Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk

2 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de nationale og kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 1. Kvalitetsrapporten er udformet, så den er rettet mod de resultater, der forventes ud fra de politiske beslutninger på området. Skolerne og dagtilbuddene er naturligvis underlagt nationale rammer i form af Dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen, og i forlængelse af sidstnævnte har kommunalbestyrelsen vedtaget en række forslag fra de 13 arbejdsgrupper, der blev nedsat i arbejdet med implementering af reformen i kommunen. Skoler og dagtilbud er også underlagt kommunale rammer i form af de tre politikker på skole- og dagtilbudsområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang, der også udgør rammen for området. Den nationale lovgivning, resultatet fra de 13 arbejdsgrupper samt de tre politikker udgør sammen med Handleplan for læsning og Kvalitetstandard for sprogvurdering og sprogstimulering fundamentet for dagtilbuddene og skolernes arbejde i. Og det er dette fundament, som Kvalitetsrapporten forsøger at vise effekten af. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef

3 3 Læsevejledning Nærværende bind analyserer to emner kvaliteten i kommunens dagtilbud og kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitet i dagtilbud Analysen af kvaliteten i kommunens dagtilbud er noget kortere, end den plejer. Normalvis indgår der data fra sprogvurderinger og fra de pædagogiske læreplaner i kvalitetsrapporten for dagtilbuddene. Dette er dog ikke tilfældet i dette års rapport, da disse data er præsenteret for kommunalbestyrelsen i løbet af efteråret I dette års rapport indgår derfor kun data omkring den specialpædagogiske støtte til småbørn på dagtilbudsområdet. Fra og med 2016 samles alle kvalitetsoplysninger for dagtilbudsområdet i én og samme rapport sammen med kvalitetsoplysninger for skoleområdet. Kvalitet i skoler Analysen af kvaliteten i kommunens skoler tager afsæt i bekendtgørelsen for Kvalitetsrapporten version 2.0, som blev udarbejdet i forlængelse af folkeskolereformen. Konkret betyder det, at alle kommuner er forpligtet på og måles på 9 resultatmål og kvalitetsrapporten er det dokument, hvor denne opfølgning for kommunalbestyrelsen finder sted.

4 4 Kvalitet i dagtilbud Specialpædagogisk støtte Formålet med den pædagogiske støtte er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hos børn med særlige behov. Kommunen skal sikre støtteforanstaltninger til de småbørn, der har behov herfor. Det lovmæssige grundlag for støtten findes fire forskellige steder i lovgivningen. Lov om social service, sundhedsloven, dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Den specialpædagogiske bistand og støtte i blev i løbet af skoleåret omlagt og er nu fuldt implementeret. Støtten varetages af Inklusionsteam Øst og Specialteam Vest. Støtten gives på forskellige niveauer og kan bestå i indsatser, der spænder fra råd og vejledning i telefonen til længerevarende forløb i forhold til enkeltbørn med revisitation minimum hvert halve år. Støtten gives til institutionen med henblik på at udvikle inklusionsmiljøet. Status Erfaringen fra det første år viser, at støtten i højere grad gives til forebyggende opgaver i institutionen på institutionsniveau eller stueniveau. Ligeledes gives meget støtte til foregribende indsatser i institutionen vedrørende grupper af børn eller korte forløb vedrørende enkeltbørn. Få børn (ca. 30) har behov for støtte i mere end 6 mdr. Støtte tildeles på baggrund af en ansøgning indeholdende trivselsvurdering, vurdering af inklusionsmiljø og en handleplan (SMTTE), der udarbejdes i INFOBA. Specialpædagogerne og inklusionspædagogerne er også tidligere involveret i forhold til problemstillingernes opståen, hvilket betyder, at indsatserne kan iværksættes og afhjælpes hurtigere. Den hurtige og tidlige indsats har også fået den betydning, at specialpædagogerne og inklusionspædagogerne har kontakt til langt flere børn end tidligere, fordi de nu kan bidrage til at øge kvaliteten i institutionerne vedrørende trivsel og læring mere generelt. Med afsæt i ovenstående er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at omlægningen af den specialpædagogiske støtte har en markant positiv effekt på inklusionsarbejdet på småbørnsområdet.

5 5 Kvalitet i skoler I dette afsnit analyseres kvaliteten i kommunes skoler ud fra de 9 resultatmål, der er opstillet for folkeskolen. Indledningsvist præsenteres de respektive resultatmål. Herefter analyseres kommunens resultater for hvert resultatmål, og som afslutning beskrives en række indsatser der forventes at kunne bidrage til kommunens opfyldelse af de 9 resultatmål. Mål og resultatmål Med folkeskolereformen er der fastsat tre klare nationale mål. De tre nationale mål er operationaliseret i fire resultatmål, som er foldet ud nedenfor: Nationale mål for folkeskolen 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges.

6 6 Ud over de fire ovenstående resultatmål er der yderligere tre resultatmål, som kommunerne og skolerne er forpligtet på at opfylde og disse er: Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen. Endelig er der indtil to midlertidige mål omkring kompetencedækning og inklusion: Midlertidige mål for folkeskolen frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 %

7 7 De tre første resultatmål handler om elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik. I det følgende gives derfor en introduktion til indhold og opbygning af de nationale test. Nationale test De nationale test blev indført i folkeskolen i Der er 10 obligatoriske test: Dansk læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin Matematik på 3. og 6. klassetrin Engelsk på 7. klassetrin Geografi på 8. klassetrin Biologi på 8. klassetrin Fysik/kemi på 8. klassetrin Derudover er der to test i dansk som andetsprog, der kan bruges i 5. og 7. klasse, og det er frivilligt, om disse anvendes. Hver af de 12 test kan anvendes tre gange pr. elev både i folkeskoler og i frie grundskoler. Den frivillige anvendelse kan ske af elever på det klassetrin, testen er designet til, samt på klassetrinnet over og under. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 2. klasse Tages om foråret i 2. klasse Obligatorisk national test i dansk læsning for 2. kl. Frivillig national test i dansk læsning for 2. kl. Tages om efteråret i 3. klasse Hver af de nationale test består af tre profilområder. Et profilområde er en velafgrænset del af det fag/emne, der testes. Eksempelvis er profilområderne i læsning Sprogforståelse, Afkodning og Tekstforståelse, i matematik er de Tal og algebra, Geometri og Matematik i anvendelse. Ved en national test gennemføres i praksis tre forskellige test en i hvert profilområde. Testen resulterer i tre forskellige resultater, der samlet udgør elevens faglige profil (deraf navnet profilområde) inden for den del af faget, som den nationale test afprøver.

8 8 Som et led i opfølgningen på resultatmålene 1-3 er der sket en omlægning af de nationale test. Testene er således gjort kriteriebaserede, hvilket betyder at eleverne bliver placeret i én af følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation De nationale test er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Den usikkerhed kommer blandt andet til udtryk, hvis en elev ligger på grænsen mellem to kriterier, hvor det kan være vanskeligt at fastslå, om eleven ligger på det ene trin eller det andet. Fortrolighed omkring testresultater i de nationale test De nationale test er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres. Den bestemmelse giver visse udfordringer i forbindelse med afrapporteringen i kvalitetsrapporten, da dele af rapporten nødvendigvis må behandles som et lukket punkt i kommunalbestyrelsen. Konkret betyder det, at skolerne modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale tests er fjernet. Kommunalbestyrelsen modtager en udgave af nærværende bind, hvor resultaterne af de nationale test er med. Handleplan for læsning Ud over de nationale test ligger der i s Handleplan for læsning også en række obligatoriske kommunale læsetest, der tages af alle elever i 1., 2. og 5. klasse. Kombinationen af nationale test i læsning og de obligatoriske kommunale læsetest sikrer et nuanceret billede af elevernes læringsproces, da ingen af de nævnte test kan stå alene. I 1. og 2. klasse har man siden 2009 taget testene OS64 og OS120, der måler elevernes kompetencer inden for Afkodning altså ét af de tre profilområder, der også testes i de nationale test i læsning. Fremover afløses OS64 og OS120 af nye ordlæseprøver, Ordlæseprøve 1 og 2, der stadig måler elevernes evne til afkodning. I 5. klasse har man siden 2009 taget testene LÆS5 Uroksen og Malmbanen. Begge test måler elevernes Tekstforståelse, men de har forskellige sværhedsgrader. Uroksen er lix 29 (svarende til en lidt udfordrende tekst for 5. klasse) og Malmbanen er lix 37 (svarende til en lidt udfordrende tekst for 7. klasse). Dvs. at Malmbanen svarer til 7. klasse i niveau, men i tages den i midten af 5. klasse. LÆS5 prøverne bliver fremover erstattet af de nationale test i læsning.

9 9 I det følgende analyseres s resultater i forhold til de 9 resultatmål. Undladt herfra er resultatmål nummer 4 omkring elevernes trivsel, idet kommunerne endnu ikke har adgang til data herfor. Data omkring elevernes trivsel forventes at være tilgængelige i juni 2015 og vil derfor være at finde i kvalitetsrapporten for Undervejs i analysen af læseresultaterne inddrages også resultater fra de kommunale læsetests, der foretages på alle kommunens skoler. I opgørelsen af resultaterne nedenfor er Djurslandsskolen (specialskole) indregnet i opgørelserne sammen med de almindelige folkeskoler. En sammenligning af resultatopgørelser hhv. med og uden Djurslandsskolen har vist, at der er meget små udsving i resultaterne, hvilket taler for en sammenstilling af resultaterne.

10 10 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år DANSK Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. DANSK Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk læsning skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. MATEMATIK Resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til matematik i de nationale test Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

11 11 MATEMATIK Resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i matematik skal stige år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. Kommunale læseprøver I 2009 vedtog en Handleplan for læsning, der gennem opkvalificering af læsevejledere, udarbejdelse af lokale implementeringsplaner, systematiske læsetests mm. har bidraget positivt til læseresultaterne i kommunen især i indskolingen. Nedenfor ses de seneste resultatopgørelser for 1. og 2. klasse. Resultatet for 1. klasse i 2014 viser, at den positive tendens fra de foregående to år fortsætter, idet der er en stigning i antallet af hurtige og sikre læsere, ligesom elevernes resultater opfylder det kommunale mål om at 90 % af eleverne skal befinde sig i de to første kategorier, jf. Handleplan for læsning. Figur 1. Resultater for 1. klasse OS64 OS64-1. klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014

12 12 Resultatet for eleverne i 2. klasse i 2014 er det bedste resultat siden Der har ikke tidligere været så stor en andel af hurtige og sikre læsere. Samtidig kan der dog ikke for eleverne i 2. klasse identificeres samme klare opadgående tendens som i 1. klasse, idet andelen af hurtige og sikre læsere igennem de seneste år har svinget frem og tilbage. I forhold til det kommunale mål om, at mindst 90 % af eleverne skal befinde sig i de to første kategorier viser resultaterne fra 2014, at der er et stykke vej til målet, idet denne andel pt. ligger på 84 %. Figur 2. Resultater for 2. klasse OS120 OS klasse Hurtige og sikre læsere Sikre men langsomme Usikre Norddjurs 2007 Norddjurs 2008 Norddjurs 2009 Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014 De nationale tests i læsning og de kommunale læseprøver (OS64 og OS120) giver som tidligere nævnt forskellige blik på elevernes læsefærdigheder, ligesom de til dels måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Begge datakilder er taget med i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. Fremover vil de kommunale læsetests i 1. og 2. klasse (OS64 og OS120) blive erstattet af nye læseprøver ordlæseprøve 1 og ordlæseprøve 2. Skolerne har taget de nye tests i brug og udarbejdet en baseline, og i næste års rapport vil det være muligt at se udviklingen i forhold til denne baseline. I forlængelse af Handleplan for læsning gennemfører alle skoler to obligatoriske læsetest på 5. klassetrin LÆS5 Uroksen og LÆS5 Malmbanen. På mellemtrinnet viser resultaterne et mere blandet billede end i indskolingen. Der er i 2014 i alt 82 % af eleverne, der befinder sig i de to første kategorier, og denne andel har ikke tidligere været på dette niveau. Samtidig kommer dette års resultat efter to år med forholdsvis dårligere resultater, hvor især resultatet fra 2013 ligger meget lavt, og man skal helt tilbage til 2011 for at finde et resultat tæt på niveau med det seneste. Der kan dog ikke på nuværende tidspunkt identificeres samme klare positive bevægelse i resultaterne på mellemtrinnet som i indskolingen.

13 13 Figur 3. Resultater for 5. klasse LÆS5 Uroksen LÆS5 Uroksen God læseforståelse Nogenlunde god Læseforståelse Usikker læseforståelse Norddjurs 2010 Norddjurs 2011 Norddjurs 2012 Norddjurs 2013 Norddjurs 2014 Fremover vil LÆS5 Uroksen ikke længere være en obligatorisk kommunal læsetest, da denne erstattes af andre test. Opgørelsen af elevernes resultater for LÆS5 Malmbanen viser et tilsvarende blandet billede som ved Uroksen. Resultatet for 2014 det bedste nogensinde med 66 % af eleverne placeret i de første kategorier. Det næstbedste resultat findes i 2012, hvor denne andel lå på 62 %, men generelt svinger resultaterne i perioden Resultaterne fra Malmbanen understøtter således, at der ikke på nuværende tidspunkt kan identificeres en klar positiv bevægelse i resultaterne på mellemtrinnet. Figur 4. Resultater for 5. klasse LÆS5 Malmbanen

14 14 De nationale test i læsning og de kommunale læseprøver Uroksen og Malmbanen giver forskellige blik på elevernes læsefærdigheder, ligesom de til dels måler forskellige dimensioner af elevernes læsefærdigheder. Begge datakilder er taget med i kvalitetsrapporten for at få et så nuanceret billede af elevernes læsefærdigheder som muligt. Fremover vil LÆS5 Uroksen ikke længere være en obligatorisk kommunal læsetest, da denne erstattes af andre test.

15 15 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. DANSK Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt. MATEMATIK Resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Resultaterne af de nationale tests er underlagt fortrolighed, og derfor indgår de ikke i denne udgave og må ikke offentliggøres. Resultaterne forelægges kommunalbestyrelsen som et lukket dagsordenspunkt.

16 16 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Resultatmål 4: Elevernes trivsel skal øges Som nævnt indledningsvist har kommunerne pt. ikke adgang til data omkring elevernes trivsel, hvorfor dette resultatmål ikke indgår i dette års kvalitetsrapport. Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen DANSK Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende fokuseres på karaktergennemsnittene for 9. klasse i hhv. dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet set. Afslutningsvis analyseres elevernes socioøkonomiske baggrunds indvirkning på de faglige resultater. Figuren nedenfor angiver elevernes karaktergennemsnit i dansk set over de seneste 3 skoleår. Figuren viser en positiv udvikling i karaktergennemsnittene over tid, idet karakterne er steget med 0,4 point i perioden og afstanden til landsgennemsnittet er mindsket.

17 17 Figur 5. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på institutionstype og køn. Opdelingen viser, at der i kommunens folkeskoler er en væsentlig forskel på hhv. pigerne og drengenes resultater på hele 1,8 karakterpoint en forskel der også ses på landsplan via landsgennemsnittet. Med afsæt heri kan det konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og dermed læringsudbytte for drengene i danskfagene. Figur 6. Karaktergennemsnit i dansk pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Den sidste figur viser karaktergennemsnittene fordelt på skoler. Vestre skole og Auning skole ligger begge over landsgennemsnittet. Herefter følger Kattegatskolen (Åboulevarden), Ørum skole og Anholt skole.

18 18 Figur 7. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole 9. klasse 2013/2014 Konklusion resultatmål 5 for dansk Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem de sidste tre år har halet ind på landsgennemsnittet og øget elevernes faglige niveau i dansk i 9. klasse. Ambitionen fremadrettet må derfor være, at denne positive tendens fortsætter, således at Norddjurs Kommune inden for en årrække som minimum når op på landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 1. Baseline resultatmål 5 (dansk) Karaktergennemsnit i dansk 6,2

19 19 MATEMATIK Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I modsætning til resultaterne i dansk kan der ikke spores samme positive tendens i elevernes resultater i 9. klasse i matematik. Set over de seneste 3 skoleår er der status quo i elevernes resultater i øvrigt en status quo der også kan aflæses i landsgennemsnittet i samme periode. Figur 8. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. I modsætning til danskfagene viser figuren nedenfor, at drengene generelt opnår bedre resultater i matematik end pigerne. Forskellen er ikke så markant i matematik som i dansk, men dog tilstede, idet drengene generelt klarer sig 0,6 karakterpoint bedre end pigerne i matematik. Med afsæt heri kan det derfor konstateres, at det ser ud til at være en udfordring at skabe optimale læringsbetingelser og læringsudbytte for pigerne i danskfagene.

20 20 Figur 9. Karaktergennemsnit i matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Den sidste figur viser karaktergennemsnittene for hver skole. Veste Skole ligger som den eneste skole over landsgennemsnittet, men Anholt Skole og Auning Skole ligger forholdsvist tæt på landsgennemsnittet. Nederst i opgørelsen ligger Ørum Skole, Kattegatskolen (Åboulevarden) og Djurslandsskolen. Figur 10. Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2013/2014

21 21 Konklusion resultatmål 5 for matematik Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem de sidste tre år har haft det samme niveau, ligesom afstanden til landsgennemsnittet har været den samme. Ambitionen for de kommende år må derfor være, at der sker en stigning i karakterne i matematik i 9. klasse, således at over tid nærmer sig landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 2. Baseline resultatmål 5 (matematik) Karaktergennemsnit i matematik 5,8

22 22 BUNDNE PRØVEFAG I ALT Resultatmål 5: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Ser man samlet på de bundne prøvefag over de seneste 3 skoleår kan der påvises en positiv udvikling i retning af, at karaktergennemsnittet stiger og afstanden til landsgennemsnittet mindskes, jf. figuren nedenfor. Figur 11. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Note: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Den næste figur viser karaktergennemsnittene for hver af de bundne prøvefag. Samlet set er tættest på landsgennemsnittet i Fysik/kemi og i Dansk. Figur 12. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse 2013/2014 Endelig viser den sidste figur karaktergennemsnittene for de bundne prøvefag fordelt på skolerne. Igen er Veste skole den eneste skole, der ligger over landsgennemsnittet, mens Auning skole ligger relativt tæt på.

23 23 Figur 13. Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse 2013/2014 Som afslutning på analysen af resultatmål 5 viser nedenstående figur skolernes socioøkonomiske reference i forhold til resultaterne i 9. klasse. Når man anvender den socioøkonomiske reference i forbindelse med karaktergennemsnit, så tager man højde for elevernes sociale og økonomiske forudsætninger for at kunne levere resultater i 9. klasse. Konkret betyder det, at den socioøkonomiske reference giver et billede af, hvilke resultater man kan forvente af eleverne ud fra de sociale og økonomiske forhold, som de skal præstere under. Ved at sammenligne skolernes faktiske karakterer med elevernes socioøkonomiske forhold kan man få et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Skole Figur 14. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Skoleår Skoleår Skoleår 2013/ / /2012 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Auning Skole 6,7 6,2 0,5* 6,1 6,1 0,0 6,3 6,2 0,1 Kattegatskolen 6,1 6,3-0,2 6,4 6,1 0,3 5,7 6,0-0,3 Vestre Skole 7,2 6,9 0,3 6,4 6,3 0,1 6,5 6,4 0,1 Ørum Skole 5,8 6,0-0,2 5,4 5,8-0,4 5,7 6,0-0,3 Forskel I den positive ende er det værd at bemærke, at eleverne på Auning Skole klarer sig 0,5 karakterpoint bedre end forventet ud fra elevernes baggrundsforhold, og på Vestre Skole klarer eleverne sig 0,3 karakterpoint bedre end forventet. På Kattegatskolen og Ørum

24 24 Skole klarer eleverne sig derimod 0,2 karakterpoint dårligere end forventet ud fra elevernes baggrundsforhold. Der er ingen tvivl om, at i en kommune som Norddjurs, hvor befolkningssammensætningen er præget af borgere med forholdsvis lav socioøkonomisk status, er det afgørende, at eleverne præsterer mere end forventet for, at kommunen samlet set kan rykke nærmere på landsgennemsnittet i elevernes resultater. Konklusion resultatmål 5 for bundne prøvefag i alt Målet er, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Udgangspunktet er, at igennem de sidste tre år har øget elevernes faglige niveau og mindsket afstanden til landsgennemsnittet, når man ser på de bundne prøvefag under ét. Fremadrettet må ambitionen derfor være, at stigningen i karaktererne fortsætter, således at over tid vil ligge på linje med landsgennemsnittet. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 3. Baseline resultatmål 5 (bundne prøvefag i alt) Bundne prøvefag i alt 6,3

25 25 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik DANSK OG MATEMATIK Resultatmål 6: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I det følgende analyseres kommunens resultater i forhold til det sjette resultatmål, der handler om, at alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Ser man på resultaterne over de seneste 3 skoleår viser figuren nedenfor, at andelen af elever, der mindst får karakteren 2, er faldet fra 85,5 % i 2011/2012 til 81,7 % i 2013/2014. Figur 15. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse set over de seneste 3 skoleår Den næste figur viser resultaterne opgjort på institutionstype og køn. Kigger man isoleret på folkeskolerne, så klarer piger og drenge sig stort set lige godt, idet ca. 84 % af eleverne

26 26 opnår mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Begge køn er en anelse under landsgennemsnittet. Figur 16. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. institutionstype og køn, 9. klasse 2013/2014 Ser man på skolernes resultater i figuren nedenfor, så ligger Veste skole som den eneste skole over landsgennemsnittet for både piger og drenge. Ørum skole ligger over landgennemsnittet i forhold til pigernes resultater, mens omvendt Auning skole ligger over landsgennemsnittet i forhold til drengenes resultater. De to øvrige folkeskoler Kattegatskolen og Anholt skole ligger et stykke fra landsgennemsnittet i forhold til både pigerne og drengenes resultater.

27 27 Figur 17. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, pr. skole og køn, 9. klasse 2013/2014

28 28 Konklusion resultatmål 6 for dansk og matematik Målet er, at eleverne skal forlade folkeskolen med minimum karakteren 2 i dansk og matematik. Udgangspunktet er, at i er denne andel igennem de sidste tre år faldet med 3,8 %. Den kurve må nødvendigvis knækkes i de kommende år. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 4. Baseline resultatmål 6 (dansk og matematik) Andel elever der minimum har fået karakteren 2 i dansk og matematik 81,7 %

29 29 Øvrige mål for folkeskolen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen Resultatmål 7: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen I det følgende analyseres hvordan bidrager til 95 % målsætningen. I analysen heraf inddrages data om elevernes uddannelsesstatus efter 9 mdr., 15 mdr. samt hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. De seneste tal fra 2011/2012 viser, at ca. 80 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse efter 9 mdr., ca. 5 % er afbrudt og ca. 13 % er ikke påbegyndt. Et billede der i store træk ligner billedet fra to år tidligere i 2009/2010. Figur 18. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen i perioden Den næste figur viser, at der i perioden er sket en stigning på 1,7 % i antallet af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse. Ligeledes skal det bemærkes, at i samme periode har

30 30 elimineret afstanden til landsgennemsnittet og nu ligger på niveau med landsgennemsnittet. Figur 19. elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse i perioden Den næste figur viser fordelingen af kvinder og mænd samt valg af ungdomsuddannelse. Generelt set er der flere kvinder og mænd, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse i end gennemsnittet af kommunerne i Danmark. Omvendt er der færre kvinder og mænd, der vælger en gymnasial uddannelse i Norddjurs end i resten af Danmark. Endelig ligger et stykke over gennemsnittet i andelen af mænd, som vælger en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

31 31 Figur 20. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse og køn 2012 Den næste figur viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse fordelt på skolerne. Tre af skolerne Ørum skole, Vestre skole og Allingåbroskolen 1 ligger meget højt med over 90 % af eleverne, som er i gang med en ungdomsuddannelse, mens de øvrige folkeskoler på nær Djurslandsskolen ligger på %. Figur 21. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole 2012 Den sidste figur viser andelen af elever, som forventes at fuldføre mindst én 1 Allingåbroskolen indgår i figuren, fordi der var en overbygning på skolen i 2012.

32 32 ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse i. I figuren kan der påvises en svag stigning i andelen fra 2012 til 2013, ligesom der i samme periode er sket en mindskelse af afstanden til landsgennemsnittet. Figur 22. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note: Data er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Det bemærkes, at profilmodellen er følsom over for manglende registreringer og ændringer af uddannelsesadfærd i de bagvedliggende data. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet.

33 33 Konklusion resultatmål 7 Målet er, at folkeskolen skal understøtte 95 % målsætningen skolerne er én aktør blandt mange, der i fællesskab skal opfylde 95 % målsætningen. Udgangspunktet er, at næsten 87 % af eleverne er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse, men samtidig er det kun ca. 75 % af eleverne, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse. Fremadrettet må disse andele nødvendigvis øges. For at sikre at fremadrettet også opfylder målet skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Bemærk at de seneste tal er fra 2012 og 2013, hvorfor tabellen nedenfor har disse årstal som baseline. Tabel 5. Baseline resultatmål 7 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afslutningen af 9. klasse (2012) Andel elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse (2013) 86,9 % 75,2

34 34 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Resultatmål 8: Alle elever i folkeskolen skal i 2020 undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Nedenfor følger status på s vej mod opfyldelsen af resultatmål 8 omkring fuld linjefagsdækning. I forbindelse med dette resultatmål er der opstillet en række nationale delmål for årene frem mod 2020: I 2016 skal linjefagsdækningen minimum være 85 % I 2018 skal linjefagsdækningen minimum være 90 % I 2020 skal linjefagsdækningen fuld svarende til at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Seneste status viser, at 82,2 % af de planlagte undervisningstimer læses af lærere med kompetencedækning eller tilsvarende kompetencer inden for fagene, se figuren nedenfor. Figuren viser også, at ligger en anelse over landsgennemsnittet på nuværende tidspunkt. I forbindelse med s implementering af folkeskolereformen har der været nedsat 13 arbejdsgrupper, der arbejder med forskellige centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejder netop med målet om fuld kompetencedækning og gruppens forslag til, hvordan dette sikres, går ind i den politiske behandling i april I nærværende rapport vil dette resultatmål derfor ikke blive behandlet yderligere.

35 35 Figur 23. Linjefagsdækning

36 36 Midlertidige mål frem mod 2020 Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Resultatmål 9: Andelen af inkluderede elever i almenskolen skal stige til 96 % Som det sidste resultatmål på skoleområdet analyseres inklusionsgraden i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser, at inklusionsgraden ved seneste opgørelse er 92,6 %, mens den på landsgennemsnit er 95,2 %. Figur 24. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning set over de seneste 3 skoleår

37 37 Konklusion resultatmål 9 Målet er, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i almenundervisningen. For at sikre at fremadrettet opfylder målet, skal der ske en række tiltag. Disse tiltag beskrives særskilt i afsnittet Indsatser. Tabel 6. Baseline resultatmål 9 Inklusionsgrad 92,6 %

38 38 Indsatser Den ovenstående analyse har givet en status på s resultater i forhold til de 9 opstillede resultatmål for folkeskolen. Selve resultaterne udgør således baseline for de kommende års opfølgning på de 9 resultatmål. Nedenfor beskrives en række indsatser, der er igangsat i kommunen og som forventes at være en afgørende faktor for, at kommunen opfylder målene for folkeskolen. Resultatmål 1-3 og 5-6 Fem ud af de seks første resultatmål omhandler elevernes faglige resultater, og de indsatser der er igangsat for at højne elevernes resultater behandles derfor i det følgende under ét. Som nævnt indgår resultatmålet omkring elevernes trivsel (resultatmål 4) ikke i dette års kvalitetsrapport. Indsats 1: Synlig læring I forlængelse af implementeringen af folkeskolereformen har kommunalbestyrelsen i juni 2014 besluttet at igangsætte et omfattende 2-årigt kompetenceudviklingsforløb i Synlig læring for alle lærere, pædagoger og skoleledere. Kompetenceudviklingsforløbet bygger på John Hatties omfattende forskning på uddannelsesområdet omkring hvilke tilgange og metoder, der har størst effekt på elevernes faglige læring og resultater. forventer, at udbredelsen af Synlig læring i kommunens skoler bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de øvrige bundne prøvefag. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter i kompetenceudviklingsforløbet i bind 2: Implementering.

39 39 Indsats 2: Faglige vejledere Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. I forlængelse af implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats deltog alle vejledere i 2013 i et kompetenceudviklingsforløb med sigte på de processuelle kompetencer i vejlederarbejdet. Som supplement hertil og en videreførelse heraf har skole- og dagtilbudsafdelingen i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen udarbejdet en ramme for arbejdet med faglige vejledere i skolerne i samarbejde med repræsentanter for lærere, pædagoger og ledere. Rammen beskriver de faglige kompetencer og organisatoriske rammer, som vejlederne skal arbejde under på alle skoler i kommunen. Arbejdet er afsluttet i december Formålet med samarbejdet og rammen var at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. forventer, at den systematiske brug af vejledere i kommunens skoler også bliver en central og meget afgørende faktor for, at kommunen frem mod 2020 vil kunne opfylde de nationale mål og resultatmål inden for dansk, matematik og de bundne prøvefag. Læs mere om de konkrete tiltag og aktiviteter omkring de faglige vejledere i bind 2: Implementering. Indsats 3: Høje ambitioner i testsituationen vil i det kommende år gå i dialog med skolelederne omkring tilrettelæggelsen og afviklingen af de nationale test i dansk og matematik. Formålet med dialogen er at sikre, at der på alle skoler er høje ambitioner i forhold til testene og resultaterne heraf og at disse ambitioner efterleves i tilrettelæggelsen og afviklingen af testene samt formidles til forældre og elever. Forventningen er, at de høje ambitioner vil have en positiv effekt på testresultaterne.

40 40 Kommende analyse af skoleområdet Kommunalbestyrelsen har på sit møde den 20. januar 2015 besluttet, der i løbet af 2015 skal foretages en analyse af skoleområdet, som har til formål at komme med konkrete forslag til hvilke initiativer til forbedring af de læringsmæssige resultater og trivslen, der kan iværksættes inden for de nuværende økonomiske rammer. I analysearbejdet skal der også sættes fokus på en tidlig, forebyggende førskoleindsats (0-5 år), indholdet i 0. klasse, omprioritering af ressourcer og tilrettelæggelsen af specialtilbud. Resultatet af denne analyse vil vise, om at der er behov for at supplere de ovenstående indsatser med andre indsatser. Et eksempel på en sådan anden indsats kunne f.eks. være et ekstra fokus på matematik. Analysen ovenfor har vist, at kommunens skoler generelt er mere udfordret i at leve op til resultatmål og landsgennemsnit i matematik end i dansk. At niveauet generelt set er højere i dansk end i matematik kan formentlig til en vis grad tilskrives det store fokus der har været på læsning i kommunens skoler siden 2009 med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Fremadrettet vil der være behov for et tilsvarende massivt fokus på matematik, hvis kommunen skal kunne leve op til de nationale mål. har i august 2014 taget et skridt på vejen mod dette stærkere fokus på matematik ved ansættelsen af en matematikkonsulent på 15 timer om ugen i en prøveperiode på indtil videre 1 år. Effekten heraf har bl.a. været oprettelse af et kommunalt matematikvejledernetværk og en tæt sammenkobling mellem indsatserne i Synlig læring og matematikvejledernes virke. finder det afgørende at prioritere matematikkonsulentens arbejde. forventer således, at denne indsats vil have en mærkbar effekt på elevernes faglige læring og resultater i matematik, idet matematikkonsulenten vil få mulighed for i endnu højere grad at bistå med faglig udvikling, vejledning og rådgivning til matematikvejledernes arbejde. Resultatmål 7 I de følgende afsnit beskrives de indsatser, der skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for resultatmål 7.

41 41 Indsats 1: Brobygning I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen har der i været nedsat 13 arbejdsgrupper, der har arbejdet med centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag har bl.a. mange andre ting forholdt sig til, hvordan skolerne skal understøtte 95 % målsætningen. I materialet fra arbejdsgruppen, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i april 2014, står der således beskrevet: Eleverne skal gennem brobygning blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed bidrage til 95 % målsætningen. Arbejdet med brobygning skal derfor have en anden vinkel end det har i dag. Brobygning handler om, at eleverne skal kende de faglige, sociale og personlige krav, der vil være til dem på de forskellige ungdomsuddannelser eller på arbejdsmarkedet og de skal være bevidste om, hvorvidt de vil kunne leve op til de krav. Alt sammen med henblik på kunne træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse eller job. For at give eleverne mulighed for at kunne træffe et kvalificeret valg skal skolerne gøre arbejdet med brobygning til en langt mere integreret del af hverdagen i overbygningen, end tilfældet er i dag. For nærværende er brobygning typisk en aktivitet, hvor eleverne holder pause fra den normale undervisning og eksempelvis tager ud og besøger en ungdomsuddannelse en enkelt dag. Det vil sige, at der er tale om en forholdsvis kort, afgrænset aktivitet, hvor der ikke er sammenhæng til de emner, som eleven ellers arbejder med i skoletiden. Dén slags brobygning bør der være mindre af i fremtidens folkeskole. Derimod skal skolerne lave længere forløb med ungdomsuddannelserne, hvor eleverne får mulighed for på egen krop at mærke stemningen, mulighederne og kravene på f.eks. en ungdomsuddannelse. Som eksemplerne nedenfor viser, så får eleverne et helt andet billede deres eget billede af hvad der kræves på de forskellige ungdomsuddannelser, hvis de er på en ungdomsuddannelse i en længere periode frem for blot et besøg på et par timer. For at sikre en løbende fremdrift i samarbejdet mellem overbygningsskolerne og ungdomsuddannelserne skal overbygningsskolerne gå i dialog med ungdomsuddannelserne med henblik på at udarbejde en forpligtende partnerskabsaftale. Aftalen skal indeholde forslag til konkrete samarbejder omkring længerevarende forløb, der skal understøtte elevernes vej mod at blive afklaret i forhold til valg af uddannelse eller job. Ligeledes skal aftalen beskrive, hvordan man vil evaluere om samarbejdet bidrager til at øge elevernes

42 42 uddannelsesparathed og dermed i sidste ende bidrage til 95 % målsætningen. Samarbejdsaftalen skal evalueres og fornys hvert år. 2 Der ligger således allerede en klar beskrevet indsats både hvad angår indhold og opfølgning, og skole- og dagtilbudsafdelingen anbefaler at man fortsætter med denne indsats. Indsats 2: Forum for overbygning Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Indsats 3: Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Resultatmål 8 Som nævnt er der pt. en arbejdsgruppe, der er i gang med at afdække og beskrive forskellige indsatser til, hvordan målet om fuld linjefagsdækning sikres i Norddjurs Kommune. Derfor beskrives der ikke særskilte indsatser i forhold til dette mål i nærværende rapport. 2 Læs hele materialet fra gruppe 5 på

43 43 Resultatmål 9 I det følgende beskrives de indsatser, der skal sikre opfyldelsen af målsætningerne for resultatmål 9. Indsats 1: Specialvejledere I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen har der i været nedsat 13 arbejdsgrupper, der har arbejdet med centrale elementer i reformen. Én af disse arbejdsgrupper arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling har bl.a. forholdt sig til, hvordan skolerne kan understøtte inklusionsopgaven. I materialet fra arbejdsgruppen, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen i juni 2014, står der således beskrevet: Specialvejledere ( ) er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne er organisatorisk placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og er underlagt PPR s faglige ledelse.

44 44 Specialvejlederne kan bringes i spil på tre måder: 1) Specialvejledere kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejledere kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejledere kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. PPR s faglige ledelse kan tilbyde skolerne hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer men skolerne kan også selv ansøge om at få hjælp fra specialvejlederne i forbindelse med konkrete udfordringer. 3 Indsatsen omkring specialvejledere var i udgangspunktet tænkt som et 1-årigt projekt, men kommunalbestyrelsen valgte i forbindelse med budgetforliget for 2015 at gøre indsatsen permanent. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at specialvejlederne allerede har og fremover vil vedblive med at have en markant positiv effekt på inklusionsgraden i kommunen. I august 2015 vil børne- og ungdomsudvalget blive præsenteret for en særskilt evaluering af specialvejledernes effekt på inklusionsgraden i og med afsæt i den evaluering kan en eventuel udvidelse af ordningen overvejes. 3 Læs hele materialet fra arbejdsgruppe 12 på

45 45 Indsats 2: Opkvalificering af specialpædagogiske kompetencer Ud over indsatsen omkring specialvejledere er der i materialet fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling også lagt op til en opkvalificering af de specialpædagogiske kompetencer i kommunen. I materialet står der: Der skal ske en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at minimum to medarbejdere (lærere og/eller pædagoger) i alle specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik og at eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole og at minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen. Arbejdsgruppe 12 har som en del af deres arbejde udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der løber frem mod Ifølge denne plan skal kompetenceudviklingen indenfor specialpædagogik igangsættes i skoleåret 2015/2016. forventer at denne opkvalificering vil få en stor effekt på inklusionsgraden på lang sigt.

46 46 Indsats 3: PPR som kraftcenter i inklusionsarbejdet Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en central spiller i inklusionsarbejdet gennem dets høje viden, kompetencer og faglighed inden for psykologi, tale/høre området og fysioterapi. Målet for PPR s arbejde er øget inklusion. Derfor arbejder PPR s ledelse og medarbejdere for netop at sikre høj kvalitet i inklusionsarbejdet i samarbejde med skoler og dagtilbud. Fremadrettet vil samarbejdet mellem PPR og kommunens skoler og dagtilbud tage afsæt i et fælles samarbejdsgrundlag, hvorudfra PPR målretter dets opgaveløsning, så det matcher den enkelte skole eller dagtilbuds behov.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15

KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEOMRÅDET 2014/15 Skoler & Uddannelse www.albertslund.dk/byen Indhold til kvalitetsrapport 2014/15 Forord... 5 Indledning... 6 Lovgrundlag og mål for folkeskolen... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2014/2015 1. Indledning... 2 1.1. Den nye kvalitetsrapport... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Lemvig Kommunes teamstruktur

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Maglegårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af skolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 3 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

Undervisningseffekter

Undervisningseffekter Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i 2011. Dette skete med henblik på fremadrettet at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen December 2015 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk Forord Kvalitetsrapporten for 2015 består som i de forrige år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016

FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT JANUAR 2016 FÆLLES RAPPORT KVALITETS RAPPORT 2015 JANUAR 2016 INDHOLD INDLEDNING 3 Præsentation af s skolevæsen 6 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2013/14 9 ALLE LÆRER OPTIMALT 10 Dansk 10 Matematik 14 Fremmedesprog

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen 1 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler November 2017 Billeder:Colourbox.dk November 2017 2 Forord Dagtilbud og folkeskole er afgørende for alle børn og unges

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere