Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER
|
|
- Simon Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011
2 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk Socialministeriet Holmens Kanal København K T:
3 INDHOLD Indledning...4 Hvad kan jeg gøre, hvis der underrettes et barn, hvor familien efterfølgende afviser alle henvendelser (ikke møder op til aftaler, ikke lukker op ved besøg mv.)?...5 Hvordan kan jeg få oplysninger om barnet, hvis familien ikke vil samarbejde?...6 Hvor langt kan jeg gå for at sikre familiens samarbejde i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse?...9 Familiens voksne har en truende adfærd, når jeg besøger hjemmet - hvad kan jeg gøre?...10 Hvilke former for støtte til barnet kan iværksættes uden forældrenes samtykke, og hvornår kan det ske?...11 Der er ikke grundlag for en tvangsfjernelse, men familien nægter at samarbejde - hvad kan kommunen gøre?...13 Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning...14 LUKKEDE FAMILIER 3
4 Indledning Som sagsbehandler er det svært at stå i den situation, hvor man er bekymret for, om et barn har behov for særlig støtte, men hvor familien ikke vil indgå i et samarbejde om at afdække barnets behov. Der er en lang række spørgsmål, man i den situation kan have behov for få afklaret. Denne pjece har til formål at svare på de af spørgsmålene, der handler om, hvilke rammer lovgivningen opstiller for handlemulighederne i den situation. Pjecen henvender sig primært til kommunale sagsbehandlere på børne- og ungeområdet. Pjecen tager udgangspunkt i Lov om social service (serviceloven), Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familie (vejledning nr. 3 til lov om social service). Pjecen er bygget op om nogle af de kernespørgsmål, man som sagsbehandler kan stå overfor, hvis familien afviser at samarbejde, og der gives svar med udgangspunkt i lovgivningen. Flere af spørgsmålene har overlappende svar - derfor går nogle af svarene igen i flere afsnit. Det betyder, at hvert afsnit kan læses for sig uden krydshenvisninger. 4 Socialministeriet
5 Hvad kan jeg gøre, hvis der er bekymring for et barn, hvor familien efterfølgende afviser alle henvendelser (ikke møder op til aftaler, ikke lukker op ved besøg mv.)? I nogle særlige situationer har fagfolk behov for at tale om et barns/en ungs situation, inden forældrene inddrages. SSD-samarbejdet (Skole-, Sundhedspleje og Dagtilbuds-samarbejdet) giver skole, skolefritidsordning, fritidshjem, sundhedspleje, dagtilbud og myndigheder, der løser opgaver vedrørende udsatte børn og unge, adgang til indbyrdes at udveksle oplysninger om konkrete børns og unges rent private forhold (personlige og familiemæssige omstændigheder) uden at forældrene samtykker. Dette gælder i kun situationer, hvor udvekslingen er nødvendig for det tidlige forebyggende samarbejde. Drøftelsen skal afklare, om en konkret bekymring for et barn/en ung skal give anledning til et særligt tiltag over for barnet eller den unge. Find mere information om SSD-samarbejdet i Servicestyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde og fagpersoners underretningspligt, der findes her: Kommunen må på baggrund af foreliggende oplysninger herefter vurdere, om der er behov for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, hvilket giver flere muligheder for at indhente information. I den situation skal forældrene herefter inddrages. Relevant lovgivning: Servicelovens 49a stk. 1, 50 Vejledning nr. 3, punkt 263 ff., 271 ff. LUKKEDE FAMILIER 5
6 Hvordan kan jeg få oplysninger om barnet, hvis familien ikke vil samarbejde? Oplysninger, der kan indhentes inden en børnefaglig undersøgelse I nogle særlige situationer har fagfolk behov for at tale om et barns/en ungs situation, inden forældrene og barnet/den unge inddrages. SSDsamarbejdet (Skole-, Sundhedspleje og Dagtilbuds-samarbejdet) giver skole, skolefritidsordning, fritidshjem, sundhedspleje, dagtilbud og myndigheder, der løser opgaver vedrørende udsatte børn og unge, adgang til indbyrdes at udveksle oplysninger om konkrete børns og unges rent private forhold (personlige og familiemæssige omstændigheder). Dette gælder i kun situationer, hvor udvekslingen er nødvendig for det tidlige forebyggende samarbejde. Drøftelsen skal afklare, om en konkret bekymring for et barn/en ung skal give anledning til et særligt tiltag over for barnet eller den unge. Eksempel (fra pjecen Dialog om tidlig indsats ) En SFO-pædagog er bekymret for Clara fra 3. klasse. Clara har tre mindre søskende. Clara har til opgave at aflevere to af sine søskende i børnehaven om morgenen og hente dem om eftermiddagen, når hun går fra SFO. Hendes mindste lillesøster bliver passet hjemme hos forældrene. Forældrene har ikke arbejde. Clara fortæller indimellem om, at hun skal skynde sig hjem, fordi hun skal hjælpe med at købe ind og lave mad. SFO-pædagogen ser stort set aldrig Claras forældre, der kun meget sjældent kommer i SFO en. Clara er tit alene, og hun isolerer sig fra de andre børn. Hun har sjældent legeaftaler, og hun har næsten aldrig legekammerater med hjemme hos sig selv. Handling: SFO-pædagogen drøfter sin bekymring med sin leder og med Claras klasselærer. De er i tvivl om hvilken indsats, der kan være behov for. SFOpædagogen skal tale med Claras forældre og fortælle dem om sin bekymring for Clara. SFO-pædagogen skal inddrage forældrene i overvejelserne omkring behovet for en tværfaglig drøftelse og skal forsøge at få deres samtykke til en sådan drøftelse. SFO-pædagogen forsøger at få kontakt til Claras forældre flere gange både skriftligt og telefonisk. De svarer ikke på henvendelserne. SFO-pædagogen vil i den situation kunne drøfte barnets forhold med andre relevante fagpersoner inden for SSD-samarbejdet uden forældrenes samtykke. Det kunne eksempelvis være Claras klasselærer, en skolepsykolog, en socialrådgiver samt den sundhedsplejerske, der har aflagt besøg hos familien. På mødet kan de drøfte rent private forhold om Claras personlige og familiemæssige omstændigheder. Den tværfaglige drøftelse skal føre til en af klaring af, om der er grund til at antage, at Clara har behov for særlig støtte, og om SFO-pædagogen derfor skal underrette kommunens socialforvaltning. 6 Socialministeriet
7 Find mere information om SSD-samarbejdet i Servicestyrelsens pjece Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSDsamarbejde og fagpersoners underretningspligt, der findes her: Kommunen må på baggrund af foreliggende oplysninger herefter vurdere, om der er behov for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50, hvilket giver flere muligheder for at indhente information. I den situation skal forældrene og barnet/den unge herefter inddrages. Relevant lovgivning: Servicelovens 49a stk. 1, 50 Vejledning nr. 3, punkt 263 ff., 271 ff. Oplysninger, der kan indhentes under en undersøgelse For at sikre det bedst mulige udbytte af en børnefaglig undersøgelse og et godt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem familien og kommunen skal kommunen som udgangspunkt aktivt søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunen skal således altid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og dens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Kommunen kan uden forældrenes og den unge over 15 års samtykke: o Indhente de nødvendige eksisterende oplysninger til brug for den børnefaglige undersøgelse. Begrebet eksisterende oplysninger dækker både oplysninger, som allerede er nedskrevne, og oplysninger i form af viden hos de personer, der har med barnet, den unge eller familien at gøre. o Indhente nye udtalelser fra f.eks. daginstitutionspersonale, læger, privatpersoner eller andre, der allerede har kendskab til barnet og barnets forhold. Der kan ikke foretages nye undersøgelser af barnet eller den unge hos f.eks. læge eller psykolog. Er der ikke givet samtykke, kan sådanne undersøgelser kun gennemføres efter servicelovens 51. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, er under særligt restriktive regler i forhold til videregivelse af følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til andre forvaltningsmyndigheder eller til private. Reglerne fremgår af persondatalovens 8, stk. 3. De særlige regler for videregivelse af LUKKEDE FAMILIER 7
8 følsomme oplysninger gælder bl.a. for socialforvaltningen i kommunen. De særlige regler har fx betydning, hvis socialforvaltningen har behov for at videregive følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens 7 8 til en privatpraktiserende læge eller til en anden forvaltningsmyndighed fx statsforvaltningen. Efter persondatalovens 8, stk. 3, kan en forvaltningsmyndighed inden for det sociale område videregive følsomme oplysninger, hvis videregivelsen sker for at varetage interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse herunder hensynet til den, oplysningen angår. Denne mulighed for videregivelse kaldes værdispringsreglen. Videregivelse efter denne bestemmelse kan fx ske, hvis de sociale myndigheder har mistanke om vold eller andre overgreb mod børn og i den forbindelse ønsker at kontakte andre myndigheder, såsom sygehuse, politi mv. for at beskytte børnene. Relevant lovgivning: Servicelovens 50 Retssikkerhedslovens 11 c. Persondatalovens 8 Vejledning nr. 3, punkt 271 ff. 8 Socialministeriet
9 Hvor langt kan jeg gå for at sikre familiens samarbejde i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse? Formålet er at sikre det bedst mulige udbytte af den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50 og et godt grundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunen. Derfor skal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, at kommunen aktivt skal gå i dialog og samarbejde med forældrene. Kommunen skal derfor altid søge at opnå forældremyndighedsindehaverens accept af undersøgelsen og dens formål, selvom der ikke er et formelt samtykkekrav. I særlige tilfælde er det dog ikke muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. Der kan også være tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks. være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunens forsøg på dialog. I sådanne tilfælde kan kommunen undtagelsesvist gennemføre den børnefaglige undersøgelse på trods af, at der helt eller delvist mangler samarbejde med forældremyndighedsindehaveren. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder om undersøgelsen, er det ikke umiddelbart muligt, at kommunen placerer barnet eller den unge på en institution eller indlægger barnet/den unge på et sygehus, mens undersøgelsen står på. Servicelovens 51 giver dog mulighed for dette uden forældrenes og den unge over 15 års samtykke, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges udvikling eller sundhed. Dette forudsætter dog, at børn og unge-udvalget træffer afgørelsen. Servicelovens 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, og ikke i de situationer, hvor kommunen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets eller den unges tilstedeværelse på institutionen eller sygehuset ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barnet eller den unge hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsens resultater. Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at der er grundlag for en øjeblikkelig anbringelse, kan formanden for børn og unge-udvalget træffe en midlertidig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Relevant lovgivning: Servicelovens 50, 51 Vejledning nr. 3, punkt 271 ff, 352 ff. LUKKEDE FAMILIER 9
10 Familiens voksne har en truende adfærd, når jeg besøger hjemmet - hvad kan jeg gøre? Når børn og unge-udvalgets afgørelser efter servicelovens 51, 58 og 63, 68, stk. 2 og 68 a skal fuldbyrdes, har kommunen adgang til forældremyndighedens indehavers bolig uden retskendelse. Børn og unge-udvalgets afgørelse udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kan få adgang til hjemmet uden retskendelse. Repræsentanterne fra kommunen skal legitimere sig, når de ankommer til hjemmet. Kommunen kan bede politiet være til stede i disse situationer. Henvendelsen til politiet bør så vidt muligt ske skriftligt, eventuelt ledsaget af et udskrift af børn og unge-udvalgets protokol vedrørende afgørelsen. Kommunen kan også bede om, at politiet ikke optræder i uniform eller anvender politibiler, hvis dette ud fra en konkret vurdering vurderes at være en fordel. Relevant lovgivning: Servicelovens 64 Vejledning nr. 3, punkt 339, 352, 358, 409 ff. 10 Socialministeriet
11 Hvilke former for støtte til barnet kan iværksættes uden forældrenes samtykke, og hvornår kan det ske? Kommunen skal altid træffe afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger, når det er af væsentlig betydning for barnets/den unges behov for støtte. Som hovedregel skal afgørelser træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, samt i nogle tilfælde fra den unge over 15 år selv. Der er dog en række undtagelser, jf. nedenfor. Det er muligt at foretage en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år. I de tilfælde hvor forholdene anses for så alvorlige, at undersøgelsen er nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og ungeudvalget efter servicelovens 51 beslutte at gennemføre en undersøgelse under ophold på institution eller indlægge barnet eller den unge på sygehus. Dette kan gøres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år. Kommunen har mulighed for uden forældrenes og den unge over 15 års samtykke at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold i dagtilbud mv. (jf. 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller den unges problemer (jf. 52, stk. 3, nr. 3), og udpegning af en fast kontaktperson (jf. 52, stk. 3, nr. 6). Kommunen skal vurdere, at det er formålstjenligt at iværksætte en foranstaltning på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren. Det forudsættes, at foranstaltningen er af væsentlig betydning for barnets/den unges særlige behov for støtte. Kommunen skal træffe afgørelse om ungepålæg over for børn eller unge i alderen år, som har adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ adfærd, der udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, og hvor det ikke umiddelbart er muligt at imødegå denne risiko gennem frivilligt samarbejde med barnet eller den unge (jf. servicelovens 57 b). Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Kommunen skal træffe afgørelse om forældrepålæg, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i en sådan grad, at barnets eller den unges udvikling er i fare (jf. servicelovens 57 a). Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger. Der er derfor en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg. Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg, skal kommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet. Det betyder, at forældre ikke vil få udbetalt børnefamilieydelse. LUKKEDE FAMILIER 11
12 Efter servicelovens 63 kan der træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling for en livstruende sygdom, uden at der foreligger samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Kommunen kan gennemføre en tvangsanbringelse (jf. servicelovens 58), hvis der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Ved sundhed forstås i denne sammenhæng barnets eller den unges almentilstand, ikke blot helbredsmæssige forhold, men også andre forhold af betydning for barnets eller den unges trivsel. Eksempel (fra pjecen Guide til anbringelse uden samtykke ) Anbringelse af spædbarn, hvor 5 ældre søskende i forvejen var anbragt Anbringelse af seks måneder gammel dreng. Forældrene var samboende, men ikke gift. Moderen havde forældremyndigheden over drengen. I Ankestyrelsen vurderede vi, at drengen ligesom sine øvrige fem søskende ville blive fejludviklet hjemme hos moderen. Vi lagde vægt på, at moderen ikke havde kunnet give de fem øvrige børn tilstrækkelig omsorg og pleje i dagligdagen og sikre dem den tryghed, forudsigelighed og stimulation, som børnene havde brug for. Vi henviste til, at de øvrige fem søskende alle manglede sociale færdigheder og havde alvorlige følelsesmæssige skader på grund af manglende omsorg i hjemmet. Flere af de ældre søskende fremstod som behandlingskrævende. Vi lagde endvidere vægt på, at det ikke havde været muligt at etablere et samarbejde med moderen omkring den lille dreng, og at moderen ikke havde reageret på kommunens breve og indkaldelser til møder. Det fremgik af sagen, at moderen ikke havde ønsket at komme med oplysninger om sønnen, og at han formentlig var født hjemme. Forældrene havde levet afsondret, og de øvrige søskende havde været afskåret fra anden kontakt herunder skolegang. Endvidere havde en af de ældre søskende sukkersyge, og forældrene var udeblevet fra kontroller mv. Som dokumentation i sagen blev der brugt tidligere afgørelser fra Ankestyrelsen samt domme fra Østre Landsret vedrørende de øvrige søskende, desuden psykologiske undersøgelser, lægeudtalelser samt undersøgelsesrapporter fra børnerådgivning vedrørende de øvrige søskende. Endelig blev der henvist til underretning fra kommunens børnerådgivning, kommunens breve til forældrene om indkaldelser til møder og kommunens journalnotat af samtale med moderen. Find yderligere information i Ankestyrelsens publikation Guide til Anbringelse uden samtykke - Eksempler fra Ankestyrelsens praksis. Den kan downloades her: n_samtykke_27_11_2008_13_30_04_03_2009_14_34.pdf Relevant lovgivning: Servicelovens 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 63 Vejledning nr. 3, punkt 339, 352, 358, 409 ff. 12 Socialministeriet
13 Der er ikke grundlag for en tvangsfjernelse, men familien nægter at samarbejde - hvad kan kommunen gøre? Som hovedregel skal afgørelser træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren samt i nogle tilfælde fra den unge selv. Der er dog en række undtagelser, jf. nedenfor. Kommunen har mulighed for uden forældrenes og den unge over 15 års samtykke at træffe afgørelse om foranstaltninger i form af ophold i dagtilbud mv. (jf. 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller den unges problemer (jf. 52, stk. 3, nr. 3), og udpegning af en fast kontaktperson (jf. 52, stk. 3, nr. 6). Kommunen skal vurdere, at det er formålstjenligt at iværksætte en foranstaltning på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren. Det forudsættes, at foranstaltningen er af væsentlig betydning for barnets/den unges særlige behov for støtte. Kommunen skal træffe afgørelse om ungepålæg over for børn eller unge i alderen år, som har adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ adfærd, der udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, og hvor det ikke umiddelbart er muligt at imødegå denne risiko gennem frivilligt samarbejde med barnet eller den unge (jf. servicelovens 57 b). Afgørelsen om ungepålæg kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Kommunen skal træffe afgørelse om forældrepålæg, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i en sådan grad, at barnets eller den unges udvikling er i fare (jf. servicelovens 57 a). Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger. Der er derfor en række betingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg. Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg, skal kommunen træffe afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet. Det betyder, at forældre ikke vil få udbetalt børnefamilieydelse. Efter servicelovens 63 kan der træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling for en livstruende sygdom, uden at der foreligger samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden. Relevant lovgivning: Servicelovens 56, 57 a, 57 b, 63 Vejledning nr. 3, 339, 352, 358 LUKKEDE FAMILIER 13
14 Her kan du finde mere information og få gratis rådgivning VISO VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation inden for det sociale område og specialundervisningen. VISO tilbyder gratis rådgivning og udredning til landets kommuner, borgere, institutioner og tilbud, når den rette ekspertise ikke findes i kommunen. VISO kan således hjælpe med rådgivning eller udredning i personsager. Desuden tilbyder VISO rådgivning og opkvalificering af kommunerne i forhold til en afgrænset gruppe af borgere med ens problemstilling. SISO SISO er det landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO tilbyder gratis konsulentbistand og rådgivning til fagfolk og kommuner. SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, når der er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som i dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer. SISO beskæftiger sig dels med de sociale indsatser før, under og efter et egentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne og dels med de forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning, metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse og formidling Socialministeriet
15 Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf sm@sm.dk
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Læs mereOplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42
Læs mere11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102
Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mere1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.
Læs mereVejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Læs mereDialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Servicestyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42
Læs mereVejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Læs mereHANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereHVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD
HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.
Læs mereDialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt
Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37
Læs mereCenter for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven
Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven : evilling/beslutning : Distrikt Øst, Vest, Nord, Syd, Specialteamet : ndstilling evillingsmødets deltagere: Familiechef, distriktsledere, afdelingsleder,
Læs mereSISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Læs mereLov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau
Læs mereCenter for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Læs mereKompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven
Kompetenceplan for Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter 10 Kommunen har pligt til at sørge for at alle kan få gratis rådgivning 11 Kommunen har pligt til at sørge for familieorienteret
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereNæstved Kommune. Team Holsted
Næstved Kommune Team Holsted Om arbejdet i Team Holsted Teamet er et konsultativt forum, der med sparring, rådgivning og vejledning hjælper med at anvise mulighederne for yderligere hjælp i forhold til
Læs mereHANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereBallerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Læs mereUnderretningsguide. for institutioner, skoler og andre fagfolk
Underretningsguide for institutioner, skoler og andre fagfolk Hvad skal du gøre før du underretter Børn og unge kan reagere forskelligt, når de har vanskeligheder. De samme trivsels- eller udviklingsproblemer
Læs mereNotat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Læs mereU N D E R R ET NINGER
U N D E R R ET NINGER Louise Jensen Skolesocialrådgiver Supervisor Lars Jonasson Kriminolog Psykoterapeut Glostrup Kommune HVAD SKAL VI TALE OM I DAG: Præsentation af os og programmet Stoledans Tip en
Læs mereSSP. samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger
SSP samarbejdet og videregivelse af personlige oplysninger SSP-teamet Vejle, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning................................................................. 5 SSP-Lokaludvalgenes opgaver.......................................
Læs mereÆndringsforslag Til. Til 11. Til 19
Ændringsforslag Til Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xxx 2017 om støtte til børn Fremsat af Naalakkersuisut til 2. behandling Til 11 1. 11, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Hvis tilsynsenheden bliver
Læs mereBørns retssikkerhed vurderet på baggrund af
Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende
Læs mereHandlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
Læs mereKommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager
Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager Kommunernes og Familieretshusets samarbejde i familieretlige sager 1 11 1. PJECENS INDHOLD Fra den 1. april 2019 behandles familieretlige
Læs mereBørn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm
Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet
Læs mere1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.
Læs mereKOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.
KOMMISSORIUM Tirsdagsmøder i det kriminalitetsforebyggende samarbejde U18 Formål: 1. Tirsdagsmøderne har til formål at opkvalificere kommunens indsats over for unge, som har begået kriminalitet eller er
Læs mereBallerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015
Læs mereVold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereTavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger. Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn
Tavshedspligt/ Underretningspligt Videregivelse af oplysninger Barnets Reform Primærsektorens opgaver ift. udsatte børn REFORMERNE Tryghed i opvækst Tidlig indsats Kvalitet i sagsbehandling og indsatsen
Læs mereStyrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Læs mereRetningslinje. for håndtering af bekymrende fravær
Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig
Læs mereSeksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Læs mereIndholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2
Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke eller konkret viden.. s. 3 Baggrundsteamet... s. 4 Handleguide... s. 5 bekymring mistanke - viden Pjecen er udgivet af Skive Kommune Torvegade
Læs mereSkolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden
Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereNedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.
LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen
Læs mereTeam Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Læs mereRoskildemodellen Samarbejde
Roskildemodellen Samarbejde Samarbejdet med forældrene Hvis du ser tegn på mistrivsel hos et barn/ung, eller du ser tegn hos forældrene, der vækker bekymring, skal du på et tidligt tidspunkt inddrage forældrene
Læs mereWorkshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle
Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen
Læs mereStyrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg
Læs mereStandard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:
Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning
Læs mereBørns sociale rettigheder
Børns sociale rettigheder Lov om social service Kapitel 11 Særlig støtte til børn og unge Indholdsfortegnelse Lovens formål.... 3 Rådgivning... 4 Forældre har ret til at få familieorienteret rådgivning...
Læs mereIndhold INDLEDNING. 1 Familiestyrelsen iværksatte med midler fra satspuljen 1. januar 2007 en forsøgsordning med tværfaglige møder i
Indhold INDLEDNING... 1 MÅLGRUPPEN OG VISITERINGEN AF SAGER TIL DET SÆRLIGE SPOR... 2 KOMPETENCER OG SAGSOPLYSNING... 2 Et fælles mål barnets bedste... 2 Opsummering af en del af statsforvaltningens kompetencer...
Læs mereKL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.
Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS
HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS HVIS DIT BARN SKAL I ET BØRNEHUS DENNE PJECE GIVER ET OVER BLIK OVER, HVAD DU SOM PÅRØRENDE KAN FORVENTE DIG, NÅR DIT BARN SKAL UDREDES I ET BØRNEHUS. Børnehusets opgave
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereBarnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl
Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereKære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.
1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereUnderretningsguide. For fagpersoner. Center for Børn og Voksne
Underretningsguide For fagpersoner Center for Børn og Voksne November 2018 1 Denne underretningsguide henvender sig til dig, der arbejder med børn og unge i Hørsholm Kommune. I Underretningsguiden kan
Læs mereHvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge
Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:
Læs mere(Til samtlige kommuner m.fl.)
SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-1085 Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereOplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs mereUdveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013
1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel
Læs mereKvalitetsstandard Handleplan
Aabenraa kommune Juni 2018 Kvalitetsstandard Handleplan Indhold Handleplansmøder... 1 Hvornår skal der udarbejdes handleplaner... 2 Indhold i handleplaner... 3 Særligt for døgnanbringelser i Aabenraa kommune...
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereUnderretningsguide for børn og unge. Skole og Familie - Okt. 2013
Underretningsguide for børn og unge Skole og Familie - Okt. 2013 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvornår skal du underrette?... 3 Foretag underretningen i tide... 4 6 gyldne råd om underretningspligt...
Læs mereVejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge
Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter
Læs mereAlmen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
Læs mereAssens Kommune Standard på børn- og ungeområdet
Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereAnkestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle
Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering
Læs mereHANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereFamilier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Dato 25. marts 2015 Sagsnr. 15/5446 Løbenr. 55154/15 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk
Læs mereHANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Læs mereProgram for temadagen
Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs
Læs mereAdresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.
Adresse: Henrik Pontoppidans Vej 8, 2200 Københavns N/Milnersvej 35b, 3400 Hillerød Telefon: 33 17 30 30 Mail: boernehushovedstaden@sof.kk.dk Hjemmeside: www.boernehuse.dk/hovedstaden Leder Pernille P.
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereBeredskab når et barn mistrives
Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om, at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse
Læs mereDet har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt
Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.
Læs mereBeredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb.
Beredskab når et barn mistrives Sådan handler vi, når vi får mistanke eller viden om at et barn/ung har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Indhold Når et barn mistrives... 3 Kontakt... 4 Forebyggelse
Læs mereKvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven
Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration
Læs mere