Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi. v/fagkonsulent Palle Hansen"

Transkript

1 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2007 v/fagkonsulent Palle Hansen Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorindberetninger fra 11 censorer, der har medvirket ved prøver på klasse-hold og et hold på 10. klassetrin. Denne erfaringsbasis giver et vigtigt indblik i prøven i fysik/kemi i skoleåret 2006/07 samt mulighed for at bidrage med anvisninger til kommende undervisning og prøver. Evalueringsmaterialet giver læreren mulighed for at få indblik i, hvordan prøverne på landsplan afholdes, og hvordan de evalueres af de beskikkede censorer. Samtidig giver beskrivelserne læreren mulighed for at sammenligne egne erfaringer, oplevelser og undervisningserfaringer med de beskrevne forhold og tal, der til en vis grad tegner et repræsentativt billede af landsgennemsnittet. Censorerne yder en meget stor indsats, både i forhold til engagement, uddybende tilbagemeldinger, rådgivning og vejledning af kollegaerne, samt ved deres faglige vurderinger. Som fagkonsulent vil jeg derfor her benytte mig af muligheden for at sige tak for det store og kvalificerede arbejde, der er ydet. Tværfaglighed Af censorindberetningerne fremgår det, at fysik/kemi kun i meget begrænset omfang er en del af tværfaglige undervisningsforløb. Da dette også har været nævnt i tidligere evalueringshæfter, kunne det tyde på, at det måske generelt er vanskeligt at få sådanne forløb planlagt med de forholdsvis få timer, der er til fysik/kemi. I efteråret 2007 blev arbejdet med at revidere Fælles Mål igangsat. Revisionen går ud på at få formålene for fagene til at harmonere med ændringen i folkeskolens formålsparagraf. Herudover skal trin- og slutmål justeres samt de tilhørende vejledende læseplaner og undervisningsvejledninger. Det er i skrivende stund ikke endeligt besluttet, hvornår de reviderede Fælles Mål skal gælde fra. I forbindelse med revision af trin- og slutmål er det ønsket at beskrive fagets mål og indhold mere præcist. Der er for eksempel fokus på, hvilke minimumskrav der kan stilles til undervisningens omfang af fænomener, praktiske anvendelser m.v. Desuden arbejder natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi sammen for at beskrive trinmålende for natur/teknik så de bedre signalerer, at faget er grundlag 1

2 for undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi i 7. 9./10. klasse. Udviklingen peger derfor i retning af, at man arbejder på også at styrke undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi i retning af emner, som giver mulighed for, at to eller måske alle tre fag kan spille sammen. En sådan tilrettelæggelse kan bidrage til at fremme elevernes interesse for naturfag og dermed til løsningen af en af de væsentligste udfordringer, som naturfagene står overfor. Det er vigtigt, at eleverne ikke alene indser, at fysik/kemi i højeste grad bidrager til vores velfærd gennem de opfindelser, der bliver gjort på grundlag af de opdagelser og erkendelser fysikere og kemikere er nået frem til, men også at eleverne på et niveau, der ligger inden for folkeskolen, indser, at den viden og indsigt, de har fået i et fag, kan anvendes i andre fag. Det bekræftes også af censorindberetningerne, hvoraf det fremgår, at der i arbejdet med fysikkens og kemiens historie og fagområdernes betydning for vores samfund, fortsat kan gøres en indsats. I Signalement af fysik/kemi, beskrevet i Fælles Mål, er to af overskrifterne Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse og Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Med hensyn til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse er der i de før omtalte ændringer i Fælles Mål blevet sat mere fokus på vigtighed af, at eleverne får indsigt i, at det vi i vore dage ved, er resultater at mange års forskning, undersøgelser og arbejde. Det er fx vigtigt, at eleverne forstår, at selv om H. C. Ørsted opdagede sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme, er det først da Faraday når til at kunne frembringe elektrisk strøm ved hjælp af magneter og spoler, og man erkender samspillet mellem de to opdagelser, at man virkelig kan udnytte disse opdagelser til fremgang i vores velfærd. Det blev hermed muligt at sætte maskiner til at udføre dele af det arbejde, som førhen skulle udføres med håndkraft. Dette bidrog til en forøgelse af samfundets samlede velfærd, herunder stigning i produktion og reduktion af hårdt opslidende fysisk arbejde. Vedrørende anvendelse af fysik og kemi i samfundet er det formodentlig et spørgsmål om at gøre eleverne mere fokuserede på anvendelsesområder, således at eleverne ikke blot har kendskab til opdagelser og opfindelser, men også til den betydning disse opfindelser har for vores civilisation. Vedrørende vanskelighederne med fysikkens og kemiens historie, således som der gives udtryk for i censorindberetningerne, skyldes det måske mangel på litteratur. Større anvendelse af computer og internet vil muligvis kunne bidrage til at gøre relevant litteratur mere tilgængelig. Antal lektioner. Vedrørende antal lektioner til fysik/kemi viser en opgørelse foretaget på grundlag af årets censorindberetninger en generel stigning i det antal timer, faget tildeles. Flere af indberetningerne viser, at der i flere klasser har været lige knap 100 lektioner i fysik/kemi. Når man tager i betragtning, at 3 lektioner pr. uge i 40 uger giver 120 lektioner er der tale om en positiv tendens. Udviklingen kan blandt andet skyldes den øgede fokus, 2

3 der er kommet på naturfag samt det forhold, at fysik/kemi er blevet et bundet prøvefag. På følgende hjemmeside kan man få det vejledende timetal for alle skolens fag. Karakterer Det fremgår af karakterstatistikken for skoleåret 2006/07, at andelen af elever (FSA) som får under 6 i standpunktskarakter, er 5,6 %. Andelen af elever som får under 6 ved prøven, er lidt mere end 12 %. Denne forskel i karakterfordeling gør det relevant at se på forskellige forhold i forbindelse med prøven. Forbereder vi vores elever godt nok til prøven? Finder eleverne ikke, at prøven har betydning for deres videre uddannelse, eller for deres kvalificerede deltagelse i demokratiske processer? Er der forhold vedrørende prøven, som med fordel kan justeres, herunder prøvens form, indhold og vurderingskriterier? En forklaring på, at ca. 12 % ligger under karakteren 6, kan givet være, at mange elever til daglig arbejder sammen i grupper på 2 eller 3 elever i forbindelse med det praktiske arbejde. Til prøven er de alene om det. Det er på den baggrund væsentligt at gøre eleverne opmærksomme på vigtigheden af, at de alle til hverdag deltager aktivt, og at de i modsat fald ved prøven risikerer ikke have den fornødne erfaring med praktisk anvendelse af apparatur, modeller og kemikalier. Med til forklaring kan også høre, at eleverne, fordi de må benytte sig af alle hjælpemidler, tror, at denne prøve så kan klares på stedet og ikke kræver nogen form for forberedelse. Alternativ prøve I forbindelse med prøven i juni 2007 blev der i et enkelt tilfælde givet dispensation til at afholde en prøve, der afveg fra den, som er fastsat i prøvebekendtgørelsen. Dispensationen gik ud på, at eleverne 24 timer, før de skulle til prøve, trak deres prøvespørgsmål og fik kendskab til formuleringen. I løbet af de følgende 24 timer kunne eleven så på grundlag af bøger, notater m.v. udarbejde en udvidet disposition over de undersøgelser, eksperimenter, modeller, m.v., som eleven ville benytte sig af ved selve prøven. Endvidere havde eleven mulighed for at bringe orden i sin viden og indsigt i det udtrukne emne. Eleven kunne under de 24 timers forberedelse ikke benytte sig af laboratoriet. Selve prøven var af 2 timers varighed og blev aflagt samtidigt af ca. 5 elever. Jeg overværede en del af prøven som observatør og vil her kort berette om forløbet. Prøven indledtes med, at eleverne straks gik i gang med at finde det udstyr, de havde forberedt, at de ville anvende ved prøven. Det var en fornøjelse at være vidne til denne klare fokusering på, hvad eleven havde brug for af praktisk udstyr for at kunne løse opgaven. Mens dette stod på, gik lærer og censor rundt og fik orientering om, hvilket 3

4 spørgsmål hver enkelt elev havde trukket, og hvordan de havde tænkt sig at tilrettelægge besvarelsen. I forhold til den almindelige prøve, hvor der går nogen tid med at få trukket spørgsmålene, få overblik over, om eleven nu har forstået, hvad der de kommende 2 timer skal fokuseres på, få fundet det skriftlige materiale, der er aktuelt for det trukne spørgsmålet frem og få udarbejdet en kort disposition, var alt dette for det meste på plads ved eksaminationens begyndelse. Dette bevirkede, at eleverne fik langt bedre mulighed for at vise indsigt, anvende korrekt terminologi, arbejde praktisk og forholde sig til anvendelsesområder i relation til det udtrukne spørgsmål. Tekstopgivelser. Der er fortsat ikke alle steder en korrekt forståelse af, hvilke krav der er til tekstopgivelserne. Nogle angiver i deres opgivelser alt, hvad der har været arbejdet med i årets løb, men undlader at udarbejde prøvespørgsmål til et eller flere af de emner, der står angivet i tekstopgivelserne. Der skal udarbejdes prøvespørgsmål, der omfatter alle områder, der er beskrevet i tekstopgivelserne. Har klassen/holdet arbejdet med emner, der ikke stilles prøvespørgsmål i, skal de ikke anføres i tekstopgivelserne. Til gengæld skal tekstopgivelserne være så omfattende, at alle fagets slutmål har været gjort til genstand for behandling i undervisningen, og der skal stilles prøvespørgsmål i dem. Der er i den forbindelse ofte lidt problemer med at få tilgodeset astronomi. Prøvespørgsmålene. Mange henvendelser i foråret viste, at der ofte ikke er enighed mellem censor og lærer, når det drejer sig om udformningen af prøvespørgsmålene. Prøvespørgsmålene skal udformes på en sådan måde, at eleven ved, hvad der kræves af vedkommende ved prøven. Det vil sige, at spørgsmålene skal udformes sådan, at eleven kan se, hvad det er for et indhold af fysisk og/eller kemisk karakter, der skal arbejdes med. Det skal endvidere på prøvespørgsmålet angives, hvad lærer og censor forventer, der bliver fokuseret på i besvarelsen. Spørgsmålet skal samtidig udformes i så tilpas generelle vendinger, at eleven har mulighed for selvstændigt at disponere forløbet af prøven. Et eksempel på spørgsmål, der er for overordnet kunne være: Tilrettelæg og udfør nogle eksperimenter, der viser noget væsentligt om ioner Det er alt for løst. Hvorvidt eleven overhovedet skal sige noget, forklare eller redegøre for noget, står der intet om. Der skal blot udføres nogle eksperimenter. Det er desuden helt op til eleven selv at vurdere, hvad det er for væsentlige ting, der efterlyses omkring ioner. Man kommer let i en situation, hvor lærer og censor har tanker på elektrolyse m.v., men eleven arbejder ud fra tanker om ioner i landbruget. Man kan så opleve, at læreren vejleder til, at der bør udføres elektrolyseeksperimenter, men det forvirrer eleven. Der tilvejebringes med andre ord herved ikke et godt grundlag til at vurdere elevens kundskaber og færdigheder. 4

5 Nedenstående eksempel viser i langt højere grad, hvad det er, der forventes af eleven. Nogle vil sige, det er teksttungt, men da der jo er lærer og censor ved prøven, som i givet fald kan hjælpe til ved læsningen, burde det ikke være et problem. Man kan desuden forsyne opgaven med nogle tegninger eller fotografier, der leder tankerne hen på det, der forlanges af eleven ved prøven: Det har vist sig, at det er muligt at sende en elektrisk strøm gennem udvalgte kemikalieopløsninger. Der findes også kemikalieopløsninger, som det ikke er muligt at sende en elektrisk strøm igennem. Redegør for de forestillinger, kemikere gør sig om det fænomen, at man kan sende en elektrisk strøm gennem bestemte kemikalieopløsninger. Udover at opløsningen kan gennemløbes af en elektrisk strøm, optræder der fænomener ved elektroderne, der står i forbindelse med henholdsvis + og på strømforsyningen. Redegør for disse hændelser, og giv en kemisk forklaring på nogle udvalgte elektrolyseeksperimenter. Ioner forekommer også i levende organismer. Du kan f.eks. redegøre for udvalgte ioners betydning for en udvalgt organisme, eller du kan redegøre for, hvordan ioner indgår i naturens kredsløb - du kan evt. også inddrage gødningsstoffer. Det skal understreges, at prøven ikke er en kopi af den daglige undervisning, men en prøve i, i hvilket omfang eleven har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for faget. Hvis eleven i forbindelse med det praktiske arbejde på overbevisende måde over for lærer og censor demonstrerer, at vedkommende er i stand til at gennemføre et påbegyndt eksperiment, er det ikke påkrævet at eksperimentet fuldendes. I forlængelse af spørgsmål omkring elektrolyse er det ofte meget tidkrævende at gennemføre eksperimentet. Så hvis eleven kender resultatet af eksperimentet fra tidligere arbejde, kan lærer og censor vælge at stoppe eksperimentet. Anvendelse af computer Der er tilsyneladende fortsat lang vej, før IT bliver en naturlig del af fysik/kemiundervisningen. Årsagerne kan være mange, der er ikke nok udstyr til rådighed, mangel på programmer, der er ingen computere til rådighed osv. En væsentlig del af fysik/kemi er at kommunikere indhøstet viden til andre. Til det brug kan man udmærket anvende IT. Mange fysik/kemi-lærere har formodentlig fokuseret på, at computeren bør bruges specifikt til fysik/kemi, og så er det rigtigt, som det anføres, at der savnes materialer, der er velegnet til at fremme en fysisk og kemisk viden og erkendelse. Men som kommunikationsmiddel og informationsmiddel er IT fremragende. Vi skal blive bedre til at udnytte Internettet i fysik/kemi-undervisningen. Vi skal blive bedre til at udnytte IT til at vænne eleverne til at kommunikere indhøstet erfaring og viden vi- 5

6 dere til andre. Nogle anfører den manglende tid som den væsentligste årsag til, at IT ikke anvendes i fysik/kemi-undervisningen. Men vi har den tid, der er mulig, og så må det vurderes, om den tid måske er bedre brugt til, at en mindre viden og erkendelse gøres til en del af elevens ballast, frem for at vi har gennemarbejdet mange emner, som af mangel på fordybelse ikke gøres til ballast. Ved prøven må alle hjælpemidler, der har været brugt i den daglige undervisning, benyttes. Det betyder, at hvis computeren har været brugt til for eksempel modeller og animationer, må den også benyttes ved prøven. Der er kun en begrænsning, som fremgår af bekendtgørelse 351 af 19. maj 2005, 13: Institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Det betyder, at eleverne ikke må benytte en pc, der har adgang til internettet. Lokalernes tilstand Ved prøven i juni 2007 har der været en del problemer, som måske kunne kaldes af positiv karakter, hvad angår elevernes muligheder for i årets løb at kunne lave tilstrækkelig med praktisk arbejde. Mange steder har man fundet midler til renovering af fysik/kemilaboratoriet med det til følge, at eleverne i længere tid ikke har haft mulighed for at benytte faglokalet. Det er naturligvis meget uheldigt, idet fysik/kemi er et praktisk/mundtligt fag. Konsekvensen er for nogle holds vedkommende, at eleverne til prøven har haft problemer med det praktiske arbejde. De særlige omstændigheder er naturligvis allerede på forhånd drøftet lærer og censor imellem, og i langt de fleste tilfælde er der fundet en rimelig løsning. Enkelte steder har man ønsket, at prøven skulle afholdes uden praktisk arbejde, hvilket ikke har kunnet imødekommes. Selve prøven Langt de fleste prøvespørgsmål indledes med et eksperiment, som eksaminanden så skal perspektivere til samfundet og vores hverdag. Måske er vi i undervisningen ikke gode nok til at sætte fokus på denne perspektivering, og dermed mangler eleven indtrykket af, at fysik/kemi er noget, der optræder alle steder i vores omgivelser. Det er måske manglen på denne perspektivering, der gør, at nogle mener, de ikke får brug for fysik og kemi. Kunne man i stedet vende spørgsmålet om til at omhandle fænomener og/eller hændelser i hverdagen, som fysikken og kemien sætter forstørrelsesglas på for at få en dybere indsigt i, kunne vi måske få flere til at erkende, at fysik og kemi er en væsentlig del af vores kultur. Det bliver måske noget lettere i fremtiden, da der i revisionen af Fælles Mål sættes større fokus på anvendelsen af fysik/kemi uden for fysik/kemilaboratoriet. 6

7 Fælles Mål Med de seneste ændringer af prøvebekendtgørelsen er der nu enslydende overskrifter i Fælles Mål og prøven. Hovedoverskrifterne er nu begge steder Fysikkens og Kemiens verden Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmetoder og tankegange som de slutmål, eleverne skal prøves i. Prøvebekendtgørelsen Der er i den senere tid sket en række ændringer inden for folkeskolens afsluttende prøver. Man kan få oplysninger herom på Skolestyrelsens hjemmeside: Siden kan desuden være en god støtte, når man ønsker at sikre sig et overblik over krav, procedurer og væsentlige datoer i forbindelse med prøveafholdelsen. Der er ligeledes på denne side samlet en række ofte stillede spørgsmål. 7-trins-skalaen Fra 1.august 2007 skal vi i folkeskolen anvende 7-trins-skalaen, når vi giver karakter. I den forbindelse er der udarbejdet vejledende karakterbeskrivelser for henholdsvis karaktererne 12, 7 og 02. Beskrivelserne kan findes på Man skal lægge mærke til de 4 bedømmelsesområder: Viser eleven kendskab til prøvespørgsmålet emnekreds Kan eleven anvende fagets terminologi Kan eleven anvende eksperimenter, modeller m.v. i sin besvarelse Kan eleven redegøre for praktiske anvendelser af fysikken og/eller kemien, som emnet handler om. 7

8 Inden for det sidste område, kan der være tale om opfindelser, produktion eller fysikkens og/eller kemiens forklaring på fænomener. For eksempel vil forståelse af årstider sat i relation til jordens hældning i forhold til dennes kredsløb om solen være at betragte som praktisk anvendelse. 8

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 De formelle krav til tekstopgivelser

Læs mere

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland

Prøven i Fysik/kemi. CFU Sjælland Prøven i Fysik/kemi CFU Sjælland Dagens program Fælles Mål Løbende evaluering i fysik/kemi Perspektivering Praktisk arbejde i fysik/kemi Prøvebekendtgørelsen Video prøven, et eksempel til diskusion Hvad

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009

Prøver Evaluering UndervisningSamfundsfag maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi FP9 og FP10 Juni 2015 Ved læringskonsulent Mads Joakim Sørensen December 2015 1 Indhold Indledning... 3 På hvilken baggrund laves PEU-hæftet?... 3 Elevkarakter

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk

Folkeskolens afsluttende prøver. Folkeskolens afgangsprøve. 1. Dansk Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 125 Offentligt Bilag 2 Folkeskolens afsluttende prøver Folkeskolens afgangsprøve 1. Dansk 1.1. Prøven er skriftlig og mundtlig. 1.2. Den skriftlige

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Vejledning til skriftlig prøve i geografi Vejledning til skriftlig prøve i geografi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 4 Opgavetyper... 5 Vurdering af besvarelserne... 8 Bekendtgørelse...

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 4 Mål og krav 5 Indhold 6 Opgavetyper 9 Vurdering af besvarelserne 10 Bekendtgørelse

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Samfundsfag. Maj-juni 2008

Samfundsfag. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udsender hermed nyheder om folkeskolens afsluttende prøver. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Nyhedsbrev om folkeskolens afsluttende prøver 2012/2013

Læs mere

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Hierarki. Folkeskoleloven Bekendtgørelse om folkeskolens prøver Folkeskolens prøver Hierarki Ansvar for prøverne Prøvebekendtgørelsens opbygning Folkeskolens prøver Hvilke prøver? Hvem retter? Afholder ikke prøver Bestå-krav Elektroniske beviser Prøvemappens opbygning

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Orientering til elever og forældre

Orientering til elever og forældre Orientering til elever og forældre 1 om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2011/2012 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Orientering til elever og forældre

Orientering til elever og forældre Orientering til elever og forældre om Folkeskolens Afsluttende Prøver 2010/2011 Denne folder er en orientering til elever og forældre om Folkeskolens afsluttende prøver, i henhold til regler i bekendtgørelse

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi

Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Naturfag Biologi Naturgeografi Fysik/kemi Den afsluttende evaluering Fokuspunkter Fagenes faglighed og arbejdsmetoder Elevernes udbytte af undervisningen, med udgangspunkt i de afsluttende prøver Hvorfor

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse

7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse 7 skarpe til sproglæreren om prøverne i engelsk, tysk og fransk 9. og 10. klasse Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i engelsk, tysk og

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt

Læs mere

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2

Grundfagsprøve i naturfag E-niveau. Grundforløb 2 Grundfagsprøve i naturfag E-niveau Grundforløb 2 Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014. Bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Vejledning til den skriftlige prøve i geografi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design.

Vedhæftet dette orienteringsbrev findes udover den nye prøvebekendtgørelse vejledninger til prøverne i idræt, madkundskab samt håndværk og design. Til skolens leder Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Orientering om ny bekendtgørelse

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Biologi og geografi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard 1 Indhold Indledning 1 Formålet med de digitale afgangsprøver i geografi og i biologi 1 Det testpædagogiske

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen

Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen Folkeskolens afgangsprøver 2018 Vestervangskolen Indholdsfortegnelse 9. klasse projektopgaven side 3 Tilmelding side 3 Prøvetidspunkt side 3 Sygdom side 3 Hjælpemidler side 3 Skriftlig udtalelse og karakter

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man

Læs mere

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016

Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Årsplan til folkeskolens afsluttende evaluering for skoleåret 2015/2016 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 1 Juni/juli August INRISAAVIK Årsplan

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96.

I alt 321 elever var til mundtlig prøve. Gennemsnitskarakteren var 6,96. Den mundtlige prøve Ved prøveterminen 2009 blev engelsk udtrukket som mundtligt prøvefag på 8 skoler. Herudover har elever fra yderligere 10 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 15.01.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i kemi på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016) (hovedbekendtgørelsen)

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj juni 2010 Ved fagkonsulent Keld Nørgaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evaluering Indhold Indledning 3 Formålet

Læs mere

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi maj-juni 2009 Biologi og geografi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Henrik Nørregaard Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING... 3

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Historie maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2.

Folkeskolens obligatoriske afgangsprøver består af fem bundne prøver og to prøver til udtræk. Det fremgår af folkeskolelovens 14, stk. 2. Orientering om forhold omkring Folkeskolens Afgangsprøver - Suldrup Skole -------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Prøvefagene i 9.

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget.

Notat. Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen Børn og Unge-udvalget. Notat Emne Til Orientering vedr. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens kvalitetstilsyn med folkeskolen 2012 -udvalget Den 28. september 2012 Aarhus Kommune Kvalitetstilsynet for 2012 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX. Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Dato: 04-05.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i fysik på C-niveau GF2 EUX Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen er reguleret af: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 367 af 19/04/2016)

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning

Lokale valg. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale

Læs mere

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag

Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag August 2016 Prøve Pædagogisk assistentuddannelse Uddannelses specifikke fag Prøvens lovgrundlag Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelsen om den pædagogiske assistentuddannelse

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Eksamensinformation skoleåret 12/13

Eksamensinformation skoleåret 12/13 Eksamensinformation skoleåret 12/13 Der er kommet ny eksamensbekendtgørelse, der trådte i kraft 1. september 2012 og har virkning for eksamener efter denne dato. Dette skriv indeholder to dele; en del

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere