in the disability sector. The Australian Psychological Society Uhrskov, T: En undersøgelse af Low Arousel metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Kandidatspeciale på Institut for psykologi, Københavns Universitet Artikel: Find en løsning der ikke skaber et problem for den anden. Interview med psykolog Bo Hejlskov Elvén. VIPU viden nr Center for Oligofreni psykiatri. 6 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

7 Projektets langsigtede mål er at reducere voldsepisoder. Der er udarbejdet en forandringsteori for projektet, som ekspliciterer, hvilke resultater der forventes på kort og mellemlang sigt for at opnå det overordnede resultat om reduktion af voldsepisoder (se uddybet forandringsteori i bilag 1). Forandringsteorien er kvalificeret i samarbejde med de deltagende botilbud og forsorgshjem. 3.4 Introduktion til mestringsskemaet, BVC og den kombinerede metode Med voldsforebyggelse i sigte afprøver indsatsen en kombination af to redskaber på botilbud og forsorgshjem for borgere med psykiske vanskeligheder og kognitive funktionsnedsættelser. Mestringsskemaet er et systematisk dialogbaseret værktøj, som kombineres med Brøset Violence Checklist, BVC, et værktøj, der er udviklet til at forudsige vold og udadreagerende adfærd på kort sigt inden for de næste 24 timer. Mestringsskemaet Botilbuddet Skovvænget i Region Nordjylland har siden 1990 erne arbejdet med mestringsskemaet, hvor udgangspunktet er, at borgeren i samarbejde med de fagprofessionelle kan forudse, hvilke situationer der kan udløse voldsepisoder. Via dette samarbejde findes der frem til handlinger, der gør det muligt at forebygge vold samtidig med at borgerens mestring af egen tilværelse øges. Mestringsskemaet fokuserer på hverdagslivet, og formålet er at øge borgerens daglige mestring. Mestringsskemaet anvendes til at opnå en fælles forståelse af borgerens situation og til at opstille handleanvisninger for både borger og fagprofessionelle med henblik på at øge borgerens evne til at mestre hverdagslivet. Borgerens incitament til at have et mestringsskema er, at det øger muligheden for at få indflydelse på den hjælp og støtte der tilbydes. Et formål for borgerens arbejde med mestringsskemaet er at skabe øget tryghed og forudsigelighed. Borgeren får mulighed for at øge egen mestringsevne, ved at få et redskab til at håndtere svære livssituationer, og til at arbejde systematisk hen mod egne mål, hvor håb og drømme for fremtiden kan blive en realitet. De fagprofessionelles incitament til at arbejde med mestringsskemaet er muligheden for øget forståelse for borgeren, borgerens adfærd og borgerens behov. Dette øger de fagprofessionelles mulighed for at støtte borgeren og iværksætte indsatser, når det er nødvendigt. I mestringsskemaet får de fagprofessionelle et redskab, som skaber systematisk fokus på omgivelsernes betydning for borgerens adfærd, både borgerens styrker og udfordringer. Denne nye indsigt øger de fagprofessionelles mulighed for at forebygge voldelige og udadreagerende handlinger hos borgeren. Brøset Violence Checkliste (BVC) BVC er udviklet og afprøvet i en psykiatrisk sundhedsfaglig kontekst i Norge, og er siden blevet udbredt og internationalt anerkendt for at kunne forudse risikoen for vold på psykiatriske hospitaler. En undersøgelse på norske hospitaler har vist, at BVC gør det muligt at forudsige en voldelig hændelse med 63 pct. sikkerhed, mens den gør det muligt at forudsige fraværet af en voldelig hændelse med 92 pct. sikkerhed. 3 3 Almvik, R., Woods, P., Rasmussen, K. (2000). The Bröset Violence Checklist (BVC): Sensitivity, specifcity and inter-rater Reliabilityournal of Interpersonal Violence (Vol. 15 No. 12, December 2000, ) 7

8 Tjeklisten understøtter en fagprofessionel vurdering af risikoen for voldelig adfærd blandt psykiatriske patienter i løbet af de kommende 24 timer ud fra seks fastsatte parametre: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler og angreb på genstande. Arbejdet med BVC tager afsæt i ændringer i borgerens habitualtilstand inden for disse seks parametre. Når der arbejdes med BVC, skal der udarbejdes en plan for indsatser ved registrerede ændringer i adfærden inden for ét eller flere af de seks parametre. Kombinationen af mestringsskemaet og BVC I dette projekt anvendes mestringsskemaet i kombination med BVC. Som nævnt anvendes BVC, når der sker ændringer i habitualtilstanden inden for et af de seks ovennævnte parametre. Derudover er der i manualen opstillet nogle generelle indikatorer for, hvornår BVC skal anvendes. Det udfyldte mestringsskema kommer endvidere til at rumme individuelle indikatorer for, hvornår det er nødvendigt at anvende BVC. Arbejdet med BVC starter samme dag som arbejdet med mestringsskemaet. På dette tidspunkt er der endnu ikke lavet en beskrivelse af borgerens habitualtilstand. Indtil mestringsskemaet er færdigt skal BVC anvendes, når blot én af de generelle indikatorer er tilstede. I denne metode er der opstillet nogle generelle forebyggende indsatser som iværksættes, når BVC angiver, at der er øget risiko for voldelig eller udadreagerende adfærd. Endvidere bliver der i samarbejde med borgeren udarbejdet en plan med individuelle indsatser for den enkelte borger, som kommer til at fremgå af borgerens mestringsskema. 4. Begrebsdefinitioner For at undgå uklarheder i læsningen af denne manual samt for at sikre ensartet brug, præsenteres i det følgende afsnit manualens mest centrale begreber. Mestring Mestring defineres som strategier og fremgangsmåder, en person bruger til at mestre. Det vil sige håndteringen af nye og/eller svære situationer og udfordringer. En persons mestring kan have karakter af forskellige tankeformer, adfærd og handlestrategier, der omfatter både følelser, problemløsning og ændrede livsplaner. Det kan også omfatte forsvarsreaktioner imod eksempelvis angst eller sorg 4, der kan være mindre konstruktive eller endda destruktive. Mestringsstrategier Et udgangspunkt i arbejdet med mestringsskemaet er, at enhver handling en person foretager sig, har et mestringssigte. Der er ikke nødvendigvis tale om velovervejede og bevidste handlinger, men handlinger 4 Den store danske Gyldendal - Antonovsky, Aaron (2003) Helbredets mysterium At magte stress og forblive rask. Hans Reitzels Forlag. Elven, Bo Heilskov m.fl. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag. Elven, Bo Heilskov (2010) Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag. 8 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

9 som har til formål at håndtere en given situation. Disse handlinger defineres som mestringsstrategier. Mestringsstrategier kan være nyttige og medvirke til, at personen kan håndtere store udfordringer og udvikle sig i positiv retning. Handlingerne kan dog også have en mere negativ karakter og derved medvirke til, at personen gør skade på sig selv eller andre 5. Mestring er ikke altid entydig det vil sige at en mestringsstrategi kan være konstruktiv for en borger, mens den kan være mindre konstruktiv hos en anden borger. Nogle gange kan man også se, at en given mestringsstrategi er både/og. Det er en fortløbende proces for den fagprofessionelle at afgøre betydningen af borgerens mestringsstrategier. Konstruktiv mestring Konstruktiv mestring defineres som mestring, som enten gavner borgerens generelle oplevelse af trivsel, eller i hvert fald ikke er til skade for borgeren eller andre. Der kan være forskel på, hvad borgeren opfatter som konstruktiv mestring, og hvad den fagprofessionelle opfatter som konstruktiv mestring. Mindre konstruktiv eller destruktiv mestring Mindre konstruktiv eller destruktiv mestring defineres som mestring, der enten svækker borgerens generelle oplevelse af trivsel, eller er til skade for borgeren eller andre omkring borgeren. Der kan også her være forskel på, hvad borgeren opfatter som mindre konstruktiv eller destruktiv mestring, og hvad den fagprofessionelle opfatter som mindre konstruktiv eller destruktiv mestring. Mestringsniveau Disse konstruktive og mindre konstruktive eller destruktive mestringsstrategier afspejler borgerens aktuelle mestringsniveau. Mestringsniveauet er dynamisk. Det er således muligt at arbejde med de konstruktive, mindre konstruktive eller destruktive mestringsstrategier og derigennem øge borgerens mestringsniveau. Mestringsstrategier er ikke altid entydige. Én bestemt strategi kan i nogle situationer være konstruktiv, mens den samme strategi i andre situationer kan være mindre konstruktiv eller måske endda destruktiv. Mestringsniveauet tager derfor afsæt i den kontekst, borgeren befinder sig i i den pågældende situation. Det betyder, at den fagprofessionelle altid skal tage afsæt i en forståelse af både egen opfattelse, af borgerens opfattelse og den samlede kontekst, som mestringen foregår i. Borger Borger anvendes gennemgående i manualen som betegnelse for personer med psykiske vanskeligheder og/ eller kognitive funktionsnedsættelser, som bor på botilbud eller forsorgshjem. Fagprofessionel Fagprofessionel anvendes gennemgående i manualen som fælles betegnelse for personer, som arbejder på botilbud og forsorgshjem, og er i kontakt med borgerne. Betegnelsen fagprofessionel er uafhængig af titel og uddannelse. Fagprofessionel relaterer sig til, at opgaven omkring forebyggelse i høj grad er en faglig opgave. Det er en opgave, som kalder på en høj grad af professionalisme. Det at arbejde efter en bestemt metode relaterer sig ikke til bestemte fagligheder eller uddannelsesbaggrunde. 5 Ibid. 9

10 Støtteperson Støttepersoner er fagprofessionelle knyttet til tilbuddet, som understøtter arbejdet med metoden, men som ikke har et ansvar for at dette arbejde finder sted. Støttepersoner kan inddrages i at understøtte arbejdet med metoden i det omfang det er relevant lokalt. En støtteperson kan fx være en jobkonsulent, en tilkaldevikar, køkkenpersonale eller lignende. Botilbud Botilbud er afgrænset til tilbud, som ydes efter servicelovens 107 og 108 samt botilbudslignende tilbud (eksempelvis botilbud, bofællesskaber og opgangsfællesskaber) efter almenboliglovens 105. Der er således tale om boformer af midlertidig eller længerevarende karakter til borgere, som har behov for støtte på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Forsorgshjem Forsorgshjem afgrænses til tilbud, som ydes efter servicelovens 110. Der er tale om et midlertidigt tilbud om ophold i boformer til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud eller for tilbud og aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Habitualtilstand Habitualtilstanden defineres som borgerens vanlige tilstand (eller normaltilstand). Habitualtilstanden rummer både borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Indefra- og udefra-perspektiv I de fagprofessionelles møde med borgeren vil der altid være minimum to perspektiver som mødes. Et indefraperspektiv og et udefra-perspektiv. Indefra-perspektivet er borgerens suveræne domæne, kun borgeren selv kan se indefra-perspektivet. Udefraperspektivet er den fagprofessionelles perspektiv; et perspektiv, som tager afsæt i synet på borgeren. Det er vigtigt at fagprofessionelle forsøger at sætte sig ind i borgerens indefra-perspektiv. Det kan blandt andet ske gennem indlevelse og empati og ved aktivt at inddrage borgeren og lytte til borgerens indefra-perspektiv. Men det er ikke muligt for den fagprofessionelle til fulde at sætte sig ind i borgerens indefra-perspektiv.. Den fagprofessionelles forsøg på at sætte sig ind i borgerens indefra-perspektiv kan også indebære, at den fagprofessionelle tilstræber at være så loyal og forstående over for borgeren som muligt. Fagprofessionelle kan yderligere tilstræbe objektivitet gennem blandt andet refleksion, coaching og sparring med kolleger, leder og supervisor. Borgerens netværk kender borgeren på anden vis end den fagprofessionelle gør, og kan dermed ofte bidrage til at belyse borgerens indefra-perspektiv på anden vis end fagprofessionelle kan. 10 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

11 Recovery Recovery betyder at komme sig. Definitionen af recovery kan inddeles i henholdsvis klinisk, social og personlig recovery. 1) Klinisk recovery indebærer et professionelt udefra-perspektiv, hvor det vurderes, at borgeren er symptomfri. 2) Social recovery indebærer de fagprofessionelles udefra-perspektiv med fokus på borgerens evne til at mestre. Borgeren kan have flere symptomer, men symptomerne hindrer ikke borgeren i at deltage i eksempelvis arbejde, uddannelse, netværk eller sociale aktiviteter. 3) Personlig recovery indebærer borgerens indefra-perspektiv, hvor der er fokus på selvoplevet trivsel og det gode liv. 6 I personlig recovery bliver borgeren til erfaringsekspert i forhold til det levede liv. Fokus er her ikke på rask/ syg eller normal/unormal, men på livskvalitet og realisering af personlige ressourcer, ønsker og drømme. Den recoveryunderstøttende tilgang vurderes således også relevant i arbejdet med mestringsskemaet. Observation Observation afgrænses i denne kontekst til tilstræbt objektiv beskrivelse fra de fagprofessionelles udefraperspektiv af den adfærd, som kan sanses, eksempelvis ses, høres, lugtes eller føles. Fortolkning og vurdering Fortolkning og vurdering beskriver den fagprofessionelles forståelse af borgerens adfærd. Desuden omfatter fortolkning og forståelse de fagprofessionelles forståelse af hvordan borgeren oplever situationen. Fokus er på at forstå hensigten bag den observerede (objektive) adfærd. Netværk Betegnelsen netværk henviser til borgerens selvvalgte netværk. Disse nøglepersoner kan både findes i borgerens private netværk og i borgerens professionelle netværk. Netværket kan eksempelvis være en far, en mor, en onkel, en datter, en ven, en tidligere nabo, en medborger på botilbuddet/forsorgshjemmet, tidligere kontaktperson og lignende. Borgerens netværk kender borgeren på anden måde, end de fagprofessionelle gør, og kan dermed ofte varetage borgerens interesse på anden vis, end de fagprofessionelle kan. Borgerens netværk bliver dermed en vigtig aktør i forhold til at afdække og belyse borgerens mestringsevne/handlinger/adfærd. Vold Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet krænker en anden persons integritet, og som kan skræmme, smerte eller skade personen. Vold kan have samme effekt på personer, der overværer eller overhører den, som den kan på den eller de personer, den er rettet mod. Vold kan både gennemføres med og uden intention 7. 6 Topor, Alain (2002). At komme sig. Et litteraturstudie om at komme sig efter alvorlig psykisk lidelse. Videnscenter for Socialpsykiatri. Davidson, Larry (2003): Living outside mental Illness: qualitative studies of recovery in Schizofrenia. New York University Press Topor, Alain (2011): Managing the contradictions recovery from severe mental disorders, Ph.D. afhandling, Stockholms Universitet. Leamy, M., Bird, V., Le Boutillier, C., Williams, J., & Slade, M. (2011) Conceptual framework for personal recovery in mental health: systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry, 199(6), Doi: /bjp.bp

12 Definitionen af vold kan todeles, idet vold både kan have fysisk og psykisk karakter: Fysisk vold: Et angreb mod en anden persons krop, som kan tilføje skade på dennes krop eller helbred (straffeloven 244 og 245). Fysisk vold kan for eksempel være overfald, kvælningsforsøg, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt 8. Psykisk vold: En handling eller trussel, der fremkalder skade på en persons psykiske integritet og helbred 9. Psykisk vold kan for eksempel være ignorering, nedstirring, brug af ukvemsord, tilråb, grimasser og andre former for nedsættende og ydmygende tale og adfærd. En trussel er at sidestille med psykisk vold. En trussel defineres som en verbal ytring eller et brug af kropssprog, der fremkalder frygt for eget eller andre personers liv, sikkerhed, helbred eller velfærd. En trussel kan have samme effekt på personer, der overværer eller overhører den, som den kan på den eller de personer, den er rettet mod. En trussel kan både have direkte og indirekte karakter, ligesom den både kan fremsættes med eller uden intention. Psykisk vold, som for eksempel trusler, går ofte forud for fysisk vold og kan dermed ses som tegn på en øget risiko for fysisk vold Helhedsorienteret tilgang og ressourcefokuseret kultur Med den helhedsorienterede tilgang, som anvendes i manualen, lægges vægt på at forholde sig til så mange aspekter af borgerens liv og problemstillinger som muligt. Der er derfor fokus på både borgerens muligheder, ressourcer og styrker, men også på borgerens udfordringer og problemer. I den helhedsorienterede tilgang er det en grundtanke, at botilbud og forsorgshjem tilstræber en kultur med fokus på ressourcer, tryghed og trivsel. For nogle botilbud og forsorgshjem vil denne ressourcefokuserede kultur ikke være så langt fra den kultur, som allerede dominerer i det daglige arbejde. For andre vil det være nyt og dermed give anledning til en kulturændring, hvor de fagprofessionelle går fra at have fokus på den enkelte borgers problemer og løsning af disse, til i stigende grad at fokusere lige så meget på borgerens ressourcer, kompetencer og på at støtte borgeren i at fokusere på og udvikle disse. Dette understøtter projektets motto: Det, man fokuserer på, bliver der mere af! Ibid. 10 Denne definition af trusler og vold er udarbejdet i forbindelse med Socialstyrelsens projekt Forebyggelse af vold og magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud. Definitionerne trækker hovedsageligt på erfaring fra praksis, men også på beskrivelser fra Socialstyrelsen, Arbejdstilsynet, Straffeloven, Serviceloven, Psykiatriloven og Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. 12 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

13 6. Forebyggelse, håndtering og læring I arbejdet med mestringsskemaet og BVC tages der i dette projekt afsæt i, at borgeren hele tiden befinder sig i en forebyggelsesfase, en håndteringsfase eller læringsfase. I forebyggelsesfasen kan borgeren både befinde sig i habitualtilstanden, men der kan også være afvigelser fra habitualtilstanden. I forebyggelsesfasen er det selvsagt vigtigt at have fokus på at forebygge, at borgeren bevæger sig ind i en håndteringsfase. Håndteringsfasen er når den udadreagerende eller voldelige adfærd finder sted. Her vil der være fokus på håndtering af den aktuelle tilstand, og der arbejdes på at nå til læringsfasen. Læringsfasen indfinder sig, når håndteringsfasen er overstået, og borgeren har genfundet sin habituelle tilstand. I denne fase skal både de fagprofessionelle og borgere lære af den foregående håndteringsfase med henblik på bedre at kunne forebygge lignende episoder i fremtiden. Efter læringsfasen befinder borgeren sig igen i forebyggelsesfasen 11. FOREBYGGELSE LÆRING HÅNDTERING Nogle borgere kan have meget lange perioder i forebyggelsesfasen, uden at der opstår en håndteringsfase. Andre borgere kan have mange efter hinanden gentagne håndteringsfaser. Andre igen bevæger sig kun yderst sjældent eller aldrig ud af forebyggelsesfasen. Formålet med en skelnen mellem disse faser er at skabe overblik over og tage stilling til, hvor borgeren befinder sig på et givent tidspunkt, samt at hjælpe de fagprofessionelle til at sikre, at de rette indsatser sættes i værk på rette tidspunkt. 11 Kilde: Forebyggelse, håndtering og læring er inspireret af Trine Uhrskovs tredeling af før, under og efter krisefaser. Begreberne før, under og efter krise fasen er udviklet af Trine Uhrskov. Kandidatspeciale på Institut for psykologi. Københavns Universitet

14 7. Anvendelse af mestringsskemaet I det følgende beskrives kort, hvordan mestringsskemaet anvendes. Mestringsskemaet har først og fremmest til formål at bidrage til øget mestring gennem styrkelse af forskellige hensigtsmæssige mestringsstrategier hos borgere med kognitive funktionsnedsættelser og/eller svære psykiske vanskeligheder. Mestringsskemaet har til formål at støtte såvel borgeren som de fagprofessionelle i at opdage, analysere og intervenere på et tidligt tidspunkt, når mestringniveauet er lavt eller dalende, samt at hjælpe og støtte borgeren til at anvende så konstruktive mestringsstrategier som muligt og derigennem øge mestringsniveauet. Det daglige arbejde med mestringsskemaet giver fagprofessionelle et overblik over borgerens aktuelle mestringsniveau samt mulighed for at sætte ind med forebyggende indsatser, hvis borgeren udviser mindre konstruktive eller destruktive udsving i habitualtilstanden. Desuden støtter mestringsskemaet de fagprofessionelle i dagligt at støtte borgeren i at opnå et højere mestringsniveau, når borgeren er i sin habituelle tilstand. 7.1 Skemaets opbygning Indhold Mestringsskemaet, som findes i det elektroniske registreringsredskab, er bygget op om fire kolonner, hvor der er plads til at beskrive borgerens adfærd, tilstand/årsag, borgerens indsats og den faglige indsats på fem forskellige mestringsniveauer. Mestringsskemaet ser således ud: 14 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

15 Øverst i skemaet angives borgerens navn samt dato for, hvornår skemaet senest er opdateret. Mestringsskemaet fokuserer på borgerens ressourcer/styrker, habitualtilstand og på borgerens udfordringer. Ud for de grønne felter ressourcer/styrker (niveau 4 og 5) beskrives den ønskelige tilstand, der arbejdes hen mod at opnå. Der arbejdes med at øge og styrke borgerens ressourcer, og der er plads til at fokusere på borgerens håb og drømme for fremtiden. Der er her tale om konstruktiv mestring. I midten af skemaet, ud for det gule felt (niveau 3), beskrives borgerens habitualtilstand. Ud for de røde felter udfordringer (niveau 1 og 2) beskrives borgerens udfordrende adfærd, som er en forværring af habitualtilstanden; en tilstand, som kræver den fagprofessionelles hjælp og støtte at bryde med. Der arbejdes med de svære livssituationer, barrierer og alle de mindre rare og til tider vanskelige følelser, som kan være med til at udfordre borgeren. I anden kolonne ses de forskellige mestringsniveauer, som beskrevet med farver og tal ovenfor. I de følgende fire kolonner skal borgerens adfærd, tilstand/årsag, borgerens indsats og den faglige indsats beskrives ud for hvert af de fem mestringsniveauer. Adfærd I kolonnen Adfærd noteres borgerens observerbare adfærd. Det vil sige den adfærd, som kan sanses. Den fagprofessionelle beskriver adfærden ud fra sit udefra-perspektiv og borgeren bidrager med sit indefraperspektiv. Det er i denne kolonne vigtigt at skelne mellem observation og fortolkning, da det er beskrivelser af adfærden, som gør det muligt for andre fagprofessionelle, som ikke i forvejen kender borgerens habitualtilstand, at anvende skemaet. Det er eksempelvis muligt at se, at borgeren smiler, men det er ikke muligt at se, om borgeren er glad, da det vil være en fortolkning, som skal noteres i næste kolonne. Ligeledes er det eksempelvis muligt at høre, at borgeren råber og smækker med døren, men det er ikke muligt hverken at se eller høre, at han eller hun er vred, da det vil være en fortolkning af adfærden. Den observerede adfærd, som noteres i niveau 3, beskriver borgerens adfærd, når borgeren er i sin habitualtilstand. Voldelig adfærd må ikke skrives ind som en del af habitualtilstanden i niveau 3. Habitualtilstanden er en acceptabel tilstand. Voldelig adfærd er ikke acceptabelt og, det er vigtigt at der under de faglige indsatser nedskrives nogle initiativer, som kan iværksættes i forbindelse med eventuel voldelig adfærd. Den observerede adfærd, som noteres i niveau 4 og 5, beskriver borgerens adfærd, når borgeren har det rigtig godt, eller den adfærd, borgeren ønsker for sin fremtid. De fagprofessionelle har eksempelvis observeret, at når borgeren har det godt, smiler han/hun spontant, taler om håndgribelige fremtidsplaner og tager initiativ til at arrangere aktiviteter såsom biografture eller lignende. Den observerede adfærd, som noteres i niveau 1 og 2, beskriver borgerens adfærd, når borgeren begynder at have det tiltagende svært, eller når borgeren har fået det meget svært. Det er i disse to rækker, der noteres adfærd, som kan være udtryk for, at borgeren er nervøs, rastløs, vred, angst med videre. Tilstand/årsag I kolonnen Tilstand/årsag beskrives fortolkningen af adfærden. Borgeren bidrager her med viden om sin egen adfærd og fortolkning af denne adfærd (indefra-perspektivet). Borgeren kan i dette felt bidrage med, hvorfor han/hun gør, som han/hun gør i givne situationer. Fortolkninger af adfærden kan rumme tidligere erfaringer for både borger og fagprofessionelle og behøver ikke at være samstemmende. 15

16 I denne kolonne er det muligt at beskrive, at når borgeren smiler, så er det et udtryk for, at han/hun er glad. Det er vigtigt at gøre beskrivelserne i disse felter meget eksplicitte. For én borger kan det være et udtryk for glæde, når hun går på gangen og synger højlydt, mens det for en anden borger kan være et udtryk for, at hun er forpint, når hun går og synger højlydt. Tilstand/årsag kan både findes i borgeren selv, det kan være nogle følelser af eksempelvis glæde, lykke, vrede, sorg, frustration og lignende, som gør, at borgeren udviser en bestemt adfærd. Det kan samtidig være en ydre faktor, som forårsager ovennævnte følelser. Der kan være tale om høje lyde, forestående besøg af forældre eller andet, som forårsager adfærden, og dermed er årsag til følelsen. Da mestringsskemaet kun er borgerens og de fagprofessionelles skema, er det her også muligt at skrive, hvis det er samspillet med bestemte andre borgere, der udløser en reaktion eller adfærden hos andre borgere eller fagprofessionelle, som udløser adfærden hos den pågældende borger. Det er vigtigt, at den fagprofessionelle forholder sig til sin faglighed, når dette felt udfyldes. Målet er ikke at finde sandheden om adfærden. Målet er at udfylde felterne så præcist som muligt, med udgangspunkt i borgeren som ekspert med afsæt i dennes indefra-perspektiv, og den fagprofessionelle som ekspert i sit fagområde og med udgangspunkt i sit udefra-perspektiv. Borgerens indsats Kolonnen Borgerens indsats tilhører kun borgeren og borgerens netværk. Her skrives de tiltag, borgeren selv kan sætte ind med for at øge sit mestringsniveau. Det er endvidere muligt, at borgeren har personer i sit netværk, som kan være en stærk ressource, og som kan bidrage til konstruktivt at øge borgerens mestringsniveau. Fagprofessionelle kan have gode ideer til, hvordan borgeren mest konstruktivt mestrer forskellige situationer med henblik på at øge mestringsniveauet. Felterne i denne kolonne kan give anledning til samtaler med borgeren om at afprøve handlinger, som borgeren ikke tidligere har prøvet eller handlinger, som de fagprofessionelle tidligere har set har været med til at styrker borgerens ressourcer. De fagprofessionelle kan nævne disse ting, men borgeren har eneret til at beslutte, hvad der skal stå i denne kolonne, og det er vigtigt, at de fagprofessionelle formidler dette til borgeren. Faglig indsats Den sidste kolonne Faglig indsats er de fagprofessionelles kolonne. Her beskrives konkrete faglige indsatser, som iværksættes ud fra det pågældende mestringsniveau, som borgeren befinder sig i. Beskrivelsen af disse indsatser skal være så konkret, at en fagprofessionel, som ikke har kendskab til borgeren, kan læse i skemaet og handle ud fra det. Når borgeren befinder sig i mestringsniveau 1 og 2, er det vigtigt, at der er fokus på hurtigst muligt at hjælpe borgeren tilbage i habitualtilstanden. I niveau 3 kan fokus være på at opnå et højere mestringsniveau eller blot at forblive stabil inden for habitualtilstanden i en periode. I niveau 4 og 5 kan fokus være på, hvad de fagprofessionelle kan gøre for at hjælpe borgeren med på sigt at opnå dette. Der kan her være tale om nogle mere langsigtede indsatser. Handlemulighederne under den faglige indsats kan spænde vidt lige fra, at borgeren eksempelvis skal tilbydes en kugledyne, en samtale eller beroligende medicin, have støtte til at sætte afslappende musik på eller komme af sted til en fritidsaktivitet og til, at der skal tages kontakt til behandlingspsykiatrien med henblik på indlæggelse eventuelt ved tvang. 16 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

17 7.2 Anvendelse af og arbejdet med mestringsskemaet Det er vigtigt at alle niveauer udfyldes. Mellem hvert niveau er linjerne lysegrå. Dette illustrerer, at overgangen fra ét niveau til et andet ses som flydende. Det betyder også, at det ikke nødvendigvis er en bestemt tydelig adfærdsændring, som viser, at borgeren har flyttet sig fra et niveau til et andet. Ofte sker bevægelsen mellem niveauerne som en flydende proces. I arbejdet med mestringsskemaet er det nødvendigt at de fagprofessionelle er i stand til at tolke på adfærd, som ligner adfærd, der er beskrevet i mestringsskemaet. Det er ikke muligt at beskrive enhver tænkelig adfærd og årsag i mestringsskemaet. Det vil derfor sige, at de fagprofessionelle skal kunne tolke, om en adfærd, de observerer, er en tilsvarende adfærd, som er beskrevet i et givent mestringsniveau. Dette kan være en svær øvelse, og det er derfor vigtigt, at arbejdet med at udfylde skemaet har været meget grundigt, og at de fagprofessionelle er i løbende dialog med hinanden og borgeren om mestringsniveauerne. Det er som udgangspunkt ønskeligt, at der sker udsving i habitualtilstanden på ressourcesiden. De fagprofessionelle skal dog være opmærksomme på, at udsvingene kan være symptomer på en mindre konstruktiv eller destruktiv tilstand. En borger, som har diagnosen bipolar, bliver eksempelvis tiltagende meget aktiv i køkkenet, begynder at bage brød og kage til alle. Der kan her være tale om et symptom på, at borgeren bevæger sig ind i en manisk fase. Dette kan den fagprofessionelle beskrive på udfordringssiden i mestringsskemaet ud for de rette niveauer, mens borgerens eventuelle anderledes opfattelse af samme adfærd kan registreres, hvor borgeren synes. En vigtig faktor i arbejdet med mestringsskemaet er relationen mellem borger og de fagprofessionelle. Det er den fagprofessionelle, som har det største ansvar for denne relation. Det er derfor nødvendigt, at den fagprofessionelle er i stand til at anerkende og synliggøre borgerens initiativer på borgerens præmisser, samt er i stand til at adskille disse fra egne faglige vurderinger. Borgerens oplevelser og forståelse af virkeligheden (borgerens indefra-perspektiv) skal respekteres og tages alvorligt. Når borgerens mestringsskema er færdigt skal der tages stilling til borgerens mestringsniveau tre gange i døgnet på botilbud og forsorgshjem med døgnbemanding. På botilbud og forsorgshjem, som kun har dag- og aftenbemanding, tages der stilling til borgerens mestringsniveau to gange i døgnet. Vurderingen foretages ved udgangen af hver vagt og tager afsæt i den tid den fagprofessionelle har set borgeren. Mestringsskemaet opdateres en gang hver fjerde uge på et teammøde sammen med borgeren, for på den måde at sikre at skemaet er så retvisende som muligt. 7.3 Estimeret tidsforbrug pr. borger ved brug af mestringsskema Inden for de første to måneder: Samtaler med borger med udgangspunkt i mestringsskema: 2-6 timer. Drøftelse af mestringsskema for den enkelte borger i teamet: minutter. Udfyldelse af mestringsskema: 1-2 timer. Løbende: Daglig scoring: 1-5 minutter. Hver 4. uge: Planlagt opfølgning i teamet: minutter. Opfølgning med borger: minutter. 17

18 8. Anvendelse af BVC BVC er et videnskabeligt valideret værktøj udviklet til at forudsige voldsepisoder på kort sigt inden for en periode på 24 timer. BVC øger på den måde muligheden for tidlig intervention, da det bliver muligt at sætte ind med forebyggende indsatser. I 2012 indførte Region Midtjylland 12 BVC på alle regionens socialpsykiatriske botilbud. CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling har foretaget en evaluering heraf og fandt, at BVC har medført en mere ensartet faglig vurdering af sikkerhedsrisici, eftersom at BVC er implementeret ensartet på et overordnet niveau. Evalueringen har vist, at BVC er medvirkende til at øge sikkerheden på flere punkter: 1. Fokus på sikkerhed fastholdes i en travl hverdag 2. En systematik og et fælles sprog omkring vurdering af sikkerhedsrisici 3. Mere og bedre dialog om sikkerhed de fagprofessionelle imellem samt hjælp til at overlevere viden om risikoadfærd fra én vagt til den næste 4. Ændret kultur blandt de fagprofessionelle, så det nu er blevet legalt at sige fra, når man vurderer, at en situation med en borger kan blive farlig Evalueringen kunne dog ikke vise, at BVC i denne kontekst kunne forudsige risikoen for voldelige episoder Anvendelse af BVC i praksis BVC er en tjekliste til at registrere, om en borger ændrer adfærd inden for seks fastsatte parametre: Forvirring, irritabilitet, støjende adfærd, fysiske trusler, verbale trusler og til slut angreb på ting eller genstande. Scoring med BVC foregår i det elektroniske registreringsredskab. Arbejdet med BVC tager afsæt i ændringer i borgerens habitualtilstand inden for disse seks parametre. Beskrivelse af habitualtilstanden vil i denne metode komme til at fremgå af mestringsskemaets niveau 3. For at arbejde med BVC skal der udarbejdes en plan for indsatser ved registrerede ændringer i adfærden inden for ét eller flere af de seks parametre. Her bliver mestringsskemaet en vigtig komponent i forhold til brugen af BVC, og det er derfor vigtigt, at BVC s seks former for adfærd bliver drøftet grundigt både blandt de fagprofessionelle og med borgeren, når mestringsskemaet udfyldes. 12 I dette projekt anvendes BVC ikke helt på samme vis som i Region Midtjylland. I dette projekt anvendes BVC med afsæt i eksperternes og botilbuds/forsorgshjem erfaringer og vurderinger. Forskellen mellem projektets brug af BVC og Region Midtjyllands omhandler særligt i de indsatser, som iværksættes ved øget risiko for vold, samt antallet af dage, der skal scores efter øget risiko for vold (7 i Region Nordjylland og 3 i dette projekt). 13 Evaluering af Bröset Violence Checklist - Implementering af et redskab til risikovurdering i socialpsykiatrien i Region Midtjylland, CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland, DEL I OM METODEN OG MANUALEN

19 Hvornår starter arbejdet med BVC? Arbejdet med BVC starter samme dag som arbejdet med mestringsskemaet. På dette tidspunkt er der endnu ikke lavet en udførlig og konkret beskrivelse af borgerens habitualtilstand. Det betyder, at indtil denne beskrivelse forelægger, skal BVC anvendes, når blot én af de generelle indikatorer for at anvende BVC er til stede, og det er vigtigt særligt at være opmærksom på om borgeren ændrer adfærd inden for en af de seks former for adfærd, som er uddybet nedenfor. Når de fagprofessionelle registrerer ændringer i habitualtilstanden hos en borger inden for en af de seks former for adfærd, skal scoring med BVC påbegyndes. For nogle borgere kan det være et udtryk for deres normale adfærd, at de smækker med døren og råber højlydt, hvis de bliver lettere utilfredse med ikke at kunne komme til at tale med den fagprofessionelle, de ønsker på et givet tidspunkt, og det behøver ikke nødvendigvis være et udtryk for forværring af habitualtilstanden. For andre kan det være et udtryk for forværring og dermed en indikator på, at de fagprofessionelle skal begynde at udfylde BVC-skemaet for den pågældende borger. Observationer af borgerens adfærd registreres i BVC-skemaet med 1 eller 0: 1 = adfærden er observeret og forværret 0 = adfærden er observeret, men ikke forværret DET, MAN FOKUSERER PÅ, BLIVER DER MERE AF 19

20 For en borger, hvor råb og smækken med døren er en del af den habituelle tilstand, vil scoren i alle felter være 0. Men for en borger, hvor råb og smækken med døren ikke er en del af den habituelle tilstand, vil scoren være 1 i nogle af felterne. Sidstnævnte borgers afvigelse fra habitualtilstanden kan i skemaerne se således ud: Risikovurdering Dette skema illustrerer risikostørrelsen ved tre forskellige scoringssumme. Sum Risiko 0 Lille risiko for vold 1-2 Moderat risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand) 3 og højere Høj risiko for vold (der skal sættes ind for at hjælpe borgeren ud af denne tilstand og iværksættes foranstaltninger til at forebygge trusler og vold) Summen for hver scoring angiver ifølge BVC risikoen for, at en voldelig hændelse kan finde sted inden for de næste 24 timer. Ved moderat eller høj risiko for vold sætter de fagprofessionelle ind med de fornødne indsatser, som er beskrevet under faglig indsats i mestringsskemaet. I perioder, hvor BVC er i brug, skal der scores tre gange i døgnet på botilbud og forsorgshjem med døgnbemanding. Botilbud og forsorgshjem, som kun har dag- og aftenbemanding, scorer to gange i døgnet. Scoringen foretages ved slutningen af hver vagt. Forværres tilstanden mellem to scoringer, foretages der straks en ekstra scoring, også selvom det endnu ikke er tid til næste scoring. 20 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

21 Scoringen skal altid foretages af minimum to fagprofessionelle og gerne flere, som indgår i relationsarbejdet omkring den pågældende borger. Begrundelsen for dette er, at det sikrer en ensartethed i vurderingen, det skaber et fællesskab om vurderingen og åbner op for dialog. Hvis to fagprofessionelle ikke er enige, vil det altid være den høje score, der registreres. 8.2 Indikatorer for at anvende BVC Generelle indikatorer BVC anvendes altid ved udsving i habitualtilstanden inden for de seks parametre. Endvidere er der i manualen del 2 opstillet en liste med generelle indikatorer for, hvornår BVC skal anvendes. En vigtig indikator for at anvende BVC, hvis den ikke allerede er i brug, er, at en borger har udøvet vold. Her er både tale om fysisk og psykisk vold. I tilfælde hvor voldelig adfærd forekommer ofte, skal BVC anvendes hver gang en voldsepisode finder sted. Et eksempel på dette kan være en borger, som jævnligt fremsiger verbale trusler. Vold er vold. Det er ikke acceptabelt, og det skal registreres i det elektroniske registreringsredskab hver gang. Øvrige generelle indikatorer for at anvende BVC indebærer blandt andet, at borgeren ikke har indtaget/ modtaget sin medicin gennem to døgn, eller at der er sket store forandringer, idet forandringer ofte går forud for udadreagerende adfærd. Forandringer kan eksempelvis være udskrivelse fra hospital, dødsfald i nærmeste familie og lignende. De individuelle indikatorer De individuelle indikatorer vil være den adfærd som er angivet i niveau 1 og 2 i mestringsskemaet. Denne skala illustrerer, hvornår BVC kan og skal anvendes ud fra borgerens mestringsniveau: Mestringsniveau 3: BVC forventes ikke at være i brug Mestringsniveau 2: BVC KAN anvendes Mestringsniveau 1: BVC SKAL anvendes 8.3 Indsatser, når BVC indikerer øget risiko for vold Når der er øget risiko for vold, skal der iværksættes forebyggende indsatser. I manualen del 2 fremgår disse både som individuelle og generelle indsatser. De individuelle indsatser fremgår af de faglige indsatser i borgerens mestringsskema. De generelle indsatser, som er opstillet i manualen, kan eksempelvis indebære, at der minimum skal være to fagprofessionelle tilstede under samtale med en borger ved høj risiko for vold, eller at de fagprofessionelle ikke kører i bil med borgeren før habitualtilstanden er genfundet og har været stabil i tre dage. 8.4 Estimeret tidsforbrug pr. borger ved brug af BVC 3 gange dagligt (2 gange på botilbud og forsorgshjem, hvor der ikke er personale om natten) Scoring med BVC: 1-5 minutter pr. scoring. 21

22 9. Tak til alle, som har bidraget Denne metodemanual er blevet udviklet af to omgange. Første udgave udviklede Socialstyrelsen med hjælp fra en række faglige eksperter og dygtige fagprofessionelle på botilbud og forsorgshjem. Socialstyrelsen vil gerne rette en stor tak til alle organisationer og fagprofessionelle, som har bidraget til at udarbejde, kvalificere og afprøve metodemanualen. Herunder særligt til Region Nordjylland, som har udviklet det oprindelige mestringsskema og til Cand.pæd.psyk Ingelise Ørndorf, som har skrevet flere afsnit om mestringsskemaet til manualen. Tak til botilbuddet Sødisbakke og forsorgshjemmet Aas Region Nordjylland, som har læst og afprøvet manualen. Tak til Holstebro Kommune, som har gennemlæst og givet feedback på manualen. Tak til Københavns Kommune, som har bidraget med deres erfaringer fra arbejdet med BVC. Tak til Jeanet Kragrup og Lene Lauge Berring, Region Sjælland, som har kvalitetssikret afsnit og anvisninger omhandlende BVC. Metodemanualen er efterfølgende blevet afprøvet af de tilbud som deltager i projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud. Disse tilbud har i april 2016 sendt feedback til metoden og manualen er efterfølgende blevet revideret på baggrund af tilbuddenes feedback. Socialstyrelsen vil derfor gerne rette en stor tak til alle de medvirkende tilbud: CAS 4 og 6, Københavns Kommune Glasvej, Københavns Kommune Kysten, Københavns Kommune Rønnebo, Københavns Kommune Kløverengen, Ishøj Kommune Skovsbovej, Svendborg Kommune St. Dannesbo, Odense Kommune Særforanstaltningen, Esbjerg Kommune Trinbrættet, Esbjerg Kommune Birkevangen, Esbjerg Kommune 22 DEL I OM METODEN OG MANUALEN

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til

Læs mere

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel Del I Del II Del III OM METODEN OG MANUALEN METODEMANUAL SÅDAN GØR DU TRIN FOR TRIN PIXI-UDGAVE Satspuljeprojekt: Styrket indsats til

Læs mere

Temadag DSR d

Temadag DSR d VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND Temadag DSR d. 29.09.2016 AGENDA HVORDAN ARBEJDER VI MED VOLD OG TRUSLER I REGION NORDJYLLAND? Kortlægning Regionens fælles grundlag Low arousal som tilgang i situationerne

Læs mere

Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering

Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering Systematisk risikovurdering i Handicapafdelingen Plan for implementering Baggrund I Aalborg Kommunes Handicapafdeling er det afgørende, at såvel borgere som medarbejdere oplever en så tryg og forudsigelig

Læs mere

forebyggelse af vold og magtanvendelse

forebyggelse af vold og magtanvendelse Go Home Message Inddragelse, mestring og øget trivsel = forebyggelse af vold og magtanvendelse Forskning viser, at øget inddragelse giver øget egenkontrol og samtidig giver det både borgere og fagprofessionelle

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Superbruger Guide. Projekt. Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Superbruger Guide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Indledning Denne superbrugerguide er til dig, der skal være superbruger, og som derfor skal varetage sidemandsoplæring

Læs mere

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark

Risikovurderingsværktøjer i Region Syddanmark Område: Det sociale område Afdeling: Kvalitet og udvikling Journal nr.: 12 13164 Dato: 28 11 2012 Udarbejdet af: Anja Stokholm E mail: Anja.Stokholm@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631094 Risikovurderingsværktøjer

Læs mere

LA Sopra. Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan

LA Sopra. Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan LA Sopra Min Trivselsplan, Min Tryghedsplan & Min Læringsplan Aspergers Personaletræf d. 22. september 2016 v. Trine Uhrskov psykolog og VISO-specialist 1 For-forståelse om Low Arousal Tankegangen bag

Læs mere

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte.

Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold og trusler mod ansatte. NOTAT Dato: 31. marts 2016 Kontaktoplysninger Ledelsescenter Jura, HR og Strategi Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Vejledning om håndtering af vold og trusler Ringsted Kommune har nultolerance overfor vold

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Midtvejsevaluering af Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud

Midtvejsevaluering af Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud Midtvejsevaluering af Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud Udarbejdet for Socialstyrelsen af Oxford Research, CBS/CEBR og PWC Januar 2017 1 INDHOLD RESUMÉ LÆSEVEJLEDNING 1 1. BESKRIVELSE

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen

Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper. Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn. Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen Mennesker med psykiske vanskeligheder. findes i alle målgrupper Workshop 2 Årsmøde 2015. Socialt tilsyn Finn Blickfeldt Juliussen Socialstyrelsen fju@socialstyrelsen.dk Oplæggets pointer Alle målgrupper

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014.

Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. Konflikthåndtering og forebyggelse af vold Arbejdsmiljøseminar for uddannelsesforbundet, d. 16 sep og d. 23 oktober, 2014. 1 FORMÅL Større bevidsthed om trusler og forebyggelse af vold Konflikthåndtering

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1 Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet En fremtid uden dom Hvorledes iværksættes den sociale og pædagogiske

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 2. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune

- Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Vores vej - Et samarbejdsprojekt mellem København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for pårørende og Københavns Kommune Pårørendeforeningen København på Tværs Bedre Psykiatri-landsforeningen for

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Tiltag for at forebygge tvang

Tiltag for at forebygge tvang Tiltag for at forebygge tvang Fitness Boksebold Dartskive Isterninger Kuglevest/-dyne Wellness Musik som terapi Tirsdags tema-aften Stemmehøring Oplæring af nyt personale Hængekøje Drivhus Mestrings- /

Læs mere

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER

Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015. Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER Politik til forebyggelse og håndtering af vold og trusler 2015 Psykiatri POLITIK TIL FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF VOLD OG TRUSLER 2 INDLEDNING Forebyggelse og håndtering af konflikter samt vold og trusler

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Tårnly / Fjordblink, Sødisbakke, herefter blot kaldet Tårnly. Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde:, Region Nordjylland

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Lov om Social Service 99

Lov om Social Service 99 / Lov om Social Service 99 Støtte- kontaktperson Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning 4. Visitationspraksis 5. Ydelsesbeskrivelser for støtte-

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde

Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Brønderslev og Hjørring kommuner AMO årsmøde Forebyg vold og trusler på arbejdspladsen Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse

Inspirationsark til videre drøftelse Tvangsindlæggelse Tvangsindlæggelse Det er vigtigt at pointere, at filmen Tvangsindlæggelse tager udgangspunkt i én af de muligheder, der er for at blive/være indlagt med tvang. Der findes andre måder at blive/være indlagt

Læs mere

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017 Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017 Plan for eftermiddagen 1. De Nationale retningslinjer 2. Gruppedrøftelser

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

107 - midlertidige botilbud

107 - midlertidige botilbud Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 107 - midlertidige botilbud Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Det overordnede formål med et midlertidigt botilbud er at sikre støtte til borgere,

Læs mere