Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 De afsluttende prøver i religion og filosofi Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i religion og filosofi i 10 år. Hvert år bestemmes fra centralt hold de skoler, hvor der afholdes skriftlige prøver og hvilke skoler som afholder mundtlige prøver i faget. Resultater fra skoleåret 2014/15 - afsluttende prøver Der blev afholdt skriftlige prøver på 7 skoler, hvor 115 elever var tilmeldt. Statistik og censorindberetninger fra de to dele i den skriftlige prøve vil blive benyttet i denne rapport. De mundtlige prøver blev afholdt på andre 8 skoler, hvor der deltog 154 elever. Censorindberetningerne omhandler tre følgende dele: tekstopgivelse, prøveoplæg samt hvordan prøverne blev gennemført. Skriftlige prøver 1. del af den skriftlige prøve: multiple choice (MC), 20 prøvespørgsmål: Alle fem læringsmålskategorier i religion og filosofi dækkes alsidigt i denne del af opgaven; eleverne skal vælge det rigtige svar ud af flere svarmuligheder. Pointfordelingen ser således. Pointfordeling - Karakter Interval F 0 0 Fx 1 5 E 6 8 D 9 11 C B A Kilde: Inerisaaviks forcensur Karakterfordelingen ved multiple choice Samlet karakter procentvise fordeling total A % B % C % D % E % Fx 8 4 % F % Kilde: Inerisaaviks forcensur Procentvise fordeling A B C D E FX Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 1

3 Aksetitel 22 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 41 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 32 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 4 % af eleverne får karaktererne Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. I karakterfordelingen ses, at flest elever har opnået karakteren E, der så indikerer at disse elever har minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. Denne andel udgør en tredjedel af alle elever der gik til prøven. Den store andel af elever, som opnår karaktereren E, kan tolkes således, at elevernes faglige viden omkring de 5 kategorier i faget er minimalt tilstrækkelig i forhold til læringsmålene. En fjerdedel af eleverne repræsenterer en opnået karakter enten for A eller B - det er positivt. Omkring 40 % af eleverne har opnået karaktereren D og det viser, at de fleste elever har formået at opnå en ganske bred viden omkring fagets læringsmål. Ifølge censorindberetningerne er læringsmålene repræsenteret bredt i opgavesættet: opgaveformuleringernes kvalitet, deres alsidighed, svarmulighederne, formuleringen af de enkelte svarmuligheder samt deres relevans er god og afspejler læringsmålene. De fleste elever har besvaret samtlige multiple choice opgaver, der er ikke mange oversprungne opgaver det er positivt, at eleverne forsøger at besvare alle opgaver fremfor at undlade at svare. Svarprocent, multiple choice Opgavestatistik spørgsmål 1-20 Forcensur Inerisaavik % 80% 60% 40% 20% 0% ikke besvaret 0% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% forkerte 15% 20% 63% 42% 24% 55% 48% 36% 40% 53% 52% 46% 68% 54% 65% 56% 54% 57% 44% 18% rigtige 85% 80% 37% 57% 76% 44% 52% 63% 60% 46% 48% 54% 31% 46% 35% 44% 46% 43% 56% 81% 2. del af den skriftlige prøve: Den emneorienterende del med 2 valgfrie emner: I år kan eleverne vælge mellem følgende to emner: 1. Det var satans! 2. Det er et mirakel eller er der en naturlig forklaring? Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 2

4 Karakterfordelingen ved den emneorienterende del med 2 valgfrie emner: karakter total procentvise fordeling A % B 4 4 % C % D % E % Fx % F % Kilde: Inerisaaviks forcensur Fx E D c B A % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 31 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 12 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. De ses i tabellen, at 15 % af eleverne har fået karakteren A, det gives ved en fremragende præstation - det er positivt. Data viser, at samtlige elever, som opnår karaktereren A kommer fra 2 skoler, hvilket fortælle, at undervisningen her har givet eleverne den faglighed der kræves for at kunne præstere optimal i forhold til fagets mål. 43 % af elevernes resultater i skriftlige emneorienterede del viser, at elevernes præstation er minimal acceptabel eller utilstrækkelig grad af opfyldelse af fagets mål. Den store andel af svage og meget svage elever viser, at man bør løfte undervisningen i religion og filosofi. Eleverne skal øves og trænes i, arbejde med og systematisk bearbejde forskellige slags kilder, som er nogle af de væsentlige arbejdsmetoder i faget. at fremme forståelse, respekt og tolerance for mangfoldigheden i religiøse og moralske forskelligheder samt etiske spørgsmål, men også stimulere til bevidste holdninger med hensyn til elevernes egne forankringer i værdier og faktorer, som påvirker deres tilværelse (den personlige og sociale dimension). At eleven kan finde identitet som individ og aktiv medspiller i fællesskabet i og uden for skolen (kulturelle og samfundsmæssige dimension). 1 1 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i religion og filosofi, Inerisaavik KIIIN s Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 3

5 Elevernes emnevalg ved den emneorienterede prøve: ,00% 60,00% 40,00% 20,00% 0,00% Kilde: Inerisaaviks forcensur Af tabellen herover fremgår det tydeligt, at emne nr.: 1 om Det var satans! er blevet valgt af de fleste elever. Eleverne som har valgt dette emne, har opnået højere karakter i forhold til det andet emne. Man kan antage, at de fleste elever vælger dette emne, fordi tema og billederne som hører til emnet, er relevante for teenagere som bakser med samme udfordringer i deres ungdomsliv. Generelt vurderer censorerne de 2 emner som velegnede til 10. klasse. Lay-out, læsbarheden og skriftstørrelsen, illustrationerne samt den faglige progression blev vurderet som meget passende. I den emneorienterede del ses en tendens til, at de elever der opnår fremragende præstationer, er reflekterende og bruger faglige begreber i deres arbejde med opgaverne i emnet. Opsamling skriftlig religion og filosofi Det bemærkes, at der ved skriftlig fremstilling er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra kommune til kommune herunder også og fra by til by der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Karakterfordeling (samlede karakter) ved skriftlig religion og filosofi GGS elever % % A 15 13,0 B 7 6,1 19,1 C 25 21,7 D 27 23,5 45,2 E 33 28,7 28,7 Fx 8 7,0 F 0 0,0 7,0 i alt ,0 30,0 25,0 20,0 % 15,0 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F 115 / 5,21 13,0 6,1 21,7 23,5 28,7 7,0 0,0 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase (oktober 2015) Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 4

6 19,1 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 45,2 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 28,7 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 7 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Som det fremgår af tabellen opnår de fleste elever karaktererne D og C, som beskrives som en jævn/god præstation. Disse resultater kan tolkes som, at det meste af undervisningen i religion og filosofi der har foregået, har formået at give eleverne jævn skriftlige færdigheder, med udgangspunktet af de 5 kategorier der er opstillet i læringsmålene. Men det bemærkes også, at omkring en tredjedelen af eleverne har enten fået karakteren E eller derunder, som betyder at eleverne har vist en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål ved den skriftlige del. Den store andel af svage elever kan tyde på, at undervisningen ikke tilgodeser alle elever i klassen. Og man bør have mere opmærksomhed omkring differentieret undervisning, for at kunne rykke resultaterne i en bedre retning. Flere censorer har kommentarer om elevernes generelle resultater, hvor de påpeger at eleverne ikke tilegner sig grundlæggende færdigheder i religion og filosofi. Underviserne i faget skal have mere fokus på, at lære eleverne til at give udtryk for egne synspunkter, kritisk stillingtagen og perspektivere i forhold til kilder i opgaven, samtidig med at de trænes i systematisk bearbejdning af kilderne, såsom at anvende begreber og anvende og vurdere en kilde. I de næste to illustrationer vises toppunkter ved gule markeringer og de andre og mindre toppunkter vises med lysere gul markering. Opnåede resultater i % for de sidste 5 år fordelt på køn GGS drenge Piger drenge Piger drenge Piger drenge Piger drenge Piger A 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,6 1,8 3,0 13,8 12,3 B 2,1 6,2 3,7 10,1 9,3 9,7 4,2 5,9 3,4 8,8 C 13,5 15,5 14,8 32,0 18,0 26,1 6,5 16,6 10,3 33,3 D 15,6 31,8 29,6 28,7 22,1 29,0 26,8 30,2 29,3 17,5 E 37,5 33,3 32,1 23,6 26,2 22,2 35,7 24,9 34,5 22,8 Fx 29,2 11,6 19,1 4,5 21,5 11,9 22,6 17,8 8,6 5,3 F 2,1 1,6 0,6 0,6 2,3 0,6 2,4 1,8 0,0 0,0 Kilde: Inerisaavik, karakterdatabasen okt Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 5

7 Opnåede resultater i % for de sidste 5 år på landsbasis GGS / 3, / 4, / 4, / 3, / 5,21 A 0,0 0,3 0,6 2,4 13,0 4,4 7,4 10,1 7,4 B 4,4 7,1 9,5 5,0 6,1 19,1 C 14,7 23,8 22,1 11,6 21,7 39,6 52,9 47,7 40,1 D 24,9 29,1 25,6 28,5 23,5 45,2 E 35,1 35,1 27,6 27,6 24,1 24,1 30,3 30,3 28,7 28,7 Fx 19,1 11,5 16,7 20,2 7,0 20,9 12,1 18,1 22,3 F 1,8 0,6 1,4 2,1 0,0 7,0 Kilde: Inerisaavik, karakterdatabasen okt % 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 0,0 5,0 A B C D E Fx F ,0 6,1 21,7 23,5 28,7 7,0 0, ,4 5,0 11,6 28,5 30,3 20,2 2, ,6 9,5 22,1 25,6 24,1 16,7 1, ,3 7,1 23,8 29,1 27,6 11,5 0, ,0 4,4 14,7 24,9 35,1 19,1 1,8 Tallene med grå baggrund ved landsdækkende data viser antal elever, der var til prøve / gennemsnit på 7-trinsskala. GGS-skala A B C D E Fx F 7-trins-skala De sidste to illustrationer viser, at gennemsnittet i de sidste fem år ligger stabilt og er nogenlunde tilfredsstillende. Andel af de stærke og gode elever bevæger sig i de pågældende år mellem 45 og 65 % af elever. Omvendt bevæger de svage og meget svage elever med netop acceptable samt utilstrækkelig og uacceptable karakterer mellem 35 % og 55 %. En tredje del og op til mere end halvdelen af elever, der var til prøve, opnåede således utilfredsstillinde karakter i skriftlig prøve i religion og filosofi. Mundtlige prøver De mundtlige prøver blev afholdt på andre 8 skoler, hvor der deltog 154 elever. Censorindberetningerne omhandler tre følgende dele: tekstopgivelse, prøveoplæg samt hvordan prøverne blev gennemført. Senest 1. maj skal lærerne indsende årets tekstopgivelser og mundtlige prøveoplæg, i antal som passer til elevantallet, til censorerne. Tekstopgivelser I religion og filosofi skal der opgives mellem sider fordelt på de 5 læringskategorier. Ved gennemgangen af tekstopgivelserne ses det, at nogle lærere fortsat har svært ved at sammensætte en bred og varieret tekstopgivelse fordelt på de 5 læringskategorier. Ifølge tekstopgivelserne har mange klasser hovedsageligt arbejdet med verdens religioner (andre religioner og livsanskuelser), der er i mindre grad arbejdet med kategorierne kristendommens historie og filosofi og etik indenfor læringsmålene der bør være en mere ligelig vægtning af arbejdet med de 5 kategorier i tekstopgivelsen. En forklaring på den store fokus på kategorien verdens religioner Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 6

8 kan være, at det netop er indenfor dette emne, at der findes allerflest undervisningsmaterialer på grønlandsk. I 2015 har ingen benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser, samtlige opgivelser er fælles for hele klassen/holdet. Mundtlige prøveoplæg Det fremgår af censorindberetningerne, at nogle lærere ikke har erfaringer med prøveafholdelse, derfor er censorerne gode til at være behjælpelige med at udarbejde prøveoplæg før prøveafholdelsen og tage del i de generelle forberedelser til selve prøven. Med udgangspunkt i det mundtlige prøveoplæg skal eleven demonstrere og perspektivere sin viden i forhold til de emner som er gennemgået i løbet af året og som er medtaget i tekstopgivelsen. Eleven skal så vidt muligt selvstændigt starte deres fremlæggelse. Fremlæggelsen skal desuden demonstrere, hvorvidt han eller hun behersker fagets termer og begreber. Igangsættende spørgsmål i prøveoplægget, hjælper eleven i forberedelsestiden og de skal naturligvis være tilpasset niveauet for religion og filosofi 10.klasse. De mundtlige prøver Nogle censorer bemærker følgende i forhold til gruppe mundtlig prøvesituation: eleverne havde lavet en form for disposition som de fulgte, dette var typisk også de elever der virkede forberedte. De havde på forhånd aftalt hvem der skulle sige hvad, og de var dem der startede deres fremlæggelse selvstændigt. Én censor skriver tilmed: elever havde meget svært ved at analysere teksterne. Se bag linjerne, kan ikke forklare hvorfor fx traditioner er opstået osv. De havde også svært ved at perspektivere til egen hverdag (jeg er ikke troende, derfor ved jeg det ikke.) En elevs kommentar. En af forudsætningerne for, at eleverne kan arbejde systematisk med forskellige slags kilder, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof og egen hverdag samt udtrykke meninger på et rimeligt niveau er, at man har øvet sig og trænet i den almindelige skoledag, man lærer ved at gøre det. Det skriftlige arbejde skal gå hånd i hånd med det mundtlige allerede fra begyndelse på mellemtrinnet det er ikke noget man kan lære i løbet af 9. og 10. klasse. Der er mange elever, som ikke formår at gå i dybden med arbejdsmetoderne for faget antageligt fordi der ikke er arbejdet tilstrækkeligt med disse i den daglige undervisning dermed stilles eleverne ved afgangsprøven reelt overfor en opgave, som de ikke har de faglige forudsætninger for at udføre. Som underviser i religion og filosofi, er det af afgørende betydning at man grundigt sætter sig ind i læreplanerne og læringsmålene for faget. Og hvis man tilmed skal undervise en 10.klasse i faget skal man være bekendt med prøvekravene til faget således at man kan udarbejde aktuelle, gode og relevante prøveoplæg. Prøvekrav og forslag til mundtlige prøveoplæg beskrives i prøvevejledningen til faget. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 7

9 Karakterfordelingen ved mundtlige prøver. GGS elever % % A 19 12,3 B 28 18,2 30,5 C 30 19,5 D 31 20,1 39,6 E 30 19,5 19,5 Fx 15 9,7 F 1 0,6 10,4 i alt ,0 20,0 15,0 % 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F 154 / 5,84 12,3 18,2 19,5 20,1 19,5 9,7 0,6 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase 30,5 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 39,6 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 19,5 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 10,4 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det ses, at flest elever har opnået en jævn og god præstation (karakter C og D) i den mundtlige del af prøven. Andelen af elever der viste fortrinlige eller fremragende præstationer med karaktererne A og B er udgør en tredjedel af eleverne det er positivt, en mulig forklaring kan være at undervisningen tager mest i udgangspunkt i de mundtlige aktiviteter frem for de skriftlige. Tallene viser, at andelen af elever der får karakteren E eller derunder, er knap en tredjedel. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. Faget tildeles ikke mange timer på skoler rundt i landet det har naturligvis betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag kan findes i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder tilgange omkring hvordan der arbejdes med områder og kategorier inden for faget. Det klare budskab som kan læses i censorernes indberetninger, er at tværfaglig undervisning med andre fag, kan være en af de mange mulige veje man gå, hvis man vil løfte undervisningen. Endelig må det nævnes, at der også er andre forhold og rammer uden for skolen, der har stor betydning for elevernes skolegang og udbytte af undervisningen. Flere censorer påpeger i deres indberetninger om årets tekstopgivelser, prøveoplæg og afvikling af den mundtlige prøve tydeligt afspejler lærerens arbejdsmåde og kendskab til fagets indhold, metoder og mål for undervisningen. Hvis der er usikkerhed om de afsluttende prøver i religion og filosofi (fx mht. formalia, indhold og afvikling) eller den daglige undervisning, er det vigtigt, at man søger råd og vejledning herom, det kan bl.a. ske gennem løbende dialog og sparring med den lokale fagvejleder og/eller med Inerisaaviks fagkonsulent for religion og filosofi. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 8

10 I de næste to illustrationer vises toppunkter ved gule markeringer og de andre og mindre toppunkter vises med lysere gul markering. Opnåede resultater for de sidste 5 år fordelt på køn GGS Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 6,4 26,0 9,0 11,5 10,2 13,8 8,7 11,3 5,4 18,8 B 14,9 16,7 14,6 10,4 13,6 13,8 10,9 11,3 16,2 20,0 C 25,5 15,6 19,1 26,0 25,0 13,8 13,0 15,1 28,4 11,3 D 21,3 17,7 28,1 18,8 17,0 19,5 17,4 18,9 14,9 25,0 E 13,8 14,6 19,1 22,9 25,0 26,4 32,6 30,2 21,6 17,5 Fx 13,8 8,3 10,1 7,3 9,1 10,3 15,2 9,4 12,2 7,5 F 4,3 1,0 0,0 3,1 0,0 2,3 2,2 3,8 1,4 0,0 Opnåede resultater for de sidste 5 år på landsbasis GGS / 5, / 5, / 5,38 99 / 4, / 5,84 A 16,3 10,3 12,0 10,1 12,3 32,1 22,7 25,7 21,2 B 15,8 12,4 13,7 11,1 18,2 30,5 C 20,5 22,7 19,4 14,1 19,5 40,0 45,9 37,7 32,3 D 19,5 23,2 18,3 18,2 20,1 39,6 E 14,2 14,2 21,1 21,1 25,7 25,7 31,3 31,3 19,5 19,5 Fx 11,1 8,6 9,7 12,1 9,7 13,7 10,3 10,9 15,2 F 2,6 1,6 1,1 3,0 0,6 10,4 % 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F ,3 18,2 19,5 20,1 19,5 9,7 0, ,1 11,1 14,1 18,2 31,3 12,1 3, ,0 13,7 19,4 18,3 25,7 9,7 1, ,3 12,4 22,7 23,2 21,1 8,6 1, ,3 15,8 20,5 19,5 14,2 11,1 2,6 Tallene med grå baggrund ved landsdækkende data viser antal elever, der var til prøve / gennemsnit på 7-trinsskala. De sidste to illustrationer viser, at gennemsnittet i de sidste fem år ligger stabilt og er tilfredsstillende. Andel af de stærke og gode elever bevæger sig i de pågældende år mellem 53 og 77 % af elever. Omvendt bevæger de svage og meget svage elever med netop acceptable samt utilstrækkelig og uacceptable karakterer mellem 30 % og 45 %. Knap en tredje del og op til halvdelen af elever, der var til prøve, opnåede således utilfredsstillinde karakter i mundtlig prøve i religion og filosofi. Ved gennemgang af statistik og rapporter vedrørende resultater fra afsluttende prøver i 10. klasse de foregående år bemærkes det, at resultaterne i de mundtlige prøver ligger højere end resultaterne i de skriftlige prøver i religion og filosofi. Det generelle indtryk af tallene er, at resultaterne i de afholdte prøver ikke forbedres. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2015, side 9