MILJØVURDERING AF LOKALPLAN

Transkript

1 S ilk eborg Langsø SØ VE J ADE RG TE ØS TORVET LUFTFOTO AF 2008 CENTEROMRÅDE MELLEM ØSTERGADE, TORVET OG SØVEJ MILJØVURDERING AF LOKALPLAN

2 Miljøvurdering af lokalplan Centerområde mellem Østergade, Torvet og Søvej INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN OVERVÅGNING AF PLANENS MILJØPÅVIRKNINGER FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER 5. EKSISTERENDE FORHOLD ALTERNATIV 5 7. MILJØVURDERING AF VÆSENTLIGE MILJØPÅVIRKNINGER Landskabelig værdi Indledning og metode Beskrivelse af bestående forhold Miljøvurdering Afbødende foranstaltninger Søbeskyttelseslinie Beskrivelse af bestående forhold Miljøbeskyttelsesmål Miljøvurdering Trafikbelastning Indledning og metode Beskrivelse af bestående forhold Miljøvurdering Trafikstøj Indledning og metode Beskrivelse af bestående forhold Miljøbeskyttelsesmål Miljøvurdering Afbødende foranstaltninger Gener i anlægsfasen Beskrivelse af bestående forhold Miljøbeskyttelsesmål Miljøvurdering Afbødende foranstaltninger

3 BILAG Bilag 1 Støjudbredelse for reference (2008)... Bilag 2 Støjudbredelse for scenarie Bilag 3 Støjudbredelse for scenarie Bilag 4 Støjberegninger for scenarie Bilag 5 Støjberegninger for scenarie Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune, 16. december

4 1. Indledning Denne miljøvurdering er udarbejdet i tilknytning til lokalplan Centerområde mellem Østergade, Torvet og Søvej. Lokalplanen har til formål, at give mulighed for fortætning indenfor et område udlagt til centerområde. Der gives mulighed for en udbygning af Silkeborg Rådhus, mulighed for en øget bebyggelse på bagsiden af karréen Østergade-Torvet og mulighed for etablering af 2 punkthuse mod Søvej. Størstedelen af parkeringen i området etableres under terræn. Forslaget til lokalplan er screenet i forhold til 3, stk.1, nr. 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøscreeningen viser, at forslaget skal miljøvurderes på grund af miljøpåvirkningerne på følgende områder: Landskabelig værdi Søbeskyttelseslinie Trafikbelastning Trafikstøj Gener i anlægsfasen I forbindelse med udpegning af de væsentlige miljøpåvirkninger, som behandles i nærværende miljørapport, er Silkeborg Museum og By- og Landsskabsstyrelsen blevet hørt som berørte myndigheder. Der er ikke kommet kommentarer fra berørte myndigheder til udpegningen af de væsentlige miljøpåvirkninger. I miljøscreeningen er en række øvrige, mindre miljøpåvirkninger beskrevet. Disse miljøpåvirkninger er resumeret i lokalplanen. 2. Resumé af miljørapporten Gennemførelsen af lokalplanen vil ændre bybilledet set fra vestlige, nordlige og østlige retninger. Der bliver mere af noget, der er i forvejen, altså bygninger foran andre bygninger. Det, der landskabeligt set er den mest markante ændring, er bygningernes nærhed og visuelle dominans i forhold til søen. For at realisere lokalplanen, er det nødvendigt, at søbeskyttelseslinien ophæves eller der gives en dispensation. Forudsætningen herfor er, at projektet ikke medfører negative konsekvenser for søen og dyre- og planteliv på stedet. Det er vurderet, at realiseringen af lokalplanen ikke forringer levevilkårene eller spredningsmulighederne for dyre- og plantelivet da den naturlige del af søbredden ikke berøres af projektet. Der er vurderet på 2 alternativer for trafikbelastningen. Alternativ som forudsætter, at vejnettet er det samme som i 2008 og en årlig stigning i trafikmængden på 1,8 % og alternativ som forudsætter etablering af en forlængelse af Drewsensvej mod øst og vest, samt etablering af motorvejen gennemføres. I alternativ regnes også med en årlig stigning i trafikmængden på 1,8%. I begge alternativer er indregnet trafikken genereret af lokalplanens realisering og den planlagte parkeringskælder under Torvet. For alternativ viser beregninger, at rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej ikke kan afvikle spidstimetrafikken. Hvis der ikke tages andre tiltag for at reducere trafikken på Søvej og 3

5 Søgade, vil den generelle trafikstigning og realiseringen af lokalplanen medføre omfattende kødannelser i en spidstime i 2020 på Søvej og Søgade. Desuden betyder den forøgede trafikbelastning i det signalregulerede kryds Søvej/Christian 8.s Vej/Papirfabrikken, at det formentlig bliver nødvendigt at forøge kapaciteten i dette kryds ved en ombygning af dette. For alternativ forventes trafikken at kunne afvikles i den nuværende rundkørsel i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej. De forventede trafikmængder medfører for både alternativ og alternativ , at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik ikke vil kunne overholdes på udendørsopholdsarealer i den vestlige del af lokalplanområdet. I lokalplanen er det fastlagt, at ny bebyggelse ikke kan tages i brug før det ved måling eller beregning kan godtgøres, at de gældende støjkrav kan overholdes. For udearealer kan støjkravene dog fraviges, dersom særlige forhold taler for en lempelse. I dette tilfælde vurderes det, at forholdet vedrørende støjbelastning af udendørsopholdsarealer for bebyggelsen vest for Rådhuset kompenseres af bebyggelsens bynære beliggenhed og muligheden for udsigt over Silkeborg Langsø. Trafikstøjen vil også indendørs overskride Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Det anbefales derfor, at der i den videre bearbejdning af bebyggelsen tages særligt hensyn til støjbelastningen ved facader mod Søvej og Lille Søgade. Dette kan eksempelvis ske ved at stille krav om anvendelse af vinduer med større lydreduktion end normale termoruder. I lokalplanen er fastsat bestemmelse som sikrer, at støjkravet indendørs skal overholdes. I forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger vil der forekomme støj-, støv- og vibrationspåvirkninger. Der vil være øget trafik med lastbiler for til- og frakørsel af jord og andre materialer. Ved eventuel spunsning vil der ligeledes kunne forekomme vibrationer. Hvis generne vurderes at være væsentlige, vil der blive stillet krav til hvordan anlægsarbejdet gennemføres. 3. Overvågning af planens miljøpåvirkninger Silkeborg Kommune vil ved realiseringen af projektet påse, at lokalplanens bestemmelser overholdes. Miljøcenter Århus vil i forbindelse med lokalplanprocessen blive ansøgt om, at søbeskyttelseslinjen reduceres. Såfremt beskyttelseslinien ikke kan reduceres, har Silkeborg Kommune kompetencen til at meddele dispensation med tilhørende klageadgang. 4. Forbindelse til andre planer Lokalplanområdet er omfattet af Silkeborg Kommuneplan og ligger i Silkeborg Bymidte indenfor det centrale butiksområde. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Områdets anvendelse er fastsat til centerformål. 5. Eksisterende forhold Lokalplanområdet afgrænses mod syd af bebyggelse i 2-4 etager, som vender facaden mod Østergade og Torvet. Stueetagen er præget af butikker, restauranter og lignende, mens der i de 4

6 øvrige etager er lettere erhverv og enkelte boliger. Bagsiden af bebyggelsen vender ud mod Rådhuset og Medborgerhuset og har karakter af bagside. Mod øst afgrænses området af Godthåbsvej og parkeringspladsen ved Rådhuset. Et byggeri, som for øjeblikket indeholder en dagligvareforretning, kontorer mm. samt rådhuset, danner den bygningsmæssige afgrænsning af området mod øst. Mod nord og vest afgrænses lokalplanområdet af Søvej og Silkeborg Langsø. Rådhuset danner facade mod søen, imens den gamle fabriksbygning som rummer Medborgerhuset mm., er trukket tilbage i forhold til Rådhusets facadelinie. På terræn er lokalplanområdet præget af store parkeringsarealer. Der er vejadgang til området fra Godthåbsvej, Søvej og fra Lille Søgade via rundkørslen samt gennem enkelte portåbninger fra Østergade og Torvet alternativ 0-alternativet for lokalplanområdet er den situation, hvor den nugældende planlægning for området er gældende. Byggemuligheden i den nuværende lokalplan er opbrugt, og det vil ikke være muligt at opføre ny bebyggelse i form af boliger og erhvervsbebyggelse samt underjordisk parkering. Området vil således henligge, som det opleves i dag. Der har ikke været behandlet andre alternativer i lokalplanprocessen. 7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger 7.1 Landskabelig værdi Indledning og metode I beskrivelsen af landskabelige miljømæssige påvirkninger er der lagt vægt på bygningernes visuelle indflydelse på omgivelserne Beskrivelse af bestående forhold Silkeborg ligger i bunden af en 2-3 kilometer bred smeltevandsdal dannet i istiden. Silkeborgområdet er præget af terrænforskelle på op til 40 m samt af flere større sammenhængende søflader. Landskabsbilledet i og omkring Silkeborg er mangfoldigt og domineres af bakker, søer, skove og bebyggelse. Lokalplanområdet ligger på den sydlige bred af Silkeborg Langsø med søfladen nord for og byen syd for. Lokalplanområdet har en meget markant og synlig placering set fra vestlige og nordlige retninger. 5

7 Karaktergivende landskabselementer angivet med højdekurver. Hvor højdekurverne ligger tættes er der skråninger. Projektområdet ligger midt i den brede dal lige ud til Silkeborg Langsø. Landskabselementer er forskellige natur- og menneskeskabte enkeltdele i landskabet der tilsammen skaber landskabskarakteren. I denne miljøvurdering udgøres landskabet i hovedsagen af søen og byen, og det er derfor søen og byen der er undersøgt som landskabselementer. Søen som landskabselement Silkeborg Langsø udgør en karakterfuld vandflade, der har stor betydning for byens og landskabets struktur og fortælling. Vandfladen giver mulighed for lange kig på tværs af byen og giver med sine skiftende farver og overfladestruktur en varierende forplads foran rådhusområdets bebyggelse, når dette ses fra nordlige retninger. 6

8 Foto taget fra Viborgvej i retning sydvest mod rådhusområdet. Til venstre ses de eksisterende rådhusbygninger med lodret skravering. Den ny bebyggelse placeres i området til højre for den højeste nuværende rådhusbygning og mod højre indtil omkring flagstængerne. Byen som landskabselement Området ligger på grænsen mellem tæt 3-5 etagers bebyggelse mod syd og den store åbne søflade mod nord. Hele vejen rundt om søen er bebyggelsen nedtrappet i højde jo tættere bebyggelsen er på søen. Området set fra vest. Overgangen mellem by og sø Lokalplanen omfatter et område hvor den tætte by tydeligt træder frem og markerer sig mod søen. Det eksisterende Rådhus og de omkringliggende store bygninger fremstår set fra søen som adskilte monolitter i kontrast til den bagved liggende byfront. Mellem byen og Silkeborg Langsø ligger et m bredt, ubebygget areal. Arealet anvendes i dag til sti, beplantning og vejareal Miljøvurdering Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan etableres nyt byggeri på den nuværende parkeringsplads mellem søen og bygrænsen, og byggeriet kommer således til at definere den nye grænse mellem byen og søen på stedet. Den nye bebyggelse placeres således, at den ikke kommer nærmere søen end det eksisterende Rådhus. Det ubebyggede areal mellem byen og søen fastholdes således. 7

9 Ny bebyggelse på parkeringspladsen skal mod Søvej opføres som enkeltstående byggerier, således at den monolitstruktur, som er karakteristisk for bebyggelsen langs Silkeborg Langsø, fortsættes. Bag bebyggelsen på parkeringspladsen giver lokalplanen mulighed for en afslutning af den karréestruktur mellem Østergade, Torvet og Lille Søgade, som er karakteristisk for Silkeborg bykerne. Med lokalplanen åbnes der mulighed for at placere bebyggelse på et areal, som i dag fremstår som belagt parkeringsflade. På den måde åbnes der således mulighed for, at byen på dette sted kan rykke tættere på søen. Det vurderes, at der med den nye bebyggelse i området, vil ske en afslutning af de bebyggelsesstrukturer, som er karakteristisk for området: den tætte karréstruktur mellem Østergade, Torvet og Lille Søvej og den enkeltstående monolitstruktur mod Søvej Afbødende foranstaltninger Lokalplanen foreskriver, at ny bebyggelse indenfor området i højde og volumen skal tilpasse sig det eksisterende byggeri i området, således at byen samlet set fremstår med en harmonisk profil. Indenfor hele området sker der en generel nedtrapning af bebyggelsen fra den højere beliggende del af byen ned mod Silkeborg Langsø. Dette er karakteristisk for overgangen mellem byen og søen langs den sydlige del af Silkeborg Langsø. 7.2 Søbeskyttelseslinie Beskrivelse af bestående forhold Lokalplanområdet ligger inden for 150 m fra Silkeborg Langsø og er derfor omfattet af søbeskyttelseslinie. Området anvendes som p-plads delvist omgivet af markant og sønær bebyggelse (Rådhuset og Medborgerhuset). Mellem lokalplanområdet og søen ligger Søvej, og de helt sønære arealer er anlagt med gang-/cykelsti og beplantning i form af bøgepur. Arealet inden for søbeskyttelseslinien er således i forvejen i høj grad præget af byggeri og anlæg. 8

10 Blå signatur = 150 m søbeskyttelseslinie Miljøbeskyttelsesmål Formålet med søbeskyttelseslinien er at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et generelt forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master mv.), foretage ændringer i terrænet, beplantning og lignende. Bestemmelsen administreres forholdsvis restriktivt, især for en uberørt ådal eller uberørte søomgivelser. Områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt væsentlig lovlig bebyggelse er undtaget kravet om dispensation. Opførelse af bebyggelse tættere på søen end hidtil kræver efter Silkeborg Kommunes praksis på området dispensation, og dette er tilfældet i den aktuelle lokalplan. For at realisere lokalplanen, er det nødvendigt at Silkeborg Kommune søger søbeskyttelseslinien ophævet i lokalplanprocessen. Kompetencen til at ophæve søbeskyttelseslinien ligger hos By- og Landskabsstyrelsen. Såfremt beskyttelseslinien ikke kan ophæves, har Silkeborg Kommune kompetencen til at meddele dispensation med tilhørende klageadgang. Om der kan meddeles dispensation afhænger af udformningen af det konkrete byggeprojekt, herunder materialevalg, idet byggeriets visuelle påvirkning af det sønære landskab indgår i vurderingen. En eventuel dispensation meddeles på baggrund af et konkret byggeprojekt. Forudsætningen for såvel ophævelse samt dispensation er, at projektet ikke medfører negative konsekvenser for søen som landskabselement, eller for dyre- og plantelivet, der er tilknyttet landskabselementet. Forudsætningen for en ophævelse af søbeskyttelseslinien er desuden, at ophævelsen medfører en administrativ forenkling. 9

11 Miljøvurdering Lokalplanområdet er i forvejen stærkt præget af bymæssig bebyggelse, befæstning og anlæg og har ikke naturpræg, men udgør en del af bymiljøet omkring Silkeborg Rådhus. Der vil ved gennemførelsen af lokalplanen ske en fortætning af bebyggelsen nær søen. Desuden vil bebyggelsen komme tættere på søen end hidtil, hvilket vil påvirke oplevelsen af det sønære landskab. Fortætningen skal ses i sammenhæng med den fortætning, der er sket eller er under planlægning, i Silkeborg midtby. Der planlægges generelt for en mere funktionel anvendelse af de sønære arealer end den hidtidige anvendelse som parkeringspladser. I den aktuelle lokalplan vil påvirkningens omfang afhænge af bebyggelsens udformning og materialevalg, samt af en beplantningsplan for udearealer og grønne områder. Disse forhold er endnu ikke fastlagt, udover at kontakten fra byen (Torvet) mod søen søges bevaret ved åbne kiler. Der planlægges etableret underjordisk p-kælder, hvilket vil medføre at søfronten i mindre grad end i dag er påvirket af de mange parkerede biler. Realisering af lokalplanen forringer ikke levevilkårene eller spredningsmulighederne for dyre- og plantelivet tilknyttet søbredden, idet lokalplanområdet ikke har væsentlig betydning for søbreddens naturlige plante- og dyreliv eller for den biologiske mangfoldighed. Der forventes således heller ikke negativ påvirkning af arter anført på EU-habitatdirektivets bilag IV, herunder odder og flagermus, idet den naturlige del af søbredden ikke berøres af projektet. 7.3 Trafikbelastning Indledning og metode I dette afsnit beskrives og vurderes de trafikale konsekvenser af den øgede biltrafik, som må forventes ved realisering af lokalplanen. Til vurdering af lokalplanens trafikale konsekvenser er der benyttet trafikmodelberegninger for trafikudviklingen på det eksisterende vejnet i Silkeborg Kommune frem til 2020 udført af konsulentfirmaet COWI i forbindelse med udarbejdelsen af Trafikplan 2009 samt Vejdirektoratets kapacitetsberegningsprogram DANKAP til vurdering af trafikbelastningen i kryds og rundkørsler Beskrivelse af bestående forhold Der er pt. 225 P-pladser på parkeringspladsen Rådhus vest og 18 P-pladser foran den nuværende hovedindgang fra Søvej. Trafikken på Søvej ud for Rådhuset var i 2008 ca køretøjer pr. årsdøgn og på Søgade ca køretøjer pr. årsdøgn Miljøvurdering Det er planlagt, at vejadgangen fra rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej til P-pladserne i lokalplanområdet også skal vejbetjene ca. 600 P-pladser under Torvet samt være en ekstra vejadgang til i alt 400 offentligt tilgængelige P-pladser ved Føtex og Torvecentret. Disse projekter er ikke omfattet af denne lokalplan, men den afledte trafik, der genereres af disse indgår i de trafikmængder, der ligger til grund for beregningerne af trafikbelastningerne i denne lokalplan. 10

12 Baseret på en trafikmodel udarbejdet af COWI for Silkeborg Kommune, har COWI udført beregninger med trafikmængder for følgende alternativer: Scenarie Trafikken i 2008 på 2008-vejnettet. Scenarie Forventet trafik i 2020 på 2008-vejnettet. Der er indregnet en årlig fremskrivning af trafikken på 1,8 % om året. Scenarie Forventet trafik i 2020 på 2008-vejnettet suppleret med gennemførelse af de tre vejprojekter Kombilinien, Drewsensvej øst og Drewsensvej vest. Der er indregnet en årlig fremskrivning af trafikken på 1,8 % om året. De anvendte trafikdata og beregninger af stigninger i trafikken fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Trafikmængderne i Lille Søgade og Rådhusgade er skønnet af Silkeborg Kommune. Hastigheder er ansat som erfarede kørehastigheder ud fra den skiltede hastighed jf. rapport nr. 240 fra Vejdirektoratet "Beregning af vejtrafikstøj - en manual". Døgnfordeling er estimeret på baggrund af timetællinger for Søvej udført i Scenarie Alt andet lige vil en realisering af lokalplanen medføre en stigende trafik på Søvej og Søgade. En generel trafikstigning på 1,8 % om året plus den forøgede trafik fra de nye P-pladser i lokalplanområdet og under Torvet forventes at medføre, at trafikken på Søvej ud for Rådhuset stiger fra ca køretøjer pr. årsdøgn i 2008 til ca køretøjer pr. årsdøgn i 2020 og på Søgade fra ca køretøjer pr. årsdøgn i 2008 til ca køretøjer pr. årsdøgn i En kapacitetsberegning viser, at rundkørslen i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej ikke kan afvikle denne spidstimetrafik. Kapaciteten i rundkørslen kan ikke umiddelbart forøges. Dette betyder, at hvis der ikke tages andre tiltag for at reducere trafikken på Søvej og Søgade, vil den generelle trafikstigning og realiseringen af lokalplanen medføre væsentlige kødannelser i en spidstime i 2020 på Søvej og Søgade. 11

13 Desuden betyder den forøgede trafikbelastning i det signalregulerede kryds Søvej/Christian 8.s Vej/Papirfabrikken, at det formentlig bliver nødvendigt at forøge kapaciteten i dette kryds. Scenarie De udførte trafikmodelberegninger viser, at gennemførelsen af de planlagte forlængelser af Drewsensvej mod øst og vest samt etablering af motorvejen vil medføre en aflastning af Søgade og Søvej for gennemkørende trafik på køretøjer pr. årsdøgn. Under forudsætning af, at begge veje er anlagt i 2020 forventes en årsdøgntrafik, efter realisering af lokalplanen, på Søvej ud for Rådhuset på ca køretøjer pr. årsdøgn og en årsdøgntrafik på Søgade på ca køretøjer pr. årsdøgn, hvilket forventes at kunne afvikles i den nuværende rundkørsel i krydset Søgade/Rådhusgade/Søvej. 7.4 Trafikstøj Indledning og metode I dette afsnit beskrives og vurderes de sandsynlige støjmæssige konsekvenser for den nye bebyggelse. Konsulentfirmaet COWI har på foranledning af Silkeborg Kommune udarbejdet et notat, der danner grundlag for dette afsnit. Beregning af støjudbredelsen er udført ved anvendelse af beregningsmetoden NORD2000 i overensstemmelse med Vejdirektoratets brugervejledning til Nord2000 "User's Guide Nord2000 Road" fra 2006 samt "Nord2000 Comprehensive Outdoor Sound Propagation Model Part 1 & Part 2". Som supplement til støjberegningsmodellen NORD2000 er anvendt Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje" samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006 "Støjkortlægning og støjhandlingsplaner". Alle beregninger er foretaget ved hjælp af edb-programmet SoundPLAN ver Med henblik på at fastlægge støjudbredelseskonturerne er der udført beregninger af støjniveauet i et net af punkter med indbyrdes afstand på 10 x 10 meter. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er ansat til 1,5 meter over terræn, svarende til den højde for hvilken de vejledende grænseværdier for udendørs opholdsarealer er gældende. Beregningsresultaterne udtrykker årsmiddelværdien af det vægtede støjniveau for dag-, aften- og natperioden (L den ) og er inklusive refleksioner fra akustisk hårde terrænoverflader og fra bygninger. Støjniveauer beregnet tæt ved bygninger er således ikke fritfeltsværdier og derfor ikke helt sammenlignelige med grænseværdien. Der er supplerende udført beregning ved facader af den nye bebyggelse som umiddelbart vurderes at være mest udsat for støjbelastning fra vejtrafik. Ved beregningen er det forudsat, at de nye bebyggelser er i 5 etager Beskrivelse af bestående forhold Støjbelastningen på de relevante veje i 2008 fremgår af Bilag 1. 12

14 7.4.3 Miljøbeskyttelsesmål Støj på udendørs opholdsarealer Af Silkeborg Kommuneplan fremgå at: Ved udlæg af støjfølsomme områder skal det gennem eventuelle afskærmningsforanstaltninger m.m. sikres, at Miljøstyrelsens gældende vejledninger overholdes. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning "Støj fra veje" (nr. 4/2007) gælder følgende vedrørende støj fra vejtrafik: Områder udlagt til boligformål, herunder også institutioner med eller uden overnatning, skoler og andre undervisningsbygninger, børnehaver o.l., samt hospitaler og pleje- og behandlingshjem, skal sikres et støjniveau fra veje, som ikke overskrider 58 db. For parker og udendørs opholdsarealer gælder som for boligområder, at de bør sikres et støjniveau på under 58 db. Områder udlagt til liberale erhverv, hvor der ikke er boliger, kan udlægges ved støjniveauer op til 63 db. Det gælder blandt andet for kontorerhverv, hoteller og tilsvarende. Butikserhverv kan i særlige situationer udlægges ved støjniveau helt op til 68 db. Indendørs støj I Bygningsreglementet fra 2008 er der følgende krav til det indendørs støjniveau med lukkede vinduer: Lden 33 db i beboelses- og opholdsrum i boliger, hoteller, kollegier mv. Lden 38 db i kontorer Miljøvurdering Der er i SoundPLAN etableret en 3-dimensionel topografisk model omfattende terræn, bygninger, støjafskærmning og trafiklinier. Modellen er udarbejdet på baggrund af en digital situationsplan og digital højdemodel for planområdet og de omkringliggende områder. Der er indlagt trafiklinier for Christian 8.s Vej, Østergade, Fredensgade, Søvej, Lille Søgade og Rådhusgade. På side 11 er angivet hvilke scenarier og trafikmængder der er benyttet i beregningen. På baggrund af de beregnede trafikmængder angivet i Tabel 1, side 11, er der udarbejdet diagrammer som viser støjudbredelsen fra trafikken. Diagrammerne findes i Bilag 2-5 i denne rapport. Støjniveauet beregnet i facadepunkter på de nye bygninger vil i scenario generelt være fra 66 til 69 db(a). I scenario vil støjniveauet beregnet i facadepunkter på de nye bygninger generelt være fra 64 til 67 db(a). Undtaget herfra er facaden på den nye bygning nord for Lille Søgade - her vil støjniveauet være fra 64 til 72 db(a). Støjniveauer beregnet i facadepunkter på 13

15 bygninger er friholdt for refleksioner fra "egen" facade og således fritfeltsværdier der kan sammenlignes med grænseværdien. Ubestemtheden på bestemmelse af støjbelastningen skønnes til ±2 db. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 db(a) for støj fra vejtrafik vil ikke umiddelbart kunne overholdes på evt. opholdsarealer (1,5 m over terræn) i området vest for Rådhuset. Kravet til indendørs støj vil heller ikke kunne overholdes i området vest for Rådhuset Afbødende foranstaltning Støj på udendørs opholdsarealer Der lægges i lokalplanen op til at fravige grænseværdien på 58 db (A) for støj på udendørs opholdsarealer i dele af lokalplanområdet. Indendørs støj For at opfylde kravet til det indendørs støjniveau i bebyggelsens primære opholdsrum mod de mest støjbelastede facader, vil det kunne blive aktuelt at stille særlige krav til bygningsdele og facadeudformning. Det anbefales derfor, at der i den videre bearbejdning af bebyggelsen tages særligt hensyn til støjbelastningen ved facader mod Søvej og Lille Søgade. Dette kan eksempelvis ske ved at stille krav om anvendelse af vinduer med større lydreduktion end normale termoruder. Jf. Miljøstyrelsens vejledning 4/2007 "Støj fra veje", gælder der følgende grænseværdier for det indendørs støjniveau med åbne vinduer (0,35 m 2 åbningsareal pr. vindue): Lden 46 db for støjisolerede boliger i sove- og opholdsrum Lden 51 db for kontorer Disse grænser svarer til de støjniveauer som opstår indendørs med åbne vinduer, når der er henholdsvis 58 og 63 db på facaden udenfor. For at overholde kravet til det indendørs støjniveau med åbne vinduer, skal alle vinduer som kan åbnes, forsynes med særligt isolerende konstruktioner, som sikrer at vinduet giver en god lydisolering, samtidig med at man kan lufte ud. 7.5 Gener i anlægsfasen Beskrivelse af bestående forhold Der er for øjeblikket ikke aktiviteter i lokalplanområdet som giver anledning til gener svarende til gener fra anlægsfasen herunder støv-, støj og vibrationspåvirkning Miljøbeskyttelsesmål De mest brugte grænser for bygge- og anlægsarbejde er: Mandag - fredag kl : 70 db(a) Udenfor dette tidsrum samt helligdage: 40 db(a) Støjspidser (nat): 55 db(a) 14

16 Støjbelastning måles udendørs på facaden ved beboelse eller andre støjfølsomme bebyggelser. Alle grænser, undtagen støjspidser som måles som LAFmax, er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau. Den vejledende grænseværdi for vibrationer er 75 db (KB vægtet accelerationsniveau) i et rent boligområde. For boliger i områder med blandet bolig og erhverv er grænsen 80 db, for erhvervsbebyggelse 85 db Miljøvurdering I forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger vil der forekomme støj-, støv- og vibrationspåvirkninger. Der vil være øget trafik med lastbiler for til- og frakørsel af jord og andre materialer. Ved eventuel spunsning vil der ligeledes kunne forekomme vibrationer. Fælles for generne er at de vil være midlertidige og af skiftende karakter som anlægsarbejdet og byggeriet skrider frem. De perioder, hvor der vil forekomme vibrationer formodes at være relativt kortvarige. Det vil være i forbindelse med nedrivningsarbejde samt udgravning/funderingsarbejde. Det vil ikke være de samme ejendomme der rammes selv om bygge-anlægsarbejdet for hele området kommer til at strække sig over en længere periode Afbødende foranstaltning For at forebygge gener kan der via Miljøbeskyttelsesloven og Byggeloven stilles vilkår for byggeog anlægsarbejde f.eks. Arbejdet skal tilrettelægges og udføres, så omgivelserne belastes mindst muligt af f.eks. støj, støv og vibrationer. Beboere på naboejendomme samt andre som skønnes berørt af arbejdet, skal skriftligt orienteres før arbejdet påbegyndes. Det skal fremgå af orienteringen i hvilken periode arbejdet forventes at foregå, og i hvilket tidsrum på døgnet arbejdet udføres. Desuden skal der angives en kontaktperson og telefonnummer. Støjende arbejde skal udføres på hverdage i tidsrummet , samt lørdag Medfører arbejdet væsentlige støvgener, skal disse afhjælpes. Grænseværdier for støj og vibrationer Silkeborg Kommune kan til enhver tid med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven stille vilkår om afhjælpning af væsentlige påvirkninger herunder forlange, at entreprenøren foretager støj- eller vibrationsmåling i forbindelse med en bestemt aktivitet. Ligeledes er det muligt at regulere på hvilke tidspunkter af døgnet og på hvilke ugedage generende arbejde må forekomme. 15

17 Bilag 1 Støjudbredelse for reference (2008) 16

18 Bilag 2 Støjudbredelse for scenarie

19 Bilag 3 Støjudbredelse for scenarie

20 Bilag 4 Støjberegninger for scenarie

21 Bilag 5 Støjberegninger for scenarie