Åh stop lige, lad os nu lige have tid til at revurdere det vi gør og hvordan vi gør det, ikke?

Transkript

1 Åh stop lige, lad os nu lige have tid til at revurdere det vi gør og hvordan vi gør det, ikke? Ergoterapeuters overvejelser i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesser og standardiserede undersøgelsesredskaber i daglig praksis Udarbejdet af: Maria Lysgaard, Sara Nadia Christensen, Lisa Christiansen og Ina Juhl Christensen University College Nordjylland Modul 14, 7. Semester, hold E11V Bachelorprojekt Vejleder: Tina Helle Afleveringsdato: Antal anslag: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse ad lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Vi vil gerne takke: Vores informanter, for deltagelse i og muliggørelse af dette projekt. Vores faglige vejleder, Tina Helle, for inspiration, stort engagement og hjælp til at samle trådene. Og vi vil ligeledes gerne takke Stig Juhl for udarbejdelse af den flotte illustration til vores forside. 2

3 Resumé Problembaggrund Vores uddannelse har givet os grundlæggende viden i hvorfor og hvordan man tilrettelægger sin intervention ud fra en arbejdsprocesmodel og dermed sikrer den mest klientcentrerede tilgang. Samtidig er vi blevet undervist i hvordan standardiserede undersøgelsesredskaber er med til at give en kvalificeret undersøgelse af klientens egen oplevelse. Vi stiller os derfor underende over hvorfor vi i vores kliniske undervisning oplever at ergoterapeuter i praksis ikke anvender arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Forskningsspørgsmål Hvilke overvejelser gør ergoterapeuter sig i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i daglig praksis? Metode og materiale Projektet er et kvalitativt forskningsdesign. Vores data indhentede vi ved hjælp af semistrukturerede interviews. Der deltog i alt fire informanter i projektet, der alle var praktiserende ergoterapeuter. Vores analyse er udarbejdet på baggrund af Malteruds systematisk tekstkondensering. Resultater Resultaterne viste at ergoterapeuterne som standard ikke anvender arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde. Deres begrundelse for dette, udtrykkes i form af tidspres, højere produktion og fysiske rammer, der ikke muliggør brugen. Derfor lader de sig mere inspirere af visse dele af arbejdsprocesmodellerne og de standardiserede undersøgelsesredskaber, ved at udarbejde hjemmelavede tjeklister eller udnytte den erfaring de har indenfor faget, i interventionen. Derudover viser ergoterapeuter desuden en mangel i at formå at søge den nyeste viden i udviklingen af ergoterapifaget. Konklusion Vi konkluderer at der er flere aspekter i vores undersøgelse som har påvist, at organisationen i en eller anden grad, har påvirkning på hvordan ergoterapeuter forener teori og praksis. 3

4 Måden hvorpå dette ses, er at ergoterapeuter vælger at bruge delelementer af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber på trods af, der er evidens for, at de skal bruges i deres fulde længde. På sigt kan dette have fremtidige k onsekvenser for vores fag. Max 5 søgeord Evidensbaseret praksis, Arbejdsprocesmodeller, undersøgelsesredskaber, ergoterapi, ergoterapeut Antal ord: 291 4

5 Abstract Problem area Our education has given us basic knowledge of why and how to organize one s intervention from a conceptual framework, thus ensuring the most client-centered approach. Furthermore, we have attended lectures on how standardized clinical assessments tools help to give a qualified review of the client's own experience. As such, we are asking ourselves why that we in our clinical training, experience that occupational therapists in practice do not make use of conceptual frameworks and standardized clinical assessment tools. Research question Which considerations do occupational therapists make in the use / non-use of conceptual frameworks and standardized clinical assessment tools in daily practice? Material and methods The project is a qualitative research design. Our data was collected using semi-structured interviews. In total, four informants participated in the project, who were all practicing occupational therapists. Our report is compiled based on Malterud s systematic text condensation. Results The results revealed that occupational therapists by default do not use a conceptual framework and standardized clinical assessment tools to their full advantage. The reason for this is expressed in terms of time pressure, higher production and physical environment that do not allow the usage. Therefore, they let themselves inspire from certain parts of the conceptual framework and the clinical assessment tool, through preparing homemade checklists or making use of the experience they have in the field, in the intervention. In addition, it was seen that occupational therapists lack being able to search for the latest information in the development of the occupational therapy profession. 5

6 Conclusion We conclude that several aspects of our study have demonstrated that the organization in one degree or another, influence how occupational therapists combine theory and practice. This is evident as occupational therapists choose to only use part elements of the conceptual framework and standardized clinical assessment tools, despite the fact that evidence shows that they should be use to their full lengths. In the long run, this could have future implications for our profession. Max 5 keywords: Evidence-based practice, conceptual framework, clinical assessment tools, occupational therapy, occupational therapist Words: 340 6

7 Indholdsfortegnelse 1.0 PROBLEMBAGGRUND I PROFESSIONENS NAVN ARBEJDSPROCESMODELLER OG REDSKABER KLINISK UNDERVISNING LITTERATURSØGNING FORSKNINGSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING METODE OG DESIGN DESIGN FÆNOMENOLOGI FORFORSTÅELSE MATERIALE INKLUSIONSKRITERIER REKRUTTERING AF INFORMANTER METODE SEMISTRUKTURERET LIVSVERDENSINTERVIEW INTERVIEWGUIDE PILOT STUDIE INTERVIEWSITUATIONEN DATABEARBEJDNING OG ANALYSEMETODE TRANSSKRIBERING ANALYSE AF DATA LITTERATURSØGNING ETISKE OVERVEJELSER RESULTATER BRUG IKKE BRUG OVERVEJELSER ERGOTERAPEUTER GØR SIG VED AT LADE SIG INSPIRERE AF DELE AF ARBEJDSPROCESMODELLER OG STANDARDISEREDE UNDERSØGELSESREDSKABER KONFLIKT IMELLEM TEORI OG PRAKSIS DER HAR INDVIRKNING PÅ ERGOTERAPEUTERS OVERVEJELSER I IKKE BRUGEN AF ARBEJDSPROCESMODELLER OG STANDARDISEREDE UNDERSØGELSESREDSKABER ORGANISATIONENS INDFLYDELSE PÅ ERGOTERAPEUTERS OVERVEJELSER VED IKKE BRUGEN AF ARBEJDSPROCESMODELLER OG STANDARDISEREDE UNDERSØGELSESREDSKABER ERFARING, SOM EN FAKTOR DER HAR INDFLYDELSE PÅ ERGOTERAPEUTER OVERVEJELSER VED IKKE BRUGEN AF ARBEJDSPROCESMODELLER OG STANDARDISEREDE UNDERSØGELSESREDSKABER IDEEL INTERVENTION 27 7

8 5.0 DISKUSSION DISKUSSION AF RESULTATER DISKUSSION AF METODE METODE OG DESIGN BEARBEJDNING AF DATA MATERIALE INTERVIEWGUIDE INTERVIEWSITUATION PILOTSTUDIE KONKLUSION 37 REFERENCELISTE 40 BILAGSLISTE XLII BILAG 1: INFORMATIONSBREV TIL MULIGE INFORMANTER, SOM HAR LYST TIL AT STILLE SIG TIL RÅDIGHED TIL ET INDIVIDUELT INTERVIEW. BILAG 2 : INTERVIEW GUIDE BILAG 3: SAMTYKKEERKLÆRING BILAG 4: BRIEFING BILAG 5: DEBRIEFING BILAG 7: INTERVIEW 1 BILAG 8: INTERVIEW 2 BILAG 9: INTERVIEW 3 BILAG 10: INTERVIEW 4 BILAG 11: PLAN FOR FORMIDLING AF BACHELORPROJEKT III V XI XII XIII XX XXXIII XLIV LV LXVII 8

9 1.0 Problembaggrund Dette bachelorprojekt omhandler ergoterapeuters overvejelser i praksis i brugen/ ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Vi vil i følgende afsnit redegøre for den viden vi har på området. Vi ønsker at redegøre for vores litteratursøgning i forbindelse med projektet for til sidst at bekrive vores formål med dette projekt. 1.1 I professionens navn På baggrund af vores uddannelse ved vi, at en del af vores fagområde er at arbejde ud fra arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber for på den måde at opretholde den strukturerede arbejdsgang i behandling af borgere. Igennem klinisk undervisning er vi blevet oplyst om, at det kan være svært at forene teori og praksis, da man i praksis i dag oplever større forventninger fra et presset sygehusvæsen om kortere behandlingsforløb, flere borgere der skal behandles og tid der skal afsættes til dokumentation.. Dette udsagn bliver bekræftet af Gary Kielhofners i hans artikel Scolarship and Practice: Bridging the Divide. Heri rapporterer han, at udviklingen af teori og undersøgelser ikke stemmer overens med praksis, og at ergoterapeuter har svært ved at forene dette (1) 1.2 Arbejdsprocesmodeller og redskaber Der er i dag fokus på en evidensbaseret praksis, som skal være med til at sikre, at klinisk praksis er baseret på et videnskabeligt grundlag og vores ergoterapeutiske ydelser er dannet på baggrund af klinisk ekspertise, patientpræferencer og den sidst nye forskningsevidens. Den ergoterapeutiske arbejdsproces er den fremgangsmåde som ergoterapeuten principielt anvender i den daglige praksis. Arbejdsprocesmodeller er modeller for interventionsprocessen i praksis. Disse præsenterer en strategi for interventionsprocessen begrundet i referencerammen(2). Modellerne afspejler ergoterapeutens overvejelser, planlægning, beslutninger og handlinger. Disse er situations- og kulturbestemte, hvilket vil sige at de foregår i og formes af den aktuelle situation (2). Arbejdsprocesmodeller anvendes i forbindelse med dokumentation, udarbejdelse af retningslinjer for interventionen og evidensbasering af praksis. Disse indeholder de temaer der 9

10 skal foreligge systematiske noter om, fordi den faglige indsats skal dokumenteres (3). Der er blevet udarbejdet arbejdsprocesmodeller med forskellige formål bl.a. Occupational Therapy Process Model (OTIPM) som er udviklet for at give ergoterapeuter struktur til at vejlede dem i deres professionelle ræsonnering, når der skal planlægges og iværksættes ergoterapeutiske ydelser. OTIPM skal støtte den professionelle ræsonnering og dermed sikre en klientcentreret og aktivitetsbaseret tilgang (3). Der er ligeledes blevet udarbejdet Canadian Practice Process Framework (CPPF) som bruges både til udvikling af professionsudøvelse og med udgangspunkt i betydningsfulde aktiviteter. Disse arbejdsprocesmodeller giver mulighed for at springe imellem punkterne og gå tilbage i processen ved behov og derved tilpasse interventionen (4). Der findes mange forskellige standardiserede undersøgelsesredskaber med forskelligt fokus og formål, nogle har fokus på aktivitet som f.eks. Assesment and Motor and Process Skills (AMPS) som er et standardiseret observationsredskab, som har fokus på de motoriske og de processuelle færdigheder (5), hvor andre har fokus på omgivelser og tilgængelighed såsom Housing Enabler (HE) (6). Forudsætningen for målrettet ergoterapeutisk intervention er ifølge Eva Wæhrens at ergoterapeuten anvender redskaber, der giver en kvalificeret undersøgelse af klientens egen oplevelse af deres formåen, ændringer i klientens funktionsevne, samt evaluering af interventionen (7). Som følge af det stigende krav om en evidensbaseret praksis, står ergoterapeuter på alle områder af praksis overfor den udfordring, at skulle kunne levere den mest effektive, men mindst ressourcekrævende behandling, som samtidig er baseret på nyeste evidens på området (8). Ifølge de etiske retningslinjer og praksisstandard for vores profession, går det ligeledes ind under ergoterapeutens ansvarsområde at basere sin professionelle aktivitet på etableret forskning (9). Vi skal kunne redegøre overfor borgere, hvad der er størst belæg for i den enkelte behandlingssag. Måden hvorpå vi som faggruppe kan imødekomme dette, er ved at anvende standardiserede undersøgelsesredskaber (8). Disse redskaber har været igennem flere validitets og reabilitetsstudier som derved sikrer at redskaber undersøger det sagte og gør det konsekvent i brugen heraf. 10

11 Fordelen ved at bruge et standardiseret redskab er at det følger en fast procedure der dermed sikrer ensartede data (7). Det forholder sig sådan at anvender man kun dele af standardiserede undersøgelsesredskaber i en intervention og derved ændrer på et element i det standardiserede undersøgelsesredskab er det ikke længere standardiseret i og med validitets- og reliabilitetsstudier har påvist undersøgelsesredskabets effekt i dets fulde længde og som foreskrevet i manualen og ikke kun dele heraf (7). Når ergoterapeuten anvender arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i sit arbejde, hjælper det til at give en struktureret ramme med en teoretisk tilgang i undersøgelsen af klientener. Dette medfører, at ergoterapeuten har en fast arbejdsproces at følge i de til tider komplicerende klientforløb, således at ergoterapeutisk arbejde ikke bliver til tilfældigt eller påvirket af den individuelle terapeuts egne meninger og holdninger(2). Alle arbejdsprocesser er situationsbestemte, og indflydelse fra samfund og organisation påvirker professionens fagudøvelse i samarbejdet med patienten. I processen har man fokus på, hvilke faktorer der giver anledning til interventionen; hvilken rækkefølge processen har; hvilke fokus ergoterapeuten har samt hvilke arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber, der skal anvendes for at opnå det bedst mulige resultat for klienten (2). Brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber er et vigtigt led i ergoterapeutens dokumentation. Denne dokumentation er et vigtigt element i at udvikle og tydeliggøre kvaliteten af den ergoterapeutiske ydelse og praksis overfor såvel klienter som mono- og tværfaglige samarbejdspartnere (10). 1.3 Klinisk undervisning Vi har i klinisk undervisning oplevet, at arbejdsprocesmodellerne og standardiserede undersøgelsesredskaber kan virke tidskrævende og derved kan de fravælges for hurtigere løsninger, som hver enkelt sted selv har været med til at udvikle, såsom tjeklister e ller fravalg af flere af delprocesserne i arbejdsprocesmodellerne og de standardiserede undersøgelsesredskaber. På trods af at vi ved at man skal anvende arbejdsprocesmodellerne og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde, har vi oplevet dette til tider ikke bliver gjort i praksis. Hvis ergoterapeuterne ikke formår at bruge arbejdsprocesmodeller 11

12 og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde mister man reliabiliteten og validiteten og dette kan medføre konflikter i forsøget på at opnå best practice for klienten. (7). Vi er derfor nysgerrige efter at se hvad der ligger til grund for, at ergoterapeuter i praksis gør sådan? Hvis de er klar over, at validiteten forsvinder når man ikke benytter arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde. Hvordan forventer de så at vores profession skal kunne bevise vores kunnen? 1.4 Litteratursøgning Det har været en udfordring for os at finde litteratur, der beskriver ergoterapeuters overvejelser i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde. Dette undrer os, hvis det er tilfældet, da det som nævnt har stor betydning for vores profession, at vi kan yde best practice og dermed sikre den sidste nye tilgængelige evidens indenfor et givent område (11). I 2008 blev der via en online-survey undersøgt hvilke standardiserede undersøgelsesredskaber og metoder, der blev brugt af ergoterapeuter i Danmark på geriatrisk afdeling. Undersøgelsen nævner kort igennem diagrammer, hvilke krav ergoterapeuterne har ved valg af standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis, hvor der her bliver lagt vægt på, at de standardiserede undersøgelsesredskaber er valide og hurtige i brug monofagligt som tværfagligt. Vi tænker derfor, at det vil være relevant at gå endnu mere i dybden end denne undersøgelse og måske yderligere kunne belyse, hvordan det kan være at 42% i onlinesurveyen angav, at de ikke anvendte en ergoterapeutisk referenceramme eller hvordan det kan være at man nogle steder i praksis laver egne undersøgelsesredskaber/tjeklister frem for at bruge de eksisterende standardiserede undersøgelsesredskaber (12). Det undrer os at arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber ikke bruges mere end de tilsyneladende gør, samt hvad der ligger til grund for, at nogle ergoterapeuter bruger arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde og andre kun lader sig inspirere heraf eller fravælger dem. Så derfor vil vi med denne opgave undersøge de tanker, valg og handlinger ergoterapeuter gør sig under arbejdet med klienter i praksis. 12

13 2.0 Forskningsspørgsmål Hvilke overvejelser gør ergoterapeuter sig i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i daglig praksis? 2.1 Begrebsafklaring Overvejelser: Tanker ergoterapeuterne gør sig i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i daglig praksis Brug: Arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber der bliver brugt i deres fulde længde. Ikke brug: Hvor man fravælger brugen eller lader sig inspirere ved at udvælge delelementer af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber og dermed ikke bruger dem i deres fulde længde. Ergoterapeuter: Praktiserende ergoterapeuter som arbejder på forskellige områder. 3.0 Metode og Design I det følgende redegør vi for vores valgte design, samt beskrivelse af vores fænomenologiske tilgang igennem projektet. Ligeledes vil vi redegøre for vores forforståelse, vores materiale samt inklusionskriterier til vores informanter. Derefter vil vi redegøre for de tanker vi har lagt bag vores semistruktureret interviewguide, vores pilotstudie samt en beskrivelse af interviewsituationen. Efterfølgende vil vi komme nærmere ind på vores databearbejdning og analyse herunder transskribering og hvorledes vi har søgt litteratur samt vores etiske overvejelser vi har haft i dette projekt. 13

14 3.1 Design Da vi ønsker at få en dybere indsigt i hvilke overvejelser ergoterapeuter gør sig i brugen/ ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis, tager dette projekt udgangspunkt i den kvalitative forskningsmetode. Ifølge Malterud er dette den bedst egnede metode, da den fokuserer på at få viden om menneskelige egenskaber. Derudover kan den bidrage til en større forståelse for hvorfor mennesker gør som de gør (13). Vores projekt tilhører ligeledes den forstående forskningstype, hvor datamaterialet er baseret på informanternes perspektiv og subjektivitet (14). 3.2 Fænomenologi Fænomenologien tager udgangspunkt i den subjektive oplevelse og søger at opnå en forståelse af den dybere mening i den enkeltes erfaringer og livssyn (15). Dette betyder at vi har søgt informantens egne overvejelser, for at kunne få et indblik i deres erfaringer i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Vi bruger derfor fænomenologien som en forståelsesform i vores kvalitative interviews, da dette kan belyse informanternes livsverden, ved at give en detaljeret beskrivelse af indholdet i vores informanters bevidsthed, vise deres oplevelsers kvalitative forskellighed og udlægge deres essentielle betydninger (16). Vi ønsker ikke at forklare eller analysere, men derimod ønsker vi at beskrive verdenen som de oplever den, hvilket er et centralt element indenfor fænomenologien, at realiteten er som informanterne oplever den. 3.3 Forforståelse I det følgende redegøres der for vores forforståelse som har haft en betydning for udformningen af vores projekt. Forforståelsen har haft en betydning for vores udvælgelse af informanter, vores databearbejdning samt interviewguide. Forforståelsen skal tolkes med sammenhæng til empirien i problembaggrunden (13). Ifølge Malterud, er det vigtigt at blive bevidste omkring vores forforståelse, da den kan have både positiv og negativ indflydelse på projektets forløb og færdige resultat (13). Vi har en overordnet forforståelse af, at det kan være svært at forene teori og praksis, da teori er ressourcekrævende at implementere i et i forvejen presset sundhedsvæsen, hvor de ansatte 14

15 skal nå mest muligt på kortest tid. Vi har en hypotese om, at korte indlæggelsestider kombineret med et økonomisk perspektiv, har indflydelse på ergoterapeuters brug/ikke brug af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis. Vi har samtidig en forforståelse om at ergoterapeuter bør anvende arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde i praksis, for på den måde at højne vores faglighed både over for egen profession og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi har ligeledes gennem klinisk undervisning erfaret, at man som studerende nemt kan komme til at følge de arbejdsgange og rutiner, som er tilknyttet til arbejdspladsen. Vi antager derfor, at det kan være svært for en nyuddannet ergoterapeut, at undgå at blive påvirket af de arbejdsmetoder de andre ergoterapeuter arbejder ud fra. 3.4 Materiale Inklusionskriterier Deltagerne skal have minimum fem års erhvervserfaring som autoriserede ergoterapeut. Deltageren skal have været ansat på arbejdspladsen i minimum et år Rekruttering af informanter Vi har pr. kontaktet sygehuse og kommuner for at opsøge fem ergoterapeuter som vil deltage i et semistruktureret interview i forbindelse med vores bachelorprojekt. Vi har vedhæftet et informationsbrev i første , med en beskrivelse af projektets formål (se bilag 1). Vi gav informanterne en svarfrist på en uge, grundet en travl tidsplan, hvorefter vi valgte at lave opfølgning via og telefon fra de steder, der endnu ikke havde givet respons. Vi fik herigennem kontakt til fem ergoterapeuter, som ønskede at deltage i vores projekt. Dog var der en informant der meldte fra af arbejdsmæssige årsager. Vi respekterer informanternes arbejdstider og lader det derfor være op til den informant hvor og hvornår interviewet skal afholdes. 15

16 3.5 Metode Semistruktureret livsverdensinterview Vi har valgt at foretage semistruktureret livsverdensinterview af vores informanter, hvori vi forsøger at forstå temaer ud fra informanternes egne perspektiver fra deres daglige livsverden. Denne form for interview anvendes til at indhente beskrivelser af informanternes livsverden med henblik på at beskrive de beskrevne fænomener. Det nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionel interview et formål og indebærer en særlig tilgang og teknik. På den måde gør vi plads til at informanten kan komme med nye indgangsvinkler, som vi ikke selv har tænkt på ved udarbejdelsen af vores interviewguide (16) Interviewguide Vores interviewguide er udviklet med et fænomenologisk perspektiv, da vi søger at indhente meninger og synspunkter omkring valg og fravalg i løbet af arbejdsdagen fra ergoterapeuterne selv (16). Interviewguiden er delt op i tre kolonner, hvor den første beskriver hvilke område interviewet omhandler. Anden kolonne indeholder spørgsmålene som vi ønsker svar på og tredje kolonne fortæller vores formål med spørgsmålet. Indledningsvis har vi udformet spørgsmål om informanten for at vise en interesse for informanten og starte blidt op på interviewet. Vores spørgsmål er udformet som åbne, brede og deskriptive. Formålet med dette er at udløse spontane beskrivelser fra informantens side. Vi var i interviewguiden opmærksomme på undervejs at opsummere på de svar informanten gav os for at opnå den rigtige forståelse (16) (se bilag 2) Pilot studie Vi har valgt inden udførelsen af vores interview at foretage et pilotstudie på en relevant informant, som vi har udvalgt efter samme kriterier som vores øvrige informanter. Dette har vi valgt at gøre, da vi på den måde kan få klarlagt, om vi kommer omkring vores problemstilling tilfredsstillende og derved teste om vores spørgsmål vil forstås korrekt af vores informanter. På denne måde sikrer vi, at vi indsamler fyldestgørende data til vores analyse (16). Da det data vi indsamlede under vores pilotstudie var fyldestgørende i forhold til vores problemstilling, valgte vi at inddrage den på lige fod med de andre interviews. 16

17 Vores pilotstudie blev udført på vores uddannelsessted, da informanten stillede op uden for arbejdstiden, og derfor var arbejdspladsen og informantens kendte rammer ikke til rådighed. Dette resulterede i en del udefrakommende støj, der til tider påvirkede koncentrationen, både hos informant og interviewer. De resterende interviews fandt sted i lokaler på informanternes arbejdsplads Interviewsituationen Vi valgte at to fra gruppen skulle deltage i interviewene, en med rollen som interviewer og en som suppleant, da det var vigtigt for os at informanten ikke skulle forholde sig til flere personer end nødvendigt. De to der deltog i interviewene var de personer der havde kontakten med informanterne inden interviewet, for at udgå forvirring og skabe tillid. Indledningsvis i interviewet, gav vi en briefing om formålet med interviewet (16). Vi præsenterede gruppens deltagere, hvilke roller de havde under interviewet, samt oplyste omkring tavshedspligt, brug af diktafon og anonymisering i samtykkeerklæringen (se bilag 2 og 3). Under interviewet benyttede vi os af opfølgende spørgsmål for at udvide svarene fra informanten, disse spørgsmål blev suppleret af sonderende spørgsmål (16). Under vores interviews benyttede vi os ligeledes af indledende spørgsmål, for at få et billede af deres erfaring på området, samt for at starte blødt op og få en god start på dialogen. Ligeledes anvendte vi opfølgende spørgsmål for at udvide de svar informanten gav, for så efterfølgende at uddybe med et sonderende spørgsmål. Vi gav under hele processen informanten tid til at kunne reflektere over spørgsmålene (16). Fra start til slut forsøgte vi at skabe tillid, åbenhed, at lytte og give tid, da informanten er eksperten i deres egne overvejelser (15). Vi opsummerede undervejs i interviewet for at sikre at vi havde fået den rigtige forståelse af de svar informanten gav. Afslutningsvis lavede vi en debriefing (se bilag 5), for at undgå at informanten sad inde med noget de havde behov for at uddybe eller tilføje (16). 17

18 3.6 Databearbejdning og analysemetode Transskribering Som følge af interview med informanterne transskriberer vi og tager udgangspunkt i bogen Interview (16). Formålet med en transskribering er at gøre interviewsamtalerne tilgængelige for analyse og fortolkning ved at omsætte det fra mundtligt til skriftlig form (16). Når man transskriberer, skal man i gruppen nå en enighed om transskriberingsproceduren for at opnå ensartede resultater at analysere ud fra. Vi vælger i transskribering at skrive i formel skriftsproglig stil, hvilket indebærer at vi undlader at registrere øh, hmm, pauser og lignende følelsesudtryk som latter og suk. På den måde sikrer vi en ens skriveprocedure og ensartethed, så det er muligt at foretage sproglige sammenligninger af interviewene (16). Der er to gruppemedlemmer der har afviklet de fire interviews, hvor de andre to gruppemedlemmer har transskriberet efterfølgende. Vi har derefter i fællesskab lyttet, samt gennemlæst alle fire interviews for at finde og rette eventuelle fejl og mangler i transskriberingerne, for på den måde at være tro imod informanternes egne ord og lave en kvantificeret reliabilitetskontrol af datamaterialet (16) Analyse af data Systematisk tekstkondensering. I analysen tog vi udgangspunkt i Malteruds fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse, hvilket er en systematiseret tekstkondensering hvori der er fire inddelte trin (13). Ved første trin skulle vi have et helhedsbillede af hele vores datamateriale og se efter temaer der repræsenterede informanternes synspunkter og meninger. Her var det vigtigt, at vi stillede os åbne for de indtryk som materialet stillede til rådighed og lagde vores forforståelse til side og derved kun læste det informanterne havde fortalt os (13). Ved andet trin lavede vi en systematisk gennemlæsning af hele materialet for at kunne identificere meningsbærende enheder, som kunne repræsentere de forskellige temaer vi fandt i det første trin. Vi valgte at farvelægge og klippe de meningsbærende enheder fra materialet ud, for at kunne kategorisere dem under de forskellige temaer fra første trin. Dette var med til at give os et bedre overblik over vores materiale (13). 18

19 Ved det tredje trin gennemgik vi de meningsbærende enheder fra hver transskribering, hvor vi identificerede de citater, der havde de samme mønstre og nuancer, hvorefter vi inddelte dem i kategoriserede subgrupper. Vi konkluderede derefter, at vi skulle revurdere og sammenfatte nogle af vores subgrupper for at komme mere i dybden i vores datamateriale. Afslutningsvis i dette trin sammensatte vi flere af de meningsbærende enheder under hver subgruppe i et kunstigt citat for at kunne genfortælle og sammenfatte dem i en mere generel form. Vi brugte fortrinsvis informanternes egne ord og begreber fra de meningsbærende enheder for at være tro overfor vores datamateriale (13). Ved det fjerde og sidste trin sammenfattede vi vores subgrupper og meningsbærende enheder i en matrice, hvor vi rekontekstualiserede vores datamateriale. Her lavede vi en systematisk krydslæsning af hele matricen for at validere vores sammensatte og kunstige citater. På den måde sikrede vi loyalitet overfor informanternes udtalelser igennem hele processen (13) Litteratursøgning Vi har gennem litteratursøgning forsøgt at afdække, hvilke forskningsartikler og studier der er, som kan fortælle noget om ergoterapeuters overvejelser eller krav i forhold til brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis. Vi har ligeledes søgt efter litteratur som kunne belyse hvad disse overvejelser i sidste ende kunne betyde for vores profession. De forskningsartikler og studier vi har fundet, vil blive inddraget og uddybet i projektet. Et væsentligt kriterium for en videnskabelig opgave er at kunne søge systematisk og identificere relevant litteratur (17). Vi har derfor benyttet os af forskellige søgestrategier for at få den bedste indsigt i vores valgte emne. Vi har benyttet os af håndsøgning i The American Journal of Occupational Therapy (AJOT) samt Ergoterapeuten for at finde relevant litteratur om emnet, yderligere har vi anvendt kaskadesøgning, som er styret af referencer i relevante bøger, publikationer og artikler (17). Vi har på denne måde fundet frem til anden relevant litteratur på andres anbefalinger på området. Vi har ligeledes benyttet os af en bibliotekar for at få hjælp til at udarbejde relevante søgeord til en systematisk søgning i de relevante internationale og nationale sundhedsfaglige 19

20 databaser. Vi har her anvendt de tre forskellige databaser Cinahl, Pubmed og Google Scholar for at få den mest fyldestgørende litteratursøgning. Vi har her benyttet os af følgende søgeord til at belyse vores forskningsspørgsmål; Occupational theraphy, Occupational Therapist Attitudes, Conceptual framework, Clinical assessment tools, Occupational theraphy assesment, Evidence-Based pratice og Theory-Practice Relationships. Der er under denne søgning taget udgangspunkt i Dosis-guiden, som hjælper til at give struktur og overblik i vores litteratursøgning (se bilag 6). Vi har løbende forholdt os kritisk til den anvendte litteratur og dens ophav igennem hele projektet. Den første, den bedste, den nyeste litteratur og den danske (17). Vi valgte til at starte med at søge dansk litteratur, da vi mente det ville være den litteratur der ville hjælpe os med at belyse vores problemstilling tydeligst, dog erfarede vi at denne søgningsstrategi ikke var fyldestgørende og gik derfor videre i de internationale materialer Etiske overvejelser Vi har informeret mulige informanter om vores projekts formål, vores forskningsspørgsmål, hvordan vi vil dataindsamle og bearbejde det efterfølgende data, samt hvilken viden vi leder efter. Dette er særligt vigtigt, da kommende informanterne skal vide hvad de giver deres samtykke til inden de acceptere at deltage i vores projekt (13). Ifølge Helsinki-deklarationen har man som forsker ligeledes et ansvar for at informere om alle aspekter af ens undersøgelse (18). Da vores projekt er baseret på kvalitative data, også kaldet følsomme data, har vi udarbejdet en samtykkeerklæring. Formålet med denne erklæring er, at sikre informanternes frivillige deltagelse, samt deres ret til løbende at afbryde denne (13). Denne informerer ligeledes informanterne omkring deres anonymitet og vores tavshedspligt, herunder at der vil blive anvendt en diktafon under interviewet, så vi kan transskribere det data vi får derfra og at optagelserne slettes efter aflevering af projektet. Ifølge Kvale og Brinkman skal der eksistere flere fordele for informanten end eventuelle risici ved deltagelse i et forskningsprojekt (16). Vi vil derfor belyse vores emne med henblik på at bevare vores professions standard og ikke for at udstille fejl og mangler ved informantens 20

21 arbejdsproces. Dette betyder, at vi tager højde for at vores interviewguide ikke indeholder spørgsmål, som kan virke kritiserende, da en skeptisk informant kan tilbageholde information, som vedkommende tror, kan opfattes som negativt (13). For at sikre en tryg informant, valgte vi ligeledes at foretage individuelle interviews, da personlig data kan være svær for informanten at videregive. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at det kan være et følsomt område for informanterne, da det er en vigtig del af vores profession at anvende arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Derved kan det være svært for informanterne at indrømme ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber samt hvilke overvejelser der er hertil. Her er det essentielt med trygge rammer for at hver enkelt informant for at de kan videregive sine meninger og holdninger uden at føle sig udstillet eller være bekymret for at skulle forsvare sig overfor kollegaer efterfølgende. Vi har gjort det klart for informanterne der skal deltage i vores projekt, at der ikke findes rigtige eller forkerte svar, og at vi blot er undersøgende på området og de derved vil være behjælpelige med at klarlægge et område i vores profession, som ikke endnu er blevet analyseret til fulde. 4.0 Resultater I det følgende afsnit vil vi præsentere resultaterne fra de fire interviews. Vi vil belyse ergoterapeuternes overvejelser i brugen/ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Resultatafsnittet er delt op omkring forskningsspørgsmålets to delaspekter: brugen samt ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Til sidst redegøres der for om hvorvidt vores informanter ville ændre noget ved deres arbejdsgang, hvis de havde mulighed for at opstille deres egen ideelle intervention uden nogle ydre påvirkninger, der kunne have indvirkning på denne. Vi kom frem til at datamængden som belyste hvorfor de bruger arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber var meget lille. Derimod var datamaterialet, der belyste hvorfor ergoterapeuter ikke bruger arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber noget større og der var flere aspekter, som beskriver 21

22 ergoterapeuternes overvejelser ved ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Derfor delte vi det op i inspiration, teori/praksis, organisation og erfaring. Præsentation af resultater er illustreret i figur 1. Figur 1; Resultat. 4.1 Brug Informanterne beskrev ved brugen af arbejdsprocesmodeller, at det var utrolig vigtigt at få afdækket de 10 dimensioner i OTIPM og få belyst hvad der var meningsfuldt for klienten, for herigennem at få planlagt deres behandlingsforløb. Hvis det er en der aldrig har været indlagt før, og så egentligt kigge på hvilken oplysning det er vi mangler, fordi de 10 dimensioner har vi jo brug for, for at planlægge vores behandling og for ligesom have et spor, det korrekte spor ind til, hvad er meningsfuldt for patienten, det er utrolig vigtigt ikke? (se bilag 9) linje ). Informanterne beskrev at de brugte standardiserede undersøgelsesredskaber i deres praksis, dog kun i specielle situationer, hvor informanterne vurderer at klienterne ville have glæde af et specifikt undersøgelsesredskab og der var en forståelse fra deres samarbejdspartnere om at det var en proces informanterne skulle have med i deres intervention. Derfor blev det en 22

23 individuel vurdering fra patient til patient om standardiserede undersøgelsesredskaber blev brugt. Altså, jeg er AMPS kaliberet og det har jeg brugt nogle gange, men altså det vil ikke være rigtigt at sige at jeg gør det som standard, men det er hvert fald en mulighed der er og jeg tænker da også, at sådan et redskab som COPM også er anvendeligt, men man kan sige det er det samme, at man gør det i nogle specielle situationer. (se bilag 7) linje ). 4.2 Ikke brug Der er fire underresultater der viser forskellige aspekter ved ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis Overvejelser ergoterapeuter gør sig ved at lade sig inspirere af dele af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Under dette delresultat beskrev informanterne, at da de var nye på afdelingen brugte de hjemmelavede actioncards (tjeklister hvor informanterne lader sig inspirere af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber og bruger delelementer af dem) så de vidste hvordan de skulle forholde sig i praksis. Informanterne fortalte ligeledes, at de var inspireret af delelementerne og begreberne fra arbejdsprocesmodellerne og de standardiserede undersøgelsesredskaber og plukkede det ud, der virkede mest naturligt for dem at bruge i praksis Men ellers synes jeg jo også jeg er meget inspireret af AMPS hvis jeg laver almindelige observationer af en aktivitet. (se bilag 7) linje ). Ligeledes nævner de, at de ikke almindeligvis anvender standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde, dog bruger de dem som inspiration under deres observationer. 23

24 Og jeg tænker sådan at, jeg har egentlig også både AMPS og A-ONE, hvor jeg tænker også igen: det er en tankegang der ligger bag mine observationer, men jeg har ikke brugt testene som test og som hele pakken ret meget. (se bilag 10) linje ). Informanterne fortæller ligeledes, at de begreber man anvender i AMPS er gode at bruge i en beskrivelse af klienten, men at de fravælger at bruge undersøgelsesredskabet i dens fulde længde, på trods af, at de er beviste om at den mister sin standardisering. Jo, det er netop de der ikke også? Så vil jeg jo typisk bruge nogle udtryk som at patienten udfører det med mindre anstrengelse eller usikkert eller sikkert eller fumler. Altså bruge de samme begreber. Men det er jo klart, det bliver ikke standardiseret på samme måde. Men jeg synes det er nogle udmærkede begreber at bruge (se bilag 7) linje ) Konflikt imellem teori og praksis der har indvirkning på ergoterapeuters overvejelser i ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber Under dette delresultat oplevede informanterne en tvivl, der gjorde at de ikke vidste om de brugte arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber eller ej. De oplevede at de teorier der var der da de blev uddannet, var noget helt andet end dem der er der i dag. Ligeledes oplevede de en frustration over at tre år efter de havde været på et kursus, så var der kommet nye ting og på den måde lærte de, at man ikke kunne sluge alting råt og sige, at det er det de skulle gøre i praksis. I de korte interventionsforløb oplevede informanterne ligeledes en frustration, da de mente at det ville være tåbeligt rent tidsmæssigt, at bruge noget der var så afdækkende såsom arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber, så de valgte i stedet at komme omkring de ting de synes der var vigtige. Igen så vil det her være, tåbeligt rent tidsmæssigt hvis at jeg skulle bruge en ting, der var så afdækkende fordi igen typisk så er det en specifik ansøgning, det er et eller andet specifikt problem der er opstået og det er min opgave at løse det. (se bilag 8) 24

25 linje ) Ja der får jeg sådan hvor jeg kommer omkring de ting som jeg ved der er vigtige. (se bilag 10) linje 152) Organisationens indflydelse på ergoterapeuters overvejelser ved ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber Under dette delresultat fortalte informanterne deres overvejelser omkring den manglende brug af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber og det ofte blev en afvejning af at der på en arbejdsplads var mange faktorer der pressede dem. De oplevede elementer såsom tidspres og høj produktion, der derved afspejlede sig i deres overvejelser ved ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber. Informanterne fortalte ligeledes hvordan manglende tid nogle gange var skyld i, at de ikke nåede den sidste del af deres behandlinger. Og den ene især er mange gange tidselement et faktor, hvor lang tid man har til evaluering. Det sker nogle gange fx dysfasi evaluering hvor, at patienten faktisk er på vej ud. (se bilag 9) linje ). En informant efterlyste mere tid til sine evalueringer og kunne ikke udelukke at hvis der blev udviklet et undersøgelsesredskab, der var hurtigere at anvende ville det kunne afhjælpe den problematik. Dette kunne derfor være med i informantens overvejelser i brugen af standardiserede undersøgelsesredskaber hvis der kom nye til. jeg ville mere sige, at hvis jeg havde mere tid, ville jeg prioritere at lave noget mere opfølgning/ evaluering. Ja det ville jeg. Jeg kan jo ikke sige at hvis der blev udviklet et eller andet godt undersøgelsesredskab at det så ikke ville blive bedre, det skal jeg lade være åbent. Vi savner typisk altid muligheden for at få lov at komme ud og tjekke op på det vi har bevilliget også fungere efter hensigten. (se bilag 8) linje ). En informant bliver spurgt ind til OTIPM og hvordan den passer ind i forhold til arbejdet, hvortil informanten beskriver at den er rigtig god, men hvis det pres de oplever i praksis bliver større end det er nu, kan det blive svært at anvende den. 25

26 Ja, ja, ja, jeg synes egentlig den er god, men selvfølgelig kan man også sige, at hvis vi bliver meget mere presset end vi er nu, sådan med at det skal gå hurtigere, så kan man måske godt begynde at stille spørgsmålstegn ved, om det så er realistisk eller om man skulle over til nogle andre redskaber som måske ADL-taksonomien som var måske lidt hurtigere. (se bilag 7) linje ) Erfaring, som en faktor der har indflydelse på ergoterapeuter overvejelser ved ikke brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber Under dette delresultat beskrev informanterne at i stedet for at bruge en arbejdsprocesmodel under deres intervention, fravalgte de den fremfor egne erfaringer. Studerende: Ja lige præcis, når du så skal til og ind og tale med en patient første gang har du så en arbejdsprocesmodel i tankerne, når du går ind og taler med patienten eller har du mere din egen måde at gøre det på når du kommer ind til dem? Informant: Altså, det er jo nok efter hånden min egen måde. (se bilag 10) linje 92-95). Informanterne beskrev at det ikke var nødvendigt i deres daglige praksis at anvende arbejdsprocesmodeller eller standardiserede undersøgelsesredskaber med mindre det var specielle forløb. Et citat fortæller at det var med i deres overvejelser i ikke at bruge dem: Så medmindre det er et eller andet specielt så, så går vi nok efterhånden bare ind og fornemmer og sådan. (se bilag 10) linje 71-72). Samtidig beskrev informanterne at de i den daglige praksis anvender delelementer af arbejdsprocesmodeller frem for at anvende dem i deres fulde længde. Studerende: Ja, nu i forhold til OTIPM så er den jo sådan meget lagt op til, at man egentlig sådan bruger den sådan meget kronologisk og kommer igennem alle de der identificer styrker og svagheder og sådan noget. Vil du sige at du sådan konkret 26

27 bruger dem alle sammen eller bruger du sådan delelementer, trækker du delelementer ud af den, af det som du tænker du kan bruge i din behandling? Informant: jamen, det vil være delelementer Studerende: ja Informant: jeg sidder ikke lige sådan helt specifikt og gennemgår, det gør jeg godt nok ikke (bilag 7) linje ) 4.3 Ideel intervention Afslutningsvis i interviewene spurgte vi informanterne om, hvis de så bort fra ydre krav og påvirkninger, både fra kollegaer og organisationen, om der var noget de ønskede at gøre på en anden måde. De svar vi modtager på dette spørgsmål er meget modsigende og informanterne har forskellige synspunkter til om de ville gøre noget på en anden måde. En informant beskriver blandt andet at der er ønsker om at have mere tid til fokus på klienten samt lytte til hvad klientens ønsker er i genoptræningen. Informanten ønsker at komme omkring alle problematikker og ikke kun have fokus på det klienten er indlagt for. Jamen det er jo at jeg laver en OTIPM undersøgelse hvor jeg får en grundig, altså ligesom får spurgt grundigt ind til patientens aktiviteter og deltagelse og selvfølgelig også fysiske formåen. Det kropslige. Og at jeg sammen med patienten får lagt en plan for, hvad de gerne vil træne eller hvad de gerne vil have fokus på i den ergoterapeutiske intervention. Og der tænker jeg at det både kan være det fysiske og aktivistmæssigt, men også egentlig psykisk eller socialt ikke også? Fordi der er jo egentlig rigtig mange der måske kan have nogle, noget med at de kan isolerer sig eller det er svært for dem at komme ud (se bilag 7) linje ). En informant ligeledes fortæller at selv ved en ideel intervention, er der ikke er nogle ønsker om at gøre noget anderledes. Umiddelbart ikke. Jeg synes at jeg har, jeg savner ikke noget konkret og gå ud fra, når jeg er ude ved borgeren (se bilag 8) linje ). 27

28 5.0 Diskussion I det følgende vil vi redegøre for vores datamateriale og diskutere ud fra foreliggende studier på området. Vi har valgt at foretage en diskussion på tværs af vores temaer af vores informanters overvejelser i ikke brugen at arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber, for at kunne diskutere i et bredere perspektiv. Efterfølgende vil vi redegøre for vores metodiske valg herunder diskutere metode, design, bearbejdning af vores data, vores materiale, interviewguiden samt pilotstudiet for at kunne vurdere om det har været anvendeligt til at afdække vores problemstilling og ligeledes hvordan dette har kunnet have indvirkning på projektets interne og eksterne validitet. 5.1 Diskussion af resultater Den viden vi har kunnet indsamle angående brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber har været meget begrænset. Dette har vi allerede fra starten ønsket at kunne redegøre for, men mængden har dog stadig chokeret os. I vores problembaggrund har vi lagt op til vigtigheden i at kunne følge ergoterapeutiske arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber, for at kunne opretholde en struktureret arbejdsgang. Vi kender til vigtigheden i at sikre et tilfredsstillende klientforløb, best pratice og videregivelse af dokumentation og hvor vigtigt det er at ergoterapeuter videregiver deres intervention, for at kunne sikre kravet om evidensbaseret praksis. Disse arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber er med til at højne vores profession og dermed sikre den i et sundhedsvæsen som er i rivende udvikling samtidig med den stiller større krav til et kvalitetssikret klientforløb. Arbejdsprocesmodellerne og de standardiserede undersøgelsesredskaber er blevet udarbejdet for at hjælpe ergoterapeuter med at få deres intervention op på det niveau, der forventes af vores profession og sikre at deres intervention er indenfor den referenceramme, der er blevet sat for at sikre den bedst mulige behandling for klienten (2). Den kliniske praksis skal som tidligere nævnt i opgaven, sørge for at opnå det niveau der forventes af dem, for at sikre at de baserer deres intervention på et videnskabeligt grundlag og at vores ergoterapeutiske ydelser er dannet på baggrund af klinisk ekspertise, patientpræferencer og den sidste nye forskningsevidens (2). 28

29 Vi stiller os undrende overfor hvorfor vi ikke har kunnet indsamle mere data end det vi kan bevise i denne opgave, da en af fagets kernekompetencer er at bruge arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i praksis. Der kan ligeledes diskuteres hvad der ligger til grund for, hvorfor de ikke bruger arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber i deres fulde længde, som vores profession ligger op til. Vores informanter har givet os et meget større datamateriale, der faktisk viser de faktorer der er i spil, når de fravælger dem frem for hurtigere løsninger. En af disse problematikker som de nævner der er med til det er organisationen, som stiller fornyede krav til accelererende patientforløb med kortere indlæggelsestid og et krav til de praktiserende ergoterapeuter om flere klientforløb på kortere tid, samtidig med et større krav til deres dokumentation. Dette stiller derved et større krav til deres arbejdsgang, hvori der er flere faktorer som de skal have med i deres overvejelser, når der kommer til planlægningen af deres arbejdsgang. Det kan derfor diskuteres om grunden til at de vælger ikke at bruge arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber er fordi de oplever krav fra organisationen, som er uforenelige med brugen af arbejdsprocesmodeller og standardiserede undersøgelsesredskaber, se figur 2. Figur 2: Resultater, indbyrdes forhold 29