Pernille Vedsgaard Andersen 21. auaust :04 ~ournien VS: HASTER: oversendelse til STM af 520 spsm. af

Transkript

1 Kirsten Olsen Fra: Sendt: Til: Emne: PBe /Y64 /l 75 Pernille Vedsgaard Andersen 21. auaust :04 ~ournien VS: HASTER: oversendelse til STM af 520 spsm. af S 4306 S 4317 S S S S S doc doc revl.doc rev.doc rev 2.doc.doc doc doc J+F. Mvh Pernille Kære journal Oprindelig meddelelse----- Fra: "Halskov, Saren" (mailto:sorhal@um.dk] Sendt: 21. august :20 Til: pva@stm.dk Cc: Michelsen, Jette; Braad, Michael; Lidegaard, Bo Emne: HASTER: oversendelse til STM af s20 spsrn. af Hermed godkendte udkast til besvarelse af 5 20-spargsmalene S 4306, S 4317, S 4319, S 4320, S 4321, S 4324, S 4325 og S 4327 af Michael Borg-Hansen er adviseret om oversendelsen, m.v.h. Saren Halskov <<S doc>> <<S d0c>> <<S revl.doc>> <<S rev.doc>> <<S rev 2.doc>> <<S dom> <<S doc>> <<S doc>>

2 august 2003 Besvarelse af sporgsmål nr. S 4306 af 14. august 2003 til statsministeren al sknftiig besvarelse, sdet af Vdy Sovndal (SF). Spor~smål nr. S 4306: "Vil statsministeren i lyset af dennes aktuelle retfzrdiggorelse af Irakkrigen, nemlig at en dtktator er bragt ti1 fald, give en oversigt over, hvilke diktaturer der på et sådant gmndiag efter regeringens opfattelse aspirerer al snarlig invasion? Sporgsmål om dansk deltagelse i internationale rnilitzre indsatser droftes lobende i regeringen, der ligeledes rådforer sig med Det Udenrigspolitiske Nevn herom.

3 august 2003 Besvarelse af spwrgsmil nr. S 4317 af 14. august 2003 ti1 statsministeren al skriftlig besvarelse, suliet af Vdiy Sovndal (SF). S~orgsrnil nr. S 4317: "Baserede regeringen i månederne op til krigen sin Irakpolitik på fwrstehåndsviden eller p8 ikkedanske kilder, og i giver fald sa hvilke og hvorfor?' Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den d tzre indsats i Irak er beskrevet i bemzrkningerne d beslutningsforslag nr. B 118 af 18. marts Besluuiingen baserede sig som det fremgar af beslutningsforslaget på oplysninger fra åbne kilder, herunder Hans Blis' &JNMOTrIC) og El Baradei's (IAEA) redegorelser d FNs Sikkerhedsråd.

4 august 2003 Besvarelse af sp0rgsmål nr. S 4319 af 13. august 2003 al statsministeren d skrifthg besvarelse, sallet af \'dy- S~vndal (SF). Sporgsmål nr. S 1319: "Baserede den danske regering sin Irakpolitik op u1 krigsudbruddet på en logik om, at målet helliger midlerne?" - Svar: Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militzre indsats i Irak er beskrevet i bemzrkningerne til beslutningsforslag nr. B 118 af 18. marts Som det fremgår, lagde regeringen \-ed vurderingen af situationen bl.a. vzgt på, at Irak ikke havde overholdt kravene i resolution 1141 om omgiende, betingelseslast og aktivt at samarbejde med UNMOVIC og IAEA.

5 august 2003 Besvarelse af nr. S 4320 af l4. august 2003 d ilstatsministeren shifdig besvarelse, stiuet af vav smrndal (SF). Sp0rssmil nr. S 4320: 2,. Finder statsministeren, at Egens og dens forel~big efterspils menneskelige omkostninger retfærdigg~r krigen?" Af de grunde, der er nmtnt i bem~rkningerne ti1 besl~tningsforsla~ nr. B 118 af 18. mart s 2003 fandt regeringen anvendelsen af militzre magunidler nl at gennemminge opfvldelsen af Iraks nedrustningsforpligtelser velbegrundet. Regeringen beklager selvsagt menneskelige omkostninger den militzre indsats har fnrt med sig, men finder fortsat, at anvefidelsen af milirare magtmidler var velbegrundet. Regeringen Izegger i denne forbindelse vzgt på, at Saddam Husseins regime var brrid OD tyrannisk og undertrykte den irakiske befolkning. Massegra~rene og de mange ofre fo"orny klare vidnesbyrd herom. Dette brutale regirne er nu fjernet. er

6 ??? " fra Villy Sovndal(5P) Speramil nr. S 4321: Okonomiske "Under en foresporgselsdebat i 2001 om Iraksankrionerne fremhzvede Venstre de sanktioners positive vzrdi, og vil statsministeren derfor redeg~re for regeringens syn sanktioner som redskab for konfliktlosning?" Det er regeringens opfattelse, at akonomiske sanktioner kan an\-endes som et nkooner kan konfiktlosningsredskab. Det fremgk at FN-pagtens artikel 41, at ci?konomiske sa ~0rn EU allvendes u1 at gennemtvinge Sikkerhedsridets bindende beslutninger og såvel anvender okonomiske sanktioner som politisk redskab. I en sanktioner er et konfliktl~sningcredskab blandt mange. Hvorvidt man situation skal gore brug af muligheden for at gennemfme okonomiske sanktioner, rna e sarik~~fier, namligvis akainge af den konkrete situation, herunder en afvejning af hvilke an& der kunne ~xnkes anvendt med et bedre resultat d folge.

7 Den. august 2003 Spargsmål i Folketinget nr. S 4324 af 14. august 2003 hi skrifthg besvarelse fra Vdly Savndal (SF) Spargsmål nr. S 4324: "Hvad vil genopbygningen af Irak indeb~re, hvad for nogle indsatsområder er der inden for projektet, og hvad for nogle konkrete mål har man sat op for at kunne erklere genopbyggelsen for fadig?" De danske indsatsomåder fremgår af det af Folketingets Finansudvalg vedtagne aktstykke 111 af 9. april Disse er demokratisering, sundhed/uddannelse, infrastruktur, herunder vand og sanitet, samt renovering af olieindustrien. Der er afsat op til 170 mio. kr. t2 genopbygningen og op ti1 180 mio. til humaniter bistand. Indsatsen vil skulle vzre afsluttet ved udgangen af Målet er hurtigt at skabe nogle resultater på disse n~gleomzlder, som der vil kunne bygges pi i de Edgende år. Genopbygningen i bredere forstmd ventes i stigende grad finansieret gennem den irakiske udviklingsfond. Fonden er i henhold hi Sikkerhedsridsresolution 1483 under tilsyn af FN, IMF, Verdensbanken og den habiske Fond for Social og Okonomisk Udvikling, og forvalter indtzgterne fra Iraks olieeksport samt irakiske midler indefrosset indd Saddam Husseins fald. Hertil kommer bistand fra det internationale donorsamfund. En international donorkonference vil blive afholdt i Madrid i oktober. Til den tid ventes der at foreligge en r~kke behovsanalyser gennemfart af FN-organisationerne, og konferencen vil formenthg bidrage nl, at en endnu starre kreds af donorer går ind i genopbygningsarbejdet. Genopbygningen af Irak efter flere krige og årtiers nedslidning under Saddam Husseins misrcgune vil pretvis biive en mangeårig proces. Den kan forst betragtes som endeligt afsluttet, den dag Irak under ledelse af irakerne selv har indtaget sin plads i verdenssamfiindet som et stabilt demokrati, der kan påtage sig internationale forpligtelser.

8 Den. august 2003 Sporgsmål i Folketinget nr. S 4325 af 14. august 2003 til skriftlig besvarelse fra Vdiy Sovndal (SF) Sporgsmil nr. S 4325: >> Hvor lang tid ri1 det tage at nå de konkrete mil for genopbyggelsen, og hvad ri1 det koste, hvor vil pengene komme fra, og hvad er efter regeringens mening succeskriterierne i både ad, penge og poliask stabilitet i Irak?" Der henvises u1 besvarelsen af S 4324

9 Den. august 2003 Sporgsmål i Folkeunget nr. S 4327 af 14. august 2003 d sknfthg besvarelse fra Viiiy Sovndal (SF) Sporgsmal nr. S 4327: "Vil statsministeren oplyse, hvornår danske eller udenlandske efterretningskilder senest har kunnet dokumentere en irakisk brug af masseodeleggelsesvåben samt i forlengelse heraf redegore for, hx-ilke eventuelle fund af masseodela'ggelsesvåben våbeninspektorerne og siden besertelsessn~rkerne har gjort?" Svar: Det fremgir af åbne kilder, at Irak brugte kemiske våben mod Iran under Iran-Irak-krigen og mod kurderne i det nordiige Irak i FN's våbeninspekt~rer - i UNSCOM, derefter UNMOVIC under ledelse af Hans Bh - har offentliggjort deres resultater i rapporter til FN's sikkerhedsråd. Det fremgir heraf, at der i perioden under UNSCOM's opsvn blev identificeret og destrueret store mzngder kemisk ammunition, substanser ti1 kemisk ktigsforelse samt produktionsudstyr. Herd kom et antal missiler og udstyr til missiler, samt produktionsanlag til fremstilling af biologiske \-aben. Den eftersogning efter masseodeleggelsesvåben, der blev iva-rksat efter regimets fald, er endnu ikke afsluttet.