Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats"

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats Juni 2009

2 Indhold 1 Indledning Sådan fremmes energibesparelser i bygninger Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden Virkemidler, der fremmer implementeringen En fokuseret indsats Litteratur Side 2 af 57

3 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videncentret er etableret af Energistyrelsen i Centret er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe Aps samt KommunikationsKompagniet står for driften af centret med Dansk Energi, DTU og Sebra A/S som faste underleverandører. Videncenter for energibesparelser i bygninger har til formål at samle og formidle viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncentrets mission er at servicere byggeriets parter og medvirke til, at de opnår styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Denne rapport er udarbejdet som et led i Videncentrets aktiviteter idet det blev vurderet nødvendigt at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om barrierer og virkemidler. Det er målet med rapporten, at den skal bidrage til at skabe forståelse hos de enkelte aktører om behovet for deres indsats. Rapporten vil blive anvendt i Videncentrets videre arbejde med udvikling og implementering af energibesparende løsninger. I den sammenhæng vil Videncentret arbejde for at udvikle løsninger som tager hånd om de barrierer som implementeringen giver anledning til. Vicencentrets opgave er derfor ikke kun at udvikle de tekniske løsninger, men også at fremme de økonomiske, ansvarsmæssige og informationsmæssige sider af implementeringen. Det skal dog understreges, at Videncentret ikke alene kan stå for implementeringen idet flere løsninger kræver andre aktørers aktive indsats. Rapporten er udarbejdet for Videncentret af Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe Aps. Undervejs har mange forskellige parter bidraget med input til forståelse af såvel barrierer og virkemidler, og Videncentret vil gerne rette en stor tak til alle for denne indsats. Videncentret er klar over at rapporten næppe giver et fuldstændigt overblik over emnet, idet det kan behandles ud fra mange forskellige synsvinkler, og idet det desuden forandrer sig over tid. Der er derfor tale om et øjebliksbillede. Skulle du som læser findes mangler ved rapporten vil Videncentret gerne have tilbagemeldinger herom. Videncenter for Energibesparelser i bygninger Juni 2009 Side 3 af 57

4 2 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger De fleste er klar over, at det er vanskeligt at få gang i energibesparelser i eksisterende bygninger. Talrige undersøgelser peger på en lang række barrierer som forklaring. Selv de mest brugerøkonomisk fordelagtige muligheder bliver ikke gennemført i praksis heller ikke selv om virkemidlerne er mange. Denne rapport tager udgangspunkt i de mange eksisterende undersøgelser. En liste over den anvendte litteratur findes sidst i rapporten. Rapporten indeholder en sammenhængende fremstilling af de problemstillinger, der peges på. Hen over disse lægges en konkret metode, som på det operationelle plan viser, hvordan vi kan komme videre. Metoden er beskrevet i bogen Vinderkoncepter /1/. I al sin enkelthed går metoden ud på, at betragte energibesparelser som produkter og ydelser, som samfundet vil forsøge at få borgerne til at aftage. Her er det en udfordring, hvordan man rammer rigtigt hos brugerne, altså hvordan man opnår, at de faktisk motiveres til at købe de løsninger, der peges på. Der skal være incitamenter for hele værdikæden Udgangspunktet er byggeriets værdikæde. Fokus på alle led i værdikæden er vigtigt, hvis man skal sikre sig, at energibesparelser giver mening for den enkelte bruger. Med begrebet bruger henvises der ikke kun til "produktets" slutbrugere, men om hele byggeriets værdikæde bestående af: Producent og forhandler, ingeniør, arkitekt, håndværkere, entreprenører, finansiering samt ejere, lejere og brugere af en bygning: Opmærksomhed mod alle led i værdikæden er væsentligt, fordi hver aktør på sin måde kan have stor indflydelse på, om borgerne rent faktisk tager imod et produkt, typisk en løsning, der skal anvendes på en konkret bygning. Undersøgelser viser f.eks., at håndværkere er den væsentligste kilde til information, når det gælder energibesparelser i private boliger. Har investeringerne imidlertid et sådant omfang, at det er nødvendigt at involvere finansieringsinstitutioner, er det væsentligt, om disse er motiverede til at inddrage den forventede besparelse i kreditværdighedsvurderingen. Det gælder kort sagt om at sikre, at alle led i kæden arbejder positivt med, hvis det for alvor skal lykkes at gennemføre energibesparelser i større omfang. Side 4 af 57

5 Der skal være incitamenter til stede i alle led i værdikæden. Hvis f.eks. håndværkeren har større fortjeneste ved at installere en mindre effektiv kedel, vil han næppe gå efter energieffektivitet, med mindre han møder gode argumenter for dette, f.eks. i form af særlige tilskud, en særlig efterspørgsel eller lovkrav. En del energibesparelser i bygninger vedrører områder/produkter, der ikke har særlig stor forbrugerappeal. I den situation er håndværkerens råd særlig afgørende for forbrugernes valg af energirigtige løsninger. Det er hensigten, at en fokuseret indsats for de udvalgte komponenter/produkter tager udgangspunkt i, at indsatsen skal give mening for hele værdikæden. Der vil være behov for en koordineret indsats, som kan inkludere både lovgivning, tilskud, efteruddannelse, kampagner, positivlister og meget andet. Analyse af barriererne danner grundlag for valg af virkemidler Med udgangspunkt i byggeriets værdikæde er der som grundlag for denne rapport foretaget en analyse af en lang række hidtil gennemførte undersøgelser for på den måde at identificere barrierer og virkemidler. Det blev hurtigt klart, at langt de fleste undersøgelser fokuserer på slutbrugerne, nemlig bygningsejerne, mens interessenterne i byggeriets øvrige værdikæde kun sporadisk er berørt. Derfor er der gennemført en række interviews med den øvrige del af værdikædens aktører for at tegne et klarere billede af de barrierer og virkemidler, som har betydning for dem. I oversigten er medtaget alle de fundne udsagn om barrierer og virkemidler. Fokus på slutbrugerne afspejles i en tilsvarende større detaljeringsgrad, hvad angår forholdene omkring disse. Det betyder ikke, at barriererne nødvendigvis er størst her. Det har ikke været undersøgelsens formål at foretage en egentlig udvælgelse og prioritering af hvilke initiativer, der skulle sættes i gang for at overvinde de identificerede barrierer. Til gengæld er det nødvendigt, at være bevidst om nuancerne omkring de enkelte brugergrupper: Bygningsejere består af både mænd og kvinder med hver deres værdier, interesser og holdninger. De består også af ejere af forskellig kaliber fra ejere af store boligejendomme og erhvervsbygninger til ejere af parcel- og sommerhuse - hver med deres individuelle forudsætninger og økonomiske muligheder. Håndværkere er ikke bare håndværkere, men elektrikere, smede, tømrere osv. hver især med deres tilgang til byggeriet og deres traditioner for at lære nyt. Hovedvægten i rapporten er lagt på barrierer og virkemidler i forbindelse med renovering af enfamiliehuse. Barriererne ændrer sig over tid. Det har været i tydeligt i forbindelse med finanskrisen. I en lang periode med meget stor efterspørgsel på håndværksydelser har det ikke givet mening for det enkelte håndværkerfirma at tage nye metoder ind. Der har simpelt hen været nok at lave. Nu, hvor efterspørgslen er vigende, ses en stigende interesse for at skabe nye markeder. Det ses f.eks. på byggebranchens store indsats for at sætte gang i renoveringsmarkedet. Så timingen med at sætte skub i byggebranchens fokus på energirenovering i 2009 er derfor god i forhold til perioden op til finanskrisen udbrud. Derimod er timingen i forhold til bygningsejerne måske ikke så god, idet langt de fleste energibesparende foranstaltninger især er rentable hvis de gennem- Side 5 af 57

6 føres i forbindelse med andre bygningsarbejder, og da byggeriet lige nu er sat næsten i stå, er muligheder for dette yderst begrænsede. Eksempel på en fokuseret indsats: Kondenserende kedler Kondenserende kedler blev op gennem 1990'erne søgt indført i Danmark, men uden held. Kondenserende kedler er væsentligt bedre end konventionelle kedler, og brugerøkonomien er i top. Undersøgelser viste, at brugerne ikke var opmærksomme på disse kedler, og at installatørerne ikke var glade for produktet, dels fordi de havde dårlige oplevelser fra den første generation af kondenserende kedler, dels fordi det var vanskeligere at installere de kondenserende end traditionelle kedler. Installatørerne måtte tit tilbage flere gange og justere. Barriererne for installatørerne var derfor, at de havde mere besvær med at installere de kondenserende kedler end de konventionelle. Samtidig var det vanskeligt for installatørerne, at overbevise kunderne om, at de skulle vælge et dyrere produkt, fordi kunderne ikke betragtede installatørerne som en uvildig kilde til information. Endelig fik installatørerne heller ikke dengang del i besparelsen. Det gav altså ikke mening for langt de fleste installatører at forsøge at sælge kondenserende kedler. For kunderne var problemet primært, at de ikke kendte til produktet. Sekundært manglede der troværdig information om, hvor store besparelser man kunne opnå. Energistyrelsen valgte på baggrund af analysen at foretage en kampagne for at fremme udbredelsen af kondenserende kedler. Formålet var at flytte salget fra de konventionelle kedler til de kondenserende. Kampagnen gav så gode resultater, at den kan tilskrives en stor del af fortjenesten for, at der i dag næsten udelukkende opsættes kondenserende kedler. Kampagnen, der løb af stabelen sidst i 1990'erne, bestod af følgende elementer: En uddannelsesindsats over for installatørerne, så de blev fortrolige med at installere kedlerne Oprettelse af positivlister over uddannede installatører Oprettelse af positivlister over de kondenserende kedler Tilskud til forbrugere, der valgte kondenserende kedler (fra 1999 til 2001) Informationskampagne over for forbrugerne gennem information om kedlerne i Forbrugerstyrelsens Råd og Resultater (nuværende Tænk), gasselskabernes abonnementsblade mv. Kampagnen førte til en hastigt stigende udbredelse af kondenserende kedler. Fra 2006 stiller bygningsreglementet krav om, at kun kondenserende kedler må anvendes. Side 6 af 57

7 Eksemplet viser, at det er muligt at nå langt når indsatsen fokuseres. Det skal også understreges, at de valgte virkemidler blev valgt og var egnede ud fra formålet om at flytte det eksisterende salg. Hvis formålet derimod havde været at sætte gang i udskiftningen af de mange forældede primært oliekedler, som stadig er i drift, ville både barrierer og virkemidler have været nogle andre. En fokuseret energispareindsats Det skal understreges, at den gennemførte analyse ikke er dækkende på alle indsatsområder. Dertil kommer, at ikke alle indsatsområder er omfattet af de samme barrierer, bl.a. fordi hvert indsatsområde har sin egen logik og sine egne forudsætninger. F.eks. er der stor forskel på de barrierer og virkemidler, der gør sig gældende, når indsatsen drejer sig om tilstrækkelig afkøling af returvandet i fjernvarmeanlæg sammenlignet med dem, der gør sig gældende, når indsatsen handler om at fremme indkøb af energieffektive apparater. Det er derfor nødvendigt at opbygge en fokuseret indsats hvor hvert indsatsområde belyses med særskilte analyser af barrierer og virkemidler for at se på, om disse også giver mening for brugerne i værdikæden. Om rapporten Denne rapport er udarbejdet som et led i de opgaver, som Videncentret for energibesparelser i bygninger har påtaget sig. Videncentrets hovedmålgruppe er byggeriets partere, dvs. håndværkere, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Videncentret ønsker med denne rapport at pege på de muligheder og betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gennemføres en succesfuld implementering af energibesparelser i eksisterende bygninger på samme måde som det skete for de kondenserende kedler. En del af denne opgave ligger uden for Videncentrets rammer idet en række af virkemidlerne ligger i hænderne på andre parter. Det er derfor op til andre parter at give deres bidrag. Rapporten indeholder følgende afsnit: Oversigter over barrierer og virkemidler, som er fundet via litteraturstudiet suppleret med de barrierer og virkemidler, som er afdækket gennem interviews med udvalgte brugergrupper i hele byggeriets værdikæde. En detaljeret gennemgang af barrierer og virkemidler med fokus på økonomi, ansvar og garanti, uddannelse og information samt andre barrierer og virkemidler. Et forslag til opbygning af en fokuseret indsats baseret på en afdækning af det teknisk økonomiske potentiale og på baggrund heraf en undersøgelse af barrierer og egnede virkemidler samt opstilling af en plan for en fokuseret indsats. Det er håbet, at rapporten kan skabe klarhed og overblik over de muligheder, der er for at øge omfanget af energirenoveringer. Side 7 af 57

8 3 Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Dette kapitel indeholder i skematisk form et overblik over de barrierer og virkemidler der er identificerede. Kapitlet indeholder i skemaform 2 oversigter: 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden, skema 1 2. Virkemidler, der kan øge incitamenterne, skema 2 I konkrete tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at gennemtænke, om der er andre forhold, som er relevante at tage i betragtning, før den videre indsats fastlægges. I nogle tilfælde vil de fundne barrierer sandsynligvis være for store, så indsatsen må droppes, også selvom der er et fornuftigt potentiale. Barrierer og virkemidler er yderligere beskrevet i kapitel 4 og 5. De identificerede barrierer og virkemidler er opdelt i henhold til byggeriets værdikæde: Producent og forhandler Ingeniør og arkitekt Håndværker og entreprenør Finansieringsinstitutioner Ejere, lejere og brugere af en bygning Registreringen omfatter alle de fundne barrierer, uden at der på forhånd er taget stilling til størrelsen/væsentligheden af disse. Dette er sket for ikke på forhånd fjerne fokus fra væsentlige detaljer i enkelttilfælde. Barrierer og virkemidler er på sin side opdelt i Økonomi Ansvar og garanti Uddannelse og information Andre barrierer Det fremgår af skema 1 og 2, at antallet af barrierer og virkemidler er omfattende. Det skal dog understreges, at ikke alle barrierer og alle virkemidler er lige relevante i alle situationer. Det er derfor nødvendigt for hvert enkelt indsatsområde at vurdere hvilke barrierer/virkemidler, der er relevante. Skemaerne kan anvendes som støtte i denne proces. Side 8 af 57

9 Skema 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden. Se yderligere beskrivelse i kapitel 4 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energien er ikke dyr nok til, at det kan betale sig at spare Arkitekter og ingeniører har ikke nogen egenfordele af besparelserne Innovation koster penge, og måske mangler patentmulighederne Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Svingende energipriser gør det svært at operere med faste tilbagebetalingstider Energiforbrug er usynligt og upåvirkeligt Uforståelige regninger Fjernvarmens tarifsystem betyder, at det ikke kan betale sig at spare Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer Dyrere at gå nye veje Den traditionelle honorering er en barriere Varierende energipriser komplicerer sagen Kan de bedre løsninger afsættes? De internationale markeder er vidt forskellige De økonomiske fordele for kunderne er små Energipriserne varierer Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Svært at finde rundt i de nye finansieringsmuligheder Den faktiske besparelse er ofte mindre end den teoretiske Håndværkerpriser er ugennemskuelige og større end forventet Rammebeløb for almennyttigt byggeri er for lavt til lavenergibyggeri Udbudsbetingelserne f.eks. ved totalentrepriser stiller ikke krav om energieffektivitet Forvirring om, hvad der kan betale sig Ejendommens salgsværdi forøges ikke med energieffektivisering Problemstillingen: ejer og lejer Nye huse opføres ofte af developere, som ikke har ansvaret for de senere energiomkostninger Ansvar og garanti Værdien og restlevetiden af bygningen tages ikke i betragtning Mange har håndværkerskræk Arkitekter og ingeniører kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger Helt nye produkter giver stort ansvar Håndværkere kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger. Uddannelse og information Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Ejere lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Ejere lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Specialuddannede håndværkere er svære at finde Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Der mangler viden og overblik over helheden Stort behov for efteruddannelse Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Entreprenørerne mangler standardløsninger Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser IT adgang findes ikke på arbejdsstedet Bygningsreglementets krav er svære at bruge i praksis Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Andre barrierer Husejerne ved ikke, at forbedringerne giver øget komfort Bygningbrugerne er ikke bevidste om uheldig adfærd Timing mangler Bygningsejerne har ikke viden om optimal drift af bygningen Energieffektivitet begrænser arkitekternes designfrihed Byplanvedtægter kan umuliggøre forbedringer Manglende opfølgning på Bygningsreglementets krav Manglende tradition for samarbejde i byggebranchen Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Håndværkere er ikke sælgere Finansieringsinstitutioner Banker og kreditforeninger indregner ikke besparelser Håndværkertilbud ved mindre jobs er ufuldstændige Håndværkeraftaler mangler standardisering Tilbagebetalingstiden for energibesparelser er ofte for lang Finansieringsinstitutioner kan ikke vurdere energibeparelsesprojekternes effekt Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser.

10 Skema 2. Hvilke virkemidler kan øge incitamenterne? Se yderligere beskrivelse i kapitel 5 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energiprisen kan indeholde incitamenter til besparelser Tilskud fremmer incitamenterne Forventninger om en høj energipris kan være incitament til besparelser Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andre bygningsarbejder Gør projekteringen enklere Konkurrence på lige vilkår Rammebeløbene skal tage højde for særligt energieffektivt byggeri Certificerede håndværkere kræver mindre opfølgning på byggepladsen Nye krav bør meldes ud i tide Lovkrav bør gå på de enkelte bygningskomponenter/-dele Bedre beskrivelser fra arkitekt og ingeniør giver færre fejl Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere Enklere beregningsmetoder for besparelser Energiforbruget kan gøres mere synligt Højere honorar ved energirigtig projektering Finansieringsmulighederne kan integreres i løsningerne Skærpet lovgivning i forbindelse med forsikringssager Forventningerne til besparelserne bør være realistiske Besparelsen bør følge investeringen Ansvar og garanti Investor skal have gavn af investeringen Håndværkerskræk skal håndteres Overblik over kvalitets- og forsikringsordninger Service i forbindelse med projekterne Tilskud, når nye produkter afprøves Ingeniørers og arkitekters ansvar skal aflastes Bedre forsikringsordninger, når nye løsninger afprøves Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Certificering letter salgsarbejdet Standardløsninger reducerer rådgivningselementet SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvaret Uvildig information styrker husejernes valg Uddannelse og information Let adgang til specialister Produktrettet strategi baseret på standardløsninger vil gøre det lettere Forbedret og synlig energimærkningsordning Energiforbruget bør være synligt i salgssituationen Synliggørelse af bygningens energitab Alternativt kreditlånetilbud Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Forståelige driftinstruktioner Bedre organisering, hvor flere håndværkere er involveret Informationskampagner for non-energy benefits Produktlister/energimærkning letter sagsgangen Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Standardiserede lavenergikoncepter letter samarbejdet med bygherren Standardisering af driftsinstruktioner Løsninger kan udvikles i samarbejde mellem industri og forskning Energirigtige produkter skal være mere synlige Produktinformationer kan standardiseres Forhandlerne har brug for mere viden Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Driftsinstruktioner skal gennemarbejdes Mere synlighed af energirigtige produkter Her og nu besparelser eller besparelser ved renoveringer Produktinformationer skal standardiseres Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Mock-ups kan give håndværkerne en hands on -oplevelse af mulighederne Andre virkemidler Visualisering af løsninger hjælper bygningsejerne Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Den rette timing fremmer forståelsen Byplanvedtægter trænger til et eftersyn Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Energikrav skal tidligt ind i forhold til byggeprocessen Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Fokuserede kampagner reducerer antallet af overflødige tilbud Finansieringsinstitutioner Enklere beregningsmetoder for besparelser Bedre kundeaftaler fjerner tvivl om entreprisens indhold Personale i banker og kreditforening skal lære om energibesparelser Håndværkertilbud skal være overskuelige for finansieringsinstitutionerne Adgang til uvildig information letter arbejdet Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder

11 Skemaerne kan bruges til at danne et hurtigt overblik over barrierer og virkemidler i forbindelse med en konkret indsats. Udgangspunktet for indsatsen er, at det teknisk og økonomisk er muligt at gennemføre indsatsen dvs. at der er et potentiale for en indsats. Det skal understreges, at langt de fleste barrierer og virkemiddelundersøgelser, der er udarbejdet, har slutbrugerne dvs. bygningsejerne som omdrejningspunkt, mens barriererne for de øvrige dele af værdikæden er mere sparsomt belyst. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mindre betydning, men det vil i det konkrete tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der er andre barrierer, som har betydning end dem, der er nævnt i skemaerne. Eksempel: kondenserende kedler fortsat fra forrige kapitel Tager man eksemplet om de kondenserende kedler fra forrige kapitel kan se, at følgende barrierer og virkemidler blev taget i anvendelse. Identificerede barrierer i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel: Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Entreprenører og håndværkere Producenter og forhandlere Finansieringsinstitutioner Økonomi Forvirring om, hvad der kan betale sig Kan de bedre løsninger afsættes? Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Ansvar og garanti Uddannelse og information Håndværkere skulle anbefale produkter der tidligere havde givet problemer Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser Andre barrierer Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Side 11 af 57

12 Anvendte virkemidler i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel Økonomi Ansvar og garanti Ejere lejere og brugere Tilskud fremmer incitamenterne Tilskud, når nye produkter afprøves Uvildig information styrker husejernes valg Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Nye krav bør meldes ud i tide Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Entreprenører og håndværkere Certificering letter salgsarbejdet Finansieringsinstitutioner Uddannelse og information Let adgang til specialister Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Energirigtige produkter skal være mere synlige Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Andre virkemidler Produktlister/ energimærkning letter sagsgangen Forhandlerne har brug for mere viden Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Anvendelse af skemaerne Eksemplet med kedlerne viser hvordan skemaerne kan anvendes. Her var udgangspunktet en ændring af markedet for kedler således at der blev installeret flere kondenserende kedler i private boliger. Nogle af leddene i byggeriet værdikæde falder i dette tilfælde helt ud, fordi de normalt ikke er involveret i produktets værdikæde. Det gælder i dette tilfælde f.eks. finansieringsinstitutioner. For andre indsatser vil problemstillingerne være anderledes. Side 12 af 57

13 4 Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden I dette kapitel redegøres der for de barrierer, der er identificeret, og som kan tænkes at eksistere i forhold til en større udbredelse af energibesparelser. Barriererne er opdelt i: Økonomiske barrierer Ansvar og garantimæssige barrierer Mangel på uddannelse og information og Andre barrierer Økonomiske barrierer. Her er tale om de økonomiske barrierer, der nedsætter incitamentet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger. Her er den helt grundlæggende barriere for en markedsbaseret indsats, at det skal kunne betale sig. Dette rummer imidlertid mindst to problemstillinger. Den ene handler om, at man taler om det store uudnyttede potentiale, men sjældent skelner mellem de investeringer, som samfundsmæssigt kan betale sig, og de investeringer, der betaler sig for den enkelte bruger. Ideelt set burde der ikke være forskel, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i praksis. Således er de samfundsmæssige analyser af potentialer ofte baseret på en gearet indsats, dvs. en indsats, der er gjort billigere, fordi initiativerne gennemføres i større omfang end hidtil. Prisen for at gennemføre en renovering er derfor ikke nødvendigvis den, der gælder her og nu. Den anden problemstilling vedrører det forhold, at det som regel forudsættes, at forbrugere vil gennemføre en energibesparelse, hvis besparelsen er økonomiske rentabel. Sådan forholder det sig imidlertid ikke praksis, både fordi der ofte er ekstra regninger, og fordi omkostninger er meget andet end økonomi. I forbindelse med byggearbejder kan det også handle om organisatorisk besvær, støj, møg og uforudsigelighed samt kvalitetssikring, oprydning og haverenovering. Ansvar og garantimæssige barrierer. Ansvar og garanti handler i høj grad om, at det giver et øget ansvar at afprøve nye løsninger. Derfor er det væsentligt for alle byggeriets parter, at ansvaret fordeles. Det kan være svært at finde nogen, der vil tage ansvaret for helheden, især hvis det drejer sig om nye produkter og løsninger. Hvis en producent har leveret et nyt produkt på markedet, vil denne have ansvaret for Side 13 af 57

14 sit produkt. Men hvis det drejer sig om nye systemer, hvor der ikke kun er én producent, vil det ofte være bygherren, der må tage ansvaret for den endelige løsning. Rådgiveren har som den professionelle part dog til opgave at forelægge risikoen og ansvaret for bygherren, således at denne kan træffe beslutningen, men tit kommer en del af ansvaret alligevel til at hvile på bygherrens skuldre. Håndværkere påtager sig normalt ikke er rådgiveransvar og vil derfor sjældent være motiverede til at afprøve nye løsninger, uden at en rådgiver er indblandet. Mangel på uddannelse og information. Uddannelse og information handler om, at den information, der måske er til rådighed, opleves relativt upræcist for den enkelte, og den er ikke altid til rådighed, når komponenter skal udskiftes. Hverken bygherre, håndværker eller rådgiver er måske helt opdateret, hvad angår de muligheder der er for at vælge energieffektive produkter og løsninger. I en akut udskiftningssituation indgår energieffektivitet måske ikke i beslutningsprocessen. Som rådgiver kan man også opleve, at det er vanskeligt at finde frem til brugbar, troværdig og dækkende information. Byggebranchen oplever at et stort antal professionelle ikke deltager i formel efteruddannelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke sker en opkvalificering af viden men at den sker ujævnt og uden kvalitetssikring som på formelle kurser. Andre barrierer. Ud over barrierer knyttet til økonomi, ansvar og viden kan der opstå barrierer af mere eller mindre individuel karakter. Sådanne barrierer kan være manglende personlige ressourcer, tid og ulyst til at gå i gang med renoveringsopgaver og usikkerhed overfor resultatet både funktionelt og æstetisk. I et forsøg på at adressere de enkelt barrierer er de i det følgende fordelt på de enkelte led i værdikæden jf. indledningen. Værdikæden er sammensat af følgende grupper: Ejere, lejere og brugere af bygninger Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Der eksisterer modstridende interesser inden for de enkelte led i værdikæden, hvorfor listen i nogle situationer vil forekomme stærkt forenklet. De enkelte led i værdikæden skal ses som arketyper, velvidende at de enkelte led ikke fuldt ud repræsenterer alle grupper. Derfor kan der godt indenfor en gruppe findes enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, som netop lever af at være gået imod strømmen. Side 14 af 57

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse

Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger En service til byggeriets parter v. Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Videncenter for Energibesparelser i Bygninger Formål og arbejdsområder Formålet med videncentret

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV

FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV FREMTIDSSIKRING AF KOMPONENTKRAV MÅLGRUPPE Bygningsejere Hvad vil bygningskomponentudskiftningen, der forventes at blive gennemført frem mod 2020, betyde for energibehovet i eksisterende bygninger? Vil

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grambyvej 19A Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-020675 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri

Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Energiforbedringer i eksisterende bygninger

Energiforbedringer i eksisterende bygninger Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klintevej 411 Postnr./by: 4791 Borre BBR-nr.: 390-005272 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN

Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN Branchedag for Danske Bygningskonsulenter 28. oktober 2015 HENRIK ANDERSEN ENERGISTYRELSEN UDFORDRINGEN: 35 PCT. AF DANMARKS SAMLEDE ENERGIFORBRUG ANVENDES I BYGNINGER TIL VARME OG VARMT VAND ENDELIGT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.5 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringstedgade 19 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4700 Næstved BBR-nr.: 370-19450 Energikonsulent: Bjarne Dickow Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Skovbrynet 1 6534 Agerskov Bygningernes energimærke: Gyldig fra 26. februar 2016 Til den 26. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Planer og muligheder for energirenovering

Planer og muligheder for energirenovering Planer og muligheder for energirenovering Baggrunden Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Videncenteret skaber viden om konkrete

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008

Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den 20. februar 2008 Afstemningsresultater Fra workshop om miljørigtigt byggeri, onsdag den. februar 8 Nybyggeri: barrierer Gruppe Tekst Stemmer,, Manglende viden blandt alle aktører (fordelt på plancher) Der mangler viden

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen

ESCO Light præsentation. ESCO-light arbejdsgruppen ESCO Light præsentation 14. juni 2010 ESCO-konceptet har været en murbrækker for at få gang i energibesparelserne, specielt i store bygninger, fordi det nedbryder de væsentligste barrierer for energibesparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år

Kursus i etablering af lokale partnerskaber. Kursussted Dato, år Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursussted Dato, år 1 Kursus i etablering af lokale partnerskaber Kursusprogram Work-shops! Om Energitjenesten Introduktion til kursus og drejebogen Formålet

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Birkevænget 23A 6541 Bevtoft Bygningernes energimærke: Gyldig fra 26. februar 2016 Til den 26. februar 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nye rækkehuse Kongshvilevej 1A 2800 Kongens Lyngby Bygningernes energimærke: Gyldig fra 14. juli 2014 Til den 14. juli

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blichersvej 012 Postnr./by: 8723 Løsning BBR-nr.: 766-000135 Energikonsulent: Brian Aaboe Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Aaboe Arkitekt

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

forbruget falder. Og med et stort budget bliver det en af de største offentlige kampagner nogensinde.

forbruget falder. Og med et stort budget bliver det en af de største offentlige kampagner nogensinde. Træ Nyhedsbrev Februar 11 TRÆSEKTIONEN Nyhedsbrev 1. kvartal 2006 sektionen Hjælp danskerne med at holde på varmen Energiforbruget i danske bygninger skal ned, og det skal være nu. Derfor sætter Center

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Go Energi. giver stafetten videre

Go Energi. giver stafetten videre Go Energi giver stafetten videre Forord Danmark et foregangsland inden for energieffektivisering Danmark er blandt de forreste i den globale klimaindsats. Det er vi, fordi vi tidligt så, at et gennemgribende

Læs mere

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen

BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen BedreBolig En ny ordning under Energistyrelsen Formål Fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og overskueligt Samlet rådgivning hos én aktør gennem hele processen Skal

Læs mere

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år

Energimærke. Årlig besparelse i energienheder. 1 Hulmursisolering. 11 MWh Fjernvarme 4310 kr kr. 6.1 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimmervej 15 Postnr./by: 9990 Skagen BBR-nr.: 813-176707 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

UNIKT INDBLIK I RENOVERING

UNIKT INDBLIK I RENOVERING LANCERING AF HVIDBOG 30.8.2011 UNIKT INDBLIK I RENOVERING Analyseansvarlig Mikkel Havelund, Advice A/S Indhold 1. Afgrænsning, metode og proces 2. Omfanget af renovering 3. Tre nedslag i hvidbogen Renovering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsør Landevej 555 Postnr./by: 4242 Boeslunde BBR-nr.: 330-013980 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer

KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere

Læs mere

Aabenraa Kommune Trafik og vej

Aabenraa Kommune Trafik og vej Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning i kommunalt regi 4758rap002, Aabenraa Kommune Trafik og vej 4758 Udbudsformer Valg af udbudsformer for vejbelysning

Læs mere

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder

Energieffektiviseringer vvs erne muligheder Energieffektiviseringer vvs erne muligheder DGF s Gastekniske Dage 2014 Per Jensen Afdelingschef HMN Naturgas I/S 20-05-2014 1 Agenda Hvorfor energieffektiviseringer? Hvilke initiativer er etableret? Samarbejder

Læs mere

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA

BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA ENERGIMÆRKNING BOGVÆNGET 5, ØSTERBY 7000 FREDERICIA SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bogvænget 5 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-131295 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013

ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 ARBEJDSGRUPPE BOLIGEJERNES BEHOV 2. møde d. 27. juni 2013 Temaer for arbejdsgruppens drøftelser Møde 1 Boligejeren indblik i adfærd, motivation og behov Grøn Boligkontrakt afgørende elementer for succes

Læs mere

Energirenovering af parcelhuse

Energirenovering af parcelhuse Boligudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 BOU alm. del Bilag 27, EPU alm. del Bilag 73 Offentligt Energirenovering af parcelhuse Folketingets Boligudvalg mandag, den 8. november 2010 v/ Jan Riis,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 163 Roerslev Bygade 21-31 Roerslev Bygade 21 5450 Otterup Bygningernes energimærke: Gyldig fra 19. november 2015 Til

Læs mere