Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats"

Transkript

1 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Telefon Sådan fremmes energibesparelser i bygninger - En fokuseret energispareindsats Juni 2009

2 Indhold 1 Indledning Sådan fremmes energibesparelser i bygninger Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden Virkemidler, der fremmer implementeringen En fokuseret indsats Litteratur Side 2 af 57

3 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. Videncentret er etableret af Energistyrelsen i Centret er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Et konsortium bestående af Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet, Viegand og Maagøe Aps samt KommunikationsKompagniet står for driften af centret med Dansk Energi, DTU og Sebra A/S som faste underleverandører. Videncenter for energibesparelser i bygninger har til formål at samle og formidle viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Videncentrets mission er at servicere byggeriets parter og medvirke til, at de opnår styrkede kvalifikationer og incitamenter til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Denne rapport er udarbejdet som et led i Videncentrets aktiviteter idet det blev vurderet nødvendigt at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om barrierer og virkemidler. Det er målet med rapporten, at den skal bidrage til at skabe forståelse hos de enkelte aktører om behovet for deres indsats. Rapporten vil blive anvendt i Videncentrets videre arbejde med udvikling og implementering af energibesparende løsninger. I den sammenhæng vil Videncentret arbejde for at udvikle løsninger som tager hånd om de barrierer som implementeringen giver anledning til. Vicencentrets opgave er derfor ikke kun at udvikle de tekniske løsninger, men også at fremme de økonomiske, ansvarsmæssige og informationsmæssige sider af implementeringen. Det skal dog understreges, at Videncentret ikke alene kan stå for implementeringen idet flere løsninger kræver andre aktørers aktive indsats. Rapporten er udarbejdet for Videncentret af Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Aps i samarbejde med Ole Michael Jensen, SBi og Maria Rizzo, Viegand & Maagøe Aps. Undervejs har mange forskellige parter bidraget med input til forståelse af såvel barrierer og virkemidler, og Videncentret vil gerne rette en stor tak til alle for denne indsats. Videncentret er klar over at rapporten næppe giver et fuldstændigt overblik over emnet, idet det kan behandles ud fra mange forskellige synsvinkler, og idet det desuden forandrer sig over tid. Der er derfor tale om et øjebliksbillede. Skulle du som læser findes mangler ved rapporten vil Videncentret gerne have tilbagemeldinger herom. Videncenter for Energibesparelser i bygninger Juni 2009 Side 3 af 57

4 2 Sådan fremmes energibesparelser i bygninger De fleste er klar over, at det er vanskeligt at få gang i energibesparelser i eksisterende bygninger. Talrige undersøgelser peger på en lang række barrierer som forklaring. Selv de mest brugerøkonomisk fordelagtige muligheder bliver ikke gennemført i praksis heller ikke selv om virkemidlerne er mange. Denne rapport tager udgangspunkt i de mange eksisterende undersøgelser. En liste over den anvendte litteratur findes sidst i rapporten. Rapporten indeholder en sammenhængende fremstilling af de problemstillinger, der peges på. Hen over disse lægges en konkret metode, som på det operationelle plan viser, hvordan vi kan komme videre. Metoden er beskrevet i bogen Vinderkoncepter /1/. I al sin enkelthed går metoden ud på, at betragte energibesparelser som produkter og ydelser, som samfundet vil forsøge at få borgerne til at aftage. Her er det en udfordring, hvordan man rammer rigtigt hos brugerne, altså hvordan man opnår, at de faktisk motiveres til at købe de løsninger, der peges på. Der skal være incitamenter for hele værdikæden Udgangspunktet er byggeriets værdikæde. Fokus på alle led i værdikæden er vigtigt, hvis man skal sikre sig, at energibesparelser giver mening for den enkelte bruger. Med begrebet bruger henvises der ikke kun til "produktets" slutbrugere, men om hele byggeriets værdikæde bestående af: Producent og forhandler, ingeniør, arkitekt, håndværkere, entreprenører, finansiering samt ejere, lejere og brugere af en bygning: Opmærksomhed mod alle led i værdikæden er væsentligt, fordi hver aktør på sin måde kan have stor indflydelse på, om borgerne rent faktisk tager imod et produkt, typisk en løsning, der skal anvendes på en konkret bygning. Undersøgelser viser f.eks., at håndværkere er den væsentligste kilde til information, når det gælder energibesparelser i private boliger. Har investeringerne imidlertid et sådant omfang, at det er nødvendigt at involvere finansieringsinstitutioner, er det væsentligt, om disse er motiverede til at inddrage den forventede besparelse i kreditværdighedsvurderingen. Det gælder kort sagt om at sikre, at alle led i kæden arbejder positivt med, hvis det for alvor skal lykkes at gennemføre energibesparelser i større omfang. Side 4 af 57

5 Der skal være incitamenter til stede i alle led i værdikæden. Hvis f.eks. håndværkeren har større fortjeneste ved at installere en mindre effektiv kedel, vil han næppe gå efter energieffektivitet, med mindre han møder gode argumenter for dette, f.eks. i form af særlige tilskud, en særlig efterspørgsel eller lovkrav. En del energibesparelser i bygninger vedrører områder/produkter, der ikke har særlig stor forbrugerappeal. I den situation er håndværkerens råd særlig afgørende for forbrugernes valg af energirigtige løsninger. Det er hensigten, at en fokuseret indsats for de udvalgte komponenter/produkter tager udgangspunkt i, at indsatsen skal give mening for hele værdikæden. Der vil være behov for en koordineret indsats, som kan inkludere både lovgivning, tilskud, efteruddannelse, kampagner, positivlister og meget andet. Analyse af barriererne danner grundlag for valg af virkemidler Med udgangspunkt i byggeriets værdikæde er der som grundlag for denne rapport foretaget en analyse af en lang række hidtil gennemførte undersøgelser for på den måde at identificere barrierer og virkemidler. Det blev hurtigt klart, at langt de fleste undersøgelser fokuserer på slutbrugerne, nemlig bygningsejerne, mens interessenterne i byggeriets øvrige værdikæde kun sporadisk er berørt. Derfor er der gennemført en række interviews med den øvrige del af værdikædens aktører for at tegne et klarere billede af de barrierer og virkemidler, som har betydning for dem. I oversigten er medtaget alle de fundne udsagn om barrierer og virkemidler. Fokus på slutbrugerne afspejles i en tilsvarende større detaljeringsgrad, hvad angår forholdene omkring disse. Det betyder ikke, at barriererne nødvendigvis er størst her. Det har ikke været undersøgelsens formål at foretage en egentlig udvælgelse og prioritering af hvilke initiativer, der skulle sættes i gang for at overvinde de identificerede barrierer. Til gengæld er det nødvendigt, at være bevidst om nuancerne omkring de enkelte brugergrupper: Bygningsejere består af både mænd og kvinder med hver deres værdier, interesser og holdninger. De består også af ejere af forskellig kaliber fra ejere af store boligejendomme og erhvervsbygninger til ejere af parcel- og sommerhuse - hver med deres individuelle forudsætninger og økonomiske muligheder. Håndværkere er ikke bare håndværkere, men elektrikere, smede, tømrere osv. hver især med deres tilgang til byggeriet og deres traditioner for at lære nyt. Hovedvægten i rapporten er lagt på barrierer og virkemidler i forbindelse med renovering af enfamiliehuse. Barriererne ændrer sig over tid. Det har været i tydeligt i forbindelse med finanskrisen. I en lang periode med meget stor efterspørgsel på håndværksydelser har det ikke givet mening for det enkelte håndværkerfirma at tage nye metoder ind. Der har simpelt hen været nok at lave. Nu, hvor efterspørgslen er vigende, ses en stigende interesse for at skabe nye markeder. Det ses f.eks. på byggebranchens store indsats for at sætte gang i renoveringsmarkedet. Så timingen med at sætte skub i byggebranchens fokus på energirenovering i 2009 er derfor god i forhold til perioden op til finanskrisen udbrud. Derimod er timingen i forhold til bygningsejerne måske ikke så god, idet langt de fleste energibesparende foranstaltninger især er rentable hvis de gennem- Side 5 af 57

6 føres i forbindelse med andre bygningsarbejder, og da byggeriet lige nu er sat næsten i stå, er muligheder for dette yderst begrænsede. Eksempel på en fokuseret indsats: Kondenserende kedler Kondenserende kedler blev op gennem 1990'erne søgt indført i Danmark, men uden held. Kondenserende kedler er væsentligt bedre end konventionelle kedler, og brugerøkonomien er i top. Undersøgelser viste, at brugerne ikke var opmærksomme på disse kedler, og at installatørerne ikke var glade for produktet, dels fordi de havde dårlige oplevelser fra den første generation af kondenserende kedler, dels fordi det var vanskeligere at installere de kondenserende end traditionelle kedler. Installatørerne måtte tit tilbage flere gange og justere. Barriererne for installatørerne var derfor, at de havde mere besvær med at installere de kondenserende kedler end de konventionelle. Samtidig var det vanskeligt for installatørerne, at overbevise kunderne om, at de skulle vælge et dyrere produkt, fordi kunderne ikke betragtede installatørerne som en uvildig kilde til information. Endelig fik installatørerne heller ikke dengang del i besparelsen. Det gav altså ikke mening for langt de fleste installatører at forsøge at sælge kondenserende kedler. For kunderne var problemet primært, at de ikke kendte til produktet. Sekundært manglede der troværdig information om, hvor store besparelser man kunne opnå. Energistyrelsen valgte på baggrund af analysen at foretage en kampagne for at fremme udbredelsen af kondenserende kedler. Formålet var at flytte salget fra de konventionelle kedler til de kondenserende. Kampagnen gav så gode resultater, at den kan tilskrives en stor del af fortjenesten for, at der i dag næsten udelukkende opsættes kondenserende kedler. Kampagnen, der løb af stabelen sidst i 1990'erne, bestod af følgende elementer: En uddannelsesindsats over for installatørerne, så de blev fortrolige med at installere kedlerne Oprettelse af positivlister over uddannede installatører Oprettelse af positivlister over de kondenserende kedler Tilskud til forbrugere, der valgte kondenserende kedler (fra 1999 til 2001) Informationskampagne over for forbrugerne gennem information om kedlerne i Forbrugerstyrelsens Råd og Resultater (nuværende Tænk), gasselskabernes abonnementsblade mv. Kampagnen førte til en hastigt stigende udbredelse af kondenserende kedler. Fra 2006 stiller bygningsreglementet krav om, at kun kondenserende kedler må anvendes. Side 6 af 57

7 Eksemplet viser, at det er muligt at nå langt når indsatsen fokuseres. Det skal også understreges, at de valgte virkemidler blev valgt og var egnede ud fra formålet om at flytte det eksisterende salg. Hvis formålet derimod havde været at sætte gang i udskiftningen af de mange forældede primært oliekedler, som stadig er i drift, ville både barrierer og virkemidler have været nogle andre. En fokuseret energispareindsats Det skal understreges, at den gennemførte analyse ikke er dækkende på alle indsatsområder. Dertil kommer, at ikke alle indsatsområder er omfattet af de samme barrierer, bl.a. fordi hvert indsatsområde har sin egen logik og sine egne forudsætninger. F.eks. er der stor forskel på de barrierer og virkemidler, der gør sig gældende, når indsatsen drejer sig om tilstrækkelig afkøling af returvandet i fjernvarmeanlæg sammenlignet med dem, der gør sig gældende, når indsatsen handler om at fremme indkøb af energieffektive apparater. Det er derfor nødvendigt at opbygge en fokuseret indsats hvor hvert indsatsområde belyses med særskilte analyser af barrierer og virkemidler for at se på, om disse også giver mening for brugerne i værdikæden. Om rapporten Denne rapport er udarbejdet som et led i de opgaver, som Videncentret for energibesparelser i bygninger har påtaget sig. Videncentrets hovedmålgruppe er byggeriets partere, dvs. håndværkere, entreprenører, ingeniører og arkitekter. Videncentret ønsker med denne rapport at pege på de muligheder og betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gennemføres en succesfuld implementering af energibesparelser i eksisterende bygninger på samme måde som det skete for de kondenserende kedler. En del af denne opgave ligger uden for Videncentrets rammer idet en række af virkemidlerne ligger i hænderne på andre parter. Det er derfor op til andre parter at give deres bidrag. Rapporten indeholder følgende afsnit: Oversigter over barrierer og virkemidler, som er fundet via litteraturstudiet suppleret med de barrierer og virkemidler, som er afdækket gennem interviews med udvalgte brugergrupper i hele byggeriets værdikæde. En detaljeret gennemgang af barrierer og virkemidler med fokus på økonomi, ansvar og garanti, uddannelse og information samt andre barrierer og virkemidler. Et forslag til opbygning af en fokuseret indsats baseret på en afdækning af det teknisk økonomiske potentiale og på baggrund heraf en undersøgelse af barrierer og egnede virkemidler samt opstilling af en plan for en fokuseret indsats. Det er håbet, at rapporten kan skabe klarhed og overblik over de muligheder, der er for at øge omfanget af energirenoveringer. Side 7 af 57

8 3 Oversigt over identificerede barrierer og virkemidler Dette kapitel indeholder i skematisk form et overblik over de barrierer og virkemidler der er identificerede. Kapitlet indeholder i skemaform 2 oversigter: 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden, skema 1 2. Virkemidler, der kan øge incitamenterne, skema 2 I konkrete tilfælde er det selvfølgelig nødvendigt at gennemtænke, om der er andre forhold, som er relevante at tage i betragtning, før den videre indsats fastlægges. I nogle tilfælde vil de fundne barrierer sandsynligvis være for store, så indsatsen må droppes, også selvom der er et fornuftigt potentiale. Barrierer og virkemidler er yderligere beskrevet i kapitel 4 og 5. De identificerede barrierer og virkemidler er opdelt i henhold til byggeriets værdikæde: Producent og forhandler Ingeniør og arkitekt Håndværker og entreprenør Finansieringsinstitutioner Ejere, lejere og brugere af en bygning Registreringen omfatter alle de fundne barrierer, uden at der på forhånd er taget stilling til størrelsen/væsentligheden af disse. Dette er sket for ikke på forhånd fjerne fokus fra væsentlige detaljer i enkelttilfælde. Barrierer og virkemidler er på sin side opdelt i Økonomi Ansvar og garanti Uddannelse og information Andre barrierer Det fremgår af skema 1 og 2, at antallet af barrierer og virkemidler er omfattende. Det skal dog understreges, at ikke alle barrierer og alle virkemidler er lige relevante i alle situationer. Det er derfor nødvendigt for hvert enkelt indsatsområde at vurdere hvilke barrierer/virkemidler, der er relevante. Skemaerne kan anvendes som støtte i denne proces. Side 8 af 57

9 Skema 1. Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden. Se yderligere beskrivelse i kapitel 4 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energien er ikke dyr nok til, at det kan betale sig at spare Arkitekter og ingeniører har ikke nogen egenfordele af besparelserne Innovation koster penge, og måske mangler patentmulighederne Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Svingende energipriser gør det svært at operere med faste tilbagebetalingstider Energiforbrug er usynligt og upåvirkeligt Uforståelige regninger Fjernvarmens tarifsystem betyder, at det ikke kan betale sig at spare Projektering af energieffektive bygninger kræver flere timer Dyrere at gå nye veje Den traditionelle honorering er en barriere Varierende energipriser komplicerer sagen Kan de bedre løsninger afsættes? De internationale markeder er vidt forskellige De økonomiske fordele for kunderne er små Energipriserne varierer Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Svært at finde rundt i de nye finansieringsmuligheder Den faktiske besparelse er ofte mindre end den teoretiske Håndværkerpriser er ugennemskuelige og større end forventet Rammebeløb for almennyttigt byggeri er for lavt til lavenergibyggeri Udbudsbetingelserne f.eks. ved totalentrepriser stiller ikke krav om energieffektivitet Forvirring om, hvad der kan betale sig Ejendommens salgsværdi forøges ikke med energieffektivisering Problemstillingen: ejer og lejer Nye huse opføres ofte af developere, som ikke har ansvaret for de senere energiomkostninger Ansvar og garanti Værdien og restlevetiden af bygningen tages ikke i betragtning Mange har håndværkerskræk Arkitekter og ingeniører kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger Helt nye produkter giver stort ansvar Håndværkere kan ikke påtage sig ansvaret for nye løsninger. Uddannelse og information Bygningsejerne mangler viden om det faktiske energiforbrug Ejere lejere og brugere kender ikke besparelsespotentialet Ejere lejere og brugere mangler konkrete muligheder for råd og vejledning Specialuddannede håndværkere er svære at finde Ingeniører og arkitekter mangler energirigtige detailløsninger Der mangler viden og overblik over helheden Stort behov for efteruddannelse Kender kun eget produkt mangler overblik over helhed Entreprenørerne mangler standardløsninger Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser IT adgang findes ikke på arbejdsstedet Bygningsreglementets krav er svære at bruge i praksis Nuværende løsninger kræver en stor involvering af bygningsejeren Andre barrierer Husejerne ved ikke, at forbedringerne giver øget komfort Bygningbrugerne er ikke bevidste om uheldig adfærd Timing mangler Bygningsejerne har ikke viden om optimal drift af bygningen Energieffektivitet begrænser arkitekternes designfrihed Byplanvedtægter kan umuliggøre forbedringer Manglende opfølgning på Bygningsreglementets krav Manglende tradition for samarbejde i byggebranchen Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Håndværkere er ikke sælgere Finansieringsinstitutioner Banker og kreditforeninger indregner ikke besparelser Håndværkertilbud ved mindre jobs er ufuldstændige Håndværkeraftaler mangler standardisering Tilbagebetalingstiden for energibesparelser er ofte for lang Finansieringsinstitutioner kan ikke vurdere energibeparelsesprojekternes effekt Bankernes boligrådgivere mangler viden og forståelse for energibesparelser.

10 Skema 2. Hvilke virkemidler kan øge incitamenterne? Se yderligere beskrivelse i kapitel 5 Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Økonomi Energiprisen kan indeholde incitamenter til besparelser Tilskud fremmer incitamenterne Forventninger om en høj energipris kan være incitament til besparelser Mere fokus på energibesparelser i forbindelse med andre bygningsarbejder Gør projekteringen enklere Konkurrence på lige vilkår Rammebeløbene skal tage højde for særligt energieffektivt byggeri Certificerede håndværkere kræver mindre opfølgning på byggepladsen Nye krav bør meldes ud i tide Lovkrav bør gå på de enkelte bygningskomponenter/-dele Bedre beskrivelser fra arkitekt og ingeniør giver færre fejl Lovkrav til bygningsdele og komponenter gør det enklere Enklere beregningsmetoder for besparelser Energiforbruget kan gøres mere synligt Højere honorar ved energirigtig projektering Finansieringsmulighederne kan integreres i løsningerne Skærpet lovgivning i forbindelse med forsikringssager Forventningerne til besparelserne bør være realistiske Besparelsen bør følge investeringen Ansvar og garanti Investor skal have gavn af investeringen Håndværkerskræk skal håndteres Overblik over kvalitets- og forsikringsordninger Service i forbindelse med projekterne Tilskud, når nye produkter afprøves Ingeniørers og arkitekters ansvar skal aflastes Bedre forsikringsordninger, når nye løsninger afprøves Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Certificering letter salgsarbejdet Standardløsninger reducerer rådgivningselementet SBI-anvisninger og BYGerfa-blade reducerer ansvaret Uvildig information styrker husejernes valg Uddannelse og information Let adgang til specialister Produktrettet strategi baseret på standardløsninger vil gøre det lettere Forbedret og synlig energimærkningsordning Energiforbruget bør være synligt i salgssituationen Synliggørelse af bygningens energitab Alternativt kreditlånetilbud Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Forståelige driftinstruktioner Bedre organisering, hvor flere håndværkere er involveret Informationskampagner for non-energy benefits Produktlister/energimærkning letter sagsgangen Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Standardiserede lavenergikoncepter letter samarbejdet med bygherren Standardisering af driftsinstruktioner Løsninger kan udvikles i samarbejde mellem industri og forskning Energirigtige produkter skal være mere synlige Produktinformationer kan standardiseres Forhandlerne har brug for mere viden Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Driftsinstruktioner skal gennemarbejdes Mere synlighed af energirigtige produkter Her og nu besparelser eller besparelser ved renoveringer Produktinformationer skal standardiseres Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Mock-ups kan give håndværkerne en hands on -oplevelse af mulighederne Andre virkemidler Visualisering af løsninger hjælper bygningsejerne Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Den rette timing fremmer forståelsen Byplanvedtægter trænger til et eftersyn Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Energikrav skal tidligt ind i forhold til byggeprocessen Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Demonstrationsprojekter fremmer kendskabet til lavenergibyggeri Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder Fokuserede kampagner reducerer antallet af overflødige tilbud Finansieringsinstitutioner Enklere beregningsmetoder for besparelser Bedre kundeaftaler fjerner tvivl om entreprisens indhold Personale i banker og kreditforening skal lære om energibesparelser Håndværkertilbud skal være overskuelige for finansieringsinstitutionerne Adgang til uvildig information letter arbejdet Innovation foregår ofte bedst i utraditionelle samarbejder

11 Skemaerne kan bruges til at danne et hurtigt overblik over barrierer og virkemidler i forbindelse med en konkret indsats. Udgangspunktet for indsatsen er, at det teknisk og økonomisk er muligt at gennemføre indsatsen dvs. at der er et potentiale for en indsats. Det skal understreges, at langt de fleste barrierer og virkemiddelundersøgelser, der er udarbejdet, har slutbrugerne dvs. bygningsejerne som omdrejningspunkt, mens barriererne for de øvrige dele af værdikæden er mere sparsomt belyst. Det betyder ikke nødvendigvis, at de har mindre betydning, men det vil i det konkrete tilfælde være nødvendigt at undersøge, om der er andre barrierer, som har betydning end dem, der er nævnt i skemaerne. Eksempel: kondenserende kedler fortsat fra forrige kapitel Tager man eksemplet om de kondenserende kedler fra forrige kapitel kan se, at følgende barrierer og virkemidler blev taget i anvendelse. Identificerede barrierer i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel: Ejere lejere og brugere Ingeniører og arkitekter Entreprenører og håndværkere Producenter og forhandlere Finansieringsinstitutioner Økonomi Forvirring om, hvad der kan betale sig Kan de bedre løsninger afsættes? Entreprenører og håndværkere har ikke nogen egenfordele af besparelserne Aftaler mellem producent og håndværker om rabatter Ansvar og garanti Uddannelse og information Håndværkere skulle anbefale produkter der tidligere havde givet problemer Mange håndværkere deltager ikke i efteruddannelse/kurser Andre barrierer Generelt betragtes nye løsninger som besværlige Vanskeligt at overbevise kunder om at et dyrere produkt er bedre Side 11 af 57

12 Anvendte virkemidler i forbindelse med kondenserende kedler, jf. eksempel i forrige kapitel Økonomi Ansvar og garanti Ejere lejere og brugere Tilskud fremmer incitamenterne Tilskud, når nye produkter afprøves Uvildig information styrker husejernes valg Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Nye krav bør meldes ud i tide Certificering af håndværkere reducerer virksomhedernes risiko Entreprenører og håndværkere Certificering letter salgsarbejdet Finansieringsinstitutioner Uddannelse og information Let adgang til specialister Let adgang til konkret uvildig vejledning om energibesparelser Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Energirigtige produkter skal være mere synlige Uvildig offentlig information styrker salgsarbejdet Andre virkemidler Produktlister/ energimærkning letter sagsgangen Forhandlerne har brug for mere viden Specialiserede håndværkere sikrer høj kvalitet Certificerede efteruddannelsesforløb øger motivation til uddannelse Anvendelse af skemaerne Eksemplet med kedlerne viser hvordan skemaerne kan anvendes. Her var udgangspunktet en ændring af markedet for kedler således at der blev installeret flere kondenserende kedler i private boliger. Nogle af leddene i byggeriet værdikæde falder i dette tilfælde helt ud, fordi de normalt ikke er involveret i produktets værdikæde. Det gælder i dette tilfælde f.eks. finansieringsinstitutioner. For andre indsatser vil problemstillingerne være anderledes. Side 12 af 57

13 4 Oplevede barrierer af de enkelte dele af værdikæden I dette kapitel redegøres der for de barrierer, der er identificeret, og som kan tænkes at eksistere i forhold til en større udbredelse af energibesparelser. Barriererne er opdelt i: Økonomiske barrierer Ansvar og garantimæssige barrierer Mangel på uddannelse og information og Andre barrierer Økonomiske barrierer. Her er tale om de økonomiske barrierer, der nedsætter incitamentet til at gennemføre energibesparende foranstaltninger i eksisterende bygninger. Her er den helt grundlæggende barriere for en markedsbaseret indsats, at det skal kunne betale sig. Dette rummer imidlertid mindst to problemstillinger. Den ene handler om, at man taler om det store uudnyttede potentiale, men sjældent skelner mellem de investeringer, som samfundsmæssigt kan betale sig, og de investeringer, der betaler sig for den enkelte bruger. Ideelt set burde der ikke være forskel, men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis i praksis. Således er de samfundsmæssige analyser af potentialer ofte baseret på en gearet indsats, dvs. en indsats, der er gjort billigere, fordi initiativerne gennemføres i større omfang end hidtil. Prisen for at gennemføre en renovering er derfor ikke nødvendigvis den, der gælder her og nu. Den anden problemstilling vedrører det forhold, at det som regel forudsættes, at forbrugere vil gennemføre en energibesparelse, hvis besparelsen er økonomiske rentabel. Sådan forholder det sig imidlertid ikke praksis, både fordi der ofte er ekstra regninger, og fordi omkostninger er meget andet end økonomi. I forbindelse med byggearbejder kan det også handle om organisatorisk besvær, støj, møg og uforudsigelighed samt kvalitetssikring, oprydning og haverenovering. Ansvar og garantimæssige barrierer. Ansvar og garanti handler i høj grad om, at det giver et øget ansvar at afprøve nye løsninger. Derfor er det væsentligt for alle byggeriets parter, at ansvaret fordeles. Det kan være svært at finde nogen, der vil tage ansvaret for helheden, især hvis det drejer sig om nye produkter og løsninger. Hvis en producent har leveret et nyt produkt på markedet, vil denne have ansvaret for Side 13 af 57

14 sit produkt. Men hvis det drejer sig om nye systemer, hvor der ikke kun er én producent, vil det ofte være bygherren, der må tage ansvaret for den endelige løsning. Rådgiveren har som den professionelle part dog til opgave at forelægge risikoen og ansvaret for bygherren, således at denne kan træffe beslutningen, men tit kommer en del af ansvaret alligevel til at hvile på bygherrens skuldre. Håndværkere påtager sig normalt ikke er rådgiveransvar og vil derfor sjældent være motiverede til at afprøve nye løsninger, uden at en rådgiver er indblandet. Mangel på uddannelse og information. Uddannelse og information handler om, at den information, der måske er til rådighed, opleves relativt upræcist for den enkelte, og den er ikke altid til rådighed, når komponenter skal udskiftes. Hverken bygherre, håndværker eller rådgiver er måske helt opdateret, hvad angår de muligheder der er for at vælge energieffektive produkter og løsninger. I en akut udskiftningssituation indgår energieffektivitet måske ikke i beslutningsprocessen. Som rådgiver kan man også opleve, at det er vanskeligt at finde frem til brugbar, troværdig og dækkende information. Byggebranchen oplever at et stort antal professionelle ikke deltager i formel efteruddannelse. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke sker en opkvalificering af viden men at den sker ujævnt og uden kvalitetssikring som på formelle kurser. Andre barrierer. Ud over barrierer knyttet til økonomi, ansvar og viden kan der opstå barrierer af mere eller mindre individuel karakter. Sådanne barrierer kan være manglende personlige ressourcer, tid og ulyst til at gå i gang med renoveringsopgaver og usikkerhed overfor resultatet både funktionelt og æstetisk. I et forsøg på at adressere de enkelt barrierer er de i det følgende fordelt på de enkelte led i værdikæden jf. indledningen. Værdikæden er sammensat af følgende grupper: Ejere, lejere og brugere af bygninger Ingeniører og arkitekter Producenter og forhandlere Entreprenører og håndværkere Finansieringsinstitutioner herunder ESCO Der eksisterer modstridende interesser inden for de enkelte led i værdikæden, hvorfor listen i nogle situationer vil forekomme stærkt forenklet. De enkelte led i værdikæden skal ses som arketyper, velvidende at de enkelte led ikke fuldt ud repræsenterer alle grupper. Derfor kan der godt indenfor en gruppe findes enkeltpersoner og enkeltvirksomheder, som netop lever af at være gået imod strømmen. Side 14 af 57

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være?

Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Ugens Tilbud: 1 stk.energirenovering af enfamiliehus Hvor svært kan det være? Debatoplæg om, hvordan

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Fakta om energimærkning af nybyggeri

Fakta om energimærkning af nybyggeri N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis

Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis Hvad er god energirådgivning? Tanja Weis God energirådgivning Hvordan Teknologisk Institut, Århus - 30. oktober 2007 Overvejelser ved rådgiver Hvad er god energirådgivning? Hvad er målet? Udskiftning af

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Seminar om BR10. Velkommen til: -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger Energitjenesten i samarbejde med: IDA Konstruktørforeningen AaU Velkommen til: Seminar om BR10 -Med særligt fokus på barrierer og muligheder for at få gennemført energibesparelser i eksisterende bygninger

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Oplyst varmeforbrug / Energimærke

Oplyst varmeforbrug / Energimærke Korsbæk & Partnere Rådgivende ingeniørfirma KS Det er ikke altid klart for læseren hvad der menes med teksterne i et energimærket. Selve opbygningen af energimærket er standardiseret, og kan ikke ændres

Læs mere

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt

Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde. Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Den ultimative guide, når du skal igang med håndværkerarbejde Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Spar tid og penge på dit næste byggeprojekt Denne e-guide er sponsoreret af: John Christiansen

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Marielyst, erhverv Gladsaxevej 130 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. marts 2015 Til den 31. marts 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FAGLIG INTRODUKTION ENERGIRENOVERING AF EKSISTERENDE BYGNINGER FAGLIGE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Formålet med dette oplæg er at give en faglig introduktion til arbejdet med at fremme og effektivisere

Læs mere

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent

BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent BedreBolig-Rådgiver og EMO Konsulent Uddannelsesbeskrivelse 1/8 2015 Følgende er læringsmål for uddannelse til Energikonsulent under Energimærkningsordningen (EMO) og under BedreBolig-ordningen (BB). Læringsmålene

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Blåbærvænget 20 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. september 2013 Til den 21. september 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune

Morsø Kommune. Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune Morsø Kommune Niels Pedersen Klima og energikoordinator Morsø Kommune En fælles indsats inddragelse af interessenter Morsø Kommune Før bedre Bolig på Mors Inddragelse af interessenter i Morsø Kommune.

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces VIL DU NÅ DINE ENERGIMÅL? Når et bygge- eller renoveringsprojekt starter,

Læs mere

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken.

Roskilde seminar 28 april 2011, Snekken. Der kom mange spændende forslag på banen men gennemgående er hovedlinjen en efterspørgsel på rammer for en videre udvikling. Med den videre udvikling gik 2 elementer igen: Netværksdannelse og Information

Læs mere

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek

Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Analyse af helhedsrenovering med ERT - EnergiRenoveringsTjek Energirenoveringer indeholder mange udfordringer. Succesfulde helhedsrenoveringer kræver ekstra meget omtanke og derfor kan man drage fordel

Læs mere

Energimærkning og boligøkonomien

Energimærkning og boligøkonomien 26. november 213 Energimærkning og boligøkonomien Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vester Altanvej 10 8900 Randers 730-019444-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

At energimærke sin ejendom

At energimærke sin ejendom ABF Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation At energimærke sin ejendom Ved beskikket energikonsulent Niels Hansen Hvad skal vi igennem i aften: Hvad er et energimærke? Hvorfor skal der energimærkes?

Læs mere

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.

BedreBolig-plan. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf. Rapportnr: 417 Firmanr: 12 Dato: 20-04-2015 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Energitjenesten Sjælland Mikkel Nielsen Vestergade 3C 4600 Køge E-mail sjaelland@detgroennehus.dk Tlf.nr 36986851 BOLIGEJER

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sundby Alle 76 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000229 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energimærkning 9. juni 2015

Energimærkning 9. juni 2015 Energimærkning 9. juni 2015 Indhold: Typiske fejl begået ved udarbejdelse af energimærket, herunder bygningsregistrering, besparelsesforslag og tekster. V./ Vivi Gilsager Retningslinjer for teknisk revision

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Mosevej 19 4160 Herlufmagle Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. august 2015 Til den 11. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bangsvej 1 Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-000268 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere