Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt fagenes læringsmål. I 2013 blev skriftlige prøver i naturfag ikke trukket som prøvefag. Den mundtlige evaluering tager udgangspunkt i censorindberetningerne samt de tekstopgivelser, der er udarbejdet for den enkelte klasse og fag. Under prøveforløbet demonstrerer eleven sin faglige viden og færdigheder kompetencer, som bedømmes af lærer og censor. Mundtlige prøver Ved den afsluttende evaluering i maj-juni 2013 blev alle tre naturfag udtrukket. Biologi på 8 skoler. Naturgeografi på 6 skoler. Fysik/kemi på 15 skoler. Derudover har 10 elever valgt at gå til prøven i biologi, 1 elev i naturgeografi og 5 elever har valgt at gå til prøve i fysik-kemi. Således har i alt 16 elever valgt at gå til en af de mundtlige prøver i naturfag i I årene har der været et vekslende antal elever, som valgte at gå til mundlig prøve i et af naturfagene jf. nedenstående tabel. Bortset fra udsving i årene 2008 og 2011 har antallet af elever været ret konstant. Elevvalgt fag Fysik/kemi Biologi Naturgeografi I alt: Inerisaavik, 2013 Tekstopgivelser I følge bekendtgørelsen skal tekstopgivelserne til den afsluttende evaluering indeholde følgende: Biologi Naturgeografi Fysik/kemi 1. Menneskets fysiologi 2. Dyr og planter 3. Biologi og Teknologi 1. Jordens udviklingshistorie 2. Grønlands opbygning og form 3. Råstoffer 4. Klima 1. Naturfaglige arbejdsmetoder 2. Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system 3. Radioaktivitet 4. Energi, elektricitet og magnetisme 5. Astronomi Tekstopgivelserne danner rammen for lærerens udarbejdelse af prøveoplæg til den mundtlige prøve, og hvert prøveoplæg skal tage udgangspunkt i et eller flere af fagets kategorier. Der skal udarbejdes tekstopgivelser til alle fagområder, hvor der afholdes prøve. Det er et kendetegn for naturfagene, at der udarbejdes tekstopgivelser med angivelse af HVILKE EMNER man har arbejder Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 1

3 med, og hvordan klassen HAR ARBEJDET. Fx om man har udført laboratoriearbejde og/eller feltarbejde, eller om man udelukkende har arbejdet med fagets grund- og arbejdsbøger. Det kan konstateres, at i løbet af de sidste to år er der i mange af tekstopgivelserne ikke anført, hvilke emner man har arbejdet med, samt hvordan emnet er behandlet. Det er vigtigt, at arbejdsmetoder bliver nøje beskrevet, da det er grundlaget for evaluering af eleverne ved prøven. Hvis undervisningen overvejende tager udgangspunkt i grund- og arbejdsbøger, vil A-prøven være nærliggende at vælge. Har eleverne i undervisningen overvejende arbejdet eksperimentalt, er B- prøven en oplagt mulighed. Uanset hvilken prøveform som vælges, skal eleverne kende og have afprøvet formen. Hvis B-prøven vælges, er det vigtigt, at eleverne er vant til denne arbejdsform i den daglige undervisning og har prøvet at arbejde i forskellige elevgrupperinger. Det anbefales, at læreren afprøver prøveform A eller B i god tid før prøven, så spørgsmål omkring samarbejde, forberedelse m.m. kan blive afklaret. Jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, jfr. 33, stk. 1-5, er det fastsat, at uanset prøveform skal eleverne have arbejdet eksperimentalt. Med andre ord skal der i den daglige undervisning være et indhold af eksperimenter, dataindsamling m.m. Yderligere fastsættes i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, 47, stk. 1 og 2: Tekstopgivelserne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget. Opgivelserne udvælges i samråd med eleverne. Kopi af opgivelserne udleveres til eleverne. Opgivelserne skal være censor i hænde senest 1. maj. Skolens leder skal indsende oplysninger til departementet for uddannelse om samtlige opgivelser til de mundtlige og mundtlige-praktiske prøver. Emner i undervisningen På trods af at naturfag har været prøvefag i en del år, er der stadig en tendens til, at der kun opgives de anvendte bøger i fagene. Derfor er det igen nødvendigt at påpege, at det er vigtigt i tekstopgivelserne at medtage emner, der har været behandlet i undervisningen. Fx hvis klassen har behandlet emnet Stoffernes kredsløb, egenskaber og det periodiske system, vil det være naturligt, at læreren også har inddraget følgende emner: Syrer og baser, Kimeersineq (fortynding), Salt og mineraler. I tekstopgivelserne skal efterfølgende angives, hvilke materialer og litteratur der har været anvendt - dvs. bøger, aviser, filmklip og andre medier - fx materialer hentet fra internet. Men det vigtigst er at angive, hvordan emnerne er behandlet fx eksperimenter, indsamlet data, foretaget vurdering af resultater. Indberetning vedrørende mundtlig prøve I 2013 er indberetning vedrørende mundtlig prøve sket i henholdt til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen. Indberetningsskema med ændringer blev benyttet. Centralt eller lokalt udpeget censor er ansvarlig for indberetningen. Skemaet er inddelt i 7 kategorier med følgende eksempler fra fysik/kemi: Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 2

4 1. Tekstopgivelser, læreren skal opgive fem vigtigste områder fra årets undervisning inklusive hvilke bøger, der var anvendt, samt de emner som er gennemgået. 2. Prøveoplæg, der skal lægges mærke til, om de afspejler tekstopgivelserne, og hvilke sprog der er anvendt. 3. Gennemførelse af prøven, her skal man være opmærksom på, om prøven gennemføres som en god dialog mellem elev, lærer og censor på baggrund af en præsentation. Der skal holdes øje med, om eleven/eleverne ikke stopper op undervejs, og om de maksimale tildelte 2 timer til prøven er tilstrækkelige til selve prøveafviklingen og voteringen. 4. Indberetning af elevernes resultater, her skal man afrapportere, hvor mange elever som fik karakterer fra A til F. 5. Bemærkninger til elevernes resultater, her skal man kommentere, om klassens resultater er tilfredsstillende eller kan beskrives på en anden måde mv. 6. Andre bemærkninger, her skal man udtrykke om prøvelokalerne giver tilfredsstillende muligheder for eleverne, og om hvordan kommunikationen har været fra skolen og lærerne til censor forud for prøven, om elevernes reaktioner og om hvordan prøven generelt har været i forhold til elevernes forberedelse, fremlæggelse, interesse og mange andre forhold. 7. Censorens vurdering af prøven, bl.a. om hvordan vurderingen blev kommunikeret til skolen og lærerne. Det er vigtigt, at indberetningen er udfyldt korrekt og fyldigt beskrevet, da evalueringen af årets prøveforløb bygger på disse data. Prøverne i biologi, naturgeografi og fysik/kemi Den mundtlige prøve i naturfag både prøveform A og B, skal indeholde en eller flere konkrete materialer. Eksempelvis ved en 20-minutters A-prøve i biologi kan indgå en model af menneskekroppen (torso) ved et prøveoplæg om menneskets fysiologi. I et prøveoplæg om Grønlands planteliv kan indgå et udvalg af tørrede planter, som man har samlet sammen i løbet af året. I prøveform B skal man tage udgangspunkt i en problematiserende tilgang til prøveoplægget. Et prøveoplæg kan fx være vandkredsløbet, og eleven har her mulighed for at inddrage vandets forskellige former og demonstrere viden gennem forsøg med kogende vand, damp og fortætning til flydende vand. Ligesom de foregående år er prøveform B meget benyttet. Imidlertid forekommer denne prøveform stadigvæk at være ny for nogle elever, og det ser ud til, at de ikke har samlet erfaringer nok i forhold til kravene. Med hensyn til prøveoplæggende viser censorindberetningerne, at flere prøveoplæg havde lukkede spørgsmål i forbindelse med et skriftligt materiale eller planche. Derfor skal det endnu engang påpeges, at prøveoplæg i naturfag skal udarbejdes som emner med udfordringer, hvorved eleven under prøven får mulighed for at demonstrere sin viden bl.a. gennem eksperimenter. For at give eleven de optimale vilkår ved prøven, er det nødvendigt, at også den daglige undervisning er tilrettelagt, så den indeholder både konkrete og teoretiske aspekter. I 2013 blev den afsluttende evaluering for naturfag generelt gennemført med tilfredsstillende resultater, som nedenstående eksempler på censorindberetninger viser: Prøveoplæggene har været åbne. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 3

5 De åbne spørgsmål tager udgangspunkt i de anvendte bøger, og de åbne prøveoplæg er udarbejdet på begge sprog. Der er godt overblik over elevgrupperne i løbet af prøveforløbet, samt at der stilles udfordrende spørgsmål gennem samtalen. En anden censor skrev blandt andet, at prøven forløb godt, åbent og gennem samtale. Eleverne har arbejdet sammen med læreren gennem tre år, og er derfor vant til hinanden. Eksperimentet foregik selvstændigt og åbent. Tiden blev godt udnyttet, hvor man havde kontrol og god tid til dialog med elevgrupperne, som undervejs fik spørgsmål til viderearbejde. Dette viser, at læreren har god erfaring i at afholde prøver. Der blev også påpeget muligheder for forbedringer. En censor skrev: Prøveoplæggene svarer til fagets overordnede emner, men jeg har svært ved at se hvilke emner i faget, som prøveoplæggene er beregnet til. Da spørgsmålene er lukkede, havde eleverne ikke mulighed til at snakke mere åbent. Der var konkret udstyr i lokalet, men ingen elev havde bemærket det. Som nævnt, er det vigtigt, at få fyldige indberetninger fra censorerne i forbindelse med de mundtlige prøver i naturfag for derved at kunne udarbejde en valid evaluering. Foruden de skriftlige indberetninger er det samtidig censorernes opgave at vejlede de pågældende lærere og anvise mulige forbedringer, ved det efterfølgende evalueringsmøde på skolen. De enkelte prøver i biologi, naturfagsgeografi og fysik/kemi Biologi Karakterfordeling af mundlig prøve i biologi i 2013 GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A % B % 33 % C % D % 40 % E % 16 % Fx % 11 % F 2 1 % I alt % 100 % I 2013 deltog 208 elever i biologiprøven. 33 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 40 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 4

6 16 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation 11 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Jf. Karakterfordelingsskemaet ovenfor ser det ud til, at en stor del af eleverne klarer den mundtlige biologiprøve fint. 1/3 af alle elever opnår de bedste resultater, og omkring ¾ af alle elever opnår tilfredsstillende resultater. Men samtidig er der en gruppe elever, som ikke lever op til kravene ,79 3,58 5,19 5,9 Karaktergrupper Gennemsnit A-B 19,8 % 17,0 % 25,3 % 32,2 % C-D 42,9 % 25,0 % 36,2 % 40,9 % E 19,5 % 25,6 % 21,8 % 15,9 % Fx-F 17,8 % 32,4 % 16,7 % 11,1 % Den gennemsnitlige karakter i år var på 5,9 efter 7-trinsskalaen, hvilke ligger mellem karaktererne C og D efter GGS-skalaen. I forhold til 2012, hvor den gennemsnitlige karakter var på 5,19, ligger årets gennemsnitlige karakter højere med 0,71. Karaktergennemsnittet over en fireårig periode er svingende, men med en stigende tendens de sidste par år. For at forbedre indsatsmulighederne for den svageste del af elevgruppen, kan nedenstående overvejes: Har elevernes haft mulighed for fordybelse i deres eksperimenter frem til prøveafholdelsen? Viser eleverne, at de forbereder sig og er klare til undervisningen? Er eleverne vant til at forklare sig under prøven? Er elevernes færdigheder i at perspektivere prøvens indhold tilstrækkelig? Har eleverne gennemgået forskelligartede emner - som prøven lægger op til? Forstår eleverne indhold i og krav til prøven? Karakterfordeling af mundlig prøve i biologi i Fordelt efter køn. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 5

7 GGSskalaen Antal drenge Antal piger A 14 8 B C D E Fx 7 14 F drenge og 105 piger gik op til prøve i biologi. Den gennemsnitlige karakter for drengene er 6,05 og for pigerne 5,76 efter 7-trinsskala. Der er små forskelle mellem de to køn. For karaktergruppen A-B er andelen af piger og drenge stort set lige stor, henholdsvis drenge: 32 og piger: 35. For karaktergruppen C-D er andelen af piger og drenge ligeledes den samme, henholdsvis drenge: 44 og piger: 41. Naturgeografi Karakterfordeling af mundlig prøve i naturgeografi i 2013: GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 11 6 % B % C % D % 17 % 45 % E % 17 % Fx % F 4 2 % 21 % I alt % 100 % I 2013 var der 178 elever til prøve og i elever. 17 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 45 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 6

8 17 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation 21 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Den gennemsnitlige karakter var på 4,69 efter 7-trinsskalaen. Karaktergrupper Gennemsnit 4,6 4,42 4,17 4,69 A-B 18,9 % 19,0 % 18,1 % 17,4 % C-D 37,8 % 39,3 % 36,9 % 44,9 % E 25,3 % 20,9 % 18,1 % 16,9 % Fx-F 18,1 % 20,9 % 26,9 % 20,8 % Ovenstående tabel viser, at gennem den fireårige periode er gennemsnitskarakteren forholdsvis stabil, idet den svinger mellem 4 5, som svarer til karakteren D på GGS-skalaen. Den største ændring gælder for karaktererne C og D, da andelen af elever, der fik disse karakterer, er i stigning. Selvom andelen af elever, der får karaktererne Fx og F har haft en lille nedgang, skal det dog bemærkes, at 1/5 af alle eleverne ikke har kunnet leve op til kravene ved prøven og derved ikke har opnået en tilfredsstillende karakter. Generelt ser det ud til, at eleverne klarer sig bedre i naturgeografi, selvom der også er censorer, som giver tilbagemelding med en konstatering om, at nogle steder kan (det) gå bedre med faget. Ligesom en censor skriver, at flere elever bruger begrebet Ozonlag, men de kender ikke rigtig til, i hvilken forbindelse man bruger dette begreb, da de har den opfattelse at afsmeltning af indlandsisen skyldes huller i ozonlaget, og eleverne husker ikke begreberne klima- og plantebælte, og kan derfor ikke forklare forskellen på dem. Fagets læringsmål på yngste- og mellemtrinnet udgør fundamentet for undervisningen på ældstetrinnet. Ved afslutningen af 10. klasse evalueres eleverne ud fra læringsmålene for ældstetrinnet - ved de afsluttende prøver. Hvilke klasser, der skal til de enkelte prøver besluttes ved udtræk. Skolerne viser ofte stor tilfredshed med censorbesøg, som gennem vejledning og forslag kan hjælpe lærerne til en styrket undervisning. Karakterfordeling af mundlig prøve i naturgeografi i 2013 fordelt efter køn. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 7

9 GGSskalaen Antal drenge Antal piger A 9 2 B 9 11 C D E Fx F drenge og 95 piger gik til prøve i naturgeografi. Den gennemsnitlige karakter for drengene er 5,4 og for pigerne 4,07 efter 7-trinsskala. Også for naturgeografi er der forholdsvis en jævn fordeling mellem kønnene når man kigger på karaktergrupperne A-B, C-D, E. For den bedste del af karakterskalaen gælder det, at drengegruppen har en lidt større andel end pigegruppen. Kun for karaktergruppen Fx-F ses en markant afvigelse, idet der er dobbelt så mange piger end drenge i denne gruppe. Fysik/kemi Karakterfordeling af mundlig prøve i fysik/kemi i 2013 GGS Skala Antal elever I procent Procentgrupper A 11 3 % B % 16 % C % D % 46 % E % 26 % Fx % F 8 2 % 12 % I alt % 100 % Fysik/kemi er det fagområde i naturfag, hvor de fleste elever går til prøve. I 2013 gik 355 elever til prøve i dette fag. I 2013 er den gennemsnitlige karakter på 4,62, hvilket svar til karakteren D i GGSskalaen. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 8

10 E er den enkeltkarakter, som flest elever fik i fysik/kemi. Mere end halvdelen af eleverne opnår en karakter mellem A og D. Men ca. ¼ af eleverne klarer sig kun lige igennem med et E, og 12 % af eleverne får Fx og F. 16 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 46 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 26 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation 12 % af eleverne får karakteren Fx eller F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Karaktergrupper Gennemsnit 4,81 3,47 4,53 4,62 A-B 15,5 % 9,4 % 12,2 % 16,1 % C-D 47,9 % 40,2 % E 25,1 % 26,3 % Fx-F 11,5 % 24,2 % 49,0 % 46,2 % 23,6 % 25,9 % 15,2 % 11,8 % Andelen af elever, som fik karaktererne Fx og F i år, har en mindre tilbagegang i forhold til 2012 og Og helt generelt ser det ud til, at der er en svag fremgang. I forhold til de fire foregående år har der været en forbedring af karaktererne, således at 2013 har den største gruppe af elever med karakteren A eller B. Det er ingen undersøgelser, der forklarer årsagen til denne forbedring, men et godt bud kunne være, at både elever og lærere er bedre kendt med læringsmålene og de 5 kategorier inden for fysik/kemi ud fra hvilke prøveoplægget udarbejdes. En anden årsag kunne være, at der er kommet mere fokus på vigtigheden af samtalen og dialogen mellem censorer og lærere. Karakterfordeling af mundlig prøve i fysik/kemi i 2013 fordelt efter køn Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 9

11 GGSskalaen Antal drenge Antal piger A 9 2 B C D E Fx F drenge og 181 piger gik op til prøve i fysik/kemi. Den gennemsnitlige karakter for drengene var 5,21 og for pigerne 4,04 efter 7-trinsskalaen. Karaktererne mellem kønnene viser en skæv fordeling, idet der er en markant overvægt af drenge i den bedste del af karakterskalaen, og således er der en overvægt af piger i den dårlige ende af karakterskalaen. Således har 40 drenge svarende til ca. 23 % - opnået karakteren A eller B. Men hensyn til pigerne er der 17, der har opnået karakteren A eller B, hvilket svarer til ca. 9 %. En udfordring for læreren både i den daglige undervisning og ved tilrettelæggelse af prøveoplæg. Sidste år blev det påpeget, at eleverne endnu ikke har tilegnet sig grundlæggende færdigheder i læringsmålene. Igen i år gentages det i censorernes indberetninger, og det bliver påpeget, at det fortsat er nødvendigt at styrke elevernes færdigheder med hensyn til: samarbejde, redegørelse, for prøveoplæg fremlæggelse. Det gælder både for A-prøven og for B-prøven. I fysik/kemi findes nogle helt centrale begreber og færdigheder, som det er nødvendigt for eleverne at beherske. En grundlæggende planlægning af undervisningsforløb bør sikre, at nedenstående læringsmål er, er inkluderet: - Kan kategorisere en række almindeligt forekommende materialer, fx materialer til elektricitet - Kan gøre rede for betydningen af de vigtigste oplysninger i grundstoffernes periodiske system samt for overensstemmelsen mellem grundstoffernes placering i det periodiske system og deres egenskaber. Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 10

12 Afslutning Ud fra den samlede evaluering i naturfag, tyder det stadig på, at der i den daglige undervisning savnes mere eksperimentel tilgang til fagene. Dette er et krav i læringsmålene, samtidig med at konkrete og praktiske forsøg i undervisningen motiverer eleverne. Undervisningen skal styrke elevernes bevidsthed og interesse for deres omgivelser, og netop eksperimenter og feltarbejde er med til at fremme en dybere og bredere forståelse af naturen. Til de mundtlige prøver er det tekstopgivelserne, der danner rammen for udarbejdelse af prøveoplæggene. Der skal igen gøres opmærksom på, at det er et krav, at læreren angiver hvilke emner, klassen har arbejdet med, og hvordan klassen har arbejdet med disse emner (arbejdsmetoder). Foruden skal læreren opgive anvendte materialer og litteratur i tilknytning til emnerne. Der har været forbedring i elevernes karakterer i forhold til sidste års prøve. Både for biologi og for fysik/kemi gælder det, at flere elever har opnået en karakter i karaktergruppen A og B. Gennemsnittet for de tre fag ligger således: biologi 5,9, naturgeografi 4,69, fysik/kemi 4,62. Dette giver et samlet gennemsnit for fagområdet naturfag på 5,07, hvilket cirka svarer til karakteren D på GGS-skalaen. Med hensyn til karakterfordelingen mellem drenge og piger ser det ud til, at for karakteren A er det drengene, der har den største andel. Men hvis man sammenligner karaktererne inden for de fire karaktergrupper A-B, C-D, E og Fx-F, er forskellen lille - dog med en overvægt til drengenes fordel - specielt i fysik/kemi. Det er både en udfordring og en opfordring til lærere med undervisning i naturfagene. Det handler om at finde emner og øvelser, som rammer både pigernes og drenges interesser og kompetencer. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Rettevejledninger og omsætningstabeller: Evalueringsrapport Naturfag 2013, side 11