Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk

2 Forord Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetsstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. I dette års udgave af kvalitetsrapporten er desuden vedlagt 2 bilag: Et dokument med de nationale måltal på skoleniveau En oversigt over samtlige indsatser på skole- og dagtilbudsområdet. Nærværende rapport er bind 1. Kvalitetsrapporten er udformet, så den er rettet mod de resultater, der forventes ud fra de politiske beslutninger på området. Den nationale lovgivning, den kommunale implementering af folkeskolereformen, samt de tre kommunale politikker udgør sammen med Handleplan for læsning og Kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering fundamentet for dagtilbuddene og skolernes arbejde i. Og det er dette fundament, som Kvalitetsrapporten forsøger at vise effekten af. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 Indhold Forord... 2 Indhold... 3 Læsevejledning... 4 Kvalitet i dagtilbud... 5 Børnenes inklusionsmiljø... 5 Børnenes trivsel Børnenes sprogudvikling Kvalitet i skoler Resultatmål 1 (dansk) Resultatmål 2 (dansk) Resultatmål 1 (matematik) Resultatmål 2 (matematik) Resultatmål 3 (dansk) Resultatmål 3 (matematik) Resultatmål 4 (trivsel) Resultatmål 5 (dansk) Resultatmål 5 (matematik) Resultatmål 5 (bundne prøvefag) Resultatmål 6 (mindst 02 i dansk og matematik) Resultatmål 7 (95 % målsætningen) Resultatmål 8 (kompetencedækning) Resultatmål 9 (inklusion) Indsatser Indsatser på dagtilbudsområdet Indsatser på skoleområdet... 57

4 Læsevejledning Nærværende bind analyserer to emner kvaliteten i kommunens dagtilbud og kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitet i dagtilbud Analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud er for første gang samlet i én og samme rapport sammen med kvalitetsoplysninger for skoleområdet. I analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud indgår data fra medarbejdernes vurdering af børnenes trivsel og inklusionsmiljø samt børnenes sprogvurderinger. Sprogvurderingerne forholdes tidligere års datamateriale, mens data på børnenes trivsel og inklusionsmiljø udgør en startmåling (baseline), da det er første år, disse data er tilgængelige i. Dagtilbuddene vil pr udarbejde pædagogiske læreplaner for perioden De gældende pædagogiske læreplaner for er allerede behandlet af kommunalbestyrelsen i efteråret 2014, hvorfor de ikke vil indgå i nærværende rapport. Kvalitet i skoler Analysen af kvaliteten i kommunens skoler tager afsæt i bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten version 2.0, som blev udarbejdet i forlængelse af folkeskolereformen. Konkret betyder det, at alle kommuner er forpligtet på og måles på 9 resultatmål og kvalitetsrapporten er det dokument, hvor denne opfølgning for kommunalbestyrelsen finder sted. Indsatser I rapportens sidste sektion præsenteres de indsatser, der er igangsat af forvaltningen og som forventes at være en afgørende faktor for at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. Først beskrives indsatser på dagtilbudsområdet, dernæst indsatser på skoleområdet set i relation til de 9 resultatmål.

5 Kvalitet i dagtilbud I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunens dagtilbud ved at se på børnenes inklusionsmiljø og trivsel samt sprogvurderinger. Børnenes inklusionsmiljø I s dagtilbud er der fokus på at undersøge, om de miljøer, der tilbydes det enkelte barn, understøtter barnet i at blive inkluderet i fællesskabet. Nysgerrigheden går således på miljøerne omkring barnet og ikke på barnets egne kompetencer. Med andre ord ønskes at måle kvaliteten i de fysiske, sociale og læringsmæssige miljøer i dagtilbuddene. Fysisk inklusion: Barnet får dækket basale fysiologiske behov, har en fast og tryg base, oplever forskellige fysiske læringsmiljøer, og færdes i et sundt indeklima. Social inklusion: Barnet oplever at have en social værdi i fællesskabet, at være en del af den daglige rutine, og oplever at der bliver taget vare på dets sociale trivsel. Læringsmæssig inklusion: Barnet oplever personlig, social eller faglig læring i alle aktiviteter, at det kan bidrage værdifuldt til forskellige opgaver, og at aktiviteter og opgaver giver mening. Figur 1: I s dagtilbud betragtes et barn først som fuldt inkluderet, hvis det oplever inklusion på tre områder Det vigtige er, at barnet befinder sig fysisk godt (fysisk inklusion), at barnet oplever anerkendelse og tilhørsforhold i det sociale samspil (social inklusion), samt at barnet udvikler sine evner (læringsmæssig inklusion). Faktisk er et barn først fuldt inkluderet, når alle tre former for inklusion er opfyldt. Til at vurdere inklusionsgraden har forvaltningen udarbejdet et digitalt redskab ( Inklusionsmiljø ), som medarbejderne i alle dagtilbud reflekterer ind i minimum 1 gang om året.

6 Ideen bag redskabet Inklusionsmiljø er, at medarbejderne systematisk tænker inklusion ind i sammenhæng med de 6 læreplanstemaer. Ideen er også, at medarbejderne systematisk har blik for det enkelte, unikke barn. Børnenes inklusionsmiljøer kommunens data Forvaltningen har mulighed for at trække oplysninger på børnenes inklusionsmiljøer på baggrund af følgende 3 variable: Læreplanstemaer (Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Natur og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier) Inklusionstemaer (social inklusion, fysisk inklusion og læringsmæssig inklusion) Køn. Figur 2: Inden for hvert læreplanstema tager det pædagogiske personale stilling til barnets fysiske, sociale og læringsmæssige inklusion Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet fysisk inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet socialt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? Barnet og inklusionen vurderes inden for læreplanstemaerne på en skala fra 1-5: Er barnet læringsmæssigt inkluderet, når vi arbejder med dette læreplanstema? 1: Fuldt ud inkluderet 2: I høj grad inkluderet 3: Inkluderet i nogen grad 4: Inkluderet i ringe grad 5: Slet ikke inkluderet Nedenstående modeller illustrerer et samlet billede af børnenes inklusionsmiljøer inden for de 6 læreplanstemaer. Alle grafer er delt i tre lagkagestykker, der repræsenterer hvert sit inklusionstema (fysisk, socialt, læringsmæssigt). Grøn repræsenterer Fuldt ud inkluderet og gul repræsenterer I høj grad inkluderet. Jo større andele af lagkagestykkerne, der er grønne eller gule, jo bedre inklusionsmiljø må antages at være inden for det pågældende læreplanstema.

7 Grafen viser den samlede vurdering af børnenes inklusionsmiljøvurderinger. Desuden opgøres tallene for henholdsvis drengene og pigerne i kolonnerne nederst. Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 74% 71% 75% 79% 79% 79% 75% 73% 77% 21% 21% 21% 17% 18% 17% 20% 21% 20% 5% 6% 3% 3% 3% 3% 5% 6% 3% 1% 1% 1% 1%

8 Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 74% 71% 76% 78% 77% 80% 76% 73% 78% 21% 21% 21% 18% 20% 16% 20% 21% 19% 5% 6% 3% 4% 3% 4% 4% 6% 3% 1% 1%

9 Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 76% 74% 78% 77% 76% 78% 74% 71% 78% 19% 20% 18% 18% 18% 19% 20% 22% 18% 4% 5% 3% 4% 5% 2% 5% 6% 3% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1%

10 Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 83% 82% 84% 82% 82% 81% 81% 80% 82% 14% 14% 15% 16% 15% 17% 17% 17% 17% 3% 4% 1% 2% 3% 2% 2% 3% 1%

11 Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 80% 79% 81% 81% 81% 81% 80% 78% 82% 17% 17% 16% 16% 16% 17% 17% 17% 16% 2% 3% 3% 2% 2% 2% 2% 4% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1%

12 Socialt Fysisk Læringsmæssigt Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger Samlet Drenge Piger 80% 78% 82% 79% 77% 81% 80% 77% 83% 15% 16% 14% 17% 18% 16% 16% 18% 13% 4% 5% 4% 4% 4% 3% 4% 4% 4%% 1% 1% 1% 1%

13 Modellerne viser samlet set, at der kun i meget lille grad kan spores variationer på tværs af læreplanstemaer i de vurderinger, de professionelle foretager af børnenes inklusionsmiljøer. Den sociale inklusion: Når der arbejdes med børnenes alsidige, personlige udvikling, sociale kompetencer eller sproglig udvikling inkluderes henholdsvis 95%, 94% og 95% af børnene socialt i høj grad eller mere. Når der arbejdes med krop og bevægelse, naturen og naturfænomener eller kulturelle udtryksformer inkluderes henholdsvis 97%, 97% og 95% af børnene socialt i høj grad eller mere. Den fysiske inklusion Når der arbejdes med børnenes alsidige, personlige udvikling, sociale kompetencer eller sproglig udvikling inkluderes henholdsvis 97%, 96% og 96% af børnene fysisk i høj grad eller mere. Når der arbejdes med krop og bevægelse, naturen og naturfænomener eller kulturelle udtryksformer inkluderes henholdsvis 98%, 97% og 96% af børnene fysisk i høj grad eller mere. Den læringsmæssige inklusion Når der arbejdes med børnenes alsidige, personlige udvikling, sociale kompetencer eller sproglig udvikling inkluderes henholdsvis 95%, 95% og 94% af børnene læringsmæssigt i høj grad eller mere. Når der arbejdes med krop og bevægelse, naturen og naturfænomener eller kulturelle udtryksformer inkluderes henholdsvis 98%, 97% og 96% af børnene læringsmæssigt i høj grad eller mere. Køn De tilgængelige data på henholdsvis drengene og pigernes inklusionsmiljøer antyder, at drengenes inklusionsmiljøer vurderes en anelse lavere end pigernes inden for alle 6 læreplanstemaer. De varierer dog kun ganske få procentpoint, og både drengene og pigerne vurderes til at være inkluderet i høj grad eller mere i minimum 94 % af tilfældene.

14 Børnenes inklusionsmiljøer konklusion Ovenstående måling er en startmåling for børnenes inklusionsmiljøer - det er første gang, der er mulighed for at trække oplysninger på børnenes inklusionsmiljøer på denne måde. Kommunens børn indgår i inklusionsmiljøer, der varierer ganske lidt på tværs af læreplanstemaer. De professionelle vurderer, at børnene er inkluderet i høj grad eller mere i % af tilfældene. Der kan spores en ganske lille tendens til, at de professionelle vurderer sig selv/miljøet omkring barnet en anelse lavere, når der arbejdes med læreplanstemaerne: alsidig, personlig udvikling, sociale kompetencer samt sprog. Dette forklares lokalt med, at disse temaer af mange betragtes som kerneområder, hvilket medfører et særligt højt ambitionsniveau blandt de professionelle, som igen medfører en særlig kritisk stillingtagen til egen indsats over for barnets sociale, fysiske samt læringsmæssige inklusion. Der er en svag antydning af, at drengenes inklusionsmiljøer vurderes en anelse lavere end pigernes inden for de 6 læreplanstemaer. Forskellen er dog begrænset til ganske få procentpoint. Da redskabet Inklusionsmiljø beror på subjektive vurderinger, er det afgørende, at de professionelle har den fornødne kompetence til at anvende redskabet efter hensigten og på en ensartet måde på tværs af kommunen. Desuden bør de have kompetencen til at behandle de tilgængelige data på en måde, der understøtter kvalitetsudvikling i egen praksis. Derfor har forvaltningen iværksat et kompetenceløft i perioden , som muligvis medfører en negativ forskydning i forhold til næste års målinger, idet personalet her opfordres til at forholde sig (mere) kritiske i de vurderinger, der laves på børnene. Læs mere herom under afsnittet Indsatser. Lokalt opfordres der til, at ledelse og medarbejdere samarbejder om udarbejdelsen af en handleplan (SMTTE) for at imødekomme de tendenser, man måtte få øje på i databearbejdningen. For at sikre, at understøtter børnenes inklusionsmiljøer bedst muligt vil der i perioden iværksættes en række indsatser. Disse beskrives særskilt under afsnittet Indsatser.

15 Børnenes trivsel For at understøtte et systematisk blik på og refleksion over hvert enkelt barns sociale trivsel, er der udviklet endnu et elektronisk redskab ( Trivsel ), som medarbejderne i anvender minimum 1 gang om året for hvert barn. Med redskabet skærpes blikket i forhold til alle børn og det systematiske blik giver medarbejderne et grundlag for dialog og refleksion over pædagogiske mål og praksis i forhold til børnenes sociale trivsel. Konkret vurderes barnets trivsel ud fra en skala, der går fra GRØN til GUL til RØD trivsel. GRØN trivsel: GUL trivsel: RØD trivsel: Et barn i grøn trivsel trives, udvikler sig og lærer på alle områder Et barn i gul trivsel viser tegn, der vækker undring Et barn i rød trivsel viser tegn, der vækker bekymring Dialogen og refleksionen i forbindelse med udfyldelse af redskabet understøtter en høj social trivsel for alle børn. Børnenes trivsel - kommunens data Forvaltningen har mulighed for at trække oplysninger på børnenes trivselsvurderinger på baggrund af køn og alder. Nedenstående figur illustrerer vurderingerne kategoriseret efter grøn, gul og rød trivsel. Figur 3: : andelen af børn i grøn, gul og rød trivsel Figuren viser, at 91 % af kommunens børn vurderes at være i grøn trivsel. 8 % vurderes at være i gul trivsel, mens under 1% vurderes at være i rød trivsel. Desuden ses det, at andelen af børn i grøn trivsel vurderes at være over kommunegennemsnittet ved både de 0-3årige drenge (95 %), de 0-3årige piger (97%) samt de 3-6årige piger (93 %). Kun de 3-6årige drenge scorer lavere end kommunegennemsnittet på grøn trivsel, nemlig 85 %. For både drengene og pigerne i aldersgruppen 0-3 år er det tilfældet, at der ikke vurderes at være børn, der er i rød trivsel. I forhold til personalets vurdering af børnenes trivsel er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om et øjebliksbillede, der ofte kan variere inden for kort tid. Billedet kan se ganske anderledes ud 30 dage før/efter dette dataudtræk.

16 16 Personalets vurdering af, at kun 1 % af kommunens børn vurderes at være i rød trivsel stemmer ikke helt overens med billedet fra myndighedsafdelingen samt efterspørgslen på de to specialenheder Inklusionsteam Øst og Specialteam Vest. Vurderingerne kan dermed være et udtryk for, at der fortsat kan være uklarheder forbundet med at anvende redskabet og de kategoriseringer, redskabet lægger op til. Dette kalder på en kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, så der sikres en ensartethed på tværs af kommunen. Der er behov for en forventningsafstemning i forhold til hvilken vurdering og analyse, der ligger til grund for de vurderinger, personalet laver på det enkelte barn. Læs mere herom i afsnittet Indsatser. Børnenes trivsel - konklusion Ovenstående måling udgør en startmåling for børnenes trivsel - det er første gang, der er mulighed for at trække oplysninger på børnenes trivsel på denne måde. Det professionelle personale vurderer i høj grad, at børnene i trives. Hele 91 % af børnene vurderes at være i grøn trivsel. Lokalt varierer tallet for børn i grøn trivsel mellem 76 og 100 %. Drenge mellem 3-6 år er den gruppe, der relativt set trives mindst, men selv her er andelen af børn i grøn trivsel 85 %. Lokalt ligger vurderingerne af denne børnegruppe mellem %. Da redskabet Trivsel beror på subjektive vurderinger, er det afgørende, at de professionelle har den fornødne kompetence til at anvende redskabet efter hensigten og på en ensartet måde på tværs af kommunen. Desuden bør de have kompetencen til at behandle de tilgængelige data på en måde, der understøtter kvalitetsudvikling i egen praksis. Derfor har forvaltningen iværksat et kompetenceløft i perioden , som muligvis medfører en negativ forskydning i forhold til næste års målinger, idet personalet her opfordres til at forholde sig (mere) kritiske i de vurderinger, der laves på børnene. Læs mere herom under afsnittet indsatser. Lokalt opfordres der til at ledelse og medarbejdere samarbejder om udarbejdelsen af en handleplan (SMTTE) for at imødekomme de tendenser, man måtte få øje på i databearbejdningen. For at sikre, at understøtter børnenes trivsel bedst muligt, vil der i perioden iværksættes en række indsatser. Disse beskrives særskilt under afsnittet Indsatser. Børnenes sprogudvikling I forhold til børns sprogudvikling i arbejdes der ud fra kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Hovedformålet for kvalitetsstandarden er, at sprogvurdering og sprogstimulering skal hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål.

17 17 Til vurdering af børnenes sproglige niveau 0 3 år bruges i dagpleje, vuggestue og integrerede institutioner sprogvurderingsmaterialet TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling). I børnehave og 0. klasse anvendes Center for børnesprogs sprogvurderingsmateriale: Sprogvurdering af børn i treårs alderen, inden skolestart og i 0. klasse. Resultaterne af sprogvurderingerne gøres op, så de kan anvendes til at følge sprogudviklingen hos det enkelte barn, fra barnet er 3 år, til barnet går i børnehaveklassen. Dermed kan resultaterne være med til at sikre en mere sammenhængende indsats over for barnet fra dagtilbud til skole. Alle børn i kommunen bliver vurderet. På baggrund af vurderingerne besluttes hvilken indsats, der skal arbejdes med omkring børnene. Der kan her være tale om en generel, fokuseret eller særlig indsats. Med afsæt i evidens arbejdes der eksplicit med 3 sprogstimuleringstilgange: Samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Dette gøres ud fra en systematisk tilgang. Det systematiske sprogarbejde er udbygget yderligere fra 1. maj 2015, hvor der er tildelt velfærdsmidler til at arbejde ud fra principperne Fart på Sproget Åben. Der er nøglepersoner på flere niveauer i organisationen til at følge udviklingen og arbejdet omkring sprog i.

18 18 Børnenes sprogudvikling kommunens data Når børn sprogvurderes kan deres resultater som nævnt havne i tre kategorier: En generel indsats, en fokuseret indsats og en særlig indsats. Når børn placeres i Særlig indsats, anbefales det, at dagtilbuddet tager kontakt til en specialist (typisk en talepædagog eller skolens læsevejleder). Børn, der placeres i Fokuseret indsats anbefales en målrettet sproglig indsats. Børn, der placeres i Generel indsats, er børn uden særlige sproglige vanskeligheder og anbefales at være en del af den almene sprogindsats og sprogstimulering, som dagtilbuddet målretter alle børn. Kigger man på alle børn i Danmark, vil ca. 85 % havne i generel indsats, 10 % vil lande i kategorien Fokuseret indsats og endelig vil 5 % havne i Særlig indsats. Dette fremgår af nedenstående tabel: Figur 4: Normscore, landsplan Normscore for alle børn i Danmark Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret % 20% 40% 60% 80% 100% De følgende tre tabeller viser s resultater på de seneste 3 års sprogvurderinger for hhv. 3-årige, 5-årige og 0.klasses elever. Der er ikke tal med fra 2012 i denne analyse. Tallene fra dette år har en lav validitet, eftersom arbejdet med sprogvurderingerne først påbegyndtes i august Målet er naturligvis, at så få som muligt lander i kategorierne Særlig indsats og Fokuseret indsats. Figur 5: Sprogvurderinger af 3-årige ( ) 3-års vurderinger Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 0% 20% 40% 60% 80% 100%

19 19 Som det fremgår af ovenstående, har generelt en større andel af børn i kategorien Særlig indsats (hhv. 14 %, 9 % og 12 %), end det er tilfældet på landsplan (5 %). Andelen af børn med behov for Særlig indsats blandt 3-årige er lavere end udgangspunktet i 2013, men dog højere end tallet for Figur 6: Sprogvurderinger af 5-årige ( ) 5-års vurderinger Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 0% 20% 40% 60% 80% 100% At ligger lidt over landsplan på andelen af børn med behov for en Særlig indsats gælder også for sprogvurderingerne af de 5-årige. Her har andelen af børn i Særlig indsats udviklet sig fra 7 % over 6 % til 9 % over de seneste tre år. Dette er lidt tættere på normtallet, end tilfældet var for de 3-årige. Figur 7: Sprogvurderinger i 0.klasse ( ) 0. klasses-vurderinger Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hvad angår 0.klasses-vurderinger, som er gengivet i tabellen ovenfor, så ligger antallet af børn i kategorien Særlig indsats meget stabilt på 11 % de seneste tre år og dermed 6 % over landsnormen.

20 20 Med sprogvurderinger fra tre år i træk bliver det i stigende grad muligt at følge den samme årgang over tid. Hvordan er det f.eks. gået dem, der var 5 år i 2013, og som måles igen i 0.klasse i 2014 (Årgang 08)? Nedenstående tabel viser, at andelen af børn med behov for en Særlig Indsats er steget fra 7 % til 11 %. Andelen med behov for en Fokuseret indsats er til gengæld faldet 3 %, hvilket kunne tyde på, at nogle af de børn, der havde behov for en fokuseret indsats, nu har flyttet sig over i kategorien Særlig indsats altså at de nu klarer sig dårligere end ved 5-års vurderingen.. Figur 8: Udviklingen i resultater for årgang 08 fra 2013 til Der blev ikke foretaget sprogvurderinger i 2011, da årgangen var 3 år. Årgang kl Særlig indsats Fokuseret indsats 5 års Generel indsats Ikke placeret 3 års % 20% 40% 60% 80% 100% For så vidt angår årgang 09, så viser nedenstående tabel, at andelen af børn med behov for en Særlig indsats er steget fra 6 % til 11 %. Andelen med behov for en Fokuseret indsats er steget 3 procentpoint. Figur 9: Udviklingen i resultater for årgang 09 fra 2014 til Der blev ikke foretaget sprogvurderinger i 2012, da årgangen var 3 år. Årgang kl Særlig indsats 5 års Fokuseret indsats Generel indsats 3 års 2012 Ikke placeret 0% 20% 40% 60% 80% 100%

21 21 Den sidste årgang, det er muligt at følge, er årgangen født i 2010, som er sprogvurderet som 3-årige i 2013 og igen som 5-årige i Andelen af børn i kategorien Særlig indsats er her faldet fra 14 til 9 %. Andelen i Fokuseret indsats er faldet med 1 procentpoint. Figur 10: Udviklingen i resultater for årgang 10 fra 2013 til Årgang kl 2016 Særlig indsats 5 års Fokuseret indsats 3 års % 20% 40% 60% 80% 100% Generel indsats Ikke placeret Børnenes sprogudvikling konklusion Samlet set har en større andel af børn med behov for en Særlig indsats, end tilfældet er for landsgennemsnittet. Det gælder for alle tre sprogvurderinger (3 år, 5 år og 0.kl). Følges den samme årgang over tid, er andelen i kategorien Særlig indsats blevet større for årgang 08 og 09, mens den er faldet for årgang 10. Et kommende fokusområde for arbejdet omkring sprogvurderinger og sprogstimuleringer er at fokusere på 0-3 års området. Dette på baggrund af resultatet af 3-års vurderinger i forhold til normtallene. Kommunalbestyrelsen har i øvrigt iværksat indsatsen Fart på Sproget Åben, som er et evidensbaseret koncept, der tager udgangspunkt i en systematisk og målorienteret tilgang til børnenes sprogudvikling. Målgruppen for denne indsats er de 3-5-årige. Ovenstående analyse har givet en status på s resultater i forhold til børnenes trivsel, inklusionsmiljøer samt sprogudvikling. Resultaterne fra Trivsel og Inklusionsmiljø er således den startmåling, som de kommende års opfølgning skal foretages på baggrund af, mens børnenes sprogvurderinger følges både bagudrettet og fremadrettet på baggrund af de kommunale målsætninger. I det følgende afsnit rettes fokus mod skoleområdet, hvorefter der beskrives en række indsatser på både skole- og dagtilbudsområdet, der antages at være en afgørende faktor for kommunens understøttelse af børnenes læring og trivsel.

22 22 Kvalitet i skoler I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunens skoler ud fra de 9 resultatmål, der er opstillet for folkeskolen. Indledningsvist præsenteres de respektive resultatmål. Herefter analyseres kommunens resultater for hvert resultatmål, og som afslutning beskrives en række indsatser, der forventes at kunne bidrage til kommunens opfyldelse af de 9 resultatmål. Mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der fastsat tre klare nationale mål. De tre nationale mål er operationaliseret i fire resultatmål, som er foldet ud nedenfor: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges.

23 23 Ud over de fire ovenstående resultatmål er der yderligere tre resultatmål, som kommunerne og skolerne er forpligtet på at opfylde og disse er: Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen. Endelig er der indtil videre to midlertidige mål omkring kompetencedækning og inklusion: Midlertidige mål for folkeskolen frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Fortrolighed omkring testresultater I opfølgningen på de tre første resultatmål anvendes elevernes resultater i de nationale tests i dansk og matematik. De nationale tests er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres.

24 24 Den bestemmelse giver visse udfordringer i forbindelse med afrapporteringen i kvalitetsrapporten, da dele af rapporten nødvendigvis må behandles som et lukket punkt i kommunalbestyrelsen. Konkret betyder det, at skolerne modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale tests er fjernet. Kommunalbestyrelsen modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne er med. Statistikkens begrænsninger Resultaterne af de nationale test og de heraf udledte statistikker påvirkes af flere faktorer, som betyder, at de altid må betragtes som et øjebliksbillede og et udgangspunkt for dialog. En række forhold kan således skævvride resultaterne: Små årgange Såfremt en årgang består af 16 elever, vil fire elever udgøre 25 % af årgangens resultater. Få elever med faglige vanskeligheder (f.eks. elever med dysleksi eller anden etnisk baggrund end dansk) vil da veje tungt i en statistik. Afgang og tilgang af elever Hvis der i tiden mellem to nationale test er to fagligt stærke elever, der forlader en klasse, mens to mindre stærke kommer til, vil resultatet for årgangen være dårligere to år senere men der er ikke tale om, at de samme børn har mistet kompetencer. Fokus på de nationale test Formålet med og betydningen af de nationale tests har ændret sig med folkeskolereformen, således at den enkelte skole og kommunen som helhed årligt bliver målt på elevernes resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik (resultatmål 1-3). Når testene skal anvendes til evaluering og målstyring, er det vigtigt at være opmærksom på vilkårene for afviklingen. Den statistiske usikkerhed ved de nationale test bliver større, hvis elever og lærere har forskellige tilgange til og erfaring med testning. For eksempel falder sikkerheden, hvis eleven afslutter for tidligt og naturligvis også, hvis eleven er meget usikker ved testsituationen. Det kan også være, at eleven ikke tager testen helt alvorligt og måske svarer tilfældigt. Endelig kan der være forskel på, hvor meget erfaring eleverne har med at løse netop den slags opgaver, som de nationale test består af. Det er derfor afgørende, at eleverne i fremadrettet får de gode og ensartede betingelser for at klare sig godt i testsituationen. I har arbejdsgruppe 7 arbejdet med netop dette og i de kommende år skal denne indsats implementeres (se mere i afsnittet Indsatser og i Kvalitetsrapportens Bind 2).

25 25 Testens kvalitet De nationale test drøftes i øjeblikket nationalt, idet der er sået tvivl om testens evne til at måle det samme fra gang til gang (testens reliabilitet). Det betyder, at én elev måske får to meget forskellige resultater, hvis han/hun tager den samme test inden for en vis periode uden at disse forskellige resultater kan forklares ved en udvikling i elevens kompetencer. Undervisningsministeriet arbejder på at undersøge og udvikle dette aspekt og betoner, at den statistiske sikkerhed er høj, når man ser på resultaterne på kommune- og landsniveau. Kun på elev- og klasseniveau kan der være usikkerhed. Et forhold omkring selve opgaverne er dog skyld i, at Undervisningsministeriet anbefaler at tolke udviklingen fra 2013/2014 til 2014/2015 med forsigtighed også på kommune- og landsniveau. Ministeriet skriver selv følgende: Det vurderes generelt, at sammenligning af måltallene fra 2014 til 2015 skal gøres med forsigtighed. I tre ud af i alt 18 måltal er der markante udsving. Det drejer sig om matematik i 3. og 6. klasse, hvor der er sket en markant fremgang i andelen af gode elever, og i dansk, læsning 2. klasse, hvor der er sket en markant tilbagegang i andelen af de allerdygtigste elever. Ministeriet har foretaget en analyse af årsagerne til udsvingene. Analysen viser, at de markante udsving ikke alene skyldes faktiske ændringer i elevernes faglige niveau, men også skyldes forhold omkring testresultaterne og testopgaverne. Alle testopgaver har gennemgået en omfattende kvalitetssikring. Det har resulteret i, at en lang række opgaver er taget ud af opgavebanken forud for afviklingen af de obligatoriske test i foråret 2015, da de ikke har været fagligt gode nok eller levet op til testenes statistiske krav. Til gengæld er opgavebanken suppleret med et stort antal nye testopgaver. Den samlede kvalitet af opgavebanken er således blevet styrket væsentligt, men konsekvensen er også, at der er sket forskydninger i testresultaterne i visse profilområder i testene. [ ] På baggrund af analysen vurderes det, at måltallene for 2015 generelt er mere retvisende end måltallene for Specifikt gælder det dog for dansk, læsning 2. klasse, at der er noget, der tyder på, at niveauet for at opnå vurderingen "fremragende" er sat for hårdt. Det vurderes imidlertid, at der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fast grundlag for at konkludere endeligt om disse forhold. Når resultaterne fra de obligatoriske test for 2016 foreligger, vil ministeriet derfor foretage en ny analyse af udviklingen i måltallene fra med henblik på at vurdere, om der på det tidspunkt er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til eventuelt at justere, hvilket år der skal være baseline, eller udvalgte cutscores. Alt i alt er det afgørende, at testresultaterne som nævnt alene bruges som udgangspunkt for dialog og at man i analysen af disse især hæfter sig ved mønstre, der ses gennem en årrække, eller som er baseret på et stort antal elever.

26 26 De 9 resultatmål kommunens data I det følgende analyseres s resultater i forhold til de 9 resultatmål. I opgørelsen af resultaterne nedenfor er Djurslandsskolen (specialskole) indregnet i opgørelserne sammen med de almindelige folkeskoler. En sammenligning af resultatopgørelser hhv. med og uden Djurslandsskolen har vist, at der er meget små udsving i resultaterne, hvilket taler for en sammenstilling af resultaterne. Først analyseres s resultater på de første to resultatmål først i dansk læsning og derefter i matematik. Undervejs i analysen af læseresultaterne inddrages også resultater fra de kommunale læsetests, der foretages på alle kommunens skoler. Som et led i opfølgningen på resultatmålene 1-3 er der sket en omlægning af de nationale test. Testene er således gjort kriteriebaserede hvilket betyder, at eleverne bliver placeret i én af følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation. For så vidt angår resultatmålene 1-3 forholder de sig til ovenstående kategorier på følgende måde: At Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne betyder, at mindst 80 % af eleverne skal have resultater de tre øverste kategorier: God præstation, Rigtig god præstation eller Fremragende præstation. At Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år betyder, at andelen af elever, der har resultater i den allerøverste kategori en fremragende præstation skal øges fra år til år. At andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres fra år til år betyder, at andelen af elever med resultater i de to nederste kategorier, Mangelfuld præstation og Ikke tilstrækkelig præstation skal reduceres.

27 27 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultatmål 1 (dansk) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 2 (dansk) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 1 (matematik) Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

28 28 Resultatmål 2 (matematik) Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

29 29 Kommunale læseprøver I 2009 vedtog en Handleplan for læsning, i kraft af hvilken der blev indført systematiske læsetests på tværs af kommunen. De nationale tests i læsning og de kommunale læseprøver måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Hvor resultaterne af de nationale tests f.eks. afspejler resultater på tværs af flere dimensioner af læsning (tekstforståelse, sprogforståelse og afkodning), tester de kommunale læseprøver alene afkodning. Begge datakilder er taget med i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. De kommunale læsetests i 1. og 2. klasse (OS64 og OS120) er fra i år erstattet af nye læseprøver Ordlæseprøve 1 og Ordlæseprøve 2. Skolerne har taget de nye tests i brug og udarbejdet en startmåling, og nedenfor er det derfor muligt at se udviklingen i forhold til denne første måling. Resultaterne placerer sig i kategorierne Før-fasen, Erkendelsen, Stabilisering, Beherskelse, Automatisering og Elitelæser. Figur 11: Resultater på Ordlæseprøve 1 (1.klasse) for NDK i 2015 sammenlignet med landsnorm (2009) og startmåling i 2014 Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Kommunen, 2015 Kommunen, 2014 Landsnorm (2009) 0,8% 5,9 % 33,8% 34,9% 24,6% 0,0% 0,0% 3,3% 29,0% 39,2% 28,4% 0,0% 0,6% 10,2% 47,7% 27,6% 13,8% 0,0% Som det fremgår af tabellen, er der på dette klassetrin hverken elitelæsere på landsplan eller i. For så vidt angår de øvrige kategorier har i 2015 en større andel af elever i kategorierne Beherskelse (34,9%) og Automatisering (24, 6%) end det er tilfældet med landsnormen (hhv. 27,6% og 13,8%). Andelen af læsere i disse to gode kategorier er faldet en smule siden 2014, mens andelen i kategorierne Erkendelse og Stabilisering er steget en smule.

30 30 Figur 12: Resultater på Ordlæseprøve 2 (2.klasse) for NDK i 2015 sammenlignet med landsnorm (2009) og startmåling i 2014 Før-Fasen Erkendelsen Stabilisering Beherskelse Automatisering Elitelæser Kommunen, 2015 Kommunen, 2014 Landsnorm (2009) 0,3% 7,0% 51,4% 27,1% 13,7% 0,6% 0,8% 5,7% 54,2% 27,5% 11,4% 0,3% 1,5% 9,0% 54,2% 26,3% 8,8% 0,2% Af resultaterne for Ordlæseprøve 2 fremgår det, at s resultater stadig er lidt bedre end landsnormen, om end tallene generelt på tværs af kategorierne ligger tættere på landsnormen, end tilfældet er med Ordlæseprøve 1.

31 31 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultatmål 3 (dansk) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Resultatmål 3 (matematik) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

32 32 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Resultatmål 4 (trivsel) Elevernes trivsel skal øges Med folkeskolereformen blev det indført, at alle folkeskoler hvert år skal gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler. Målingen foregår med et digitalt spørgeskema. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Indholdet i trivselsmålingen er udviklet på baggrund af anbefalinger fra en ekspertgruppe om elevers trivsel. Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts Resultaterne fra denne måling er med i dette års kvalitetsrapport og udgør således en startmåling, som de kommende års målinger kan sammenlignes med. Resultaterne fra trivselsmålingen er et redskab for kommuner, skoler og undervisere til deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø.

33 33 Resultater fra indskolingen (0.-3.klasse) Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. På hvert spørgsmål har eleven tre svarmuligheder. Nedenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø: Figur 13: Resultaterne for NDK sammenlignet med landstallene på de 7 spørgsmål, der udgør pejlemærker for trivsel Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig?

34 34 Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Der er ingen af ovenstående resultater, der viser en Norddjurs-måling som er bedre eller mere positiv end landsgennemsnittet, om end nogle af dem ligger tæt på. I alle de mindst positive svarkategorier har s elever angivet en anelse flere svar end tilfældet er på landsplan. Den største afstand ses på spørgsmålet Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne, hvor der er 55 % af Norddjurseleverne der svarer Nej på landsplan er det kun 49 %, der mener, de ikke har medindflydelse på timernes indhold. Tættest på landsgennemsnittet kommer Norddjurs-eleverne på spørgsmålet Lærer du noget spændende i skolen, hvor 7 % af Norddjurs-eleverne har svaret Nej. Dette tal er 6 % på landsplan her er Norddjurs-besvarelserne altså næsten på niveau med landsgennemsnittet. Og modsat i alle de mest positive svarkategorier har eleverne i Norddjurs angivet en anelse færre svar end på landsplan. Tættest på landsgennemsnittet kommer Norddjurs i spørgsmålet Er lærerne gode til at hjælpe dig?, hvor 77 % af eleverne svarer i den mest positive kategori ( Ja, meget ). Her er landsgennemsnittet blot 2 procentpoint højere med 79 %. Længst væk fra landsgennemsnittet ligger Norddjurs-eleverne på spørgsmålet Er du glad for din klasse?, hvor kun 64 % har svaret Ja, meget, mens 71 % på landsplan svarer Ja, meget til dette spørgsmål. Endelig kan det bemærkes, at afstanden til landsgennemsnittet også er relativ stor på spørgsmålet Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? På landsplan kan 47 % svare nej til dette, mens det kun er tilfældet for 41 % af s elever.

35 35 Resultater fra mellemtrin og udskoling (4.-9.klasse) Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Resultaterne opgøres på 4 indikatorer: Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Nedenstående figur viser, hvordan s resultater på trivselsmålingen for 4.-9.klasse ligger en anelse under landsgennemsnittet på alle fire indikatorer: Figur 14: Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, kommuneniveau Konklusion: Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Resultatet af den første nationale, obligatoriske trivselsmåling viser, at eleverne i Norddjurs Kommune trives en anelse under gennemsnittet for eleverne på landsplan på alle indikatorer. Dette gør sig gældende både for eleverne i klasse og for eleverne i klasse. Der er altså et stærkt incitament i trivselsmålingen til at rette fokus mod trivslen i s folkeskoler. Dels for at opnå målet om, at elevernes trivsel generelt skal øges og dels for at arbejde mod et niveau af trivsel, der ligger tættere på landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser.

36 36 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende fokuseres på karaktergennemsnittene for 9. klasse i hhv. dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet set. Afslutningsvis analyseres elevernes socioøkonomiske baggrunds indvirkning på de faglige resultater. Resultatmål 5 (dansk) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Figuren nedenfor angiver elevernes karaktergennemsnit i dansk set over de seneste 3 skoleår. Figuren viser, at har øget afstanden til landsgennemsnittet en smule ved de seneste afgangsprøver. Gennemsnittet er faldet fra 6,2 i skoleåret 2013/2014 til 6,0 i skoleåret 2014/2015. Figur 15: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår

37 37 Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på institutionstype og køn. Opdelingen viser, at der i kommunens folkeskoler er en væsentlig forskel på hhv. pigerne og drengenes resultater på hele 1,7 karakterpoint en forskel der også ses på landsplan via landsgennemsnittet. Med afsæt heri kan det konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og dermed læringsudbytte for drengene i danskfagene. Figur 16: Karaktergennemsnit i dansk pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2014/2015 Konklusion resultatmål 5 for dansk Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem to år har halet ind på landsgennemsnittet og øget elevernes faglige niveau i dansk i 9. klasse, men at der i det seneste år er sket en tilbagegang på 0,2 point. Ambitionen fremadrettet må derfor være at finde tilbage til den positive tendens, således at inden for en årrække når op på landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Figur 17: Resultatmål 5 (dansk) 2013/2014 6,2 2014/2015 6,0

38 38 Resultatmål 5 (matematik) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I modsætning til dansk kan spores en positiv tendens i elevernes resultater i 9. klasse i matematik, idet elevernes karaktergennemsnit er steget fra 5,9 i 2013/2014 til 6,2 i 2014/2015. Figur 18: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. I modsætning til danskfagene viser figuren nedenfor, at drengene har en anelse bedre resultater i matematik end pigerne, idet de klarer sig 0,1 karakterpoint bedre end pigerne i matematik. I 2013/2014 var denne forskel 0,6 karakterpoint, hvilket tyder på, at der det seneste år kan være skabt bedre vilkår for pigernes tilegnelse af matematik, ligesom det kunne tyde på, at pigernes bedre resultater kan være årsag til dele af den fremgang, der generelt er for i matematik.

39 39 Figur 19: Karaktergennemsnit i matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2014/2015 Konklusion resultatmål 5 for matematik Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem tre år har haft det samme niveau, ligesom afstanden til landsgennemsnittet har været den samme. Det seneste år er der imidlertid sket en stigning i karaktergennemsnittet for s 9.klasses elever. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Figur 20: Resultatmål 5 (matematik) 2012/2013 5,8 2013/2014 5,9 2014/2015 6,2

40 40 Resultatmål 5 (bundne prøvefag) Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Ser man samlet på de bundne prøvefag over de seneste 3 skoleår er der sket en udvikling fra 6,1 over 6,3 og til 6,1 igen, jf. figuren nedenfor: Figur 21: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene for hver af de bundne prøvefag. Samlet set er tættest på landsgennemsnittet i matematik, som også er det eneste fag, der har haft en fremgang fra 2013/2014 til 2014/2015.

41 41 Figur 22: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2014/2015 Figur 23: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2013/2014 Som afslutning på analysen af resultatmål 5 viser nedenstående figur skolernes socioøkonomiske reference i forhold til resultaterne i 9. klasse. Når man anvender den socioøkonomiske reference i forbindelse med karaktergennemsnit, så tager man højde for elevernes sociale og økonomiske forudsætninger for at kunne levere resultater i 9. klasse. Konkret betyder det, at den socioøkonomiske reference giver et billede af, hvilke resultater man kan forvente af eleverne ud fra de sociale og økonomiske forhold, som de skal præstere under. Ved at sammenligne skolernes faktiske karakterer med elevernes socioøkonomiske forhold kan man få et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

42 42 Figur 24: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Norddjurs Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Auning Skole 5,7 6,1-0,4 6,7 6,2 0,5* 6,1 6,1 0,0 Kattegatskolen 6,3 6,3 0,0 6,1 6,3-0,2 6,4 6,1 0,3 Vestre Skole 7,7 6,9 0,8* 7,2 6,9 0,3 6,4 6,3 0,1 Ørum Skole 5,4 6,0-0,6* 5,8 6,0-0,2 5,4 5,8-0,4 Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Der er ingen tvivl om, at i en kommune som Norddjurs, hvor befolkningssammensætningen er præget af borgere med forholdsvis lav socioøkonomisk status der er det afgørende, at eleverne præsterer mere end forventet for, at kommunen samlet set kan rykke nærmere på landsgennemsnittet i elevernes resultater. Konklusion resultatmål 5 for bundne prøvefag i alt Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. I år er det alene resultaterne i matematik, der er steget i. Fremadrettet må ambitionen derfor være, at udviklingen overføres til de øvrige prøvefag, således at over tid vil ligge på linje med landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Figur 25: Udviklingen i karaktergennemsnit for bundne prøvefag i alt 2013/2014 6,3 2014/2015 6,1

43 43 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Resultatmål 6 (mindst 02 i dansk og matematik) Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. I det følgende analyseres kommunens resultater i forhold til dette sjette resultatmål. Ser man på resultaterne over de seneste 3 skoleår viser figuren, at der er sket en stigning i andelen af elever, der mindst får karakteren 2. Den er således steget til 86,2 % efter at have ligget på hhv. 85,4 % og 81,9 % i de to foregående år. Figur 26: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår

44 44 Den næste figur viser resultaterne opgjort på institutionstype og køn. Kigger man isoleret på folkeskolerne, så klarer drengene sig en anelse bedre end pigerne, idet 90,1 % af drengene opnår mindst 02 i dansk og matematik. Denne tendens er modsat landsgennemsnittet, hvor pigerne klarer sig en anelse bedre end drengene. Drengene i Norddjurs rammer næsten landsgennemsnittet, mens pigerne er lidt under. Figur 27: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2014/2015 Konklusion resultatmål 6 for dansk og matematik Målet er, at eleverne skal forlade folkeskolen med minimum karakteren 2 i dansk og matematik. I er denne andel steget 4,3 procentpoint det seneste år efter at være faldet gennem de foregående tre år. Der er altså noget, der tyder på, at den nedadgående kurve er knækket i det seneste skoleår. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Figur 28: Resultatmål 6 (dansk og matematik) 2013/ ,9 % 2014/ ,2 %

45 45 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Resultatmål 7 (95 % målsætningen) Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i En række data kan give information om, hvordan det går for kommunen med at understøtte denne målsætning. I analysen heraf inddrages data om elevernes uddannelsesstatus efter 9 mdr. og 15 mdr., samt hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Følgende tabeller viser, hvor stor en andel af eleverne i Norddjurs, som hhv. 3, 9 og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse. Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse.

46 46 Figur 29: Udviklingen i andel af elever i NDK, der 9 måneder efter 9.klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 86,4 % 86,8 % 86,5 % Figur 30: Udviklingen i andel af elever i NDK, der 15 måneder efter 9.klasse er i gang med en ungdomsuddannelse 83,7 % 87,6 % 88,9 %

47 47 Nedenstående figur viser andelen, der fastholdes i en ungdomsuddannelse efter 9 måneder altså det antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen set i forhold til det antal, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Af figuren ses et svagt fald i andelen, der fastholdes dog følges andelen med landsgennemsnittet. Figur 31: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Norddjurs Figur 32: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen pr. køn, Norddjurs. Skoleåret 2012/2013.

48 48 Figur 33: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Norddjurs Note: Data er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.

49 49 Konklusion resultatmål 7 Målet er, at folkeskolen skal understøtte 95 % målsætningen skolerne er én aktør blandt mange, der i fællesskab skal opfylde 95 % målsætningen. Udgangspunktet er, at næsten 89 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en stigning på 2 procentpoint, men samtidig er der sket et lille fald i andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Fremadrettet må disse andele nødvendigvis øges. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Bemærk at de seneste tal er fra 2012 og 2013, hvorfor tabellen alene præsenterer disse årstal. Figur 34: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse ,9 % ,9 % Figur 35: Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse ,2 % ,6 %

50 50 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 8 (kompetencedækning) Nedenfor følger status på s vej mod opfyldelsen af resultatmål 8 omkring fuld linjefagsdækning (kompetencedækning. I forbindelse med dette resultatmål er der opstillet en række nationale delmål for årene frem mod 2020: I 2016 skal linjefagsdækningen minimum være 85 % I 2018 skal linjefagsdækningen minimum være 90 % I 2020 skal linjefagsdækningen være fuld svarende til at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Seneste status viser, at 94 % af de planlagte undervisningstimer læses af lærere med kompetencedækning eller tilsvarende kompetencer inden for fagene, se figuren nedenfor. I forbindelse med s implementering af folkeskolereformen har der været nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper har arbejdet med målet om fuld kompetencedækning. I forlængelse af dette er det beskrevet, hvordan der gennem tre strategier opnås en kompetencedækning, der sikrer, at lever op til resultatmål 8. Se mere i afsnittet Indsatser. Denne status på kompetencedækningen på skolerne i Norddjurs kommune er lavet ud fra en opgørelse af kompetencedækningen i alle fag på alle klassetrin, som de enkelte skoler har foretaget pr 1/

51 51 Figur 36: Skolernes opgørelse af kompetencedækningen i almenundervisningen pr. 1/ : Konklusion- resultatmål 8: Skolernes opgørelse viser, at som helhed er meget tæt på målet i 2020 om fuld kompetencedækning, idet gennemsnittet på tværs af skolerne er på 94 %.

52 52 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Resultatmål 9 (inklusion) Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Som det sidste resultatmål på skoleområdet analyseres inklusionsgraden i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser, at inklusionsgraden ved seneste opgørelse er 93,1 %, hvilket er en stigning på 0,6 procentpoint. På landsplan er inklusionsandelen på 95,2 %. Figur 37: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning set over de seneste 3 skoleår

53 53 Konklusion resultatmål 9 Målet er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i almenundervisningen. For at sikre at fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Figur 38: Resultatmål / ,5 % 2014/ ,1 %

54 54 Indsatser De ovenstående analyser har givet en status på s resultater på dagtilbudsområdet (inklusionsmiljø, trivsel og sprog) og på skoleområdet (i forhold til de 9 opstillede resultatmål for folkeskolen). Nedenfor beskrives en række indsatser, der er igangsat i kommunen og som forventes at være en afgørende faktor for at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. De præsenterede indsatser er ikke dækkende for alle de aktiviteter, der er i gang på området, men er udvalgt, fordi de har og har haft særligt fokus i det seneste år. Nogle indsatser uddybes i Bind 2 Implementering. For det fulde overblik over igangværende indsatser henvises til bilaget Overblik over igangværende og kommende indsatser. Først beskrives indsatser på dagtilbudsområdet, dernæst indsatser på skoleområdet set i relation til de 9 resultatmål. Indsatserne er nummererede for læserens skyld nummereringen er altså ikke et udtryk for en prioritering eller en rækkefølge. Indsatser på dagtilbudsområdet Indsats 1: Understøttelse af faglige vejledere Kommunens dagtilbud har på nuværende tidspunkt fået uddannet henholdsvis sprogvejledere samt medie- og kulturvejledere. Desuden har man lokalt flere steder uddannet andre vejledertyper eksempelvis naturvejledere, ICDP (International Child Development Programme) vejledere, procesvejledere, sundhedsvejledere mm. Der er etableret netværk på tværs af kommunen for såvel sprogvejlederne som for medie- og kulturvejlederne. Disse netværk understøttes af konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Uddannelsen og understøttelsen af de faglige vejledere er prioriteret, fordi der er klar evidens for effekten af dette. I efteråret 2015 igangsættes en yderligere understøttelse af de faglige vejledere - samt organiseringen heraf - i dagtilbuddene. Formålet er fortsat at understøtte de faglige vejledere i vejlederfunktionen og at understøtte en hensigtsmæssig organisering og opprioritering af vejlederne generelt i dagtilbuddene. forventer, at den systematiske brug af vejlederne i kommunens dagtilbud vil blive en central og afgørende faktor i forhold til at understøtte børnenes trivsel, inklusion samt sproglige udvikling. Indsats 2: Kompetenceudvikling i brugen af digitale, pædagogiske redskaber (Trivsel og Inklusionsmiljø) Der er frem til juli 2016 særligt fokus på at understøtte de professionelles kompetencer i anvendelse af de digitale redskaber, Trivsel og Inklusionsmiljø. Kompetenceudviklingen skal medføre en kritisk forholden sig hos personalet til de vurderinger, der laves af børnenes trivsel og inklusionsmiljøer.

55 55 Desuden er det forventningen, at kompetenceudviklingen skaber mere pædagogisk faglig refleksion og klæder personalet på til at foretage vurderingerne på baggrund af mere ensartede kriterier og pædagogiske tilgange på tværs af kommunen. Dermed sikres et mere retvisende og sammenligneligt billede af børnenes trivsel og inklusionsmiljøer. Det kan forventes, at kompetenceudviklingen kan medføre en negativ forskydning af næste års resultater på børnenes trivselsvurderinger og inklusionsmiljøvurderinger sammenlignet med dette års baseline. Indsats 3: Fokuseret og systematisk sprogindsats Fart på sproget - Åben Der er i forbindelse med aftalen om finanslov for 2015 afsat 250 mio. kr. årligt på landsplan i 2015 og 2016 til løft af dagtilbudsområdet. Kommunalbestyrelsen i har vedtaget, at kommunes andel (ca. 1,4 mio. kr. årligt) i 2015 og 2016 skal anvendes på en særlig fokuseret indsats målrettet de 3-5årige børns sproglige udvikling. Sprogvejlederne i de enkelte institutioner introduceres for det evidensbaserede koncept Fart på sproget - Åben, som tager udgangspunkt i en systematisk og målorienteret tilgang til børnenes sprogudvikling, og som bygger på personalets viden og erfaringer med den konkrete målgruppe. Med udgangspunkt i børnenes specifikke sproglige vanskeligheder, har alle dagtilbud herefter oprettet sproggrupper, som systematisk bearbejder børnenes udviklingsområder. Sprogvejlederen agerer herefter lokomotiv og rollemodel i forhold til at få konceptet integreret i dagligdagen i institutionen. Forløbet superviseres og styres af styregruppen for mål og handleplan for sprogudvikling og sprogstimulering. Læs mere om de konkrete indsatser og aktiviteter omkring sprogindsatser i Bind 2: Implementering.

56 56 Indsats 4: Udviklingsplan for førskoleområdet Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 20. januar 2015, at der skulle gennemføres en nærmere analyse på skole- og dagtilbudsområdet med henblik på at forbedre de læringsmæssige resultater og fremme børn og unges trivsel. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2016 og overslagsårene blev det besluttet at afsætte 2,0 mio. kr. årligt i perioden til en førskoleindsats. Resultatet er en udviklingsplan, der beskriver 7 temaer, som foreslås understøttet ved hjælp af en række indsatser på tværs af kommunen. De 7 temaer udgør: Forældresamarbejde og forældreinddragelse Dagplejen Dialog om kvalitetsudvikling Interaktioner mellem barn/barn oh barn/voksen Sansemotorik og læring Faglige vejledere Kompetenceudvikling. Det er intentionen, at indsatserne i udviklingsplanen skal understøtte trivslen og inklusionen i de enkelte dagtilbud. Læs mere om de konkrete indsatser og aktiviteter fra udviklingsplanen i Bind 2: Implementering

57 57 Indsatser på skoleområdet I det følgende beskrives de indsatser, der er i gang på skoleområdet sorteret efter deres relation til de 9 opstillede resultatmål for folkeskolen. Fem ud af de seks første resultatmål omhandler elevernes faglige resultater, og de indsatser der er igangsat for at højne elevernes faglige resultater behandles derfor i det følgende under ét. Det drejer sig om resultatmål 1-3 og 5-6. Desuden behandles resultatmål 4 (trivsel) og 9 (inklusion) under ét. De to begreber og de tilhørende mål er ikke lig hinanden, men de indsatser, der adresserer de to områder, er overlappende. Indsatser: Resultatmål 1-3 og 5-6 (fagligt fokus) Indsats 1: Synlig læring I forlængelse af implementeringen af folkeskolereformen har kommunalbestyrelsen i juni 2014 besluttet at igangsætte et omfattende 2-årigt kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring for alle lærere, pædagoger og skoleledere. Forløbet er aktuelt midt i sit andet år. Kompetenceudviklingsforløbet bygger på John Hatties omfattende forskning på uddannelsesområdet omkring hvilke tilgange og metoder, der har størst effekt på elevernes faglige læring og resultater. forventer, at udbredelsen af Synlig læring i kommunens skoler bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de øvrige bundne prøvefag. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet i bind 2: Implementering.

58 58 Indsats 2: Faglige vejledere forventer, at den systematiske brug af vejledere i kommunens skoler bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de bundne prøvefag. I forlængelse af implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats deltog alle faglige vejledere i 2013 i et kompetenceudviklingsforløb med sigte på de processuelle kompetencer i vejlederarbejdet. Som supplement hertil og en videreførelse heraf har skole- og dagtilbudsafdelingen i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen udarbejdet en ramme for arbejdet med faglige vejledere i skolerne i samarbejde med repræsentanter for lærere, pædagoger og ledere. Rammen beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Formålet med samarbejdet og rammen var at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen, samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Som opfølgning på dette arbejde understøtter skole- og dagtilbudsafdelingen vejlederne i deres processuelle kompetencer gennem supervision og sparring. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter omkring de faglige vejledere i bind 2: Implementering. Indsats 3: Kompetencedækning Med reformen følger et krav til skolerne om, at kommunen i 2016 skal sikre, at 85 % af lærerne har enten linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. For at imødekomme dette er der i 2015 i s skoler indført: 1) En ansættelses-/omplaceringsstrategi 2) En kompetenceudviklingsstrategi 3) En organisationsstrategi Læs mere om indsatsen i Bind 2 - Implementering Indsats 4: Øget fokus på de nationale test vil i det kommende år prioritere en kommunikationsindsats i forhold til tilrettelæggelsen og afviklingen af de nationale test i dansk og matematik. Formålet med indsatsen er at sikre, at der på alle skoler er høje ambitioner i forhold til

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017 Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 1 Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mål og resultatmål... 4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 5 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de

Læs mere

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Notat Vedrørende: Notat vedr. nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnavn: Resultater af nationale tests og afgangsprøvekarakterer 2015/2016 Sagsnummer: 17.01.10-P05-1-16 Skrevet af: Louise

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune.

Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. Kvalitetsrapport - dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune. 2014/2015 Kvalitetsrapport dagtilbud 2014/2015 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1. Indledning...4 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015 Uddannelse og Arbejdsmarked Indhold 1. Indledning...4 1.1 Kvalitetsrapporten og den samlede styringsmodel...4 1.2 De lovgivningsmæssige rammer...5 1.3 Opbygning

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

NOTAT. Notatets opbygning:

NOTAT. Notatets opbygning: NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Notat om resultaterne af de nationale trivselsmålinger for folkeskolerne

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT. Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 Kvalitet på skoleområdet... 3 Kvalitet på dagtilbudsområdet... 5 KVALITET I SKOLER...

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT Høje-Taastrup Kommune 0 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET Indholdsfortegnelse Forord...2 Læsevejledning...3 Formål med kvalitetsrapporten og rapportens opbygning...3

Læs mere

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre kommune 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 3.1 Politiske visioner for

Læs mere

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17 Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/13-2016/17 Hvert år aflægger grundskolens 9. klasses elever otte bundne prøver som en del af Folkeskolens Prøve (FP9).

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2013/2014 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 19. februar 2015 Dokument nr. 480-2015-109966 Sags nr. 480-2013-56959 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere