Byens udvikling og vækst

Transkript

1 Ændringer siden 13/4: Opdateret forside, tilføjet oversigtsskema (side 2), opdateret beskrivelse af Godsbanearealerne og af Sydhavnskvarteret. Mindre præciseringer i øvrige beskrivelser. Byens udvikling og vækst Innovationsprojektet Byens udvikling og vækst udspringer af ambitionen om, at Aarhus også i fremtiden skal stå stærkt og gerne endnu stærkere i den internationale konkurrence mellem vækstregioner og byområder. Aarhus forventes også i fremtiden at have særlige styrkepositioner inden for vidensvirksomheder og forsknings- og uddannelsesmiljøer, som alle i stigende grad lokaliserer sig i bymiljøer. Internationale erfaringer peger på, at den konkrete udformning af bymiljøet i virksomhedernes nærområde kan have væsentlig betydning for virksomhedernes værdiskabelse og jobskabelse, da et åbent og imødekommende bymiljø øger mulighederne for interaktion. Teknik og Miljø har peget på seks områder i byen, hvor vi har vurderet væsentlige potentialer for, at der med succes kan afprøves en række værktøjer til udvikling af bymiljøet. Områderne er Agro Food Park, Katrinebjerg, Godsbanearealerne, Sydhavnskvarteret, Kommunehospitalet og Mellemarmen. I forlængelse af to workshops har repræsentanter for områderne givet tilsagn om at arbejde videre med de konkrete projekter. Kommunens afdelinger vil i forskelligt omfang have en rolle i de enkelte områder. MTM vil typisk have en gennemgående rolle, fx som grundejer, bygningsejer, arealforvalter og/eller planmyndighed, ligesom der vil blive arbejdet tæt sammen med Erhvervsafdelingen om virksomhedskontakten. Øvrige magistratsafdelinger vil enten deltage direkte med konkrete roller (fx MSB og MKB i Sydhavnskvarteret og ved Godsbanearealerne), eller i dialog om fremtidige ydelsesfunktioner i områderne (fx MBU og MSO i forbindelse med kommende helhedsplanlægning). Projektledelsens rolle vil være at sætte de strategiske rammer, inden for hvilke de lokale aktører selv forventes at tage ejerskab for udviklingen af deres respektive områder. I denne sammenhæng vil projektledelsens strategiske prioritering på tværs af de seks områder have fokus på udviklingen af: Fysiske rammer og strukturer - f.eks. hvordan interaktionen mellem mennesker og bygninger kan skabe rammerne for mere innovative miljøer. Organisatoriske rammer hvordan der kan arbejdes med modeller, i hvilke erhvervsaktører og borgerdrevne grupper i dialog med kommunen kan udvikle lokale løsninger, der styrker områdernes fællesskabelige sammenhængskraft og kollektive værdiskabelse. Klare effektkæder i forhold til vækst og jobskabelse som baggrund for det fortsatte arbejde. De væsentlige karakteristika, potentialer, skalerings- og samarbejdsmuligheder ved de seks områder er opsummeret i følgende skema:

2 KARAKTERISTIKA KONCEPT/POTENTIALER SKALERING/GENERALISERBARHED SAMARBEJDER AGRO FOOD PARK KATRINEBJERG Videnstungt forsknings- og erhvervsmiljø inden for fødevaresektoren. Stor afstand til byen, begrænsede mødesteder til videndeling og iværksætteri, både mellem virksomheder i nærområde og i Skejby. Innovative virksomheder og forskningsmiljøer i et ældre kvarter med produktionsvirksomheder, detailhandel og beboelse. Aktører efterlyser mødesteder og byliv, der fremmer interaktionen mellem aktørerne. Åbne området op for byens virksomheder og borgere, og skabe grundlag for bymiljø og byliv mellem bygningerne. Skabe attraktive bymiljøer for videndeling og iværksætteri gennem fortætning og forbedret infrastruktur, bl.a. forbindelse til Letbanen. Dannelse af bydelsfællesskab, der styrker områdets identitet som bydel og fremmer byliv. Afprøvning af nye partnerskaber, fx Civil Private Public Partnerships og afprøvning af prototyper for nye aktiviteter og mødesteder i sammenhæng med kommende helhedsplanlægning for området. Erfaring med at styrke bymiljø og understøtte udviklingsmulighederne for vidensvirksomheder uden for centrum. Kan bruges fx i forbindelse med udvikling af det øvrige Skejby-område og af Aarhus Syd. Erfaringer og konkrete redskaber til udvikling og stimulering af bymiljøer i blandede erhvervsog boligområder. Erfaringer med samspillet mellem dynamikken i afprøvning af prototyper og helhedsplanlægning for et område. Erhvervsafdelingen og Teknik og Miljø er tæt inddraget i arbejdet med udviklingsplan for området. Afprøvningen vil inddrage virksomheder og kreative udviklingsmiljøer i events og bylivsskabende funktioner. Afprøvningen vil være forankret blandt en række af områdets aktører og involvere Erhvervsafdelingen sammen med en række afdelinger i Teknik og Miljø, foruden virksomheder og kreative udviklingsmiljøer. GODS- BANEN Udviklingsområde med markant, dynamisk og kreativt bymiljø som identitetsmarkør for en ny bydel. Udvikling af en integreret og innovativ bydel med fokus på kultur, viden- og ressourcedeling Gentænkning af en grundejerforenings rolle og potentialer i nye urbane fællesskaber. Erfaringer med potentialet i urbane fællesskaber, herunder urbane forretnings- og organisationsmodeller. Læring, der kan bidrage til at gentænke grundejerforeningsbegrebet ved udvikling af andre bydele. Processen vil være forankret hos MTM som arealejer og inddrage borgere, interessegrupper, ejere, lejere, developere og investorer. Desuden inddragelse af MKB og MSB. SYDHAVNS- KVARTERET KOMMUNE- HOSPITALET Udviklingsområde med etablerede, kreative virksomheder, socialt udsatte og mulighed for fx domicilbyggeri til erhvervslivet. Nyt forsknings-, iværksætter- og studiemiljø op ad universitetsparken. Mål om et nyt campus-miljø med egen, bymæssig identitet og byliv. Styrkelse af områdets netværk mellem den kreative klynge og de virksomheder, der flytter ind. Afprøvning af værktøjer til udvikling af et Business Improvement District (BID), der bygger på udviklingsplanens vision for området. Tidlig fokus på bymiljø og bylivsskabende aktiviteter kan bidrage til planlægning af området, forstærke omdannelsesprocessen og styrke områdets identitet og attraktivitet. Erfaringer med midlertidige aktiviteter og netværksdannelser som strategisk værktøj kan anvendes i fremtidig udvikling og salg af kommunale arealer. Afprøvning kan give erfaringer om hvor vidt og hvordan tidligt fokus på byliv og interaktion i et udviklingsområde kan påvirke grundlagt for værdiskabelse og vækst i et område. Processen vil være forankret hos MTM som arealejer og inddrage borgere, interessegrupper, ejere, lejere, developere, investorer og repræsentanter for de socialt udsatte. Desuden inddragelse af MKB og MSB. Afprøvningen vil være forankret i et samarbejde mellem universitetet og bygningsejer og involvere Erhvervsafdelingen sammen med afdelinger i Teknik og Miljø, foruden virksomheder og kreative udviklingsmiljøer. MELLEMARMEN Område med internationale modevirksomheder med stærke relationer til andre udviklingsog uddannelsesmiljøer i byen. Aktører efterlyser mødesteder og understøttende fællesskaber for iværksættere. Øgede muligheder for mødesteder og iværksætteri kan styrke områdets vækst og udvikling. Indsatsen vil kunne levere værdifulde bidrag til et kommende arbejde med planlægningen for området. Afprøvning kan give værdifuld erfaring med fremme af bymiljø og understøttende fællesskaber mellem virksomheder og iværksættere i et område med udelukkende private aktører. Afprøvningen vil være forankret i et fællesskab mellem områdets aktører og involvere Erhvervsafdelingen, Head Start Fashion og afdelinger i Teknik og Miljø.

3 15. Agro Food Park Øget integration mellem Agro Food Park og byen, stimulering af værdikæderne i videns- og innovationsmiljøer Målgruppe Etablerede og kommende virksomheder i Agro Food Park, øvrige virksomheder i byen, byens borgere og øvrige interessenter. virksomheder, forsknings- og uddannelsesmiljøer, herunder både naturvidenskabelige og kreative retninger. Endvidere initiativer, der understøtter mulighederne for, at byens borgere bevidstgøres om og bruger området og derigennem medvirker til at styrke områdets attraktionsværdi. Der påtænkes afprøvet arrangementer og midlertidige foranstaltninger, som understøtter områdets forbindelser mellem bygningerne og dets samspil med omverdenen. Samarbejdsrelationer Beskrivelse af koncept Agro Food Park ligger tæt på Skejby og er en virksomhedspark for landbrugs- og fødevarevirksomheder i Danmark, der stræber efter at skabe de bedste rammer for videndeling og formidling af innovative løsninger. Området oplever stor interesse fra nye lejere og ventes at præsentere en udviklingsplan for området senere i Områdets geografiske beliggenhed i udkanten af Skejby i et område uden bymiljø bliver dog ofte italesat som en væsentlig udfordring for at kunne fremme det ønskede samarbejdsmiljø med videndeling og formidling af innovative løsninger, både mellem virksomhederne på stedet, byens øvrige forsknings- og uddannelsesmiljøer og byens borgere. Det er forventningen, at Letbanen vil øge tilgængeligheden til området, og øge samarbejdsmulighederne med øvrige aktører langs Vidensaksen. Konceptet er møntet på at afprøve konkrete initiativer og byrum, der styrker mulighederne for at mødes på tværs af Den primære aktør vil være Agro Food Park i samarbejde med Teknik og Miljø og Erhvervsafdelingen. En lang række virksomheder i Business Park Skejby foruden virksomheder og aktører i byens forsknings- og uddannelsesmiljø ventes også inddraget. Forventede effekter Projektet rummer et stort potentiale for at øge samspillet internt i området og mellem området og byens øvrige virksomheder og forskningsmiljøer, hvilket forventes at have væsentlig betydning for jobskabelsen i byen. Spredningsstrategi og -potentiale Projektet kan give væsentlig viden og erfaring, som kan bruges til fremtidig udvikling af andre erhvervsområder, både i det tilgrænsende Skejby-område og øvrige erhvervsområder i byen, fx i Aarhus Syd. Projektet rummer potentiale for både kortsigtede og langsigtede gevinster for Aarhus som bysamfund.

4 Agro Food Park Midler til afprøvning af konceptet

5 16. Katrinebjerg Aktiviteter, mødesteder og forbindelser, der styrker udvikling af byliv og vækst i området Målgruppe Katrinebjerg-området huser en række innovative virksomheder i et ældre kvarter med produktionsvirksomheder, detailhandel og beboelse. En række af områdets aktører efterlyser fælles aktiviteter, mødesteder og byliv i området. Beskrivelse af koncept Der er mellem en række aktører i området enighed om, at områdets koncentration af innovative virksomheder og vidensinstitutioner, blandt andet ITbyen Katrinebjerg, Alexandra Instituttet, forskerparken INCUBA, Aarhus Universitet og snart Danmarks Medie- og Journalistskole, foruden handel og beboelse, rummer et uforløst potentiale for at udvikle et endnu højere aktivitetsniveau og øget sammenhængskraft - og derigennem styrke områdets funktion og identitet som en bydel. Der har været afholdt en indledende workshop med repræsentanter for området. Her blev der peget på, at udviklingen kan igangsættes på flere områder og med flere greb. Dialogen peger bl.a. på, det kan være relevant at afprøve mulighederne for dannelsen af CPPP er (Civil Private Public Partnerships), dannelse af en form for bydelsforening, der koordinerer brug af området til udvikling af prototyper for nye samarbejder, og bidrag til udviklingsplaner og kommende planlægning for området. Katrinebjerg-området rummer desuden potentiale for udvikling af et Business Innovation District. Det er kendetegnet ved tæt koncentration af innovative virksomheder sammen med detailhandel og byliv, og hvor kimen til mange af fremtidens innovative virksomheder erfaringsmæssigt bliver sået. Konceptet retter sig mod at aktørerne samarbejder om udvikling og afprøvning af en prototype for nye aktiviteter, mødesteder, fællesskaber og forbindelser på Katrinebjerg, der fremmer byliv både om dagen og om aftenen, og som styrker en bymæssig identitet i området. Afprøvningen skal i ske sammenhæng med kommende helhedsplanlægning for området. Samarbejdsrelationer Teknik og Miljø har igangsat dialog med en række af områdets interessenter. Kommunen deltager som igangsætter og katalysator for en mulig udvikling, der bæres af områdets aktører og med afgrænset processtøtte fra kommunen. Forventede effekter Det forventes, at afprøvningen af konkrete værktøjer kan stimulere til et højere aktivitetsniveau og øget sammenhængskraft i området. Dette kan igangsætte en positiv spiral af flere virksomheder i området og forstærket bymiljø med øget detailhandel. Spredningsstrategi og -potentiale

6 Katrinebjerg De konkrete erfaringer med redskaber til udvikling og stimulering af bymiljøet i et blandet erhvervs- og boligområde kan overføres til kommende arbejde med stimulering og udvikling af andre omdannelsesområder i Aarhus. Midler til afprøvning af konceptet

7 17. Godsbanen Udviklingen af en innovativ bydel med fokus på kultur, viden- og ressourcedeling Målgruppe Godsbaneområdets aktører og byens borgere. Beskrivelse af koncept Godsbanearealerne har i de senere år vist et levende, inddragende og kreativt byliv. Områdets udadvendte og udforskende identitet har dannet rammen om en levende undergrunds- og iværksætterkultur med international attraktionsværdi. Institut for (X) har udklækket flere succesfulde iværksættere og opbygget stor erfaring med, hvordan byens rum kan opbygge og nære en kreativ talentmasse. I udviklingsplanen for Godsbanearealerne (2015) lægges der op til, at denne identitet skal være bærende for den videre udvikling af området. Derfor er det hensigten, at der skal afprøves en prototype, der viser, hvordan Godsbanearealerne kan udvikles til en integreret og innovativ bydel med fokus på kultur, viden- og ressourcedeling mellem virksomheder, kulturinstitutioner, boligorganisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere. Prototypen vil bestå af tre delelementer, som skal supplere udviklingsplanen: Et styringsredskab i form af en dynamisk plan og principper for udvikling af områdets bygninger, infrastruktur, byrum og grønne arealer i retning af et integreret bymiljø, som styrker innovationskraften, viden- og ressourcedelingen mellem områdets små og store og forskellige aktører og de netværk, de er forbundet med uden for området. En urban forretningsmodel, som opbygger og understøtter områdets urbane kapital og sharing economy, og som synliggør det erhvervsmæssige og kulturelle innovations- og vækstpotentiale, Godsbanearealerne rummer. Den urbane forretningsmodel for Godsbanearealerne bygger videre på erfaringer fra BID-modellen og erfaringer fra udvikling af lignende byområder i udlandet, fx Vestra Hammen/The Line i Malmø og Barcelonas 22@ distrikt. I forlængelse af de to ovenstående elementer udvikles en urban organisationsmodel for Godsbanearealerne, som bl.a. bygger videre på Institut for (X)s erfaringer med at opbygge og understøtte netværk, relationer og aktiviteter på tværs af interessenter og faggrupper i området. Organisationsmodellen skal bidrage til understøtte kommunikation og samarbejde om fælles interesser på tværs af interessenterne i området og de netværk, de er forbundet med uden for området. Samarbejdsrelationer Processen vil blive faciliteret af Teknik og Miljø og inddrage virksomheder, kulturog uddannelsesinstitutioner, det kreative miljø, boligorganisationer og borgere. Forventede effekter Det forventes, at afprøvning prototypen kan bidrage til at styrke det erhvervsmæssige og kulturelle innovationspotentiale på

8 Godsbanen Godsbaneområdet. Det forventes desuden, at udviklingen af tættere relationer og synergier mellem virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer og borgere kan højne kvaliteten af byrummet som en ressource og identitetsmarkør for hele byen. Spredningsstrategi og -potentiale Afprøvningen af prototypen kan give væsentlige erfaringer med potentialet i urbane fællesskaber, herunder urbane forretnings- og organisationsmodeller og rummer væsentlige læringspunkter, der kan bidrage til at gentænke grundejerforeningsbegrebet ved udvikling af andre bydele. Midler til afprøvning af konceptet

9 18. Sydhavnskvarteret En erhvervs- og borgerdreven styrkelse af bylivsskabende netværk Målgruppe Lejere, brugere og aktører samt kommende købere af kommunale arealer Beskrivelse af koncept dogmer og vision for områdets udbygning kan realiseres inden for de juridiske og økonomiske spilleregler, der gælder kommunen som udvikler og evt. ejer Som grundlag for en egentlig realisering af den kommende udviklingsplan påtænkes der arbejdet med inspiration fra BID-tankegangen, hvor hvilken lokale aktører investerer egne ressourcer i udvikling af løsninger, der højner den kollektive værdi for områdets brugere. Dette kunne indbefatte bylivsskabende fællesfaciliteter og understøttelse af nye netværk, der fremmer områdets kulturelle og økonomiske udvikling. Samarbejdsrelationer Sydhavnskvarteret står i de kommende år over for en omdannelse, hvor det kreative, urbane miljø i gamle industribygninger søges bibeholdt samtidig med, at der sikres plads til socialt udsatte og frasælges arealer til nye virksomheder til fx domicilbyggeri. Grundlaget for omdannelsen vil blive beskrevet i en kommende udviklingsplan for området. I Teknik og Miljøs opbygning af udviklingsplanen arbejdes der med de strategiske, økonomiske og fasemæssige dimensioner. Her kommer såvel permanente som midlertidige anvendelser i spil. Der skal identificeres bylivsaktiviteter og -aktører som grundlag for at skabe byliv før byrum og byrum før bygninger. Opgaven er således i samarbejde med udvalgte aktører at skabe den spilleplade og de spilleregler, der sikrer, at de fremtidige rammer reelt giver plads til socialt udsatte, kreative virksomheder, nye arbejdspladser, forbipasserende og besøgende. Det kræver programmering af aktiviteter og identifikation af aktører og målgrupper. Desuden undersøges det, hvordan Arbejdet med udviklingsplanen har gennem det sidste halve år omfattet borgere, interessegrupper, ejere, lejere, developere, investorer og repræsentanter for de socialt udsatte. Det videre arbejde med dannelse af bydelsfællesskaber er dermed sikret et godt afsæt. Forventede effekter Processen vil give klare signaler til såvel ejere som lejere og andre aktører om områdets fremtidige identitet og karakter. Endelig vil det styrke områdets netværk til gavn for koblingen mellem den kreative klynge og de virksomheder, der flytter ind. Indsatsen forventes at koble aktørerne tættere sammen og derved styrke mulighederne for at realisere en kommende udviklingsplan for området. Spredningsstrategi og -potentiale

10 18. Sydhavns-kvarteret Projektet kan give vigtige erfaringer med at etablere og udvikle midlertidige aktiviteter og netværksdannelser som fundament for bylivet og byrummene. Erfaringerne kan bruges som strategisk værktøj i fremtidig udvikling og salg af kommunale arealer. Midler til afprøvning af konceptet

11 19. Kommunehospitalet Udvikling af et moderne campusområde med et dynamisk og levende bymiljø. Målgruppe Aktører og virksomheder tilknyttet Aarhus Universitet og området omkring det tidligere Kommunehospital. Beskrivelse af koncept Med Aarhus Universitets snarlige overtagelse af Kommunehospitalets bygninger vil der i de kommende år være en historisk mulighed for at udvikle området til en ny, markant bydel. Der er tale om ca etagemeter, som af Aarhus Universitet tænkes transformeret til et åbent og dynamisk campusmiljø, der understøtter et forsknings- og undervisningsmiljø i international topklasse. Kommunehospitalets geografiske placering lægger op til, at der for at styrke områdets bymæssige identitet og samspil med omgivelserne arbejdes med forbindelserne mellem hospitalsområdet, Universitetsparken og Trøjborg. Dette arbejde er i gangsat bl.a. med støtte fra Realdania. Ud over den fysiske integration mellem områderne er det erfaringsmæssigt også vigtigt, at der arbejdes med, hvordan den byrumsmæssige udvikling kan understøtte, at områdets aktører får gavn af den fysiske nærhed til hinanden. Konceptet påtænkes derfor at afprøve, hvordan både fysiske og stedslige, såvel som faglige forbindelser kan styrkes. Desuden kan det afprøves, hvordan midlertidige aktiviteter kan skabe liv og kulturel dynamik i og mellem bygningerne. Endelig kan det afprøves, hvordan områdets integration med forsknings-, iværksætter- og uddannelsesmiljøerne langs Vidensaksen kan styrkes tidligt i realiseringsfasen. Samarbejdsrelationer Aarhus Universitet forventes at udarbejde en udviklingsplan for området sammen med kommende bygningsejer (FEAS). Der er afholdt indledende dialog om planlægning for området og lagt op til fortsat tæt dialog med Aarhus Kommune. I realisering af konkrete indsatser forventes et samarbejde på tværs af aktører tilknyttet arealerne ved Kommunehospitalet, dvs. forskere, studerende, borgere og virksomheder. A Forventede effekter Forventningen er, at et tidlig fokus på udvikling og understøttelse af områdets bymiljø vil få en positiv effekt på områdets udvikling og værdiskabelse. Spredningsstrategi og -potentiale Det forventes, at afprøvningen af konceptet kan give erfaring med udvikling af innovative, lokale videns(by)miljøer, hvis grundlæggende principper siden kan skaleres ud i byen

12 Kommune-hospitalet og således opnå synergi og spredningseffekt. I et større perspektiv kan arbejdet med konceptet bidrage med viden om hvilke faktorer i bymiljøet, der bedst understøtter udviklingen af morgendagens innovative universitetsby. Midler til afprøvning af konceptet

13 20. Mellemarmen Dannelse af understøttende fællesskaber i et bynært område med internationale og innovative modevirksomheder form på mellemarmen eller i større udstækning ind til Filmbyen og Sydhavnskvarteret. I udviklingsprocessen tænkes det også afprøvet, hvordan oplevelsesøkonomiske iværksætter- og designværktøjer kan udvikle områdets form og funktion. Målgruppe Samarbejdsrelationer Virksomheder, bygningsejere og andre aktører på Mellemarmen og inden for mode- og tekstilbrancen. Beskrivelse af koncept Teknik og Miljø i samarbejde med Erhvervsafdelingen, Head Start Fashion, VIA University College, bygningsejere og udlejere mfl. Forventede effekter En række større virksomheder med tilknytning til mode- og designbranchen har gennem de senere år bosat sig på Mellemarmen, et bynært område på Aarhus Havn. Koncentrationen af virksomhederne har medført stor interesse fra iværksættere inden for mode- og designbrancen for også at etablere sig i området. Der er mellem aktørerne enighed om, at områdets koncentration af virksomheder og interesse for iværksætteri rummer et uforløst potentiale for at udvikle et endnu højere aktivitetsniveau og øget sammenhængskraft, både inden for området og med resten af byen. Konceptet sigter på at understøtte videreudvikling gennem afprøvning af midlertidige aktiviteter, dannelsen af en forening eller fællesskab(er), der afholder identitetsskabende arrangementer og understøtter dannelsen af et miljø, der fremmer muligheden for at mødes på tværs af virksomhederne i området. Det kan i den forbindelse undersøges, om der er grundlag for at etablere et Business Improvement District (BID), enten i lokal Det forventes, at indsatsen vil understøtte iværksætteri og øge innovationskraften i området. Afledt heraf forventes øget aktivitet og vækst i området. Indsatsen vil dermed også kunne levere værdifulde bidrag til et kommende arbejde med planlægningen for området. Spredningsstrategi og -potentiale Afprøvning kan give værdifuld erfaring med fremme af bymiljø og understøttende fællesskaber mellem virksomheder og iværksættere i et område med udelukkende private aktører. Erfaringerne forventes at kunne overføres til udviklingsprocesser i andre, eksisterende og privatejede erhvervsområder i byen. Midler til afprøvning af konceptet